Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

Finansudvalget 2016-17
SB 7 6
Offentligt

April 2022

Rigsrevisionens notat om

beretning om

SKATs kontrol

med udbetaling af

negativ moms

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om SKATs kontrol med udbetaling af

negativ moms (beretning nr. 7/2016)

23. marts 2022

RN 1104/22

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om SKATs kontrol med udbetaling af

negativ moms, som blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidligere behandlet sa-

gen i notater til Statsrevisorerne af 22. marts 2017 og 2. april 2019.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Skatteministeriet har gennemført en række tiltag, der kan bidrage til at sikre en bedre

kontrol med udbetalingen af negativ moms ved at tilvejebringe øget viden om udsvin-

gene i udbetalingen af negativ moms, forbedre vejlednings- og kontrolindsatsen over

for nystartede virksomheder og indføre digitale stopklodser, der styrker Skattestyrel-

sens grundlag for sagsbehandlingen.

Rigsrevisionen finder Skatteministeriet initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sa-

gen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Skatteforvaltningens nye model for finansiel ledelsesrapportering anvendes syste-

matisk til at identificere og analysere atypiske udsving i udbetalingerne af moms

på virksomhedsniveau. Den nye model for finansiel ledelsesrapportering tager ef-

ter Skatteministeriets vurdering højde for de centrale konklusioner i analysen af

udviklingen i negativ moms i perioden 2008-2017.

Skatteministeriet har gennemført flere valide analyser af udbetalingen af negativ

moms, som kan danne grundlag for at tilrettelægge indsatsen bedre.

Skattestyrelsen har iværksat yderligere vejlednings- og kontrolaktiviteter, som

adresserer de risici, der knytter sig til nystartede virksomheder.

Rigsrevisionen vil i opfølgningen på sagen om momskontrollen (beretning nr. 12/2019)

orientere Statsrevisorerne om Skatteministeriets initiativer for at styrke kontrollen

med, at virksomheder angiver korrekt moms. Denne opfølgning vil også omfatte op-

følgningspunktet i denne sag vedrørende SKATs tiltag om at sikre en bedre kontrol

af inddata i momsangivelsen, så kommafejl, tastefejl mv. opdages automatisk direkte

ved angivelse. Rigsrevisionen vurderer derfor, at opfølgningspunktet kan afsluttes

for så vidt angår denne sag.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i december 2016 en beretning om SKATs kontrol med udbe-

taling af negativ moms. Beretningen handlede om den kontrol, der blev foretaget for-

ud for udbetaling af negativ moms i perioden 2009-2015.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de på det skarpeste, at SKATs

kontrol med negativ moms inden udbetaling havde været helt utilstrækkelig, og at SKATs

tilrettelæggelse af kontrollen havde været særdeles mangelfuld. Statsrevisorerne fandt

det afgørende, at ledelsen i Skatteministeriet snarest tog initiativ til at styrke kontrol-

len, så risikoen for fejludbetalinger blev minimeret.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Skatteministeriets arbejde med at sikre, at alle

udbetalinger af negativ moms nu har sandsynlighed

for at blive udtaget til kontrol.

2. Skatteministeriets arbejde med at sikre, at den

fejlagtige håndtering af virksomheders korrektio-

ner i momsindberetninger nu er stoppet.

3. Skatteministeriets redegørelse for årsagerne til

stigningen i udbetalingerne af negativ moms i perio-

den 2009-2015.

4. SKATs arbejde med arbejdsgangsbeskrivelser i

visiteringen og det videre arbejde med den it-base-

rede scoringsmodel.

5. SKATs dokumentation af initiativ fra 2016, som

består af løbende overvågning af de 50-55 virksom-

heder, der modtager de største udbetalinger af ne-

gativt momstilsvar, og årlig kontrol af 8-10 af disse

virksomheder, så det kan vurderes, om dette arbej-

de eventuelt skal udvides, standardiseres eller gen-

tages fremover.

6. SKATs arbejde med at analysere, om resurse-al-

lokeringen og de anvendte værktøjer (fx scorings-

modellen) til udbetalingskontrol er tilstrækkelige,

herunder ved spidsbelastningsperioder, og hvor-

dan spidsbelastninger håndteres mest hensigts-

mæssigt, så der ikke opstår flaskehalse og uens ri-

siko for udtagelse til kontrol.

7. Skatteministeriets arbejde vedrørende udbygget

finansiel afrapportering for at sikre, at der reageres

på atypiske udsving i udbetalingerne af moms.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 22. marts 2017.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 22. marts 2017.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 2. april 2019.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 2. april 2019.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 2. april 2019.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 2. april 2019.

Behandles i dette notat.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

Opfølgningspunkt

8. Skatteministeriets arbejde med at gennemføre

valide analyser, som kan danne grundlag for at til-

rettelægge indsatsen bedre.

9. Skatteministeriets undersøgelse og vurdering af

behovet for eventuelle yderligere tiltag på tværs af

ministeriets koncern, som adresserer de risici, der

knytter sig til nystartede virksomheder.

10. Skattestyrelsens tiltag om at sikre en bedre kon-

trol af inddata i momsangivelsen, så kommafejl, taste-

fejl mv. opdages automatisk direkte ved angivelse.

Status

Behandles i dette notat.

Behandles i Rigsrevisionens opfølgning på

sagen om momskontrollen (beretning nr.

12/2019).

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Skatteministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer i forhold til de udestående

opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på redegørelser fra ministeriet med

vedlagt dokumentation for de gennemførte undersøgelser.

Skatteministeriets arbejde vedrørende udbygget finansiel afrapporte-

ring for at sikre, at der reageres på atypiske udsving i udbetalingerne

af moms

7. Statsrevisorerne påtalte, at Skatteministeriet ikke i tide havde reageret på en usæd-

vanlig udvikling på et væsentligt og risikofyldt område.

8. Det fremgik af Rigsrevisionens notat af 2. april 2019, at Skatteministeriet oplyste,

at Skattestyrelsen i samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen havde ud-

viklet en dynamisk model for finansiel ledelsesrapportering for moms. Den dynami-

ske model gav ifølge ministeriet mulighed for at opstille rapporter via variable para-

metre som fx branche og postnummer suppleret med parametre for virksomheder

med det største negative momstilsvar, nyregistrerede virksomheder mv. Den dyna-

miske model ville ifølge ministeriet supplere den nuværende model for ledelsesrap-

portering, idet den dynamiske rapportering gav mulighed for at foretage mere dyb-

degående analyser af udvalgte områder.

Skatteministeriet oplyste endvidere, at modellen var idriftsat den 27. september 2018,

men at der endnu ikke var taget stilling til, hvordan modellen konkret skulle anvendes.

Endelig oplyste Skatteministeriet, at ministeriet ville inddrage resultaterne af analysen

af udviklingen i negativ moms i perioden 2008-2017 i det videre arbejde med at forbed-

re Skatteforvaltningens ledelsesrapportering og overvågning af momsområdet.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

9. Skatteministeriet oplyser, at den finansielle ledelsesrapportering for moms består

af flere delrapporter – herunder en delrapport om positive og negative afgiftstilsvar.

Rapporterne for den forgangne måned analyseres én gang om måneden af Skattesty-

relsen med henblik på at finde atypiske afvigelser. Der analyseres på udgifter i år-til-

dato-kolonnerne, og en atypisk afvigelse defineres som ±5 % i forhold til år-til-dato-

kolonnerne i det forgangne år.

Skattestyrelsen udsøger de virksomheder, der er årsag til de konkrete afgivelser, og

analyserer de udsøgte virksomheder, indtil der er fundet en årsag til afvigelsen. Resul-

taterne af Skattestyrelsens analyser af de atypiske afvigelser indgår i Skatteforvaltnin-

gens finansielle ledelsesrapportering for moms. Derudover sendes resultaterne af ana-

lyserne én gang om året som input til kontrolplanlægningen.

10. Skatteministeriet oplyser, at resultaterne af analysen af udviklingen i negativ moms

i perioden 2008-2017 ikke direkte er blevet anvendt i arbejdet med at forbedre Skat-

teforvaltningens ledelsesrapportering og overvågning af momsområdet. Ministeriet be-

mærker dog, at ledelsesrapporteringen tager højde for centrale konklusioner fra ana-

lysen.

For det første konkluderes det i analysen, at udviklingen i de negative momstilsvar skal

holdes op imod udviklingen i de positive momstilsvar for at kunne vurdere udviklingen

i statens indtægter. Det tager ledelsesrapporteringen højde for, idet ledelsesrapporte-

ringen omfatter en delrapport om både positive og negative afgiftstilsvar, der gør det

muligt at analysere sammenhængen mellem disse.

For det andet konkluderes det i analysen, at momsprovenuet alt andet lige må forven-

tes at følge udviklingen i det private forbrug og den almindelige indkomstudvikling. Der-

for påvirkes momsprovenuet af konjunkturudsving. Analysen viser, at forholdet mel-

lem momsindtægter, privatforbrug og BNP er relativt stabilt. Det tager ledelsesrappor-

teringen højde for, idet Skattestyrelsen i første omgang undersøger, om afvigelserne

umiddelbart kan forklares – fx ved konjunkturudsving. Hvis det ikke er muligt, inddra-

ges de relevante fagsøjler i Skatteforvaltningen, så det sikres, at udsving forklares i den

finansielle ledelsesrapportering for moms.

11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteforvaltningens nye model for fi-

nansiel ledelsesrapportering anvendes til systematisk at identificere og analysere aty-

piske udsving i udbetalingerne af moms på virksomhedsniveau. Rigsrevisionen finder

det ligeledes tilfredsstillende, at Skatteministeriet vurderer, at den nye model for finan-

siel ledelsesrapportering tager højde for de centrale konklusioner i analysen af udvik-

lingen i negativ moms i perioden 2008-2017. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund,

at denne del af sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

Skatteministeriets arbejde med at gennemføre valide analyser, som kan

danne grundlag for at tilrettelægge indsatsen bedre

12. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke havde et tilstrækkeligt grundlag i form af

analyser og viden til at kunne tilrettelægge en tilfredsstillende kontrol baseret på væ-

sentlighed og risiko. Skatteministeriet havde i 2015 gennemført en complianceunder-

søgelse vedrørende indkomståret 2012. Undersøgelsen omfattede imidlertid ikke virk-

somheder med mere end 250 medarbejdere. Rigsrevisionen vurderede, at op til 80 %

af den udbetalte negative moms i 2012 kunne henføres til disse virksomheder. Ministe-

riet oplyste, at ministeriet i 2017 ville gennemføre en skattegabsopgørelse blandt virk-

somheder med mere end 250 medarbejdere.

13. Det fremgik af Rigsrevisionens notat af 2. april 2019, at Skatteministeriet oplyste,

at Skatteministeriet var i gang med eller planlagde en række analyser.

For det første havde Skattestyrelsen i efteråret 2017 igangsat en opfølgende kontrol

af regelefterlevelsen blandt virksomheder, hvis angivelser tidligere var blevet regule-

ret som følge af kontrol.

For det andet havde Skattestyrelsen igangsat en skattegabsmåling specifikt for ne-

gativ moms for indkomståret 2016. Skattestyrelsen planlagde at gennemføre en til-

svarende skattegabsmåling for indkomståret 2019.

For det tredje planlagde Skattestyrelsen at gennemføre en kontrol af regelefterlevel-

sen af de største selskabers momsangivelser.

14. Skatteministeriet oplyser for det første, at Skattestyrelsen har gennemført en op-

følgende kontrol af angivelserne fra 142 virksomheder, hvis angivelser tidligere var ble-

vet reguleret, fordi kontrollen havde vist, at der var fejl i angivelserne. Kontrollen er af-

rapporteret i september 2019.

Den opfølgende kontrol viser, at der i de nye angivelser er fejl i ca. 53 % af angivelser-

ne. Dvs. at træfprocenten således er reduceret med ca. 47 procentpoint. Det gennem-

snitlige reguleringsbeløb som følge af kontrollen er 62.268 kr. Til sammenligning er det

gennemsnitlige reguleringsbeløb i tilsvarende sager gennemført som almindelige ud-

betalingskontroller 263.290 kr. Dvs. at det gennemsnitlige reguleringsbeløb i den op-

følgende kontrol er under ¼ af tilsvarende almindelige udbetalingskontroller.

For det andet oplyser Skatteministeriet, at Skattestyrelsen har gennemført en stikprø-

vebaseret undersøgelse af regelefterlevelsen for negativ moms for indkomstårene

2016 og 2019 (afrapporteret i henholdsvis 2019 og 2021). I undersøgelserne er der gen-

nemført kontrol af 875 angivelser i 2016 og 798 angivelser i 2019.

Undersøgelserne viser, at virksomhedernes angivelsesgrad i 2016 var 98,7 %. Dvs. at

virksomhederne har været berettiget til at få udbetalt 98,7 % af det samlede negative

afgiftstilsvar, som de har angivet. Angivelsesgraden er stort set uændret i 2019, hvor

den var 98,8 %.

Skattestyrelsen opgør ikke

længere skattegabet. I stedet

opgør Skattestyrelsen

angivelsesgraden.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

Fejlprocenten i 2016 var 26,9 %, dvs. at 26, 9 % af angivelserne var behæftet med fejl.

Der er imidlertid tale om relativt små reguleringsbeløb. Det forklarer, hvorfor virksom-

hederne var berettiget til at få udbetalt 98,7 % af det afgiftstilsvar, de havde angivet,

på trods af at der var fejl i mere end hver 4. angivelse.

Fejlprocenten i 2019 var 38,4 %. En del af forklaringen på den højere fejlprocent i 2019

kan ifølge Skattestyrelsen være, at stikprøven i 2016 i modsætning til i 2019 ikke om-

fattede de mindste angivelser mellem ÷1 og ÷2.500 kr. Fejlprocenten for virksomhe-

der med angivelser mellem ÷1 og ÷2.500 kr. i 2019 var lidt højere end gennemsnittet,

men det kan ifølge Skattestyrelsen ikke alene forklare stigningen i fejlprocenten fra

2016 til 2019. Der er også i 2019 tale om små reguleringsbeløb. Derfor var virksomhe-

derne berettiget til at få udbetalt 98,8 % af det afgiftstilsvar, de havde angivet, på trods

af at der var fejl i mere end hver 3. angivelse.

For det tredje oplyser Skatteministeriet, at Skattestyrelsen har gennemført en stikprø-

vebaseret undersøgelse af regelefterlevelsen på momsområdet for segmentet Store

selskaber for indkomståret 2017 (afrapporteret i 2021). Segmentet Store selskaber

omfatter virksomheder med en årlig koncernomsætning på over 500 mio. kr. Stikprø-

ven omfatter en kontrol af 102 tilfældigt udvalgte virksomheder.

Undersøgelsen viser, at virksomhedernes angivelsesgrad i 2017 var 97,8 %. Angivelses-

graden defineres som forholdet mellem det angivne momstilsvar og det teoretiske

momstilsvar. Det teoretiske momstilsvar er en estimeret værdi for, hvad momstilsva-

ret ville være, hvis alle havde angivet, hvad de burde ifølge de gældende regler. 71 %

af virksomhederne har fejl i én eller flere af deres momsangivelser. Der er imidlertid

tale om relativt små reguleringsbeløb. Det forklarer, hvorfor virksomhedernes angivel-

sesgrad er relativ høj på trods af et relativt højt antal fejl.

15. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har gennemført fle-

re valide analyser af udbetalingen af negativ moms, som kan danne grundlag for at til-

rettelægge indsatsen bedre. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del

af sagen kan afsluttes.

Skatteministeriets undersøgelse og vurdering af behovet for eventuelle

yderligere tiltag på tværs af ministeriets koncern, som adresserer de ri-

sici, der knytter sig til nystartede virksomheder

16. Det fremgik af beretningen, at angivelser fra nystartede virksomheder ikke blev

kontrolleret hyppigere i udbetalingskontrollen end angivelser fra alle virksomheder

set under ét på trods af en erkendt forhøjet risiko blandt nystartede virksomheder.

17. Det fremgik af Rigsrevisionens notat af 2. april 2019, at Skatteministeriet oplyste,

at ministeriet havde taget en række tiltag, der adresserede de risici, der knyttede sig

til nystartede virksomheder.

For det første havde Skattestyrelsen igangsat et effektstudie med henblik på at af-

dække virkningen af, at nystartede virksomheder deltager i informationsmøder og

webinarer.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

For det andet havde Skattestyrelsen gennemført en komparativ undersøgelse af vej-

ledningen af nystartede virksomheder i sammenlignelige lande med henblik på at ud-

veksle erfaringer.

For det tredje havde Skattestyrelsen igangsat en skattegabsmåling for indkomståret

2019, der bl.a. satte fokus på nystartede virksomheder som en speciel målgruppe.

Rigsrevisionen konstaterede, at Skattestyrelsen hidtil i højere grad havde haft fokus

på vejledning end på kontrol af nystartede virksomheder.

18. Skatteministeriet oplyser for det første, at Skattestyrelsen i 2019 har afsluttet et

effektstudie, der har til formål at afdække, om vejledningstilbuddet ”Ny virksomhed –

hvordan gør jeg (del 1)” til nystartede virksomheder har en effekt på adfærden hos de

deltagende virksomheder. Vejledningstilbuddet er både udbudt som fysisk informati-

onsmøde og som webinar. I effektstudiet sammenlignes 370 virksomheder, som har

deltaget i vejledningstilbuddet, med 361 virksomheder, der ikke har deltaget, for at af-

dække effekten af vejledningen.

Effektstudiet viser, at vejledningstilbuddet på en række punkter har haft en positiv ef-

fekt. Fx viser effektstudiet, at virksomheder, der har deltaget i vejledningstilbuddet:

i højere grad adskiller privat- og virksomhedsøkonomien via etablering af særskilt

bankkonto til virksomheden

•

i højere grad sikrer transaktionssporet ved nummerering af virksomhedens bilag

•

i højere grad periodiserer momsindberetninger korrekt.

•

Skatteministeriet oplyser i forlængelse heraf, at Skattestyrelsen siden november 2021

har sendt en kort video til nystartede virksomheder. Videoen oplyser om virksomhe-

dens frister for indberetning samt vigtigheden af at opdatere virksomhedens kontakt-

oplysninger, så Skattestyrelsen kan sende relevant vejledning.

For det andet oplyser Skatteministeriet, at Skattestyrelsen i 2019 har afsluttet en kom-

parativ undersøgelse af vejledningen af nystartede virksomheder om moms i sammen-

lignelige lande, herunder Australien, Canada, Singapore, UK og USA.

På baggrund af undersøgelsen er der givet en række konklusioner og anbefalinger. Fx

konkluderes det, at der er potentiale for at forbedre vejledningsindsatsen gennem en

øget brug af datadreven og teknologiunderstøttet vejledning.

For det tredje har Skattestyrelsen i forhold til kontrol af nystartede virksomheder som

omtalt ovenfor gennemført en stikprøvebaseret undersøgelse af regelefterlevelsen

for negativ moms for indkomståret 2019 (afrapporteret i 2021). Undersøgelsen om-

handler også nystartede virksomheder.

Undersøgelsen viser, at der er fejl i 50,5 % af angivelserne fra nystartede virksomhe-

der. Angivelsesgraden er 95,1 %, dvs. at de er berettiget til at få udbetalt 95,1 % af det

momsbeløb, de anmoder om.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

Når der isoleret set ses på nystartede selvstændigt erhvervsdrivende, er angivelses-

graden 85,8 %. Der er fejl i 54,8 % af de negative angivelser fra nystartede selvstæn-

dige erhvervsdrivende, og 3,2 % af fejlene skønnes grove. Det gennemsnitlige regule-

ringsbeløb for disse negative angivelser for nyregistrerede selvstændige erhvervsdri-

vende udgør 12.327 kr. pr. angivelse.

Resultaterne peger ifølge Skatteministeriet på, at størstedelen af de fejl, som begås,

kan karakteriseres som simple fejl.

19. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skattestyrelsen ud over yderligere

vejledningsaktiviteter også har iværksat kontrolaktiviteter, som adresserer de risici,

der knytter sig til nystartede virksomheder. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Skat-

testyrelsens indsats dermed i højere grad også er målrettet nystartede virksomhe-

der. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Skattestyrelsens tiltag om at sikre en bedre kontrol af inddata i moms-

angivelsen, så kommafejl, tastefejl mv. opdages automatisk direkte ved

angivelse

20. Det fremgik af beretningen, at der manglede systemmæssige kontroller (inddata-

kontrol), der kunne forhindre, at virksomheder kunne angive åbenlyse fejlbeløb som

følge af kommafejl, tastefejl mv.

21. Det fremgik af Rigsrevisionens notat af 2. april 2019, at Skatteministeriet oplyste,

at Skatteforvaltningen var i gang med at udvikle digitale stopklodser i momsangivel-

sesløsningen i TastSelvErhverv. Ministeriet oplyste, at der var udviklet prototyper, der

var blevet testet på en række virksomheder, og at målet var, at der senest den 31. de-

cember 2019 var implementeret mindst 2 digitale stopklodser i TastSelvErhverv.

22. Spørgsmålet om udvikling af digitale stopklodser ved udbetaling af negativ moms

indgik også i beretning nr. 12/2019 om momskontrollen af 17. april 2020 og i opfølgnin-

gen på denne.

Ved Statsrevisorernes behandling af beretningen om momskontrollen bemærkede

Statsrevisorerne, at Skatteforvaltningen stort set ikke havde implementeret inddata-

kontroller i de digitaliserede selvbetjeningsløsninger, der kunne bidrage til, at virksom-

hederne angiver korrekt moms. Dette på trods af, at virksomhederne ikke skal med-

sende dokumentation, og at ubevidste og bevidste fejl kun opdages, hvis virksomhe-

den bliver kontrolleret.

Det fremgik af beretningen om momskontrollen, at de første digitale stopklodser i

TastSelvErhverv blev implementeret i december 2019, sådan som Skatteministeriet

havde stillet det i udsigt. Én af de implementerede stopklodser vedrører virksomhe-

dens kontaktoplysninger og spørger virksomhederne, om de vil opdatere deres kon-

taktoplysninger, hvis de angivne oplysninger adskiller sig fra dem, Skatteforvaltnin-

gen har i forvejen.

De øvrige 5 stopklodser vedrører angivelse af negativ moms og giver fx virksomhe-

den mulighed for at angive årsagen til, at momstilsvaret er negativt. Det er frivilligt for

virksomhederne, om de vil udfylde felterne, og felterne kommer først frem på skærmen,

efter virksomheden har godkendt sin angivelse.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 23. marts 2022

Rigsrevisionen bemærkede, at den begrænsede validering af virksomhedernes angi-

velser for det første medfører, at virksomheder har mulighed for at angive et beløb,

der er meget forskelligt fra det korrekte, og som kun bliver korrigeret, hvis Skattefor-

valtningen efterfølgende kontrollerer virksomheden. For det andet medfører det, at

der sker tastefejl, som kunne være undgået, hvis Skatteforvaltningen via inddatakon-

trol i højere grad havde understøttet, at virksomheden angav korrekt.

23. Det fremgik at Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne af 4. september 2020 om

momskontrollen, at skatteministeren var enig med Statsrevisorerne i, at inddatakon-

trol er et vigtigt redskab for at sikre højere regelefterlevelse og for at skabe en mere

intelligent kontrol.

Skatteministeren oplyste, at regeringen ville sikre, at der blev udviklet nye automatiske

indberetnings- og kontrolværktøjer samt digitale analyseredskaber, og at der blev

iværksat en langt mere målrettet kommunikation og vejledning med henblik på at fo-

rebygge fejl. Der skulle bl.a. udvikles nye digitale stopklodser (”logisk inddatakontrol”),

som skulle sikre, at flere momsangivelser kontrolleres allerede ved angivelsestids-

punktet, så forsøg på snyd stoppes så tidligt som muligt.

Skatteministeriet oplyste desuden, at der som en del af Folketingets aftale om en styr-

ket skattekontrol blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle afdække mulighederne for

at nedbringe ubevidste fejl blandt virksomheder gennem digitale løsninger, øgede tred-

jepartsindberetninger eller regelforenklinger.

24. Det fremgik af Rigsrevisionens notat til Statsrevisorerne af 28. februar 2022 om

momskontrollen, at Skatteministeriet oplyste, at arbejdsgruppen om ubevidste fejl

havde kortlagt virksomhedernes ubevidste fejl. Arbejdsgruppen havde opstillet 14

forslag til nye løsninger, der ifølge Skatteministeriet adresserede en stor del af fejlty-

perne. Forslagene bestod primært af vejledningsinitiativer, digitale værktøjer og re-

gelændringer. Ministeriet oplyste, at alle forslag forventedes at være implementeret

ved udgangen af 2024.

Rigsrevisionen oplyste, at Rigsrevisionen fortsat ville følge Skatteministeriets indsats

for at styrke kontrollen med, at virksomheder angiver korrekt moms. Konkret vil vi følge

op på, om ministeriet har øget antallet af kontrollerede virksomheder og antallet af kon-

troller, og om ministeriet har styrket inddatakontrollen med virksomhedernes moms-

angivelser.

25. Rigsrevisionen vurderer, at opfølgningspunktet i denne sag kan afsluttes, da punk-

tet vil være omfattet af Rigsrevisionens opfølgning i sagen om momskontrollen.

Lone Strøm