Finansudvalget 2016-17
SB 21 21
Offentligt
1808253_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
26. oktober 2017
Statsrevisorerne behandlede den 16. august 2017 Rigsrevisionens beretning nr. 21/2016
om revisionen af statsregnskabet for 2016. Revisionen af § 21. Kulturministeriets
regnskab har ikke givet anledning til forbehold.
Statsrevisorerne påpeger dog en række forhold for Kulturministeriets institutioner, som
de finder utilfredsstillende:
At der er et eksempel på manglende hjemmel, hvor Det Kongelige Teater har
indført et ekspeditionsgebyr ved billetsalg og givet fribilletter til egne
forestillinger uden bevillingsmæssig hjemmel.
At der er konstateret flere fejl og mangler i lønadministrationen i Det Danske
Filminstitut og Det Kongelige Teater.
At der er et eksempel på, at udbudsreglerne ikke er overholdt hos Statens
Museum for Kunst.
Statsrevisorerne konstaterer endvidere, at der indenfor flere ministerområder/-
institutioner er en utilstrækkelig beskyttelse mod hackerangreb og fejl i
engangsudbetalinger. Statsrevisorerne kritiserer på baggrund af Rigsrevisionens
gennemgang af tværgående emner:
At Slots- og Kulturstyrelsen ikke har implementeret de fire grundlæggende og
effektive tiltag til beskyttelse mod hackerangreb, som alle statslige
virksomheder burde have implementeret ved udgangen af 2014.
Jeg har følgende bemærkninger til de enkelte sager:
Manglende overholdelse af bevillingslovene
Det Kongelige Teaters anvendelse af ekspeditionsgebyr
Rigsrevisionen har kritiseret Det Kongelige Teater for at have indført et ekspeditions-
gebyr i forbindelse med billetsalg. Rigsrevisionen finder ikke, at teatret har hjemmel til
gebyropkrævning ved lov eller i tekstanmærkning på finansloven.
Teatret har i forbindelse med den løbende revision i 2016 oplyst Rigsrevisionen om, at
der er indført et ekspeditionsgebyr som led i teatrets spareplan, hvor der skal ske
besparelser som følge af faldende bevilling. Teatret har oplyst, at det mener at have
hjemmel til at opkræve gebyret og har derfor kontaktet Moderniseringsstyrelsen for at
afklare spørgsmålet. Teateret afventer Moderniseringsstyrelsens svar.
Dok nr. 16/02943-23
Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 21: Kulturministerens redegørelse af 26. oktober 2017
1808253_0002.png
Side 2
Hvis det viser sig, at der ikke er hjemmel til at opkræve et gebyr, vil teatret få bragt
forholdet i orden.
Det Kongelige Teaters uddeling af fribilletter:
I Beretning om Statsregnskabet anfører Rigsrevisionen, at teatret i 2016 har givet
18.985 fribilletter til egne forestillinger til en værdi af ca. 6 mio. kr. Rigsrevisonen
anfører videre, at teatret har udarbejdet en oversigt over, hvem der kan modtage
fribilletter, men har ikke begrundet udleveringen af billetter eller beregnet, om det er
økonomisk rentabelt. Rigsrevisionen påpeger, at billetterne bl.a. gives til medarbejdere
i Kulturministeriet, teatrets medarbejdere, forskellige kunstnere, samarbejdspartnere
og gæster, der efter teatrets vurdering har en særlig betydning for teatret. De
pågældende har mulighed for at modtage to fribilletter til alle titler på teatret. Teatret
har supplerende oplyst, at der til medlemmer af Folketinget til hver forestilling
reserveres seks billetter til Gamle Scene, seks billetter til Operaens Store Scene og fire
billetter til Skuespilhusets Store Scene.
Teatret har bemærket, at fribilletterne udgør 4 % af teatrets samlede billetsalg og 2,5 %
af samtlige besøgende gæster i 2016.
Teatrets praksis med uddeling af fribilletter er ikke af nyere dato. Rigsrevisionen har i
forbindelse med en årsrevision på teatret i 2010 konstateret, at uddelingen sker efter
faste retningslinjer, der er godkendt af teatrets øverste ledelse, samt at fribilletter kan
suspenderes i tilfælde af stor efterspørgsel fra betalende kunder. Samlet set vurderede
Rigsrevisionen i 2010, at området fungerede tilfredsstillende.
Teatret oplyser, at fribilletterne er et led i deres markedsføringsstrategi, fordi alle, der
ser forestillinger på teatret, må forventes at være gode ambassadører for
forestillingerne. Dermed udbredes et kendskab til teatrets forestillinger på et personligt
plan og i forhold til personer, som måske ikke selv undersøger markedet. Dette gælder
uanset, om det er teatrets medarbejdere, sponsorer eller andre modtagere, der fortæller
om forestillingerne. Endvidere har teatret oplyst, at der fx gives fribilletter til
forpremierer, hvor der i udgangspunktet kun sælges ganske få billetter.
Kulturministeriet vurderer, at teatret også fremadrettet skal have adgang til at uddele
fribilletter, og ministeriet vil følge udviklingen i omfanget af uddelte billetter.
Da teatret har egen bestyrelse med eget budgetansvar jf. § 4, stk. 3 i lov om scenekunst,
er det bestyrelsens ansvar at sikre, at uddelingen af fribilletter sker på et afbalanceret
grundlagt. Kulturministeriet ser det ikke umiddelbart som sin opgave at godkende
retningslinjerne.
Kulturministeriet vil derfor bede teatrets bestyrelse om en redegørelse for, hvorvidt
omfanget af uddelte fribilletter står i et rimeligt forhold til det formål, der forfølges ved
uddelingen.
Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 21: Kulturministerens redegørelse af 26. oktober 2017
1808253_0003.png
Side 3
Fejl og mangler i lønadministrationen i Det Danske Filminstitut og Det Kongelige
Teater.
Rigsrevisionen har kritiseret Det Danske Filminstitut for at omgå stillingskontrollen
ved fastsættelsen af løn til den administrerende direktør.
Kulturministeriet er enig i at der er tale om et højt lønniveau. For at undgå lignende
situationer fremover, har Kulturministeriet indført en praksis, så lønniveauet altid skal
godkendes af ministeriets HR-funktion inden opslag af direktørstilling, i de tilfælde
hvor en bestyrelse har ansættelseskompetencen. Herved sikres, at principperne for
stillingskontrollen bliver efterlevet fremadrettet.
Rigsrevisionen har også kritiseret Det Danske Filminstitut for at have udbetalt
fratrædelsesbeløb til en chef umiddelbart før vedkommende fik forlænget sin
åremålskontrakt.
Kulturministeriet er enig i at fratrædelsesbeløbet ikke burde have været udbetalt. For
at undgå lignende situationer fremover, vil Kulturministeriets HR-enhed løbende følge
op på, at reglerne overholdes.
Rigsrevisionen kritiserer Det Kongelige Teater for, i vid udstrækning, at have ansat
medarbejdere på individuelle kontrakter og til høje lønninger.
Teatret har tilkendegivet overfor Kulturministeriet, at det har brug for en mere
fleksibel løsning for ansættelser, der kan imødekomme teatrets særlige behov indenfor
de gældende regler. Af samme grund har Det Kongelige Teater via Kulturministeriet
anmodet Finansministeriet om tilladelelse til at oprette et antal nye chefstillinger til de
nuværende chefer, men hvor lønniveauet er uændret. Kulturministeriet forventer, at
anmodningen imødekommes, og at problemet herved løses.
Statens Museum for Kunst
Rigsrevisionen kritiserer Statens Muesum for Kunst for ikke at have udbudt driften af
museumscafeen.
Kulturministeriet er enig i, at museet skal overholde udbudreglerne ved driften af
museumscafeen. Museet har overfor Kulturministeriet tilkendegivet, at der ved udløbet
af den nuværende kontraktperiode, sker et udbud, så reglerne kan overholdes
fremadrettet.
Utilstrækkelig beskyttelse mod hackerangreb
Rigsrevisionen har kritiseret Slots- og Kulturstyrelsen for kun at have implementeret
tre af de fire grundlæggende tiltag, som er omtalt i publikationen, ”Cyberforsvar der
virker”, og som har til formål at forebygge, at styrelsen bliver ramt af hackerangreb.
Tiltaget vedrører ”Begrænsning af antallet af domæne- og lokaladministratorer”.
Styrelsen havde, på tidspunktet hvor revisionen fandt sted, 19 lokaladministratorer på
Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 21: Kulturministerens redegørelse af 26. oktober 2017
1808253_0004.png
Side 4
pc’er og 7 systemadministratorer – altså samlet 26. Dette antal fandt Rigsrevision var
for højt.
Styrelsen har siden revisionen nedbragt antallet af administratorer til fem
medarbejdere. Kulturministeriet finder derfor at tiltag mod hackerangreb er
implementeret i styrelsen.
Med venlig hilsen
Mette Bock