Beretning Nr. 9 Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2024-25
SB 9 8
Offentligt

Oktober 2024

Rigsrevisionens notat om

beretning om

ministeriernes tilsyn

med refusionen til

kommunerne

Beretning Nr. 9 Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne: Rigsrevisionens fortsatte notat af 1. oktober 2024 om beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om ministeriernes tilsyn med

refusionen til kommunerne (beretning nr. 9/2017)

1. oktober 2024

RN 308/24

I. Baggrund og konklusion

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om ministeriernes tilsyn med refusio-

nen til kommunerne, som blev indledt med en beretning i 2018. Opfølgningen sker med

henblik på at vurdere, om Beskæftigelsesministeriets initiativer adresserer den kritik,

der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning. Vi har

tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 29. juni 2018, 3. august 2020

og 16. november 2022.

2. Beretningen handlede om Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets

(nu Social- og Boligministeriet) og Udlændinge- og Integrationsministeriets tilsyn med

kommunernes administration af de områder, hvor kommunerne anmoder staten om

refusion for deres udgifter. Rigsrevisionen undersøgte, om ministerierne havde til-

strækkelig viden om kommunernes administration af områder med statsrefusion til

at kunne føre et effektivt tilsyn, og om de kommunale sager opfyldte ministeriernes

betingelser for, at kommunerne kunne opnå statsrefusion.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Be-

skæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrations-

ministeriet ikke førte et tilsyn, der sikrede, at ministeriernes del af statsregnskabet på

refusionsområdet var korrekt. Samtidig fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende,

at der var et højt fejlniveau i kommunernes behandling af de sager, hvor kommunerne

modtager refusion fra staten. Kommunerne havde således i flere tilfælde hjemtaget

refusion uden at være berettigede til det. Disse dele af sagen er afsluttet, jf. pkt. 5.

4. Det fremgik af beretningen, at ministerierne først fik beretninger fra de kommunale

revisorer op mod 1 år efter, at personsagerne var revideret, og så sent, at ministerierne

godkendte kommunernes regnskaber på et ikke-revideret grundlag. Dermed var af-

rapporteringen ikke helt tidstro.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Konklusion

Det klassiske refusions-

system

I det klassiske refusionssy-

stem anmoder kommunerne

direkte om refusion på bag-

grund af deres forventede ud-

gifter til ydelser og indsatser

til borgere og virksomheder i

det kommende kvartal. I janu-

ar 2016 blev der indført et nyt

refusionssystem, hvor refu-

sionsbeløbet for størstedelen

af ydelserne på beskæftigel-

sesområdet og ydelser på ud-

lændinge- og integrationsom-

rådet udregnes på baggrund

af allerede eksisterende data.

Kommunerne skal dermed ik-

ke anmode om refusion for

udgifter til ydelser overført til

dette system.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Beskæftigelsesministeriet har gjort flere forsøg på at

sikre tidstro afrapportering ved at tage initiativ til at omlægge det klassiske refusions-

system. Ministeriet er dog ikke lykkedes med omlægningen. Det skyldes bl.a., at arbej-

det med et fællesstatsligt tilskudssystem blev skrinlagt af Økonomistyrelsen, og at mi-

nisteriets eget forsøg på at udvikle et system efterfølgende resulterede i, at ministeriet

var nødsaget til at ophæve en kontrakt med en systemleverandør, da projektet ikke

udviklede sig som forudsat. Ministeriet oplyser, at ministeriet inden for de givne ram-

mer er nået så langt med opgaven, som det p.t. er muligt.

Rigsrevisionen afslutter sagen, da Rigsrevisionen vurderer, at den ikke kan bringes vi-

dere inden for en overskuelig tidshorisont.

II. Status på sagen

5. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkt:

Opfølgningspunkt

1. Moderniseringen af tilsynet med de kommunale

udgiftsområder med statsrefusion, herunder pri-

mært om det nye tilsyn giver ministerierne et bedre

grundlag for at aflægge et korrekt statsregnskab.

Status

Rigsrevisionen forholdt sig senest til mo-

derniseringen af tilsynet i notat til Statsre-

visorerne af 16. november 2022. I den

forbindelse konkluderede Rigsrevisionen,

at ministerierne havde implementeret en

ny kommunal revisionsordning, der skal

sikre et mere dækkende og gennemsig-

tigt overblik over den kommunale revi-

sion samt sikre en mere præcis definition

og klassificering af fejl. Dermed lukkede

vi disse 2 underpunkter.

Endelig konkluderede Rigsrevisionen, at

det alene var sikring af en tidstro afrap-

portering, der udestod for Beskæftigel-

sesministeriet. Spørgsmålet om tidstro

afrapportering behandles og afsluttes i

dette notat.

III. Beskæftigelsesministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Beskæftigelsesministeriets initiativer i forhold til op-

følgningspunktet om at sikre tidstro afrapportering.

7. Opfølgningen er baseret på løbende møder og brevveksling med Beskæftigelses-

ministeriet.

Tidstro afrapportering

8. Rigsrevisionens opfølgning i 2022 viste, at Beskæftigelsesministeriet, Social- og

Ældreministeriet (nu Social- og Boligministeriet) og Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet har implementeret en ny kommunal revisionsordning, der skal sikre et mere

dækkende og gennemsigtigt overblik over den kommunale revision på hovedkonto-

niveau. Ministerierne har ligeledes udviklet en digital løsning, der giver såvel kommu-

ner som ministerier et bedre overblik over den kommunale revision og dermed bedre

muligheder for løbende at arbejde med at nedbringe det høje fejlniveau. Derudover

skal den nye kommunale revisionsordning sikre en præcis definition og klassificering

af fejl.

9. Beskæftigelsesministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at tiden var mo-

den til at se nærmere på, om det klassiske refusionssystem med forskudstilskud til

kommunerne og efterfølgende restafregning skulle omlægges. En omlægning ville

kunne sikre, at ressortministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet af-

spejler kommunernes afholdte udgifter i det samme kalenderår. Opfyldelsen af dette

punkt udestod ved opfølgningen i 2022.

10. Beskæftigelsesministeriet oplyser, at en fuldstændig tidstro afrapportering og der-

med et bedre grundlag for at aflægge et korrekt statsregnskab i det enkelte år vil

kræve en fremrykning af kommunernes procedurer for årsregnskaber, så refusion ud-

betales på baggrund af en bagudrettet månedlig afregning af kommunens faktiske ud-

gifter frem for forskud og løbende restafregning. På den måde vil ministeriet kunne

sikre, at stort set hele tilskudsafregningen har fundet sted, inden statsregnskabet luk-

kes. I dag udbetaler ministeriet refusion på forskud. Derfor korrigerer ministeriet even-

tuelle fejl i et efterfølgende statsregnskab, så statsregnskabets oplysninger er rigtige

set over en årrække.

11. Vores opfølgning viser, at Beskæftigelsesministeriet ad flere veje har søgt at skabe

en mere tidstro afrapportering, men at dette ikke er lykkedes.

Beskæftigelsesministeriet planlagde en omlægning af det kommunale refusionssy-

stem umiddelbart efter Rigsrevisionens afgivelse af beretningen i 2018. Omlægnin-

gen skulle ske i forbindelse med overgangen til et fællesstatsligt tilskudssystem, som

Økonomistyrelsen havde under udvikling. Dette projekt blev imidlertid skrinlagt af

Økonomistyrelsen.

Beskæftigelsesministeriet oplyste herefter i september 2022, at det klassiske refu-

sionssystem var i udbud, og at ministeriet forventede at implementere et nyt system

for refusions- og tilskudsadministration på refusionsområdet i 2024. Beskæftigelses-

ministeriet indgik aftale med en systemleverandør og igangsatte udviklingsprojektet.

Ministeriet oplyste i et brev til Rigsrevisionen i 2023, at samarbejdet med den valgte

leverandør var afbrudt, da projektet ikke udviklede sig som forudsat.

Beskæftigelsesministeriet igangsatte efterfølgende et arbejde med at analysere og

afsøge nye relevante systemer. Arbejdet har indtil videre vist, at der ikke umiddelbart

findes systemer, der vil kunne implementeres på refusionsområdet. Ministeriet oply-

ser, at ministeriet fortsat overvejer, hvordan det kan omlægge refusionsordningen. En

omlægning af refusionsordningen vil uanset den fremtidige systemunderstøttelse skul-

le aftales med de øvrige relevante ressortministerier, Finansministeriet og KL. Mini-

steriet oplyser videre, at ministeriet inden for de givne rammer er nået så langt med

opgaven, som det p.t. er muligt.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet fortsat vil over-

veje, hvordan refusionsordningen kan omlægges, men at det har lange udsigter og kræ-

ver involvering af andre myndigheder. Rigsrevisionen afslutter sagen, da Rigsrevisio-

nen vurderer, at den ikke kan bringes videre inden for en overskuelig tidshorisont.

12. Hele sagen kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Birgitte Hansen