Retsudvalget 2017-18
SB 12 4
Offentligt
1936910_0001.png
NOTATARK
Økonomi
Notat: Bemærkninger til statsrevisorernes beretning
om myndighedernes brug af tolkeydelser.
Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelse af Justitsministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og
regionernes brug af tolke.
Region Nordjylland har sammen med de øvrige regioner leveret input til
rapporten samt kommet med bemærkninger til Rigsrevisionens rapport.
Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens rapport om brugen af tolke
følgende bemærkninger:
”Statsrevisorerne
finder det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet,
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller
regionerne har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke.
Statsrevisorerne skal pege på, at mangelfuld tolkning giver problemer for
retssikkerheden og patientsikkerheden, ligesom det giver øgede
samfundsøkonomiske omkostninger til sagsbehandling, patientbehandling mv.
Statsrevisorerne skal endelig pege på, at der er et uudnyttet potentiale i øget
samarbejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet,
fx udbredelse af certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og
kvalifikationer mv.”
Det er siden undersøgelsens påbegyndelse vedtaget i finansloven for 2018, at
der indføres en landsdækkende certificeringsordning. Certificeringsordningen
vil medvirke til en generel imødegåelse af visse kritikpunkter.
Statsrevisorerne kommer med kritikken på baggrund af resultaterne i
Rigsrevisionens undersøgelse. Statsrevisorerne baserer særligt deres kritik på
følgende konklusioner fra rapporten:
1.
at dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte
oplever, at tolkene mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de
har en uhensigtsmæssig adfærd.
at størstedelen af tolkene i Rigspolitiets tolkeoversigt ikke lever
op til Justitsministeriets egne krav til optagelse, jf.
Rigsrevisionens stikprøvegennemgang.
at Justitsministeriet ikke stiller krav til kvaliteten af tolkeydelser
fra tolkebureauer og selvstændige tolke.
at Rigspolitiet ikke systematisk fjerner tolke fra oversigten, hvis
de ikke længere lever op til kravene, fx kravet om en ren
straffeattest.
J.nr.:2018-020065
Ref.:CKP
Dato: 21. august 2018
e-mail: [email protected]
2.
3.
4.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
5.
at det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op
til deres ansvar om at vælge en kvalificeret tolk, på grund af
utilstrækkelig adgang til relevante informationer ved bestilling af
tolkeydelser.
at ministeriernes og regionernes tilsyn med tolkeområdet alene
er baseret på opfølgning på klager.
6.
Kritikpunkterne 1,5 og 6 vedrører regionernes administration af området.
Statsrevisorernes konklusioner har givet anledning til følgende foranstaltninger
og overvejelser herom:
Ad 1 og Ad 6 :
Region Nordjylland har indgået aftale om levering af tolkeydelser
hos et privat tolkebureau. I forbindelse med aftalen findes en meget præcis
beskrivelse af, hvilke krav til tolkens færdigheder og opførsel, der gælder.
Regionen udtager månedligt en stikprøve på 10 tolke, hvor det gennemgås, om
tolkenes kvalifikationer matcher kvalifikationerne i aftalen.
Regionen anerkender, at regionens klagesystem hidtil ikke har været så godt,
at dette alene kunne sikre en høj kvalitet i tolkningen. Regionen har imidlertid i
samarbejde med den private leverandør forbedret klagesystemet væsentligt,
således at selv mindre fejl bliver opfanget af klagesystemet.
Med ændringen af klagesystemet og indførelsen af kontrol i forhold til
tolkekvalifikationerne har Region Nordjylland sikret, at tolkene har den fornødne
kvalitet og at kvaliteten løbende bliver testet.
Region Nordjylland vil dog se frem til, at certificeringsordningen bliver
gennemført, da det vil være med til at sikre kvaliteten af tolkene.
Ad 5:
Regionen har den tilgang til tolkebestilling, at brugeren udfærdiger en
bestillingsseddel hos tolkebureauet, hvor kravene til tolken fremgår. Det er siden
tolkebureauet, der er ansvarlig for at finde en tolk, der matcher med kravene.
Region Nordjylland finder ikke, at det er optimal brug af ressourcer, at læger
skal bruge tid på at gennemsøge lange lister med tolke og sætte sig ind i de
enkelte tolkes kvalifikationer. Tid, der vil gå fra patientbehandling.
Udover tiden som lægen sparer, er der også et økonomisk rationale i, at det er
tolkebureauet, der bestemmer, hvem af de kvalificerede tolke, som tolkebureaet
vil sende. Tolkebureauets priser er således afhængig af, at de kan optimere
deres anvendelse af tolke. Hvis den enkelte sundhedsperson frit kunne vælge
tolk, vil udgifterne til tolkning forventeligt blive højere. Der ville ligeledes være
risiko for at mange potentielle tolketimer ville blive afløst af transporttid, da
kørselsruterne ikke ville blive planlagt optimalt.
I forhold til selve Rigsrevisionens rapport har regionenerne tidligere fremsendt
høringssvar med bemærkninger til rapporten.
Mange bemærkninger er blevet imødekommet, men Region Nordjylland
ønsker stadig at bemærke følgende:
Delkonklusion s. 12, sidste afsnit:
”Endelig
viser undersøgelsen, at Justitsministeriet, Udlændinge- og
Integrationsministeriet og regionerne fører begrænset tilsyn med brugen af tolke
og med kvaliteten af tolkeydelserne, og at tilsynet udelukkende er baseret på
klager fra myndighedspersonerne. Samtidig viser praksis for registrering og
Side 2 af 3
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
antal registrerede klager samt spørgeskemaundersøgelsens resultater, at der
er indikationer på underrapportering af klager på Justitsministeriets og
Udlændinge- og Integrationsministeriets områder, og at der er indikation på
underrapportering på sundhedsområdet i 2015 og i 2016. 3 regioner har siden
foråret 2017 indført nye procedurer og systemer til klagehåndtering og har fået
et bedre grundlag for at samle og systematisere klager, herunder at kunne bruge
dem i et tilsyn.”
Region Nordjylland har efter undersøgelsens afslutning indgået samarbejde
med det samme tolkebureau som de tre regioner nævnt ovenfor. Region
Nordjyllands klagehåndtering foregår derfor nu på samme måde som hos disse
regioner. Region Nordjylland har yderligere indført stikprøve kontrol af tolkenes
kvalifikationer.
Resultater s. 30 sidste afsnit:
”Rigsrevisionen vurderer, at antallet
af myndighedspersoner, der har klaget over
en manglende eller mangelfuld tolkning, sammenholdt med myndighedernes
oplysning om antallet af registrerede klager og nye eller manglende praksis for
klageregistreringen, viser en indikation på underrapportering af klager på rets-
og asylområdet og i 2015-2016 på sundhedsområdet. En forudsætning for, at
myndighederne kan få et overblik over kvaliteten af tolkeydelser, er, at fejl og
klager indberettes på en systematisk måde til en myndighed, og at der bliver
fulgt op på klagerne. Rigsrevisionen vurderer, at klager, der er registreret af
myndighederne, ikke kan indgå som eneste kilde i et tilsyn med
myndighedspersonernes brug af tolke og med kvaliteten af tolkeydelser.”
Den formodede årsag til at Rigsrevisionen finder, at der forekommer en
underrapportering af klager er, at klager ifølge afsnit 58 kan spænde fra dårlig
stemning mellem sundhedspersonalet og tolken, og helt over til episoder, der
fører til utilsigtede hændelser.
I Region Nordjylland skal klager fremsendes skriftligt. Det skal derfor pointeres,
at de 80 klager, som fremgår af tabel 2 er skriftlige klager. Såfremt regionen
modtager telefoniske henvendelser registreres disse ikke som klager. Ved
telefoniske henvendelser fra sundhedspersonale, der ønsker at klage over
tolkning, vejledes der i, at der skal fremsendes en skriftlig klage. Dette sker af
hensyn til den efterfølgende dialog med tolkebureauet.
Er henvendelsen af alvorlig karakter, følger administrationen op, og sikrer
fremsendelse af skriftlig klage således, at der kan følges op overfor
tolkebureauet. Dermed anses de andre beskrevne ”klagetyper” i afsnit 58 ikke
som officielle klager, som regionen har adgang til, med mindre disse er indgivet
skriftligt.
Side 3 af 3