Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SB 9 5
Offentligt
1919515_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
ministeriernes tilsyn med
refusionen til kommunerne
August 2018
Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 29. juni 2018
1919515_0002.png
NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til
kommunerne
Børne- og socialministerens redegørelse af 3. maj 2018
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 1. juni 2018
Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse af 1. juni 2018
29. juni 2018
RN 302/18
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som Beskæftigelsesministeriet, Børne-
og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har iværksat som følge af
Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Beskæftigelsesministeren, børne- og socialministeren og udlændinge- og integrations-
ministeren oplyser, at de er enige i, at der er behov for en samlet modernisering af
tilsynet med de kommunale udgiftsområder med statsrefusion.
Ministerierne oplyser, at moderniseringsarbejdet skal understøtte, at afrapporteringen
fra kommunerne og de kommunale revisorer bliver mere dækkende, præcis, tidstro
og gennemsigtig. Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeren forventer, at der
1. januar 2019 foreligger en udmøntningsplan, der kan implementeres med virkning
fra 1. januar 2020.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
moderniseringen af tilsynet med de kommunale udgiftsområder med statsrefusion,
herunder primært om det nye tilsyn giver ministerierne et bedre grundlag for at
aflægge et korrekt statsregnskab.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i januar 2018 en beretning om ministeriernes tilsyn med refusionen
til kommunerne. Beretningen handlede om Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Social-
ministeriets og Udlændinge- og integrationsministeriets tilsyn med kommunernes admini-
stration af de områder, hvor kommunerne kan anmode staten om refusion af deres udgif-
ter.
Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 29. juni 2018
1919515_0003.png
2
Vi undersøgte, om ministeriernes tilsyn med områderne var tilfredsstillende, herunder om
ministerierne havde tilstrækkelig viden om kommunernes administration af områder med
statsrefusion til at kunne føre et effektivt tilsyn, og om de kommunale sager opfyldte mini-
steriernes betingelser for, at kommunerne kunne opnå statsrefusion. Beretningen tog ud-
gangspunkt i, at ministerierne aflægger regnskab for egne bevillinger over for Folketinget
og dermed har ansvaret for, at der aflægges et rigtigt regnskab, og at bevillingerne er brugt
til det formål, som Folketinget har bevilget dem til, jf. grundlovens § 46, stk. 2. Det er kom-
munalbestyrelsernes ansvar, at de kommunale ansvarsområder administreres i overens-
stemmelse med gældende regler. Ressortministerierne har ansvaret for at føre tilsyn med
bevillingerne og en ulovbestemt ret og pligt til at følge med i, hvordan lovgivningen inden
for ministerområdet administreres, herunder om den generelt overholdes, og om den fort-
sat er hensigtsmæssig.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at Beskæfti-
gelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet
ikke fører et tilsyn, der sikrer, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet
er korrekt. Statsrevisorerne fandt det også utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i
kommunernes behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten. Kommunerne
har således i flere tilfælde hjemtaget refusion uden at være berettiget til det.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Gennemgang af beskæftigelsesministerens, børne- og socialministerens og
udlændinge- og integrationsministerens redegørelser.
Modernisering af tilsynet med refusionen til kommunerne
5. Statsrevisorerne bemærkede, at ministeriernes regnskabsbekendtgørelse bør forbedres,
så den i højere grad stiller krav til de konklusioner, som revisor skal afgive, og giver mini-
sterierne et bedre grundlag for at agere.
Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen vurderede, at Beskæftigelsesministeriets, Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets og Børne- og Socialministeriets tilsyn med områder,
hvor kommunerne anmoder staten om refusion for deres udgifter, bør forbedres, og at de
kilder, som tilsynet i sin nuværende udformning bygger på, ikke giver ministerierne et til-
strækkeligt grundlag for at kunne vurdere, om kommunerne administrerer områderne kor-
rekt og hjemtager korrekt refusion.
6. Beskæftigelsesministeren, børne- og socialministeren og udlændinge- og integrations-
ministeren oplyser, at de er enige i, at der er behov for en samlet modernisering af tilsynet
med de kommunale udgiftsområder med statsrefusion. Beskæftigelsesministeren oplyser,
at ministeriet allerede i 2017 begyndte at overveje, hvordan en mere moderne revisions-
og tilsynsmodel kan udvikles. De 3 ministre oplyser, at de har igangsat et tværministerielt
udviklingsarbejde med henblik på at modernisere den kommunale revisionsordning, herun-
der at sikre mere klare retningslinjer for de kommunale revisorers arbejde, som er en væ-
sentlig forudsætning for ministeriernes tilsyn med statstilskud til kommunerne. Ministerier-
ne forventer, at moderniseringen af tilsynet samlet set vil føre til et mere effektivt tilsyn med
de kommunale udgiftsområder med refusion.
Børne- og socialministeren og udlændinge- og integrationsministeren oplyser i deres rede-
gørelser, at de henholder sig til beskæftigelsesministerens redegørelse om de nærmere
overvejelser omkring moderniseringen.
Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 29. juni 2018
1919515_0004.png
3
7. Beskæftigelsesministeren oplyser, at moderniseringsarbejdet skal understøtte, at afrap-
porteringen fra kommunerne og de kommunale revisorer bliver mere tidstro, præcis, dæk-
kende og gennemsigtig, så fejl i kommunernes behandling af sager på refusionsområdet
afdækkes i tide og giver mulighed for rettidig opfølgning. Beskæftigelsesministeren under-
streger, at en ny kommunal revisions- og tilsynsmodel bl.a. skal sikre, at revisionen i tilstræk-
kelig grad omfatter alle statslige refusionsordninger og afdækker alle væsentlige fejl.
Beskæftigelsesministeren forventer konkret, at de nærmere regler og rammer for afgivelse
af bl.a. særskilte revisionserklæringer for de enkelte finanslovskonti, kadencen i revisions-
arbejdet, afrapportering om de udførte revisionshandlinger og mulighed for at afvise util-
strækkelige revisionserklæringer fastlægges i forbindelse med moderniseringsarbejdet.
Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeren forventer, at der 1. januar 2019 foreligger
en udmøntningsplan med løsningsforslag for ovenstående sigtelinjer, der kan implemente-
res med virkning fra 1. januar 2020.
Samtidig skal åbenhed om revisionsresultaterne fremme videndeling og gensidig læring
mellem kommunerne, så de aktivt kan anvende revisorernes arbejde til at forbedre bl.a.
administrative sags- og forretningsgange og forvaltningen af de refusionsbelagte områder.
I det følgende vil vi gennemgå de 3 ministres moderniseringsarbejde, herunder hvordan de
sikrer, at tilsynet bliver tidstro, gennemsigtigt, præcist og dækkende.
Tidstro afrapportering og gennemsigtighed
8. Statsrevisorerne bemærkede, at ministerierne først får beretningerne fra de kommunale
revisorer op mod 1 år efter, at personsagerne er revideret, og så sent, at ministerierne god-
kender deres regnskaber på et ikke-revideret grundlag.
Det fremgik også af beretningen, at i 5 af 7 kommuner redegjorde revisor ikke for, hvilke
konkrete sagsområder inden for de af ministeriet definerede sagsområder revisor havde
udtaget til revision. Det fremgik også, at 5 ud af 7 kommuners revisionsberetninger ikke gi-
ver viden om, hvorvidt alle konti er gennemgået over en årrække.
9. Beskæftigelsesministeren medgiver, at den nuværende afrapportering af kommunernes
revisionsresultater ikke er fuldt tidstro. Beskæftigelsesministeren finder det væsentligt, at
Beskæftigelsesministeriet, de øvrige ministerier, kommunalbestyrelserne og tilsynsmyndig-
hederne kan gribe hurtigt ind for at rette op på fx en kommunes uhensigtsmæssige eller
fejlagtige praksis. Derfor har Beskæftigelsesministeriet aftalt med de øvrige ressortministe-
rier, at der som led i moderniseringen af den kommunale revisionsordning skal opstilles en
model for, hvordan revisor kan afrapportere i løbet af året, fx kvartalsvist. Derudover vil det
blive præciseret, hvad revisor nærmere skal indberette.
Beskæftigelsesministeren bemærker, at ministeren på længere sigt ønsker at arbejde hen
imod en øget digitalisering af de kommunale revisionsindberetninger. En mere transparent
og ensartet afrapportering af de kommunale revisionsberetninger vil sikre, at ressortmini-
sterierne i højere grad har de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger til brug for tilsynet
med den kommunale refusion. Samtidig vil en øget digitalisering skabe bedre rammer for
at sammenligne kommuner, revisorer og ministerier og i den forbindelse tilskynde kommu-
nerne til en styrket administrationspraksis.
Endelig tror beskæftigelsesministeren, at tiden er moden til at se nærmere på, om det klas-
siske refusionssystem med forskudstilskud til kommunerne og efterfølgende restafregning
skal omlægges med henblik på at sikre, at ressortministeriernes del af statsregnskabet på
refusionsområdet afspejler kommunernes afholdte udgifter i det samme kalenderår.
Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 29. juni 2018
1919515_0005.png
4
Definition og klassificering af fejl
10. Det fremgik af beretningen, at ministerierne ikke har afstemt med revisorerne, hvordan
de vurderer, om fejl har refusionsmæssig betydning, og at ministerierne på de områder, hvor
de har et bevillingsmæssigt ansvar, bør fastlægge, hvornår der er tale om en fejl, og hvor-
når en fejl har refusionsmæssig betydning.
11. Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeren er helt enig i Rigsrevisionens betoning
af behovet for at fastlægge fejldefinitioner og væsentlighedsniveauer samt klargøre, hvornår
en fejl har refusionsmæssig betydning. Beskæftigelsesministeriet vil derfor som led i det tvær-
ministerielle udviklingsarbejde om et moderniseret tilsyn opstille klare definitioner og klassi-
ficering af fejl efter væsentlighed.
Beskæftigelsesministeren oplyser, at der skal opstilles klare fælles definitioner og katego-
rier af fejl vedrørende fx proces- og formkrav og indsatser til borgerne. Derudover ønsker
ministeren at opstille klare definitioner af, hvilke fejl der har refusionsmæssig betydning, så
det ikke er op til de enkelte revisorers skøn. Beskæftigelsesministeren oplyser, at der vil
blive taget initiativer, som skal sikre, at ministerierne fremover kan foretage en landsdæk-
kende, tværgående vurdering af revisionsberetningerne og uddrage generelle erfaringer af
revisionsresultaterne på baggrund af en fælles standard for opgørelser af fejl og mangler.
Samtidig oplyser beskæftigelsesministeren, at de 3 ministerier vil blive betrygget i, at kom-
munerne har modtaget refusionstilskud på et korrekt og ensartet grundlag, så statsregnska-
bet bliver retvisende.
Beskæftigelsesministeren oplyser, at et centralt fokusområde for den fællesministerielle
modernisering af den kommunale revisionsordning er at styrke træfsikkerheden i den kom-
munale revision, så der afdækkes fejl på alle væsentlige udgifts- og administrationsområ-
der med høj risiko for fejl. Det skal sikre, at Beskæftigelsesministeriet mfl. kan lægge revi-
sorernes påtegnede regnskab til grund for en konklusion om, at alle relevante fejl og mang-
ler er afdækket.
Dækkende tilsyn
12. Statsrevisorerne bemærkede, at Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministe-
riet siden 2011 kun har taget initiativ til 3 temarevisioner, som kan medvirke til at belyse om-
råder, hvor der i tilsynet er identificeret problemer. Statsrevisorerne bemærkede også, at
ministerierne kun i begrænset omfang benytter resultaterne fra praksisundersøgelserne i
tilsynet med kommunernes administration af områder med refusion.
Det fremgik også af beretningen, at ministerierne i varierende grad bygger deres tilsyn på
opfølgning på udgifter til refusion til kommunerne, og at opfølgning på udgifter kan give en
mere aktuel viden end den, ministerierne kan få fra revisionsberetningerne. Børne- og So-
cialministeriet benytter ikke i tilstrækkelig grad sin viden om udsving i udgifterne og kobler
den sjældent med anden viden om kommunernes administration.
13. Beskæftigelsesministeren oplyser, at i forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere
regler og rammer i forbindelse med moderniseringsarbejdet vil der på baggrund af risiko og
væsentlighed kunne tages stilling til de nærmere rammer for, hvilke administrationsområ-
der revisor i øvrigt erklærer sig om, og til, om retningslinjerne for tema-, fokus- og turnusre-
visioner, herunder eventuel styrket opfølgning på Ankestyrelsens praksisundersøgelser,
skal justeres.
Opfølgning på kvaliteten af kommunernes sagsbehandling
14. Statsrevisorerne bemærkede, at Rigsrevisionens stikprøve viste, at der var var fejl i
28 % af sagerne på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets områder, idet sagerne ikke lever op til én eller flere af
betingelserne for, at kommunerne kan modtage refusion for udgiften. Statsrevisorerne be-
mærkede også, at 5 ud af 7 kommuner havde fejl i konteringen af ydelser på Børne- og
Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder.
Temarevisioner
indgår i den
årlige revision af kommunernes
regnskaber, hvor ministerierne
på skift har mulighed for at væl-
ge særlige sagsområder, som
revisorerne skal gennemgå.
Fokusrevisioner
er en ekstra
opgave til revisorerne. Beskæf-
tigelsesministeriet har som det
eneste ministerium hjemmel til
at iværksætte fokusrevisioner,
og det er Beskæftigelsesmini-
steriet, der afholder udgifterne
til fokusrevisionen.
Turnusrevisioner
handler om,
at revisor skal have en turnus-
revisionsplan for de konti, der
ikke bliver revideret hvert år.
Statsrevisorerne beretning SB9/2017 - Bilag 5: Rigsrevisionens notat af 29. juni 2018
1919515_0006.png
5
15. Børne- og socialministeren oplyser, at et fokus for Børne- og Socialministeriet længe
har været, hvordan ministeriet kan understøtte kvaliteten af kommunernes sagsbehandling.
Bedre kvalitet i kommunernes sagsbehandling sikrer både større retssikkerhed for borgerne
og større sikkerhed for, at de offentlige midler anvendes efter hensigten. For at understøtte
en bedre kvalitet i den kommunale sagsbehandling har Børne- og Socialministeriet konti-
nuerligt fokus på, at reglerne på det sociale område er enkle, forståelige og hensigtsmæs-
sige, og fokus på vejledning af kommunerne.
16. Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeren i et brev den 12. april 2018 har indskær-
pet over for alle landets borgmestre, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at al-
le betingelser for at opnå statsrefusion er opfyldt i alle sager om ydelser og indsats til borgere
efter den gældende lovgivning.
Beskæftigelsesministeren ser desuden frem til, at der opstilles en model for, hvordan bl.a.
Beskæftigelsesministeriet kan følge tættere op over for kommunerne med fx vejledning om
regler og orientering af de respektive kommunalbestyrelser om omfanget af den gennem-
førte revision. På den måde opnår kommunerne reelle fordele ved de løbende afrapporte-
ringer, som vil indgå i moderniseringen af tilsynet, selv om egentlige revisionsbemærknin-
ger eventuelt først vil fremgå af revisors endelige erklæring.
Opsummering
17. Rigsrevisionen finder det positivt, at de 3 ministerier har igangsat et tværministerielt ud-
viklingsarbejde med henblik på at modernisere tilsynet med de kommunale udgiftsområder
med statsrefusion.
I forbindelse med moderniseringsarbejdet finder Rigsrevisionen det positivt, at ministerierne
vil opstille modeller for løbende afrapportering, tættere opfølgning over for kommunerne
samt opstille klare definitioner for klassificering af fejl efter væsentlighed. Rigsrevisionen
finder det også positivt, at ministeriernes moderniseringsarbejde vil indebære stillingtagen
til retningslinjerne for tema-, fokus- og turnusrevisioner, herunder en eventuelt styrket op-
følgning på Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Endelig finder Rigsrevisionen det posi-
tivt, at beskæftigelsesministeren på baggrund af Rigsrevisionens resultater har indskærpet
kommunalbestyrelsens ansvar over for borgmestrene og vil opstille en model for, hvordan
ministeriet følger tættere op over for kommunerne.
18. Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeren forventer, at der 1. januar 2019 forelig-
ger en udmøntningsplan med løsningsforslag for ovenstående sigtelinjer, der kan implemen-
teres med virkning fra 1. januar 2020. Den øgede digitalisering af de kommunale revisions-
indberetninger vil dog foregå på længere sigt.
19. Rigsrevisionen vil fortsat følge Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets
og Udlændinge- og Integrationsministeriets indsats for at modernisere den kommunale revi-
sionsordning, herunder primært om det nye tilsyn giver ministerierne et bedre grundlag for
at aflægge et korrekt statsregnskab
Lone Strøm