Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. januar 2023

Retsudvalget 2017-18
SB 12 7
Offentligt

Januar 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

myndighedernes

brug af tolkeydelser

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. januar 2023

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om myndighedernes brug af tolke-

ydelser (beretning nr. 12/2017)

4. januar 2023

RN 301/23

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om myndighedernes brug af tolke-

ydelser, som blev indledt med en beretning i 2018. Vi har tidligere behandlet sagen i

notat til Statsrevisorerne af 28. september 2018 og 29. januar 2021.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Konklusion

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

har indgået en rammeaftale med nye leverandører af tolkeydelser, som stiller krav til

test i sprog og tolkeetik, dokumentation for uddannelse samt sikkerhedsgodkendelse.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes for Udlændinge- og

Integrationsministeriet.

Rigsrevisionen finder, at Justitsministeriets indsats for at sikre tolkeydelser af en tilfreds-

stillende kvalitet har været mangelfuld. Justitsministeriet og underliggende institutio-

ner anvender fortsat Rigspolitiets midlertidige tolkefortegnelse. Justitsministeriet har

oplyst, at det fremadrettede arbejde med at sikre tolkeydelser af tilfredsstillende kvali-

tet afhænger af de endelige anbefalinger og løsningsmodeller fra det tværministerielle

udvalg, der blev nedsat med finansloven for 2020.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet og underliggende insti-

tutioner, med undtagelse af Domstolsstyrelsen, som en del af deres tilsyn har faste pro-

cedurer for tilsyn med tolke samt indmelding og håndtering af klager over tolke. Rigs-

revisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes for Rigspolitiet, Den Cen-

trale Anklagemyndighed, Politiklagemyndigheden og Kriminalforsorgen. Domstolssty-

relsen har orienteret retterne om, at de skal fastsætte procedurer for klagehåndtering.

Rigsrevisionen vil følge Domstolsstyrelsens og retternes arbejde med at etablere disse

procedurer.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Justitsministeriets arbejde med at sikre, at tolkeydelserne på ministeriets område

er af tilfredsstillende kvalitet

Justitsministeriets arbejde med som en del af deres tilsyn at etablere en procedure

for indmelding og opfølgning på klager for Domstolsstyrelsens brug af tolke.

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. januar 2023

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i marts 2018 en beretning om myndighedernes brug af tolke-

ydelser. Beretningen handlede om Justitsministeriets, Udlændinge- og Integrations-

ministeriets, Sundhedsministeriets og regionernes arbejde med at sikre en ramme,

der understøttede tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet, og om, hvorvidt myndig-

hedspersonerne kunne leve op til ansvaret om, at borgere og udlændinge kan forstå

og bliver forstået af myndighederne.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at hver-

ken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundhedsministeriet

eller regionerne havde sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, Sundhedsministeriet og regionernes

initiativer til at understøtte, at myndighedsperso-

nerne kan vælge en kvalificeret tolk, ved at sikre

adgang til informationer om den ydelse, som myn-

dighedspersonerne køber, fx oplysninger om tol-

kens køn og erfaringer.

2. Justitsministeriets og Udlændinge- og Integra-

tionsministeriets arbejde med at sikre, at kontrak-

ten med en kommende leverandør af tolkeydelser

lever op til kravene til kvaliteten af tolkeydelserne.

3. Sundhedsministeriets arbejde med og implemen-

tering af certificeringsordningen på sundhedsom-

rådet samt Justitsministeriets, Udlændinge- og In-

tegrationsministeriets og Sundhedsministeriets

samarbejde om at analysere mulighederne for at

udbrede certificeringsordningen til andre områder i

den offentlige sektor, med henblik på at behovet for

tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet imødekom-

mes.

4. Ministeriernes og regionernes arbejde med at

etablere et tilfredsstillende tilsyn med myndighe-

dernes brug af tolke og kvaliteten af tolkeydel-

serne.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 28. september 2018.

Behandles i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 29. januar 2021.

Afsluttet for Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, Sundhedsministeriet og regi-

onerne i forbindelse med notat til Stats-

revisorerne af 29. januar 2021.

Behandles i dette notat for Justitsmini-

steriet.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. januar 2023

II. Ministeriernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriets initiativer i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Dette sker med hen-

blik på at vurdere, om ministeriernes initiativer adresserer den kritik, der fremgår af

Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning. Gennemgangen er

baseret på redegørelser og dokumentation fra myndighederne.

Krav til tolkeydelsers kvalitet på Justitsministeriets og Udlændinge- og

Integrationsministeriets områder

7. Statsrevisorerne bemærkede, at dommere, sagsbehandlere og andre brugere af

tolkeydelser ofte oplever, at tolkene mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de har

en uhensigtsmæssig adfærd.

Statsrevisorerne bemærkede også, at størstedelen af tolkene i Rigspolitiets tolkeover-

sigt ikke levede op til Justitsministeriets egne krav til optagelse, og at ministeriet ikke

stillede krav til kvaliteten af tolkeydelser fra tolkebureauer og selvstændige tolke.

8. Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet gennemførte i 2018 et

udbud om levering af fremmedsprogstolkning på rets- og asylområdet, hvor der blev

indgået en rammeaftale med tolkebureauet EasyTranslate. Rammeaftalen blev op-

hævet den 11. december 2019 som følge af væsentlig misligholdelse.

Justitsministeriets rekvirering af tolke

9. Rigsrevisionens opfølgning viser, at Justitsministeriet siden ophævelsen af kon-

trakten med EasyTranslate hverken centralt eller decentralt har indgået en ny aftale

med en ekstern leverandør af tolkeydelser.

Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke planlægger at gennemføre et udbud

på levering af tolkeydelser centralt i ministeriet. De underliggende myndigheder til-

rettelægger selv indkøb af tolkeydelser, og det påhviler ifølge ministeriet den enkelte

myndighed at sikre levering af tolkning af den nødvendige kvalitet.

Myndighederne på Justitsministeriets område har oplyst, at de som udgangspunkt

anvender Rigspolitiets tolkefortegnelse og i nogle tilfælde tolkebureauer. Myndighe-

derne har oplyst, at de ikke tester tolkene fra Rigspolitiets tolkefortegnelse i sprog og

tolkeetik før rekvirering.

Rigspolitiets tolkeover-

sigt

Rigspolitiets tolkeoversigt er

en fortegnelse over tolke, som

Rigspolitiet førte efter retsple-

jelovens bestemmelse i § 59.

Bestemmelsen blev ophævet

den 9. april 2019, og det frem-

går af bemærkningerne til

ophævelsen,

at ”når den nye

ordning [Rigspolitiets kontrakt

med en ekstern leverandør]

træder i kraft, vil myndighe-

derne få leveret tolkeydelser

fra den eller de valgte leveran-

dører, og myndighederne vil

således ikke længere skulle be-

nytte Rigspolitiets tolkeover-

sigt, der

derfor bør afskaffes”.

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. januar 2023

10. Det fremgår af Rigspolitiets forsyningssikkerhedsplan, at tolkenes faglige kvalifika-

tioner er baseret på tolkens egne oplysninger og egen vurdering af kvalifikationsniveau.

Tolkene på fortegnelsen bliver således ikke testet i sprog og tolkeetik ved ansættel-

se, og tolke, der ikke kan dokumentere deres uddannelse, kan optages på fortegnelsen

under kategorien ”øvrige tolke”. Rigsrevisionens gennemgang af tolkefortegnelsen

efteråret 2022 viser, at 69 % af tolkene, svarende til 935 tolke, ikke kan dokumentere

en uddannelse. Heraf har 105 tolke (8 %) ingen erfaring med tolkning hos de myndig-

heder, som anvender tolkelisten, fx retterne. Det fremgår af tolkefortegnelsen, om

tolkene er sikkerhedsgodkendte eller ej. Rigsrevisionens gennemgang viser, at 45 tol-

ke på listen ikke er sikkerhedsgodkendte. Justitsministeriet har oplyst, at årsagen er,

at tolkene endnu ikke er blevet sikkerhedsgodkendte af PET som følge af lang sags-

behandlingstid for sikkerhedsgodkendelser. Justitsministeriet har også oplyst, at ik-

ke alle tolke- og oversættelsesopgaver kræver sikkerhedsgodkendelse. Rigsrevisio-

nen bemærker, at Justitsministeriet stiller krav om sikkerhedsgodkendelse forud for

optagelse på tolkelisten.

11. Justitsministeriet har oplyst, at hvis der foreligger saglige og objektive grunde her-

for, kan Rigspolitiet fjerne en tolk fra tolkefortegnelsen. Det kan være, hvis en tolk ik-

ke længere kan opretholde sin sikkerhedsgodkendelse, eller hvis tolken ikke besidder

de nødvendige kvalifikationer inden for sprog og tolkeetik. Det er op til de underliggen-

de institutioner at indberette kvalitetsmæssige udfordringer.

Justitsministeriet har desuden oplyst, at de underliggende myndigheder ikke har pligt

til at dele erfaringer om problematiske forhold ved tolke imellem sig. Nogle af myndig-

hederne fører desuden egne interne fortegnelser over problematiske forhold ved brug

af de enkelte tolke på listen.

12. I Rigsrevisionens notat af 29. januar 2021 fremgik det, at Justitsministeriet anerkend-

te, at den midlertidige tolkefortegnelse ikke løste udfordringerne med kvaliteten af

tolkeydelserne. Selv om Justitsministeriet og de underliggende institutioner fortsat

anvender samme tolkefortegnelse, har Justitsministeriet oplyst, at ministeriet vurde-

rer, at der som udgangspunkt i dag leveres tolkeydelser af tilstrækkelig kvalitet. Justits-

ministeriet begrunder det med, at flere af myndighederne på Justitsministeriets om-

råde har tilkendegivet, at myndighederne oplever, at tolkeydelserne er af tilstrække-

lig kvalitet.

13. Med finansloven for 2020 blev der oprettet et tværministerielt udvalg, der skal

komme med forslag til, hvordan man sikrer bedre fremmedsprogstolkning i den of-

fentlige sektor. Uddannelses- og Forskningsministeriet har i september 2022 oplyst,

at udvalgets arbejde forventes færdiggjort inden udgangen af 2022. Justitsministe-

riet bemærker, at væsentlige dele af det fremadrettede arbejde med at sikre tolke-

ydelser af tilfredsstillende karakter på Justitsministeriets område afhænger af det

tværministerielle tolkeudvalgs anbefalinger og den eventuelle politiske opfølgning

herpå.

14. Rigsrevisionen vil fortsat følge Justitsministeriets arbejde med at sikre, at tolke-

ydelserne på ministeriets område er af tilfredsstillende kvalitet.

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. januar 2023

Udlændinge- og Integrationsministeriets rekvirering af tolke

15. Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at ministeriet ved udgangen af

juni 2022 har indgået rammeaftaler med 2 tolkebureauer om levering af tolkeydelser

for hele ministerområdet. Udlændingestyrelsen og Hjemrejsestyrelsen, herunder næv-

nene, er forpligtet til at gøre brug af aftalerne, mens øvrige myndigheder på minister-

området har mulighed for at gøre brug af dem.

16. Rigsrevisionens gennemgang af Udlændinge- og Integrationsministeriets udbuds-

materiale viser, at kvalitet har været afgørende i valget af leverandør. Således har til-

budsgivernes tilbud angående kvalitet vægtet 70 %, mens pris har vægtet 30 %.

Det fremgår af udbudsmaterialet, at kommende leverandører af tolkeydelser skal ud-

arbejde en tolkehåndbog, gennemføre ansættelsestests i både sprog og tolkeetik samt

vedligeholde, videreudvikle og efteruddanne tolkenes kompetencer. Tolkene skal des-

uden være sikkerhedsgodkendte, og der stilles krav til dokumentation for uddannelse.

17. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet

har indgået en rammeaftale med nye leverandører af tolkeydelser, som skal sikre tol-

keydelser af en tilfredsstillende kvalitet. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at

sagen kan afsluttes for Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Justitsministeriets tilsyn med tolkeområdet

18. Statsrevisorerne bemærkede, at ministeriernes og regionernes tilsyn med tolke-

området alene er baseret på opfølgning på klager. Det fremgik samtidig af beretnin-

gen, at der var indikationer på underrapportering af klager over manglende eller man-

gelfulde tolkeydelser. Rigsrevisionen har i undersøgelsen og opfølgningen på under-

søgelsen derfor set på den del af tilsynet, der omhandler indrapportering af klager,

herunder hvordan de sikrer, at alle klager indmeldes og håndteres.

19. Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af Rigsrevisionens notat

af 29. januar 2021 iværksatte en høring blandt ministeriets underliggende myndighe-

der med henblik på at afdække, hvordan myndighederne udøver deres tilsyn på tol-

keområdet i forhold til at behandle eventuelle klager. Justitsministeriet vurderede på

baggrund af de indkomne høringssvar, at der var behov for en præcisering af myndig-

hedernes tilsynsforpligtelse på dette område. Den 11. juni 2021 udsendte Justitsmini-

steriet derfor et brev til de underliggende myndigheder med en præcisering af deres

tilsynsforpligtelse ved indkøb af tolkeydelser.

I brevet fremgik det, at tilsynet med og håndteringen af klager over kvaliteten af tol-

keydelser skal foregå decentralt ved de enkelte myndigheder. Det fremgik desuden,

at det er op til den enkelte decentrale myndighed at fastlægge processer og proce-

durer for, hvordan klager over kvaliteten af tolkeydelser skal indmeldes og håndte-

res, fx ved nedskrevne klageprocesser.

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. januar 2023

Rigsrevisionen har fulgt op på, om Justitsministeriet har etableret en systematisk

indsamling af og opfølgning på, klager som led i deres tilsyn. Boks 1 viser, hvordan

Justitsministeriet og de underliggende myndigheder udfører deres tilsyn med klager

over tolkene.

Boks 1

Justitsministeriets og underliggende institutioners

tilsyn med tolke

Departementet

gennemfører halvårligt et internt tilsyn vedrørende brug af tolke for at

følge op på kvaliteten af de leverede ydelser. Tilsynet består af et spørgeskema til kon-

torerne i departementet om oplevede problemer med kvaliteten i tolkeydelserne. Depar-

tementet oplyser, at departementet i øjeblikket er i gang med at revidere det nuværen-

de tilsynskoncept med henblik på at sikre en tilstrækkelig kvalitetssikring og klagehånd-

tering.

Politiets Administrative

Center

Et landsdækkende center, som

løser administrative opgaver

for hele politiet. Centret under-

støtter desuden politiets afde-

linger med driftsanalyse, udvik-

ling, juridisk sparring, kvalitets-

og legalitetssikring af sagsbe-

handlingen samt visiterer kla-

ger over centrets afgørelser.

Rigspolitiet

har hver politikreds instrukser, der beskriver, hvortil politikredsen skal ret-

te klager over kvaliteten af tolkningen eller øvrige forhold. Indberetningen sker typisk til

Ledelsessekretariatet eller regnskabsfunktionen i den pågældende kreds, som herefter

behandler sagen og i fornødent omfang retter henvendelse til Politiets Administrative Cen-

ter, som varetager administrationen af den midlertidige tolkefortegnelse.

Den Centrale Anklagemyndighed

bruger klager som en fast del af deres tilsyn med tol-

keområdet. Klager videresendes til behandling hos Politiets Administrative Center. Den

Centrale Anklagemyndighed har oplyst, at myndigheden i forbindelse med idriftsættel-

se af nyt intranet fremadrettet vil sikre, at proceduren for klager over tolkeydelser er be-

skrevet og let tilgængelig for embederne i Den Centrale Anklagemyndighed.

Domstolsstyrelsen

har i juni 2021 orienteret retterne om, at det er op til den enkelte

myndighed at fastsætte processer og procedurer for klagehåndtering. Styrelsen har

orienteret retterne om, at det er muligt at klage over tolke til Rigspolitiet, og at retterne,

såfremt retterne er utilfredse med en tolk, kan undlade at benytte den pågældende tolk.

Såfremt der opleves udfordringer med kvalifikationerne for en tolk fra et tolkebureau,

tager retterne kontakt til bureauet med henblik på, at bureauet ikke fremadrettet an-

vender tolken til tolkning i retten.

Kriminalforsorgen

har udarbejdet instrukser om tilsynet og håndteringen af klager over

kvaliteten af tolkeydelser. Kriminalforsorgen oplyser endvidere, at de enkelte institutio-

ner er ansvarlige for at implementere instruksen og sørge for, at alle medarbejdere har

kendskab til proceduren.

Politiklagemyndigheden

har en fast procedure for klagehåndtering, herunder at der

ved tolkning af mangelfuld kvalitet oprettes en sag i myndighedens ESDH-system og i

forlængelse heraf rettes skriftlig henvendelse til Rigspolitiet.

Det fremgår af boks 1, at alle myndigheder på Justitsministeriets område med undta-

gelse af Domsstolsstyrelsen som led i deres tilsyn har faste procedurer for indmelding

og håndtering af klager over tolke.

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. januar 2023

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet og underliggende in-

stitutioner, med undtagelse af Domstolsstyrelsen, som en del af deres tilsyn har faste

procedurer for tilsyn med tolke, indmelding og håndtering af klager over tolke. Rigsre-

visionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes for Rigspolitiet, Den Cen-

trale Anklagemyndighed, Politiklagemyndigheden og Kriminalforsorgen. Domstols-

styrelsen har orienteret retterne om, at retterne skal fastsætte procedurer for klage-

håndtering. Rigsrevisionen vil følge Domstolsstyrelsens og retternes arbejde med at

etablere disse.

Birgitte Hansen