Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

Finansudvalget 2016-17
SB 7 3
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

SKATs kontrol med udbetaling

af negativ moms

April 2017

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 7/2016 om SKATs kontrol med udbetaling af negativ

moms

Skatteministerens redegørelse af 22. februar 2017

22. marts 2017

RN 1404/17

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som skatteministeren vil iværksætte

som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Ministerredegørelse

Skatteministeren tager Statsrevisorernes konklusioner til efterretning, og ministeren

oplyser, at beretningen vil blive brugt i Skatteministeriets videre arbejde med negativ

moms.

§ 18, stk. 4-notat

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at alle udbetalinger af negativ moms nu

har sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol, og at den fejlagtige håndtering af

virksomheders korrektioner i momsindberetninger nu er stoppet. Rigsrevisionen vur-

derer, at disse dele af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Skatteministeriet har taget initiativ til at ophæve beløbsgrænsen for negative

momstilsvar under 10.000 kr.

Skatteministeriet har stoppet den uhjemlede praksis i forbindelse med håndte-

ring af virksomheders korrektioner af momsindberetninger, og at SKAT vil be-

handle korrektionerne manuelt, indtil SKAT finder en mere varig systemmæssig

løsning på problemet.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Skatteministeren giver i sin redegørelse udtryk for, at han kan pege på en række år-

sager, der samlet kan forklare stigningen i udbetalingerne af negativ moms i perio-

den 2009-2015. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeren i sin redegørelse ikke

kommer med nye eller styrkede forklaringer. Rigsrevisionen vurderer derfor fortsat,

at Skatteministeriet ikke på tilfredsstillende vis har redegjort for årsagerne til stignin-

gen i udbetalingerne af negativ moms i perioden 2009-2015.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

Skatteministeriet har i december 2016 – på baggrund af Rigsrevisionens beretning

og Skatteministeriets Koncernrevisions eftersyn af momsområdet – fremlagt planen

”Styrket indsats på momsområdet – fra revisionsanbefalinger til handling. Del 1 –

En 17-punktsplan som opfølgning på Koncernrevisions og Rigsrevisionens kritik af

momsområdet i SKAT”. Planen skal bl.a. rette op på kontrollen med udbetaling af

negativ moms.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og i 2018 orientere Statsrevisorerne om:

•

Skatteministeriets arbejde vedrørende udbygget finansiel afrapportering for at

sikre, at der reageres på atypiske udsving i udbetalingerne af moms

SKATs arbejde med at gennemføre valide analyser, som kan danne grundlag for

at tilrettelægge indsatsen bedre

SKATs arbejde med arbejdsgangsbeskrivelser i visiteringen og det videre arbej-

de med den it-baserede scoringsmodel

SKATs dokumentation af initiativ fra 2016, som består af løbende overvågning af

de 50-55 virksomheder, der modtager de største udbetalinger af negativt moms-

tilsvar, og årlig kontrol af 8-10 af disse virksomheder, så det kan vurderes, om

dette arbejde eventuelt skal udvides, standardiseres eller gentages fremover

SKATs undersøgelse og vurdering af behovet for eventuelle yderligere tiltag på

tværs af SKATs afdelinger, som adresserer de risici, der knytter sig til nystartede

virksomheder

SKATs arbejde med at analysere, om resurseallokeringen og de anvendte værk-

tøjer (fx scoringsmodellen) til udbetalingskontrol er tilstrækkelige, herunder ved

spidsbelastningsperioder, og hvordan spidsbelastninger håndteres mest hensigts-

mæssigt, så der ikke opstår flaskehalse og uens risiko for udtagelse til kontrol

SKATs tiltag om at sikre en bedre kontrol af inddata i momsangivelsen, så kom-

mafejl, tastefejl mv. opdages automatisk direkte ved angivelse.

•

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i december 2016 en beretning om SKATs kontrol med udbetaling

af negativ moms. Beretningen handlede om den kontrol, der foretages forud for udbetaling

af negativ moms i perioden 2009-2015.

SKAT udbetalte i 2015 negativ moms for i alt 235 mia. kr. Det svarer til knap 25 % af sta-

tens samlede indtægter fra skatter og afgifter. Skatteministeriet har det overordnede an-

svar for, at forvaltningen i SKAT fungerer tilfredsstillende, herunder også området negativ

moms. SKAT udøver forvaltningen af lovgivningen om skatter i forhold til borgere og virk-

somheder og har således den juridiske kompetence til at kontrollere virksomheders moms-

forhold og træffe afgørelse om udbetaling.

Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om Skatteministeriet havde sikret en tilfreds-

stillende kontrol af negativ moms inden udbetaling.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de på det skarpeste, at SKATs

kontrol med negativ moms inden udbetaling havde været helt utilstrækkelig, og at SKATs

tilrettelæggelse af kontrollen havde været særdeles mangelfuld.

Statsrevisorerne påtalte i den forbindelse:

•

At Skatteministeriet ikke havde sikret, at SKATs kontrol med negativ moms inden ud-

betaling var tilfredsstillende.

At Skatteministeriet ikke kunne forklare årsagerne til, at udbetalingerne af negativ moms

var steget med ca. 68 % i perioden 2009-2015.

At Skatteministeriet ikke i tide havde reageret på en usædvanlig udvikling på et væsent-

ligt og risikofyldt område.

At SKATs tilrettelæggelse af kontrollen med negativ moms var helt utilstrækkelig. Kon-

trollen var ikke i tilstrækkelig grad baseret på væsentlighed og risiko og faste procedu-

rer. Visiteringsmedarbejderne skulle – på i gennemsnit ca. 3 minutter – afgøre, hvilke

angivelser der skulle henholdsvis til udbetaling og til kontrol. Af de angivelser, der var

udvalgt til kontrol, var det kun en mindre del, der faktisk blev kontrolleret.

At SKAT automatisk udbetalte godt 150.000 årlige angivelser af negativ moms, svaren-

de til ca. 0,5 mia. kr. årligt, uden forudgående kontrol.

At SKAT i en lang periode (august 2013 - oktober 2016) havde behandlet knap 4.000

positive momsangivelser forkert, hvilket havde medført, at der uretmæssigt var udbetalt

ca. 722 mio. kr. uden lovhjemmel.

•

Statsrevisorerne fandt det afgørende, at ledelsen i Skatteministeriet snarest tog initiativ til

at styrke kontrollen, så risikoen for fejludbetalinger minimeres mest muligt.

Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde analyseret populatio-

nen af angivelser af negativ moms.

Det fremgik videre af beretningen, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde kontrolleret væ-

sentlige og risikofyldte angivelser. Det fremgik desuden, at angivelser fra nystartede virk-

somheder ikke blev kontrolleret hyppigere i Udbetalingskontrollen end angivelser fra alle

virksomheder set under ét, på trods af erkendt forhøjet risiko blandt nystartede virksomhe-

der. Det fremgik endvidere, at SKAT ikke havde tilpasset omfanget af kontrollen, så der

blev taget højde for perioder med spidsbelastning. Endelig fremgik det af beretningen, at

der manglede inddatakontrol, når virksomheder angiver negativ moms.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af skatteministerens redegørelse

Skatteministerens generelle bemærkninger

5. Skatteministeren oplyser indledningsvist i sin redegørelse, at det glæder ministeren, at

Rigsrevisionen ikke har fundet noget, der tyder på omfattende eller systematisk svindel på

momsområdet – som det var tilfældet med refusion af udbytteskat. Ministeren oplyser end-

videre, at dette imidlertid ikke er ensbetydende med, at der ikke forekommer svig og bliver

begået fejl på momsområdet.

Rigsrevisionen skal for en ordens skyld bemærke, at Rigsrevisionens undersøgelse havde

til formål at vurdere, om Skatteministeriet havde sikret en tilfredsstillende kontrol af negativ

moms inden udbetaling. Undersøgelsen var således ikke tilrettelagt med henblik på at vur-

dere, om der er svindel på momsområdet

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

Stigningen i den samlede udbetaling af negativ moms i perioden 2009-2015

6. Statsrevisorerne påtalte, at Skatteministeriet ikke kunne forklare årsagerne til, at udbeta-

lingerne af negativ moms var steget med ca. 68 % i perioden 2009-2015. Statsrevisorerne

påtalte endvidere, at ministeriet ikke i tide havde reageret på en usædvanlig udvikling på et

væsentligt og risikofyldt område.

Det fremgik af beretningen, at Skatteministeriet ikke havde analyser, som på tilfredsstillen-

de vis kunne forklare årsagerne til stigningen i den negative moms i perioden 2009-2015,

hvor beløbet steg fra 139,9 mia. kr. til 235 mia. kr., svarende til 68 %.

7. Skatteministeren oplyser, at det ikke er muligt

udtømmende

at redegøre for årsagerne til

stigningen på den måde, som Rigsrevisionen lægger op til. Rigsrevisionen forventer imid-

lertid ikke, at Skatteministeriet skal kunne redegøre

udtømmende

for årsagerne til stignin-

gen. Rigsrevisionen har i beretningen da også alene konkluderet, at ministeriet ikke på til-

fredsstillende vis har kunnet redegøre for årsagerne til stigningen i udbetalingerne af nega-

tiv moms. Vi har forståelse for, at det metodisk ikke er muligt at give en

udtømmende

for-

klaring på udviklingen i udbetalingerne, men da der er tale om udbetaling af meget væsentli-

ge beløb (235 mia. kr. i 2015), forventer vi, at ministeriet har kendskab til, hvad der i store

træk ligger bag stigningen i udbetalingerne af negativ moms.

8. Skatteministeren oplyser, at det er afgørende ikke kun at fokusere på de negative tilsvar,

da disse bl.a. skal ses i sammenhæng med udviklingen i de positive tilsvar. Rigsrevisionen

skal hertil bemærke – som allerede omtalt i beretningen – at Skatteministeriet i en rapport

fra november 2016 udarbejdet af Skatteministeriets Koncernrevision konkluderer, at det ik-

ke kan afvises, at der forekommer betydelige mangler i de samlede momsindtægter. Rigsre-

visionen finder således, at der hverken er grundlag for at konkludere, at udviklingen har væ-

ret udtryk for svigtende regelefterlevelse eller det modsatte.

9. Skatteministeren bemærker endvidere, at det negative momstilsvar for eksportregistre-

rede virksomheder er steget godt 80 mia. kr. i perioden, og at stigningen – ud over det, der

kan henføres til eksportmomsdelregistreringen – således er relativt begrænset.

I forbindelse med udarbejdelsen af beretningen redegjorde Skatteministeriet i et notat af

14. november 2016 for, at udviklingen i negative momstilsvar i eksportmomsdelregistrere-

de virksomheder ikke kan holdes op mod udviklingen i det samlede negative momstilsvar

og herefter tolkes som forklaring på, hvor stor en del af udviklingen i det samlede negative

momstilsvar der skyldes muligheden for eksportmomsdelregistrering. Ifølge ministeriet skyl-

des det, at de virksomheder, der får udbetalt negativ moms under ordningen, måske allige-

vel ville have modtaget negativ moms uden at være omfattet af ordningen.

Rigsrevisionen skal derfor bemærke til skatteministerens forklaring, at når stigningen i ud-

betalinger til virksomheder under eksportmomsordningen ikke kan tolkes som forklaring på

stigningen i den negative moms, så er det i sagens natur heller ikke en overbevisende for-

klaring på stigningen i den negative moms, at der er udbetalt 80 mia. kr. mere til disse virk-

somheder i perioden 2009-2015. Rigsrevisionen er – som det også blev anført i beretnin-

gen – dog enig med ministeren i, at eksportmomsordningen må have en væsentlig betyd-

ning for udviklingen i den negative moms.

Rigsrevisionen er ikke enig med skatteministeren i, at den del af stigningen, der ifølge mi-

nisteren ikke kan forklares af eksportmomsordningen, svarende til ca. 15 mia. kr., er et re-

lativt begrænset beløb. Rigsrevisionen vurderer, at 15 mia. kr. er en væsentlig stigning, som

Skatteministeriet på tilfredsstillende vis bør kunne forklare.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

10. Rigsrevisionen finder derfor fortsat, at Skatteministeriet ikke på tilfredsstillende vis har

redegjort for årsagerne til stigningen i udbetalingerne af negativ moms i perioden 2009-2015.

Rigsrevisionen vurderer på trods af dette, at denne del af sagen kan afsluttes, idet Rigsre-

visionen forudsætter, at Skatteministeriet fremover sikrer, at udviklingen i den negative moms

følges nøje, og at udsving i udbetalingerne analyseres, så ministeriet på tilfredsstillende vis

kan redegøre for årsagerne til udsving i negativ moms.

Kontrol med udbetaling af negativ moms

11. Statsrevisorerne påtalte på det skarpeste, at SKATs kontrol med negativ moms inden

udbetaling havde været helt utilstrækkelig, og at SKATs tilrettelæggelse af kontrollen hav-

de været særdeles mangelfuld.

12. Skatteministeren oplyser, at Rigsrevisionen ikke har forholdt sig til de dele af SKATs

aktiviteter på området, der ligger før og efter Udbetalingskontrollens arbejde.

Rigsrevisionen er enig med skatteministeren i, at Udbetalingskontrollen selvfølgelig ikke kan

stå alene, men er én af flere aktiviteter på området. Rigsrevisionen gør dog i beretningen

tydeligt opmærksom på, at beretningen kun relaterer sig til den kontrol, der sker

inden

ud-

betaling af negativ moms – et beløb svarende til 235 mia. kr. i 2015. Rigsrevisionens vur-

dering er, at det var yderst relevant isoleret at se på den kontrol, SKAT foretager inden ud-

betaling, da der bl.a. i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. er opstillet speci-

fikke krav til den kontrol, der skal foretages i forbindelse med udbetalinger. Endvidere var

og er det Rigsrevisionens vurdering, at området er væsentligt og risikofyldt, og at det kan

være vanskeligt efterfølgende at inddrive beløb, som er udbetalt uretmæssigt.

Fremadrettet håndtering af udsving i udbetalingerne af negativ moms

13. Skatteministeren nævner ikke i redegørelsen, hvad han fremadrettet vil gøre, hvis der i

en periode sker atypiske udsving i udbetalingerne på momsområdet. Rigsrevisionen kon-

staterer dog, at Skatteministeriet i december 2016 på baggrund af Rigsrevisionens beret-

ning og Skatteministeriets Koncernrevisions eftersyn af momsområdet fremlagde planen

”Styrket indsats på momsområdet – fra revisionsanbefalinger til handling”. Planen er i skat-

teministerens redegørelse omtalt ”17-punktsplanen”. Det fremgår af planen under ”Udbyg-

get finansiel rapportering”, at hvis der sker atypiske udsving i udbetalingerne på momsom-

rådet, skal det analyseres, hvad baggrunden for udsvingene kan være. De pågældende

udbetalinger skal på baggrund af analyserne kunne stilles i bero i en periode med henblik

på en nærmere undersøgelse af, om der er tale om svindel.

14. Rigsrevisionen vil følge Skatteministeriets arbejde vedrørende udbygget finansiel af-

rapportering for at sikre, at der reageres på atypiske udsving i udbetalingerne af moms.

Kendskab til populationen af angivelser

15. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde analyseret populatio-

nen af angivelser af negativ moms.

16. Skatteministen oplyser i sin redegørelse, at SKAT har en af de mest omfattende og an-

erkendte målinger af netop fejlandele og fejlbeløb i både skatter og moms, nemlig compli-

anceundersøgelserne. I beretningen er complianceundersøgelser behandlet i pkt. 33 og 34.

I beretningen vurderer Rigsrevisionen, at op til 80 % af den udbetalte negative moms i 2012

kan henføres til virksomheder, der ikke er omfattet af SKATs complianceundersøgelse, for-

di complianceundersøgelserne kun omfatter virksomheder med færre end 250 ansatte. Com-

plianceundersøgelserne kan således ikke stå alene, da en væsentlig del af populationen af

virksomheder, der får udbetalt negativ moms, ikke er omfattet af undersøgelserne.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

Skatteministeren bemærker endvidere, at opgørelser af momsgabet fra bl.a. Den Internatio-

nale Valutafond (IMF), EU, Danmarks Statistik og SKATs egen undersøgelse viser en fal-

dende tendens over de senere år. Rigsrevisionen konstaterer, at de nævnte undersøgelser

viser et fald i momsgabet i Danmark over de senere år. Rigsrevisionen skal dog bemærke,

at der også er meget store forskelle i resultaterne fra de forskellige undersøgelser. SKAT

opgør således det årlige momsgab til 2,8 mia. kr. i 2012 (ud fra complianceundersøgelsen),

Danmarks Statistik når frem til 5,3 mia. kr. i 2012, Den Internationale Valutafond (IMF) til

10,3 mia. kr. i 2013, og Europa-Kommissionen opgør det til 18,5 mia. kr. i 2014. Fælles for

alle undersøgelserne er, at de ikke har undersøgt det område, som Rigsrevisionens beret-

ning vedrører.

Skatteministeren oplyser, at han er enig i, at der generelt for momsområdet jævnligt bør gen-

nemføres valide analyser til anvendelse i det fremadrettede arbejde, hvilket Skatteministe-

riets Koncernrevision også påpegede i sit serviceeftersyn af momsområdet. Ministeren an-

fører, at ét af de initiativer, som SKAT derfor har sat i gang med 17-punktsplanen, er, at den

systematiske fejltyperegistrering styrkes, og at det sikres, at dette anvendes som grundlag

til at revurdere og opdatere risikobilledet.

17. Rigsrevisionen vil fortsat følge SKATs arbejde med at gennemføre valide analyser, som

kan danne grundlag for at tilrettelægge indsatsen bedre.

Sandsynlighed for udtagelse til kontrol

18. Statsrevisorerne påtalte, at SKAT automatisk udbetaler godt 150.000 årlige angivelser

af negativ moms, svarende til ca. 0,5 mia. kr. årligt, uden forudgående kontrol.

19. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at grænsen på 10.000 kr. fra SKATs side

har været fastlagt ud fra en væsentlighedsbetragtning og for at sikre, at kontrollen i Udbe-

talingskontrollen kunne fokuseres på de angivelser, der både er risikofyldte og væsentlige.

Antalsmæssigt udgør udbetalinger under 10.000 kr. ca. halvdelen af alle udbetalinger, men

beløbsmæssigt udgør de i alt alene 0,2 % af det samlede udbetalte beløb, hvilket er lagt til

grund for væsentlighedsvurderingen.

Skatteministeren oplyser endvidere, at der som opfølgning på Statsrevisorernes kritik og

offentliggørelse af eksistensen af grænsen nu er taget initiativ til at ophæve den fastlagte

beløbsgrænse, og at de negative momstilsvar under 10.000 kr. nu indgår i visiteringspro-

cessen i Udbetalingskontrollen.

Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at beløbsgrænsen på 10.000 kr. allerede før afgivelse

af beretningen var offentligt kendt. Fx var beløbsgrænsen omtalt i artiklen ”Udbetalingskon-

trollen har levet stille og godt” i Dansk Told & Skat nr. 7/2010.

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har taget initiativ til at op-

hæve beløbsgrænsen for angivelser under 10.000 kr., så alle angivelser nu har en sand-

synlighed for at blive udtaget til kontrol. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sa-

gen kan afsluttes.

Visiteringsopgaven

21. Statsrevisorerne påtalte, at SKATs tilrettelæggelse af kontrollen med negativ moms var

helt utilstrækkelig. Kontrollen var ikke i tilstrækkelig grad baseret på væsentlighed og risiko

og faste procedurer. Visiteringsmedarbejderne skulle – på i gennemsnit ca. 3 minutter –

afgøre, hvilke angivelser der skulle henholdsvis til udbetaling og til kontrol. Af de angivel-

ser, der var udvalgt til kontrol, var det kun en mindre del, der faktisk blev kontrolleret.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

22. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at SKAT har oplyst, at det er en helt normal

procedure, at visiteringsmedarbejderen sætter flere sager på kontrollisten, end kontrolmed-

arbejderen forventes at kunne kontrollere. Ministeren oplyser, at dette gøres for at give et

ekstra led i vurderingen af den enkelte angivelses risiko og væsentlighed – og dermed for

at sikre, at SKATs resurser på området udnyttes optimalt.

Skatteministeren oplyser videre, at SKAT netop nu er i gang med at udarbejde en konkret

arbejdsgangsbeskrivelse for hvert procestrin forbundet med visitering af sager til kontrol for

at sikre den bedst mulige visitering. Dette vil ifølge ministeren sikre en mere standardiseret

og formaliseret visitering. På den måde sikres ifølge ministeren dels en ensartet behandling

af sagerne i visiteringen, dels at der er en række minimumskrav til, hvad visiteringsmedarbej-

deren skal være opmærksom på ved udvælgelsen til kontrollisten.

Skatteministeren oplyser endelig, at SKAT ultimo 2015 implementerede en it-baseret sco-

ringsmodel. Modellen beregner på baggrund af ca. 80 parametre et kontroltal for hvert en-

kelt negativt momstilsvar, der indikerer risikoen for, at angivelsen er fejlbehæftet. Dette kon-

troltal bidrager i højere grad til, at visiteringsmedarbejderen har et bedre udgangspunkt for

at udvælge sager til kontrol, og vil desuden kunne bidrage til en mere effektiv og videns-

baseret visiteringsproces, hvor det på sigt forventes, at der fremover ikke i lige så høj grad

vil være brug for manuel visitering. Modellen er også omtalt i pkt. 54 i beretningen.

23. Rigsrevisionen vil fortsat følge SKATs arbejde med arbejdsgangsbeskrivelser i visite-

ringen og det videre arbejde med den it-baserede scoringsmodel.

Kontrol af store angivelser

24. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde kontrolleret væsent-

lige og risikofyldte angivelser.

25. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at SKAT allerede i 2016 har igangsat et ini-

tiativ i forhold til de største virksomheder, som består af løbende overvågning af de 50-55

virksomheder, der modtager de største udbetalinger af negativt momstilsvar, og årlig kon-

trol af 8-10 af disse virksomheder. Ministeren oplyser videre, at ét af initiativerne i Skatte-

ministeriets 17-punktsplan fra december 2016 er, at der i foråret 2017 skal gennemføres

dokumentation af initiativet, så det kan vurderes, om dette arbejde eventuelt skal udvides,

standardiseres eller gentages fremover.

26. Rigsrevisionen vil følge, at SKAT i foråret 2017 gennemfører dokumentation af SKATs

initiativ fra 2016, som består af løbende overvågning af de 50-55 virksomheder, der modta-

ger de største udbetalinger af negativt momstilsvar, og årlig kontrol af 8-10 af disse virk-

somheder, så det kan vurderes, om dette arbejde eventuelt skal udvides, standardiseres

eller gentages fremover.

Nystartede virksomheder

27. Det fremgik af beretningen, at angivelser fra nystartede virksomheder ikke blev kontrol-

leret hyppigere i Udbetalingskontrollen end angivelser fra alle virksomheder set under ét

på trods af erkendt forhøjet risiko blandt nystartede virksomheder.

28. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at SKAT i foråret 2017 – som led i imple-

menteringen af Skatteministeriets 17-punktsplan fra december 2016 – vil undersøge og

vurdere behovet for eventuelle yderligere tiltag på tværs af SKATs afdelinger, som adres-

serer de risici, der knytter sig til nystartede virksomheder.

29. Rigsrevisionen vil følge, at SKAT i foråret 2017 vil undersøge og vurdere behovet for

eventuelle yderligere tiltag på tværs af SKATs afdelinger, som adresserer de risici, der

knytter sig til nystartede virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB7/2016 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 24. marts 2017

Kontrol i spidsbelastningsperioder

30. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke havde tilpasset omfanget af kontrollen, så der

blev taget højde for perioder med spidsbelastning.

31. Det fremgår af skatteministerens redegørelse, at SKAT har oplyst, at de for at afhjælpe,

at kontrollen ikke blev tilpasset perioder med spidsbelastning, i foråret 2017 vil analysere,

om resurseallokeringen og de anvendte værktøjer (fx scoringsmodellen) til udbetalingskon-

trol er tilstrækkelige, herunder ved spidsbelastningsperioder, og hvordan spidsbelastninger

håndteres mest hensigtsmæssigt, så der ikke opstår flaskehalse og uens risiko for udtagel-

se til kontrol.

32. Rigsrevisionen vil følge SKATs analysearbejde i foråret 2017 herom, dvs. om resurse-

allokeringen og de anvendte værktøjer (fx scoringsmodellen) til udbetalingskontrol er til-

strækkelig, herunder ved spidsbelastningsperioder, og hvordan spidsbelastninger håndte-

res mest hensigtsmæssigt, så der ikke opstår flaskehalse og uens risiko for udtagelse til

kontrol.

Inddatakontrol

33. Det fremgik af beretningen, at der manglede inddatakontrol, når virksomheder angiver

negativ moms.

34. Skatteministeren oplyser i sin redegørelse, at SKAT har oplyst, at de vil igangsætte til-

tag med henblik på at sikre en bedre kontrol af inddata i momsangivelsen, så kommafejl,

tastefejl mv. opdages automatisk direkte ved angivelse.

35. Rigsrevisionen vil følge SKATs tiltag om at sikre en bedre kontrol af inddata i momsan-

givelsen, så kommafejl, tastefejl mv. opdages automatisk direkte ved angivelse.

Fejlagtig håndtering af virksomheders korrektioner i momsindberetninger

36. Statsrevisorerne påtalte, at SKAT i en lang periode (august 2013 - oktober 2016) hav-

de behandlet knap 4.000 positive momsangivelser forkert, hvilket havde medført, at der

uretmæssigt var udbetalt ca. 722 mio. kr. uden lovhjemmel.

37. Skatteministeren anfører i sin redegørelse, at det er dybt beklageligt, at SKAT har haft

en uhjemlet praksis for behandling af korrektionerne. Ministeren oplyser, at fejlen er blevet

standset, og at SKAT vil behandle korrektionerne manuelt, indtil SKAT finder en mere varig

systemmæssig løsning på problemet.

Skatteministeren oplyser videre, at SKAT har undersøgt, om fejlen har medført tab for sta-

ten. Ifølge ministeren har denne undersøgelse vist, at der ikke er noget, som indikerer, at

SKATs praksis er blevet udnyttet til systematisk svindel. Størstedelen af de 722 mio. kr.,

der er tale om, er enten ikke blevet udbetalt eller er blevet indbetalt igen efterfølgende. Mi-

nisteren oplyser, at der dermed ikke er tegn på, at SKATs nu stoppede praksis skulle have

ført til betydelige tab for statskassen.

38. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har stoppet den uhjem-

lede praksis, og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm