Statsrevisorernes sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beretning nr. 21/2016 om revision af statsregnskabet for 2016
Statsrevisorerne har den 16. august 2017 afgivet beretning nr. 21/2016 om revisi-
on af statsregnskabet for 2016. Statsrevisorerne har med brev af 24. august 2017
anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beret-
ningen giver anledning til.
Jeg har noteret mig, at statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at statsregn-
skabet for 2016 samlet set er rigtigt, og at Rigsrevisionen vurderer, at regnskaber-
ne for Udlændinge- og Integrationsministeriet er rigtige.
Derudover har jeg noteret mig, at Rigsrevisionen har fundet, at Udlændingestyrel-
sen desværre i en række tilfælde har udbetalt honorar for tolkning på et mangel-
fuldt grundlag.
Som opfølgning på Rigsrevisionens bemærkninger til Udlændingestyrelsens inter-
ne kontrol af tolkefakturaer i 2016, udarbejdede Udlændingestyrelsen, efter dia-
log med Rigsrevisionen, en handlingsplan for tolkeområdet med henblik på at
nedbringe fejlene.
Handlingsplanen blev fremsendt til Rigsrevisionen den 6. december 2016. Efter-
følgende er der i overensstemmelse med handlingsplanen iværksat en række ini-
tiativer for at sikre en korrekt administration af området. Disse initiativer omfatter
bl.a. en strømlining af processer, vejledninger og retningslinjer på området, udar-
bejdelse af en tolkeguide, der sammenfatter alle vejledninger og retningslinjer
samt en personalemæssig styrkelse af tolkeadministrationen i Udlændingestyrel-
sens Center for Asyl.
Udlændingestyrelsen har i september 2017 gennemført en stikprøvekontrol for at
følge op på effekten af de tiltag, som er blevet gennemført i medfør af handlings-
planen. Det kan på den baggrund konstateres, at en række af de mere kritiske
fejltyper, som fx dobbeltfakturering og manglende dokumentation for visse typer
af transportgodtgørelser, ikke længere optræder i resultatet af stikprøven. De
iværksatte initiativer har således haft effekt på en række af de mere kritiske fejl-
typer. Der er imidlertid sket en stigning i antallet af konteringsfejl, som alene har
betydning for den interne registrering af udgifterne. Det er ikke tilfredsstillende,
24. oktober 2017
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
Side
1/2