Finansudvalget 2015-16
SB 25 12
Offentligt
1691950_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Justitsministeren
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
22. november 2016
2016-024-0322
2074592
Kære statsrevisorer
Ved brev af den 14. september 2015 har Statsrevisorernes Sekretariat
fremsendt Statsrevisorerne beretning nr. 25/2015 om revision af statsregn-
skabet for 2015 med en anmodning om, at jeg redegør for, hvilke initiati-
ver beretningen giver anledning til.
Indledningsvist vil jeg gerne kvittere for beretningen.
Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Rigsrevisionen i beretning nr.
25/2015 om revision af statsregnskabet for 2015 konkluderer, at Justitsmi-
nisteriets regnskab er rigtigt, og at ministeriet i alle væsentlige henseender
har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne, samt at ministeriets
forretningsgange understøtter dette.
For så vidt angår Rigsrevisionens konkrete bemærkninger, kan jeg oplyse
følgende:
Ad Rigspolitiets opgørelse af feriepengeforpligtelsen
Af beretningen om revision af statsregnskabet for 2015 fremgår det, at
Rigspolitiet har hensat 992 mio. kr. til at imødekomme feriepengeforplig-
telser. Rigsrevisionen har i relation hertil vurderet, at det hensatte beløb
burde have været 1.112 mio. kr. i henhold til Moderniseringsstyrelsens
vejledning.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 12: Justitsministerens redegørelse af 22.november 2016
Rigspolitiet har efterfølgende løbende været i dialog med Moderniserings-
styrelsen med henblik på at få afklaret, hvorvidt politiets praksis vedrøren-
de feriepengeforpligtigelsen følger principperne i Moderniseringsstyrel-
sens vejledning.
Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at politiet som udgangspunkt følger de
beskrevne principper i vejledningen, men at Rigsrevisionens bemærknin-
ger samtidig har givet anledning til en nærmere undersøgelse af ordlyden i
vejledningen. Det er forventningen, at dette vil føre til, at politiet og ankla-
gemyndigheden fremover ændrer regnskabspraksis, og at den aktuelle hen-
sættelse til skyldige feriepenge vil blive korrigeret.
Ad hensættelse af forpligtelser i kriminalforsorgen
Af beretningen om revision af statsregnskabet for 2015 fremgår det, at
Rigsrevisionen finder, at kriminalforsorgen ikke var berettiget til at foreta-
ge en hensættelse til køb af telte til indkvartering af afviste asylansøgere.
Rigsrevisionen anfører, at hensættelsen er i strid med reglerne, da krimi-
nalforsorgen ved regnskabsafslutningen ikke havde nogen forpligtelser
over for tredjemand.
Justitsministeriets departement har som opfølgning herpå og på vegne af
kriminalforsorgen rettet henvendelse til Finansministeriet med henblik på
en reduktion i bevillingsrammen, således at der rettes op på hensættelsen.
Ad vagtplanlægning i kriminalforsorgen
Af beretningen om revision af statsregnskabet for 2015 fremgår, at Rigsre-
visionen finder det kritisabelt, at kriminalforsorgen ikke har sikret en til-
strækkelig effektiv vagtplanlægning.
I forlængelse heraf vil området indgå som et centralt tema i et større,
igangværende analysearbejde af kriminalforsorgen. Analysen vil blandt
andet undersøge muligheden for at optimere arbejdstilrettelæggelsen, her-
under styrke vagtplanlægningen ved større grad af kapacitetsstyring med
henblik på minimering af over- og merarbejde.
Det er min klare forventning, at ovenstående analyse vil resultere i konkre-
te løsningsforslag, som kriminalforsorgen vil kunne anvende til at højne og
ensrette kvaliteten af vagtplanlægningen i kriminalforsorgen.
2
Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 12: Justitsministerens redegørelse af 22.november 2016
Kopi af denne skrivelse er samtidigt fremsendt elektronisk til Rigsrevisio-
nens orientering.
Med venlig hilsen
Søren Pind
3