Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

Finansudvalget 2016-17
SB 7 5
Offentligt

April 2019

Rigsrevisionens notat om

beretning om

SKATs kontrol

med udbetaling af

negativ moms

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om SKATs kontrol med udbetaling af

negativ moms (beretning nr. 7/2016)

2. april 2019

RN 1105/19

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om SKATs kontrol med udbetaling

af negativ moms, som blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidligere behandlet

sagen i notat til Statsrevisorerne af 22. marts 2017.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Skatteministeriet har gennemført en række tiltag, der kan bidrage til at sikre en bedre

kontrol med udbetalingen af negativ moms, dels ved at tilvejebringe øget viden om år-

sager til udviklingen i negativ moms, dels ved at forbedre overvågning, processer og

værktøjer på området.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Skatteministeriet har udarbejdet en analyse, der redegør for årsagerne til stignin-

gen i udbetalingerne af negativ moms i perioden 2009-2015.

Skatteministeriet har udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser for visiteringen af angi-

velser af negativ moms, og ministeriet har arbejdet videre med den it-baserede

scoringsmodel.

Skatteministeriet har gennemført og dokumenteret et initiativ fra 2016, som består

af løbende overvågning af de 50-55 virksomheder, der modtager de største udbeta-

linger af negativt momstilsvar, og årlig kontrol af 8-10 af disse virksomheder, og

ministeriet har videreført dette initiativ.

Skatteministeriet har analyseret, om resurseallokeringen og de anvendte værktøjer

til udbetalingskontrol, fx scoringsmodellen, er tilstrækkelige, herunder ved spids-

belastningsperioder, og hvordan spidsbelastninger håndteres mest hensigtsmæs-

sigt, så der ikke opstår flaskehalse og uens risiko for udtagelse til kontrol.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Skatteministeriets arbejde vedrørende udbygget finansiel afrapportering for at

sikre, at der reageres på atypiske udsving i udbetalingerne af moms

Skatteministeriets arbejde med at gennemføre valide analyser, som kan danne

grundlag for at tilrettelægge indsatsen bedre

Skatteministeriets undersøgelse og vurdering af behovet for eventuelle yderligere

tiltag på tværs af ministeriets koncern, som adresserer de risici, der knytter sig til

nystartede virksomheder

Skattestyrelsens tiltag om at sikre en bedre kontrol af inddata i momsangivelsen, så

kommafejl, tastefejl mv. opdages automatisk direkte ved angivelse.

•

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i december 2016 en beretning om SKATs kontrol med udbe-

taling af negativ moms. Beretningen handlede om den kontrol, der blev foretaget

forud for udbetaling af negativ moms i perioden 2009-2015.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de på det skarpeste, at

SKATs kontrol med negativ moms inden udbetaling havde været helt utilstrækkelig,

og at SKATs tilrettelæggelse af kontrollen havde været særdeles mangelfuld. Stats-

revisorerne fandt det afgørende, at ledelsen i Skatteministeriet snarest tog initiativ til

at styrke kontrollen, så risikoen for fejludbetalinger blev minimeret.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Skatteministeriets arbejde med at sikre, at alle

udbetalinger af negativ moms nu har sandsynlighed

for at blive udtaget til kontrol.

2. Skatteministeriets arbejde med at sikre, at den

fejlagtige håndtering af virksomheders korrektio-

ner i momsindberetninger nu er stoppet.

3. Skatteministeriets redegørelse for årsagerne til

stigningen i udbetalingerne af negativ moms i peri-

oden 2009-2015.

4. Skatteministeriets arbejde vedrørende udbygget

finansiel afrapportering for at sikre, at der reageres

på atypiske udsving i udbetalingerne af moms.

5. SKATs arbejde med at gennemføre valide analy-

ser, som kan danne grundlag for at tilrettelægge

indsatsen bedre.

6. SKATs arbejde med arbejdsgangsbeskrivelser i

visiteringen og det videre arbejde med den it-base-

rede scoringsmodel.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 22. marts 2017.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 22. marts 2017.

Behandles i dette notat.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

Opfølgningspunkt

7. SKATs dokumentation af initiativ fra 2016, som

består af løbende overvågning af de 50-55 virk-

somheder, der modtager de største udbetalinger af

negativt momstilsvar, og årlig kontrol af 8-10 af

disse virksomheder, så det kan vurderes, om dette

arbejde eventuelt skal udvides, standardiseres eller

gentages fremover.

8. SKATs undersøgelse og vurdering af behovet for

eventuelle yderligere tiltag på tværs af SKATs af-

delinger, som adresserer de risici, der knytter sig til

nystartede virksomheder.

9. SKATs arbejde med at analysere, om resurseal-

lokeringen og de anvendte værktøjer (fx scorings-

modellen) til udbetalingskontrol er tilstrækkelige,

herunder ved spidsbelastningsperioder, og hvor-

dan spidsbelastninger håndteres mest hensigts-

mæssigt, så der ikke opstår flaskehalse og uens ri-

siko for udtagelse til kontrol.

10. SKATs tiltag om at sikre en bedre kontrol af

inddata i momsangivelsen, så kommafejl, tastefejl

mv. opdages automatisk direkte ved angivelse.

Status

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Skatteministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets initiativer i forhold til de udestå-

ende opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på materiale fremsendt af mini-

steriet. Materialet vedrører bl.a. implementeringen af initiativer i den såkaldte 17-

punktsplan, som Skatteministeriet fremlagde i december 2016, og som bl.a. skulle

adressere kritikken i Rigsrevisionens beretning, samt ministeriets analyse af udviklin-

gen i negativ moms i perioden 2008-2017.

Skatteministeriets redegørelse for årsagerne til stigningen i udbetalin-

gerne af negativ moms i perioden 2009-2015

7. Statsrevisorerne påtalte, at Skatteministeriet ikke kunne forklare årsagerne til, at

udbetalingerne af negativ moms var steget med ca. 68 % i perioden 2009-2015.

8. Det fremgik af beretningen, at ændringerne i eksportmomsordningen ifølge Skat-

teministeriet var en væsentlig drivkraft bag stigningen i den negative moms, men at

ministeriet ikke kunne oplyse præcist, hvor stor betydning ordningen kunne tillægges.

Rigsrevisionen fandt, at ministeriet burde kunne redegøre for årsagen til udviklingen i

den negative moms, da selv mindre procentuelle afvigelser kunne medføre store tab

for staten, såfremt de skyldtes fejl.

Eksportmomsordningen

Virksomheder, der benytter

eksportmomsordningen, kan

afregne negativ moms for

eksport af varer og ydelser,

før virksomhederne afregner

moms for den øvrige forret-

ning, hvormed de opnår en

likviditetsfordel.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

9. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen bl.a., at det efter ministe-

riets opfattelse ikke metodisk var muligt udtømmende at redegøre for årsagerne til

stigningen, og at det var nødvendigt at betragte udviklingen i de samlede negative til-

svar i sammenhæng med udviklingen i de positive og samlede tilsvar.

10. Statsrevisorerne konstaterede på baggrund af ministerredegørelsen, at skattemi-

nisteren ikke var kommet med nye eller styrkede forklaringer på stigningen i udbeta-

lingerne af negativ moms i perioden 2009-2015. Med henblik på at sikre reaktion på

atypiske udsving i fremtiden fandt Statsrevisorerne det afgørende, at Skatteministe-

riet snarest, eventuelt med hjælp fra ekstern faglig ekspertise, fandt forklaringer og

faktorer, der kunne forklare årsagerne til stigning i udbetalingerne af negativ moms i

perioden 2009-2015.

11. Skatteministeriet har i november 2018 afsluttet en analyse af udviklingen i negativ

moms og har i december 2018 oversendt denne til Folketingets Skatteudvalg. Analy-

sen omfatter perioden 2008-2017 og dækker dermed også perioden 2009-2015,

som blev behandlet i beretningen. Ministeriet har inddraget ekstern faglig ekspertise

fra revisions- og rådgivningsfirmaet Deloitte til en gennemgang af analysen med hen-

blik på kvalitetssikring af analyse og datakontrol.

12. Vores gennemgang af analysen viser, at Skatteministeriet på 3 områder har fore-

taget nye og mere dybdegående analyser med henblik på at forklare udviklingen i

momsindtægterne.

13. Skatteministeriet har for det første foretaget modelsimuleringer af, hvordan ud-

viklingen i positive og negative momstilsvar i teorien påvirkes af en række forkla-

ringsfaktorer, herunder den såkaldte eksportmomsordning. Skatteministeriets mo-

delsimuleringer viser, at indførelse eller øget brug af eksportmomsordningen påvir-

ker momstilsvaret på en anden måde, end svindel vil gøre, hvis den forekommer. Ind-

førelse eller øget brug af eksportmomsordningen vil således føre til stigninger i det

negative momstilsvar, der modsvares af identiske stigninger i de positive momstil-

svar og dermed ikke påvirker de samlede momsindtægter. Øget svindel vil derimod

ifølge analysen alt andet lige give udslag i lavere momsindtægter, idet stigninger i ne-

gative momstilsvar ikke modsvares af tilsvarende stigninger i positive tilsvar.

14. Skatteministeriet har for det andet foretaget udvidede analyser af udviklingen i

det faktiske momstilsvar på både CVR-nr.-niveau og SE-nr.-niveau. Ministeriet fin-

der, at stigningen i det negative momstilsvar reduceres i al væsentlighed, når udvik-

lingen opgøres på CVR-nr.-niveau, ligesom forholdet mellem virksomhedernes sam-

lede momsmæssige forhold generelt er uforandrede i perioden 2008-2017. Forholdet

mellem det negative og positive momstilsvar samt andelen af moms fra virksomhe-

der, der udelukkende har negative tilsvar, har således været relativt stabilt i perioden.

15. På baggrund af ministeriets modelsimuleringer samt analyserne af udviklingen i

det faktiske momstilsvar konkluderer Skatteministeriet, at den overordnede udvik-

ling i momsangivelser ikke kan tolkes som udtryk for stigende omfang af svig forbun-

det med udbetaling af negativ moms. Ministeriet vurderer videre, at brugen af eks-

portmomsordningen er den væsentligste årsag til stigningen i negative momstilsvar

på SE-nr.-niveau i perioden 2008-2017.

Når en virksomhed benytter

eksportmomsordningen og

afregner negativ moms for

eksport af varer adskilt fra

virksomhedens øvrige for-

retning, sker det ved, at virk-

somheden opretter flere SE-

numre med henblik på moms-

afregning for hver administra-

tiv enhed for sig.

Når det samlede momstilsvar

betragtes på CVR-nr.-niveau

frem for på SE-nr.-niveau re-

ducerer det størrelsen på det

positive og negative tilsvar,

idet én administrativ enheds

negative tilsvar udlignes med

en anden administrativ

enheds positive tilsvar inden

for samme virksomhed.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

16. Skatteministeriet har for det tredje analyseret, hvilke virksomheder der har de

største negative momstilsvar, og hvor hyppigt virksomhedernes momsangivelser er

blevet underlagt ekstern vurdering i form af skattemyndighedernes kontrol eller brug

af revisorerklæring vedrørende virksomhedernes årsrapporter. Analysen viser, at an-

delen af det negative momstilsvar fra virksomheder, der ikke har været underlagt en

ekstern vurdering, er faldet over perioden, og at de årlige stigninger i negativt moms-

tilsvar sker hos relativt få store virksomheder, der i vid udstrækning har været under-

lagt ekstern vurdering. Ministeriet vurderer, at de negative momstilsvar i løbet af peri-

oden har været omfattet af en større grad af ekstern vurdering, hvilket ifølge ministe-

riet reducerer risikoen for, at momsangivelserne er fejlbehæftede.

17. Deloitte har udarbejdet en udtalelse på baggrund af Skatteministeriets analyser.

Deloitte har bl.a. undersøgt, om data, analyser og metoder er relevante, om alle for-

hold synes belyst, om relevante informationer synes tilvejebragt og anvendt i rappor-

ten, samt om rapportens formidling af data, analyser og metoder korrekt gengiver de

bagvedliggende analyser og informationer. Det fremgår af udtalelsen, at Deloitte

overordnet set er enig i ministeriets konklusioner, herunder enig i, at eksportmoms-

ordningen har haft en afgørende og væsentlig betydning, selv om det helt præcise

omfang af registreringstekniske årsager ikke er opgjort i rapporten. Deloitte fremhæ-

ver dog, at det ikke kan udelukkes, at der har været mindre fluktuationer i niveauet

for besvigelser med moms.

18. Skatteministeriet oplyser, at ministeriet vil arbejde videre med anvendelsen af re-

sultaterne af analyserne med henblik på at forbedre Skatteforvaltningens ledelses-

rapportering og overvågning af momsområdet.

19. Rigsrevisionen finder det positivt, at Skatteministeriet med ekstern bistand har

gennemført analyser af udviklingen i udbetalingerne af negativ moms, som belyser

årsagerne til udviklingen. Rigsrevisionen konstaterer, at det ikke er muligt at gennem-

føre fuldstændigt udtømmende analyser af området, men finder, at Skatteministeriet

med analysen er kommet med nye analyser og supplerende forklaringer på udviklin-

gen i negativ moms i perioden 2009-2015.

Rigsrevisionen finder det desuden hensigtsmæssigt, at Skatteministeriet inddrager

resultaterne af analyserne i ministeriets videre arbejde med at forbedre Skattefor-

valtningens ledelsesrapportering og overvågning af momsområdet. Rigsrevisionen

vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Skatteministeriets arbejde vedrørende udbygget finansiel afrapporte-

ring for at sikre, at der reageres på atypiske udsving i udbetalingerne

af moms

20. Statsrevisorerne påtalte, at Skatteministeriet ikke i tide havde reageret på en

usædvanlig udvikling på et væsentligt og risikofyldt område.

21. Det fremgår af Skatteministeriets 17-punktsplan, at ministeriet ville udarbejde en

ny rapporteringsmodel for levering af aktuel, præcis og handlingsorienteret finansiel

ledelsesrapportering på momsområdet. Modellen skulle bl.a. muliggøre, at ministeriet

kunne analysere baggrunden for eventuelle fremtidige udsving.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

22. Skatteministeriet oplyser, at Skattestyrelsen i samarbejde med Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen har udviklet en dynamisk model for finansiel ledelsesrapporte-

ring for moms. Den dynamiske model giver ifølge ministeriet mulighed for at opstille

rapporter via variable parametre som fx branche og postnummer suppleret med pa-

rametre for virksomheder med det største negative momstilsvar, nyregistrerede virk-

somheder mv. Den dynamiske model vil ifølge ministeriet supplere den nuværende

model for ledelsesrapportering, idet den dynamiske rapportering giver mulighed for

at foretage mere dybdegående analyser af udvalgte områder.

Skatteministeriet oplyser videre, at modellen er idriftsat den 27. september 2018,

men at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan modellen konkret skal anvendes.

Derudover har ministeriet oplyst, at ministeriet vil inddrage resultaterne af analysen

af udviklingen i negativ moms i perioden 2008-2017 i det videre arbejde med at for-

bedre Skatteforvaltningens ledelsesrapportering og overvågning af momsområdet.

23. Rigsrevisionen finder det positivt, at Skattestyrelsen i samarbejde med Udvik-

lings- og Forenklingsstyrelsen har udviklet og idriftsat en ny model for finansiel ledel-

sesrapportering. Rigsrevisionen vil fortsat følge, hvordan Skatteministeriet anvender

den dynamiske model for ledelsesrapportering, samt hvordan ministeriet anvender

resultaterne af analysen af udviklingen i negativ moms i Skatteforvaltningens ledel-

sesrapportering og overvågning af momsområdet.

SKATs arbejde med at gennemføre valide analyser, som kan danne

grundlag for at tilrettelægge indsatsen bedre

24. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke havde et tiltrækkeligt grundlag i form af

analyser og viden til at kunne tilrettelægge en tilfredsstillende kontrol baseret på væ-

sentlighed og risiko. Skatteministeriet havde i 2015 gennemført en complianceunder-

søgelse vedrørende indkomståret 2012. Undersøgelsen omfattede imidlertid ikke

virksomheder med mere end 250 medarbejdere. Rigsrevisionen vurderede, at op til

80 % af den udbetalte negative moms i 2012 kunne henføres til disse virksomheder.

Ministeriet oplyste, at ministeriet i 2017 ville gennemføre en skattegabsopgørelse

blandt virksomheder med mere end 250 medarbejdere.

25. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse, at han var enig i, at der generelt for

momsområdet jævnligt bør gennemføres valide analyser, og at SKAT bl.a. derfor med

17-punktsplanen havde igangsat en styrkelse af den systematiske fejltyperegistrering

med henblik på at revurdere og opdatere risikobilledet.

26. Vores gennemgang viser, at Skatteministeriet arbejder med 4 analyser samt

overvågning på området.

27. For det første har Skatteministeriet oplyst, at Skattestyrelsen i efteråret 2017

igangsatte en undersøgelse af regelefterlevelsen blandt virksomheder, hvis angivel-

ser tidligere er blevet reguleret som følge af kontrol, og at der på baggrund af kontrol-

ler foretaget i 2016 er udtaget 155 angivelser til fornyet kontrol.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

28. For det andet har Skatteministeriet oplyst, at Skattestyrelsen i samarbejde med

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i sommeren 2017 igangsatte en skattegabsmå-

ling specifikt for negativ moms for indkomståret 2016 baseret på en stikprøve bestå-

ende af 877 angivelser. Ministeriet har videre oplyst, at Udviklings- og Forenklingssty-

relsen fortsat er i gang med at analysere regelefterlevelsen.

29. Ifølge Skatteministeriet forventes undersøgelserne at bidrage til at skabe et bed-

re grundlag for målretningen af kontrolindsatsen på enkelte afregningsperioder samt

på brancher med høje fejlandele, og som procentvist tegner sig for den største del af

skattegabet.

30. For det tredje har Skatteministeriet oplyst, at Skattestyrelsen i samarbejde med

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen planlægger at gennemføre kontrol af regelefter-

levelsen af de største selskabers momsangivelser og på baggrund heraf udarbejde

complianceanalyser for disse selskaber. Skatteministeriet oplyser, at undersøgelsen

forventes afsluttet i 2020, men også at der er udfordringer vedrørende bemandingen

af projektet, hvilket medfører en risiko for, at projektet ikke afsluttes til forventet tid.

Skatteministeriet oplyser, at dette ikke vurderes at have væsentlig betydning for det

generelle risikobillede for momsområdet.

31. For det fjerde har Skatteministeriet oplyst, at Skattestyrelsen i samarbejde med

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen i 2019-2020 planlægger at gennemføre en skat-

tegabsmåling specifikt for negativ moms for indkomståret 2019. Ministeriet oplyser,

at undersøgelsen som følge af erfaringer fra andre complianceundersøgelser vil have

ekstra fokus på branchen

juridisk bistand, revision og bogføring.

32. Endelig har Skatteministeriet oplyst, at der løbende foretages overvågning af de

mest risikofyldte brancher, og at der 2 gange årligt udvælges 2 brancher, der kan an-

ses som særligt risikofyldte for så vidt angår udbetalingen af negativ moms. Udvæl-

gelsen sker på baggrund af gennemførte kontroller og medfører, at der i visiteringen

sættes særligt fokus på de 2 brancher, som forholdsmæssigt har flest fejl, og som

samtidig er repræsentative for hele landet

33. Rigsrevisionen finder det positivt, at Skatteministeriet er i gang med at gennem-

føre flere analyser, som kan danne grundlag for at tilrettelægge indsatsen bedre, og

at ministeriet løbende overvåger de mest risikofyldte brancher. Rigsrevisionen vil

fortsat følge ministeriets arbejde med at gennemføre valide analyser, som kan danne

grundlag for at tilrettelægge indsatsen bedre.

SKATs arbejde med arbejdsgangsbeskrivelser i visiteringen og det vi-

dere arbejde med den it-baserede scoringsmodel

34. Statsrevisorerne påtalte, at SKATs tilrettelæggelse af kontrollen med negativ

moms var helt utilstrækkelig. Kontrollen var ikke i tilstrækkelig grad baseret på væ-

sentlighed og risiko og faste procedurer.

35. Det fremgik bl.a. af beretningen, at der ikke var udarbejdet formaliserede proce-

durebeskrivelser af arbejdsgangene i visiteringen, hvorfor afgørelsen om udbetaling i

vid udstrækning var baseret på den enkelte visiteringsmedarbejders faglige skøn.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

36. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse, at SKAT var i gang med at udarbejde

en konkret arbejdsgangsbeskrivelse for hvert procestrin forbundet med visitering af

sager til kontrol for at sikre den bedst mulige visitering. Ministeren oplyste også, at

SKAT ultimo 2015 implementerede en it-baseret scoringsmodel, der ifølge ministe-

ren ville bidrage til en mere effektiv og vidensbaseret visiteringsproces, hvor det for-

ventes, at der fremover ikke i lige så høj grad vil være brug for manuel visitering.

37. Skatteministeriet oplyser nu, at der er udarbejdet detaljerede arbejdsbeskrivelser

for visiteringen og en trinvis sagsbehandlingsvejledning, og Rigsrevisionen har gen-

nemgået eksempler herpå.

38. Vores gennemgang viser, at arbejdsgangsbeskrivelserne beskriver datagrundla-

get for visiteringen og måden, hvorpå visiteringen foregår. Det fremgår bl.a., at mod-

tagne angivelser kategoriseres efter størrelsen på angivelserne og tildeles en score

ved hjælp af den it-baserede scoringsmodel, og at sagsbehandleren skal vurdere væ-

sentlighed og risiko ud fra en række parametre, fx tidligere angivelser og angivelsens

score.

Vores gennemgang viser desuden, at det i arbejdsgangsbeskrivelserne understreges,

at vurderingen af den enkelte angivelse af negativ moms alene skal ske ud fra væ-

sentlighed og risiko og ikke må styres af antallet af indkomne angivelser eller kapaci-

teten til at gennemføre kontrol.

39. Skatteministeriet oplyser, at ministeriet løbende arbejder på at videreudvikle

scoringsmodellen. Modellen bygger på analyser af tidligere års gennemførte kontrol-

ler af negative angivelser og inddrager 94 forskellige parametre, fx virksomhedstype,

kreditbegrænsning og angivelsesmønster. Der indlæses således løbende nye data i

modellen, hvilket ifølge ministeriet bidrager til at øge kontrollernes træfprocent. Mini-

steriet oplyser, at modellen betragtes som et hjælpeværktøj til den manuelle visite-

ring.

40. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har udarbejdet ar-

bejdsgangsbeskrivelser for visiteringen af angivelser af negativ moms, og at ministe-

riet løbende arbejder på at forbedre scoringsmodellen til gavn for visiteringen. Rigs-

revisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

SKATs dokumentation af initiativ fra 2016 vedrørende løbende over-

vågning og årlig kontrol af de største virksomheder og årlig kontrol af

8-10 af disse virksomheder

41. Det fremgik af beretningen, at SKAT i 2016 havde iværksat en overvågning af de

50 virksomheder, der får mest negativ moms udbetalt, og at overvågningen forvente-

ligt skulle resultere i kontrol af 8-10 virksomheder årligt over en 5-6 årig periode.

42. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at ét af initiativerne i

Skatteministeriets 17-punktsplan var, at der i foråret 2017 skulle gennemføres doku-

mentation af initiativet, så det kunne vurderes, om dette arbejde eventuelt skulle ud-

vides, standardiseres eller gentages fremover.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

43. Skatteministeriet oplyser, at den løbende overvågning af de 50 virksomheder,

der modtager de største udbetalinger af negativ moms, som blev igangsat i 2016, er

videreført i 2017 og 2018. Der er således udarbejdet en handleplan og en procesbe-

skrivelse for overvågning og kontrol af virksomhederne bag de største udbetalinger

af negativ moms.

44. Vores gennemgang viser, at der i 2016, 2017 og 2018 blev overvåget 50 virksom-

heder, som i det foregående kalenderår havde angivet mest negativ moms. På bag-

grund af overvågningen er virksomheder blevet udvalgt til kontrol 2 gange årligt ud

fra en vurdering af risiko og væsentlighed, herunder tidligere kontroller. Derefter er

virksomhedernes angivelser af negativ moms blevet kontrolleret.

45. Tabel 1 viser antallet af kontrollerede virksomheder, antal virksomheder med træf

og det beregnede nettoprovenu som følge af kontrollerne i perioden 2016-2018.

Tabel 1

Resultater af kontroller af virksomheder med de største momsangivelser

2016

Antal kontrollerede virksomheder

Antal virksomheder med træf

Nettoprovenu

Kilde:

Skatteministeriet.

2017

8�½158�½989 kr.

2018

931�½412 kr.

7�½779�½557 kr.

Som det fremgår af tabel 1, blev der i 2016 og 2017 fundet fejl i angivelserne for halv-

delen af virksomhederne, mens der i 2018 er fundet fejl i angivelser for 1 virksomhed.

Kontrollerne har ført til reguleringer på ca. 7,8 mio. kr. i 2016, 8,2 mio. kr. i 2017 og ca.

900.000 kr. i 2018.

46. Skatteministeriet oplyser, at de vil fortsætte overvågningen af de 50 virksomhe-

der, der modtager de største udbetalinger af negativ moms.

47. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har gennemført og

dokumenteret overvågning og kontrol af de virksomheder, der får mest negativ

moms udbetalt, og at ministeriet fortsat arbejder med overvågning og kontrol på om-

rådet. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

SKATs undersøgelse og vurdering af behovet for eventuelle yderligere

tiltag på tværs af SKATs afdelinger, som adresserer de risici, der knyt-

ter sig til nystartede virksomheder

48. Det fremgik af beretningen, at angivelser fra nystartede virksomheder ikke blev

kontrolleret hyppigere i udbetalingskontrollen end angivelser fra alle virksomheder

set under ét på trods af en erkendt forhøjet risiko blandt nystartede virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

49. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse, at SKAT som led i implementeringen

af ministeriets 17-punktsplan i foråret 2017 ville undersøge og vurdere behovet for

eventuelle yderligere tiltag på tværs af SKATs afdelinger, som adresserer de risici,

der knytter sig til nystartede virksomheder.

50. Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen er i gang med at gennemføre et

effektstudie med henblik på at afdække virkningen af, at nyregistrerede virksomhe-

der deltager i informationsmøder og webinarer. Studiet indebærer kontrol af 700

personligt ejede virksomheder, hvoraf ca. 350 har deltaget i informationsmøder og

webinarer. De virksomheder, der har deltaget, sammenlignes med de virksomheder,

der ikke har deltaget, med henblik på at afdække effekten af vejledningsaktiviteter-

ne. Ministeriet oplyser, at de sidste kontroller af virksomhederne er ved at blive gen-

nemført, og at analysen forventes færdig i april-maj 2019.

51. Skatteministeriet oplyser desuden, at Skattestyrelsen har udarbejdet og idriftsat

et koncept for telefonisk vejledning af nyregistrerede virksomheder, bl.a. om moms,

og at styrelsen har gennemført en komparativ undersøgelse af vejledningen af nyre-

gistrerede virksomheder i sammenlignelige lande med henblik på at udveksle erfarin-

ger.

52. Endelig oplyser Skatteministeriet, at der foretages løbende kontrol af nye virk-

somheder i den almindelige udbetalingskontrol, ligesom der i en ny skattegabsmåling

vedrørende udbetalingskontrol for 2019 er sat fokus på nyregistrerede virksomheder

som en speciel målgruppe, så der dannes et validt skattegabsresultat for denne

gruppe. Ifølge ministeriet er tværgående analyser af iværksætterselskaber i Skatte-

styrelsen blevet styrket i 2019 med henblik på at indsamle yderligere viden om risici,

adfærd og fejltyper om denne målgruppe, og resultaterne forventes at foreligge pri-

mo 2020.

53. Rigsrevisionen finder det positivt, at Skattestyrelsen arbejder med en række til-

tag, som adresserer nogle af de risici, der knytter sig til nystartede virksomheder.

Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at Skattestyrelsen i højere grad har haft fokus

på vejledning end på kontrol af nystartede virksomheder. Rigsrevisionen vurderer så-

ledes, at Skattestyrelsens indsats kun i mindre grad er målrettet nystartede virksom-

heder, der bevidst begår fejl.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets arbejde med at vurdere behovet for

eventuelle yderligere tiltag på tværs af ministeriets koncern, som adresserer de risici,

der knytter sig til nystartede virksomheder, fx i form af yderligere kontrolaktiviteter.

SKATs arbejde med at analysere, om resurseallokeringen og de an-

vendte værktøjer til udbetalingskontrol er tilstrækkelige, herunder

ved spidsbelastningsperioder

54. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke tilpassede omfanget af kontrollen, så

der blev taget højde for perioder med spidsbelastning.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

55. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse, at SKAT havde oplyst, at Skattemini-

steriet i foråret 2017 ville analysere, om resurseallokeringen og de anvendte værktø-

jer til udbetalingskontrol var tilstrækkelige (fx den it-baserede scoringsmodel), her-

under ved spidsbelastningsperioder, og hvordan spidsbelastninger håndteres mest

hensigtsmæssigt, så der ikke opstår flaskehalse og uens risiko for udtagelse til kon-

trol

56. Vores gennemgang viser, at Skattestyrelsen har analyseret antallet af indkomne

angivelser med henblik på at skabe overblik over bemandingsbehov i spidsbelast-

ningsperioder samt har taget en række skridt for at sikre, at der i disse perioder er til-

strækkelige medarbejderkompetencer til rådighed til visiteringsopgaven, så der ikke

opstår flaskehalse og uens risiko for at blive udtaget til kontrol.

Skattestyrelsen har således forbedret personaleplanlægningen i visiteringsenheden,

fastsat en øvre grænse for, hvor mange angivelser en visiteringsmedarbejder maksi-

malt må visitere pr. dag, og indført udskudte kontroller. Udskudte kontroller indebæ-

rer, at Skattestyrelsen kan udbetale negativ moms og efterfølgende kontrollere angi-

velserne, der ligger til grund herfor, i situationer, hvor Skattestyrelsen ikke kan nå at

kontrollere alle angivelser inden for 21-dages fristen for udbetaling af negativ moms,

og hvor der samtidig ikke vurderes at være en restancemæssig risiko for tab for

statskassen. Skatteministeriet oplyser desuden, at den it-baserede scoringsmodel

anvendes som et hjælpeværktøj ved resurseallokering til visiteringen sammen med

bemandingsplaner.

57. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har analyseret de

indkomne angivelser med henblik på at skabe overblik over bemandingsbehovet i

spidsbelastningsperioder, og at ministeriet har taget en række skridt for at sikre, at

der i disse perioder er tilstrækkelige medarbejderkompetencer til rådighed til visite-

ringsopgaven, så der ikke opstår flaskehalse og uens risiko for udtagelse til kontrol.

Rigsrevisionen vurderer på den bagrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

SKATs tiltag om at sikre en bedre kontrol af inddata i momsangivelsen,

så kommafejl, tastefejl mv. opdages automatisk direkte ved angivelse

58. Det fremgik af beretningen, at der manglede systemmæssige kontroller (inddata-

kontrol), der kunne forhindre, at virksomheder kunne angive åbenlyse fejlbeløb som

følge af kommafejl, tastefejl mv.

59. Skatteministeren oplyste i sin redegørelse, at SKAT ville igangsætte tiltag med

henblik på at sikre en bedre kontrol af inddata i momsangivelsen, så kommafejl, ta-

stefejl mv. opdages automatisk direkte ved angivelse.

60. Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen i samarbejde med Udviklings- og

Forenklingsstyrelsen er i gang med at udvikle digitale stopklodser i momsangivelses-

løsningen i TastSelvErhverv. Ministeriet oplyser, at der er udviklet prototyper, der er

blevet testet på en række virksomheder, og at målet er, at der senest den 31. decem-

ber 2019 er implementeret mindst 2 digitale stopklodser i TastSelvErhverv.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 5: Rigsrevisionens fortsatte notat af 2. april 2019

61. Rigsrevisionen finder det positivt, at Skattestyrelsen i samarbejde med Udvik-

lings- og Forenklingsstyrelsen er i gang med at udvikle digitale stopklodser i Tast-

SelvErhverv. Rigsrevisionen vil fortsat følge Skatteministeriets arbejde hermed.

Lone Strøm