Finansudvalget 2015-16
SB 25 4
Offentligt
1687912_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. november 2016
J nr. 2016-1219
Ministerredegørelse til Statsrevisorerne om beretning nr. 25/2015 om
revisionen af statsregnskabet for 2015
Jeg skal hermed afgive svar til Statsrevisorerne vedrørende beretning 25/2015 om
revisionen af statsregnskabet for 2015 og redegøre for de foranstaltninger og
overvejelser, som beretningen giver anledning til. Redegørelsen vil således
omhandle Energistyrelsen og Sekretariat for Energitilsynet. Det bemærkes, at
Bygningsstyrelsen er ressortoverført til Transportministeriet og således ikke indgår i
denne ministerredegørelse.
Energistyrelsen indgår i RS beretningen for 2015 med én bemærkning, jf.
beretningens pkt. 190. Jeg tager Rigsrevisionens kritik af regnskabsforvaltningen i
Energistyrelsen alvorligt. Det ligger mig meget på sinde at sikre, at ministeriets
regnskabsforvaltning er korrekt. Regnskabsforvaltningen i Energistyrelsen skal
styrkes, således at der med sikkerhed kan aflægges et korrekt regnskab.
Jeg kan oplyse, at Energistyrelsen allerede på nuværende tidspunkt har allokeret
yderligere ressourcer til økonomi- og regnskabsområdet. Jeg forventer, at
ressourceallokeringen vil bidrage til at imødekomme de udfordringer, som
Rigsrevisionen har påpeget i revisionen af statsregnskabet for 2015.
Derudover kan jeg oplyse, at:
1. Vi fra ministeriets side vil sikre fokus på fremdrift i Energistyrelsens arbejde
med afstemningen af styrelsens tilskudsfinansierede aktiviteter mellem det
tilskudsadministrative system (TAS) og økonomisystemerne, Navision Stat
og Statens Koncernsystem. Det forventes, at Energistyrelsen har foretaget
en totalafstemning af de tilskudsfinansierede aktiviteter inden udgangen af
2016.
2. Departementet vil have øget fokus på, at Energistyrelsen i forbindelse med
årsafslutningen for 2016 foretager de nødvendige kontroller for at sikre
korrekt periodisering af indtægter, og at regnskabet for indtægtsdækket
virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter er korrekt.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 4: Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 14. november 2016
1687912_0002.png
Sekretariat for Energitilsynet indgår i RS beretningen for 2015 med to
bemærkninger, jf. beregningens pkt. 191 og 192.
Følgende foranstaltninger er gennemført:
1. Angående fejl og mangler ved løn- og personaleadministrationen har
Sekretariat for Energitilsynet i løbet af 2015 implementeret Rigsrevisionens
anbefalinger fra den løbende revision i foråret 2015.
2. Sekretariat for Energitilsynet har på baggrund af Rigsrevisionens
bemærkninger igangsat et arbejde med udarbejdelse forretningsgange i
forbindelse med fastsættelse af gebyrsatserne, herunder også rolle og
ansvarsfordelingen med Energistyrelsen, som er udstedende myndighed
for gebyrbekendtgørelserne.
Jeg kan derudover oplyse, at ministeriet fra 1. september 2016 har oprettet en
koncernfælles personaleadministrativ enhed, hvor Sekretariatet for Energitilsynet
har mulighed for at få rådgivning til personaleadministration mv.
Jeg forventer derfor, at institutionerne håndterer Rigsrevisionens væsentligste
bemærkninger og ikke fremadrettet vil modtage kritik heraf.
Ministeriet har samtidig 1 eksemplar til rigsrevisor, Lone Strøm, St. Kongensgade
45, 4. sal, 1264 København K.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2