Finansudvalget 2015-16
SB 25 5
Offentligt
1687916_0001.png
Statsrevisorernes sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
[email protected]
9. november 2016
Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes
beretning nr. 25/2015 om revision af statsregnskabet for 2015
I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen
om revision af statsregnskabet for 2015 og Statsrevisorernes bemærkninger giver
anledning til.
Redegørelsen falder i tre dele. Først gennemgås bemærkninger til § 7.
Finansministeriet. Dernæst gennemgås Finansministeriets kommentarer til
tværgående bidrag. Afslutningsvist gennemgås Finansministeriets kommentarer til
øvrige dele af Rigsrevisionens beretning.
Gennemgang af § 7. Finansministeriet
Vedrørende punkt 70: Bedre beskyttelse af fortrolige oplysninger i departementet
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014 om manglende beskyttelse af
fortrolige oplysninger, hvor departementet ikke overholdt persondataloven.
Opfølgningen viste, at departementet nu overholder persondataloven.
Jeg tager på den baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan
afsluttes.
Vedrørende punkt 86: Genudlån til Ring 3 Letbane I/S uden bevillingsmæssig hjemmel i
departementet
Finansministeriet – Christiansborg Slotsplads 1 – 1218 København K – T 33 92 33 33 – E [email protected] – www.fm.dk
 Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 5: Finansministerens redegørelse af 9. november 2016
Side 2 af 7
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Finansministeriet har afholdt
væsentlige udgifter uden bevillingsmæssig hjemmel, og at ministeriet ikke
efterfølgende opdagede fejlen ved kontrollen af månedsregnskaberne eller
ministeriets afsluttende regnskab for 2015. Rigsrevisionen finder det endvidere
utilfredsstillende, at ministeriet undlod at oplyse om den manglende bevilling i de
regnskabsmæssige forklaringer til brug for Rigsrevisionens bevillingskontrol.
Jeg tager kritikken til efterretning og det er mig oplyst, at der har været tale om
procedurefejl i både Finansministeriet og Nationalbanken. I Nationalbanken blev
selve genudlånet udbetalt, uden at den bevillingsmæssige hjemmel blev
kontrolleret, og i Finansministeriet blev kontiene oprettet i Statens
Budgetteringssystem også uden kontrol af bevillingsmæssig hjemmel.
Følgende procedureændringer er iværksat for at undgå lignende fejl. Der vil
fremover være kontrol af den bevillingsmæssige hjemmel, både når
Nationalbanken skal foretage en udbetaling af genudlånet, og når
Finansministeriet opretter nye konti i Statens Budgetteringssystem.
Finansministeriet (Koncernøkonomi) vil herudover fremover pointere overfor
Nationalbanken, at banken skal fremhæve væsentlige større afvigelser i forbindelse
med deres godkendelse af bogføringskredsen i Statens Koncernsystem. Endelig vil
Koncernøkonomi have fokus på fællesparagrafferne i forbindelse med deres
overordnede godkendelse i Statens Koncernsystem.
Vedrørende punkt 72: Større ledelsesbevågenhed på tjenestemandspensioner i Statens
Administration
Rigsrevisionen har påpeget, at administrationen af statens tjenestemandspensioner
ikke opfyldte krav til god og pålidelig forvaltning, herunder en manglende
ledelsesmæssig bevågenhed. Endvidere var områdets administration bundet op på
enkeltpersoner, hvilket medførte en sårbarhed på området.
Rigsrevisionen vurderer, at Finansministeriet har håndteret ovenstående
problemstillinger, og sårbarheden er imødegået gennem ledelsesmæssigt fokus og
vidensdeling.
Jeg tager på den baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan
afsluttes.
Vedrørende punkt 73: Fortsat uafklaret, om mangelfuld kontrol ved Økonomiservicecentrets
udbetaling af tilskud mv. har medført fejl eller besvigelser
Rigsrevisionen har fulgt op på sagen vedrørende manglende funktionsadskilt
kontrol ved ØSC’s udbetaling af tilskud mv. via GIS. Jeg noterer mig, at
Rigsrevisionens opfølgning viser, at Statens Administration har indført en
 Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 5: Finansministerens redegørelse af 9. november 2016
Side 3 af 7
systemunderstøttet kontrol af hovedparten af udbetalingerne via GIS, samt
indført manuelle kontroller for de resterende udbetalinger.
Jeg tager på den baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at
nødvendige kontroller fremadrettet er iværksat, og at denne del af sagen dermed
kan afsluttes.
I forhold til den bagudrettede afdækning af, om udbetalinger via GIS, har medført
besvigelser, tager jeg Rigsrevisionens kritik til efterretning. Finansministeriet har
tidligere stillet i udsigt, at den bagudrettede afdækning ville være afsluttet ved
udgangen af 2015. Dette har ikke kunnet overholdes, hvilket jeg beklager.
Ledelsen i Statens Administration og Moderniseringsstyrelsen har haft og har
fortsat et stort fokus på afklaringen af transaktioner i den bagudrettede periode.
Der var oprindeligt planlagt og iværksat en gennemgang af 5 pct. af alle
transaktioner med fokus på, at ØSC-medarbejderen ikke havde begået besvigelse
som følge af den manglende funktionsadskillelse i udbetalingsprocessen.
I de gennemgåede stikprøver har der ikke været indikationer på besvigelser. Der er
imidlertid identificeret transaktioner, hvor datagrundlaget er svært tilgængeligt.
Den ledelsesmæssige vurdering var derfor, at en mere systembaseret tilgang var
nødvendig for at supplere den foretagne bagudrettede afdækning, med henblik på
at opnå en større sikkerhed for det samlede antal udbetalinger.
Statens Administration, Moderniseringsstyrelsen og Departementet er gået
sammen om i fællesskab at skabe en systembaseret metode i afdækningen, hvor
det forventes, at denne vil vise en sikkerhed for et væsentligt større omfang af
transaktioner end de hidtil bebudede på 5 pct.
Finansministeriet har således fortsat en stor bevågenhed på at få afklaret, om
svigtet i funktionsadskillelsen har betydet besvigelser. Afdækningen forventes
færdig senest ved udgangen af 2016.
Finansministeriets kommentarer til øvrige punkter
Tværgående bidrag
3.2 Status for logning og overvågning af dataaktiviteter
Finansministeriet erklærer sig enig i, at alle ministerier er ansvarlige for at etablere
tilstrækkelig logning og overvågning af data og systemer til at sikre, at eventuelt
misbrug opdages og efterfølgende kan efterforskes.
Rigsrevisionen påpeger, at de undersøgte virksomheders logning og overvågning
har mangler. Jeg bemærker, at resultatet for Statens It er blandt de bedste i
 Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 5: Finansministerens redegørelse af 9. november 2016
Side 4 af 7
undersøgelsen og Statens It har på kun ét kontrolmål fået vurderingen delvist
opfyldt (gul) mens de resterende kontrolmål alle vurderes opfyldt (grønne).
Kontrolmålet, der blev vurderet delvist opfyldt, er
nr. 3.1.3 Virksomheden råder over
værktøjer, som understøtter arbejdet med log-data,
og Statens It har oplyst mig om, at
styrelsen fortsat vil arbejde med at systematisere opsamling af logs og
håndteringen af alarmer fra samme.
Dette sker med udgangspunkt i Statens Its ledelsessystem for
informationssikkerhed, hvorefter virksomhedens ledelse driver og iværksætter
aktiviteter og sikkerhedstiltag baseret på konkrete vurderinger af risici og trusler.
Dette arbejde understøttes af Statens Its certificering efter den internationale
standard for informationssikkerhed ISO27001.
Kommentarer til øvrige dele af beretningen
Vedrørende § 6, Pkt 66: Kapitalindskud optages nu korrekt i statsregnskabet under
Udenrigsministeriet
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om forkert opgørelse af
regnskabsposten ”Kapitalindskud” i statsregnskabet.
Kapitalindskud betragtes normalt som et statsligt aktiv, som staten i princippet
kan få tilbageført ved ophør af den pågældende aktivitet. En nærmere
gennemgang af Udenrigsministeriets kapitalindskud i International Development
Association (IDA) har vist, at der i forbindelse med de løbende opfølgninger reelt
er tale om tilskud. Moderniseringsstyrelsen har på den baggrund godkendt, at der
foretages en omklassificering af kapitalindskuddet i IDA på 15,7 mia. kr.
Jeg tager på denne baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at sagen
kan lukkes.
Vedrørende punkt 77 (Erhvervs- og Vækstministeriets hensættelser til udflytning af statslige
arbejdspladser), punkt 112 (Kriminalforsorgens hensættelse til køb af telte), punkt 128
(Erhvervs- og Vækstministeriets hensættelse i regnskabet for Ministeriet for By, Bolig og
Landdistrikter til uforudsete udgifter og tab på debitorer), punkt 148 (Arkitektskolen i
Århus´ hensættelse i forbindelse med etableringen af en ny skole) og punkt 161
(Kunstakademiets Billedkunstskolers hensættelse til følgearbejder af et ombygningsprojekt)
Statsrevisorerne bemærker, at det ikke er tilfredsstillende, at det statslige regelsæt
vedrørende hensættelser er uklart, samt at der inden for Erhvervs- og
Vækstministeriet uden tilstrækkeligt grundlag er hensat et beløb på 28,9 mio. kr. til
fremtidige aktiviteter i forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser.
Jeg noterer mig, at beretningen, ud over det af statsrevisorerne fremhævede
eksempel, indeholder yderligere fire eksempler på foretagne hensættelser, som
Rigsrevisionen finder i strid med regelsættet. Umiddelbart er det
 Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 5: Finansministerens redegørelse af 9. november 2016
Side 5 af 7
Finansministeriets vurdering, at regelsættet i Finansministeriets Økonomisk
Administrative Vejledning og den tilhørende
Vejledning om den regnskabsmæssige
håndtering af hensatte forpligtelser
er dækkende, men omfanget af eksempler i
beretningen gør det relevant at overveje, om regelsættet kan tydeliggøres.
Konsekvensen af fejlagtige hensættelser er ikke alene en fejl i regnskabet, som skal
korrigeres i regnskabet for det efterfølgende år. Fejlagtige hensættelser kan
endvidere have den konsekvens, at ministerierne i efterfølgende år utilsigtet får
øgede forbrugsmuligheder inden for rammerne af det statslige udgiftsloft efter
budgetloven. Jeg finder det også af den grund vigtigt, at regelsættet er klart.
Moderniseringsstyrelsen vil blandt andet på baggrund af Rigsrevisionens
eksempler i beretningen foretage en gennemgang af Finansministeriets
Økonomisk Administrative vejledning og den tilhørende
Vejledning om den
regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser
med henblik på en tydeliggørelse af
regelsættet, herunder overveje om det vil være hensigtsmæssigt tydeligere at anføre
eksempler på, hvornår der
ikke
kan foretages hensættelser. Endvidere vil det være
relevant at supplere regelsættet, således at det klart fremgår, at tilbageførte
hensættelser ikke må give mulighed for at forøge dispositionsmulighederne.
Vedrørende § 9, Pkt. 100: Manglende sparsommelighed ved betaling til Skatteministeriets
tidligere departementschef
Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Moderniseringsstyrelsen på vegne af
Skatteministeriet i højere grad burde have udvist sparsommelighed både i
forhandlingen af det ekstraordinære pensionstilskud på 450.000 kr. til den tidligere
departementschef i Skatteministeriet og ved at tilbyde mere end én stilling som
alternativ til rådighedsløn.
Hertil kan jeg bemærke følgende:
Moderniseringsstyrelsen skulle afslutte en langstrakt og kompleks sag, hvor der,
som Rigsrevisionen også medgiver, ikke var fortilfælde. Det måtte blandt andet
indgå i overvejelserne, at alternativet til en mindelig løsning på basis af en aftale
med den forhandlingsberettigede organisation og den tidligere departementschef
kunne blive en dyr og langvarig retssag.
Det omtalte beløb er tilskud til den tidligere departementschefs pensionsordning
og ikke et beløb, som den pågældende fik udbetalt.
Det var ikke muligt at tilbyde den tidligere departementschef ansættelse i andre
stillinger end den nævnte stilling som kommitteret som alternativ til afskedigelse
med rådighedsløn.
 Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 5: Finansministerens redegørelse af 9. november 2016
Side 6 af 7
Jeg er naturligvis helt enig i, at der skal udvises sparsommelighed også i sager af
denne karakter. Det er samtidigt Finansministeriets vurdering, at den valgte
løsning under de foreliggende omstændigheder samlet set var den bedst mulige.
Vedrørende § 20, Pkt. 151: Øget opsparing i departementet
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om opsparing til deltagere i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Opsparingen har i flere år været
stigende, hvilket skyldes faldende elevtal og dermed færre udbetalinger, mens
indtægterne fra arbejdsgiverne ikke tilsvarende er faldet. Rigsrevisionen påpeger,
at det faldende elevtal burde resultere i en tilsvarende nedjustering af bevillingen.
Opsparingen var i 2015 yderligere steget med 551,4 mio. kr. til 2.483,2 mio. kr. og
består af en statslig andel og en arbejdsgiverfinansieret andel. De
arbejdsgiverfinansierede midler er øremærket til deltagerstøtte i loven og kan
derfor ikke umiddelbart bortfalde. Rigsrevisionen finder det endvidere
uhensigtsmæssigt, at kontoen er en sammenblanding af to forskellige
finansieringskilder.
Jeg har fået oplyst, at løsninger på sagen fortsat drøftes mellem Ministeriet for
Børn, Undervisning og Ligestilling og Finansministeriet, ligesom mulige løsninger
har været drøftet med arbejdsmarkedets parter i årets trepartsforhandlinger.
Drøftelserne med arbejdsmarkedets parter vil fortsætte i 2017, når
trepartsforhandlingerne genoptages.
Vedrørende § 23, Pkt. 171: Usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde
Rigsrevisionen følger i punkt 171 op på en sag, der var omtalt i punkt 187 i
beretning nr. 23/2014 om revisionen af statsregnskabet for 2014. I min
redegørelse vedrørende den beretning bemærkede jeg, at Finansministeriet vil
fortsætte dialogen med Miljø- og Fødevareministeriet om værdiansættelsen af
Naturstyrelsens grunde med det sigte, at der foretages en opsplitning af
Naturstyrelsens grunde i enkeltaktiver og en samtidig ændring af værdiansættelse,
og at opsplitningen sker på en måde, der har sammenhæng til Naturstyrelsens
fremadrettede styring.
På det grundlag er der opnået enighed om en model, hvor der fremadrettet er
sammenhæng mellem den regnskabsmæssige registrering og Naturstyrelsens
arealstyring. Modellen sikrer endvidere, at værdiansættelsen af arealerne
fremadrettet løbende vil blive reguleret i overensstemmelse med SKATs
vurderinger i Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR). De fremadrettede
reguleringer vil blive optaget som urealiserede værdireguleringer i statsregnskabets
balance og påvirker således ikke bevillingsregnskabet. Værdireguleringerne vil ikke
påvirke statens provenu ved et eventuelt fremtidigt salg af arealerne.
Naturstyrelsen har efterfølgende gennemgået arealerne og beskrevet de
regnskabsmæssige konsekvenser. På det grundlag har Moderniseringsstyrelsen
 Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 5: Finansministerens redegørelse af 9. november 2016
Side 7 af 7
godkendt en ændring af Naturstyrelsens regnskabspraksis, der, som
Rigsrevisionen konstaterer, vil føre til en forøgelse af arealernes værdi fra 2,1 mia.
kr. til 3,9 mia. kr.
Jeg tager på denne baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at sagen
kan lukkes.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister