Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse

Retsudvalget 2017-18
SB 12 4
Offentligt

Center for Økonomi

Finans og SAP

Kongens Vænge 2

Opgang

Blok C, stuen

Direkte

38665994

Sundheds- og Ældreministeriet

Journal-nr.: 17010929

Dato: 22. august 2018

Udtalelse fra regionsrådet i Region Hovedstaden til Sundhedsministeriet vedr.

Statsrevisorernes beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af tolkeydelser.

Regionsrådet i Region Hovedstaden har behandlet sagen om en udtalelse til Sundheds-

ministeriet. Regionsrådet er blevet bedt om at forholde sig til beretningens indhold,

konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger, herunder hvilke foranstaltninger og

overvejelser, som beretningen giver anledning til.

Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at de finder det utilfreds-

stillende, at hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sund-

heds- og Ældreministeriet eller regioner har sikret en tilfredsstillende brug af frem-

medsprogstolke. Statsrevisorerne skal pege på, at mangelfuld tolkning giver problemer

for retssikkerheden og patientsikkerheden, ligesom det giver øgede samfundsøkono-

miske omkostninger til sagsbehandling, patientbehandling mv.

Endeligt peger Statsrevisorerne på, at der er et uudnyttet potentiale i øget samarbejde

omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet, fx udbredelse af

certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og kvalifikationer mv.

Statsrevisorerne baserer dette på bl.a. følgende resultater i undersøgelsen:

•

At dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte oplever, at tolkene

mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de har en uhensigtsmæssig adfærd

•

At det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til deres ansvar

om at vælge en kvalificeret tolk på grund af utilstrækkelig adgang til relevante

informationer ved bestilling af tolkeydelser.

•

At ministeriernes og regionernes tilsyn med området alene er baseret på op-

følgning på klager

Region Hovedstaden er enig i de overordnede anbefalinger fra Rigsrevisionen samt

Statsrevisorerne om behovet for en tværsektoriel kvalitetssikring og opkvalificering af

udbuddet af tolke i Danmark. Region Hovedstaden er dog af den holdning, at en sådan

opgave bør forankres på ministerielt niveau, idet regionerne ikke har formel kompe-

tence til at ændre på nuværende lovgivning, ej heller oprette og udbyde uddannelser

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse

inden for tolkeområdet. Derfor påskønnes det også fra Region Hovedstadens side, at

der i finansloven for 2018 er medtaget initiativer som Fællesregionalt center for akut

videotolkning og Certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet.

I 2016 gennemførte alle regionerne et fællesudbud af tolkeydelser. Forud for udbuddet

blev der gennemført et større innovativt projekt med støtte fra Markedsmodningsfon-

den, som havde til formål at øge kvaliteten af tolkningerne, modne markedet samt

opnå effektiviseringer og besparelser. Projektet indebar bl.a. brugerinddragelse, øget

dialog med markedet og en mere åben udbudsproces.

Aftalen trådte i kraft i 2017 og adresserede nogle af udfordringerne på området, så der

i højere grad stilles krav til kvaliteten af tolkningen, herunder tolkenes kompetencer

og bureauernes leveringssikkerhed. Det er dog vanskeligt at sikre dokumentation for

tolkenes kompetencer uden en egentlig tolkeuddannelse. Eksempel på krav er f.eks.at

tolken er kvalificeret til at tolke indenfor medicinsk-/lægefaglig terminolog, samt at

tolken som minimum yder tolkebistand på grundlæggende niveau, dvs. at tolken be-

hersker begge sprog på gymnasialt niveau. Derudover blev der bl.a. stillet mindstekrav

til, at tolken skal leve op til almindelige standarder for professionel optræden ved be-

stilling og tolkning, såsom tavshedspligt, etik i relation til tolkebistand, diskret optræ-

den, god situationsfornemmelse og neutral tolkning mht. køn, politik og religion. End-

videre er der i udbuddet bl.a. blevet konkurreret på deres rekrutteringsproces ved an-

sættelse af tolke, herunder en beskrivelse af kompetenceprofiler, uddannelseskrav og

øvrige krav til tolkens kvalifikationer og erfaring osv., samt hvorledes det sikres at tol-

ken har tilstrækkelige sprogkundskaber på både dansk og fremmedsproget.

Rigsrevisionen har gennemført undersøgelsen på et tidspunkt, hvor Region Hovedsta-

den og de øvrige regioner var i færd med en kompliceret implementering af den nye

kontrakt. Beretningens konklusioner bygger særligt på besvarelser af spørgeskemaer

sendt til kliniske medarbejdere i implementeringsperioden af den nye kontrakt, vel og

mærke en ny kontrakt med en række forbedringer, der kræver ændrede arbejdsgange

samt kommunikations- og vejledningsmateriale, som skal ud til mange aktører. Region

Hovedstaden vurderer, at beretningens konklusioner dermed er mere kritiske end be-

rettiget, da en tilsvarende undersøgelse gennemført på nuværende tidspunkt forventes

at ville give et langt mere positivt resultat.

Det fremhæves flere steder i undersøgelsen, at det er Rigsrevisionens opfattelse, at Re-

gion Hovedstadens medarbejdere har meget få oplysninger til rådighed, når de bestil-

ler en tolkeydelse. Rigsrevisionen har opfattet dette som om, at medarbejderne har

svært ved at leve op til ansvaret for, at borgeren kan forstå og blive forstået af myndig-

hederne. Region Hovedstaden er meget uenig i denne betragtning. Region Hovedsta-

dens brugere har adgang til et booking- og klagesystem, som lever op til de krav, som

blev stillet i det fællesregionale tolkeudbud. Brugeren kan ud over at bestille tolkning

på et bestemt sprog, bestille tolke af bestemt køn, og ligeledes kan en navngiven tolk

bestilles. Efter hver tolkning har brugeren mulighed for at vurdere, om en tolk lever op

Side 2

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse

til forventningerne eller ej. Er vurderingen af tolken tilfredsstillende, vil tolken ofte fo-

retrækkes af brugeren, når der foretages bestilling til en anden opgave hos samme bru-

ger. Tolken vil ikke blive allokeret til opgaven, hvis vurderingen har været utilfreds-

stillende, med mindre der ikke kan skaffes andre.

Regionerne har gennem udbuddet etableret et grundlag for at systematisere modtagne

klager og løbende følge op på dem og sikre kvaliteten, dermed er der mulighed for at

klage, hvis patienter eller medarbejdere er utilfredse med den tolkning, de har modta-

get. Der følges op på klagerne af både administrationen og leverandøren.

Udover at der i udbuddet er sat krav vedrørende kompetencer og rekrutteringsproces,

da kan det tilføjes at booking-klagesystemet bygger på en algoritme, der automatisk

allokerer tolke, på baggrund af oplysninger om køretider mv. På denne måde har både

bruger, leverandør og region et system, der hele tiden udvikles og optimeres til alles

gavn. Booking- og klagesystemet vil i langt de fleste tilfælde være en fordel for bruge-

ren, idet brugeren ikke skal bruge megen tid på at læse om hver enkelt tolks kompe-

tencer. Brugeren skal have sikkerhed for, at der kommer en tolk, som kan oversætte

korrekt, på rette tid og –sted. Der er dog enkelte tilfælde – f.eks. indenfor langvarige

psykiatriske og traumatiske behandlingsforløb – hvor systemet kunne være bedre. Der

er fokus på dette i regionens løbende arbejde med at optimere anvendelsen af tolke

bl.a. ved at regionens Contract Manager (driftsansvarlig for kontrakten) sammen med

leverandøren har dialog med de relevante afdelinger for at finde konkrete løsninger på

konkrete udfordringer

Den uddelegering, som Rigsrevisionen anfører, der er mellem lægen, når lægen er an-

svarlig for bestilling af tolkeydelse med henblik på at gennemføre tolkesituationen, og

den som træffer beslutning om tolkens kvalifikationer (leverandøren), anser Region

Hovedstaden ikke som værende af kritisk karakter i hovedparten af forløbende. Regio-

nen anerkender dog, at der i visse psykiatriske forløb som nævnt ovenfor, kan være

udfordringer ved at det er et tolkefirma som vurderer tolkens kvalifikationer. Det er

Region Hovedstadens samlede vurdering, at den tid, som en læge vil skulle bruge på at

læse 10 tolkes kvalifikationer igennem, forud for en tolkning, kan anvendes langt

bedre i behandlingsøjemed. Etableres et nationalt register som der er i Norge, og som

Rigsrevisionen anbefaler, vil en sammenligning i et elektronisk bookingsystem være

meget enkelt, og ville kunne give mening som en mulighed for lægen.

Rigsrevisionen har i beretningen vurderet, at klager, der er registreret af myndighe-

derne, ikke kan indgå som eneste kilde i et tilsyn med myndighedernes brug af tolke

og med kvaliteten af tolkeydelser. Region Hovedstaden har overfor Rigsrevisionen an-

ført, at opbygningen af at administrativt tilsyn, som skal kunne dække 86 sprog og ca.

400 daglige tolkninger vil kræve uhensigtsmæssigt mange ressourcer, også set fra et

sundhedsfagligt perspektiv. Set i lyset af dette og sammenholdt med, at patienterne

kan sige nej til et sådant tilsyn, anses dette ikke for at være en reel mulighed.

Side 3

Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse

Kernedriften er vigtig, og derfor har Region Hovedstaden sammen med leverandøren,

brugerne og de øvrige regioner fokus på forbedringer. Ved et nyt udbud vil Region

Hovedstaden tage ved lære af egne erfaringer såvel som erfaringer på tværs af det of-

fentlige. Endvidere forventes de konkrete nationale initiativer vedrørende certificering

og uddannelse at komme Region Hovedstadens fremtidige ydelse til gavn.

Med venlig hilsen

Louise Hansen

Specialkonsulent

Side 4