Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

Finansudvalget 2015-16
EB 2015 1
Offentligt

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2015

END ELIG B ETÆNK NING 2015

EN DE LIG B ETÆ N KNING OVE R STATS REGNS K A BE T FOR 2015

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

E-mail: [email protected]

www.ft/dk.statsrevisorerne

ISSN: 0107-0061

ISBN: 978-87-7434-517-6

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆNK NING 2015

EN DE LIG B ETÆ N KNING OVE R STATS REGNS K A BE T FOR 2015

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2015

K Ø B E N H AV N 2017

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B E TÆ NK NING 2015

EN D ELI G BE TÆN KNING OVE R STATS REGNS K ABE T FO R 2 015

INDHOLD

1. Statsrevisorernes indstilling til Folketinget om

godkendelse af statsregnskabet for 2015 ................................................................................................ 5

2. Oplysninger om indhold og opbygning af

Endelig betænkning over statsregnskabet for 2015 ............................................................................. 6

3. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning ................................................................................................. 8

4. Statsrevisorernes besigtigelse af statslig virksomhed og andre aktiviteter ............................ 12

5. Sammensætning af statsrevisorkollegiet i 2014-2018 .................................................................... 19

6. Oversigt over Statsrevisorernes bemærkninger ................................................................................... 20

7. Oplysninger om inhabilitet i enkelte sager ............................................................................................. 23

8. Oversigt over beretninger der er behandlet i Endelig betænkning 2014 .................................... 25

9. Opfølgning på fortsatte beretninger vedrørende tidligere år

..................................................................

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2015

1. STATSR EVIS ORER NE S IND ST IL LI NG

1. Statsrevisorernes indstilling

til Folketinget om godkendelse af

statsregnskabet for 2015

Statsrevisorerne,

22. februar 2017

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

Med afgivelse af denne endelige betænkning over statsregnskabet er revisionen af stats-

regnskabet for finansåret 2015 tilendebragt.

Statsrevisorerne indstiller herefter i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3,

at statsregnskabet for finansåret 2015 godkendes.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 015

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

2. Oplysninger om indhold og opbygning af

Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2015

Statsrevisorerne forelægger med denne

betænkning statsregnskabet for 2015 til

Folketingets beslutning og godkendelse.

Statsrevisorerne afgiver Endelig betænkning

over statsregnskabet for 2015 i henhold til

lov om statsrevisorerne, § 5. Sagerne i denne

betænkning er opdelt efter de ministerområ-

der, som fremgik af statsregnskabet for 2015.

Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2015 indeholder

• Statsrevisorernes indstilling og afgivelses-

bemærkning til Folketinget om godkendel-

se af statsregnskabet for 2015

• Statsrevisorernes afrapportering af deres

besigtigelser af statslig virksomhed og

andre aktiviteter

• Oplysninger om hvordan statsrevisor-

kollegiet har været sammensat i

valgperioden 2014-2018

• Oversigt over Statsrevisorernes bemærk-

ninger til beretningssager, som stats-

revisorerne har fulgt op på siden sidste

Endelige betænkning, dvs. i perioden marts

2016 til februar 2017

• Oplysninger om hvilke statsrevisorer der

har erklæret sig inhabile i hvilke beret-

ningssager

• Oversigt over hvordan Statsrevisorerne har

fulgt op på de beretninger, der er afgivet til

Folketinget i folketingsåret 2015-2016, og

hvilke ministerredegørelser og notater fra

Rigsrevisionen der har ligget til grund for

Statsrevisorernes opfølgning

• Oversigt over hvordan Statsrevisorerne har

fulgt op på de beretninger, der er afgivet til

Folketinget i tidligere år og de fortsatte

notater fra Rigsrevisionen, der har ligget til

grund for Statsrevisorernes opfølgning.

Betænkningen afgives i elektronisk form på

http://www.ft.dk/statsrevisor/20141/

betaenkning/EB2015/index.htm

hvor alle

bemærkninger, ministerredegørelser

og notater fra Rigsrevisionen kan ses.

Statsrevisorerne har afgivet i alt 25 beretnin-

ger til Folketinget vedrørende regnskabsåret

2015. Statsrevisorerne afgav bemærkninger

til alle beretninger. Beretningerne omhandler

undersøgelser af statslig virksomhed mv.,

udarbejdet af Rigsrevisionen, enten efter

Statsrevisorernes anmodning eller på

Rigsrevisionens initiativ. Af de 25 beret-

ninger blev 2 beretninger udarbejdet på

Statsrevisorernes anmodning.

Statsrevisorerne følger op på alle beretninger

på grundlag af ministrenes redegørelser og

rigsrevisors bemærkninger, jf. § 18 i lov om

revision af statens regnskaber mv. Statsrevi-

sorerne har således løbende fulgt op på, om

ministrene har iværksat foranstaltninger, der

er så tilfredsstillende, at sagen kan afsluttes,

eller om den fortsat skal følges op.

Stillingtagen til om beretningssager

afsluttes eller fortsat følges op

Når Statsrevisorerne behandler sager til

denne betænkning, sker det ud fra et princip

om, at der er knyttet statsrevisorbemærknin-

ger til sager, hvor kritik, henstillinger eller

lignende er skønnet påkrævede eller hen-

sigtsmæssige. Undladelse af statsrevisorbe-

mærkning er – alt efter den pågældende

sags karakter – udtryk for, enten at den er

tilfredsstillende afsluttet, at Rigsrevisionen

fortsat følger sagen, eller at den er bragt så

langt frem, som det skønnes muligt under en

rimelig sagsbehandling.

Resultatet af Statsrevisorernes behandling

af sager til Endelig betænkning vil enten

være, at sagen afsluttes uden yderligere

opfølgning eller, at sagens afslutning

udsættes med henblik på en yderligere

afklaring. De fortsatte sager kan fx skyldes,

at der foregår et administrativt udrednings-

arbejde, som skal afsluttes, eller at en

udvikling skal holdes under observation

gennem en længere periode.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆ NKNI NG 20 15

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

Skønner nogen af statsrevisorerne, at en sag,

der omtales i denne betænkning, gør det

påkrævet, at Folketinget træffer en beslut-

ning, kan Statsrevisorerne indstille dette i

forbindelse med, at de afgiver bemærkning

til sagen, jf. lov om statsrevisorerne § 5, stk. 3.

Oplysninger om Statsrevisorernes habilitet

En statsrevisor er inhabil i en revisionssag,

hvis vedkommende har en personlig eller

økonomisk interesse i sagens udfald eller i

samme sag har været repræsentant for

nogen, der har en sådan interesse. Det

gælder også i de tilfælde, hvor en statsrevi-

sors ægtefælle, beslægtede eller besvogre-

de, søskendebørn eller andre nærtstående

har interesse i sagens udfald. Inhabilitet

foreligger også, hvis en statsrevisor deltager

eller har deltaget i ledelsen eller har været

nært tilknyttet en offentlig myndighed,

selskab, en forening eller anden privat

juridisk person, der har særlig interesse i

sagens udfald. Endvidere er en statsrevisor

inhabil, når sagen vedrører revision af en

offentlig myndighed, hvor den pågældende

statsrevisor tidligere har medvirket ved

afgørelser eller ved gennemførelsen af de

foranstaltninger, som revisionssagen

vedrører. Det kan fx være tilfældet, hvis en

statsrevisor er tidligere minister. Set over en

årrække er dette den hyppigste årsag til en

statsrevisors erklæring om inhabilitet.

Endelig er en statsrevisor inhabil, hvis der i

øvrigt kan opstå tvivl om vedkommendes

upartiskhed.

Det er den enkelte statsrevisors ansvar selv

at gøre opmærksom på evt. inhabilitet. Er en

statsrevisor inhabil i forhold til en revisions-

sag, er det fast kutyme, at han/hun ikke

medvirker ved behandlingen af sagen. I

praksis foregår det på den måde, at den

pågældende statsrevisor forlader statsrevi-

sormødet, mens sagen behandles. Oplysnin-

ger om inhabilitet er dels fremgået af de

bemærkninger, som Statsrevisorerne har

haft til de enkelte beretninger, dels fremgår

de af kapitel 7 i denne betænkning.

Særlige regnskaber

Med henblik på at sikre Folketingets indsigt i

de tilfælde, hvor statslige opgaver bliver

henlagt til selskaber og virksomheder uden

for finansloven, men hvor staten fortsat har

ansvar, har Statsrevisorerne og rigsrevisor

direkte adgang til fuldt statsejede aktiesel-

skaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt

har bestemmende indflydelse. For aktiesel-

skaber, der har aktier optaget til notering på

en børsfond, skal rigsrevisor indkræve

regnskaberne gennem vedkommende

minister.

De særligt klassificerede regnskaber for

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og

Politiets Efterretningstjeneste (PET) revide-

res principielt på samme måde som statens

øvrige regnskaber, dvs. at revisionen gen-

nemføres under Statsrevisorernes og

rigsrevisors ansvar. Revisionen af FE og PET

udføres af særligt udpegede medarbejdere i

Rigsrevisionen, som er sikkerhedsgodkendt. I

revisionen af PET medvirker endvidere en

afdelingschef i Justitsministeriet, som

ligeledes er sikkerhedsgodkendt.

Rigsrevisor giver Statsrevisorerne en samlet

årlig orientering om de overordnede resulta-

ter af revisionen. Denne rapportering finder

sted samtidig med, at Rigsrevisionen

rapporterer om den øvrige årsrevision i

beretningen om revisionen af statsregnska-

bet. Rapporteringen er som udgangspunkt

mundtlig og består i, at rigsrevisor i tilfælde,

hvor der ikke er væsentlige kritiske bemærk-

ninger, orienterer Statsrevisorerne om, at der

ikke er særlige bemærkninger. Denne

rapportering omfatter de særlige midler og

FE’s almindelige regnskab, idet revisionen af

PET’s almindelige regnskab forudsættes

rapporteret som en integreret del af rappor-

teringen vedrørende politiets regnskab i

lighed med andre statslige virksomheder.

Hvis rigsrevisor vurderer, at der ved efterret-

ningstjenesternes regnskabsaflæggelse er

væsentlige fejl, at forvaltningen ikke har

været økonomisk hensigtsmæssig, eller at

regler og sædvanlig praksis har været

tilsidesat i et omfang, der sædvanligvis ville

føre til et forbehold eller supplerende

oplysninger i en revisionspåtegning, vil

rigsrevisor særskilt rapportere mere detalje-

ret fra revisionen af disse klassificerede

regnskaber.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆNK NING 2015

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

3. Statsrevisorernes

afgivelsesbemærkning

Statsrevisorerne afgiver denne endelige betænkning over statsregnskabet for 2015 og

indstiller hermed til Folketinget, at statsregnskabet kan godkendes.

Statsrevisorernes indstilling til Folketinget baserer sig på de beretninger fra Rigsrevisionen,

som Statsrevisorerne har afgivet til Folketinget i perioden oktober 2015 – september 2016.

Indstillingen baserer sig også på ministrenes redegørelser til beretningerne, Rigsrevisionens

notater og Statsrevisorernes løbende opfølgning på uafsluttede beretningsager, jf. lov om

statsrevisorerne, § 5. Statsrevisorerne har bestræbt sig på at afklare sagerne bedst muligt og

redegøre for deres endelige stillingtagen i betænkningen.

Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i 2015-2016

Statsrevisorerne har afgivet 25 beretninger til Folketinget, som vedrørte beretnings-året 2015.

Beretninger til Folketinget i perioden oktober 2015 - september 2016:

Beretning 1/2015 om adgangen til it-systemer, der understøtter samfundsvigtige opgaver

Beretning 2/2015 om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA

Beretning 3/2015 om Skatteministeriets økonomistyring

Beretning 4/2015 om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for virksomheder

Beretning 5/2015 om Patientombuddets arbejde med utilsigtede hændelser

Beretning 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder

Beretning 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse

med udviklingsbistanden

Beretning 8/2015 om Forsvarets håndtering af tab og fund af våben og ammunition

Beretning 9/2015 om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på

ca. 1 mia. kr. om året

Beretning 10/2015 om indkøb på Kulturministeriets område

Beretning 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af

udbytteskat

Beretning 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne

Beretning 13/2015 om voksenuddannelsescentrenes administrations- og lønudgifter

Beretning 14/2015 om Beskæftigelsesministeriets implementering af reformer

Beretning 15/2015 om regionernes behandling af voksne patienter med psykiske lidelser

Beretning 16/2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i anlægget af Aarhus

Letbane

Beretning 17/2015 om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde

Beretning 18/2015 om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet

i statsskovene

Beretning 19/2015 om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte udlodningspuljer

Beretning 20/2015 om energibesparelser i staten

Beretning 21/2015 om indsatsen over for anbragte børn

Beretning 22/2015 om gener for trafikanter ved udvidelser af motorveje

Beretning 23/2015 om lønforhold i selvstændige offentlige virksomheder

Beretning 24/2015 om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Beretning 25/2015 om revisionen af statsregnskabet for 2015

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆ NKNI NG 20 15

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

23 af de 25 beretninger er udarbejdet på

Rigsrevisionens initiativ, mens 2 beretninger

er udarbejdet efter anmodning fra Statsrevi-

sorerne. Statsrevisorerne har anmodet om

Beretning 3/2015 om Skatteministeriets

økonomistyring og Beretning 11/2015 om

SKATs forvaltning af og Skatteministeriets

tilsyn med refusion af udbytteskat.

5 ud af de 25 beretninger vedrørende

beretningsåret 2015 er afsluttede i denne

betænkning. Statsrevisorerne har endvidere

behandlet 30 beretninger fra tidligere år,

hvoraf 21 sager er afsluttet, jf. kapitel 9.

3 ud af de 23 beretninger vedrørende

beretningsåret 2014 er afsluttede i denne

betænkning. Statsrevisorerne har endvidere

behandlet 19 beretninger fra tidligere år,

hvoraf 11 sager er afsluttet, jf. kapitel 9.

SKATs drift og styring var ikke tilstrækkeligt

effektiv og sikker. Skatteministeren redegjor-

de over for Statsrevisorerne, at han tog

kritikken meget alvorligt og henviste til, at

der med planen ”SKAT ud af krisen” fra

september 2015 var skabt bred politisk

forståelse for og opbakning til den mangeåri-

ge indsats, der skulle til.

Beretning 6/2015 om SKATs kontrolindsats

over for små og mellemstore virksomheder

fra december 2015 fandt Statsrevisorerne,

at SKATs kontrolindsats i 2014 og 2015 ikke

havde haft en tilfredsstillende virkning i

forhold til, at små og mellemstore virksomhe-

der efterlever reglerne og betaler den skat,

de skal. Statsrevisorerne konstaterede, at

kontrolindsatsen ikke var tilfredsstillende

tilrettelagt.

Statsrevisorerne havde bedt Rigsrevisionen

om at undersøge, hvordan den formodede

svindel med refusion af udbytteskat, som

SKAT anmeldte i august 2015, har kunnet

foregå. I

Beretning 11/2015 om SKATs

forvaltning af og Skatteministeriets

tilsyn

med refusion af

udbytteskat

fra februar 2016

påtalte Statsrevisorerne på det skarpeste, at

SKAT har ført en helt utilstrækkelig kontrol

med udbetalingerne af refusion af udbytte-

skat, og at Skatteministeriets tilsyn havde

været særdeles mangelfuldt.

Statsrevisorerne så i

Beretning 25/2015 om

revision af statsregnskabet for 2015

fra

september 2016 med stor alvor på, at der var

væsentlige kritiske fejl og mangler i Skatte-

ministeriets og SKATs forvaltning. Der var

utilstrækkelig inddrivelse af de offentlige

restancer og uberettiget udbetaling af

udbytteskat. Statsrevisorerne benyttede

deres højeste kritikniveau, da de påtalte og

henledte Folketingets opmærksomhed på, at

SKATs kontroller var så mangelfulde, at der

var risici for yderligere tab for staten ved

andre skattearter, fx selskabsskat, told og

moms.

Samlet set ser Statsrevisorerne - ligesom

sidste år - med stor alvor og bekymring på

SKATs forvaltning. Forvaltningen har svækket

de offentlige finanser ved utilsigtede tab af

indtægter for staten, og den har svækket

tilliden hos borgere og virksomheder til den

offentlige skatteforvaltning. Statsrevisorerne

vil nøje følge indsatsen med at genopbygge

SKAT.

Sager i Endelig betænkning 2015

som Statsrevisorerne gør Folketinget

opmærksom på

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve 11 beretningssager på grund af

deres kritiske og/ eller principielle karakter.

Heraf vedrører de 4 beretningssager skatte-

ministerens område. De ansvarlige ministre

har afgivet redegørelser til Statsrevisorerne

for, hvilke initiativer de vil iværksætte på

baggrund af beretningerne for at imødegå

kritikken og anbefalingerne. Rigsrevisionen

og Statsrevisorerne vil følge op på ministre-

nes initiativer, indtil der er fundet tilfredsstil-

lende løsninger på de påpegede problemer.

Statsrevisorerne har ikke skønnet, at nogen

af sagerne i denne endelige betænkning gør

det påkrævet at indstille til Folketinget at

træffe en beslutning, jf. lov om statsreviso-

rerne, § 5, stk. 3.

Gentagen kritik af SKAT og Skattemini-

steriet – Statsrevisorerne påpeger risici

for yderligere tab for staten ved andre

skattearter

Statsrevisorerne havde bedt Rigsrevisionen

om at undersøge Skatteministeriets økono-

mistyring, fordi der i de senere år var

konstateret en række alvorlige problemer i

Skatteministeriet og i SKATs forvaltning. I

Beretning 3/2015 om Skatteministeriets

økonomistyring

fra november 2015 kritisere-

de Statsrevisorerne skarpt, at Skatteministe-

riet ikke havde sikret rammer og grundlag for

en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NK NING 2015

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

Behov for at styrke statens

tilskudsforvaltning

Staten skal forvalte tilskud effektivt og

korrekt, dvs. forvaltningen skal tilgodese, at

samfundet får mest muligt ud af tilskuds-

midlerne, og forvaltningen skal være i

overensstemmelse med forvaltningsretlige

principper. Tre beretninger giver Statsreviso-

rerne anledning til at pege på et behov for at

styrke tilskudsforvaltningen.

Beretning 13/2015 om voksenuddannelse-

scentrenes administrations- og lønudgifter,

som vedrørte statens tilskud til centrenes

drift, fandt Statsrevisorerne, at alt for

mange voksenuddannelsescentre (VUC’er)

ikke administrerede løn, kørsel, tjenesterej-

ser og repræsentation i overensstemmelse

med statslige regler, gældende overenskom-

ster og de regler, ministeriet havde fastsat.

Statsrevisorerne fandt, at Ministeriet for

Børn, Undervisning og Ligestillings tilsyn

med VUC’erne ikke havde været helt

tilstrækkeligt i forhold til at sikre en spar-

sommelig anvendelse af statens tilskud.

Statsrevisorerne kritiserede i

Beretning

17/2015 om tilskudsforvaltningen i landbru-

gets fonde,

at Miljø- og Fødevareministeriet

ikke havde sikret en effektiv og korrekt

forvaltning i landbrugets fonde. Fondene

havde ikke forvaltet i overensstemmelse

med forvaltningsretlige regler og principper

om fx lige og ensartet behandling af

ansøgere og god tilskudsforvaltning.

Ministeriets tilsyn havde hverken fulgt op på,

om ordningen havde den ønskede samfunds-

mæssige effekt, eller om fondenes tilskuds-

forvaltning havde været effektiv og korrekt.

Beretning 19/2015 om Kulturministeriets

forvaltning af udvalgte udlodningspuljer

omhandlede ministeriets forvaltning af

tilskud fra udlodningspuljerne (tidligere

tips- og lottomidler). Statsrevisorerne

kritiserede skarpt, at Kulturministeriets i en

række tilfælde havde tilsidesat grundlæg-

gende principper om saglighed og ligebe-

handling i forvaltningen af de 3 udlodnings-

puljer. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at

Kulturministeriet havde bevilget en del af

udlodningsmidlerne til sig selv og uden

hjemmel havde forøget ministerområdets

bevillinger. Ministeriet havde således ikke

givet Finansudvalget fyldestgørende

oplysninger om, at udlodningsmidlerne havde

finansieret driftsopgaver i Kulturministeriet

og dets institutioner, der burde have været

finansieret af en driftsbevilling på finanslo-

ven.

Behov for at styrke sikkerhed og

brugervenlighed i statslig it

Digitalisering er en vigtig måde at forny og

effektivisere den offentlige sektor på. To

beretninger giver imidlertid Statsrevisorerne

anledning til at påpege et behov for at styrke

sikkerheden og brugervenligheden i statslige

it- og digitaliseringsløsninger.

Beretning 1/2015 om adgangen til it-syste-

mer, der understøtter samfundsvigtige

opgaver

fandt Statsrevisorerne det kritisa-

belt og foruroligende, at en række samfunds-

vigtige opgaver var udsat for alvorlige

it-sikkerhedsmæssige risici, der kunne true

opgavernes løsning og kompromittere

fortrolige data. Statsrevisorerne fremhæve-

de, at ingen af de 6 undersøgte institutioner

havde håndteret de udvidede administrator-

rettigheder med den nødvendige professio-

nalisme.

Statsrevisorerne fandt det i

Beretning

4/2015 om brugervenligheden af offentlig

digital selvbetjening for virksomheder

utilfredsstillende,

at ingen af de undersøgte

digitale selvbetjeningsløsninger for virksom-

heder var tilstrækkeligt brugervenlige fra

start til slut. Statsrevisorerne gentog deres

bemærkning (fra Beretning 1/2013 om

brugervenlighed og brugerinddragelse i

offentlige digitale løsninger), at når det

offentlige stiller krav om, at brugerne skal

anvende digitale løsninger, er det afgørende,

at løsningerne er brugervenlige. Manglende

brugervenlighed medfører spild af tid og

ressourcer hos både borgere, virksomheder

og offentlige myndigheder.

Beretningen har bl.a. givet Digitaliseringssty-

relsen i samarbejde med Erhvervsstyrelsen

anledning til at udarbejde en fællesoffentlig

brugertest, der dækker selvbetjening på

tværs af sammenhængende løsninger.

Generelle problemstillinger i forbindelse

med implementering af reformer

To beretninger har gjort Statsrevisorerne og

Folketinget opmærksom på, at der i forbin-

delse med implementering af større reformer

bør være fokus på at få udstedt bekendtgø-

relser og vejledninger i tide og få administra-

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2015

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

tionen på plads, når nye reformer skal

iværksættes. Endvidere bør ministerierne

sikre et grundlag for at evaluere, om refor-

merne har haft den ønskede effekt.

Beretning 14/2015 om Beskæftigelsesmi-

nisteriets implementering af reformer

fandt

Statsrevisorerne det ikke tilfredsstillende, at

Beskæftigelsesministeriet først meget sent

sørgede for et sikkert grundlag for kommu-

nernes udmøntning af reformerne i praksis.

Kommunerne havde derfor haft vanskeligt

ved at sagsbehandle og yde borgerne en

korrekt og effektiv vejledning i den første tid

efter reformernes ikrafttræden.

Statsrevisorerne fandt det i

Beretning

21/2015 om indsatsen over for anbragte

børn kritisabelt,

at Social- og Indenrigsmini-

steriet ikke i tilstrækkelig grad havde

understøttet, at kommunernes sagsbehand-

ling i forhold til anbringelse af børn var blevet

bedre, eller at indsatsen havde haft den

tilsigtede effekt. Statsrevisorerne fandt, at

Social- og Indenrigsministeriet ikke i

tilstrækkelig grad havde understøttet, at

kommunerne indfriede Anbringelsesrefor-

mens formål.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆNK NING 2015

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

4. Statsrevisorernes besigtigelse af

statslig virksomhed og andre aktiviteter

Statsrevisorernes besigtigelse af udvik-

lingsbistand i Ghana og møde med

Ghanesiske kollegaer i Accra

Statsrevisorerne besigtigede dansk udvik-

lingsbistand i Ghana den 14.- 21. august

2016.

Ved besøg på steder ønsker Statsrevisorerne

at se institutioner, realiserede og igangvæ-

rende projekter samt møde relevante

medarbejdere og samarbejdspartnere for at

få et indtryk af de forskellige aktiviteter og

de betingelser, hvorunder statslig virksom-

hed bliver udført.

Det officielle udviklingssamarbejde mellem

Danmark og Ghana blev påbegyndt i 1957.

Ghana blev programsamarbejdsland i 1989.

Fra 1992 blev et mere omfattende samarbej-

de mellem Ghana og Danmark indledt, og i

1993 blev en ”Landestrategi for dansk

bilateral bistand til Ghana” udarbejdet. I

2013 blev det besluttet, at udviklingssamar-

bejdet mellem Danmark og Ghana gradvist

skulle udfases frem mod 2020, idet Ghana

havde udviklet sig til et stabilt demokrati

med høje vækstrater. Ghanas bruttonational-

produkt (BNP) pr. indbygger var således

steget fra 2.742 kr. i midt 1990’erne til 12.643

kr. i 2014, ligesom andelen af befolkningen,

der var fattig, var faldet fra 51,7 % i 1998 til

24,2 % i 2014. Ræsonnementet for den

danske udfasning var derfor, at Ghana med

opnåelse af status som lavere mellemind-

komstland i 2010 havde bevæget sig væk fra

den gruppe af lande, som Danmark arbejder i

for at afhjælpe fattigdom. Dog er der fortsat

store udfordringer i Ghanas økonomi, idet

væksten de senere år er faldet, så den i 2015

var 3,9 %, og inflationen var på 18,5%,

ligesom der er stor offentlig gæld. I stedet for

et donorsamarbejde mellem Danmark og

Ghana er det besluttet, at arbejde frem mod

et mere strategisk partnerskab baseret på

fælles politiske værdier og med større fokus

på politisk og kommercielt samarbejde.

Formålet med rejsen var, ud over at besigtige

dansk udviklingsbistand bl.a. inden for

sundhedssektoren, at drøfte den danske

udfasning af bistanden frem mod 2020 med

samarbejdspartnere og repræsentanter fra

regeringen samt det fremtidige samarbejde

mellem Danmark og Ghana. Herudover ville

Besøg på projekt i Biriwa,

der støttes af fonden for

fortalervirksomhed for

erhvervsorganisationer

(BUSAC) ”BIRIWA MARKET

WOMEN ASSOCIATION”

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NKN ING 2 015

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Tørring af fisk i Biriwa havn

Statsrevisorerne besigtige og have indblik i

dansk støttet humanitær bistand via FN

samt kommercielle interesser inden for

sektorer med vigtig synergi til danske

kommercielle styrkepositioner. Statsreviso-

rerne behandlede forud for rejsen Rigsrevisio-

nens notat af 7. juni 2016 om revisionen af

udviklingsbistanden til Ghana i perioden

2013-2015.

Statsrevisorerne indledte med at holde et

møde med Ghanas sundhedsminister

Alexander Segbefia. Her drøftede man

resultaterne af den danske bistand til

sundhedssektoren i Ghana og fremtidsper-

spektiverne for sektoren efter den danske

udfasning af bistanden. Statsrevisorerne

kunne konstatere, at resultaterne i sund-

hedssektoren inden for områder med særlig

dansk fokus har været positive. Fx er:

børnedødeligheden for børn under 5 år faldet

fra 119 til 60 pr. 1000 børn, spædbarnsdøde-

ligheden er faldet fra 66 til 41 pr. 1.000 børn

og mødredødeligheden er faldet fra 760 til

380 i perioden fra midt 1990’erne til 2014.

Sundhedsministeren understregede, at selv

om det er et mere velfungerende sundheds-

system, Danmark og andre donorer efterlader

Ghana med, er der fortsat udfordringer.

Ghana bruger fx næsten 95 % af sit sund-

hedsbudget på lønninger og er derfor fortsat

afhængig af donorerne for at kunne finansie-

re aktiviteter som vaccinationskampagner,

udstyr m.m. Som led i besigtigelsen af

sundhedsprogrammet besøgte statsreviso-

rerne et danske støttet undervisningshospi-

tal og en sundhedsklinik.

For at få et indblik i Ghanas handel med

omverdenen og landets transition fra

udviklingsøkonomi til mellemindkomstland,

blev der holdt møde med Mærsk, og APMT

containerdepot ved havnen i Tema blev

besigtiget. Opførelsen af havnen har modta-

get dansk støtte gennem Investeringsfonden

for Udviklingslande (IFU).

Endelig omfattede rejsen møder med den

ghanesiske rigsrevisor samt repræsentanter

for de ghanesiske statsrevisorer. Formålet

med disse møder var dels at drøfte resulta-

terne af det danske udviklingssamarbejde og

de generelle betingelser for effektiv og

rettidig revision og opfølgning på revision

samt at søge inspiration og få et indblik i

måden, hvorpå den statslige revision i Ghana

arbejder. Endelig besigtigede Statsrevisorer-

ne Egyeikrom flygtningelejren, som drives af

FN (UNHCR) og den ghanesiske regering, for

at få yderligere indsigt i Danmarks humani-

tære bistand i et nærområde. Flygtningelej-

ren huser knap 2.300 flygtninge fra Elfen-

benskysten.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NKNI NG 20 15

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Statsrevisorerne har via de besigtigede

aktiviteter og møder samlet set fået et

positivt indtryk af de danske udviklingsakti-

viteter i Ghana og af den gradvise udfasning

af dansk udviklingsbistand til Ghana frem

imod 2020. Dette indtryk udelukker ikke, at

egentlige evalueringer af udviklingsbistan-

den til Ghana vil vise, at bistanden og

udfasningen kunne have været ydet anderle-

des eller bedre.

Det er Statsrevisorernes opfattelse, at der i

transformationen på vej mod udfasningen af

den danske udviklingsbistand i Ghana er

fokus på måden, hvorpå bistanden udfases,

så de positive resultater af bistanden

bevares og føres videre af den ghanesiske

regering. Samtidig har Statsrevisorerne på

baggrund af besigtigelsesrejsen bl.a. noteret

sig, at der er muligheder for et mere strate-

gisk partnerskab mellem Danmark og Ghana,

der fokuserer på kommercielt samarbejde og

fælles politiske værdier.

Statsrevisorerne erfarede på besigtigelses-

rejsen til Ghana ikke forhold, som nødvendig-

gjorde, at rigsrevisor eller udenrigsministeren

afgav yderligere oplysninger til Rigsrevisio-

nens notat om revisionen af udviklingsbi-

standen til Ghana i perioden 2013-2015.

Statsrevisorernes besigtigelse af grænse-

kontrol i Sønderjylland, asylcentre og

integrationsindsatsen

Statsrevisorerne besigtigede den 11.-12. maj

2016 politiets grænsekontrol og Udlændin-

gestyrelsens behandling af asylsøgere.

Besigtigelsen omfattede Justitsministeriets

og Udlændinge-, Integrations- og Boligmini-

steriets områder. Formålet var bl.a. at følge

op på

Beretning 8/2014 om integrationsind-

satsen

Beretning 12/2007 om effekten af

integrationsindsatsen over for nyankommne

udlændinge.

Ved behandlingen af beretning

8/2014 den 25. februar 2015 havde Statsre-

visorerne bl.a. kritiseret, at kommunerne ikke

i alle tilfælde levede op til integrationslovens

bestemmelser, og at ministerierne ikke

systematisk fulgte op på, om integrationen

af flygtninge og familiesammenførte skete i

overensstemmelse med integrationsloven,

mens Statsrevisorerne ved behandlingen af

beretning 12/2007 den 21. maj 2008 bl.a.

kritiserede, at det stadig ikke var muligt fuldt

ud at måle og opgøre effekterne af integrati-

onsindsatsen.

Programmet for turen omfattede besigtigel-

se af grænsekontrol ved den dansk-tyske

grænse og forskellige typer af asylcentre,

drevet af forskellige operatører: udsendelses-

centre, opholdscentre samt særlige centre

for bl.a. uledsagede mindreårige børn – samt

besøg i en række kommuner.

Grænsekontrolpost ved

Frøslev

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆ NKNI NG 20 15

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Politiet forklarer Stats-

revisorerne om grænsekon-

trol

På Justitsministeriets område besøgte Stats-

revisorerne motorvejsgrænseovergangen ved

Frøslev, hvor de fik lejlighed til at se grænse-

kontrollen udført i praksis. Ved besøget holdt

Rigspolitiet og Syd- og Sønderjyllands politi

en række oplæg bl.a. om, hvordan den

stikprøvevis grænsekontrol fungerer i

Sønderjylland og kontrollens foreløbige

resultater. Statsrevisorerne fik et godt

indblik i grænsekontrollens omfang og

tilrettelæggelse. På den baggrund noterede

Statsrevisorerne sig, at det endnu var for

tidligt at vurdere, hvilken effekt grænsekon-

trollen har i forhold til illegal indrejse,

menneskesmugling og grænseoverskridende

kriminalitet. Statsrevisorerne kunne dog med

tilfredshed konstatere, at samarbejdet

mellem de danske og tyske myndigheder var

velfungerende. Departementschef Barbara

Bertelsen, politidirektør Svend Larsen og

politidirektør Jørgen Meyer m.fl. deltog i

denne del af besigtigelsen.

Statsrevisorerne besigtigede Udlændinge-

styrelsens og forskellige operatørers opgaver

med at indkvartere asylansøgere. Statsrevi-

sorerne besøgte Beredskabscenter Herning,

Udrejsecenter Kærshovedgård, Asylcenter

Jelling I og Børnecenter Tønder samt Tønder

og Sønderborg kommuner, hvor Statsreviso-

rerne fik oplæg om kommunernes integrati-

onsindsats. Statsrevisorerne noterede sig, at

den store variation i antallet af asylsøgere

forudsætter stor fleksibilitet i kapaciteten,

og at kapacitetstilpasningen har været en

udfordring, særligt for operatørerne. For så

vidt angår kommunernes måde at løse

integrationsopgaven på, noterede Statsrevi-

sorerne sig, at der var stor forskel på, hvordan

kommunerne løste integrationsopgaven, og

at det på sigt ville være oplagt at sammen-

ligne opgaveløsningen.

Statsrevisorerne erfarede under besigtigel-

sen ikke forhold, som nødvendiggjorde

opfølgning ud over den lovbestemte opfølg-

ning på

Beretning 8/2014 om integrations-

indsatsen.

Folkemøde på Bornholm

Statsrevisorerne deltog i juni 2016 i Folkemø-

det på Bornholm. Under overskriften ”Har vi

en offentlig forvaltning som vi kan have tillid

til?” havde Statsrevisorerne, rigsrevisor Lone

Strøm og ombudsmand Jørgen Steen

Sørensen arrangeret et møde på Danchells

anlæg, hvor Elisabet Svane, forfatter,

journalist og politisk redaktør den 17. juni kl.

15-17 styrede debat og spørgsmål fra

tilhørerne under overskrifterne:

• Tillid er godt, men er kontrol bedre?

• Skaber den ny offentlighedslov tillid til

forvaltningen?

• Har borgerne tillid til SKAT?

• Er der tillid mellem politikere og

embedsmænd?

Fokus i debatten var særligt rettet mod nogle

af de konkrete sager, som havde fyldt meget

i årets løb. Særligt SKAT kom til at fylde

meget. Rigsrevisor fortalte om undersøgel-

serne på SKATs og Skatteministeriets

område og fokuserede særligt på sagen

omkring fejlagtig udbetaling af 9,1 milliard

kr. i refusion af udbytteskat, mens ombuds-

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆN KNI NG 201 5

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

manden kommenterede på, hvordan sagerne

i SKAT så ud fra hans bord. Flere andre sager

blev debatteret livligt under den 2 timer

lange seance, bl.a. sagen om den store

budgetoverskridelse i forbindelse med Melodi

Grand Prix i København og etableringen af

Aarhus Letbane. Endelig blev samspillet

mellem politikere og embedsmænd debatte-

ret på baggrund af Bo Smith-udvalgets

anbefalinger, og publikum fik lejlighed til at

stille magtens kontrollanter spørgsmål til

dagens debatemner og om deres syn på

tilstanden i den offentlige sektor.

parlament. Sekretariatschefen holdt et

oplæg for delegationen, som omhandlede

den parlamentarisk revision, herunder

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

Besøg fra udlandet

Statsrevisorernes Sekretariat har i februar og

december 2016 holdt oplæg for embeds-

mænd fra udviklingslande, der er på studie-

ophold ved Danida Fellowship Centre.

Formålet med oplæggene var at give de

studerende indsigt i og viden om god

regeringsførelse og den statslige revisions-

ordning i Danmark.

De færøske lagtingsrevisorer: Jonleif

Johannesen, Oluva Klettsgard, Magnus

Rasmussen, Jørgen Niclasen og landsrevisor

Beinta Dam besøgte Statsrevisorerne i

februar 2016. Ved besøget fik lagtingsreviso-

rerne, som var forholdsvis nyudnævnte, og

Statsrevisorerne mulighed for at dele viden

og erfaringer.

I juni 2016 tog Statsrevisorernes Sekretariat

imod Frederik Schmidt, som var nyudnævnt

sekretær for revisionsudvalget i Grønlands

parlament, Inatsisartut. Ved besøget

drøftede man sekretariatsbetjeningen af

Statsrevisorerne, arbejdsformer, samarbej-

det, ligesom den grønlandske revisionsord-

ning blev drøftet. I januar 2017 besøgte

formand Nivi Olsen, medlem Ineqi Kielsen og

sekretær Frederik Schmidt fra det grønland-

ske revisionsudvalg Statsrevisorerne.

Programmet for dagen omfattede både et

oplæg ved sekretariatschefen om den

statslige revisionsordning i Danmark og

drøftelser med formanden og næstforman-

den for de danske statsrevisorer. Særlig

fokus i drøftelserne var udviklingen i den

grønlandske revisionsordning, og hvordan

denne kunne understøttes bedst muligt.

I november 2016 havde Statsrevisorernes

Sekretariat besøg af en delegation af

embedsmænd fra det vietnamesiske

Netværk for parlamentariske revisionsor-

ganer i Norden og deres sekretariater

I 2010 besluttede Statsrevisorernes formand

og hans finske og norske kollegaer, at man

burde havde et nordisk netværk for parla-

mentariske revisionsorganer og deres

sekretariater, så man kunne udveksle viden

og erfaringer. De parlamentariske revisions-

opgaver og funktioner er så unikke, at

inspiration til udvikling af bedste praksis må

søges hos tilsvarende revisionsorganer i

andre lande.

Sekretariatschefen og souschefen deltog i et

møde 26.-27. september 2016 i Helsinki med

deltagere fra 7 nordiske lande. Hovedformå-

let med mødet var, at forberede det næste

seminar for politikerne. Seminaret afholdes i

Stockholm i marts 2017. Derudover blev det

bl.a. drøftet, hvordan fortrolige oplysninger

håndteres i de respektive sekretariater.

Sekretariatschefen gav en præsentation af

databasen, som indeholder data om de

nordiske revisionsordninger, herunder

beskriver ligheder og forskelle.

Møder med Folketingets udvalg

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har

deltaget i møder med 2 af Folketingets udvalg

på baggrund af beretninger, som Statsreviso-

rerne har behandlet.

Skatteudvalget mødtes med Statsrevisorerne

den 19. maj 2016. Skatteudvalget havde

anmodet Statsrevisorerne om en teknisk

gennemgang af beretning 11/2015 om SKATs

forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med

refusion af udbytteskat og Statsrevisorernes

generelle syn på tilstanden i SKAT og Skatte-

ministeriet. Mødet fandt sted den 19. maj

2016.

Efter anmodning fra Folketingets Beskæftigel-

sesudvalg lavede Statsrevisorerne en teknisk

gennemgang af beretning 14/2015 om

Beskæftigelsesministeriet implementering af

reformer. Mødet fandt sted den 4. maj 2016.

Statsrevisorernes interne temadebatter

Statsrevisorerne afholdt en intern temade-

bat den 26. april 2016, hvor Statsrevisorer-

nes målsætninger for 2014-2018 blev

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B E TÆ NK NING 2015

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

drøftet. Fokus i drøftelserne var på, om

målsætningerne skulle justeres eller fornys

og på, hvilke konkrete initiativer der skulle

iværksættes inden for Statsrevisorernes

indsatsområder. Målsætningerne er pejle-

mærker for indsatsen fremover, og kollegiet

vil løbende følge op på, i hvilken udstrækning

målsætningerne indfries. Statsrevisorernes

justerede målsætninger er:

”Statsrevisorerne vil sikre, at den statslige

revision er troværdig og har gennemslags-

kraft.

Derfor vil Statsrevisorerne:

• Vise åbenhed

• Styrke respekten for og nytteværdien af

den statslige revisions arbejde

• Styrke Statsrevisorernes normdannende

profil

• Udvikle Statsrevisorernes arbejdsform og

være åbne over for at lære af andres

erfaringer”.

Målsætningerne er offentliggjort på Statsre-

visorernes hjemmeside.

Statsrevisorernes anden temadebat blev

afholdt den 9. november 2016 og handlede

om effektiviseringer og reformer i den

offentlige sektor. Baggrunden for valget af

dette tema var, at Statsrevisorerne har

behandlet en række beretninger fra Rigsrevi-

sionen, som viste, at langt fra alle reformer,

omorganiseringer og forandringer i den

offentlige sektor gav så store effektivise-

ringsgevinster som forudsat. Statsrevisorer-

ne ønskede derfor bl.a. at drøfte spørgsmål

og få input til, hvad der kendetegnede

succesfulde reformer og forandringsprojek-

ter, og hvilke forestillinger man byggede

arbejdet med reformer, forandringer og

effektiviseringer på.

Til at belyse temaet var der oplæg fra 3

oplægsholdere. Jørgen Grønnegård Christen-

sen, professor emeritus fra statskundskab i

Århus, fortalte om sit syn på vilkår og

muligheder for at skabe effektiviseringer og

reformer i den offentlige sektor. Poul

Taankvist, direktør i Moderniseringsstyrelsen

under Finansministeriet fortalte, hvordan

Moderniseringsstyrelsen arbejder med

effektiviseringer, i den offentlige sektor og

inden for Finansministeriets område. Ulrik

Westergaard Knudsen, departementschef i

Udenrigsministeriet, fortalte om de effektivi-

seringsrunder, reformer og forandringer, som

man har været igennem i Udenrigsministeri-

et, og hvilke erfaringer man havde gjort sig.

Pressemøder

Statsrevisorerne holdt pressemøde i februar

2016 om

Beretning 11/2015 om SKATs

forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn

med udbytteskat

og i december 2016 om

Beretning 7/2016 om SKATs kontrol

med

udbetaling af negativ moms. Statsrevisorer-

ne havde taget initiativ til pressemødet, da

der var tale om beretninger med komplekst

indhold, og da der var tale om stofområder

med væsentlig mediebevågenhed. Statsrevi-

sorernes pressemøder omhandlede alene den

politiske vurdering af beretningerne.

Faglig evalueringsdag i Rigsrevisionen

Statsrevisorerne deltog i Rigsrevisionens

faglige evalueringsdag den 23. januar 2017,

hvor der var lejlighed til at møde evaluatorer-

ne af Rigsrevisionens beretninger fra 2015.

Der blev afgivet skriftlige evalueringer af

professorerne Hanne Foss Hansen, Karsten

Revsbech, Torben M. Andersen, Pernille

Kræmmergaard og Lotte Jensen. Rigsrevisor

bød velkommen til dagen, mens Statsreviso-

rernes formand holdt et indlæg om Statsrevi-

sorernes syn på Rigsrevisionens revision af

statslig økonomistyring.

Jubilæer

Den 1. november 2016 fejrede formand Peder

Larsen (SF) sit 25 års jubilæum som statsre-

visor – heraf 18 år som formand for Statsrevi-

sorerne. Dagen blev markeret ved en frokost

og reception i Folketinget.

Statsrevisorernes Sekretariat fejrede 50 års

jubilæum den 1. oktober 2016. Dagen blev

markeret ved en frokost med Folketingets

formand, direktør, statsrevisorerne, rigsrevi-

sor og nuværende samt tidligere medarbej-

dere i sekretariatet.

Andre møder

Sekretariatschefen og 2 kontorchefer fra

Rigsrevisionen afholdt den 22. september

2016 kursus for Folketingets udvalgsafdeling

i evalueringsmetoder. Formålet med kurset

var bl.a. at give eksempler mv på, hvordan

beretningerne kan anvendes i udvalgenes

arbejde med overvågning af lovgivningen og

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆN KNI NG 201 5

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

med at forstå og forklare indhold og kritik i

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens

beretninger

Formanden og rigsrevisor deltog den 23.-24.

januar 2017 i Præsidiets konference om nye

arbejdsformer. Formanden og rigsrevisor var

inviteret til at deltage under punktet

”Parlamentariske undersøgelser”.

Sekretariatet havde den 25. oktober 2016

besøg af nye medarbejdere fra Rigsrevisio-

nen, som fik en orientering om Statsreviso-

rernes og Sekretariatets arbejde.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NKNI NG 20 15

5 . S A M M E N S Æ T N I N G A F S TAT S R E V I S O R KO L L E G I E T

5. Sammensætning af

statsrevisorkollegiet i 2014-2018

Folketinget valgte på sit møde 11. juni 2014 følgende til statsrevisorer og stedfortrædere for

perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2018, jf. lov om statsrevisorerne og folketings-

beslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed:

Statsrevisorer

Peder Larsen (udpeget af SF)

Henrik Thorup (udpeget af DF)

Kristian Jensen (V)

Klaus Frandsen (udpeget af RV)

Lennart Damsbo-Andersen (S)

Lars Barfoed (K)

Stedfortrædere

Jonas Dahl (SF)

Peter Skaarup (DF)

Inger Støjberg (V)

Jane Alrø Sørensen (SF, udpeget af RV)

Henrik Dam Kristensen (S)

Brian Mikkelsen (K)

Statsrevisorerne konstituerer sig årligt, senest 12. oktober 2016 med Peder Larsen (SF) som

formand og Henrik Thorup (DF) som næstformand.

Socialdemokraterne udpegede med virkning fra 24. oktober 2014 Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

som stedfortræder for den resterende del af indeværende funktionsperiode i stedet for Henrik

Dam Kristensen (S).

Efter at Kristian Jensen (V) og Inger Støjberg (V) blev udnævnt som ministre den 28. juni 2015,

valgte Folketinget Søren Gade (V) som statsrevisor fra 28. juli 2015 for den resterende del af

funktionsperioden og Jakob Ellemann-Jensen (V) som ny stedfortræder.

Medlem af Folketinget Simon Emil Ammitzbøll (LA) blev udpeget som ny statsrevisor fra

1. oktober 2016 i stedet for Lars Barfoed (K). Samtidig blev folketingsmedlem Leif Mikkelsen

(LA) udpeget som ny stedfortræder for Brian Mikkelsen (K). Efter at Simon Emil Ammitzbøll (LA)

blev udpeget som økonomi- og indenrigsminister fra 28. november 2016, udpegede Liberal

Alliances folketingsgruppe fra 1. december 2016 medlem af Folketinget Villum Christensen (LA)

som statsrevisor i den resterende periode.

Den socialdemokratiske folketingsgruppe udpegede pr. 1. januar 2017 medlem af Folketinget

Henrik Sass Larsen (S) som statsrevisor i den resterende funktionsperiode i stedet for Lennart

Damsbo-Andersen (S).

Sekretariatschef Gitte Korff er leder af Statsrevisorernes Sekretariat med souschef Morten

Brædstrup-Holm som stedfortræder.

Statsrevisorerne, den 22. februar 2017

Peder Larsen (udpeget af SF), formand

Henrik Thorup (udpeget af DF), næstformand

Klaus Frandsen (udpeget af RV)

Søren Gade (V), MF

Henrik Sass Larsen (S), MF

Villum Christensen (LA), MF

Stedfortrædere

Jonas Dahl (SF), fhv. MF

Peter Skaarup (DF), MF

Jane Alrø Sørensen (SF, udpeget af RV)

Jakob Ellemann-Jensen (V), MF

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), MF

Leif Mikkelsen (LA), MF

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NK NING 2015

6. OVERS IGT OVER STATREVIS ORE RNES BE MÆ R K NING E R

6. Oversigt over

Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorerne har som led i opfølgningen afgivet bemærkninger til følgende beretninger:

Beretninger vedrørende 2005

Beretning nr. 17/2005 om indsatsen mod momskarruselsvindel

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende:

at der er etableret et dækadresseregister, som SKAT siden udgangen af 2015 har

kunnet anvende i indsatsen mod momskarruselsvindel og

at Erhvervsstyrelsen og SKAT har etableret et samarbejde om at drive registret.

Statsrevisorerne vurderer dog, at etableringen af dækadresseregistret har taget unødig

lang tid. Det har taget 9 år at etablere registret, hvilket er meget utilfredsstillende.

Statsrevisorerne, den 14. december 2016

Beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Statsrevisorerne konstaterer, at regionerne i højere grad end tidligere bruger elektroni-

ske patientjournaler på sygehusene, men konstaterer samtidig at der fortsat er behov for

forbedringer.

Statsrevisorerne afslutter ikke sagen, idet de fortsat vil følge op på regionernes

anvendelse af elektroniske patientjournaler og opfyldelse af mål for den kliniske arbejds-

plads, bl.a. målene om:

At information skal overføres elektronisk ved overførsel af patientbehandlinger mellem

forskellige enheder

At medicinkort skal være afstemt, når patienter udskrives

At 80 % af indkaldelsesbrevene til ambulante undersøgelser og indlæggelser skal

sendes elektronisk

At patienterne skal være tidstro registreret ved udskrivelsen.

Statsrevisorerne forventer, at der fortsat vil være en nationalt forpligtende styring,

koordinering og prioritering på sundheds-it-området.

Statsrevisorerne, den 22. februar 2017.

Beretning nr. 11/2010 om DRG-systemet

Formålet med beretning 11/2010 om DRG-systemet var at undersøge, om Sundheds- og

Ældreministeriet og regionerne sikrer, at data til udregning af DRG-taksterne har en

tilfredsstillende kvalitet. DRG-taksterne bruges bl.a. i den økonomiske styring af de

offentlige sygehuse.

Statsrevisorerne konstaterer, at arbejdet med at kvalitetssikre data til udregning af

DRG-taksterne er en kompleks opgave, der har taget meget lang tid.

•

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NK NING 2015

6 . OVERS IGT OVER STATR EVIS ORER NES BE MÆ R K NING E R

5 år efter at beretningen blev afgivet, konstaterer Statsrevisorerne således, at ministeri-

et og regionerne har taget en række initiativer, bl.a. det nye sundhedsdataprogram, til at

forbedre kvaliteten af de data og registreringer, som ligger til grund for DRG-systemet og

Landspatientregisteret.

Statsrevisorerne følger sagen, idet de bemærker, at en række af initiativerne endnu ikke

er fuldt ud implementerede, hvorfor der fortsat udestår et arbejde med kvalitetssikring

af data til udregning af DRG-taksterne.

Statsrevisorerne, den 12. oktober 2016.

Beretninger vedrørende 2011

Beretning nr. 13/2011 om indkøb af sygehusmedicin

Statsrevisorerne anmodede i 2011 om denne undersøgelse af indkøb af sygehusmedicin

på baggrund af oplysninger om, at medicinen kunne indkøbes til lavere priser, bl.a. i

Norge og England.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet, Danske

Regioner og Lægemiddelindustriforeningen har indgået en ny prisaftale pr. 1. april

2016, der skal sikre indkøb af sygehusmedicin til lavest mulige priser.

Aftalen sikrer dels 10 % reduktion af listepriserne på eksisterende sygehusmedicin,

dels at listepriserne på ny sygehusmedicin er på niveau med den gennemsnitlige pris i

Sverige Norge, Finland, Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland, Irland og Østrig.

Statsrevisorerne, den 9. august 2016.

Beretninger vedrørende 2013

Beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre

Statsrevisorerne afslutter sagen og konstaterer med tilfredshed, at Beretning 8/2013

om kvindekrisecentre har haft en positiv effekt.

Social- og Indenrigsministeriet har således præciseret over for kommunerne, hvilke for-

pligtelser kommunerne har over for kvinder og børn på krisecentre, og der er ved lov

etableret en orienteringspligt fra krisecentre til kommuner med henblik på at fremme

en tidlig og koordineret indsats.

Social- og Indenrigsministeriet har også gennemført en omfattende evaluering af krise-

centrenes indsats, der bl.a. viser, at indsatsen har en positiv effekt i forhold til at

hjælpe kvinder til en tilværelse uden vold.

Statsrevisorerne, den 30. marts 2016.

Beretning nr. 19/2013 om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af

statsforvaltningerne

Statsrevisorerne afslutter ikke sagen. Statsrevisorerne vil fortsat følge, om

Ankestyrelsen i 2017 opfylder målet om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13

uger på klagesager på det sociale område og på beskæftigelsesområdet.

Statsrevisorerne, den 22. februar 2017.

Beretninger vedrørende 2014

Beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT – mere end 12 år efter at man

fik opgaven med at inddrive alle offentlige restancer – stadig ikke har et mål på finans-

loven, der er dækkende for SKATs inddrivelsesarbejde.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B E TÆNK NIN G 2015

6. OVE RS IGT OVER STATREV IS ORE RNES BE MÆ R KNI NG E R

Konsekvensen er, at det ikke er gennemskueligt, hvordan restancerne udvikler sig, og

hvilken effekt SKATs inddrivelsesarbejde har.

Statsrevisorerne vil i de årlige beretninger om revision af statsregnskabet fortsat følge

udviklingen restancerne samt Skatteministeriets arbejde med at forbedre finans-

lovsmålet på inddrivelsesområdet.

Statsrevisorerne, den 22. juni 2016.

Beretning nr. 17/2014 om satspuljen

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har iværksat en række

initiativer, der skal sikre en mere sikker, automatiseret og gennemsigtig administration

af satspuljen.

Statsrevisorerne finder det også tilfredsstillende, at Finansministeriet, Sundheds- og

Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Børne- og Socialministeriet fremover vil

indsamle tværgående viden om anvendelsen og effekten af projekter, der er finansieret

af satspuljemidler.

Statsrevisorerne, den 22. februar 2017.

Beretninger vedrørende 2015

Beretning nr. 1/2015 om adgangen til it-systemer der understøtter samfunds-

vigtige opgaver

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at alle de berørte ministre og institutioner

har anerkendt alvoren i de problemstillinger vedrørende it-sikkerhed, som beretningen

har påpeget.

Institutionerne har hurtigt rettet op på de konstaterede mangler i forhold til de udvidede

administratorrettigheder til it-systemer og data, der understøtter samfundsvigtige

opgaver.

Statsrevisorerne afslutter beretningssagen, idet Rigsrevisionen som led i it-revisionen

fortsat vil følge op på, hvordan initiativerne bliver gennemført og virker i praksis.

Statsrevisorerne skal pege på muligheden for læring i denne beretning og vigtigheden af,

at ledelsen jævnligt tager stilling til, om forvaltningen af de udvidede administrations

rettigheder er tilstrækkeligt sikker.

Statsrevisorerne, den 24. februar 2016.

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

ENDE LIG BE TÆNK NING 2015

7 . OPLYS NINGER OM INHABILITET I E NK ELT E SAG E R

7. Oplysninger om inhabilitet i enkelte sager

Følgende statsrevisorer har erklæret sig inhabil i disse beretningssager, som er behandlet i

denne betænkning:

Beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 11/2010 om DRG-systemet

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2011

Beretning nr. 13/2011 om indkøb af sygehusmedicin

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2013

Beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 15/2013 om DSB’s økonomi

Statsrevisor Lars Barfoed har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 16/2013 om statens planlægning og koordinering af beredskabet for

større ulykker og katastrofer

Statsrevisor Søren Gade har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles

medicinkort

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2014

Beretning nr. 4/2014 om Second opinionordningen

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2015

Beretning nr. 2/2015 om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA

Statsrevisor Søren Gade har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2015

7. OP LYS NINGE R OM INHAB IL ITET I E NKE LT E SAG E R

Beretning nr. 9/2015 om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post

på ca. 1 mia. kr. om året

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 17/2015 om tilskudsforvaltning i landbrugets fonde

Statsrevisor Søren Gade har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆ NKNI NG 2 015

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 015

8. Oversigt over beretninger der er

behandlet i Endelig betænkning 2015

Beretningerne og de dokumenter, der har ligget til grund for Statsrevisorernes behandling

(ministerredegørelser, notater fra Rigsrevisionen og Statsrevisorernes bemærkninger), findes

kun elektronisk på

www.ft.dk/statsrevisorerne

under Dokumenter.

Sagens status er angivet under hver beretning nedenfor, dvs. om Statsrevisorerne og

Rigsrevisionen har afsluttet sagen, eller om den fortsat følges op.

Beretning nr. 1/2015 om adgangen til it-systemer der understøtter

samfundsvigtige opgaver

Finansministerens redegørelse af 8/12-15

Justitsministerens redegørelse af 14/1-16

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 18/1-16

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 15/1-16

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 7/1-16

Rigsrevisionens notat af 11/2-16

Statsrevisorernes bemærkning af 24/2-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 2/2015 om Fødevareministeriets indsats mod husdyr-MRSA

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 10/12-15

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 1/2-16

Rigsrevisionens notat af 15/2-16

Fortsat sag

Beretning nr. 3/2015 om Skatteministeriets økonomistyring

Skatteministerens redegørelse af 21/1-16

Rigsrevisionens notat af 19/2-16

Fortsat sag

Beretning nr. 4/2015 om brugervenligheden af offentlig digital selvbetjening for

virksomheder

Finansministerens redegørelse af 17/3-16

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 30/3-16

Skatteministerens redegørelse af 1/3-16

Justitsministerens redegørelse af 5/4-16

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 29/3-16

Rigsrevisionens notat af 3/5-16

Fortsat sag

Beretning nr. 5/2015 om Patientombuddets arbejde med utilsigtede hændelser

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 25/1-16

Rigsrevisionens notat af 10/2-16

Fortsat sag

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

E NDEL IG B E TÆ NK NING 2015

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 015

Beretning nr. 6/2015 om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore

virksomheder

Skatteministerens redegørelse af 4/3-16

Rigsrevisionens notat af 4/4-16

Fortsat sag

Beretning nr. 7/2015 om Udenrigsministeriets brug af konsulenter i forbindelse

med udviklingsbistanden

Udenrigsministerens redegørelse af 13/4-16

Rigsrevisionens notat af 13/5-16

Fortsat sag

Beretning nr. 8/2015 om Forsvarets håndtering af tab og fund af våben

og ammunition

Forsvarsministerens redegørelse af 2/3-16

Rigsrevisionens notat af 1/4-16

Fortsat sag

Beretning nr. 9/2015 om besparelsespotentialet ved obligatorisk Digital Post på

ca. 1 mia. kr. om året

Finansministerens redegørelse af 2/6-15

Rigsrevisionens notat af 23/6-16

Fortsat sag

Beretning nr. 10/2015 om indkøb på Kulturministeriets område

Kulturministerens redegørelse af 3/6-15

Rigsrevisionens notat af 23/6-16

Fortsat sag

Beretning nr. 11/2015 om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med

refusion af udbytteskat

Skatteministerens redegørelse af 4/5-16

Rigsrevisionens notat af 3/6-16

Fortsat sag

Beretning nr. 12/2015 om Statsforvaltningens tilsyn med kommunerne

Social- og Indenrigsministerens redegørelse af 20/4-16

Rigsrevisionens notat af 13/5-16

Fortsat sag

Beretning nr. 13/2015 om voksenuddannelsescentrenes administrations-

og lønudgifter

Ministeren for børn, undervisning og ligestillings redegørelse af 3/5-16

Rigsrevisionens notat af 2/6-16

Fortsat sag

Beretning nr. 14/2015 om beskæftigelsesministeriets implementering af reformer

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 31/5-16

Rigsrevisionens notat af 30/6-16

Fortsat sag

Beretning nr. 15/2015 om regionernes styring af ambulant behandling af voksne

patienter med psykiske lidelser

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 8/8-16

Rigsrevisionens notat af1/9-16

Fortsat sag

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B ETÆNK NING 2015

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 015

Beretning nr. 16/2015 om Transport- og Bygningsministeriets deltagelse i

anlægget af Aarhus Letbane

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 10/8-16

Rigsrevisionens notat af 1/9-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 17/2015 om tilskudsforvaltningen i landbrugets fonde

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 26/8-16

Rigsrevisionens notat af 26/9-16

Fortsat sag

Beretning nr. 18/2015 om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af

biodiversitet i statsskovene

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 2/9-16

Rigsrevisionens notat af 26/9-16

Fortsat sag

Beretning nr. 19/2015 om Kulturministeriets forvaltning af udvalgte

udlodningspuljer

Kulturministerens redegørelse af 16/9-16

Rigsrevisionens notat af 13/10-16

Fortsat sag

Beretning nr. 20/2015 om energibesparelser i staten

Forsvarsministerens redegørelse af 5/9-16

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 1/9-16

Ministeren for børn, undervisning og ligestillings redegørelse af 19/9-16

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 23/9-16

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 7/9-16

Rigsrevisionens notat af 17/10-16

Fortsat sag

Beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte børn

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 14/10-16

Rigsrevisionens notat af 14/11-16

Fortsat sag

Beretning nr. 22/2015 om gener for trafikanter ved udvidelser af motorveje

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 14/10-16

Rigsrevisionens notat af 14/11-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 23/2015 om lønforhold i selvstændige offentlige virksomheder

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 17/10-16

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 17/10-16

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 24/10-16

Rigsrevisionens notat af 23/11-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 24/2015 om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Forsvarsministerens redegørelse af 10/11-16

Rigsrevisionens notat af 6/12-16

Statsrevisorernes bemærkning af 14/12-16

Fortsat sag

Beretning nr. 25/2015 om revisionen af statsregnskabet for 2015

Alle ministre har afgivet en redegørelse

Rigsrevisionens notat af 17/1-17

Sagen er afsluttet

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

EN DEL IG B E TÆNK NING 2015

9 . O P FØ L G N I N G PÅ FO R T S AT T E B E R E T N I N G E R V E D R Ø R E N D E T I D L I G E R E Å R

9. Opfølgning på fortsatte beretninger

vedrørende tidligere år

Fortsatte beretninger vedrørende 2005

Beretning nr. 17/2005 om indsatsen mod momskarruselsvindel

Rigsrevisionens fortsatte notat af 6/12-16

Statsrevisorernes bemærkning af 14/12-16

Sagen er afsluttet

Fortsatte beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 4/2010 om elektroniske patientjournaler på sygehusene

Rigsrevisionens fortsatte notat af 13/2-17

Statsrevisorernes bemærkning af 22/2-17

Fortsat sag

Beretning nr. 11/2010 om DRG-systemet

Rigsrevisionens fortsatte notat af 3/10-16

Statsrevisorernes bemærkning af 12/10-16

Fortsat sag

Fortsatte beretninger vedrørende 2011

Beretning nr. 4/2011 om statens sikring af grundvandet mod pesticider

Rigsrevisionens fortsatte notat af 4/10-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 7/2011 om fusionen af skatteforvaltningen (II)

Rigsrevisionens fortsatte notat af 14/10-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 10/2011 om indsatsen for 95 %-målsætningen

på ungdomsuddannelsen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 17/5-16

Fortsat sag

Beretning nr. 11/2011 om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

Rigsrevisionens fortsatte notat af 14/11-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 13/2011 om indkøb af sygehusmedicin

Rigsrevisionens fortsatte notat af 1/8-16

Statsrevisorernes bemærkning af 9/8-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 15/2011 om Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia

Rigsrevisionens fortsatte notat af 6/12-16

Sagen er afsluttet

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG B E TÆ NK NING 2015

9 . O P FØ L G N I N G PÅ FO R T S AT T E B E R E T N I N G E R V E D R Ø R E N D E T I D L I G E R E Å R

Fortsatte beretninger vedrørende 2012

Beretning nr. 5/2012 om etablering af Udbetaling Danmark

Rigsrevisionens fortsatte notat af 13/5-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 7/2012 om DONG Energy A/S’ elpriser

Rigsrevisionens fortsatte notat af 13/2-17

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 11/2012 om tilskud til forskning, udvikling og demonstration

på energiområdet

Rigsrevisionens fortsatte notat af 6/12-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 12/2012 om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens fortsatte notat af 1/11-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis

Rigsrevisionens fortsatte notat af 1/11-16

Fortsat sag

Fortsatte beretninger vedrørende 2013

Beretning nr. 1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige

digitale løsninger

Rigsrevisionens fortsatte notat af 10/8-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II

Rigsrevisionens fortsatte notat af 8/2-17

Fortsat sag

Beretning nr. 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Rigsrevisionens fortsatte notat af 7/6-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre

Rigsrevisionens fortsatte notat af 4/3-16

Statsrevisorernes bemærkning af 30/3-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionens fortsatte notat af 14/10-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 12/2013 om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Rigsrevisionens fortsatte notat af 3/3-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 15/2013 om DSB’s økonomi

Rigsrevisionens fortsatte notat af 1/6-16

Sagen er afsluttet

Statsrevisorerne betænkning EB2015 - Bilag 1: Endelig betænkning (tekstdel inkl. afgivelsesbemærkning)

END ELIG BE TÆ NK NI NG 201 5

9 . O P FØ L G N I N G PÅ FO R T S AT T E B E R E T N I N G E R V E D R Ø R E N D E T I D L I G E R E Å R

Beretning nr. 16/2013 om statens planlægning og koordinering af beredskabet

for større ulykker og katastrofer

Rigsrevisionens fortsatte notat af 3/5-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 17/2013 om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i

statslige byggeprojekter

Rigsrevisionens

fortsatte

notat af 1/6-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 19/2013 om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af

statsforvaltningerne

Rigsrevisionens

fortsatte

notat af 8/2-17

Statsrevisorernes bemærkning af 22/2-17

Fortsat sag

Beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og

implementere Fælles Medicinkort

Rigsrevisionens fortsatte notat af 1/11-16

Fortsat sag

Fortsatte beretninger vedrørende 2014

Beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Rigsrevisionens fortsatte notat af 14/6-16

Statsrevisorernes bemærkning af 22/6-16

Fortsat sag

Beretning nr. 4/2014 om second opinion-ordningen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 3/3-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 7/2014 om forskningsmidler på hospitalerne

Rigsrevisionens fortsatte notat af 9/1-17

Fortsat sag

Beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens fortsatte notat af 13/1-17

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 17/2014 om satspuljen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 3/2-17

Statsrevisorernes bemærkning af 22/2-17

Sagen er afsluttet