Statsrevisorernes Sekretariat
Christiansborg
Mail:
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tel
: 33 92 33 70
Fax
: 33 91 33 88
E-mail : E-mail :
Web
: Web
:
www.kum.dk
9. december 2016
Statsrevisorerne har den 1. december 2016 anmodet mig om at afgive bemærkning til
beretningen om statsregnskabet for 2015 for så vidt angår punktet om utilstrækkelig it-
sikkerhed i Statens Museum for Kunsts forvaltning af registreringssystemet Corpus.
Jeg har anmodet Statens Museum for Kunst om et bidrag til besvarelsen. Museet har
den 5. december 2016 oplyst følgende:
”Statens Museum for Kunst forventer, at Corpus medio 2017 erstattes af det nye fælles
museumssystem SARA, hvori det vil være muligt at foretage differentieret
brugerstyring på feltniveau. I forbindelse med overgangen til det nye system vil museet
i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen undersøge mulighederne for at etablere
systemunderstøttet funktionsadskilt kontrol af ændringer af følsomme data om fx
værkernes placering og værdi.
Sikkerheden i det nuværende system Corpus sikres bl.a. ved, at kredsen af
medarbejdere, der har adgang til systemet, er styret og begrænset. Kun
museumsinspektører kan oprette og redigere værkdata, mens placeringsdata kun kan
registreres af medarbejdere i registraturen samt af inspektøren med ansvar for
samlingsrevision. Øvrige medarbejdere med adgang til systemet har kun læseadgang.
I forlængelse af Rigsrevisionens rapport har museet skærpet brugeradministrationen,
herunder proceduren for sletning af brugere i systemet. Museet foretager ikke længere
udvikling og test af Corpus, hvorfor der ikke er risiko forbundet med medarbejderes
adgang til både udviklings-, test- og produktionsmiljøer i systemet.
For at styrke sikkerheden, indtil det nye system SARA tages i brug, har museet
desuden øget sin egenkontrol af registreringer i Corpus i form af løbende
stikprøvekontroller og mere systematiske kontroller i forbindelse med omhængninger i
salene, udstillinger og rydning
af magasiner”.
Jeg tager museets svar til efterretning.
Dok nr. 16/03886-3