Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. august 2020

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SB 9 6
Offentligt

August 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

ministeriernes tilsyn

med refusionen til

kommunerne

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. august 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om ministeriernes tilsyn med

refusionen til kommunerne (beretning nr. 9/2017)

3. august 2020

RN 306/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om ministeriernes tilsyn med refusio-

nen til kommunerne, som blev indledt med en beretning i 2018. Vi har tidligere behand-

let sagen i et notat til Statsrevisorerne af 29. juni 2018.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Ministerierne har igangsat et arbejde med at modernisere tilsynet med de kommunale

udgiftsområder med statsrefusion, herunder en række elementer, som skal give mini-

sterierne et bedre grundlag for at aflægge et korrekt statsregnskab. Ministerierne har

udviklet en digital løsning, der giver såvel kommuner som ministerier et bedre overblik

over den kommunale revision på hovedkontoniveau og dermed bedre muligheder for

løbende at arbejde med at nedbringe det høje fejlniveau på refusionsområdet, som

Rigsrevisionen fandt i sin undersøgelse. Ministerierne har desuden udviklet et nyt ge-

nerisk koncept for kategorisering af fejl og for, hvornår fejl har refusionsmæssig betyd-

ning. Dette har til hensigt at give ministerierne et mere ensartet og korrekt billede af

fejlniveauet i kommunerne og således muliggøre en bedre opfølgning på eventuelle

uhensigtsmæssigheder. Ministerierne vil med udgangspunkt i elementerne iværksætte

et pilotprojekt i 3. kvartal 2020. Moderniseringen forventes fuldt implementeret i janu-

ar 2022.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

moderniseringen af tilsynet med de kommunale udgiftsområder med statsrefusion,

herunder primært om det nye tilsyn giver ministerierne et bedre grundlag for at af-

lægge et korrekt statsregnskab.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. august 2020

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i januar 2018 en beretning om ministeriernes tilsyn med refu-

sionen til kommunerne. Beretningen handlede om Beskæftigelsesministeriets, Børne-

og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets tilsyn med kommu-

nernes administration af de områder, hvor kommunerne anmoder staten om refusion

for deres udgifter. Rigsrevisionen undersøgte, om ministerierne havde tilstrækkelig vi-

den om kommunernes administration af områder med statsrefusion til at kunne føre

et effektivt tilsyn, og om de kommunale sager opfyldte ministeriernes betingelser for,

at kommunerne kan opnå statsrefusion.

Beretningen viste, at ministeriernes tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder

staten om refusion for deres udgifter, bør forbedres. Det daværende tilsyn gav ikke til-

strækkelig sikkerhed for, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområ-

det var korrekt. Rigsrevisionens stikprøve viste ligeledes et højt fejlniveau i kommu-

nernes behandling af sager, hvor de får refusion fra staten.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det var utilfreds-

stillende, at ministerierne ikke førte et tilsyn, der sikrede, at ministeriernes del af stats-

regnskabet på refusionsområdet var korrekt. Samtidig fandt Statsrevisorerne det util-

fredsstillende, at der var så højt et fejlniveau i den kommunale sagsbehandling, at kom-

munerne i flere tilfælde hjemtog refusion uden at være berettigede til det.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkt:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Moderniseringen af tilsynet med de kommunale

udgiftsområder med statsrefusion, herunder pri-

mært om det nye tilsyn giver ministerierne et bedre

grundlag for at aflægge et korrekt statsregnskab.

Status

Behandles i dette notat.

5. Børne- og Socialministeriets ressort hører nu under Social- og Indenrigsministeriet,

og derfor henviser vi til Social- og Indenrigsministeriet, når vi i det følgende gennem-

går de fremadrettede initiativer.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. august 2020

II. Beskæftigelsesministeriets, Social- og Indenrigsmini-

steriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets

initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Beskæftigelsesministeriets, Social- og Indenrigsmini-

steriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets initiativer i forhold til det udestå-

ende opfølgningspunkt. Gennemgangen er baseret på materiale fra ministerierne

indhentet i maj 2020 og på den løbende dialog, som Rigsrevisionen har haft med Be-

skæftigelsesministeriet om moderniseringsprojektet.

Moderniseringen af tilsynet med de kommunale udgiftsområder med

statsrefusion

7. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet, Børne- og

Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke førte et tilsyn, der

sikrede, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet var korrekt.

Statsrevisorerne bemærkede, at Rigsrevisionens stikprøve viste, at der var fejl i 28 %

af sagerne på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændin-

ge- og Integrationsministeriets områder, idet sagerne ikke levede op til én eller flere

af betingelserne for, at kommunerne kunne modtage refusion for udgiften.

8. Ministerierne anerkendte i deres redegørelser i juni 2018 behovet for at modernise-

re tilsynet. Ministerierne oplyste, at de på den baggrund havde igangsat et tværmini-

sterielt udviklingsarbejde, der havde til formål at sikre, at afrapporteringen fra kom-

munerne og de kommunale revisorer blev mere tidstro, dækkende, gennemsigtig og

præcis. Samtidig ønskede beskæftigelsesministeren at arbejde hen imod en øget di-

gitalisering af de kommunale revisionsberetninger.

Udviklingsarbejdet har siden været drevet af en udviklingsgruppe under Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet med delta-

gelse af Beskæftigelsesministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

Ud over ressortministerierne har KL og de kommunale re-

visorer løbende været inddraget.

Det igangværende arbejde med at modernisere tilsynet har adresseret en række af

de problemstillinger, der blev afdækket i beretningen i forhold til at sikre en mere tids-

tro, dækkende, gennemsigtig og præcis afrapportering.

Tidstro

9. Det fremgik af beretningen, at ministerierne først fik beretninger fra de kommunale

revisorer op mod 1 år efter, at personsagerne var revideret, og så sent, at ministerierne

godkendte deres regnskaber på et ikke-revideret grundlag.

10. Beskæftigelsesministeren fremhævede i sin redegørelse i juni 2018, at den tvær-

ministerielle udviklingsgruppe ville arbejde for en model for løbende kvartalsvis afrap-

portering, der skulle muliggøre hurtig indgriben i forhold til uhensigtsmæssige eller

fejlagtige praksisser. Desuden oplyste ministeren, at han fandt, at det var tid til at se

nærmere på det klassiske refusionssystem med forskudstilskud til kommunerne og

efterfølgende restafregning.

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. august 2020

11. Den tværministerielle udviklingsgruppe har indstillet, at der implementeres en ny

digital løsning, der muliggør løbende afrapportering. Kommunerne vil således kunne

se revisors indberetninger løbende i et lukket præsentationsmodul og på den bag-

grund gå i dialog med revisor om eventuelle risici, fejl mv.

Ministerierne vil løbende kunne følge de foreløbige resultater på landstotaler og såle-

des løbende identificere risikoområder på hovedkontoniveau. Når den endelige revi-

sionsberetning foreligger, kan relevante tilsynsmyndigheder se resultater på kommu-

neniveau, ligesom resultaterne vil være tilgængelige for offentligheden.

12. Ministerierne oplyser, at den løbende digitale indberetning på hovedkontoniveau

vil give kommunerne bedre mulighed for at følge revisors arbejde i realtid og rette op

på eventuelle fejl løbende, hvormed den høje fejlandel, som Rigsrevisionen fandt i sin

undersøgelse, kan nedbringes. Ministerierne oplyser ligeledes, at de vil få bedre mu-

lighed for at afdække systematiske risici og fejl på hovedkontoniveau rettidigt.

13. Den nye model har som målsætning, at de endelige revisionsberetninger for et år

skal foreligge digitalt det følgende år i februar, dvs. inden statsregnskabet lukkes. I

dag foreligger beretningerne først i august. En forudsætning for, at dette kan lykkes,

er dog, at det klassiske refusionssystem med forskudstilskud og restafregning æn-

dres, så den endelige restafregning ikke først foreligger i juli. Beskæftigelsesministe-

riet har oplyst, at målsætningen er at omlægge det klassiske refusionssystem til må-

nedsvis afregning. Som forudsætning herfor samarbejder ministeriet med Økonomi-

styrelsen om en implementering af refusionsområdet i det nye fællesstatslige tilskuds-

system.

Dækkende og gennemsigtigt

14. Det fremgik af beretningen, at de kommunale revisionsberetninger ikke gav mini-

sterierne vished for, at revisionen i tilstrækkelig grad dækkede alle bevillinger på fi-

nansloven.

15. Beskæftigelsesministeren oplyste i sin redegørelse i juni 2018, at udviklingsgruppen

ville få til opgave at definere nærmere regler og rammer, der fx sikrede særskilte revi-

sorerklæringer på de enkelte finanslovskonti, afrapportering på udførte revisionshand-

linger mv.

16. Den tværministerielle udviklingsgruppe har udmøntet dette i en ny revisionstilgang,

der skal sikre et bedre overblik over bevillinger på finanslovskonti. Således vil ministe-

rierne fremadrettet opstille en række kontrolpunkter (spørgsmål, som revisor skal be-

svare) på hovedkontoniveau. Punkterne opstilles på baggrund af risiko og væsentlig-

hed og derfor ikke nødvendigvis for alle ordninger hvert år.

For hvert kontrolpunkt definerer ministerierne, hvad der kvalificerer som en fejl, og

om en sådan fejl har refusionsmæssig betydning. Kategoriseringen sker på baggrund

af et sæt generiske retningslinjer. Revisor skal kunne erklære sig med høj grad af sik-

kerhed på hovedkontoniveau på baggrund af de opstillede kontrolpunkter. Revisor

kan selv tilføje relevante kontrolpunkter.

Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 3. august 2020

De enkelte kontrolpunkter samt den endelige erklæring vil blive tilgængelige for alle

parter i det digitale afrapporteringsmodul. På den måde kan såvel kommuner som re-

visorer og ministerier relativt nemt danne sig et overblik over, hvilke hovedkonti der

har flest fejl.

Herudover har Beskæftigelsesministeriet iværksat en række konkrete initiativer i for-

hold til at sammenligne kommunerne på udvalgte refusionsbelagte områder og un-

derlægge kommuner, der præsterer dårligt på udvalgte parametre, skærpet tilsyn.

Præcis definition og klassificering af fejl

17. Det fremgik af beretningen, at ministerierne ikke havde afstemt med revisorerne,

hvordan de vurderede, om en fejl havde refusionsmæssig betydning, og at ministeri-

erne på de områder, hvor de havde et bevillingsmæssigt ansvar, burde fastlægge,

hvornår der var tale om en fejl, og hvornår en fejl havde refusionsmæssig betydning.

18. Beskæftigelsesministeren fremhævede i sin redegørelse i juni 2018, at den tvær-

ministerielle udviklingsgruppe ville arbejde med at fastlægge fejldefinitioner og væ-

sentlighedsniveauer.

19. Den tværministerielle udviklingsgruppe har på den baggrund udviklet et generisk

koncept for kategorisering af fejl, der vil blive formidlet til kommuner og revisorer. Li-

geledes vil ministerierne for hvert af de valgte kontrolpunkter specificere, hvad der

kvalificerer som en fejl og en fejl med refusionsmæssig betydning.

Ifølge de generiske retningslinjer bør det have refusionsmæssig betydning, hvis kom-

munen ikke kan fremskaffe dokumentation for, at der fx er tale om en korrekt målgrup-

pevurdering, sats eller indsats. Ligeledes har det refusionsmæssig betydning, hvis kom-

munen ikke kan dokumentere, at udgiften er personhenførbar, eller hvis der er fejl i

konto, beløb, indplacering på refusionstrappen mv. Modsat har det ikke refusionsmæs-

sig betydning, hvis tidsfrister ikke er overholdt, eller der mangler dokumentation for

sagsbehandling af de forvaltningsretlige regler om begrundelse, partshøring, klage-

vejledning mv.

20. Ministerierne oplyser, at moderniseringsarbejdet nu er så langt, at der i 3. kvartal

2020 igangsættes et pilotprojekt, der vil omfatte i alt 4 kommuner. Pilotprojektet for-

ventes afsluttet ved årsskiftet 2020/21. Herefter udrulles den egentlige implemente-

ring af den moderniserede revisionsmodel i 2 tempi. 1. januar 2021 udrulles modellen i

8-12 kommuner. Anden del af implementeringen sker ved, at modellen idriftsættes i

alle landes kommuner den 1. januar 2022.

Rigsrevisionen finder, at ministerierne er godt på vej med at modernisere tilsynet

med de kommunale udgiftsområder med statsrefusion. Rigsrevisionen vil fortsat

følge arbejdet, herunder pilotprojektet og implementeringen af moderniseringen af

tilsynet.

Lone Strøm