Finansudvalget 2016-17
SB 21 11
Offentligt
1805371_0001.png
Statsrevisorernes sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
[email protected]
13. oktober 2017
Finansministerens redegørelse vedr. Statsrevisorernes beretning
nr. 21/2016 om revision af statsregnskabet for 2016
I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen
om revision af statsregnskabet for 2016 og Statsrevisorernes bemærkninger giver
anledning til.
Redegørelsen omfatter hele Finansministeriets område. Først gennemgås
bemærkninger til § 7. Finansministeriet. Dernæst gennemgås Finansministeriets
kommentarer til tværgående bidrag. Afslutningsvist gennemgås Finansministeriets
kommentarer til øvrige dele af Rigsrevisionens beretning.
Gennemgang af § 7. Finansministeriet
Vedrørende punkt 28: Statens Administration har gennemført en passende afdækning af, om
den mangelfulde kontrol med udbetaling af tilskud mv. har medført fejl og besvigelser
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012 om Statens Administrations
bagudrettede afdækning af, om mangelfuld kontrol ved Økonomiservicecentrets
(ØSC) udbetalinger af tilskud mv. har medført fejl eller besvigelser.
Opfølgningen viste, at kontrollerne var udført som forudsat. Rigsrevisionen
finder, at Statens Administration har gennemført en passende afdækning af, om
den mangelfulde kontrol af udbetaling af tilskud mv. har medført fejl eller
besvigelser.
Jeg tager på den baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan
afsluttes.
Vedrørende punkt 29-31: Statens Administration har overdraget en række ordninger til
Udbetaling Danmark som ikke er tilstrækkeligt afstemt
Finansministeriet
–
Christiansborg Slotsplads 1
–
1218 København K
–
T 33 92 33 33
–
E [email protected]
–
www.fm.dk
 Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 11: Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017
Side 2 af 7
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der er konstateret svagheder i
administrationen af en række statslige ordninger, som er overdraget fra Statens
Administration til Udbetaling Danmark.
Jeg tager Statsrevisorernes kritik til efterretning. Jeg har fået oplyst, at Statens
Administration løbende gennem hele overdragelsesprocessen har orienteret
Udbetaling Danmark om uafklarede punkter i den opgaveportefølje, Udbetaling
Danmark har overtaget, senest ved bemærkninger fra den afsluttende revision pr.
30. september 2016, der blev foretaget af Finansministeriets interne revision.
Jeg har endvidere fået oplyst, at Statens Administration har gennemført et større
udredningsarbejde for at bringe afstemningsgrundlaget vedrørende SU-lån til det
normale kvalitetsniveau. Arbejdet er gennemgået med og overdraget til Udbetaling
Danmark i marts 2017.
Statens Administrations Finansservicecenter anvendte flere forældede forretnings-
kritiske systemer til administrationen af ordninger for en række ministerier. Hertil
kom en række ordninger, der ikke var supporteret af it-platforme samt svagheder i
it-sikkerheden og i administrationen af brugerrettigheder. ATP har med stor
dygtighed fornyet en række ældre sagsbehandlingssystemer, der anvendes til de
opgaver, der er overtaget fra kommunerne. I forbindelse med udflytningen af
statslige arbejdspladser blev det derfor vurderet, at ATP ville være egnede til at
sikre en teknologisk fornyelse og opgradering af Finansservicecentrets forældede
systemportefølje. Denne vurdering er en del af baggrunden for flytningen af
administrationen af en række ordninger fra Statens Administration til Udbetaling
Danmark, hvilket fremgår direkte af bemærkningerne til lovforslaget om
overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark. ATP har nu udarbejdet en plan for
fornyelsen af systemerne, hvorefter systemfornyelsen forventes afsluttet i efteråret
2019.
Rigsrevisionens revision af Styrelsen for Videregående Uddannelser under
Uddannelses- og Forskningsministeriet har vist, at styrelsen har været usikker på
opgave- og ansvarsfordelingen med Udbetaling Danmark vedrørende
regnskabsregistreringer, afstemning af regnskabslister, pengetransaktioner,
lånebeviser, statistik-oplysninger samt forhold vedrørende finanslov og
regnskabsmæssige forklaringer.
Jeg har fået oplyst, at Moderniseringsstyrelsen i juli 2017 har udsendt en
vejledning til ministerierne om, hvordan de kan tilrettelægge deres tilsyn med
opgaveløsningen i Udbetaling Danmark, herunder hvilke oplysninger, som de
enkelte ressortministerier kan aftale, der skal udveksles mellem ressortministeriet
og Udbetaling Danmark til brug for budgettering, udgiftsopfølgning,
regnskabsmæssige forklaringer mv. Moderniseringsstyrelsen vil varetage en samlet
opfølgning på administrationsudgifterne for de opgaver, der er overført fra
Statens Administration i forhold til den i lovforslaget forudsatte effektivisering af
opgaveløsningen
og
i
forbindelse
hermed
samarbejde
med
 Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 11: Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017
Side 3 af 7
Beskæftigelsesministeriet om tilsynet med Udbetaling Danmarks bestyrelse.
Moderniseringsstyrelsen vil evaluere og hvis nødvendigt revidere vejledningen i
foråret 2018.
Vedrørende punkt 32: Moderniseringsstyrelsen har en balanceret priskalkulation af
systemydelser
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014, hvor Finansministeriets interne
revision bemærkede, at Moderniseringsstyrelsen udbød løn- og økonomisystemer
til statslige virksomheder som indtægtsdækket virksomhed. Det er i strid med
budgetvejledningens regler, da statsinstitutionerne generelt har pligt til at anvende
systemerne. Moderniseringsstyrelsen fastsatte endvidere priserne, så nogle
systemer gav væsentlige overskud, mens andre gav underskud, selv om priserne
for de enkelte systemer skulle svare til omkostningerne. Rigsrevisionen udtalte
kritik af forholdet i RS-beretningen for 2014.
Rigsrevisionens opfølgning viste, at Moderniseringsstyrelsen i overensstemmelse
med reglerne for prisfastsættelse foretager priskalkulationen pr. ydelse og
tilstræber, at der er balance mellem indtægter og udgifter over en 4-årig periode
for den enkelte ydelse. Styrelsen vil indregne eventuelle over- eller underskud for
året i prissætningen for de følgende år.
Jeg tager på den baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan
afsluttes.
Vedrørende punkt 33: Moderniseringsstyrelsen har forbedret it-sikkerheden i og omkring
Navision Stat
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014, hvor Finansministeriets interne
revision havde påpeget en utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til
Navision Stat i Finansministeriets Koncern, hvor der var svagheder og mangelfuld
funktionsadskillelse i virksomhedernes oprettelse og ændring af brugerkonti og i
de udførte rettighedskontroller. Rigsrevisionen udtalte kritik af forholdet i RS-
beretningen for 2014.
Rigsrevisionens opfølgning har vist, at alle virksomhederne i koncernen anvender
det fælles brugeradministrationsmodul, og at de konkrete brugere ikke længere har
flere brugerkonti med mulighed for både at kunne bogføre og godkende
betalinger.
Jeg tager på den baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan
afsluttes.
 Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 11: Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017
Side 4 af 7
Ministeriets kommentarer til øvrige punkter
Tværgående bidrag
4.2 Engangsudbetalinger i staten
Finansministeriet har været omfattet af Rigsrevisionens tværgående undersøgelse
af de største statslige engangsudbetalinger i 2016. Jeg tager til efterretning, at
undersøgelsen ikke har givet anledning til bemærkninger vedr. Finansministeriet.
Kommentarer til øvrige dele af beretningen
Vedrørende § 12, punkt 52: Tilgodehavende i Forsvarets regnskab er uden regnskabsmæssig
værdi
Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at et gammelt FN tilgodehavende på
783 mio. kr. fortsat er indregnet i forsvarets regnskab, da det ikke forventes, at
tilgodehavendet vil blive tilbagebetalt. Tilgodehavendet stammer tilbage fra en
række FN-missioner (primært Cypern missionen), som Danmark tidligere har
deltaget i.
I 2007 indgik Forsvarsministeriet en aftale med Finansministeriet om, at
tilgodehavendet skulle overføres til en særlig hovedkonto uden overførselsadgang
på § 12, når forsvaret ville overgå til at få tildelt omkostningsbaserede bevillinger.
På hovedkontoen skulle tildeles en engangsbevilling på 783 mio. kr. til at
finansiere en hensættelse til tab svarende til tilgodehavendet hos FN. Hvis FN
tilbagebetalte tilgodehavendet, skulle provenuet tilfalde staten. Forsvaret er
imidlertid ikke overgået til omkostningsbaseret bevilling, og tilgodehavendet er
fortsat indregnet i forsvarets udgiftsbaserede regnskab. Indregningen i regnskabet
følger således retserhvervelsesprincippet, jf. Budgetvejledning 2016, punkt 2.2.4.2.,
og § 26 i Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse. Retserhvervelsesprincippet
tilsiger, at fordringer opretholdes med den fulde værdi, så længe fordringerne er
retskraftige, hvorfor der ikke er noget krav om, at der skal foretages
nedskrivninger af tilgodehavender inden for det udgiftsbaserede område.
Moderniseringsstyrelsen er i gang med at se nærmere på, om reglerne for
værdiansættelse af tilgodehavender i statsregnskabet skal ændres, og i den
sammenhæng vil der i samarbejde med Forsvarsministeriet blive fundet en løsning
for, hvorledes FN tilgodehavendet skal håndteres.
Jeg har noteret mig Rigsrevisionens bemærkninger og forventer at udstede en ny
regnskabsbekendtgørelse gældende fra 2018, som bl.a. indeholder en løsning for,
hvorledes FN tilgodehavendet skal håndteres i regnskabet.
 Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 11: Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017
Side 5 af 7
Vedrørende § 17, punkt 74-77: Uhensigtsmæssig håndtering af nedlæggelsen af Arbejdsskade-
styrelsen
Rigsrevisionen finder, at Arbejdsskadestyrelsens regnskabsmæssige håndtering af
nedlæggelsen har været utilstrækkelig, og at styrelsen har afholdt udgifter, uden at
de har dokumenteret at have hjemmel hertil. Rigsrevisionen finder desuden, at der
er behov for, at Moderniseringsstyrelsen fastlægger regnskabsprincipper for
nedlæggelse af statslige virksomheder.
Jeg har fået oplyst, at der gælder de samme regler for afslutningen af regnskabet
for virksomheder, der nedlægges, som der gælder i forbindelse med
ressortændringer.
Jeg er enig i, at regnskabet for en virksomhed, der nedlægges, bl.a. bør indeholde
oplysninger om, hvordan resultatet og værdien af virksomheden er opgjort, og
regnskabet bør vise værdien af virksomhedens aktiver og passiver på
nedlæggelsestidspunktet.
Moderniseringsstyrelsen vil gennemgå reglerne for den regnskabsmæssige
håndtering af ressortændringer og vurdere, hvorvidt der i regelsættet er behov for
præciseringer i forhold til de situationer, hvor statslige virksomheder nedlægges,
og opgaver overdrages til en virksomhed uden for staten.
Vedrørende § 19, punkt 82: Styrelsen for videregående uddannelser har svagheder i
regnskabsforvaltningen
Rigsrevisionen har konstateret, at Statens Administration gentagne gange har
udbetalt programtilskud fra en forkert bankkonto, og at likviditeten ikke blev
korrigeret inden regnskabets afslutning.
Jeg er informeret om, at Statens Administration, som følge af revisionens resultat,
har ændret procedure for håndtering af bankafstemninger og indført en kontrol
med det formål at mindske risikoen for lignende fejl.
Jeg er ydermere blevet oplyst om, at likviditetskorrektionen er gennemført.
Vedrørende § 38, punkt 128: Usikkerhed om opgørelsen og den reelle værdi af tilgodehavender
og restancer
Rigsrevisionen finder det problematisk, at der anvendes forskellige principper for,
hvornår restancer nedskrives, hvorved sammenlignelige poster ikke værdiansættes
ensartet. Herudover er det særligt problematisk, at der ikke foretages
nedskrivninger af skatterestancer, til trods for at skatterestancerne primo 2017
udgør 65,6 mia. kr., hvoraf det alene er 10,6 mia. kr., der forventes at kunne
inddrives. Begge forhold betyder, at der er usikkerhed om opgørelse af
tilgodehavender og restancer i statsregnskabet.
 Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 11: Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017
Side 6 af 7
Rigsrevisionens kritik skal ses i forlængelse af, at Skatteministeriet i april 2017 har
offentliggjort en ny model for værdiansættelse af de offentlige restancers reelle
værdi. Modellen er udarbejdet af en konsulentvirksomhed for Skatteministeriet.
Tidligere har det været vanskeligt for Skatteministeriet at opgøre valide tal for den
reelle værdi af de offentlige restancer
–
det vil sige, hvad der realistisk forventes at
kunne opkræves.
Rigsrevisionen har en forventning om, at Skatteministeriet for regnskabsåret 2017
vil kunne opgøre SKAT´s tilgodehavender og restancer mere retvisende, og at
Finansministeriet i samarbejde med Skatteministeriet vil sikre, at den reelle værdi
af restancerne bliver afspejlet i statsregnskabet, således at både den nominelle og
den reelle værdi af restancerne fremgår af regnskabet.
Skatteministeriet har oplyst, at ændringen regnskabsteknisk først kan gennemføres
med en primopostering pr. 1. januar 2018, og således tidligst kan indregnes i stats-
regnskabet for 2018. I statsregnskabet for 2017 vil kursværdien for restancerne
fremgå af en note.
Jeg har noteret, at Rigsrevisionen udtrykker kritik af værdiansættelsen af
tilgodehavender i statsregnskabet 2016
–
særligt i forhold til værdiansættelsen af
skattetilgodehavender og er grundlæggende enig i, at værdiansættelsesprincippet
skal ændres.
Moderniseringsstyrelsen har i længere tid været i dialog med Skatteministeriet om
at ændre værdiansættelsesprincippet for skattetilgodehavender, herunder at få
opgjort en reel værdi for den store beholdning af skatterestancer. Moderniserings-
styrelsen arbejder på en præcisering af de statslige regnskabsregler, således at der
fremadrettet vil være krav om at nedskrive restancer i statsregnskabet. Jeg
forventer at udstede en ny regnskabsbekendtgørelse gældende fra 2018, som bl.a.
vil præcisere reglerne for indregning af restancer. Det er dog en forudsætning for
implementeringen af nye regler, at Skatteministeriet kan levere pålidelige data om
de reelle værdier for alle typer restancer til de relevante ministerier.
Det er min forventning, at der foreligger et pålideligt opgørelsesgrundlag til at
kunne oplyse den reelle værdi af skattetilgodehavender i statsregnskabet 2017.
Oplysninger herom vil som minimum blive vist i en note.
Vedrørende § 38, punkt 139: Inkonsistent regnskabspraksis
Rigsrevisionen angiver, at det er problematisk, at der anvendes forskellige
periodiseringsprincipper for indregning af aconto betalte selskabsskatter og
indbetalte pensionsafkastbetalinger, hvorfor der ifølge Rigsrevisionen er
inkonsistens i den anvendte regnskabspraksis.
I den gældende regnskabspraksis bliver aconto betalte selskabsskatter i januar
måned 2017 indregnet som skatteindtægter i regnskabsåret 2016, da
 Statsrevisorerne beretning SB21/2016 - Bilag 11: Finansministerens redegørelse af 13. oktober 2017
Side 7 af 7
selskabsskatterne vedrører skatteåret 2016. Derimod bliver indbetalte
pensionsafkastskatter i januar 2017, hvor pensionsafkastskatterne vedrører
skatteåret 2016, indregnet som pensionsafkastskatter i regnskabsåret 2017.
Baggrunden for de forskellige principper er, at der er forskellige muligheder for at
opgøre det samlede provenu pålideligt, selvom begge de to angivelser ligger i
januar måned. Dette skal ses i sammenhæng med, at langt den største del af
pensionsafkastskatten angives og indbetales senere end januar måned i det
efterfølgende år. Budgetteringen af pensionsafkastskatten på finansloven foretages
derfor ud fra, hvornår hovedparten af provenuet angives og betales. Denne
praksis har været anvendt siden 2010. Budgettering af selskabsskatter foretages
ikke på samme måde med udgangspunkt i angivelsestidspunktet, da langt
hovedparten beror på aconto betalinger baseret på en forskudsangivelse.
Betalingerne i januar er en frivillig supplerende aconto betaling, der relaterer sig til
de aconto betalinger, der allerede er foretaget i det foregående år, og som derfor
naturligt hører sammen med disse. Indtægtsføringen af selskabsskatter er således
tættere på det faktiske optjeningstidspunkt.
Moderniseringsstyrelsen har orienteret mig om, at de af den grund ikke finder, at
der er tale om en inkonsistent regnskabspraksis, men om et bevidst valg af forskel
i periodiseringen, der beror på, hvorledes de pågældende skatteordninger fungerer
i praksis, herunder mulighederne for pålideligt at opgøre skatteprovenuet for de
pågældende ordninger. Jeg er enig i, at skatteindtægter skal indregnes så tæt på
opgørelsestidspunktet som muligt, men det forudsætter, at de kan opgøres
pålideligt. Moderniseringsstyrelsen indgår gerne i en nærmere dialog med
Rigsrevisionen og Skatteministeriet om regnskabspraksis på skatteområdet.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister