Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Finansudvalget 2016-17
SB 21 25
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

revisionen af statsregnskabet

for 2016

Januar 2018

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 21/2016 om revisionen af statsregnskabet for 2016

12. januar 2018

RN 101/18

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som ministrene har iværksat som føl-

ge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at sagen om revisionen af statsregnskabet for 2016 kan af-

sluttes.

Ministerierne har taget en række relevante initiativer for at rette op på fejl i statsregn-

skabet for 2016 og for at forbedre forvaltningen og aflæggelsen af kommende regn-

skaber. Rigsrevisionen vil gennemgå og vurdere initiativerne i den årlige revision.

Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen i udvalgte sager i de kommende beret-

ninger om revisionen af statsregnskabet. Rigsrevisionens opfølgning vil bl.a. handle

om flere ministeriers arbejde med:



at forbedre regnskabsforvaltningen

at sikre et bedre kontrolmiljø

at forbedre it-sikkerheden.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2017 en beretning om revisionen af statsregnskabet for

2016. Beretningen handlede om de daværende 18 ministeriers oplysninger i statsregnska-

bet. Rigsrevisionen vurderede, om oplysningerne var korrekte, og om ministerierne havde

forvaltet statens midler i overensstemmelse med Folketingets beslutninger.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det tilfredsstillende, at statsregn-

skabet for 2016 i alle væsentlige henseender var rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmel-

se med bevillingslovene og de statslige regnskabsregler. Statsrevisorerne fandt det endvi-

dere tilfredsstillende, at staten i alle væsentlige henseender havde overholdt bevillingerne

og disponeringsreglerne, og at der overordnet set var en god og sikker regnskabsforvaltning

i staten.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Statsrevisorerne påtalte, at Rigsrevisionen som i tidligere år havde konstateret kritiske fejl

og mangler i Skatteministeriets og SKATs forvaltning. Statsrevisorerne kritiserede, at SKATs

tilgodehavender og de samlede offentlige restancer var steget i 2016. Statsrevisorerne hen-

ledte – i lighed med foregående år – Folketingets opmærksomhed på SKATs mangelfulde

forvaltning af inddrivelsesopgaven.

Statsrevisorerne bemærkede også, at regnskabsforvaltningen kunne styrkes i flere virksom-

heder, bl.a. ved større fokus på at afstemme regnskabsoplysninger, kontrollere grunddoku-

mentationen og overholde bevillingslovene.

Statsrevisorerne kritiserede, at NaturErhvervstyrelsen aflagde regnskaberne for Garantifon-

den og Landdistriktsfonden for 2016 for sent.

Statsrevisorerne kritiserede endvidere, at Folkekirkens It, NaturErhvervstyrelsen, SVANA,

GEUS og Slots- og Kulturstyrelsen ikke havde implementeret de 4 grundlæggende og ef-

fektive tiltag til beskyttelse mod hackerangreb, som alle statslige virksomheder burde have

implementeret ved udgangen af 2014.

Endelig kritiserede Statsrevisorerne, at flere institutioner på Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets og Undervisningsministeriets områder ikke havde overholdt væsentlige regel-

sæt i timelønscirkulæret, og at der var væsentlige fejl og mangler i lønudbetalinger på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets, Justitsministeriets og Skatteministeriets områder.

4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som ministrene har

iværksat som følge af beretningen. Regeringsskiftet i november 2016 betyder, at ansvaret

nu er fordelt på 22 ministre, som derfor har afgivet redegørelser om sagerne. Notatet er

strukturereret efter de ministerområder, der fremgår af statsregnskabet for 2016. Notatet

anvender de titler på ministrene, der var gældende, da redegørelserne blev afgivet.

For hver sag i notatet fremgår det, om sagen kan afsluttes, eller om Rigsrevisionen vil føl-

ge sagen i regi af en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet. I nogle af sa-

gerne har Rigsrevisionen valgt at afslutte sagen i regi af beretningerne om revisionen af

statsregnskabet, men vil have fokus på sagen i den årlige revision. Hvis revisionen af disse

sager giver anledning til væsentlig kritik eller afdækker andre forhold af interesse for Stats-

revisorerne, vil Rigsrevisionen tage sagen op i en kommende beretning om revisionen af

statsregnskabet.

5. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

II.

Gennemgang af ministrenes redegørelser

§ 5. Statsministeriet, jf. beretningens pkt. 19-20

Statsministerens redegørelse af 13. oktober 2017

6. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til statsministerens redegørelse.

§ 6. Udenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 21-25

Udviklingsministerens redegørelse af 4. oktober 2017

Udenrigsministerens redegørelse af 5. oktober 2017

Eksportrådets forvaltning af eksportfremme afspejler ikke den bevillingsmæssige hjemmel

7. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Eksportrådet manglede bevillingsmæssig

hjemmel på finansloven til at opkræve betaling fra virksomhederne i forbindelse med ydel-

se af tilskud til eksportfremme.

Udenrigsministeren er enig i, at finanslovens anmærkninger ikke i tilstrækkeligt omfang har

beskrevet den gældende praksis på området, men er ikke enig i, at der har manglet bevil-

lingsmæssig hjemmel til at opkræve egenbetaling fra virksomhederne.

Rigsrevisionen konstaterer, at udenrigsministeren har justeret anmærkningsteksten på fi-

nansloven for 2018, så det nu fremgår, at virksomhederne skal yde en egenbetaling for at

kunne deltage i Eksportrådets forskellige initiativer. Dermed har ministeren efter Rigsrevisio-

nens opfattelse sikret bevillingsmæssig hjemmel til opkrævningen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Udenrigsministeriet har benyttet leasing i strid med de statslige regler

8. Det fremgik af beretningen, at Udenrigsministeriet benyttede leasing i strid med de stats-

lige regler.

Udenrigsministeren er enig i, at der især i udetjenesten har været manglende kendskab til

de statslige regler for leasing. Udenrigsministeriet har derfor udarbejdet nye og mere præ-

cise retningslinjer for anvendelsen af leasing og planlægger at udfase indgåede leasingaf-

taler, der har karakter af finansiel leasing.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 7. Finansministeriet, jf. beretningens pkt. 26-33

Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 24. oktober 2017

Statens Administration har overdraget en række ordninger til Udbetaling Danmark, som ikke

er tilstrækkeligt afstemt

9. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var en række svagheder i administra-

tionen af de statslige ordninger, som var blevet overdraget til Udbetaling Danmark, herun-

der SU-lån.

Det fremgik af beretningen, at svaghederne bl.a. vedrørte mangelfulde afstemninger mellem

fagsystemer og økonomisystemer og mangelfuld opfølgning på udlån og tilgodehavender.

Desuden var visse af de it-systemer, som blev anvendt til administration af ordningerne, for-

ældede, og der var svagheder i it-sikkerheden.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Finansministeren tager kritikken til efterretning. Ministeren oplyser, at ATP nu har udarbej-

det en plan for fornyelsen af it-systemerne, og at systemfornyelsen forventes afsluttet i efter-

året 2019. Desuden oplyser ministeren, at Statens Administration har gennemført et større

udredningsarbejde for at bringe afstemningsgrundlaget vedrørende SU-lån til det normale

kvalitetsniveau. Endelig oplyser ministeren, at Moderniseringsstyrelsen i juli 2017 har ud-

sendt en vejledning om ressortministeriernes tilsyn med de opgaver, der varetages i Udbe-

taling Danmark.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-

støtte er i gang med at tilrettelægge tilsynet med Udbetaling Danmark med afsæt i Moderni-

seringsstyrelsens vejledning udsendt i juli 2017.

Herudover har Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte taget en række initiativer,

som skal forbedre processerne og eventuelt udvide anvendelsen af it-understøttede kontrol-

ler, ligesom Udbetaling Danmark er tilskyndet til at indlæse regnskabsmæssige afstemnin-

ger i Statens Koncernsystem.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

har taget initiativ til at forny it-systemerne, forbedre regnskabsaflæggelsen vedrørende SU-

lån, og at ministeriernes tilsynsansvar er blevet præciseret.

Rigsrevisionen vil følge sagen med henblik på at vurdere, om de ministerier, der har ansvar

for de overførte ordninger, fører det fornødne tilsyn med Udbetaling Danmark og herunder

sikrer, at Udbetaling Danmark får rettet op på svaghederne i administrationen af ordningerne.

§ 8. Erhvervsministeriet, jf. beretningens pkt. 34-39

Erhvervsministerens redegørelse af 21. september 2017

Departementet burde have udgiftsført tabet fra Roskilde Bank tidligere

10. Det fremgik af beretningen, at Erhvervsministeriet burde have optaget det fulde tab på

8,9 mia. kr. vedrørende Roskilde Bank som en forpligtelse i statsregnskabet for 2011. Iføl-

ge de statslige regnskabsregler skal et tab udgiftsføres, når det kan opgøres. Ministeriet op-

tog dog kun 4,6 mia. kr. i statsregnskabet for 2011 og har først i 2016 optaget den resteren-

de del af forpligtelsen.

Erhvervsministeren oplyser, at Erhvervsministeriet ikke havde mulighed for at optage den

samlede forpligtelse i 2011, da Finansudvalget havde tiltrådt, at der skulle være samtidighed

mellem udgifter og indtægter. Forpligtelsen skulle således optages beløbsmæssigt parallelt

med tilsvarende indtægter fra udbytter.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at det resterende beløb er optaget i statsregnska-

bet for 2016, og at forholdet dermed er bragt i orden. Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Erhvervsstyrelsen har udbetalt 2,4 mio. kr. for meget til Design Society

11. Det fremgik af beretningen, at Erhvervsstyrelsen havde udbetalt 2,4 mio. kr. for meget i

driftstilskud til Design Society. Merudbetalingen er principielt en overskridelse af bevillingen.

Styrelsen har dog i december 2016 registreret tilbagebetalingskravet som et tilgodehavende,

hvorfor regnskabet ikke overstiger bevillingen.

Erhvervsministeren oplyser, at Erhvervsstyrelsen vil revurdere forretningsgangene, herun-

der anmode om nødvendige systemtilretninger, for at minimere risikoen for fremtidige fejl.

Rigsrevisionen finder tiltagene tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Fremhævelse i årsrapporten af risici for DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle

ændringer

12. Det fremgik af beretningen, at DanPilot står over for en delvis konkurrenceudsættelse

fra januar 2016 frem mod en fuld konkurrenceudsættelse i 2020. Det er Rigsrevisionens vur-

dering, at DanPilot står over for væsentlige økonomiske udfordringer ved de fremtidige struk-

turelle ændringer i virksomhedens rammebetingelser. Rigsrevisionen og medrevisor med-

tog derfor en fremhævelse herom i revisionspåtegningen.

Erhvervsministeren oplyser, at ministeren som led i sin ejerskabsudførelse har iværksat, at

DanPilot skal informere Erhvervsministeriet om væsentlige risici for virksomheden.

Rigsrevisionen finder dette initiativ hensigtsmæssigt. Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 9. Skatteministeriet, jf. beretningens pkt. 40-43

Skatteministerens redegørelse af 24. oktober 2017

SKAT har forbedret regnskabsforvaltningen på § 9

13. Det fremgik af beretningen, at regnskabsforvaltningen på § 9 var forbedret. Dog viste re-

visionen, at SKAT burde forbedre området for immaterielle anlægsaktiver.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har præciseret og indskærpet vigtigheden af rettidig idrift-

sættelse af anlægsaktiver. Der igangsættes desuden flere kontroller internt i SKAT, så der

fremadrettet sikres rettidig idriftsættelse af alle relevante anlæg, som endnu ikke er idriftsat.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 11. Justitsministeriet, jf. beretningens pkt. 44-48

Justitsministerens redegørelse af 18. oktober 2017

Rigspolitiet har uretmæssigt udbetalt engangsvederlag på 60.000 kr. til en politidirektør

14. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var konstateret flere fejl og mangler i

lønadministrationen i Rigspolitiet.

Det fremgik af beretningen, at Rigspolitiet uretmæssigt havde udbetalt engangsvederlag for

merarbejde på 60.000 kr. i 2016 til en politidirektør, som modtog topcheftillæg og derfor ik-

ke var berettiget til at modtage et engangsvederlag på baggrund af merarbejde. Rigspoliti-

et ændrede efterfølgende begrundelsen fra merarbejde til en særlig indsats for det forhøje-

de beredskab. Denne indsats var dog allerede belønnet via politidirektørens resultatløn på

90.000 kr., og politidirektøren blev derfor belønnet 2 gange.

Justitsministeren oplyser, at Rigspolitiet har taget til efterretning, at der ikke var hjemmel til

at udbetale vederlaget. Rigspolitiet oplyser, at politidirektøren var i god tro, men har valgt at

tilbagebetale beløbet. Desuden er der iværksat procedurer, der sikrer mod lignende udbeta-

linger.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at sagen er bragt i orden, og at der sikres mod lig-

nende udbetalinger. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Kriminalforsorgens vagtplanlægning er fortsat utilfredsstillende

15. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var konstateret flere fejl og mangler i

lønadministrationen i Kriminalforsorgen.

Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen siden 2011 havde kritiseret Kriminalforsorgens

vagtplanlægning. Det fremgik også, at omfanget af overarbejde fortsat var steget betydeligt

fra ca. 39 mio. kr. i 2015 til 66 mio. kr. i 2016, og at der stadig ikke var sikret en bedre opfølg-

ning og styring af vagtplanlægningen i fængslerne.

Justitsministeren oplyser, at der i foråret 2017 er afsluttet en analyse af Kriminalforsorgen,

hvori vagtplanlægningen er et centralt tema. Analysen kommer med anbefalinger og forslag

til bemanding og vagtplanlægning, så vagtplanlægningen foretages på en mere økonomisk

forsvarlig måde. Derudover har Kriminalforsorgen i foråret 2017 lagt en plan for håndtering

af bemandingssituationen i fængslerne. Kriminalforsorgen har dog oplyst, at udviklingen i

sygefraværet og nettoafgangen for det uniformerede personale har været større end forven-

tet, og dækning af vagter må derfor ske gennem overarbejde. Kriminalforsorgens koncern-

ledelse vil fortsætte den månedlige controlling, der bl.a. har fokus på nøgletal vedrørende

udviklingen i sygefravær, overarbejde, personaleafgang og rekruttering. For Enner Mark

Fængsel er der iværksat en række yderligere initiativer, bl.a. ansættelse af fængselsbetjent-

elever og en ny institutionschef, der skal gentænke vagtplanlægningen med udgangspunkt

i resurser og opgaver.

Justitsministeren oplyser desuden, at Justitsministeriet vil føre tilsyn med nedbringelsen af

overarbejdet og den styrkede styring af opfølgningen på vagtplanlægningen i Kriminalfor-

sorgen.

Rigsrevisionen vil følge arbejdet med at implementere anbefalinger og initiativer fra analy-

sen af Kriminalforsorgen.

§ 12. Forsvarsministeriet, jf. beretningens pkt. 50-57

Forsvarsministerens redegørelse af 10. oktober 2017

Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017

Tilgodehavende i Forsvarets regnskab er uden regnskabsmæssig værdi

16. Det fremgik af beretningen, at Forsvarets regnskab indeholdt et gammelt tilgodehaven-

de hos FN på 783 mio. kr. Forsvaret forventer ikke at få tilgodehavendet tilbagebetalt, og

derfor har det reelt ikke en regnskabsmæssig værdi.

Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriet er i dialog med henholdsvis Modernise-

ringsstyrelsen og Udenrigsministeriet. Forsvarsministeriet afventer resultatet af Modernise-

ringsstyrelsens arbejde vedrørende en eventuel ændring af reglerne for værdiansættelse

af tilgodehavender i statsregnskabet. Forsvarsministeriet afventer samtidig svar fra Uden-

rigsministeriet om, hvorvidt man ønsker at opretholde det økonomiske krav over for FN. For-

svarsministeriet tager stilling til en eventuel afskrivning af tilgodehavendet, når der forelig-

ger svar fra Moderniseringsstyrelsen og Udenrigsministeriet. Finansministeren oplyser i den

forbindelse, at ministeren forventer at udstede en ny regnskabsbekendtgørelse gældende

fra 2018, som bl.a. indeholder en løsning for, hvordan tilgodehavendet hos FN skal hånd-

teres i regnskabet.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet i dialog med henholdsvis

Moderniseringsstyrelsen og Udenrigsministeriet vil afklare den regnskabsmæssige behand-

ling af tilgodehavendet. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Forsvarsministeriets havmiljøberedskab lever ikke i fuldt omfang op til forpligtelserne

17. Det fremgik af beretningen, at Danmark har en række internationale forpligtelser og na-

tionale målsætninger for havmiljøovervågning og -beredskab i de danske farvande. Forsva-

ret lever op til de internationale forpligtelser i HELCOM-anbefalingerne, bortset fra 2 vigtige

undtagelser. Endvidere begrænser Forsvarets aldrende miljøskibe det nuværende bered-

skab.

Forsvarsministeren oplyser, at Forsvaret har iværksat anskaffelsen af 4 nye miljøskibe. Der-

udover er det planen at indføre dobbeltbesætning på alle 4 miljøskibe. Ét af de 4 nye miljø-

skibe vil være et såkaldt kemiskib, som kan håndtere kemiske stoffer. Dette skib kan luk-

kes gastæt i forbindelse med operationer med kemikalier. Ministeren oplyser endvidere, at

Forsvarsministeriet for at håndtere risikoen for nedbrud på de nuværende miljøskibe har ind-

faset ”Ready to Dispatch”-containere. Containerne indeholder flydespærringer og materiel

til olieopsamling, og de er tiltænkt som et supplement til det nuværende beredskab.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har iværksat en række ini-

tiativer til at forbedre de nuværende begrænsninger. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan

afsluttes.

Risiko for systemnedbrud i Forsvarsministeriets Kapacitetsansvarlige Koncern It

18. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var mangelfuld it-sikkerhed i Forsvars-

ministeriets Kapacitetsansvarlige Koncern It.

Det fremgik af beretningen, at Koncern It fortsat ikke havde risikovurderet og dokumenteret

relevante og aktuelle trusler mod og sårbarheder i it-driftscentrene eller de kritiske it-syste-

mer. Koncern It havde desuden ikke taget stilling til kravene til etablering af nøddrift i it-drifts-

centrene eller i et alternativt eksternt it-driftscenter, fx hvis tilgængeligheden af it-driftscen-

trene mistes helt eller delvist. Endelig havde Koncern It ikke gennemført alle øvelser i over-

ensstemmelse med beredskabsplanen.

Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er i gang

med at implementere en handlingsplan for håndtering af Rigsrevisionens kritik. Styrelsen

har udarbejdet et trusselskatalog og risikovurderet relevante og aktuelle trusler mod og sår-

barheder i it-driftscentrene og i de kritiske it-systemer. Desuden har styrelsen udarbejdet

en opgørelse over it-infrastrukturens redundans og opdateret Disaster Recovery-planen, der

iværksættes, hvis væsentlige dele af it-infrastrukturen mistes. Desuden er der taget stilling

til, hvornår nøddrift kan etableres i et alternativt it-driftscenter.

Endelig oplyser forsvarsministeren, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i

2017 har gennemført alle beredskabsplanens øvelser. Derudover planlægges en større øvel-

se sidst på året, hvor bl.a. nøddrift vil blive afprøvet. Den flerårige plan vil omfatte den ikke-

gennemførte øvelse i 2016.

Rigsrevisionen vil følge Forsvarsministeriets arbejde med at udbedre de it-sikkerhedsmæs-

sige svagheder.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

§ 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, jf. beretningens pkt. 58-60

Udlændinge- og integrationsministerens redegørelse af 24. oktober 2017

Udlændingestyrelsen har betalt for tolkning på et mangelfuldt grundlag

19. Det fremgik af beretningen, at Udlændingestyrelsens interne kontroller ved behandling

af fakturaer for mundtlig tolkning ikke var tilfredsstillende. Rigsrevisionen fandt fejl i grund-

laget for udbetaling til tolke i ca. 35 % af fakturaerne i en stikprøve fra perioden januar-okto-

ber 2016.

Udlændingestyrelsen iværksatte i 2016 forskellige tiltag for at styrke kontrol-, godkendelses-

og tilsynsfunktionerne, herunder halvårlige stikprøvekontroller af fakturaer for mundtlig tolk-

ning. Styrelsens stikprøve fra december 2016 viste dog fortsat fejl i ca.15 % af sagerne. Sty-

relsen planlagde en ny stikprøve i september 2017 for at følge op på effekten af de gennem-

førte tiltag.

Udlændinge- og integrationsministeren oplyser, at stikprøven fra september 2017 har vist

en nedgang i de mere kritiske fejltyper som fx dobbeltfakturering, men en stigning i konte-

ringsfejl. Ministeren har på den baggrund anmodet Udlændingestyrelsen om at sikre, at der

fortsat er stort fokus på området.

Rigsrevisionen finder det positivt, at stikprøven fra september 2017 viser en nedgang i de

mere kritiske fejltyper, og er enig i, at Udlændingestyrelsen fortsat bør have fokus på at ned-

bringe antallet af fejl i behandlingen af tolkefakturaer. Rigsrevisionen vil i den årlige revision

have fokus på, om antallet af fejl bliver nedbragt. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan af-

sluttes.

§ 15. Social- og Indenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 61-62

Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 19. september 2017

20. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til økonomi- og indenrigsministerens redegørelse.

§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet, jf. beretningens pkt. 63-70

Sundhedsministerens redegørelse af 24. oktober 2017

Ældreministerens redegørelse af 31. oktober 2017

Periodiseringsfejl i departementets regnskab

21. Det fremgik af beretningen, at Sundheds‐ og Ældreministeriets departement ved en fejl

havde bogført 374 mio. kr. i regnskabet for 2016, som omhandler 1. kvartal 2017. Fejlen får

betydning for regnskabet for såvel 2016 som 2017, men der er ikke tale om bevillingsover-

skridelse, da der er opsparing på finanslovskontoen.

Sundhedsministeren oplyser, at Sundheds‐ og Ældreministeriet ved regnskabsafslutningen

for 2017 endnu en gang internt vil indskærpe vigtigheden af, at der ved kontering af regnin-

ger holdes styr på udgifter for de forskellige regnskabsår i den periode, hvor der foretages

kontering for indeværende års og kommende års tilskud.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet vil have fokus

på vigtigheden af at periodisere korrekt. Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Mistanke om besvigelse hos Statens Serum Instituts forskningsstation i Vestafrika

22. Det fremgik af beretningen, at Statens Serum Institut havde hensat ca. 6,5 mio. kr. i

regnskabet for 2016 til tab som følge af uregelmæssigheder hos en lokal forskningsstation

(Bandim Health Projekt) i Guinea‐Bissau (Vestafrika). Hensættelsen knytter sig til, at der er

mistanke om besvigelse, og sagen er politianmeldt.

Sundhedsministeren oplyser, at ministeren er enig i Rigsrevisionens kritik og finder sagen

meget beklagelig. Ministeren oplyser samtidig, at Statens Serum Institut har iværksat initia-

tiver som følge af sagen i form af reorganisering, gennemgange af forretningsgange og be-

skrivelser af ansvar mv. Endvidere igangsættes et nyt elektronisk bogførings-/regnskabssy-

stem i Guinea-Bissau, der skal sikre bedre muligheder for løbende kontrol og opfølgning bå-

de lokalt og på instituttet.

Endelig oplyser sundhedsministeren, at Statens Serum Institut er ved at afslutte drøftelser

med instituttets forsikringsselskab med henblik på delvis dækning af de tab, som uregelmæs-

sighederne har medført.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet har iværksat ini-

tiativer til opstramning af organisation og forretningsgange mv. på området. Rigsrevisionen

vil følge sagen.

Statens Serum Institut har ikke overholdt udbudsreglerne

23. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Statens Serum Institut ikke havde over-

holdt udbudsreglerne. Kritikken vedrører en sag om indkøb af tjenesteydelser på 31,1 mio. kr.

ved frasalget af forretningsområderne Diagnostica og Vaccine.

Sundhedsministeren oplyser, at Statens Serum Institut vil gøre en indsats for at sikre frem-

adrettet opmærksomhed og fokus på at overholde udbudsreglerne i hele organisationen.

Sundhedsministeren oplyser videre, at Statens Serum Institut normalt arbejder sådan, at

større projekter og investeringer beskrives og godkendes i et elektronisk workflow, som sik-

rer, at alle relevante interessenter involveres forud for igangsætning. Ministeren noterer sig,

at alle sager om manglende overholdelse af udbudsreglerne er relateret til frasalget af for-

retningsområderne Diagnostica og Vaccine. Ministeren noterer sig desuden, at arbejdet er

iværksat med ganske korte tidsfrister og er ekstraordinære aktiviteter, hvor opgaveomfan-

get ikke i alle tilfælde har kunnet estimeres på forhånd. Mange aktører har arbejdet paral-

lelt med salget med deraf følgende risiko for manglende sikring af udbud.

Sundhedsministeren erkender, at de 2 frasalgsprocesser i Statens Serum Institut ikke skal

ses som en undskyldning for ikke at overholde udbudsreglerne, men at de alene skal ses

som en forklaring på instituttets adfærd i de konkrete sager.

Rigsrevisionen forventer, at Sundheds- og Ældreministeriet fremadrettet overholder udbuds-

reglerne. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes,

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Styrelsen for Sundhedsdata har ikke overholdt udbudsreglerne

24. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Styrelsen for Sundhedsdata ikke havde

overholdt udbudsreglerne.

Det fremgik af beretningen, at styrelsen uden forudgående konkurrenceudsættelse havde

indgået en aftale med en leverandør om konsulentbistand ved salget af vaccinedelen i Sta-

tens Serum Institut for en kontraktsum på ca. 2 mio. kr.

Sundhedsministeren har noteret sig Rigsrevisionens bemærkning og henviser til, at denne

sag også er relateret til frasalget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Ministeren

oplyser samtidig, at der er tale om et ekstraordinært engangstilfælde, idet der har været gen-

nemført et EU‐udbud om konsulentbistand ved salget af vaccineproduktionen i Statens Se-

rum Institut. Ministeren oplyser, at leverandøren, der vandt dette udbud, efterfølgende viste

sig ikke at have tilstrækkelige kompetencer i forhold til Good Manufacturing Practices (GMP)

– kompetencer, som var nødvendige for at kunne gennemføre opgaven med frasalget.

Af hensyn til frasalgsprocessen i Statens Serum Institut rettede Styrelsen for Sundhedsdata

henvendelse til en anden leverandør, som med kort varsel kunne stille med en projektleder

med de rette kompetencer.

Rigsrevisionen forventer, at Sundheds- og Ældreministeriet fremadrettet overholder udbuds-

reglerne. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Styrelsen for Sundhedsdata kan ikke dokumentere, at deres priser er korrekte

25. Det fremgik af beretningen, at Styrelsen for Sundhedsdata ikke kunne opgøre, om pri-

vate og offentlige kunder betalte for meget eller for lidt for ydelser for ca. 5,1 mio. kr. i 2016.

Sundhedsministeren oplyser, at der er udarbejdet en ny prismodel, som skal imødekomme

kritikken. Modellen forventes implementeret pr. 1. januar 2018.

Rigsrevisionen forventer, at Sundheds- og Ældreministeriet implementerer en ny prismodel.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet, jf. beretningens pkt. 71-77

Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 30. oktober 2017

Usikkerhed om størrelsen af statens tilgodehavende fra udlån til boligudgifter i Styrelsen

for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

26. Det fremgik af beretningen, at STAR ikke kunne opgøre statens tilgodehavende vedrø-

rende boligydelse, boligsikring og boligindskud.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at statens samlede dokumenterede tilgodehavender ved

udgangen af 2016 var knap 2,6 mia. kr. eller 246 mio. kr. mere, end det fremgår af statsregn-

skabet. Ministeren oplyser videre, at det er aftalt med Moderniseringsstyrelsen at foretage

tekniske korrektioner i regnskabet, så tilgodehavenderne er ens ultimo 2017 i statsregnska-

bet, i Udbetaling Danmarks regnskab og i kommunernes oplysninger.

Rigsrevisionen vil i den årlige revision have fokus på, om STAR har rettet fejlen i opgørel-

sen af statens tilgodehavende vedrørende boligydelse, boligsikring og boligindskud. Rigs-

revisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Uhensigtsmæssig regnskabsmæssig håndtering af nedlæggelsen af Arbejdsskadestyrelsen

27. Det fremgik af beretningen, at Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige håndtering af

nedlæggelsen havde været utilstrækkelig. Arbejdsskadestyrelsen blev nedlagt pr. 30. juni

2016 og omdannet til den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Styrel-

sen har efterfølgende afholdt udgifter uden at have dokumenteret hjemmel. Det fremgik end-

videre, at Arbejdsskadestyrelsen ikke havde fastlagt, hvilke regnskabsprincipper der skulle

gælde ved nedlæggelsen.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet har overdraget Arbejdsska-

destyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter anvisning fra Modernise-

ringsstyrelsen og i overensstemmelse med retningslinjerne for flytning af opgaver inden for

staten. Rigsrevisionen bemærker, at retningslinjerne ikke tager højde for, når en statslig virk-

somhed nedlægges, og virksomhedens opgaver og værdier overtages af en privat virksom-

hed.

Beskæftigelsesministeren oplyser videre, at Arbejdsskadestyrelsen ikke har dokumenteret

de ændrede regnskabsprincipper, der blev anvendt undervejs, og noterer sig, at Rigsrevisio-

nen ikke fuldt ud har kunnet vurdere rigtigheden af alle regnskabsposter på grund af mang-

lende dokumentation.

Finansministeren oplyser, at ministeren er enig med Rigsrevisionen i, at regnskabet for en

virksomhed, der nedlægges, bl.a. bør indeholde oplysninger om, hvordan resultatet og vær-

dien af virksomheden er opgjort, og regnskabet bør vise værdien af virksomhedens aktiver

og passiver på nedlæggelsestidspunktet. Ministeren oplyser videre, at Moderniseringssty-

relsen vil gennemgå reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af ressortændringer

og vurdere, om der i regelsættet er behov for præciseringer i forhold til de situationer, hvor

statslige virksomheder nedlægges, og opgaver overdrages til en virksomhed uden for sta-

ten.

Rigsrevisionen finder fortsat, at Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige håndtering af

nedlæggelsen var utilstrækkelig, og at styrelsen har afholdt udgifter uden dokumenteret hjem-

mel. Da Arbejdsskadestyrelsen blev nedlagt pr. 30. juni 2016, vurderer Rigsrevisionen, at sa-

gen ikke kan bringes videre i denne sammenhæng. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan

afsluttes.

§ 19 Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. beretningens pkt. 78-85

Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 24. oktober 2017

Styrelsen for Videregående Uddannelser har svagheder i regnskabsforvaltningen

28. Det fremgik af beretningen, at Styrelsen for Videregående Uddannelser (nu Styrelsen

for Institutioner og Uddannelsesstøtte) ikke havde indhentet revisorpåtegnede attester fra

trafikselskaber, der modtog statslig refusion til en rabatordning for studerende.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Institutioner og Uddannel-

sesstøtte er ved at følge op på de manglende attester og vil sikre, at revisorattesterne frem-

over indkaldes.

Det fremgik endvidere af beretningen, at styrelsen i perioden 2014-2016 havde betalt mo-

rarenter til SKAT på samlet 9,3 mio. kr.

Uddannelses- og forskningsministeren har oplyst, at styrelsen har ændret procedure, så

der ikke fremover tilskrives morarenter.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Endelig fremgik det af beretningen, at der gentagne gange var udbetalt programtilskud fra

en forkert bankkonto.

Finansministeren oplyser, at der er ændret procedurer for håndtering af bankafstemninger

og indført kontrol med det formål at mindske risikoen for lignende fejl.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og finder det væsentligt, at Styrelsen for

Institutioner og Uddannelsesstøtte fremover indhenter de revisorpåtegnede attester fra tra-

fikselskaberne.

Rigsrevisionen vil følge sagen om manglende revisorpåtegnede attester fra trafikselskaber-

ne.

2 professionshøjskoler har udbetalt mere i tillæg til chefer, end de har hjemmel til

29. Det fremgik af beretningen, at professionshøjskolerne UC Sjælland og UCC havde ud-

betalt væsentligt mere i cheflønstillæg, end der var hjemmel til at yde fra skolernes chefløns-

puljer.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-

støtte har indskærpet over for institutionerne, at cheflønspuljen skal overholdes på de enkel-

te institutioner. Styrelsen har desuden præciseret reglerne for udbetaling af tillæg i henhold

til aftale om chefløn. Styrelsen har ligeledes gjort institutionerne opmærksom på, at der ikke

er hjemmel til at udbetale tillæg, som overstiger cheflønspuljens rammer.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har ta-

get initiativer, der skal sikre, at cheflønspuljen fremadrettet overholdes. Rigsrevisionen vur-

derer, at sagen kan afsluttes.

§ 20. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, jf. beretningens pkt. 86-87

Undervisningsministerens redegørelse af 24. oktober 2017

30. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til denne del af undervisningsministerens rede-

gørelse.

§ 21. Kulturministeriet, jf. beretningens pkt. 88-98

Kulturministerens redegørelser af 26. oktober 2017 og 14. november 2017

Det Kongelige Teater har opkrævet gebyrer uden hjemmel

31. Statsrevisorerne bemærkede, at Det Kongelige Teater havde indført ekspeditionsgebyr

ved billetsalg uden gyldig hjemmel, hvilket de fandt utilfredsstillende.

Kulturministeren oplyser, at Det Kongelige Teater har kontaktet Moderniseringsstyrelsen for

at afklare, om teatret har hjemmel til at opkræve gebyrer. Hvis det viser sig, at der ikke er

hjemmel, vil teatret få bragt forholdet i orden.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Kulturministeriet snarest sikrer, at forholdet bringes

i orden. Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Det Kongelige Teater har udlejet lokaler uden at sikre gennemsigtige priser

32. Det fremgik af beretningen, at Det Kongelige Teater havde udlejet lokaler til både erhverv

og til kunstneriske arrangementer. Teatret havde ikke udarbejdet dokumentation for sine pri-

ser eller udarbejdet beregninger, hvor bygningsomkostningerne og vedligeholdelse er ind-

regnet. Teatret havde heller ikke udarbejdet en resultatopgørelse for udlejning af lokaler.

Samtidig gav teatret tilfældige rabatter til lejerne, hvilket teatret begrundede med, at udlejning

handler om salg og forhandling.

Kulturministeren oplyser, at udlejning af Det Kongelige Teaters scener og lokaler indgår som

en del af teatres 4-årsaftale. Samtidig oplyser teatret, at der ved udlejning ikke er tale om en

standardvare, hvorfor prisfastsættelsen ikke er entydig, og at værdien af fribilletter ikke bliver

modregnet ved fastsættelsen af lokalelejen. Teatret oplyser, at der fremover vil blive udarbej-

det en resultatopgørelse for udlejning.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at teatret fremover vil udarbejde en resultatopgø-

relse. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at teatret sikrer gennemsigtige priser med fuld om-

kostningsdækning. Rigsrevisionen vil følge sagen.

Det Kongelige Teater uddeler fribilletter i vidt omfang

33. Statsrevisorerne bemærkede, at Det Kongelige Teater uddelte fribilletter til egne forestil-

linger uden bevillingsmæssig hjemmel, hvilket de fandt utilfredsstillende.

Kulturministeren oplyser, at Det Kongelige Teater fortsat skal have adgang til at uddele fri-

billetter, men Kulturministeriet vil følge udviklingen i omfanget af uddelte fribilletter. Ministe-

ren oplyser videre, at teatrets bestyrelse har ansvaret for at sikre, at uddelingen sker på et

afbalanceret grundlag.

Rigsrevisionen påpeger, at Kulturministeriet skal sikre, at Det Kongelige Teater får hjemmel

til at uddele fribilletter. Rigsrevisionen vil følge sagen.

Det Kongelige Teater følger ikke reglerne for ansættelse på individuel kontrakt

34. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var konstateret flere fejl og mangler i

lønadministrationen på Det Kongelige Teater.

Det Kongelige Teater havde 28 ansatte på individuel kontrakt, hvis løn svarede til eller over-

steg lønnen i lønramme 37, men teatret havde ikke forelagt stillingerne for Finansministeriet.

Kulturministeren oplyser, at Det Kongelige Teater har tilkendegivet, at teatret har brug for en

mere fleksibel løsning for ansættelser, der kan imødekomme teatrets særlige behov inden

for de gældende regler. Kulturministeriet har anmodet Finansministeriet om tilladelse til at

oprette et antal nye chefstillinger til de nuværende chefer, men hvor lønniveauet er uændret.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet vil afklare sagen og sikre, at

stillingskontrollen fremadrettet overholdes. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Det Danske Filminstitut omgår stillingskontrollen ved fastsættelse af løn til den admini-

strerende direktør

35. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var konstateret flere fejl og mangler i

lønadministrationen i Det Danske Filminstitut.

Det fremgik af beretningen, at det Danske Filminstituts administrerende direktør i 2015 blev

genansat i sin åremålsstilling til en væsentligt højere løn end lønniveauet for lignende stil-

linger på ministerområdet, selv om Finansministeriet havde afslået en højere lønindplace-

ring.

Kulturministeren oplyser, at Kulturministeriet fremadrettet har indført en praksis, så lønni-

veauet altid skal godkendes af ministeriets HR-enhed.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har taget initiativer, der skal

sikre, at stillingskontrollen fremadrettet overholdes, men gør opmærksom på, at direktørens

løn var godkendt af ministeriets HR-enhed. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Det Danske Filminstitut har i strid med reglerne udbetalt fratrædelsesbeløb ved forlængelse

af åremål

36. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at der var konstateret flere fejl og mangler i

lønadministrationen i Det Danske Filminstitut.

Det fremgik af beretningen, at Det Danske Filminstitut havde udbetalt et fratrædelsesbeløb

til en chef ved forlængelse af chefens åremålsansættelse i strid med cirkulæret om åremåls-

ansættelse.

Kulturministeren oplyser, at der ikke var hjemmel til udbetalingen, og at Kulturministeriets

HR-enhed fremover løbende vil følge op på, at reglerne overholdes, for at undgå lignende

situationer.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har taget initiativer, der skal

sikre, at der ikke sker udbetalinger i strid med cirkulæret om åremålsansættelse. Rigsrevi-

sionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statens Museum for Kunst har ikke udbudt driften af sin café

37. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Statens Museum for Kunst ikke havde

overholdt udbudsreglerne.

Det fremgik af beretningen, at Statens Museum for Kunst havde bortforpagtet driften af sin

café. Museet har siden 2010 fornyet kontrakten med den samme forpagter 4 gange uden

at sende kontrakten i udbud.

Kulturministeren oplyser, at Statens Museum for Kunst fremover vil overholde udbudsreg-

lerne ved driften af museumscafeen. Museet har over for Kulturministeriet tilkendegivet, at

der ved udløbet af den nuværende kontraktperiode sker et udbud, så reglerne kan overhol-

des fremadrettet.

Rigsrevisionen forventer, at Kulturministeriet fremover overholder udbudsreglerne. Rigsre-

visionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Departementet har taget forbehold for Ordrupgaards regnskabspraksis

38. Det fremgik af beretningen, at departementet i forbindelse med påtegningen af Ordrup-

gaards årsrapport havde taget forbehold for de tilskudsfinansierede aktiviteter. Det skyldes,

at Ordrupgaard ikke løbende havde registreret driftsindtægter. Departementet havde derfor

igangsat en nærmere analyse af Ordrupgaards regnskabspraksis. Analysen udføres af en

ekstern konsulent. Departementet tager derfor forbehold for, at analysen fører til en revurde-

ring af årets resultat.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet følger op på Ordrupgaards til-

skudsfinansierede aktiviteter. Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 22. Kirkeministeriet, jf. beretningens pkt. 99-101

Kirkeministerens redegørelse af 29. september 2017

Kirkeministeriet har indbetalt mere end 8 mio. kr. for meget til § 36. Tjenestemandspension

39. Det fremgik af beretningen, at Kirkeministeriet siden 2012 havde indbetalt mindst 8 mio.

kr. for meget til den konto på finansloven, hvorfra der udbetales pension til tidligere tjeneste-

mænd i staten.

Finansministeriet har over for Kirkeministeriet oplyst, at der ikke skal ske tilbagebetaling, bl.a.

fordi det vedrører en tilskudsbevilling uden videreførselsadgang. Rigsrevisionen har ved en

opfølgende revision konstateret, at Kirkeministeriet nu har udarbejdet kontrolrapporter, der

skal sikre mod lignende fejl.

Kirkeministeren oplyser, at ministeren ikke har bemærkninger til Statsrevisorernes bemærk-

ninger eller undersøgelsens indhold og konklusioner.

Rigsrevisionen forventer, at Kirkeministeriet fremadrettet opgør og indbetaler korrekte pen-

sionsbidrag til § 36. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 24. Miljø- og Fødevareministeriet, jf. beretningens pkt. 102-105

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 16. oktober 2017

Fødevarestyrelsen har opkrævet for lave gebyrer

40. Statsrevisorerne bemærkede, at gebyradministrationen i Fødevarestyrelsen var utilstræk-

kelig.

Det fremgik af beretningen, at Fødevarestyrelsen i 2016 blev opmærksom på, at styrelsen

fordelte for få fællesomkostninger til sine gebyrordninger, idet der årligt var opkrævet ca.

48 mio. kr. for lidt i gebyrer.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at Fødevarestyrelsen den 1. juli 2017 har indført en

ny model til fordeling af fællesomkostninger, som sikrer, at fordelingen af fællesomkostnin-

ger sker i overensstemmelse med statens regler.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 28. Transport- og Bygningsministeriet, jf. beretningens pkt. 106-111

Transport-, bygnings- og boligministerens redegørelse af 23. oktober 2017

41. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til transport-, bygnings- og boligministerens rede-

gørelse.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

§ 29. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, jf. beretningens pkt. 112-119

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 10. oktober 2017

Energistyrelsens gebyradministration er usikker

42. Statsrevisorerne bemærkede, at der var en utilstrækkelig gebyradministration i Energi-

styrelsen.

Det fremgik af beretningen, at Energistyrelsen ikke havde et samlet overblik over antallet af

gebyrordninger, og at gebyradministrationen ikke var understøttet af hensigtsmæssige for-

retningsgange, der beskriver opgave- og ansvarsfordeling og metode/principper for gebyr-

beregningerne. Derudover var der risiko for, at virksomhederne blev opkrævet et forkert ge-

byr, da den årlige vurdering af gebyrerne var foretaget på et forkert grundlag. Endelig kun-

ne styrelsen ikke dokumentere beregningen af gebyrsatsen på elområdet.

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at Energistyrelsen i 2017 har arbejdet på

at implementere Rigsrevisionens anbefalinger. Styrelsen har dannet sig et overblik over al-

le gebyrordninger og har udarbejdet et administrationsgrundlag og forretningsgangsbeskri-

velser for de enkelte gebyrordninger og kontrollerer efterlevelsen heraf.

Rigsrevisionen vil følge Energistyrelsens arbejde med at forbedre administrationen af gebyr-

området.

Energistyrelsens tilskudsadministration er usikker

43. Det fremgik af beretningen, at Energistyrelsen ikke i tilstrækkelig grad havde sikret til-

strækkelige procedurer for disponering, registrering og tilsyn i tilskudsadministrationen.

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at Energistyrelsen i 2017 har arbejdet på

at implementere Rigsrevisionens anbefalinger. Styrelsen har oprettet en central tilskudsfor-

valtningsenhed, der skal sikre en ensartet forvaltning på tværs af styrelsen. Styrelsen følger

op på dette arbejde med interne kontroller.

Rigsrevisionen vil følge Energistyrelsens arbejde med at forbedre tilskudsadministrationen.

§ 38. Skatter og afgifter, jf. beretningens pkt. 120-144

Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017

Skatteministerens redegørelse af 24. oktober 2017

Betydelig usikkerhed i forhold til regnskabsaflæggelsen

44. Statsrevisorerne bemærkede, at regnskabsaflæggelsen på § 38. Skatter og afgifter var

præget af så betydelig usikkerhed, at det kun via efterfølgende afstemninger var lykkedes

at undgå forbehold for regnskabets rigtighed. Statsrevisorerne konstaterede, at der fortsat

var væsentlige svagheder i SKATs forretningsgange og interne kontroller på området. Stats-

revisorerne fandt det afgørende, at kvaliteten af SKATs afstemninger blev hævet.

Skatteministeren oplyser, at Skatteministeriet i august 2017 har etableret et skærpet tilsyn

med regnskabsforvaltningen på § 38, som løber frem til februar 2018. Formålet med det skær-

pede tilsyn er at understøtte, tilse og følge op på, at der iværksættes de nødvendige foran-

staltninger, så regnskabsforvaltningen forbedres. SKAT vil sikre, at alle regnskabsmæssige

afstemninger i 2017 er gennemført, så de ikke udgør en usikkerhed for regnskabet. Herud-

over vil systemafstemningerne blive styrket, så der i højere grad sikres korrekt overførsel og

indplacering af alle data.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Fortsat problemer med SKATs forvaltning af inddrivelsesopgaven

45. Statsrevisorerne påtalte, at Rigsrevisionen som i tidligere år havde konstateret kritiske

fejl og mangler i Skatteministeriets og SKATs forvaltning, herunder mangelfuld og utilstræk-

kelig inddrivelse af offentlige restancer. Dette medførte, at restancerne steg fra 87,7 mia. kr.

i 2015 til ca. 98,1 mia. kr. i 2016. Statsrevisorerne kritiserede, at SKATs tilgodehavender og

de samlede offentlige restancer, bl.a. som følge af den manglende inddrivelse, trods en mål-

rettet indsats også var steget i 2016. Dette har medført store tab for staten og har betydet,

at borgernes og virksomhedernes tillid til, at inddrivelsen af gæld til det offentlige sker effek-

tivt og korrekt, er faldet betydeligt.

Statsrevisorerne henledte – i lighed med foregående år – Folketingets opmærksomhed på

SKATs mangelfulde forvaltning af inddrivelsesopgaven og på SKATs nye model for værdi-

ansættelse af fordringer. Ifølge modellen kunne SKAT pr. 11. januar 2017 kun forvente at

inddrive 19,5 mia. kr., svarende til 19,9 % af de samlede offentlige restancer.

Skatteministeren oplyser, at det er et væsentligt indsatsområde at sikre inddrivelsen efter

suspenderingen af den automatiske inddrivelse via Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) i sep-

tember 2015. Det er ifølge ministeren en højt prioriteret opgave at rydde op i data, proces-

ser og opgaver med det formål at genetablere en hensigtsmæssig forvaltning af inddrivelsen.

Det har efter SKATs vurdering været nødvendigt at udvikle et nyt it-system fra bunden for

at genoprette området. Det er som led i genopretningen endvidere besluttet at omorgani-

sere og udskille inddrivelsesområdet i en selvstændig styrelse fra medio 2018.

46. Det fremgik af beretningen, at SKATs tilgodehavender og restancer blev bogført til den

nominelle værdi (kurs 100), selv om den reelle værdi var væsentligt lavere, idet en stor del

af gælden ikke kan inddrives. Endvidere fremgik det, at Rigspolitiets andel på 8,5 mia. kr.

af restancerne blev nedskrevet til kurs 0 i Rigspolitiets regnskab, da de blev overdraget til

SKAT, men ikke blev indregnet i § 38-regnskabet.

Finansministeren har oplyst, at Moderniseringsstyrelsen i længere tid har været i dialog med

Skatteministeriet om at ændre værdiansættelsesprincippet for skattetilgodehavender. Minis-

teren forventer at udstede en ny regnskabsbekendtgørelse gældende fra 2018, som bl.a.

vil præcisere reglerne. Det er ifølge finansministeren en forudsætning for implementeringen

af de nye regler, at Skatteministeriet kan levere pålidelige data om de reelle værdier for alle

typer restancer. Finansministeren forventer, at der foreligger et pålideligt opgørelsesgrund-

lag i statsregnskabet for 2017, og at oplysningen som minimum vil blive vist i en note.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Usikker forvaltning af refusion af udbytteskat

47. Det fremgik af beretningen, at SKAT manglede at sagsbehandle ældre anmodninger om

udbytteskat for i alt 1,3 mia. kr. Det fremgik også, at der i 2015 og 2016 var differencer på

585 mio. kr. i for meget udbetalt og 307 mio. kr. i for lidt udbetalt refusion af udbytteskat i for-

hold til det, som udbyttegivende virksomheder havde indberettet. SKAT kunne ikke redegø-

re for, om der var tale om fejludbetalinger eller fejl i data.

Skatteministeren oplyser, at SKAT undersøger, om der er sagstyper, hvor det er forsvarligt

at arbejde med stikprøver frem for en tilbundsgående kontrol af alle sager, hvorved sagsbe-

handlingstiden vil kunne reduceres væsentligt. Resultatet af denne undersøgelse forventes

at foreligge i efteråret 2017. Ministeren understreger dog, at det er helt afgørende, at kvalite-

ten i sagsbehandlingen øges, så der ikke sker fejludbetalinger af udbytterefusion, og at det-

te vægter højere end en hurtig sagsbehandling.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Skatteministeren oplyser endvidere, at det fortsat er under afklaring, om der i 2015 og 2016

var tale om fejludbetalinger eller fejl i data som følge af fejlindberetninger. Der gennemfø-

res ligeledes målrettede kontroltiltag og analyser af data med henblik på at tilbagesøge fejl-

udbetalinger. For at mindske risikoen for fejludbetalinger fremadrettet gennemføres desu-

den en vejledningsindsats for at sikre korrekte indberetninger af data både i forhold til ind-

beretningspligtige og selvangivelsespligtige data.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Svagheder i kontrolmiljøet vedrørende moms

48. Det fremgik af beretningen, at SKATs forvaltning ikke i tilstrækkelig grad understøttede,

at der skete korrekt opkrævning af og regnskabsaflæggelse for moms.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har igangsat en større gennemgang af momsområdet.

Som led i gennemgangen udarbejder SKAT et samlet risikobillede for momsområdet. SKAT

har allerede kortlagt en del af momsprocessen, og denne kortlægning suppleres med ar-

bejdsgangsbeskrivelser, der indeholder rolle- og ansvarsfordeling.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Mangelfuld kontrol med godtgørelse af energiafgifter

49. Det fremgik af beretningen, at en stor del af energiafgifterne blev godtgjort uden nogen

form for visitering for, om der burde gennemføres kontrol. Rigsrevisionen fandt det især pro-

blematisk, at det for positive momsangivelser kun var en lille del af angivelserne om godt-

gørelse af energiafgifter, der blev visiteret og udtaget til kontrol. Det fremgik også af beret-

ningen, at SKAT ikke i alle tilfælde rettidigt nåede at stoppe udbetalingen af negative moms-

angivelser, der var udtaget til kontrol.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har iværksat en plan, som skal sikre, at der fremadrettet

vil blive foretaget en månedlig udsøgning af samtlige positive momsangivelser med angivne

energiafgifter, hvorefter momsangivelserne vil blive udtaget til kontrol på baggrund af en vur-

dering af risiko og væsentlighed.

Skatteministeren oplyser endvidere, at SKAT har udviklet en model, som fremadrettet skal

indgå i udsøgningen af positive momsangivelser til kontrol, ligesom der fremadrettet som

supplement til udsøgningen af den skattegabsbasserede efterkontrol vil blive indført objek-

tive kriterier for at understøtte medarbejderne i udsøgningen til kontrol og for at mindske sy-

stemiske fejl.

Endelig oplyser skatteministeren, at SKAT har tilføjet flere resurser til den daglige visitering

af det seneste døgns indkomne negative momsangivelser med fokus på energiafgifter.

Dette skal sikre, at visiteringen af momsangivelser sker rettidigt hver dag. Samtidig under-

søger SKAT muligheder og konsekvenser ved en eventuel ændring af frigivelsesdagen for

momsangivelser.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Inkonsistent regnskabspraksis

50. Det fremgik af beretningen, at SKAT indtægtsførte acontobetalte selskabsskatter i regn-

skabsåret 2016, mens pensionsafkastskatter blev indregnet i regnskabsåret 2017, selv om

begge blev indbetalt i januar 2017.

Skatteministeren oplyser, at SKAT og Skatteministeriets departementet har taget initiativ til

sammen med Finansministeriet at finde en løsning, hvor både budgetterings- og regnskabs-

praksis bliver ændret, så der kan foretages en mere korrekt periodisering af indtægterne,

hvor sammenlignelige indtægtsposter i relevant omfang behandles ens.

Finansministeren oplyser, at baggrunden for de forskellige principper er, at der er forskellige

muligheder for at opgøre det samlede provenu pålideligt, selv om begge angivelser ligger i

januar. Ministeren er enig i, at skatteindtægter skal indregnes så tæt på opgørelsestidspunktet

som muligt, men det forudsætter, at de kan opgøres pålideligt. Moderniseringsstyrelsen ind-

går gerne i en nærmere dialog med Rigsrevisionen og Skatteministeriet om regnskabsprak-

sis på skatteområdet.

Rigsrevisionen vil i den årlige revision have fokus på regnskabspraksis på § 38. Rigsrevisio-

nen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Øvrige kritikpunkter

51. Beretningen fremhæver derudover følgende kritikpunkter:

Kritisabel forvaltning af SKATs egne tilgodehavender (pkt. 133).

SKATs behandling af sager om gældssanering er ikke tilfredsstillende (pkt. 138).

Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed i SKAT (pkt. 141-142).

Utilstrækkelig styring af sikkerhedshændelser og nødberedskab (pkt. 143).

Svage kontroller i kommuneafregningssystemet (pkt. 144).

Skatteministeren oplyser, at Skatteministeriet vil igangsætte en række tiltag med henblik på

at sikre en håndtering af kritikpunkterne.

Rigsrevisionen vil følge sagen om SKATs egne tilgodehavender (pkt. 133).

Rigsrevisionen vil i den årlige revision følge op på Skatteministeriets håndtering af de øv-

rige kritikpunkter. Rigsrevisionen vurderer, at sagerne kan afsluttes.

Status for 7 virksomheders forebyggelse af hackerangreb, jf. beretningens pkt. 145-

153

Erhvervsministerens redegørelse af 21. september 2017

Kirkeministerens redegørelse af 29. september 2017

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 10. oktober 2017

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 16. oktober 2017

Kulturministerens redegørelse af 26. oktober 2017

52. Statsrevisorerne kritiserede, at Folkekirkens It, NaturErhvervstyrelsen, SVANA, GEUS

og Slots- og Kulturstyrelsen ikke havde implementeret de 4 grundlæggende og effektive til-

tag til beskyttelse mod hackerangreb, som alle statslige virksomheder burde have implemen-

teret ved udgangen af 2014.

Det fremgik af beretningen, at flertallet af de 7 virksomheder i undersøgelsen burde have

større fokus på at beskytte deres systemer mod hackerangreb, og at 5 af virksomhederne

ikke i tilstrækkeligt omfang havde implementeret de 4 grundlæggende og effektive tiltag.

De 7 virksomheder i undersøgelsen er Sikkerhedsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrel-

sen, Slots- og Kulturstyrelsen, Folkekirkens It, NaturErhvervstyrelsen, SVANA og GEUS.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Erhvervsministeren oplyser, at Sikkerhedsstyrelsen og Patent- og Varemærkestyrelsen har

implementeret alle tiltagene.

Kirkeministeren oplyser, at Folkekirkens It ikke har bemærkninger til Statsrevisorernes be-

mærkninger eller undersøgelsens indhold og konklusioner.

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at departementet har foretaget et it-tilsyn hos

GEUS, der er i gang med at implementere en løsning, så lokaladministratorrettigheder kun

er aktive, når der er et arbejdsbetinget behov. Departementet og GEUS er i dialog om at få

etableret tekniske foranstaltninger for at kunne udarbejde en positivliste over godkendte pro-

grammer.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at Miljøstyrelsen er i gang med at afinstallere program-

mer, der ikke er godkendt, og opdatere forældede programmer hos styrelsens medarbejde-

re, herunder hos SVANA. Styrelsen er i forbindelse med et større projekt, der omfatter en

opdatering af it-platformen, ved at udfase alle Windows-servere med forældede operativsy-

stemer.

Miljø- og fødevareministeren oplyser endvidere, at NaturErhvervstyrelsen sikkerhedsmæs-

sigt har afsondret eller planlagt udfaset servere med Windows 2008 eller ældre. Styrelsen

har begrænset antallet af domæne- og lokaladministratorer og udarbejdet en positivliste over

godkendte programmer.

Kulturministeren oplyser, at Slots- og Kulturstyrelsen har begrænset antallet af lokaladmini-

stratorer til 5 medarbejdere.

Rigsrevisionen vil følge arbejdet med at implementere de 4 grundlæggende tiltag til beskyt-

telse mod hackerangreb hos Slots- og Kulturstyrelsen, Folkekirkens It, NaturErhvervstyrel-

sen, SVANA og GEUS.

Engangsudbetalinger i staten, jf. beretningens pkt. 154-165

Justitsministerens redegørelse af 18. oktober 2017

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 24. oktober 2017

Undervisningsministerens redegørelse af 24. oktober 2017

Skatteministerens redegørelse af 24. oktober 2017

53. Statsrevisorerne bemærkede, at flere institutioner på Uddannelses- og Forskningsmini-

steriets og Undervisningsministeriets områder ikke overholdt væsentlige regelsæt i timeløns-

cirkulæret, og at der var væsentlige fejl og mangler i lønudbetalinger på Uddannelses- og

Forskningsministeriets, Justitsministeriets og Skatteministeriets områder.

Timeløn og censorvederlag

54. Det fremgik af beretningen, at flere uddannelsesinstitutioner systematisk havde overtrådt

timelønscirkulæret.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-

støtte over for universiteter og andre relevante institutioner har indskærpet, at timelønscirku-

læret skal overholdes.

Undervisningsministeren oplyser, at timelønscirkulæret ikke finder anvendelse på erhvervs-

skoler. Erhvervsskolerne reguleres af Undervisningsministeriets kvotatimelærercirkulære

med et timeloft på 839 timer. Ministeren oplyser videre, at kun en enkelt institution har over-

trådt timeloftet på 780 timer i timelønscirkulæret, og at ca. 20 erhvervsskoler overskrider be-

grænsningen på 839 timer i kvotatimelærercirkulæret. Ministeren oplyser endelig, at Styrel-

sen for Undervisning og Kvalitet vil følge op på de institutioner, som har et højere timetal,

end reglerne foreskriver.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at erhvervsskolerne i undersøgelsen har ansat de-

res timelærere i henhold til timelønscirkulæret, hvilket fremgår af ansættelseskontrakterne.

Rigsrevisionen kan ligeledes konstatere, at mere end én uddannelsesinstitution har overtrådt

timeloftet på 780 timer i timelønscirkulæret.

Rigsrevisionen forventer, at Undervisningsministeriet følger op over for institutionerne og sik-

rer, at timelærerne ansættes efter de gældende regler, og at reglerne efterleves.

Over-/merarbejde

55. Det fremgik af beretningen, at der fortsat udbetales store beløb i over-/merarbejde, og

at over-/merarbejdstimerne er høje på både Uddannelses- og Forskningsministeriets og Un-

dervisningsministeriets område. Det fremgik også af beretningen, at interne regler for tids-

registrering ikke var overholdt på Uddannelses- og Forskningsministeriets område.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Institutioner og Uddannelses-

støtte over for erhvervsakademier, professionshøjskoler og maritime institutioner vil følge op

på, at der tidsregistreres i overensstemmelse med de fastsatte regler, og at der løbende regi-

streres og godkendes over-/merarbejde.

Undervisningsministeren oplyser, at det ikke nødvendigvis er i strid med reglerne at overføre

over-/merarbejdstimer ud over den straks følgende normperiode, men Undervisningsmini-

steriet er enig i, at det ikke altid er hensigtsmæssigt at overføre mange timer fra tidligere år.

Ministeren oplyser videre, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har indskærpet over for

en konkret skole, at der ikke bør ske akkumulering af merarbejde over flere år.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arbejder

på at forbedre administrationen af over-/merarbejde. Rigsrevisionen vil i den årlige revision

have fokus på, om der fortsat udbetales store beløb i over-/merarbejde.

Engangsvederlag og resultatløn

56. Det fremgik af beretningen, at niveauet for resultatløn og engangsvederlag på Under-

visningsministeriets område i 3 sager var fastsat ca. 50 % over niveauet for den øvrige stat.

Undervisningsministeren oplyser, at de økonomiske rammer for udbetaling af resultatløn er

fastsat ud fra en generel hensynstagen til såvel lønniveauerne i staten som Finansministe-

riets regler på området og et overordnet hensyn til, at en stadig større del af lønnen skal væ-

re resultatafhængig med indførelsen af Ny Løn. Ministeren oplyser videre, at den samlede

løn til chefer på Undervisningsministeriets regulerede institutioner – ifølge ministeriets egen

analyse – er på niveau med staten, og at de faste tillæg er lavere end det statslige gennem-

snit i lønramme 37/38. Ministeren oplyser endelig, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

nu fører løbende tilsyn med institutionernes brug af resultatlønskontrakter.

I beretningen vurderede Rigsrevisionen engangsvederlag og resultatløn i forhold til niveau-

et for den øvrige stat. Rigsrevisionen forventer, at Undervisningsministeriet fører et løbende

tilsyn med institutionernes brug af resultatlønskontrakter.

B-indkomst

57. Det fremgik af beretningen, at en virksomhed under Justitsministeriet havde udbetalt

ca. 100.000 kr. for meget i 2016 til en speciallægekonsulent.

Justitsministeren har oplyst, at virksomheden har beklaget fejlen og fremadrettet vil have

særligt fokus på at undgå lignende fejl.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Fratrædelsesgodtgørelser

58. Det fremgik af beretningen, at en chef i en virksomhed under Skatteministeriet havde

fået ca. 200.000 kr. for meget i fratrædelsesbeløb i forbindelse med en åremålsansættelse,

og at fejlen ikke blev opdaget ved de interne kontroller.

Skatteministeren har oplyst, at kritikpunkterne er taget til efterretning, og at der vil blive igang-

sat en række tiltag med henblik på at sikre en håndtering heraf.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.

59. Rigsrevisionen vil følge Undervisningsministeriets arbejde med at sikre, at timelærerne

ansættes efter de gældende regler, og at reglerne efterleves. Rigsrevisionen vurderer, at

de øvrige punkter i sagen kan afsluttes.

Revisionen af EU-midler, jf. beretningens pkt. 166-175

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 16. oktober 2017

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejdes redegørelse af

17. oktober 2017

Skatteministerens redegørelse af 24. oktober 2017

NaturErhvervstyrelsen har udskudt at afgive tilsagn til projektstøtte for 535 mio. kr.

60. Det fremgik af beretningen, at NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen)

havde udskudt at afgive tilsagn på projektstøtteområdet for ca. 535 mio. kr. fra 2016 til 2017.

Styrelsens udfordringer med at sikre løbende forbrug af projektmidlerne var til dels begrun-

det i kompetencetab i forbindelse med udflytningen af dele af styrelsen til Sønderjylland.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at det er utilfredsstillende, at der har været forsinkel-

ser i sagsbehandlingen på en række ordninger i 2016. Ministeren oplyser, at Landbrugs- og

Fiskeristyrelsen arbejder på at nå de forudsatte tilsagn i 2017, men at der fortsat er længe-

re sagsbehandlingstider i 2017. For at sikre hurtigere sagsbehandling har regeringen beslut-

tet at tilføre projektstøtteområdet 92 mio. kr. over de næste 4 år. Ministeren oplyser endvi-

dere, at styrelsen arbejder med digitalisering og standardisering for at sikre hurtigere proces-

ser, ligesom et flerårigt arbejdsprogram skal sikre hurtigere gennemførelse fra opsætning

af de forskellige tilskudsordninger frem mod de endelige udbetalinger.

Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Miljø- og Fødevareministeriet har fokus på at sikre

hurtigere sagsbehandling. Rigsrevisionen vil følge sagen.

NaturErhvervstyrelsen har aflagt regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden

for sent

61. Statsrevisorerne kritiserede, at NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugs- og Fiskeristyrel-

sen) havde aflagt regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for 2016 for sent.

Den sene regnskabsaflæggelse skyldtes bl.a. udflytningen af arbejdspladser. Udflytningen

har betydet, at der kun har været få erfarne medarbejdere, som har kunnet fremskaffe do-

kumentation for de udgifter, der fremgår af regnskabet for Landdistriktsfonden.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at de nye medarbejdere nu har opbygget erfaring, og

at der er etableret en ny projektorganisation, som skal sikre, at regnskabet for Landdistrikts-

fonden bliver aflagt rettidigt. Samtidig er der indgået en ny kontrakt med det revisionsfirma,

der afgiver erklæring om regnskabet, hvor der er strammet op på tids- og leveranceplanen

for, hvornår regnskabet bliver aflagt.

Rigsrevisionen vil i den årlige revision have fokus på, om Landdistriktsfondens regnskab for

2017 bliver aflagt rettidigt. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

NaturErhvervstyrelsens kvalitetssikring er utilstrækkelig

62. Det fremgik af beretningen, at NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen)

har en forpligtelse over for EU til at gennemføre kvalitetssikring af forvaltningen af EU’s støt-

temidler for de 2 landbrugsfonde (Garantifonden og Landdistriktsfonden) og for Hav- og Fi-

skerifonden. Det fremgik dog af beretningen, at den decentrale kvalitetssikring for nogle til-

skudsordninger var stillet i bero i efteråret 2016, mens det overordnede tilsyn var stillet i bero

i stort set hele 2016.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har genoptaget kva-

litetssikringen på de berørte områder i 2017. Styrelsen opfylder EU-akkrediteringsbetingel-

serne ved, at der sker dobbelt sagsbehandling af manuelle afgørelser. Herudover har styrel-

sen en ekstra kvalitetssikring for et lille udsnit af ansøgningerne, hvor styrelsen kontrollerer,

om ansøgningerne er blevet håndteret efter gældende regler. Ministeren bemærker desu-

den, at procedurerne for kvalitetssikring løbende videreudvikles ved at gennemføre tværgå-

ende tiltag, der skal styrke kvalitetssikringen.

Ministeren for fiskeri og ligestilling og ministeren for nordisk samarbejde er enig i behovet

for, at der på området foretages en betryggende intern kvalitetssikring. Ministeren oplyser,

at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har genoptaget kvalitetssikringen.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Departementets tilsyn med kvalitetssikringen i NaturErhvervstyrelsen har ikke været til-

strækkeligt

63. Det fremgik af beretningen, at departementet som kompetent myndighed skal føre løben-

de tilsyn med betalingsorganet for landbrugsfondene (Landbrugs- og Fiskeristyrelsen). I

efteråret 2016 havde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen sat kvalitetssikringen i bero på nogle

tilskudsordninger, uden at departementet havde kendskab hertil.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at resultaterne af kvalitetssikringen rapporteres kvar-

talsvist til ledelsen og direktionen i styrelsen samt til departementet. Ministeren oplyser end-

videre, at departementet i dialog med Landbrugs- og Fiskeristyrelsen fortsat har fokus på

kvalitetssikring i den fælles prioritering og har betonet over for styrelsen, at kvalitetssikring i

form af stikprøver fortsat skal prioriteres.

Rigsrevisionen har i forbindelse med den løbende revision i 2017 konstateret, at der er ind-

ført et nyt koncept med tidsplaner for ledelsesinformation om kvalitetssikring til styrelsens

direktion og departementet, og at afrapporteringen i 2017 er sket rettidigt.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har fokus på kvali-

tetssikring og den løbende afrapportering til departementet. Rigsrevisionen vurderer, at sa-

gen kan afsluttes.

NaturErhvervstyrelsen har fejl i udbetalingen af arealstøtte under tilskudsordningen Grund-

betaling

64. Det fremgik af beretningen, at der var sket fejludbetalinger til i alt 167 ansøgere, der hav-

de fået gult kort, men at NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen) har ret-

tet fejlen og krævet pengene tilbage. Derudover er der konstateret flere fejl i de automatiske

valideringer, som styrelsen løbende har forsøgt at rette. Det er væsentligt, at de automatiske

valideringer fungerer korrekt, da ca. 70 % af sagerne udelukkende bliver behandlet automa-

tisk. Det betyder, at endnu ikke opdagede fejl i de automatiske valideringer kan medføre fejl-

udbetaling.

Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 12. januar 2018

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har rettet den kon-

staterede systemfejl i administrationen af Grundbetaling, der opstod i forbindelse med ind-

førelsen af et nyt system for sanktion ved overanmeldelse af landbrugsarealer.

Rigsrevisionen forventer, at de automatiske valideringer fremadrettet fungerer korrekt. Rigs-

revisionen vil følge sagen.

Øvrige kritikpunkter

65. Beretningen fremhæver derudover følgende kritikpunkter:

SKATs administration af toldrestancer kan medføre tab for Danmark (pkt. 174).

SKATs grundlag for afregning af moms med EU er mangelfuldt (pkt. 175).

Skatteministeren oplyser, at Skatteministeriet vil igangsætte en række tiltag med henblik på

at sikre en håndtering heraf.

Rigsrevisionen vil i den årlige revision have fokus på SKATs håndtering af de omtalte kri-

tikpunkter. Rigsrevisionen vurderer, at sagerne kan afsluttes.

III.

Næste skridt i sagen

66. Rigsrevisionen vil i de kommende beretninger om revisionen af statsregnskabet orien-

tere Statsrevisorerne om opfølgningen på sagerne, som er omtalt i notatets pkt. 9, 12, 13,

15, 18, 21, 22, 25, 28, 31, 32, 33, 35, 38, 40, 42, 43, 44, 45-46, 47, 48, 49, 51(a), 52, 54,

60, 62 og 64.

Rigsrevisionen vurderer, at de øvrige sager kan afsluttes.

Lone Strøm