Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Finansudvalget 2015-16
SB 25 25
Offentligt

Rigsrevisionens notat om beretning om

revisionen af statsregnskabet

for 2015

Januar 2017

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS § 18, STK. 4

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 25/2015 om revisionen af statsregnskabet for 2015

17. januar 2017

RN 1101/17

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som ministrene har iværksat som følge

af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner. Beretningen

handlede om 20 ministerområders forvaltning i 2015. 2 regeringsskift i juni 2015 og novem-

ber 2016 betød, at ansvaret blev fordelt på nye ministre, som derfor har afgivet redegørelser

om sagerne. Redegørelser dateret før den 28. november 2016 er afgivet af ministre fra den

tidligere regering, mens redegørelser dateret efter den 28. november 2016 er afgivet af mi-

nistre fra den nuværende regering. Notatet er strukturereret efter de ministerområder, der

fremgår af statsregnskabet for 2015. Notatet anvender de titler på ministrene, der var gæl-

dende, da redegørelserne blev afgivet.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at sagen om revisionen af statsregnskabet for 2015 kan af-

sluttes.

Ministerierne har taget en række relevante initiativer for at rette op på fejl i regnska-

berne for 2015 og for at forbedre forvaltningen og aflæggelsen af kommende regn-

skaber. Rigsrevisionen vil gennemgå og vurdere initiativerne i forbindelse med års-

revisionen. Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen i udvalgte sager i de kom-

mende beretninger om revisionen af statsregnskabet. Rigsrevisionens opfølgning vil

bl.a. omhandle flere virksomheders arbejde med:

•

at forbedre regnskabsforvaltningen

at sikre et bedre kontrolmiljø

at forbedre it-sikkerheden.

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i september 2016 en beretning om revisionen af statsregnskabet for

2015.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det tilfredsstillende, at statsregn-

skabet for 2015 samlet set var rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at staten i

alle væsentlige henseender havde etableret forretningsgange og interne kontroller, der un-

derstøttede, at staten overholdt bevillingerne og statens regnskabsregler.

Statsrevisorerne så med stor alvor på, at Rigsrevisionen som i tidligere år havde taget for-

behold, der vedrørte væsentlige kritiske fejl og mangler i Skatteministeriets og SKATs for-

valtning, herunder utilstrækkelig inddrivelse af de offentlige restancer og uberettiget udbe-

taling af udbytteskat.

Statsrevisorerne påtalte og henledte Folketingets opmærksomhed på, at SKATs mangelful-

de kontroller indebar risici for yderligere tab for staten ved andre skattearter, fx selskabsskat,

told og moms.

Statsrevisorerne bemærkede også, at Rigsrevisionen havde konstateret svagheder og mang-

ler i flere virksomheders regnskabsforvaltning. Størstedelen af disse svagheder og mangler

kan imødegås ved større fokus på overholdelse af regler og it-sikkerhed samt styrkelse af

virksomhedernes kontrolmiljø.

4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som ministrene har iværk-

sat som følge af beretningen. Hver sag indeholder en vurdering af, om sagen kan afsluttes,

eller om Rigsrevisionen vil følge sagen i regi af en kommende beretning om revisionen af

statsregnskabet. I nogle af sagerne har Rigsrevisionen valgt at afslutte sagen i regi af be-

retningerne om revisionen af statsregnskabet, men vil have fokus på sagen i årsrevisionen.

Hvis revisionen af disse sager giver anledning til væsentlig kritik eller afdækker andre for-

hold af interesse for Statsrevisorerne, vil Rigsrevisionen tage sagen op i en kommende be-

retning.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Gennemgang af ministrenes redegørelser

5. Rigsrevisionen finder generelt ministrenes redegørelser tilfredsstillende, da de har for-

holdt sig til Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Store engangsbeløb til ansatte på universiteterne, jf. pkt. 26-49

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 15. november 2016

6. Det fremgik af beretningen, at universiteterne i 2015 havde udbetalt 120 mio. kr. i en-

gangsvederlag til ansatte, og at de generelt efterlevede reglerne for udbetaling af engangs-

vederlag. Undersøgelsen viste samtidig nogle fejl i de fratrædelsesgodtgørelser, som uni-

versiteterne havde udbetalt til ansatte i forbindelse med, at de havde fratrådt deres stillinger.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Videregående Uddannelser

(nu Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte) er blevet bedt om at følge op på dette

ved at indskærpe og præcisere reglerne for fratrædelsesgodtgørelser over for universite-

terne.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Status for logning og overvågning af dataaktivitet, jf. pkt. 50-60

Finansministerens redegørelse af 9. november 2016

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 25. november 2016

Sundheds- og ældreministerens af 25. november 2016

Forsvarsministerens redegørelse af 6. december 2016

Justitsministerens redegørelse af 9. december 2016

Erhvervsministerens redegørelse af 9. januar 2017

7. Det fremgik af beretningen, at alle 6 virksomheder i undersøgelsen havde mangler i de-

res logning og overvågning af dataaktivitet. Virksomhederne manglede et tilstrækkeligt over-

blik over de store mængder logdata, der automatisk bliver skabt i deres it-systemer, og 5 af

virksomhederne havde et uforholdsmæssigt stort antal administratoradgange til logdataene.

Risikoen ved en mangelfuld logning og overvågning er, at virksomhederne ikke opdager mis-

brug af deres data og it-systemer eller ikke har mulighed for at reagere hurtigt nok.

De 6 virksomheder i undersøgelsen er Statens It, Social- og Indenrigsministeriets departe-

ment, Sundhedsdatastyrelsen, Forsvarsministeriets Kapacitetsansvarlig Koncern It, Dom-

stolsstyrelsen og Finanstilsynet.

Finansministeren oplyser, at Statens It har oplyst, at de fortsat systematisk vil opsamle og

håndtere logs.

Social- og indenrigsministeren oplyser, at ministeriet har etableret en Security Information

Event Management-løsning (SIEM), der understøtter logning og overvågning af dataaktivi-

teten.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at Sundhedsdatastyrelsen er ved at konsolidere og

udbrede styrelsens SIEM-løsning.

Forsvarsministeren oplyser, at Koncern It er i gang med at implementere yderligere logning,

herunder log-management, bl.a. på baggrund af aktuelle trusler.

Justitsministeren oplyser, at Domstolsstyrelsen har etableret logning og overvågning af alle

it-systemer.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at ministeriet har etableret et SIEM-system, der lag-

rer alle logs centralt og giver mulighed for alarmer og løbende rapportering.

Rigsrevisionen vil have fokus på virksomhedernes arbejde med at styrke logningen og over-

vågningen af deres dataaktivitet i forbindelse med it-revisionen. Rigsrevisionen vurderer, at

den tværgående undersøgelse kan afsluttes.

§ 5. Statsministeriet, jf. beretningens pkt. 61-62

Statsministerens redegørelse af 3. oktober 2016

8. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til statsministerens redegørelse.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

§ 6. Udenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 63-67

Udenrigsministerens redegørelse af 11. november 2016

Udenrigsministeriet forvaltning af eksportfremmeområdet er mangelfuld

9. Det fremgik af beretningen, at forvaltningen af eksportfremmeområdet var mangelfuld.

Udenrigsministeren oplyser, at han er enig i Rigsrevisionens kritik og har iværksat en ræk-

ke initiativer for at sikre en bedre dokumentation for faktureringen af eksportfremmesager.

Udenrigsministeriet har særligt fokus på at styrke repræsentationernes efterlevelse af reg-

ler og procedurer på området, styrke de interne kontroller og sikre en bedre systemmæssig

understøttelse af tidsregistrering og fakturering.

Udenrigsministeriet har arbejdet på at styrke såvel formidlingen af regler og procedurer som

de interne kontroller. En ny og forbedret systemmæssig understøttelse forventes implemen-

teret i løbet af 1. kvartal 2017.

Rigsrevisionen finder initiativerne nødvendige og vil følge Udenrigsministeriets arbejde med

at styrke forvaltningen af eksportfremmeområdet.

§ 7. Finansministeriet, jf. beretningens pkt. 68-73

Finansministerens redegørelse af 9. november 2016

Genudlån til Ring 3 Letbane I/S uden bevillingsmæssig hjemmel i departementet

10. Det fremgik af beretningen, at Finansministeriet havde afholdt udgifter på ca. 110 mio. kr.

til genudlån til Ring 3 Letbane I/S uden bevillingsmæssig hjemmel, og at ministeriet ikke op-

dagede fejlen ved kontrollen af månedsregnskaberne eller ministeriets årsregnskab for 2015.

Desuden undlod ministeriet at oplyse om den manglende bevilling i de regnskabsmæssige

forklaringer til brug for Rigsrevisionens revision, selv om ministeriet på det tidspunkt var ble-

vet opmærksom på fejlen. Dette fandt Rigsrevisionen utilfredsstillende.

Finansministeren tager kritikken til efterretning og oplyser, at der har været tale om en pro-

cedurefejl i både Finansministeriet og Nationalbanken. Der er iværksat en ændring af pro-

cedurerne for at sikre kontrol af den bevillingsmæssige hjemmel, inden Nationalbanken ud-

betaler genudlån, ligesom Finansministeriets Koncernøkonomi vil have fokus på fællespara-

grafferne ved den overordnede godkendelse af regnskaberne.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har ændret procedurerne for

genudlån og kontrol af regnskaberne. Rigsrevisionen vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

11. Sagen om Økonomiservicecentrets udbetalinger af tilskud mv. via den generiske inte-

grationssnitflade (GIS) er behandlet af sætterigsrevisor og fremgår af pkt. 70.

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet, jf. beretningens pkt. 74-81

Finansministerens redegørelse af 9. november 2016

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 22. november 2016

Uklarhed om departementets håndtering af Vækstfondens kapitalindskud og tabsdækning

12. I beretningen fandt Rigsrevisionen det usikkert, om 1,2 mia. kr. vedrørende tabsdæk-

ning burde være registreret som kapitalindskud, da kapitalindskud ifølge kontoplanen ind-

går i egenkapitalen, mens tabsdækning løbende mister værdi.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at tilskud til tabsdækning ikke har karakter af kapi-

talindskud, men er et tilskud til dækning af tab på en given låne- eller garantiordning. Er-

hvervs- og Vækstministeriet vil tilrette regnskabet for 2016, så tabsdækningen ikke opta-

ges som kapitalindskud eller anden form for fordringer i statsregnskabet. Rigsrevisionen vil

følge initiativerne i årsrevisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Departementets har hensat 28,9 mio. kr. for meget til udflytning af statslige arbejdspladser

13. Statsrevisorerne bemærkede, at det statslige regelsæt vedrørende hensættelser er

uklart, og at Erhvervs- og Vækstministeriets departement uden tilstrækkelig grundlag havde

hensat 28,9 mio. kr. til fremtidige aktiviteter i forbindelse med udflytning af statslige arbejds-

pladser.

Erhvervs- og Vækstministeriet har besluttet at tilbageføre hensættelserne i 2016 efter drøf-

telse med Moderniseringsstyrelsen.

Finansministeriet vurderer, at regelsættet om hensættelser er dækkende, men vil overveje,

om det kan tydeliggøres. Finansministeren finder det vigtigt, at regelsættet er klart – både

for at undgå fejl i regnskabet, og fordi fejlagtige hensættelser utilsigtet kan give ministerier-

ne øgede muligheder for forbrug i efterfølgende år. Moderniseringsstyrelsen vil derfor over-

veje at tydeliggøre regelsættet med eksempler på, hvornår hensættelser ikke kan anvendes.

Styrelsen vil også supplere regelsættet, så det klart fremgår, at tilbageførte hensættelser ik-

ke må øge dispositionsmulighederne.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet har besluttet at

tilbageføre hensættelserne, og at Finansministeriet vil tydeliggøre regelsættet. Rigsrevisio-

nen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Patent- og Varemærkestyrelsen har ikke administreret gebyrområder og indtægtsdækket

virksomhed tilfredsstillende

14. Statsrevisorerne bemærkede, at flere virksomheder ikke har forvaltet gebyrbelagte om-

råder i overensstemmelse med reglerne.

Det fremgik af beretningen, at Patent- og Varemærkestyrelsen havde væsentlige over- og

underskud på de enkelte gebyrområder. Dette medførte, at underskuddet på brugsmodel-

ler og design blev finansieret af overskuddet på patenter, så nogle kunder finansierede en

del af ydelserne til kunder på andre gebyrområder.

Erhvervs- og Vækstministeriet har fremsat lovforslag i oktober 2016 med det formål at tyde-

liggøre, at indtægterne fra de lovbestemte gebyrer kan dække alle de omkostninger, som

Patent- og Varemærkestyrelsen har på gebyrområderne.

Det fremgik endvidere af beretningen, at Patent- og Varemærkestyrelsen havde indregnet

for få indirekte omkostninger i regnskabet for indtægtsdækket virksomhed. En del af de in-

direkte omkostninger var i stedet indregnet og afholdt i gebyrregnskabet. Dermed havde kun-

derne på gebyrområdet finansieret en del af ydelserne til kunderne i den indtægtsdækkede

virksomhed.

Erhvervs- og Vækstministeriet har bedt Patent- og Varemærkestyrelsen om at gennemgå

sin indtægtsdækkede virksomhed og de bagvedlæggende omkostningskalkulationer med

henblik på at gøre beregningerne mere retvisende. Rigsrevisionen vil følge initiativerne i års-

revisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Supplerende oplysning om DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer

15. Det fremgik af beretningen, at DanPilot står over for en delvis konkurrenceudsættelse

fra januar 2016 frem mod en fuld konkurrenceudsættelse i 2020. Det er Rigsrevisionens vur-

dering, at DanPilot står over for væsentlige økonomiske udfordringer ved de fremtidige struk-

turelle ændringer af virksomhedens rammebetingelser. Rigsrevisionen og medrevisor med-

tog en supplerende oplysning herom i revisionspåtegningen.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at Erhvervs- og Vækstministeriet som led i sin ejer-

skabsudførelse har iværksat, at DanPilot skal meddele ministeriet om væsentlige risici for

virksomheden.

Rigsrevisionen vil i den årlige revision af DanPilot have fokus på, om Erhvervs- og Vækst-

ministeriet som stifter er opmærksom på eventuelle strukturelle ændringer og i givet fald sik-

rer gennemførelsen af fornødne tiltag.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 9. Skatteministeriet, jf. beretningens pkt. 82-106

Finansministerens redegørelse af 9. november 2016

Skatteministerens redegørelse af 22. november 2016

16. Statsrevisorerne så med stor alvor på Rigsrevisionens 2 forbehold vedrørende væsent-

lige kritiske fejl og mangler i Skatteministeriets og SKATs forvaltning.

Statsrevisorerne påtalte og henledte Folketingets opmærksomhed på, at SKATs mangelful-

de kontroller indebar risici for yderligere tab for staten ved andre skattearter, fx selskabsskat,

told og moms.

Forbehold for SKATs forretningsgange og interne kontroller på § 9

17. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for SKATs regnskabsforvaltning på § 9, der

var svag og mangelfuld. Trods forbedringstiltag var der stadig en række svagheder i de for-

retningsgange og interne kontroller, som skulle understøtte regnskabsforvaltningen.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har igangsat en række initiativer, som endnu ikke er fuldt

implementeret. SKAT foretager bl.a. en grundig gennemgang af alle væsentlige instrukser,

så det fremadrettet sikres, at forretningsgange og kontrolprocedurer er beskrevet tydeligt og

med en klar ansvarsfordeling mellem relevante enheder. Derudover har SKAT nu rent orga-

nisatorisk placeret regnskabsansvaret entydigt med en regnskabschef for SKATs § 9-regn-

skab.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Forbehold for forretningsgange og interne kontroller på § 38

18. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for regnskabsforvaltningen på § 38, der var

svag og utilstrækkelig. SKATs forretningsgange og interne kontroller var ikke i alle væsent-

lige henseender i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøttede ikke, at

SKAT aflagde et rigtigt regnskab og overholdt disponeringsreglerne. Ligeledes havde SKAT

ikke i tilstrækkelig grad organiseret regnskabsforvaltningen hensigtsmæssigt, og SKAT mang-

lede entydigt at placere opgaven med og ansvaret for at udarbejde dokumentations- og regn-

skabsmateriale. Dette medførte, at ansvaret for de enkelte kontroller ikke var klart. Endvidere

aflagde SKAT ikke regnskabet efter optjeningsprincippet på § 38.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Skatteministeren oplyser, at der fortsat er behov for at styrke både forretningsgange og in-

terne kontroller på en række områder i SKAT. SKAT har bl.a. derfor taget initiativ til inve-

steringsplanen ”Et nyt skattevæsen – Ny organisering, flere medarbejdere og velfungeren-

de it”. Planen skal skabe nye organisatoriske rammer, sikre en styrket og fokuseret driftsle-

delse, styrke fagligheden på de enkelte områder, give et større ledelsesmæssigt fokus, for-

bedre muligheden for effektiv styring og give en mere klar ansvarsfordeling i forhold til de

enkelte områder. Arbejdet er påbegyndt i efteråret 2016. SKAT har endvidere igangsat et

projekt, hvor det i samarbejde med Moderniseringsstyrelsen vil blive vurderet, om regnska-

bet tilføres merværdi, hvis indregningskriterierne omlægges til optjeningsprincippet.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Uhensigtsmæssig organisering af regnskabsforvaltningen og svagt kontrolmiljø

19. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke i tilstrækkelig grad havde organiseret regn-

skabsforvaltningen hensigtsmæssigt, hvilket medførte et svagt kontrolmiljø på udbytteskat,

selskabsskat og tilgodehavender.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har etableret en monitoreringsenhed, der løbende skal

overvåge udbetalinger fra SKAT for at sikre, at udbetalinger ikke sker på et fejlagtigt eller

svigmæssigt grundlag. SKAT har desuden udviklet et nyt og styrket kontrolkoncept, som

rulles ud i de underliggende forretningsenheder den 1. november 2016. Formålet er at sik-

re, at alle relevante forretningsenheder udfører kontroller efter de samme standarder. Der-

udover har SKAT skabt et samlet overblik over de interne kontroller, der skal udføres frem

til årsafslutningen 2016, ligesom alle kontroller fremover vil blive samlet ét sted. Det sam-

lede overblik vil bidrage til at understøtte og sikre, at kontrollen er fuldstændig.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

It-systemer – regnskabsmæssige sammenhænge, kontroller og afstemning af data

20. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke havde et tilstrækkeligt overblik over de regn-

skabsmæssige sammenhænge mellem it-systemerne, SKATs krav til interne kontroller var

ikke defineret, og SKAT afstemte ikke data mellem it-systemerne i tilstrækkeligt omfang.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har igangsat et 2-årigt projekt, hvor alle relevante sy-

stemoverførsler vil blive gennemgået. Formålet er at imødegå de anførte kritikpunkter og

nedbringe den regnskabsmæssige risiko, herunder minimere risici ved dataoverførsel mel-

lem it-systemer.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Regnskabsdata fra DMO (Debitor-Motor Opkrævning)

21. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke i tilstrækkeligt omfang havde udført kontroller

for at sikre en fuldstændig og nøjagtig bogføring af de regnskabsdata, der blev overført til

DMO. SKAT undlod at tilskrive renter på en lang række virksomheders for sent betalte for-

dringer, da der fortsat var problemer med renteberegningen i DMO.

Skatteministeren oplyser, at SKAT – på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger – si-

den oktober 2015 har renteberegnet alle virksomheder i DMO.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Manglende forretningsgange og interne kontroller i relation til verserende og afsluttede

skattesager

22. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke havde forretningsgange og interne kontroller,

der sikrede, at forpligtelser eller tilgodehavender som følge af verserende og afsluttede skat-

tesager blev indregnet i regnskabet.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har taget initiativ til at etablere et overblik over væsent-

lige verserende sager med henblik på at styrke ledelsesinformationen og eventuelt indreg-

ne en hensættelse pr. 31. december 2016.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

SKATs forvaltning af tilgodehavender og restancer

23. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen kritiserede SKATs forvaltning af tilgode-

havender og restancer på en række områder, bl.a. vedrørende usikkerhed om værdien af

SKATs tilgodehavender på § 38, problemer med SKATs inddrivelse af de offentlige restan-

cer og usikkerhed om, hvorvidt SKAT inddriver de offentlige restancer efter reglerne.

Skatteministeren oplyser, at regeringens investeringsplan for inddrivelsesområdet betyder,

at der gennemføres en række initiativer frem mod 2020, så inddrivelsen kan blive reetable-

ret og styrket fremadrettet:

•

Inddrivelsesopgaven placeres i en ny og specialiseret styrelse for at sikre selvstændigt

ledelsesfokus, og hvor organisation og processer mv. redesignes og tilrettelægges i sam-

menhæng med det kommende it-inddrivelsessystem.

Der investeres ca. 1,8 mia. kr. i inddrivelsesområdet frem mod 2020. Resurserne vil først

og fremmest gå til ansættelse af flere medarbejdere og til udvikling af et nyt it-inddrivel-

sessystem.

Der gennemføres en forenkling af inddrivelseslovgivningen for at støtte op omkring ud-

viklingen og en succesfuld implementering af et nyt inddrivelsessystem.

•

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Fejl i opgørelsen og manglende overholdelse af frister for sagsbehandlingstider i SKAT

24. Det fremgik af beretningen, at SKAT i flere tilfælde ikke har overholdt tidsfristen for sags-

behandlingstider, og at SKAT havde fejl i opgørelsen af sagsbehandlingstiden i en række

sager.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har iværksat initiativer, som skal sikre fokus på både ned-

bringelse af sagsbehandlingstider og på en korrekt opgørelse af sagsbehandlingstider i SKAT.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Manglende omkostningsfordeling mellem Skatteministeriets departement og SKAT

25. Det fremgik af beretningen, at departementet ikke i sit eget regnskab havde medtaget

udgifter til husleje, bygningsdrift, it-drift mv., siden SKAT i 2013 blev udskilt som selvstæn-

dig styrelse. Disse omkostninger blev afholdt af SKAT.

Skatteministeren oplyser, at Skatteministeriet arbejder på en model for omkostningsforde-

ling, som forventes at ligge klar inden udgangen af 2016.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Manglende sparsommelighed ved betaling til Skatteministeriets tidligere departementschef

26. Det fremgik af beretningen, at den tidligere departementschef i Skatteministeriet få må-

neder før sin fratrædelse modtog et ekstraordinært pensionstilskud på 450.000 kr. efter af-

tale med Moderniseringsstyrelsen. Videre blev den tidligere departementschef efter sin hjem-

sendelse tilbudt en anden stilling.

Finansministeren oplyser, at Moderniseringsstyrelsen skulle afslutte en langstrakt og kom-

pleks sag, hvor der ikke var fortilfælde, og hvor alternativet til en mindelig løsning kunne bli-

ve en dyr og langstrakt retssag. Ministeren oplyser videre, at det ikke var muligt at tilbyde

den tidligere departementschef ansættelse i andre stillinger. Ministeren er enig i, at der skal

udvises sparsommelighed også i sager af denne karakter. Den valgte løsning var under de

foreliggende omstændigheder samlet set den bedst mulige.

Skatteministeren har noteret sig Rigsrevisionens bemærkninger om manglende sparsom-

melighed i sagen.

Rigsrevisionen finder, at det vedrører en enkeltstående sag, og vurderer på den baggrund,

at sagen kan afsluttes.

Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed i SKAT

27. Det fremgik af beretningen, at SKAT havde væsentlige udfordringer med it-sikkerheden,

bl.a. fordi der var utilstrækkelige generelle it-kontroller (basiskontroller) og svage kontroller

i TastSelvBorger og eIndkomst. Rigsrevisionen fandt det nødvendigt, at SKAT sætter fokus

på at forbedre it-sikkerheden.

Skatteministeren oplyser, at it-sikkerheden i SKAT skal være i orden, og at styring og kon-

troller i relation til it-systemerne skal være betryggende. SKAT finder det desuden vigtigt, at

der stilles krav til leverandørers it-sikkerhed.

SKAT har i maj 2016 opdateret it-konsulentrammeaftalen med klare krav til it-sikkerheden

og konsekvenser ved brud på it-sikkerheden. SKAT vil inden udgangen af 2016 opdatere

sikkerhedsbilaget til it-driftsaftaler for at optimere sikkerhedskravene til eksterne it-leveran-

dører. SKAT har desuden implementeret et nyt fælles værktøj og fælles processer for pro-

gramændringer.

Skatteministeren oplyser supplerende, at SKAT har taget initiativ til forbedringer af kontrol-

lerne i TastSelvBorger, og SKAT har nedsat en gruppe, som overvåger misbrug i systemet.

SKAT har endvidere implementeret en række kontroller i eIndkomst, og strategien for eInd-

komst for perioden 2016-2018 vil omhandle indsatsen mod svig. Endelig arbejder SKAT på

at implementere en løsning til en afstemningsmodel, der skal eliminere muligheden for fejl i

udstillingen af oplysninger i systemet.

Rigsrevisionen finder det positivt, at SKAT har taget initiativ til at forbedre it-sikkerheden.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 107-108

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 25. november 2016

28. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til social- og indenrigsministerens redegørelse.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

§ 11. Justitsministeriet, jf. beretningens pkt. 109-114

Justitsministerens redegørelse af 22. november 2016

Væsentlige fejl i hensættelser til skyldige feriepenge hos politiet og anklagemyndigheden

29. Det fremgik af beretningen, at Rigspolitiets hensættelser til skyldige feriepenge ikke var

opgjort i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledning herom.

Justitsministeren oplyser, at Rigspolitiet har forelagt spørgsmålet for Moderniseringsstyrel-

sen, der har vurderet, at Rigspolitiet som udgangspunkt følger vejledningens principper.

Sagen har dog givet Moderniseringsstyrelsen anledning til nærmere at undersøge ordlyden

i vejledningen. Det forventes, at dette vil føre til, at politiet og anklagemyndigheden frem-

over ændrer regnskabspraksis, og at hensættelsen til skyldige feriepenge bliver korrigeret.

Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke endnu foreligger en beslutning om, hvordan korrek-

tionen nærmere skal gennemføres.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Kriminalforsorgen har hensat forpligtelser i strid med statens regelsæt

30. Det fremgik af beretningen, at Kriminalforsorgen i strid med statens regnskabsregler

havde indregnet en hensat forpligtelse til køb af telte, selv om Kriminalforsorgen ikke hav-

de nogen forpligtelse over for tredjemand vedrørende indkøbet. Hensættelsen gjorde det

muligt for Kriminalforsorgen at overføre ubrugte bevillinger til 2016, uden at dette fremgik

af statsregnskabets bevillingsafregning, hvilket Rigsrevisionen fandt utilfredsstillende.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har rettet henvendelse til Fi-

nansministeriet med henblik på en reduktion i Kriminalforsorgens bevillingsramme, så der

rettes op på hensættelsen. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afslut-

tes.

Utilfredsstillende vagtplanlægning i Kriminalforsorgen

31. Det fremgik af beretningen, at vagtplanlægningen i Statsfængslet Østjylland ikke un-

derstøttede en sparsommelig anvendelse af lønmidlerne. Det fremgik videre, at Rigsrevi-

sionen siden 2011 havde rettet kritik af området. Rigsrevisionen fandt det kritisabelt, at Kri-

minalforsorgens ledelse ikke tidligere havde sikret den nødvendige opfølgning og et til-

strækkeligt tilsyn med fængslernes vagtplanlægning.

Justitsministeren oplyser, at området vil indgå som et centralt tema i et større igangvæ-

rende analysearbejde af Kriminalforsorgen. Analysen vil bl.a. undersøge muligheden for at

optimere arbejdstilrettelæggelsen, herunder styrke vagtplanlægningen ved større grad af

kapacitetsstyring med henblik på minimering af over-/merarbejde.

Rigsrevisionen finder Justitsministeriets tiltag nødvendige og vil følge sagen i regi af Stats-

revisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning i statslige in-

stitutioner.

§ 12. Forsvarsministeriet, jf. beretningens pkt. 115-122

Forsvarsministerens redegørelse af 10. november 2016

Mangelfuld projektafslutning og afstemning af NATO-projekter i Forsvarsministeriet

32. Det fremgik af beretningen, at det danske NATO Security Investment Programme

(NSIP) havde ca. 50 projekter registreret som aktive, fordi de endnu manglede at blive af-

sluttet administrativt. Revisionen viste også, at Forsvarsministeriet ikke systematisk havde

afstemt Danmarks og NATO’s opgørelser over mellemværenderne i NSIP-projekterne gen-

nem en årrække.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriet har iværksat en række tiltag for at imøde-

komme Rigsrevisionens kritik. Ministeriet forventer at igangsætte lukning af hovedparten af

danske ikke-aktive projekter inden udgangen 2016.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Tilfælde af manglende sparsommelighed for chefer i Hjemmeværnet

33. Det fremgik af beretningen, at 3 chefer i Hjemmeværnskommandoen i december 2014

fik udbetalt kompensation for mistede fridage. Desuden fremgik det, at Hjemmeværnet i 2

ud af 131 tjenesterejser for chefer ikke fuldt ud havde dokumenteret og kontrolleret rejse-

udgifterne eller dokumenteret, at der var taget skyldige økonomiske hensyn.

Forsvarsministeren oplyser, at Hjemmeværnet vil være opmærksom på den pågældende

kritik i forbindelse med fremtidig arbejdstidsplanlægning og rejsetilrettelæggelse.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, jf. beretningens pkt. 123-130

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 22. november 2016

Forbehold for forretningsgange og interne kontroller i departementet

34. Det fremgik af beretningen, at registrering af udgifter, fakturahåndtering m.m. for det ned-

lagte Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter blev foretaget på et mangelfuldt grundlag,

bl.a. fordi Erhvervs- og Vækstministeriet ikke havde adgang til kritisk viden efter nedlæggel-

sen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at Rigsrevisionens forbehold for udvalgte forretnings-

gange og kontroller i det tidligere ministerium anerkendes, og at dette også afspejler det for-

behold, som Erhvervs- og Vækstministeriet selv har taget i forhold til Ministeriet for By, Bo-

lig og Landdistrikters årsrapport.

Da Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er nedlagt, vurderer Rigsrevisionen, at sagen

kan afsluttes.

Usikkerhed om årsresultatet på gebyrordninger mv. i departementet

35. Statsrevisorerne bemærkede, at flere virksomheder ikke har forvaltet gebyrbelagte om-

råder i overensstemmelse med reglerne.

Det fremgik af beretningen, at Erhvervs- og Vækstministeriet havde anvendt budgettal til at

opgøre omkostningerne på gebyrordningerne, hvilket medførte, at det var uklart, om takster-

ne for gebyrordningerne havde afspejlet omkostningerne.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at Erhvervs- og Vækstministeriet ved regnskabsaf-

læggelsen ikke havde andet valg end at lægge budgettal til grund, da der manglede tidsre-

gistreringsdata, da Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters medarbejdere på dette tids-

punkt var fordelt på 13 institutioner. Ministeren oplyser endvidere, at den fremadrettede ad-

ministration af gebyrordningerne vil ske i overensstemmelse med gældende regler og an-

erkendt praksis, hvor der lægges tidsregistreringsdata til grund for opgørelse af gebyrom-

kostningerne.

Rigsrevisionen vil følge gebyrområderne i forbindelse med årsrevisionen af Geodatastyrel-

sen og Erhvervsstyrelsen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Departementets administration af Topledernetværket

36. Det fremgik af beretningen, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde admini-

streret regnskabet for foreningen Topledernetværket under departementets almindelige virk-

somhed i perioden 2011-2014.

Erhvervs- og vækstministeren er enig i, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke bur-

de have inkluderet Topledernetværkets økonomi i ministeriets egen driftsøkonomi. Erhvervs-

og Vækstministeriet har efterfølgende iværksat en ekstern gennemgang med henblik på at

dokumentere udbetalingerne til Topledernetværket på henholdsvis 315.000 kr. og 137.000

kr. Efter gennemgangen er ministeriet af den opfattelse, at der er dokumentation for, at Top-

ledernetværket har afholdt alle relevante udgifter.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet har sandsynlig-

gjort, at Topledernetværket ikke uretmæssigt har fået udbetalt midler fra ministeriets drifts-

økonomi. Rigsrevisionen har fået forelagt materialet fra gennemgangen og vurderer på den

baggrund, at sagen kan afsluttes.

Departementet har hensat i strid med statens regler

37. Det fremgik af beretningen, at Erhvervs- og Vækstministeriet havde hensat 1,0 mio. kr.

til uforudsete udgifter og 1,1 mio. kr. til tab på debitorer i Ministeriet for By, Bolig og Landdi-

strikters regnskab.

Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at Erhvervs- og Vækstministeriet hensatte til tab på

forfaldne debitorer og uforudsete udgifter, fordi der ikke var afsat centrale puljer eller anden

form for finansiering til dette, og fordi det var et ønske fra de 4 ministerier, der modtog an-

svarsområderne efter nedlukningen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Rigsrevisionen finder stadig, at Erhvervs- og Vækstministeriet har hensat beløb i strid med

regelsættet for hensættelser, og at manglende bevilling e.l. ikke kan godtgøre hensættelser-

ne i regnskabet for 2015. Rigsrevisionen vil derfor have fokus på udligning af hensættelser-

ne i forbindelse med den afsluttende revision og bevillingskontrollen for regnskabet for 2016.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, jf. beretningens

pkt. 131-134

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 25. november 2016

Mangelfuld debitoradministration i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

38. Det fremgik af beretningen, at SFI havde tilgodehavender, der skulle have været indbe-

talt til SFI helt tilbage til 2013. Rigsrevisionen har tidligere kritiseret SFI for samme forhold i

forbindelse med årsrevisionen. SFI’s samlede tilgodehavender var siden 2014 steget med

6,8 mio. kr. Heraf udgjorde stigningen i debitorer over 90 dage 5,4 mio. kr.

Social- og indenrigsministeren oplyser, at SFI har skærpet opmærksomheden mod fakture-

ringsrutiner og konsekvent inddrivelse af tilgodehavender, idet der i samarbejde med Sta-

tens Administration er indført en ny fast og dokumenteret rykkerprocedure. Ministeren op-

lyser yderligere, at der i SFI udvikles et regningsstyringsark, som skal lette overblikket over

opfølgningen på forfaldne poster fordelt på alle SFI’s debitorer.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Utilstrækkelig it-sikkerhed i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

39. Det fremgik af beretningen, at it-sikkerheden i SFI var utilstrækkelig.

Social- og indenrigsministeren oplyser, at SFI har afhjulpet Rigsrevisionens fremhævede kri-

tikpunkter, bl.a. ved at begrænse antallet af konti med udvidede administratorrettigheder og

lokaladministratorrettigheder. Desuden har Social- og Indenrigsministeriet i 2016 i forlæn-

gelse af Rigsrevisionens kritik gennemført et udvidet tilsyn med it-sikkerheden i SFI. Mini-

steriet forventer derudover at indarbejde særskilte resultatmål for SFI’s fortsatte indsats på

området i ministeriets resultatplan for 2017 for SFI. Rigsrevisionen vil følge initiativerne i års-

revisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 16. Sundheds- og Ældreministeriet, jf. beretningens pkt. 135-141

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 28. november 2016

Departementet har ikke bevillingsmæssig hjemmel til gratis vaccine

40. Det fremgik af beretningen, at der manglede bevillingsmæssig hjemmel til at finansiere

gratis influenzavaccination for en personkreds efter sundhedslovens nærmere fastsatte reg-

ler i bekendtgørelsen, herunder bl.a. personer med svær overvægt og gravide i 2. og 3. tri-

mester.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at departementet i forbindelse med udarbejdelsen

af forslag til finansloven for 2017 har sikret bevillingsmæssig hjemmel til at afholde gratis in-

fluenzavaccination til den udvidede personkreds.

Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Fortsat forsinket kvalitetskontrol hos Statens Serum Institut

41. Det fremgik af beretningen, at Statens Serum Institut fortsat havde problemer med at

skaffe kvalificeret arbejdskraft til kvalitetskontrol af vaccineproduktionen og havde i 2014 og

2015 anvendt ekstra resurser på konsulentbistand til at afhjælpe problemerne. De nævnte

tiltag havde ikke ført til en ændring i værdien af varer, der lå til behandling under kvalitets-

kontrollen. Rigsrevisionen fandt, at fremdriften i kvalitetskontrollen ikke var tilstrækkelig, og

at risikoen for at betale bod til ordregiverne var øget.

Sundheds- og ældreministeren noterer sig Rigsrevisionens bemærkninger og kan samtidig

oplyse, at Statens Serum Instituts samlede økonomi, herunder vaccineproduktionens øko-

nomi, er blevet forværret i løbet af 2015 og 2016. Det skyldes bl.a. it-udgifter relateret til eta-

blering af it-systemer som led i frasalget af Diagnostica og Statens Serum Instituts vaccine-

produktion, brug af konsulenter i frasalgsprocessen, fortsat manglende frigivelser af vacci-

ner med deraf følgende lagernedskrivninger og tab af indtægter hovedsageligt som følge

af stor personaleudskiftning og produktionsnedbrug.

Sundheds- og ældreministeren bemærker, at den underskudsgivende vaccineproduktion

har været den primære årsag til, at salgsprocessen blev igangsat i 2014, og at salget af

Statens Serum Instituts vaccineproduktion forventes endeligt gennemført den 16. januar

2017.

Sundheds- og ældreministeren vender tilbage med en redegørelse til Statsrevisorerne om

håndteringen af Statens Serum Instituts samlede økonomi i 2016 og 2017, når Finansud-

valget har modtaget aktstykke herom den 30. november 2016.

Rigsrevisionen vil følge salgsprocessen i Statens Serum Institut.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Sundhed.dk har ikke overholdt udbudsreglerne

42. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at udbudsreglerne ikke var overholdt.

Det fremgik af beretningen, at Sundhed.dk i 2014 indgik en aftale med et konsulentfirma om

levering af en it-udviklingschef på en tidsubegrænset kontrakt, uden at aftalen havde været

i EU-udbud.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at Sundhed.dk har taget kritikken til efterretning og

fremadrettet vil sikre, at der kommer endnu større fokus på overholdelse af udbudsreglerne.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at Sundhed.dk har iværksat initiativer, der skal bidra-

ge til større fokus på contract management og udbud. De iværksatte initiativer omfatter op-

kvalificering af medarbejdere og ledere, udarbejdelse af procedurer for kontrakt- og udbuds-

håndtering og interne workshops med det formål, at udbudsreglerne og den nye udbudslov

får større fokus i organisationen.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundhed.dk har taget initiativer, der skal med-

virke til at sikre et større fokus på overholdelse af udbudsreglerne. Rigsrevisionen vurderer

på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Utilstrækkelig styring af it-sikkerheden i sundhedsdatanettet hos MedCom

43. Statsrevisorerne kritiserede, at MedCom’s utilstrækkelige styring af it-sikkerheden i sund-

hedsdatanettet kan have alvorlige konsekvenser for patienters liv og helbred, hvis ikke it-

driften hurtigt kan genoprettes ved nedbrud eller hackerangreb.

Det fremgik af beretningen, at MedCom’s styring af it-sikkerheden i sundhedsdatanettet var

utilstrækkelig.

Sundheds- og ældreministeren oplyser, at MedCom’s formandskab har taget konklusioner-

ne i Rigsrevisionens beretning til efterretning og bl.a. har sikret, at it-sikkerhedsarbejdet for

sundhedsdatanettet har fået større fokus i MedCom’s styregruppe. MedCom vil udbedre de

nævnte forhold.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet, jf. beretningens pkt. 142-144

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 25. november 2016

Utilstrækkeligt datagrundlag for fastsættelse af gebyrer i Arbejdsskadestyrelsen

44. Statsrevisorerne bemærkede, at flere virksomheder ikke havde forvaltet gebyrbelagte

områder i overensstemmelse med reglerne.

Det fremgik af beretningen, at Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat sine gebyrer på et man-

gelfuldt grundlag, idet styrelsen i en årrække havde undladt at opgøre omkostningerne for-

bundet med de forskellige gebyrer. Styrelsen kunne således hverken dokumentere, om kun-

derne betalte den rigtige pris for de forskellige gebyrbelagte ydelser, eller om underskud på

ét gebyr blev finansieret af overskuddet fra et andet.

Beskæftigelsesministeren erklærer sig enig med Rigsrevisionen i, at det ikke er tilfredsstil-

lende, at Arbejdsskadestyrelsen har fastsat sine gebyrer på et mangelfuldt grundlag. Mini-

steren bemærker endvidere, at Arbejdsskadestyrelsen har revideret sit koncept for prisfast-

sættelse af gebyrer. Det nye koncept, der træder i kraft i 2017, omfatter en forenkling af

takststrukturen og en systemunderstøttelse, som muliggør en fastsættelse af gebyrer på

de enkelte takstområder ud fra de faktiske omkostninger. Endelig oplyser ministeren, at be-

handlingen af arbejdsskadesager pr. 1. juni 2016 er overgået til Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring. Rigsrevisionen vil følge området i den årlige revision af Beskæftigelsesministeriets

tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Rigsrevisionen konstaterer, at Arbejdsskadestyrelsen i 2017 vil implementere et nyt koncept

for priskalkulation af gebyrer. Rigsrevisionen forventer, at implementeringen af det nye kon-

cept følger tidsplanen, og at konceptet gør det muligt at beregne gebyrerne korrekt.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. beretningens pkt. 145-148

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 15. november 2016

Mangelfuld regnskabspraksis hos Arkitektskolen Aarhus

45. Det fremgik af beretningen, at Arkitektskolen Aarhus ikke havde fulgt de statslige regn-

skabsregler for hensatte forpligtelser og aktivering af anlægsaktiver. Det medførte, at årets

resultat blev 5,8 mio. kr. for lavt.

Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Videregående Uddannelser

(nu Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte) er blevet bedt om at indskærpe regler-

ne over for skolen. Rigsrevisionen vil have fokus herpå i den årlige revision.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 20. Undervisningsministeriet, jf. beretningens pkt. 149-154

Ministeren for børn, undervisning og ligestillings redegørelse af 10. november 2016

Øget opsparing i departementet

46. Det fremgik af beretningen, at kontoen for deltagerstøtte i erhvervsrettet voksen- og ef-

teruddannelse (VEU) over flere år havde haft en stigende saldo, som skyldtes faldende elev-

tal. Opsparingen var i 2015 øget til 2,5 mia. kr.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling oplyser, at det på kort sigt i forbindelse med

trepartsaftalen er aftalt, at VEU-bidraget for arbejdsgiverne skal nedsættes med 140 mio. kr.

i 2017. Dette vil være medvirkende til, at der lægges en dæmper for den øgede opsparing.

Det er herudover aftalt mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at håndteringen af

opsparingen på VEU-godtgørelsen skal drøftes med udgangspunkt i anbefalingerne fra den

nedsatte ekspertgruppe om voksen-, efter- og videreuddannelse. Ekspertgruppen skal til-

vejebringe den nødvendige viden for at drøfte fremtidens VEU. Ekspertgruppen skal afrap-

portere til regeringen og arbejdsmarkedets parter inden udgangen af maj 2017 med henblik

på, at der kan aftales ændringer i VEU-systemet ved nye trepartsforhandlinger, som starter

op, når de private overenskomstforhandlinger er afsluttet i 2017.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

§ 21. Kulturministeriet, jf. beretningens pkt. 155-163

Kulturministerens redegørelse af 21. november 2016

Manglende udbud af forpagtningsaftale hos Det Danske Filminstitut

47. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at udbudsreglerne ikke var overholdt.

Det fremgik af beretningen, at Det Danske Filminstitut i 2015 havde indgået en ny forpagt-

ningsaftale med den hidtidige forpagter af instituttets restaurant og kantine uden forudgå-

ende udbud og anden form for konkurrenceudsættelse. Den tidligere forpagtningsaftale hav-

de senest været i udbud i 2010 og ophørte med udgangen af 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Kulturministeren oplyser, at Det Danske Filminstitut vil lægge stor vægt på at følge gælden-

de indkøbsregler og nøje vurdere, om køb skal i udbud. Instituttet vil tydeliggøre henvisnin-

gen til Kulturministeriets fælles retningslinjer for indkøb og udbud i instituttets regnskabsin-

struks. Ministeren tilføjer, at ministeriet løbende gennemfører kurser og vejleder institutio-

nerne om udbudsreglerne.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har taget initiativ til at sikre,

at udbudsreglerne overholdes. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan af-

sluttes.

Nationalmuseet har væsentlig fejl i hensættelse til skyldige feriepenge

48. Det fremgik af beretningen, at Nationalmuseet ikke har beregnet og hensat et tilstrække-

ligt beløb til skyldige feriepenge for 2015. Museet har ikke kunnet opgøre et pålideligt antal

skyldige feriedage pr. 31. december 2015. Rigsrevisionen vurderer, at forpligtelsen skulle

have været på samme niveau som i 2014. Museets overskud på 0,2 mio. kr. i 2015 ville der-

med være et underskud på 4,6 mio. kr.

Kulturministeren oplyser, at Nationalmuseet har taget Rigsrevisionens vurdering til efterret-

ning og fremadrettet vil opgøre og dokumentere skyldige feriepengeforpligtelser på en kor-

rekt måde.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har taget initiativ til, at feriepen-

geforpligtelsen opgøres korrekt. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan af-

sluttes.

Utilstrækkelig it-sikkerhed hos Statens Museum for Kunst

49. Det fremgik af beretningen, at it-sikkerheden hos Statens Museum for Kunst var util-

strækkelig.

Statens Museum for Kunst forventer, at det nuværende it-system Corpus erstattes af det

nye fælles museumssystem SARA medio 2017. Museet vil i samarbejde med Slots- og Kul-

turstyrelsen undersøge mulighederne for at etablere en systemunderstøttet funktionsad-

skilt kontrol af ændringer i værkernes fortrolige oplysninger, fx vedrørende værkernes pla-

cering og værdi.

Statens Museum for Kunst har skærpet sikkerheden i Corpus, bl.a. ved at begrænse kred-

sen af medarbejdere, der kan oprette og redigere oplysninger om værkerne samt registre-

re oplysninger om værkernes fysiske placering. Ingen medarbejdere har længere adgang

til udviklings-, test- og produktionsmiljøerne. Museet har desuden øget egenkontrollen af

registreringerne i Corpus, indtil SARA tages i brug. Rigsrevisionen vil følge initiativerne i

årsrevisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Kunstakademiets Billedkunstskoler har fejlagtigt hensat til ombygning

50. Det fremgik af beretningen, at Kunstakademiets Billedkunstskoler havde hensat 3,5

mio. kr. til forventede følgearbejder efter et ombygningsprojekt på Kunstakademiets Billed-

kunstskoler. Rigsrevisionen vurderer, at der ikke var grundlag for hensættelsen, da der

ikke var tale om en hensættelse til en reetableringsforpligtelse, men om udskudte omkost-

ninger, som først ville blive afholdt i 2016.

Kulturministeren oplyser, at departementet har været i dialog med Kunstakademiets Billed-

kunstskoler om sagen. Kulturministeriet er enig i, at der efter regnskabsreglerne ikke er

grundlag for hensættelsen. Ministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkning til efterret-

ning.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Manglende udbud af it-udstyr og it-tjenesteydelser hos Nota

51. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at udbudsreglerne ikke var overholdt.

Det fremgik af beretningen, at Nota i flere tilfælde havde købt varer og tjenesteydelser, uden

at købet havde været i EU-udbud, selv om indkøbene oversteg EU’s tærskelværdi.

Kulturministeren oplyser, at Nota har oplyst, at de har ændret procedurer for godkendelse af

varekøb, og at de i forbindelse med større indkøb vil overveje, om der skal ske et udbud på

udbudsportalen. Nota har endvidere taget initiativ til at udarbejde en indkøbspolitik, hvor gæl-

dende regler om indkøb og EU-udbud er omtalt.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har taget initiativ til at sikre, at

udbudsreglerne overholdes. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afslut-

tes.

Manglende udbud og kontrakt på marketingtjenesteydelser på Ordrupgaard

52. Statsrevisorerne fandt det ikke tilfredsstillende, at udbudsreglerne ikke var overholdt.

Det fremgik af beretningen, at Ordrupgaard havde købt marketingtjenesteydelser i forbindel-

se med udstillinger for i alt 1,4 mio. kr. uden at kunne dokumentere indhentning af alterna-

tive tilbud og indgåelse af skriftlig aftale. Derudover havde indkøbet ikke været i EU-udbud,

selv om det samlede indkøb oversteg EU’s tærskelværdi.

Kulturministeren oplyser, at Ordrupgaard vil tage initiativ til at udarbejde retningslinjer for de

typiske indkøb, der skal i EU-udbud. Ordrupgaard har ligeledes oplyst ledere og indkøbere

om gældende regler.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kulturministeriet har taget initiativ til at sikre, at

udbudsreglerne overholdes. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afslut-

tes.

§ 22. Kirkeministeriet, jf. beretningens pkt. 164-168

Kirkeministerens redegørelse af 9. november 2016

Periodiseringsfejl i departementet

53. Det fremgik af beretningen, at Kirkeministeriet havde periodiseret 30,4 mio. kr. forkert

ved årsafslutningen. Det betød, at regnskabet viste et mindreforbrug på 32,5 mio. kr. på en

tilskudskonto for statens andel af præstelønninger og pensionsbidrag i stedet for et mindre-

forbrug på 2,1 mio. kr. Rigsrevisionen fandt det ikke tilfredsstillende, at departementet hav-

de periodiseret tilskud til præstelønninger forkert.

Kirkeministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Manglende sparsommelighed ved pensionsindbetaling til en stiftskontorchef

54. Det fremgik af beretningen, at en tidligere stiftskontorchef havde modtaget et ekstraor-

dinært pensionstilskud på 278.000 kr. som et engangsbeløb, kort før vedkommende blev

pensioneret. Det medførte, at Kirkeministeriet havde afholdt en udgift, uden at der havde

været en forpligtelse, og uden at der var en udsigt til at få en egentlig modydelse for udgif-

ten. Rigsrevisionen fandt derfor, at ministeriet i højere grad burde have udvist sparsomme-

lighed i sagen.

Kirkeministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Behov for forbedringer i Folkekirkens forsikringsenhed

55. Det fremgik af beretningen, at der var behov forbedringer i Folkekirkens forsikringsen-

hed. Desuden havde forsikringsenheden ikke været selvbærende, hvilket Rigsrevisionen ikke

fandt tilfredsstillende. I 2015 modtog forsikringsenheden et engangsbeløb, og priserne blev

justeret. Kirkeministeriet oplyste, at der også ville blive en økonomisk udfordring i 2016, da

it-løsningen først ville være på plads pr. 1. januar 2017.

Kirkeministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.

Rigsrevisionen vil følge området i forbindelse med årsrevisionen og vurderer, at sagen kan

afsluttes.

§ 23. Miljøministeriet, jf. beretningens pkt. 169-171

Finansministerens redegørelse af 9. november 2016

Usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde

56. Det fremgik af beretningen, at der var usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde.

Finansministeren oplyser, at der er opnået enighed mellem Finansministeriet og Miljø- og

Fødevareministeriet om en model, hvor der fremadrettet er sammenhæng mellem den regn-

skabsmæssige registrering og Naturstyrelsens arealstyring. Modellen sikrer endvidere, at

værdiansættelsen af arealerne fremadrettet løbende vil blive reguleret i overensstemmelse

med SKATs vurderinger i Statens Salgs- og Vurderingsregister.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. beretningens pkt. 172-176

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 7. november 2016

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion

57. Det fremgik af beretningen, at der var uregelmæssigheder i 5 projekter, hvor Videncen-

ter for Svineproduktion havde modtaget tilskud fra nationale midler i 2013 og 2014. Rigsre-

visionen fandt, at NaturErhvervstyrelsen burde have gennemført en hurtigere gennemgang

af de 5 projekter, og at styrelsen burde have undersøgt 13 andre tilskudssager for uregel-

mæssigheder.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at NaturErhvervstyrelsen tager Rigsrevisionens be-

mærkninger om sagsbehandlingstiden til efterretning. Ministeren noterer sig, at NaturEr-

hvervstyrelsen vil undersøge de sager, der endnu ikke er forældede, og som ud fra et tids-

mæssigt perspektiv er realistiske at undersøge. Status er ifølge NaturErhvervstyrelsens op-

lysning til Rigsrevisionen pr. 24 oktober 2016, at der er 5 sager, som styrelsen kan nå at

undersøge, inden de bliver forældede.

NaturErhvervstyrelsen har ifølge miljø- og fødevareministeren oplyst, at uregelmæssighe-

derne hovedsageligt opstod, fordi sagerne ikke var omfattet af fuld bilagskontrol på udbeta-

lingstidspunktet. Styrelsen har for at undgå lignende uregelmæssigheder haft fuld bilags-

kontrol siden 2013 på langt de fleste ordninger.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at NaturErhvervstyrelsen undersøger de sager,

der ikke er forældede, og at styrelsen har fokus på at undgå uregelmæssigheder i fremti-

den. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen har godkendt lønudbetalinger til sig selv

58. Det fremgik af beretningen, at 9 medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen i perioden 1. ok-

tober 2014 - februar 2015 havde udbetalt løn til sig selv via tidsregistreringssystemet. De 9

medarbejdere kunne godkende sin egen tidsregistrering og dermed godkende lønudbetalin-

ger til sig selv.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at der er blevet lukket for de pågældende medarbejde-

res adgang til at godkende egne tidsregistreringer og lønudbetalinger til sig selv. Rigsrevisio-

nen finder dette tilfredsstillende og vurderer derfor, at sagen kan afsluttes.

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Fødevarestyrelsen

59. Det fremgik af beretningen, at Fødevarestyrelsens it-sikkerhed samlet set var utilstræk-

kelig.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at Fødevarestyrelsen har udarbejdet en handlingsplan,

som er forankret på direktionsniveau, og som systematisk skal udbedre manglerne i løbet

af 2016. Styrelsen har allerede begrænset antallet af medarbejdere med lokaladministrator-

rettigheder og implementeret en procedure for tildeling og kontrol af disse rettigheder. Der-

udover har styrelsen overdraget dele af it-driften i 2016 til Statens It, og styrelsen forventer,

at anbefalingerne og kritikken vedrørende de mange konti med udvidede administratorret-

tigheder, svage passwords og internetadgang for konti med udvidede administratorrettig-

heder vil blive løst i samarbejde med Statens It inden udgangen af 2016. Rigsrevisionen vil

følge initiativerne i årsrevisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

§ 28. Transportministeriet, jf. beretningens pkt. 177-185

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 22. november 2016

Manglende kontrol med arbejdstidsbestemte ydelser i Banedanmark Produktion

60. Det fremgik af beretningen, at der var knyttet betydelig usikkerhed til, om de arbejdstids-

bestemte ydelser blev udbetalt korrekt. De fleste af udbetalingerne var ikke tilstrækkeligt

dokumenterede, og der manglede fx et kontrolgrundlag, hvilket gjorde det vanskeligt at føl-

ge transaktionssporet for de enkelte bilag. Sagerne kunne derfor ikke revideres fuldt ud.

Transport- og bygningsministeren oplyser, at der er iværksat en række initiativer i Banedan-

mark. Der er blevet udarbejdet en handlingsplan, som bl.a. skal sikre ledergodkendelse på

et korrekt og oplyst grundlag. Handlingsplanen er afspejlet i ledernes målstyringsværktøj,

og fremdriften bliver løbende rapporteret til Banedanmarks ledelse. Derudover vil Banedan-

mark fortsætte med at identificere uhensigtsmæssigheder i planlægning, kontroller og ledel-

sesgodkendelser for løbende at følge op på, om processer følges i hele organisationen.

Rigsrevisionen vil følge Transport- og Bygningsministeriets arbejde med at implementere

handlingsplanen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, jf. beretningens pkt. 186-192

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 14. november 2016

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 22. november 2016

Supplerende oplysning om usikkerheder ved værdiansættelsen af Bygningsstyrelsens

ejendomsportefølje

61. Rigsrevisionen afgav i beretningen en supplerende oplysning om usikkerheder ved vær-

diansættelsen af Bygningsstyrelsens ejendomsportefølje. Rigsrevisionen fandt Bygnings-

styrelsens beskrivelser af usikkerhederne i styrelsens årsrapport dækkende, men vurderede

dog, at værdiansættelsen var behæftet med betydelige usikkerheder, der var væsentlige for

regnskabslæserens forståelse af regnskabet. Det fremgik også af beretningen, at Bygnings-

styrelsen var i gang med at udarbejde en ny huslejeordning, hvor både værdiansættelses-

principper og vurderingsprocesser ville blive adresseret.

Transport- og bygningsministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens bemærknin-

ger til efterretning.

Rigsrevisionen vil følge Transport- og Bygningsministeriets arbejde med den nye husleje-

ordning, som forventes implementeret i 2020.

Usikker regnskabsforvaltning i Energistyrelsen

62. Det fremgik af beretningen, at Energistyrelsens regnskabsforvaltning af tilskud, tilskuds-

finansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed var præget af usikkerhed. Styrelsen

havde ikke sikret tilstrækkelige regnskabsmæssige afstemninger af tilskudsordningerne.

For en række ordninger var der endvidere ikke sikret hjemmel til de foretagne dispositioner,

og styrelsen havde ikke sikret en klar regnskabsmæssig adskillelse mellem indtægtsdæk-

ket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter, hvilket medførte usikkerhed om, hvorvidt

regnskaberne for de 2 områder var retvisende.

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at Energistyrelsen har tilført flere resurser

til økonomi- og regnskabsområdet. Derudover oplyser ministeren, at departementet vil have

fokus på Energistyrelsens arbejde med at afstemme det tilskudsadministrative system (TAS)

til økonomisystemerne. Departementet vil endvidere i forbindelse med årsafslutningen for

2016 have fokus på, at Energistyrelsen foretager de nødvendige kontroller, så regnskaber-

ne for indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter bliver retvisende.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Energistyrelsen har øget opmærksomheden på øko-

nomi- og regnskabsområdet, og at departementet har fokus på styrelsens afstemninger og

regnskabsaflæggelse.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Mange fejl ved løn- og personaleadministrationen i Sekretariatet for Energitilsynet

63. Det fremgik af beretningen, at der var en usædvanlig høj andel af fejl og mangler i løn-

og personaleadministrationen i Sekretariatet for Energitilsynet og et utilstrækkeligt kend-

skab til bestemmelser i overenskomster, love, cirkulærer mv. Revisionen viste, at der var

fejl i 26 ud af 30 gennemgåede sager.

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at Sekretariatet for Energitilsynet har im-

plementeret Rigsrevisionens anbefalinger fra revisionen i 2015. Derudover har Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet oprettet en koncernfælles personaleadministrativ enhed,

hvor Sekretariatet for Energitilsynet har mulighed for at få rådgivning i forhold til løn- og

personaleadministration.

Rigsrevisionen har ved en opfølgende revision i 2016 konstateret, at løn- og personalead-

ministrationen er forbedret. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Mangelfuld gebyradministration i Sekretariatet for Energitilsynet

64. Statsrevisorerne bemærkede, at flere virksomheder ikke har forvaltet gebyrbelagte om-

råder i overensstemmelse med reglerne.

Det fremgik af beretningen, at Sekretariatet for Energitilsynet ikke havde forretningsgangs-

beskrivelser for opgave- og ansvarsfordelingen vedrørende gebyradministrationen og beskri-

velser af metode/principper for gebyrberegningerne. Det fremgik desuden, at sekretariatet

ikke havde fulgt de statslige regnskabsregler for gebyradministrationen, og at økonomifunk-

tionen blev varetaget af én medarbejder og derfor var meget personafhængig.

Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at Sekretariatet for Energitilsynet har igang-

sat et arbejde med at udarbejde forretningsgange for gebyrfastsættelsen, herunder også en

rolle- og ansvarsfordeling med Energistyrelsen.

Rigsrevisionen vil følge Sekretariatet for Energitilsynets arbejde med at etablere forretnings-

gange på området. Derudover vil Rigsrevisionen følge, om sekretariatet efterlever de stats-

lige regnskabsregler på gebyrområdet.

Revisionen af EU-midler, jf. beretningens pkt. 193-197

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 7. november 2016

Skatteministerens redegørelse af 22. november 2016

Mangelfuld kontrol af tilskud til Miljøteknologi

65. Statsrevisorerne bemærkede, at NaturErhvervstyrelsens kontrol af ansøgninger om til-

skud til miljøteknologi har været så mangelfuld, at Europa-Kommissionen har givet Danmark

en underkendelse på 15 mio. kr.

Det fremgik af beretningen, at revisionen af ordningen viste 7 eksempler på uregelmæssig-

heder, herunder 2 sager, hvor der var mistanke om svig.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at NaturErhvervstyrelsen nu følger op i de konkrete

sager, ligesom styrelsen også har oplyst, at der løbende arbejdes på bedre it-understøttel-

se og mere automatisering i sagsbehandlingen. Styrelsen forventer, at disse tiltag – kombi-

neret med styrelsens arbejde for at forbedre sagsbehandlingen og afdække mistanken om

svig – vil minimere risikoen for lignede fejl.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at NaturErhvervstyrelsen har fokus på forbedre

sagsbehandlingen og afdække mistanken om svig. Rigsrevisionen vurderer på den bag-

grund, at sagen kan afsluttes.

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion

66. Det fremgik af beretningen, at NaturErhvervstyrelsen havde indberettet 12 sager om

uregelmæssigheder til Europa-Kommissionens antisvindelenhed OLAF i maj 2016. Rigs-

revisionen fandt, at NaturErhvervstyrelsen burde have indberettet uregelmæssighederne til

Europa-Kommissionen, allerede da mistanken om svig opstod første gang.

Miljø- og fødevareministeren oplyser, at NaturErhvervstyrelsen fremadrettet vil indberette

uregelmæssigheder kvartalet efter, at revisionsresultatet foreligger, selv om styrelsen ikke

har truffet en afgørelse i en konkret undersøgelse.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

Danmark kan blive indgangsland for ulovlig import

67. Statsrevisorerne bemærkede, at SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssig-

heder på toldområdet har været så mangelfuld, at det øger risikoen for, at svigagtige eller

ulovlige varer importeres til EU via Danmark. Det har ifølge Statsrevisorerne medført, at Dan-

mark kan blive finansiel ansvarlig for et tab af toldindtægter til EU på 59 mio. kr.

Det fremgik af beretningen, at der var en række mangler i SKATs opfølgning, som øger risi-

koen for, at svigagtige eller ulovlige varer importeres til EU via Danmark. De interne kontrol-

ler, der skulle sikre, at SKAT følger op på underretninger om svig og uregelmæssigheder,

har ikke været effektive.

Skatteministeren oplyser, at SKAT har implementeret interne processer og forretningsgan-

ge i SKAT, der sikrer øget kvalitetssikring og opfølgning på underretninger om svig og ure-

gelmæssigheder. Derudover er der med regeringens investeringsplan lagt op til en omfat-

tende ændring og modernisering af det danske toldvæsen, der bl.a. skal sikre, at kontrollen

af ulovlige og farlige varer ved grænsen forbedres. Rigsrevisionen vil følge initiativerne i års-

revisionen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

III.

Næste skridt i sagen

68. Rigsrevisionen vil i de kommende beretninger om revisionen af statsregnskabet orien-

tere Statsrevisorerne om opfølgningen på sagerne, som er omtalt i notatets pkt. 9, 17, 18,

19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 27, 29, 32, 38, 41, 43, 46, 60, 61, 62 og 64.

Rigsrevisionen vil følge sagen i pkt. 31 om utilfredsstillende vagtplanlægning i Kriminalfor-

sorgen i regi af Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 6/2014 om vagtplanlæg-

ning i statslige institutioner.

Rigsrevisionen vurderer, at de øvrige sager kan afsluttes.

Lone Strøm

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 25: Rigsrevisionens notat af 17. januar 2017

IV.

Sager behandlet af sætterigsrevisor

69. Rigsrevisor Lone Strøm har erklæret sig inhabil i behandlingen af sagen om Økonomi-

servicecenterets udbetaling af tilskud under § 7. Finansministeriet. Folketingets formand har

efter indstilling fra Statsrevisorerne og forelæggelse for Folketingets Præsidium udpeget mig

som sætterigsrevisor til at varetage rigsrevisors funktioner i de tilfælde, hvor rigsrevisor an-

ser sig for inhabil, jf. brev af 31. maj 2016.

Jeg har derfor behandlet finansministerens redegørelse i relation til sagen.

§ 7. Finansministeriet, jf. beretningens pkt. 73

Finansministerens redegørelse af 9. november 2016

Fortsat uafklaret, om mangelfuld kontrol ved Økonomiservicecentrets udbetaling af tilskud

mv. har medført fejl eller besvigelser

70. Det fremgik af beretningen, at der fortsat ikke forelå en endelig afdækning af, om den i

2012 konstaterede mangelfulde kontrol ved Økonomiservicecentrets udbetalinger af tilskud

mv. via den generiske integrationssnitflade (GIS) har medført fejl eller besvigelser i kunder-

nes regnskaber. Rigsrevisionen fandt dette meget utilfredsstillende. Finansministeren havde

således stillet i udsigt, at afdækningen ville være afsluttet ultimo 2015.

Finansministeren tager kritikken til efterretning og oplyser, at Finansministeriet havde fun-

det det nødvendigt at anvende en mere systembaseret metode for at supplere den oprin-

deligt planlagte og iværksatte afdækning. Den systembaserede metode er udviklet med

henblik på at opnå en større sikkerhed for det samlede antal udbetalinger. Ministeriet for-

venter at afslutte afdækningen senest ved udgangen af 2016.

Jeg har noteret mig, at Finansministeriet har ændret metode, og jeg vil følge sagen.

Næste skridt i sagen

71. Jeg vil orientere Statsrevisorerne om opfølgningen på sagen omtalt i notatets pkt. 70

i den kommende beretning om revisionen af statsregnskabet.

Morten Levysohn