STATSREVISORANMODNING
Statsrevisoranmodning om tværgående undersøgelse af statens udbud
af drift og vedligeholdelse af større it-systemer
Statslige institutioner skal overholde EU’s udbudsregler, når de udbyder op-
gaver vedrørende drift og vedligeholdelse af større it-systemer. Hermed sikrer
man sig en konkurrencedygtig pris og grundlag for at vælge den leverandør,
der kan levere ydelsen bedst og billigst.
Formålet er at undersøge, om statslige institutioner har overholdt EU’s ud-
budsregler, og om de har forvaltet de offentlige midler tilstrækkeligt effektivt i
forbindelse med drift og vedligeholdelse af deres it-systemer.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om:
at afdække omfanget af kontrakter vedrørende drift og vedlige-
holdelse af større statslige it-systemer, der er blevet forlænget uden
forudgående lovpligtigt udbud
at afdække årsagerne til institutionernes manglende udbud
at vurdere hvordan og i hvilket omfang statslige institutioner har ar-
bejdet for at reducere afhængighed af it-leverandørerne, fx ved at sik-
re sig systemdokumentation. I den forbindelse ønskes der peget på
eventuel god praksis
at vurdere Finansministeriets rolle i forhold til at sikre langsigtede og
sparsommelige løsninger i forbindelse med drift og vedligeholdelse af
it-systemer i staten
at kortlægge i hvilket omfang Kammeradvokaten har rådgivet de
statslige institutioner i forbindelse med indgåelse af disse kontrakter,
herunder hvad rådgivningen typisk har omfattet.
25. februar 2016
Ref.: 16-000016-10
Godkendt på statsrevisormødet 24.
februar 2016
Baggrund
Magasinet Computerworld har siden december 2015 bragt en række artikler
om Rigspolitiets og SKATs køb af it driftsopgaver ved it-virksomheden CSC.
Det fremgår af artiklerne, at Rigspolitiet og SKAT er bundet til gamle it-
systemer, og at de automatisk har forlænget millionkontrakter med CSC de
seneste 20 år uden at udbyde kontrakterne, som de skal i henhold
til EU’s
udbudsregler. Ifølge artiklerne skyldes det, at Rigspolitiet og SKAT ikke har
fået den systemdokumentation fra CSC, som de skal bruge til at udarbejde
1/2