Statsrevisorerne 2016
6
Offentligt
1724435_0001.png
STATSREVISORANMODNING
Anmodning om en undersøgelse af Skatteankestyrelsens produktivitet
og sagsbehandlingstider m.v.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om en undersøgelse af Skattean-
kestyrelsen, hvor følgende spørgsmål besvares:
Hvordan har Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlings-
tider udviklet sig i 2014, 2015 og 2016 (sammenlignet med de tidlige-
re år)?
Visiterer Skatteankestyrelsen klagesager til de regionale ankenævn,
Landsskatteretten og til sig selv i overensstemmelse med lovgivnin-
gen og er Skatteankestyrelsen sagsbehandling tilrettelagt, så borgere
og virksomheder får afgjort deres klager både kompetent og hurtigt?
Hvad var det økonomiske grundlag for etableringen af Skatteankesty-
relsen, og på hvilken baggrund forventede Skatteministeriet, at den
nye ankestruktur ville medføre en mindreudgift?
Hvordan har Skatteministeriets departement fulgt op på og bidraget
til, at Skatteankestyrelsen kan udføre sine opgaver?
Besluttet på statsrevisormødet
den 27. januar 2016
Baggrund
Skatteankestyrelsen blev ved lov etableret den 1. januar 2014 som en ny sty-
relse under Skatteministeriet. Skatteankestyrelsen modtager alle klager over
SKATs afgørelser, som styrelsen sagsbehandler og evt. visiterer til behand-
ling i de regionale ankenævn og Landsskatteretten. Hensigten med lovæn-
dringen var at skabe en mere effektiv og tidssvarende klagestruktur.
Skatteankestyrelsens budget for 2014 var usikkert, da styrelsen var så ny, at
organisering og bemanding ikke var endelig fastlagt. Ifølge lovforslaget for-
ventede man en mindreudgift på 20 mio. kr. fra 2017. Allerede på finansloven
for 2014 forudsattes imidlertid en effektivisering på 20,5 mio. kr., så styrelsens
budget på finansloven blev 153,3 mio. kr.
Budgettet for 2015 blev dog forhøjet til 219,8 mio. kr. Årsagen til forhøjelsen
var bl.a. en stor stigning i antallet af klager på ejendomsvurderingsområdet,
som betød, at Skatteankestyrelsen fik en midlertidig merbevilling i 2015-2017.
1/2
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2016 nr. 6: Statsrevisoranmodning om undersøgelse af Skatteankestyrelsens produktivitet og sagsbehandlingstider m.v. (27. januar 2016)
Skatteankestyrelsens samlede beholdning af uafsluttede sager har været sti-
gende pga. den store tilgang af sager i 2014, og fordi styrelsen ikke har levet
op til forventningen om en produktivitet på 66 sager pr. årsværk. Resultatet
blev 35 sager pr. årsværk i 2014.
Skatteankestyrelsen har således ikke levet op til de økonomiske og faglige
mål, som lovforslaget stillede i udsigt. Den nye klagestruktur skal evalueres
medio 2017 med henblik på evt. behov for ændringer, men resultaterne af den
nye klagestruktur er allerede nu usikre. Således har Foreningen af Danske
Skatteankenævn udtrykt bekymring for den nye struktur og udviklingen i Skat-
teankestyrelsen.
2/2