Retsudvalget 2017-18
SB 12 4
Offentligt
1936907_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Sundhedsministeren
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 6. sept. 2018
Enhed: JURA
Sagsbeh.: DEPPKH
Sagsnr.: 1703392
Dok. nr.: 632263
Sundhedsministerens redegørelse til Statsrevisorerne vedr.
beretning nr. 12/2017 om myndighedernes brug af
tolkeydelser af 21. marts 2018
1. Indledning
Statsrevisorerne har den 4. april 2018 fremsendt deres beretning nr. 12/2017 om
myndighedernes brug af tolkeydelser af 21. marts 2018 og samtidig bedt mig om at
afgive en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver
anledning til.
Kommunikationen mellem patient og sundhedsperson er afgørende for at opnå den
bedst mulige patientbehandling. Manglende eller mangelfuld kommunikation kan i
yderste konsekvens være medvirkende årsag til forkerte diagnoser og
fejlbehandlinger. Jeg vil derfor indledningsvist kvittere for, at Statsrevisorerne med
beretningen sætter fokus på vigtigheden af, at det offentlige stiller tolkebistand af
tilstrækkelig høj kvalitet til rådighed for borgerne, herunder i forbindelse med
behandling i sundhedsvæsenet. Området for fremmedsprogstolkning prioriteres højt
af regeringen, som har taget en række initiativer for at sikre højere og mere ensartet
kvalitet i fremmedsprogstolkningen i sundhedsvæsenet, hvilket jeg vil redegøre
nærmere for i det følgende.
I Rigsrevisionens undersøgelse konkluderes det for så vidt angår sundhedsområdet
bl.a., at Sundheds- og Ældreministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad sikrer en
tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke.
Det konkluderes endvidere, at ministeriet og regionerne ikke i tilfredsstillende grad har
sikret en ramme, der understøtter tolkeydelser af tilfredsstillende kvalitet, idet det dog
bemærkes, at regionerne med deres fællesudbud af tokeydelser har stillet relevante
konkurrence- og mindstekrav som udgangspunkt for tolkeydelser af tilfredsstillende
kvalitet.
Statsrevisorerne bemærker i tilknytning til beretningen, at Statsrevisorerne finder det
utilfredsstillende, at hverken Sundheds- og Ældreministeriet eller regionerne har sikret
en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Statsrevisorerne peger endvidere på,
at mangelfuld tolkning giver problemer for retssikkerheden og patientsikkerheden,
ligesom det giver øgede samfundsøkonomiske omkostninger til sagsbehandling,
patientbehandling m.v.
Endelig peger Statsrevisorerne på, at der er et uudnyttet potentiale i øget samarbejde
omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet, f.eks. udbredelse af
certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og kvalifikationer mv.
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
2. Krav til tolkebistand efter sundhedslovgivningen
Jeg kan oplyse, at retten til tolkebistand i sundhedsvæsenet er fastsat i sundhedslovens
§ 50, hvoraf det fremgår, at regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov
for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment privatpraktiserende læge og
privatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus, jf. § 50, stk. 1. Regionsrådet
opkræver et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere
end 3 år, og som har behov for tolkebistand i henhold til stk. 1., jf. § 50, stk. 2, samt
fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker en anden tolk end den tolk,
som regionsrådet har anvist, jf. § 50, stk. 3.
Der er i øvrigt i medfør af sundhedslovens § 50, stk. 4, udstedt en bekendtgørelse om
tolkebistand efter sundhedsloven, der angiver en række undtagelser fra reglerne om
opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog og for bestemte persongrupper,
hvor ganske særlige grunde taler derfor. Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at
den læge, der er ansvarlig for behandlingen af patienten, skal sikre sig, at tolken har de
nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog.
Derudover er det efter bekendtgørelsen forbudt at anvende børn under 15 år som
tolke, medmindre der er tale om akutte og livstruende tilfælde. Børn over 15 år må
dog anvendes som tolke i ikke-akutte situationer, når det af lægen vurderes at være et
let og uproblematisk tilfælde.
3. Certificeringsordning for fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
Med Aftale om finansloven for 2018 er det mellem regeringen og Dansk Folkeparti
aftalt at oprette en certificeringsordning for fremmedsprogstolkning inden for
sundhedsvæsnet for at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen.
Certificeringsordning forventes at blive udformet således, at sundhedsministeren –
efter ansøgning – godkender et eller flere offentlige eller private organer
(certificeringsinstitutioner) til at certificere fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
på baggrund af regler fastsat af Sundheds- og Ældreministeriet.
Certificeringsinstitutioner vil efter ordningen skulle udbyde og afholde eksamination i
certificering som fremmedsprogstolk på sundhedsområdet samt udstede bevis til
fremmedsprogstolke, der har gennemført og bestået eksaminationen.
Der lægges op til, at certificeringsordningen vil skulle indeholde et
eksaminationselement, hvor fremmedsprogstolken på baggrund af en bestået/ikke-
bestået eksamen kan opnå certificering efter ordningen.
Eksaminationen i forbindelse med certificeringen vil efter ordningen skulle indeholde
en samlet test, eventuelt opdelt i flere dele, herunder som minimum én mundtlig
prøve, af fremmedsprogstolkens kundskaber i (I) dansk, (II) det fremmedsprog, hvortil
der ønskes certificering, (III) tolketeknik, (IV) tolkeetik samt (V) grundlæggende viden
om sundhedsvæsenet.
Der lægges således op til, at der vil skulle foretages en vurdering af
fremmedsprogstolkens sprogkompetencer på baggrund af en sundhedsfaglig
kommunikation, hukommelse samt korrekt og præcis tolkning, så det sikres, at
fremmedsprogstolken kan forstå og kommunikere med den person, der tolkes for,
samt oversætte til et dansk, der er forståeligt for brugerne af fremmedsprogstolke.
Side 2
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
Der vil endvidere skulle foretages en vurdering af fremmedsprogstolkens generelle
kendskab til tolkeetiske regler, f.eks. tavshedspligt, fremmedsprogstolkens generelle
kompetencer til at agere i forskellige tolkesituationer i sundhedsvæsenet, hvor
modtageren af tolkebistand (patienten) kan være i en sårbar situation, samt viden om
det danske sundhedsvæsens organisering og grundlæggende termer, der har særlig
betydning i sundhedsvæsenet.
Sundheds- og Ældreministeriet vil på baggrund af det almindelige ressortansvar have
det overordnede ansvar for og i den forbindelse påse, at certificeringsinstitutionerne
opfylder betingelserne fastsat i sundhedsministerens godkendelser til at certificere
fremmedsprogstolke på sundhedsområdet.
Et forslag til lov om certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet
forventes fremsat for Folketinget i den kommende folketingssamling (2018/19).
4. Styrkede muligheder for videotolkning i sundhedsvæsnet
Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionens undersøgelse ikke beskæftiger sig med behovet
for videotolkning samt fordelene ved brug heraf.
Jeg kan dog i denne forbindelse alligevel oplyse, at det med Aftale om finansloven for
2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti er aftalt at styrke mulighederne for
videotolkning – både ved etablering af et fællesregionalt center for akut videotolkning
og ved at afsætte midler til øget brug af videotolkning blandt det sundhedsfaglige
personale i alle regioner. I forlængelse heraf har regeringen i forbindelse med
Økonomiaftalen for 2019 aftalt med Danske Regioner at der for at sikre, at der er
tilstrækkelig tolkebistand til rådighed i akutte behandlingssituationer, etableres et
fællesregionalt tolkecenter, som skal tilbyde videotolkning for akutte patienter i hele
landet.
Det fællesregionale center for akut videotolkning vil som led i akutberedskabet skulle
sikre en mere effektiv og fleksibel. Etablering og drift af centeret vil bl.a. tage
udgangspunkt i erfaringer fra Region Syddanmark, som i høj grad anvender
videotolkning i forbindelse med patientbehandling.
Ved generelt at investere yderligere i videotolkning kan der skabes grundlag for en
mere effektiv udnyttelse af ressourcerne til tolkebistand, der på sigt kan frigøre midler,
der i stedet vil kunne anvendes til højnelse af kvaliteten i patientbehandlingen.
Investeringen kan endvidere understøtte en mere effektiv udnyttelse af tolkeydelser i
sundhedsvæsenet gennem en øget grad af fleksibilitet.
5. Øget samarbejde på tværs af sektor, hvor tolkeydelser benyttes
Det blev med Aftale om finansloven for 2018 også aftalt, at mulighederne for at
udbrede certificeringsordninger for fremmedsprogstolke til andre områder i den
offentlige sektor skal overvejes. På den baggrund er der nedsat en arbejdsgruppe med
deltagelse af en række ministerier, som bl.a. er ved at undersøge mulighederne for at
udbrede certificeringsordninger for fremmedsprogstolke til andre områder end
sundhedsområdet.
Sundheds- og Ældreministeriet deltager i arbejdsgruppen sammen med de øvrige
ministerier, herunder Justitsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet og
Finansministeriet. Det er forventningen, at arbejdsgruppens arbejde vil blive afsluttet
i efteråret 2018.
Side 3
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
6. Regionernes bemærkninger til beretningen
Sundheds- og Ældreministeriet har indhentet en udtalelse vedrørende beretningen fra
regionsrådene, jf. § 18, stk. 3, i lov om revision af statens regnskaber m.v.
Regionsrådene har fremsendt nedenstående udtalelser, der er gengivet i deres helhed
(se også bilag 1 til 5).
Region Midtjylland:
”Hermed
fremsendes regionsrådet i Region Midtjyllands udtalelse i forhold til
Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af tolkeydelser, samt
Statsrevisorernes bemærkninger til denne.
Region Midtjylland anerkender, at der på tværs af hele den offentlige sektor,
og dermed også på det regionale område, er udfordringer i forhold til at sikre
en tilfredsstillende brug og kvalitet i fremmedsprogstolkning. Region
Midtjylland mener dog, at man har gennemført flere tiltag for at højne og sikre
kvaliteten i den tolkning, der bliver tilbudt. Blandt andet ved at gå sammen
med de øvrige regioner og gennemføre et fællesudbud på området. Et udbud
der blandt andet i Rigsrevisionens beretning fremhæves for at stille relevante
krav til tolkenes kvalifikationer, herunder sproglige kompetencer og tolke-etik.
Desværre er beretningen udfærdiget på et tidspunkt, hvor effekten af dette
nye udbud endnu ikke var slået igennem, hvorfor Region Midtjylland mener,
at beretningen tegner et billede, der måske var retvisende på daværende
tidspunkt, men ikke er det i dag.
Region Midtjylland er enige i det behov der påpeges fra Rigsrevisionen i
forhold til ikke blot at indføre en certificeringsordning, men derimod at
opbygge en national ordning med både uddannelse og certificering. Region
Midtjylland deltager gerne med sundhedsfaglig relevant viden, hvis det
besluttes på ministerielt plan at oprette en sådan ordning.
Det fremgår desuden af beretningen, at regionerne ikke fører et
tilfredsstillende tilsyn på området, idet tilsynet alene baseres på klager. Region
Midtjylland mener, at netop opfølgning på klagerne er et stærk
kontraktstyringsværktøj, der giver et tæt indblik i kvaliteten af den leverance,
regionen modtager fra tolkebureauet. Dog overvejer regionen, på baggrund
af rigsrevisionens anbefalinger at indføre stikprøver på tolkenes
dokumenterede kvalifikationer.
En anden del af Rigsrevisionen kritik gik på, at bestillere af tolkeydelser i
regionerne generelt har begrænset adgang til informationer om den ydelse,
som de køber, hvilket gør det svært for myndighedspersonerne at leve op til
deres ansvar. Dette peger efter Region Midtjyllands opfattelse på en helt
central problemstilling i sundhedsloven, netop § 2 i bekendtgørelse om
tolkebistand efter sundhedsloven, der siger at: "Den læge, der er ansvarlig for
behandlingen af patienten, skal sikre sig, at tolken har de nødvendige
sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det danske sprog". Dette er
et krav, den enkelte læge ikke har mulighed for at leve op til, idet lægerne
netop ikke behersker det sprog, hvortil der bestilles tolkning. Region
Midtjylland forsøger netop at afhjælpe dette ved at samarbejde med et
professionelt tolkebureau, således at lægen blot skal bestille det sprog, der er
behov for (evt. køn hvis det er relevant). Herefter sørger tolkebureauet for, at
der tilkobles den bedst tilgængelige tolk til den pågældende tolkning, i denne
Side 4
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
vurdering tages blandt andet hensyn til, om tolken tidligere har været brugt
af lægen med gode erfaringer, om andre inden for samme fagområde har
gode erfaringer med pågældende tolk. Hvis der er tale om en fremmødetolk,
planlægges tolkens aftaler og køreplaner, således at der er mindst muligt
spildtid på landevejen. Region Midtjylland finder at denne ansvarsfordeling,
frigiver det sundhedsfaglige personale til at koncentrere sig om det, der er der
deres kerneopgave; behandle patienter. Samtidig med at opgaven med at
sikre de bedst mulige tolke til opgaven løses af de personer, der har den bedste
kompetence til dette.”
Region Hovedstaden:
”Regionsrådet i Region Hovedstaden har behandlet sagen om en udtalelse til
Sundhedsministeriet. Regionsrådet er blevet bedt om at forholde sig til
beretningens indhold, konklusioner og Statsrevisorernes bemærkninger,
herunder hvilke foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver
anledning til.
Til Rigsrevisionens beretning har Statsrevisorerne bemærket, at de finder det
utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller regioner har
sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Statsrevisorerne skal
pege på, at mangelfuld tolkning giver problemer for retssikkerheden og
patientsikkerheden, ligesom det giver øgede samfundsøkonomiske
omkostninger til sagsbehandling, patientbehandling mv.
Endeligt peger Statsrevisorerne på, at der er et uudnyttet potentiale i øget
samarbejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet,
fx udbredelse af certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og
kvalifikationer mv.
Statsrevisorerne baserer dette på bl.a. følgende resultater i undersøgelsen:
At dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte oplever,
at tolkene mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de har en
uhensigtsmæssig adfærd.
At det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til
deres ansvar om at vælge en kvalificeret tolk på grund af
utilstrækkelig adgang til relevante informationer ved bestilling af
tolkeydelser.
At ministeriernes og regionernes tilsyn med området alene er baseret
på opfølgning på klager.
Region Hovedstaden er enig i de overordnede anbefalinger fra Rigsrevisionen
samt Statsrevisorerne om behovet for en tværsektoriel kvalitetssikring og
opkvalificering af udbuddet af tolke i Danmark. Region Hovedstaden er dog af
den holdning, at en sådan opgave bør forankres på ministerielt niveau, idet
regionerne ikke har formel kompetence til at ændre på nuværende lovgivning,
ej heller oprette og udbyde uddannelser inden for tolkeområdet. Derfor
påskønnes det også fra Region Hovedstadens side, at der i finansloven for
2018 er medtaget initiativer som Fællesregionalt center for akut videotolkning
og Certificeringsordning for tolke på sundhedsområdet.
Side 5
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
I 2016 gennemførte alle regionerne et fællesudbud af tolkeydelser. Forud for
udbuddet blev der gennemført et større innovativt projekt med støtte fra
Markedsmodningsfonden, som havde til formål at øge kvaliteten af
tolkningerne, modne markedet samt opnå effektiviseringer og besparelser.
Projektet indebar bl.a. brugerinddragelse, øget dialog med markedet og en
mere åben udbudsproces.
Aftalen trådte i kraft i 2017 og adresserede nogle af udfordringerne på
området, så der i højere grad stilles krav til kvaliteten af tolkningen, herunder
tolkenes kompetencer og bureauernes leveringssikkerhed. Det er dog
vanskeligt at sikre dokumentation for tolkenes kompetencer uden en egentlig
tolkeuddannelse. Eksempel på krav er f.eks. at tolken er kvalificeret til at tolke
inden for medicinsk-/lægefaglig terminolog, samt at tolken som minimum
yder tolkebistand på grundlæggende niveau, dvs. at tolken behersker begge
sprog på gymnasialt niveau. Derudover blev der bl.a. stillet mindstekrav til, at
tolken skal leve op til almindelige standarder for professionel optræden ved
bestilling og tolkning, såsom tavshedspligt, etik i relation til tolkebistand,
diskret optræden, god situationsfornemmelse og neutral tolkning mht. køn,
politik og religion. Endvidere er der i udbuddet bl.a. blevet konkurreret på
deres rekrutteringsproces ved ansættelse af tolke, herunder en beskrivelse af
kompetenceprofiler, uddannelseskrav og øvrige krav til tolkens kvalifikationer
og erfaring osv., samt hvorledes det sikres at tolken har tilstrækkelige
sprogkundskaber på både dansk og fremmedsproget.
Rigsrevisionen har gennemført undersøgelsen på et tidspunkt, hvor Region
Hovedstaden og de øvrige regioner var i færd med en kompliceret
implementering af den nye kontrakt. Beretningens konklusioner bygger
særligt på besvarelser af spørgeskemaer sendt til kliniske medarbejdere i
implementeringsperioden af den nye kontrakt, vel og mærke en ny kontrakt
med en række forbedringer, der kræver ændrede arbejdsgange samt
kommunikations- og vejledningsmateriale, som skal ud til mange aktører.
Region Hovedstaden vurderer, at beretningens konklusioner dermed er mere
kritiske end berettiget, da en tilsvarende undersøgelse gennemført på
nuværende tidspunkt forventes at ville give et langt mere positivt resultat.
Det fremhæves flere steder i undersøgelsen, at det er Rigsrevisionens
opfattelse, at Region Hovedstadens medarbejdere har meget få oplysninger
til rådighed, når de bestiller en tolkeydelse. Rigsrevisionen har opfattet dette
som om, at medarbejderne har svært ved at leve op til ansvaret for, at
borgeren kan forstå og blive forstået af myndighederne. Region Hovedstaden
er meget uenig i denne betragtning. Region Hovedstadens brugere har
adgang til et booking- og klagesystem, som lever op til de krav, som blev stillet
i det fællesregionale tolkeudbud. Brugeren kan ud over at bestille tolkning på
et bestemt sprog, bestille tolke af bestemt køn, og ligeledes kan en navngiven
tolk bestilles. Efter hver tolkning har brugeren mulighed for at vurdere, om en
tolk lever op til forventningerne eller ej. Er vurderingen af tolken
tilfredsstillende, vil tolken ofte foretrækkes af brugeren, når der foretages
bestilling til en anden opgave hos samme bruger. Tolken vil ikke blive allokeret
til opgaven, hvis vurderingen har været utilfredsstillende, med mindre der ikke
kan skaffes andre.
Regionerne har gennem udbuddet etableret et grundlag for at systematisere
modtagne klager og løbende følge op på dem og sikre kvaliteten, dermed er
Side 6
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
der mulighed for at klage, hvis patienter eller medarbejdere er utilfredse med
den tolkning, de har modtaget. Der følges op på klagerne af både
administrationen og leverandøren.
Udover at der i udbuddet er sat krav vedrørende kompetencer og
rekrutteringsproces, da kan det tilføjes at booking-klagesystemet bygger på
en algoritme, der automatisk allokerer tolke, på baggrund af oplysninger om
køretider mv. På denne måde har både bruger, leverandør og region et
system, der hele tiden udvikles og optimeres til alles gavn. Booking- og
klagesystemet vil i langt de fleste tilfælde være en fordel for brugeren, idet
brugeren ikke skal bruge megen tid på at læse om hver enkelt tolks
kompetencer. Brugeren skal have sikkerhed for, at der kommer en tolk, som
kan oversætte korrekt, på rette tid og –sted. Der er dog enkelte tilfælde – f.eks.
inden for langvarige psykiatriske og traumatiske behandlingsforløb – hvor
systemet kunne være bedre. Der er fokus på dette i regionens løbende arbejde
med at optimere anvendelsen af tolke bl.a. ved at regionens Contract
Manager (driftsansvarlig for kontrakten) sammen med leverandøren har
dialog med de relevante afdelinger for at finde konkrete løsninger på konkrete
udfordringer.
Den uddelegering, som Rigsrevisionen anfører, der er mellem lægen, når
lægen er ansvarlig for bestilling af tolkeydelse med henblik på at gennemføre
tolkesituationen, og den som træffer beslutning om tolkens kvalifikationer
(leverandøren), anser Region Hovedstaden ikke som værende af kritisk
karakter i hovedparten af forløbende. Regionen anerkender dog, at der i visse
psykiatriske forløb som nævnt ovenfor, kan være udfordringer ved at det er et
tolkefirma som vurderer tolkens kvalifikationer. Det er Region Hovedstadens
samlede vurdering, at den tid, som en læge vil skulle bruge på at læse 10 tolkes
kvalifikationer igennem, forud for en tolkning, kan anvendes langt bedre i
behandlingsøjemed. Etableres et nationalt register som der er i Norge, og som
Rigsrevisionen anbefaler, vil en sammenligning i et elektronisk bookingsystem
være meget enkelt, og ville kunne give mening som en mulighed for lægen.
Rigsrevisionen har i beretningen vurderet, at klager, der er registreret af
myndighederne, ikke kan indgå som eneste kilde i et tilsyn med
myndighedernes brug af tolke og med kvaliteten af tolkeydelser. Region
Hovedstaden har over for Rigsrevisionen anført, at opbygningen af at
administrativt tilsyn, som skal kunne dække 86 sprog og ca. 400 daglige
tolkninger vil kræve uhensigtsmæssigt mange ressourcer, også set fra et
sundhedsfagligt perspektiv. Set i lyset af dette og sammenholdt med, at
patienterne kan sige nej til et sådant tilsyn, anses dette ikke for at være en reel
mulighed.
Kernedriften er vigtig, og derfor har Region Hovedstaden sammen med
leverandøren, brugerne og de øvrige regioner fokus på forbedringer. Ved et
nyt udbud vil Region Hovedstaden tage ved lære af egne erfaringer såvel som
erfaringer på tværs af det offentlige. Endvidere forventes de konkrete
nationale initiativer vedrørende certificering og uddannelse at komme Region
Hovedstadens fremtidige ydelse til gavn.”
Region Nordjylland:
Side 7
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
”Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelse af Justitsministeriets,
Udlændinge- og Integrationsministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og
regionernes brug af tolke.
Region Nordjylland har sammen med de øvrige regioner leveret input til
rapporten samt kommet med bemærkninger til Rigsrevisionens rapport.
Statsrevisorerne har på baggrund af Rigsrevisionens rapport om brugen af
tolke følgende bemærkninger:
”Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at hverken Justitsministeriet,
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet eller
regionerne har sikret en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke.
Statsrevisorerne skal pege på, at mangelfuld tolkning giver problemer for
retssikkerheden og patientsikkerheden, ligesom det giver øgede
samfundsøkonomiske omkostninger til sagsbehandling, patientbehandling
mv.
Statsrevisorerne skal endelig pege på, at der er et uudnyttet potentiale i øget
samarbejde omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet,
fx udbredelse af certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og
kvalifikationer mv.”
Det er siden undersøgelsens påbegyndelse vedtaget i finansloven for 2018, at
der indføres en landsdækkende certificeringsordning. Certificeringsordningen
vil medvirke til en generel imødegåelse af visse kritikpunkter.
Statsrevisorerne kommer med kritikken på baggrund af resultaterne i
Rigsrevisionens undersøgelse. Statsrevisorerne baserer særligt deres kritik på
følgende konklusioner fra rapporten:
1) At dommere, sagsbehandlere, læger og andre brugere ofte oplever,
at tolkene mangler kvalifikationer og tolkeetik, og at de har en
uhensigtsmæssig adfærd.
2) At størstedelen af tolkene i Rigspolitiets tolkeoversigt ikke lever op til
Justitsministeriets egne krav til optagelse, jf. Rigsrevisionens
stikprøvegennemgang.
3) At Justitsministeriet ikke stiller krav til kvaliteten af tolkeydelser fra
tolkebureauer og selvstændige tolke.
4) At Rigspolitiet ikke systematisk fjerner tolke fra oversigten, hvis de
ikke længere lever op til kravene, fx kravet om en ren straffeattest.
5) At det er vanskeligt for mange myndighedspersoner at leve op til
deres ansvar om at vælge en kvalificeret tolk, på grund af
utilstrækkelig adgang til relevante informationer ved bestilling af
tolkeydelser.
6) At ministeriernes og regionernes tilsyn med tolkeområdet alene er
baseret på opfølgning på klager.
Kritikpunkterne 1,5 og 6 vedrører regionernes administration af området.
Statsrevisorernes konklusioner har
foranstaltninger og overvejelser herom:
givet
anledning
til
følgende
Side 8
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
1936907_0009.png
Ad 1 og Ad 6: Region Nordjylland har indgået aftale om levering af
tolkeydelser hos et privat tolkebureau. I forbindelse med aftalen findes en
meget præcis beskrivelse af, hvilke krav til tolkens færdigheder og opførsel,
der gælder.
Regionen udtager månedligt en stikprøve på 10 tolke, hvor det gennemgås,
om tolkenes kvalifikationer matcher kvalifikationerne i aftalen.
Regionen anerkender, at regionens klagesystem hidtil ikke har været så godt,
at dette alene kunne sikre en høj kvalitet i tolkningen. Regionen har imidlertid
i samarbejde med den private leverandør forbedret klagesystemet væsentligt,
således at selv mindre fejl bliver opfanget af klagesystemet.
Med ændringen af klagesystemet og indførelsen af kontrol i forhold til
tolkekvalifikationerne har Region Nordjylland sikret, at tolkene har den
fornødne kvalitet og at kvaliteten løbende bliver testet.
Region Nordjylland vil dog se frem til, at certificeringsordningen bliver
gennemført, da det vil være med til at sikre kvaliteten af tolkene.
Ad 5: Regionen har den tilgang til tolkebestilling, at brugeren udfærdiger en
bestillingsseddel hos tolkebureauet, hvor kravene til tolken fremgår. Det er
siden tolkebureauet, der er ansvarlig for at finde en tolk, der matcher med
kravene.
Region Nordjylland finder ikke, at det er optimal brug af ressourcer, at læger
skal bruge tid på at gennemsøge lange lister med tolke og sætte sig ind i de
enkelte tolkes kvalifikationer. Tid, der vil gå fra patientbehandling.
Ud over tiden som lægen sparer, er der også et økonomisk rationale i, at det
er tolkebureauet, der bestemmer, hvem af de kvalificerede tolke, som
tolkebureaet vil sende. Tolkebureauets priser er således afhængig af, at de kan
optimere deres anvendelse af tolke. Hvis den enkelte sundhedsperson frit
kunne vælge tolk, vil udgifterne til tolkning forventeligt blive højere. Der ville
ligeledes være risiko for at mange potentielle tolketimer ville blive afløst af
transporttid, da kørselsruterne ikke ville blive planlagt optimalt.
I forhold til selve Rigsrevisionens rapport har regionenerne tidligere fremsendt
høringssvar med bemærkninger til rapporten.
Mange bemærkninger er blevet imødekommet, men Region Nordjylland
ønsker stadig at bemærke følgende:
Delkonklusion s. 12, sidste afsnit:
”Endelig viser undersøgelsen, at Justitsministeriet, Udlændinge- og
Integrationsministeriet og regionerne fører begrænset tilsyn med brugen af
tolke og med kvaliteten af tolkeydelserne, og at tilsynet udelukkende er
baseret på klager fra myndighedspersonerne. Samtidig viser praksis for
registrering og antal registrerede klager samt spørgeskemaundersøgelsens
resultater, at der er indikationer på underrapportering af klager på
Justitsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder, og at
der er indikation på underrapportering på sundhedsområdet i 2015 og i 2016.
3 regioner har siden foråret 2017 indført nye procedurer og systemer til
Side 9
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
1936907_0010.png
klagehåndtering og har fået et bedre grundlag for at samle og systematisere
klager, herunder at kunne bruge dem i et tilsyn.”
Region Nordjylland har efter undersøgelsens afslutning indgået samarbejde
med det samme tolkebureau som de tre regioner nævnt ovenfor. Region
Nordjyllands klagehåndtering foregår derfor nu på samme måde som hos
disse regioner. Region Nordjylland har yderligere indført stikprøve kontrol af
tolkenes kvalifikationer.
Resultater s. 30 sidste afsnit:
”Rigsrevisionen vurderer, at antallet af myndighedspersoner, der har klaget
over en manglende eller mangelfuld tolkning, sammenholdt med
myndighedernes oplysning om antallet af registrerede klager og nye eller
manglende praksis for klageregistreringen, viser en indikation på
underrapportering af klager på rets- og asylområdet og i 2015-2016 på
sundhedsområdet. En forudsætning for, at myndighederne kan få et overblik
over kvaliteten af tolkeydelser, er, at fejl og klager indberettes på en
systematisk måde til en myndighed, og at der bliver fulgt op på klagerne.
Rigsrevisionen vurderer, at klager, der er registreret af myndighederne, ikke
kan indgå som eneste kilde i et tilsyn med myndighedspersonernes brug af
tolke og med kvaliteten af tolkeydelser.”
Den formodede årsag til at Rigsrevisionen finder, at der forekommer en
underrapportering af klager er, at klager ifølge afsnit 58 kan spænde fra dårlig
stemning mellem sundhedspersonalet og tolken, og helt over til episoder, der
fører til utilsigtede hændelser.
I Region Nordjylland skal klager fremsendes skriftligt. Det skal derfor
pointeres, at de 80 klager, som fremgår af tabel 2 er skriftlige klager. Såfremt
regionen modtager telefoniske henvendelser registreres disse ikke som klager.
Ved telefoniske henvendelser fra sundhedspersonale, der ønsker at klage over
tolkning, vejledes der i, at der skal fremsendes en skriftlig klage. Dette sker af
hensyn til den efterfølgende dialog med tolkebureauet.
Er henvendelsen af alvorlig karakter, følger administrationen op, og sikrer
fremsendelse af skriftlig klage således, at der kan følges op over for
tolkebureauet. Dermed anses de andre beskrevne ”klagetyper” i afsnit 58 ikke
som officielle klager, som regionen har adgang til, med mindre disse er
indgivet skriftligt.”
Region Syddanmark:
”Regionsrådet i Region Syddanmark anerkender, at der er i nogle tilfælde er
udfordringer med kvaliteten af fremmedsprogstolkningen i regionen.
Regionsrådet har derfor på sit møde d. 27. november 2017 besluttet at
hjemtage fremmedsprogstolkningen på regionens sygehuse med det formål
at hæve kvaliteten af tolkningen. Tolkning via Region Syddanmarks eget
tolkecenter forventes påbegyndt d. 1. november 2018.
Kvaliteten i tolkningen søges hævet ved, at de tolke, som regionen ansætter,
vil skulle gennemføre sprogtest i såvel dansk som tolkesproget forud for
ansættelse og vil skulle gennemføre undervisning om tolkning i
Side 10
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
1936907_0011.png
sundhedsvæsenet, som bl.a. indeholder tolkeetik, professionel tolkeadfærd
samt basalt kendskab til sundhedsvæsenet og de mest almindelige
sygdomme. Uddannelse og sprogtest forventes på sigt at kunne afløses af krav
om, at tolkene skal være certificeret efter den nationale certificeringsordning.
Fremmedsprogstolkningen i almen praksis sendes i et fornyet udbud.
Udbuddet vil gælde for to år, hvorefter det er planen at hjemtage også denne
del af tolkningen.
I udbuddet søges kvaliteten af tolkningen hævet ved, at der stilles skærpede
krav til uddannelsen af tolkene. For at leve op til sundhedsmyndighedernes
ansvar for at vælge en kvalificeret tolk stilles der endvidere krav i udbuddet
om, at tolkebureauet har et ajourført elektronisk kartotek, som indeholder
oplysninger om bl.a. tolkens uddannelsesniveau, sproglige kompetencer
(herunder hvordan de sproglige kompetencer er efterprøvet og
dokumenteret), tolkeerfaring og tolkespecifik efteruddannelse. Disse
oplysninger skal være tilgængelige for rekvirenten af tolkeydelsen.”
Region Sjælland:
”I marts 2018 blev Rigsrevisionens beretning om myndighedernes brug af
tolkeydelser afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger.
Sundhedsministeren skal afgive en redegørelse for de foranstaltninger og
overvejelser, som beretningen giver anledning til. I den forbindelse har
ministeren bedt om en udtalelse fra regionsrådene. Hermed fremsendes
Region Sjællands bemærkninger til beretningen.
Kvalitet
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at bl.a. regionerne ikke har sikret
en tilfredsstillende brug af fremmedsprogstolke. Det fremgår af beretningen,
at læger og andre brugere oplever, at tolkene mangler kvalifikationer og
tolkeetik, og at de har en uhensigtsmæssig adfærd.
I regionernes fællesudbud blev der stillet relevante mindstekrav til tolkenes
kvalifikationer.
På baggrund af udbuddet har Region Sjælland indgået kontrakt med et
tolkebureau om levering af tolkeydelser. Kontrakten og kravspecifikationen
danner grundlaget for samarbejdet med tolkebureauet og opfølgning på
kvaliteten. Begge omfatter såvel mindstekrav som generelle krav til tolkenes
faglige kvalifikationer, deres professionalisme og deres tolkeetik. Desuden er
der mindstekrav og generelle krav til leverance-sikkerhed og service, herunder
responstider for bekræftelse, leverings-servicegrad samt reklamationer ved
misligholdelse og forsinkelser.
Region Sjælland skal bemærke, at undersøgelsen, der ligger til grund for
statsrevisorernes beretning, er foretaget inden virkningen af disse
kvalitetsforbedringer for alvor var slået igennem.
Statsrevisorerne peger på, at der er et uudnyttet potentiale i øget samarbejde
omkring tolkeydelser på tværs af rets-, asyl- og sundhedsområdet, f.eks.
udbredelse af certificeringsordningen for tolke, fælles krav til kvalitet og
kvalifikationer.
Side 11
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
1936907_0012.png
På det regionale område har regionerne god erfaring med at stille fælles krav
til kvalitet og kvalifikationer, hvilket blev gjort ved ovennævnte
fællesregionale udbud. I finanslovsaftalen for 2018 er der mellem regeringen
og Dansk Folkeparti enighed om at oprette en certificeringsordning for
fremmedsprogstolkning inden for sundhedsvæsenet. Region Sjælland hilser
dette velkomment, da det vil være med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i
tolkningen. Det vil kun være en fordel, hvis certificeringsordningen udbredes
til andre områder.
Tilsyn
Statsrevisorernes beretning peger på, at regionernes tilsyn med brugen af
tolke og tolkeydelsernes kvalitet primært sker igennem klagesystemer.
Rigsrevisionen bemærker, at indblik i antal klager, antal tolkeydelser og
overholdelse af krav til leverancesikkerhed ikke er tilstrækkeligt for at føre
tilsyn med kvaliteten af tolkeydelserne.
Region Sjælland har med den nye leverandør mulighed for at samle data om
brugen af tolkeydelser, som kan indgå i et tilsyn.
Når der klages over en ydelse, behandler tolkebureauet klagen og lægger den
ud på en hjemmeside, hvor der kun er adgang for Region Sjælland. På
hjemmesiden kan regionen følge med i antallet af klager, ligesom regionen
kan se klagernes indhold, samt tolkebureauets opfølgning og behandling af
klagen. Dette indebærer i sig selv et væsentligt incitament for tolke-bureauet
til at forebygge og følge op på klager.
Nogle af brugerne i Region Sjælland følger løbende op på, om kravene i
kontrakten overholdes inden for deres fagområde. Disse brugere afholder
løbende statusmøder med tolkebureauet for at følge op på tolkebistandens
kvalitet, herunder leveringsdygtigheden. Erfaringerne med statusmøder har
hidtil været, at tolkebureauet har lyttet til regionens bekymringer, ligesom
tolkebureauet har foreslået forbedrende tiltag.
Region Sjælland anerkender behovet for et mere systematiseret tilsyn.
Regionen vil derfor fremadrettet have fokus på at identificere risikoområder
og udarbejde kontrolprocedurer i forhold til de enkelte risikoområder. Fokus
vil ikke kun være på et reaktivt tilsyn, men også på et proaktivt tilsyn
eksempelvis via stikprøvekontroller af tolkenes kompetencer.”
7. Sundhedsministerens kommentarer til regionsrådenes udtalelser
Indledningsvis kan jeg oplyse, at jeg som sundhedsminister ikke har
instruktionsbeføjelser over for regionerne, herunder i forhold til regionernes
planlægning og organisation af regionernes tolketjeneste. Sundheds- og
Ældreministeriet har heller ikke kompetence eller pligt til at føre tilsyn med regionerne.
Denne pligt påhviler Ankestyrelsen.
Jeg er derimod generelt forpligtet til at følge med inden for mit ressortområde.
Derudover følger det af § 6, stk. 1, nr. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet om, at regionsrådets afgørelser m.v. kan påklages til Styrelsen for
Patientklager, når de vedrører tolkebistand efter § 50 i sundhedsloven og regler fastsat
med hjemmel heri.
Side 12
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
I henhold til sundhedsloven er det regionerne, der har ansvaret for at sikre rammerne
for, at landets læger har adgang til at bestille tilstrækkelig og kvalificeret tolkebistand.
Derudover er det den enkelte læge, der er ansvarlig for behandlingen, som skal sikre
sig, at tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder beherskelse af det
danske sprog.
I regionsrådenes udtalelser påpeges det bl.a., at lægerne har vanskeligt ved at
overholde denne forpligtelse. Forpligtelsen skal dog ses i sammenhæng med
sundhedslovens regler om, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden
patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der
er givet på grundlag af fyldestgørende information om helbredstilstand og om
behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.
Fyldestgørende information kan kun gives, hvis patient og sundhedsperson kan forstå
hinanden, og da det er sundhedspersonens ansvar at indhente det informerede
samtykke, er det ligeledes sundhedspersonens ansvar, at patient og sundhedsperson
forstår hinanden tilstrækkeligt. Dermed er det også sundhedspersonens ansvar at
sikre, at en eventuel tolk har de nødvendige sproglige kvalifikationer, herunder
beherskelse af det danske sprog.
Af regionsrådenes udtalelser fremgår det desuden, at de forskellige regioner i de
udbud og kontrakter, der er blevet foretaget og indgået siden Rigsrevisionens
undersøgelse, der ligger til grund for Statsrevisorernes beretning, har stillet en række
øgede krav til kvaliteten af tolkningen, herunder tolkenes kvalifikationer. Som
Statsrevisorernes beretning også tydeliggør, har der utvivlsomt været behov for disse
øgede krav. Jeg finder derfor regionernes tiltag særdeles positive.
Jeg noterer mig endvidere med tilfredshed, at regionsrådene bakker op om den
certificeringsordning af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, som regeringen
har til hensigt at fremsætte lovforslag om i den kommende folketingssamling.
8. Sammenfatning
På baggrund af ovenstående kan jeg opsummerende oplyse, at der på
sundhedsområdet med afsæt i Aftale om finansloven for 2018 er igangsat en række
initiativer med det formål at sikre en tilfredsstillende brug af tolkeydelser på
sundhedsområdet samt sikre en ramme, der understøtter tolkeydelser af
tilfredsstillende kvalitet.
Regionernes muligheder for at anvende videotolkning er blandt andet blevet styrket -
både ved de afsatte midler til etablering af et fællesregionalt center for akut
videotolkning, og ved at der er afsat midler til øget brug af videotolkning blandt det
sundhedsfaglige personale i alle regioner.
Derudover forventer regeringen i den kommende folketingssamling at fremsætte et
forslag til lov om certificering af fremmedsprogstolke på sundhedsområdet, der vil
kunne bidrage til at sikre en højere og mere ensartet kvalitet i tolkningen.
Endelig deltager Sundheds- og Ældreministeriet sammen med bl.a. Justitsministeriet,
Udlændinge- og Integrationsministeriet og Finansministeriet i en arbejdsgruppe, der
bl.a. er ved at undersøge mulighederne for at udbrede certificeringsordninger for
fremmedsprogstolke til andre områder end sundhedsområdet.
En kopi af nærværende redegørelse er sendt til Rigsrevisionen.
Side 13
 Statsrevisorerne beretning SB12/2017 - Bilag 4: Ministerredegørelse
1936907_0014.png
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Side 14