Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

Finansudvalget 2015-16
SB 25 1
Offentligt

25/2015

Rigsrevisionens beretning om

revisionen af statsregnskabet

for 2015

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

September 2016

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

25 /

2015

Beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2015

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2016

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i januar 2017.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2445-7361

ISBN 978-87-7434-503-9

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

FOR 2015

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for 2015 samlet

set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Staten har i alle væsentlige

henseender etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at

staten har overholdt bevillingerne og statens regnskabsregler.

Statens virksomheder havde i 2015 udgifter på 684,1 mia. kr. og indtægter på 712,5

mia. kr. Overskuddet på statens regnskab var på 28,4 mia. kr., hvilket er en forbed-

ring af driftsresultatet på 31,6 mia. kr. i forhold til bevillingen på finansloven for

2015. Det skyldes, at staten har haft færre udgifter og flere indtægter end forven-

tet. Merindtægterne stammer især fra personskatter, fordi flere end forventet har

anvendt den særlige rabatordning ved omlægning af kapitalpensioner.

Rigsrevisionen har dog taget 2 forbehold for forretningsgange og interne kontroller

i regnskabsforvaltningen i Skatteministeriet og i det tidligere Ministerium for By,

Bolig og Landdistrikter. Regnskabsforvaltningen i de 2 ministerier har på en række

områder ikke været i overensstemmelse med reglerne. Det betyder dog ikke, at der

er taget forbehold for rigtigheden af det samlede statsregnskab.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at Rigsrevisionen som i tidligere år har ta-

get forbehold, der vedrører væsentlige kritiske fejl og mangler i Skatteministeri-

ets og SKATs forvaltning, herunder utilstrækkelig inddrivelse af de offentlige re-

stancer og uberettiget udbetaling af udbytteskat.

SKATs regnskabsforvaltning er fortsat så svag og utilstrækkelig, at der er risiko for

tab for staten og risiko for, at opkrævningen af skat fra borgere og virksomheder er

sket på et ukorrekt grundlag.

Statsrevisorerne påtaler og henleder Folketingets opmærksomhed på, at SKATs

mangelfulde kontroller indebærer risici for yderligere tab for staten ved andre

skattearter, fx selskabsskat, told og moms.

STATSREVISORERNE,

den 14. september 2016

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-Andersen

Lars Barfoed

Søren Gade

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Regnskabsforvaltningen i staten kan forbedres

Statsrevisorerne skal på baggrund af Rigsrevisionens revisionsresultater pege på,

at der ved revisionen af regnskaberne for 2015 må konstateres svagheder og mang-

ler i flere virksomheders regnskabsforvaltning. Størstedelen af disse svagheder og

mangler kan imødegås ved større fokus på overholdelse af regler og it-sikkerhed

samt styrkelse af virksomhedernes kontrolmiljø.

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende:



At it-sikkerhedsforanstaltningerne, fx logning og adgangsstyring, der skal mini-

mere misbrug af data og it-systemer, i en række statslige virksomheder er util-

strækkelige. Endvidere kan MedComs utilstrækkelige styring af it-sikkerheden i

sundhedsdatanettet have alvorlige konsekvenser for patienters liv og helbred,

hvis ikke it-driften hurtigt kan genoprettes ved nedbrud eller hackerangreb.

At flere virksomheder ikke har forvaltet gebyrbelagte områder i overensstemmel-

se med reglerne.

At en række virksomheder ikke har overholdt EU’s udbudsregler, dvs. afsøgt EU-

markedet inden valg af større leverancer.

At det statslige regelsæt vedrørende hensættelser er uklart, og at Erhvervs- og

Vækstministeriets departement uden tilstrækkeligt grundlag har hensat 28,9

mio. kr. til fremtidige aktiviteter i forbindelse med udflytning af statslige arbejds-

pladser.

Revisionen af EU-midler

Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen har erklæret, at regnskaberne for EU-

indtægter og EU-udgifter giver et retvisende billede og som helhed betragtet er lov-

lige og formelt rigtige.

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende:



At NaturErhvervstyrelsens kontrol af ansøgninger om tilskud til miljøteknologi

har været så mangelfuld, at Europa-Kommissionen har givet Danmark en under-

kendelse på 15 mio. kr.



At SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder på toldområdet

har været så mangelfuld, at det øger risikoen for, at svigagtige eller ulovlige va-

rer importeres til EU via Danmark. Det har medført, at Danmark kan blive finan-

siel ansvarlig for et tab af toldindtægter til EU på 59 mio. kr.



Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

INDHOLDSFORTEGNELSE

Introduktion

1. Erklæring om statsregnskabet

2. De væsentligste revisionsresultater

3. Tværgående bidrag

3.1.

Store engangsbeløb til ansatte på universiteterne

3.2.

Status for logning og overvågning af dataaktivitet

4. Revisionen af de enkelte ministerområder

4.1.

§ 5. Statsministeriet

4.2.

§ 6. Udenrigsministeriet

4.3.

§ 7. Finansministeriet

4.4.

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

4.5.

§ 9. Skatteministeriet

4.6.

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet

4.7.

§ 11. Justitsministeriet

4.8.

§ 12. Forsvarsministeriet

4.9.

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

4.10.

§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

4.11.

§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

4.12.

§ 17. Beskæftigelsesministeriet

4.13.

§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

4.14.

§ 20. Undervisningsministeriet

4.15.

§ 21. Kulturministeriet

4.16.

§ 22. Kirkeministeriet

4.17.

§ 23. Miljøministeriet

4.18.

§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

4.19.

§ 28. Transportministeriet

4.20.

§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

103

106

109

113

118

5. Revisionen af EU-midler

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Fortsatte sager fra tidligere beretninger om revisionen af stats-

regnskabet

Bilag 3. Ordliste

123

129

134

143

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

Rigsrevisionen afgiver denne beretning til Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Beretningen vedrører 20 ministerier på finanslovens §§ 5-42.

Vi har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret for sagerne i denne beretning,

der bl.a. indeholder opfølgning på revisionssager, som tidligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærkninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

INTRODUKTION

Introduktion

1. Denne beretning handler om revisionen af statsregnskabet for 2015. Statsregnskabet

er det samlede regnskab for de ministerier, der har bevilling til at afholde udgifter og op-

kræve indtægter for staten.

Formålet med revisionen har været at vurdere, om oplysningerne i statsregnskabet er rig-

tige, og om ministerierne har forvaltet statens midler i overensstemmelse med Folketin-

gets beslutninger. Beretningen skal dermed understøtte Statsrevisorernes og Folketingets

arbejde med at kontrollere ministerierne. Beretningen er struktureret efter statsregnska-

bets inddeling i 20 ministerier, hvis titler også anvendes. Det er dog de 17 nuværende mi-

nistre, der skal afgive ministerredegørelser til Statsrevisorerne om de foranstaltninger og

overvejelser, som beretningen har givet anledning til.

I beretningen viser vi nogle af de problemer, vi har konstateret ved revisionen. Vi viser de

mest kritiske sager, men også sager, hvor vi ser tværgående tendenser og principielle pro-

blemstillinger. Vi viser også sager, hvor administrationen har rettet op på kritik fra tidlige-

re beretninger. Beretningen kan således bruges som inspiration for hele statsadministra-

tionen og dermed være med til at forbedre forvaltningen.

2. Vi har gennemført finansiel revision og bevillingskontrol for at kunne erklære os om regn-

skaberne for hvert ministerium og om det samlede statsregnskab. Vi har fra regnskabsåret

2015 indført et nyt paradigme for erklæringer. Standardkonklusionen i erklæringerne be-

svarer følgende spørgsmål:



Er ministeriernes regnskaber og statsregnskabet i alle væsentlige henseender rigtige,

dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler?

Har ministerierne og dermed staten i alle væsentlige henseender overholdt bevillinger-

ne og disponeringsreglerne?

Er forretningsgange og interne kontroller i ministerierne i alle væsentlige henseender

i overensstemmelse med statens regnskabsregler, og understøtter de, at staten aflæg-

ger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne?

Vi tager forbehold for standardkonklusionen, hvis vi finder væsentlige fejl eller mangler. Et

forbehold er en undtagelse fra konklusionen, fx at regnskabet er rigtigt, bortset fra virknin-

gerne af nogle fejl, vi har konstateret.

Vi har også gennemført juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Ved den juridisk-kri-

tiske revision undersøger vi, om udvalgte dispositioner lever op til statens regler og lovgiv-

ningen på området. Ved forvaltningsrevisionen undersøger vi, om ministerierne har taget

skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af udvalgte områder. Hvis vi finder væsent-

lige og kritiske fejl eller mangler, vil det fremgå af en udtalelse sidst i erklæringen.

RESSORTÆNDRINGER

De 17 nuværende ministerom-

råder blev oprettet ved konge-

lig resolution af 28. juni 2015,

hvor den nye regering blev eta-

bleret.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

INTRODUKTION

Beretningens indhold

3. Kapitel 1 indeholder vores erklæring om statsregnskabet. Kapitel 2 giver et resumé af

væsentligste resultater

tværgående tendenser

fra beretningen. Kapitel 2 indeholder

også resultaterne af vores gennemgang af statsregnskabets hovedtal for drift og status.

VIRKSOMHED

Begrebet virksomhed bruges i

denne beretning om:



enheder inden for et ministe-

rium, hvis ledelse er budget-

og regnskabsmæssigt an-

svarlig for én eller flere ho-

vedkonti på bevillingslovene,

jf. regnskabsbekendtgørel-

sens § 3



enheder, der ikke er omfat-

tet af statsregnskabet, men

som falder under rigsrevisor-

lovens § 2, stk. 1, nr. 2-4



tilskudsmodtagere, hvis år-

lige regnskab er omfattet af

rigsrevisorlovens § 4.

Kapitel 3 handler om 2

revisioner,

vi har gennemført på tværs af en række virksomheder.

Den ene revision handler om de 8 universiteters udbetaling af engangsvederlag og fratræ-

delsesgodtgørelser. Den anden revision handler om, hvordan 6 virksomheder arbejder med

logning og overvågning som led i deres it-sikkerhed.

Kapitel 4 handler om revisionen af 20

ministerier.

Der er et afsnit om hvert ministerium med

vores konklusion fra erklæringen. Afsnittet indeholder også en oversigt over virksomheder-

ne og sager, som vi vil orientere Statsrevisorerne om.

Kapitel 5 handler om revisionen af de midler, som Danmark har modtaget fra EU og betalt

til EU. Kapitlet indeholder vores konklusion fra erklæringen om EU-midler i Danmark og sa-

ger, som vi vil orientere Statsrevisorerne om.

Bilag 1 indeholder en beskrivelse af vores metode. Bilag 2 indeholder en oversigt over sa-

ger, som vi følger fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet. Bilag 3 inde-

holder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

1. Erklæring om statsregn-

skabet

Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2015 og har som led heri undersøgt fuld-

stændigheden af regnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal.

Vi har revideret de dele af statsregnskabet, hvor ministeriernes indtægter, udgifter, balan-

ce og bevillinger er opført. Det er §§ 5-29 i statsregnskabets hoveddel (oversigter, opgørel-

se af bevillinger og regnskaber, statusspecifikationer og fortegnelser) og i statsregnska-

bets regnskabsspecifikationsdel og bevillingsafregningsdel. Hertil kommer statsregnska-

bets §§ 35-42, der er såkaldte fællesparagraffer. De indeholder en række udgifter og ind-

tægter på tværs af staten, fx renteudgifter og skatteindtægter.

Vi har endvidere gennemgået ministeriernes regnskabsmæssige forklaringer om afvigel-

serne mellem regnskabs- og bevillingstal, der bl.a. fremgår af årsrapporterne for virksom-

hederne.

Vi efterprøver, om statsydelse til dronningen og årpenge til medlemmerne af det kongeli-

ge hus er opgjort korrekt og udbetalt rettidigt, som led i vores revision af Statsministeriet.

Vi reviderer ikke Folketinget, der revideres af et privat revisionsfirma.

Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2015 som

afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabs-

år op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger,

som kan give anledning til, at konkrete forhold, der ligger til grund for denne erklæring, kan

blive vurderet på ny.

Ministeriernes ansvar for regnskabet

Det er finansministeren, der fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Stats-

regnskabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove

og skal omfatte alle statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens akti-

ver og passiver og bevægelserne heri i årets løb. Statsregnskabet er en sammenstilling af

regnskaberne for ministerierne, der igen er en sammenstilling af regnskaberne for de enkel-

te virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Hvert ministerium skal udarbejde et rigtigt regnskab for sit ressortområde i overensstem-

melse med de regnskabs- og disponeringsregler, der gælder for staten. Ministeriernes regn-

skaber skal omfatte alle indtægter og udgifter for det forløbne finansår, aktiver og passi-

ver og bevægelserne heri i årets løb.

Ministerierne har ansvaret for at etablere forretningsgange og interne kontroller, der er re-

levante for at aflægge et regnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinforma-

tionen skyldes besvigelser eller fejl. Herudover er det ministeriernes ansvar i videst muligt

omfang at sikre, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler

og sædvanlig praksis. Ministerierne og de enkelte virksomheder under ministeriernes res-

sort har endvidere ansvaret for at vælge og anvende en hensigtsmæssig regnskabspraksis

og for at udøve regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Departementerne skal føre tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne om sta-

tens regnskabsvæsen og godkende ministeriernes årlige regnskaber.

Rigsrevisionens ansvar for den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om statsregnskabet på grundlag af vores revi-

sion. Konklusionen bygger på vores erklæringer om ministeriernes regnskaber. Konklusio-

nerne fra erklæringerne er gengivet i kapitel 4.

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om re-

visionen af statens regnskaber mv. God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæg-

gende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

Dette indebærer, at vi planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed

for, at regnskabet er fuldstændigt og uden væsentlig fejlinformation.

Vores revision består af revisionshandlinger, der giver revisionsbevis for beløb og oplys-

ninger i regnskabet. Vi vælger revisionshandlingerne på baggrund af vores vurdering af mi-

nisterierne, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i regnskabet, uanset

om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer vi in-

tern kontrol, der er relevant for udarbejdelsen af et rigtigt regnskab i overensstemmelse

med bevillingslovene og gældende regnskabs- og disponeringsregler.

En revision omfatter endvidere en vurdering af, om ministeriernes valg af regnskabsprak-

sis er passende, og om de regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den

samlede præsentation af oplysningerne i statsregnskabet.

Som en del af revisionen sammenholder vi regnskabstallene med bevillingerne på de enkel-

te hovedkonti for at vurdere, om bevillingerne og disponeringsreglerne er overholdt. Det

indebærer, at dispositionerne i alle væsentlige henseender har bevillingsmæssig hjemmel,

er anvendt inden for de rammer og formål, der er fastlagt i bevillingslovene og dispone-

ringsreglerne, og at ministerierne har redegjort for væsentlige afvigelser mellem bevillings-

og regnskabstal.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Vores revision omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret hensigtsmæssige for-

retningsgange og interne kontroller i staten, som i alle væsentlige henseender er i overens-

stemmelse med statens regnskabsregler, jf. bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen

mv., og som understøtter, at staten aflægger et rigtigt regnskab, overholder bevillingerne

og disponerer i overensstemmelse med statens regler, herunder bevillingslovene og gæl-

dende regnskabs- og disponeringsregler.

Ved revisionen efterprøver vi på udvalgte områder, om de dispositioner, der er omfattet af

regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter samt med ind-

gåede aftaler og sædvanlig praksis. Vi foretager endvidere en vurdering af, om der for ud-

valgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midler og driften

af virksomheder, der er omfattet af regnskabet. Hvis denne del af revisionen har givet an-

ledning til væsentlige kritiske bemærkninger, vil det fremgå af en udtalelse sidst i denne

erklæring.

Revisionsprincipper mv. er nærmere beskrevet i bilag 1 om metode.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grund-

lag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KONKLUSION

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overens-

stemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler

at staten i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponeringsreg-

lerne

at forretningsgange og interne kontroller i staten i alle væsentlige henseender er i over-

ensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at staten aflægger et rig-

tigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Rigsrevisionen, den 2. september 2016

Lone Strøm

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Erklæring vedrørende sager på Finansministeriets område

4. Rigsrevisor Lone Strøm har erklæret sig inhabil i en sag i denne beretning i henhold til

rigsrevisorlovens § 1a, stk. 4. Sagen handler om Økonomiservicecentrets udbetaling af til-

skud mv. via den generiske integrationssnitflade, jf. kapitel 4, pkt. 73.

Folketingets formand har efter indstilling fra Statsrevisorerne og forelæggelse for Folke-

tingets Præsidium udpeget tidligere medlem af Den Europæiske Revisionsret og tidligere

afdelingschef i Rigsrevisionen Morten Levysohn som sætterigsrevisor. Sætterigsrevisor er

udpeget for 1 år til at varetage rigsrevisors funktioner i de tilfælde, hvor rigsrevisor anser

sig for inhabil, jf. brev af 31. maj 2016. Statsrevisorerne har anmodet sætterigsrevisor om

at behandle ovennævnte sag, og han har derfor erklæret sig om og foretaget de revisions-

mæssige vurderinger i sagen.

KONKLUSION

Sagen om Økonomiservicecentrets udbetaling af tilskud mv. via den generiske integrations-

snitflade påvirker ikke regnskabet for 2015. Det er således sætterigsrevisors vurdering, at

regnskabet for de dele af Finansministeriet, hvor rigsrevisor har erklæret sig inhabil, sam-

let set er rigtigt.

Rigsrevisionen, den 2. september 2016

Morten Levysohn

sætterigsrevisor

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

2. De væsentligste revisions-

resultater

Statsregnskabet for 2015 er rigtigt

5. Rigsrevisionen har afgivet erklæring om statsregnskabet for 2015 uden forbehold. Rigs-

revisionen finder således, at statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler. Rigsre-

visionen finder også, at staten i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og

disponeringsreglerne. Endelig finder Rigsrevisionen, at staten i alle væsentlige henseen-

der har etableret forretningsgange og interne kontroller, der er i overensstemmelse med

statens regnskabsregler. Forretningsgange og interne kontroller understøtter efter Rigs-

revisionens vurdering, at staten kan aflægge et rigtigt regnskab og overholde bevillinger-

ne og disponeringsreglerne.

Vurderingen er baseret på vores revision af statens indtægter, udgifter og balanceposter,

der er opført på statsregnskabets §§ 5-42. Bevillingskontrollen har omfattet alle hovedkon-

ti under disse paragraffer.

Flere virksomheder kan forbedre deres forvaltning

6. Rigsrevisionen har også afgivet erklæring om de 20 ministerier, der fremgår af finanslo-

ven og dermed statsregnskabet for 2015. Det er Rigsrevisionens overordnede vurdering,

at der er en god og sikker regnskabsforvaltning, og at ministerierne har overholdt bevillin-

gerne.

7. Nedenfor sætter vi fokus på nogle af de resultater, der afviger fra vores overordnede vur-

dering. Først omtales de mest kritiske resultater, dvs. sager, der er så alvorlige, at vi har ta-

get forbehold eller givet en udtalelse i erklæringen om ministeriet. Vi omtaler også supple-

rende oplysninger til erklæringerne.

Dernæst omtaler vi sager med revisionsbemærkninger, som vi vil orientere Statsrevisorer-

ne om, selv om kritikken ikke er alvorlig nok til et forbehold eller en udtalelse. Det kan både

være sager, hvor vi vil gøre opmærksom på væsentlig kritik, sager, der er principielle, og

sager, hvor vi ser en tendens. Revisionen af regnskabsåret 2015 har afdækket flere regel-

brud end tidligere år. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at der er behov for, at de om-

talte virksomheder øger deres fokus på at sikre, at forvaltningen er i overensstemmelse

med reglerne.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Forbehold

8. Vi tager forbehold for konklusionen i erklæringen, hvis vi finder væsentlige og kritiske

fejl eller mangler. Forbehold er en undtagelse fra konklusionen, så vi fx konkluderer, at regn-

skabet er rigtigt, bortset fra virkningen af specifikke fejl. Vi har taget forbehold i erklærin-

gerne om 2 ministerier i 2015:



Rigsrevisionen tager forbehold for Skatteministeriets forretningsgange og interne kon-

troller på en række områder, hvor regnskabsforvaltningen ikke er i overensstemmelse

med reglerne på området, jf. pkt. 84-91.

Ministeriet for By, Bolig og Land-

distrikter blev nedlagt ved kon-

gelig resolution af 28. juni 2015.

Ministeriets ressortområder

overgik bl.a. til Erhvervs-og

Vækstministeriet og Udlændin-

ge-, Integrations- og Boligmini-

steriet.



Rigsrevisionen tager forbehold for det tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrik-

ters forretningsgange og interne kontroller på en række områder, hvor regnskabsforvalt-

ningen ikke er i overensstemmelse med reglerne på området, jf. pkt. 125.

Udtalelser om forvaltningen

9. Vi afgiver en udtalelse i erklæringen, hvis vi har væsentlige og kritiske bemærkninger

om forhold, der ligger ud over de faste emner i erklæringens konklusion. Vi har medtaget

2 udtalelser i erklæringen om Skatteministeriet:



Rigsrevisionen finder ligesom de foregående år, at SKATs forvaltning af inddrivelsen af

de offentlige restancer ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. De

offentlige restancer er steget fra ca. 70,4 mia. kr. ultimo 2014 til ca. 82,7 mia. kr. ultimo

2015. SKATs opgørelse af de samlede offentlige restancer er fortsat behæftet med

usikkerhed. SKAT kunne i 2015 ikke løse væsentlige inddrivelsesopgaver som følge af

betydelige problemer med Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), jf. pkt. 94-96.



Rigsrevisionen finder ligesom sidste år, at der er usikkerhed om, hvorvidt inddrivelsen

af de offentlige restancer er sket i overensstemmelse med reglerne, idet SKAT har ind-

drevet restancer, der ikke længere var retskraftige. Dette kompromitterer retssikkerhe-

den for de berørte borgere og virksomheder, jf. pkt. 97.

Supplerende oplysninger

10. Vi bruger supplerende oplysninger til at gøre opmærksom på forhold, der ikke påvirker

vores konklusion, men som har betydning for læserens forståelse af regnskabet eller revi-

sionen. Det kan være forhold, som allerede er oplyst i regnskabet, eller forhold, som har be-

tydning for vores ansvar som revisor. Vi har afgivet supplerende oplysninger i erklæringer-

ne om 3 ministerier:



Uden at det modificerer vores konklusion, henleder vi opmærksomheden på oplysninger-

ne i Forsvarets årsrapport, hvor Forsvaret oplyser om en eventualforpligtelse på mellem

0,7 mia. kr. og 1,2 mia. kr. til erstatning for skader, som udsendte medarbejdere har på-

draget sig i forbindelse med internationale operationer, herunder særligt PTSD (post-

traumatiske belastningsreaktioner), jf. pkt. 117.



Uden at det modificerer vores konklusion – ud over det tidligere omtalte forbehold – hen-

leder vi opmærksomheden på oplysningerne i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters

årsrapport, hvor Erhvervs- og Vækstministeriet tager forbehold for uopdagede fejl og

mangler, jf. pkt. 129.



Uden at det modificerer vores konklusion, henleder vi opmærksomheden på oplysninger-

ne i Bygningsstyrelsens årsrapport, hvor ledelsen beskriver den betydelige usikkerhed,

der er knyttet til værdiansættelsen af styrelsens ejendomsportefølje, jf. pkt. 188.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Manglende bevillingsmæssig hjemmel

11. Staten må ikke opkræve skatter eller afholde udgifter uden hjemmel. Folketinget giver

bevillingsmæssig hjemmel

til at afholde udgifter og opkræve skatter via de årlige bevil-

lingslove, dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Virksomhederne skal endvidere have

materiel hjemmel, der sætter rammerne for opgaverne. Folketinget giver virksomhederne

materiel hjemmel

gennem lovgivningen eller undtagelsesvis via en tekstanmærkning på fi-

nansloven. Beretningen indeholder 2 sager, hvor virksomhederne ikke har haft bevillings-

mæssig hjemmel:



Finansministeriets departement har afholdt udgifter på ca. 110 mio. kr. til genudlån til

Ring 3 Letbane I/S uden bevillingsmæssig hjemmel. Den materielle hjemmel til at yde

lånet fremgår af loven om letbane på Ring 3. Ved udbetalingen af genudlånet var Finans-

ministeriet ikke opmærksom på, at der ikke var nogen bevilling til formålet, og ministe-

riet opdagede først fejlen �½ år senere. Finansministeren har efterfølgende orienteret

Finansudvalget om sagen, jf. pkt. 71.



Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departement har afholdt udgifter på 88,4 mio.

kr. til gratis influenzavaccination. Departementet har bevillingsmæssig hjemmel til at

tilbyde gratis vaccine til personer over 65 år samt førtidspensionister og kronisk syge

efter en lægelig vurdering. I bekendtgørelsen er personkredsen imidlertid udvidet til og-

så at omfatte 4 andre grupper, herunder bl.a. personer med svær overvægt og gravide

i 2. og 3. trimester. Departementet har materiel hjemmel til at tilbyde vaccine til den

udvidede personkreds, men har ikke sikret sig bevillingsmæssig hjemmel hertil, jf. pkt.

137.

Flere sager om uregelmæssigheder

12. Sagerne om uregelmæssigheder handler om midler, der er udbetalt på et mangelfuldt

grundlag. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er tale om besvigelser. Uregelmæssigheder-

ne kan fx skyldes fejl eller manglende kendskab til reglerne, men der kan også være tale

om besvigelser, hvor reglerne bevidst er omgået. Det er virksomhederne, der skal placere

ansvaret for uregelmæssighederne og drage de nødvendige konsekvenser. Beretningen in-

deholder 4 sager om uregelmæssigheder:



Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har administreret regnskabet for foreningen

Topledernetværket under departementets almindelige virksomhed. Opgaven blev vare-

taget af departementet i perioden 2011-2015, hvor den tidligere departementschef var

formand for foreningen. Departementet har udbetalt ca. 315.000 kr. til foreningen uden

tilstrækkelig dokumentation. Betalingen vedrørte foreningens oparbejdede egenkapital

og årets overskud. Erhvervs- og Vækstministeriet, der har aflagt regnskab for det ned-

lagte departement, er enig i, at der er usikkerhed om udbetalingens rigtighed. Departe-

mentet har endvidere betalt en faktura vedrørende skyldig moms på ca. 137.000 kr. til

SKAT, som foreningen burde have betalt. Der udestår således en tilbagebetaling til sta-

ten af momsbeløbet, jf. pkt. 127.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



NaturErhvervstyrelsen udbetaler tilskud fra EU under tilskudsordningen Miljøteknologi.

Der var uregelmæssigheder i 7 af 30 reviderede sager, og i 2 sager rejste Rigsrevisionen

og den interne revision mistanke om svig. Styrelsen blev første gang gjort opmærksom

på mistanken om svig i de 2 sager i november 2015. Styrelsen iværksatte dog først en

undersøgelse af sagerne 3 måneder senere, da Rigsrevisionen henvendte sig til styrel-

sen for at få en status. De sidste 5 tilfælde var sager, hvor styrelsen havde godkendt

ansøgninger med mere eller mindre åbenlyse fejl. Danmark har fået en underkendelse

på 15 mio. kr., fordi Europa-Kommissionen vurderede, at styrelsen ofte ikke bemærkede

uregelmæssigheder i ansøgningerne, jf. pkt. 195.



Der blev sidste år konstateret uregelmæssigheder i 12 af 13 sager om tilskud fra EU til

Videncenter for Svineproduktion, der er en del af Landbrug & Fødevarer. Videncenter for

Svineproduktion havde bl.a. anvendt støttemidler til udgifter, der lå før og efter, at pro-

jekterne officielt var startet eller afsluttet. Videncenter for Svineproduktion havde også

problemer med at dokumentere, at udgifter var støtteberettigede. Tilbagebetalingskra-

vet til EU for de 12 projekter var 18,6 mio. kr. ud af et samlet støttebeløb på 35,9 mio. kr.

NaturErhvervstyrelsen har efterfølgende konkluderet, at der ikke er grundlag for at kon-

statere konkrete objektive tegn på, at de pågældende uregelmæssigheder hver for sig

eller som helhed er begået forsætligt. Sagen er i 2016 indberettet til Europa-Kommissio-

nens antisvindelenhed OLAF, jf. pkt. 196.



Videnscenter for Svineproduktion har også modtaget tilskud på 15,5 mio. kr. til 18 natio-

nalt finansierede projekter. En revision viste uregelmæssigheder i alle 5 undersøgte pro-

jekter. Uregelmæssighederne beløb sig til 2,4 mio. kr. ud af et støttebeløb på 9,2 mio. kr.

På trods af de mange uregelmæssigheder har NaturErhvervstyrelsen ikke gennemgået

de resterende 13 projekter eller draget konsekvenser vedrørende uregelmæssighederne

i de 5 projekter, jf. pkt. 174.

Flere sager om svigtende kontrolmiljø

13. I en række sager har kontrolmiljøet været utilstrækkeligt. Den manglende kontrol inde-

bærer en øget risiko for utilsigtede fejl, men også for tilsigtede fejl, dvs. besvigelser, hvor

reglerne omgås bevidst. Beretningen indeholder 3 sager om svigtende kontrolmiljø:



I en sag fra 2012 havde Økonomiservicecentret (ØSC) ikke iværksat funktionsadskilt

kontrol i forbindelse med udbetalingen af tilskud mv. via den generiske integrations-

snitflade. Den manglende kontrol medførte en betydelig risiko for såvel fejl som besvi-

gelser i tilskudsudbetalingerne. Statens Administration har i 2015 indført tiltag, der

fremadrettet kompenserer for svigt i kontrollen. Rigsrevisionen finder det meget util-

fredsstillende, at Statens Administration ikke som lovet har afsluttet afdækningen af,

om den mangelfulde kontrol af tilskudsudbetalingerne for 2013 og 2014 har medført

fejl eller besvigelser i kundernes regnskaber, jf. pkt. 73.



9 medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen har udbetalt 610.000 kr. til sig selv for overar-

bejde, mistede fridage og arbejdstidsbestemte ydelser. De 9 medarbejdere var i tids-

registreringssystemet opsat til at kunne godkende sin egen tidsregistrering, og da god-

kendelsen automatisk frigav timer til udbetaling, kunne de 9 medarbejdere godkende

lønudbetalinger til sig selv. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at styrelsen

ikke har sikret korrekt funktionsadskillelse i tidsregistreringssystemet, særligt, da god-

kendelsen af tidsregistrerede timer automatisk frigav timer til udbetaling, jf. pkt. 175.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



SKATs kontrol med import af varer var mangelfuld og præget af tekniske problemer. Det

øger risikoen for, at ulovlige varer importeres til EU via Danmark. De interne kontroller,

der skal sikre, at SKAT følger op på underretninger om svig og uregelmæssigheder, har

ikke været effektive. I en konkret sag har det medført, at den danske stat kan blive fi-

nansiel ansvarlig for et tab af toldindtægter til EU på ca. 59 mio. kr., jf. pkt. 197.

Hensættelser i strid med regnskabsreglerne

14. Virksomhederne skal hensætte beløb i regnskabet til at dække forpligtelser, som de

med stor sandsynlighed allerede har pådraget sig. Virksomhederne skal fx hensætte be-

løb til reetablering af deres lejemål, hvis de i deres lejekontrakt har en forpligtelse til at

reetablere lejemålet. Der er en række betingelser knyttet til hensættelserne. Der skal væ-

re mere end 50 % sandsynlighed for, at forpligtelsen skal indfris, og forpligtelsens præcise

størrelse og/eller afviklingstidspunkt skal være ukendt. Hensættelser skal dække fremti-

dige forventede udgifter, der følger af allerede indtrufne begivenheder. Derimod må der ik-

ke hensættes til begivenheder, der ikke allerede er indtruffet. En beslutning om at anskaf-

fe et aktiv eller afholde en udgift i fremtiden kan derfor ikke i sig selv begrunde en hensæt-

telse. Beretningen indeholder 5 sager, hvor virksomhedernes hensættelser er i strid med

regnskabsreglerne:



4 virksomheder på Erhvervs- og Vækstministeriets område har hensat i alt 37,5 mio. kr.

vedrørende den kommende udflytning af statslige arbejdspladser. Rigsrevisionen vur-

derer, at 28,9 mio. kr. er hensættelser til fremtidige aktiviteter og derfor i strid med reg-

lerne, jf. pkt. 77.



Kriminalforsorgen har indregnet en hensat forpligtelse til køb af telte til indkvartering

af afviste asylansøgere. Hensættelsen er i strid med reglerne, da Kriminalforsorgen ved

regnskabsafslutningen ikke havde nogen forpligtelser over for tredjemand vedrørende

køb af telte. Hertil kommer, at det er uklart, hvor stort et beløb Kriminalforsorgen har

hensat til købet af telte, da hensættelsen er lagt sammen med en anden hensættelse,

jf. pkt. 112.



Erhvervs- og Vækstministeriet har i regnskabet for Ministeriet for By, Bolig og Landdi-

strikter hensat 1,0 mio. kr. til uforudsete udgifter og 1,1 mio. kr. til tab på debitorer. Hen-

sættelserne er forklaret med usikkerhed om værdien af debitormassen og omfanget

af ikke-kendte forpligtelser. Hensættelserne er i strid med reglerne og har bevirket, at

årets resultat er 2,1 mio. kr. mindre, end det burde være, jf. pkt. 128.



Arkitektskolen Aarhus har hensat 6,9 mio. kr. til forundersøgelse, idékonkurrence og pro-

jektkonkurrence i forbindelse med etableringen af en ny skole. Hensættelsen er i strid

med reglerne, da skolen ikke har et retsligt grundlag for hensættelsen. Rigsrevisionen

finder, at skolen burde have optaget beløbet som en eventualforpligtelse. Hensættel-

sen betyder, at årets resultat er blevet ca. 4,8 mio. kr. mindre, end det burde være, jf.

pkt. 148.



Kunstakademiets Billedkunstskoler har hensat 3,5 mio. kr. til forventede følgearbejder

af et ombygningsprojekt. Projektet var planlagt afsluttet inden udgangen af 2015, men

var forsinket og ville først blive afsluttet i 2016. Hensættelsen er i strid med reglerne,

da der er tale om udskudte omkostninger frem for en reetableringsforpligtelse, jf. pkt.

161.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Forkert opgørelse af feriepengeforpligtelse

15. I det omkostningsbaserede regnskab skal virksomheden hensætte midler til at imø-

dekomme feriepengeforpligtelsen. Moderniseringsstyrelsen har fastsat, hvilke opgørel-

sesmetoder der skal anvendes. Beretningen indeholder 2 sager med væsentlige fejl i op-

gørelsen af feriepengeforpligtelser:



Rigspolitiet har hensat 992 mio. kr. til at imødekomme feriepengeforpligtelser. Opgjort

efter Moderniseringsstyrelsens vejledning burde hensættelsen imidlertid have været

1.112 mio. kr., jf. pkt. 111.



Nationalmuseet har hensat 25,4 mio. kr. til at imødekomme feriepengeforpligtelser.

Beløbet var beregnet ud fra en forudsætning om, at medarbejderne havde 34,5 ferie-

dage til gode. I 2014 var gennemsnittet dog 44,7 dage pr. medarbejder. Nationalmuse-

et har ikke efterfølgende kunnet opgøre et pålideligt tal for antal feriedage, som med-

arbejderne har til gode i 2015. Rigsrevisionen vurderer, at forpligtelsen skulle have væ-

ret på samme niveau som i 2014, hvilket bevirker, at årets resultat på 0,2 mio. kr. i 2015

skulle have været et underskud på ca. 4,6 mio. kr., jf. pkt. 159.

Manglende overholdelse af regler om gebyrer

16. En række virksomheder har hjemmel til at opkræve gebyrer for de myndighedsopgaver,

de leverer, fx behandling af patenter, arbejdsskadesager og energitilsyn. Gebyrerne skal

generelt fastsættes, så brugerne af de gebyrbelagte ydelser betaler alle omkostninger over

en 4-årig periode, hvor eventuelle over- eller underskud skal udlignes. I nogle tilfælde kan

virksomhederne opnå hjemmel til, at gebyrindtægterne må give overskud. Det betegnes

gebyrer af skattemæssig karakter og kræver, at taksten for gebyret er fastsat i loven frem

for at være administrativt fastsat. Beretningen indeholder 4 sager, hvor virksomhederne

ikke har fastsat gebyrer i overensstemmelse med reglerne:



Patent- og Varemærkestyrelsen har ikke sikret, at gebyrerne fra patent-, varemærke-,

brugsmodel- og designområdet balancerer inden for hvert af de 4 gebyrområder. Styrel-

sen har finansieret underskud på brugsmodel- og designområdet på henholdsvis 8,8

mio. kr. og 7,1 mio. kr. med overskud fra patentområdet. Patentområdet havde et akku-

muleret overskud på 48,1 mio. kr. Styrelsen har hjemmel til, at gebyrområderne hver

især må give overskud, men har efter Rigsrevisionens vurdering ikke hjemmel til, at kun-

der på ét område finansierer en del af ydelserne til kunderne på andre gebyrområder, jf.

pkt. 78.



Erhvervs- og Vækstministeriet har ikke kunnet fordele løn- og driftsomkostninger mel-

lem ordinær drift og gebyrområdet i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Omkost-

ningerne til gebyrområdet er opgjort til 39,9 mio. kr. på baggrund af budgettal frem for

regnskabstal. Det medfører usikkerhed om årsresultatet for både ordinær drift og gebyr-

området. Det betyder også, at det er uklart, om taksterne for gebyrordningerne er i ba-

lance, jf. pkt. 126.



Arbejdsskadestyrelsen opkrævede gebyrer for behandling af arbejdsskadesager for

274,8 mio. kr. i 2015. Styrelsen har fastsat taksterne for de forskellige gebyrer på et

mangelfuldt grundlag. Styrelsen kunne således hverken dokumentere, om kunderne be-

talte den rigtige pris for ydelserne, eller om underskuddet på ét gebyr blev finansieret

af overskuddet fra et andet, jf. pkt. 144.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



Sekretariatet for Energitilsynet havde gebyrindtægter på 49,5 mio. kr. i 2015. Sekreta-

riatet har ikke beregnet taksterne for gebyrer årligt og sikret en løbende 4-årig balan-

ce. Taksterne er oprindeligt fastsat af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden sekre-

tariatet blev udskilt derfra. Taksterne er kun blevet pris- og lønreguleret siden. Forsy-

ningsvirksomhederne har samlet betalt en overpris på 25,6 mio. kr., jf. pkt. 192.

Manglende overholdelse af EU’s udbudsregler

17. EU’s udbudsregler gælder, når statslige virksomheder indgår kontrakter med en værdi

over 998.019 kr., der var tærskelværdien for udbud i 2015. Udbudsreglerne sikrer bl.a., at

virksomhederne afsøger markedet inden valg af leverandør, og bidrager således til gennem-

sigtighed. Udbud af kontrakter bidrager dermed også, til at virksomhederne udviser spar-

sommelighed. Beretningen indeholder 4 sager, hvor virksomhederne ikke har overholdt ud-

budsreglerne:



Sundhed.dk indgik i 2014 en aftale med et konsulentfirma om at levere en it-udviklings-

chef. Aftalen var i første omgang tidsubegrænset, men blev i december 2015 genfor-

handlet og forlænget til februar 2017. Aftalen havde ikke været i EU-udbud, selv om

ydelsen oversteg EU’s tærskelværdi. De første 17 måneder af aftalen frem til udgangen

af 2015 var den samlede udgift på ca. 2,2 mio. kr., jf. pkt. 140.



Det Danske Filminstitut indgik i 2015 en ny 4-årig kontrakt med den oprindelige forpag-

ter af instituttets restaurant og kantine, der forventes at have en årlig omsætning på

8-9 mio. kr. Kontrakten blev ikke sendt i udbud, fordi instituttet vurderede, at kontrak-

ten var undtaget fra EU-udbudsreglerne. Rigsrevisionen finder, at kontrakten burde ha-

ve været i EU-udbud, jf. pkt. 158.



Nota har i 3 tilfælde købt varer og tjenesteydelser over tærskelværdien uden forudgå-

ende EU-udbud. Nota har således indgået 3 kontrakter om køb af it-udstyr og it-tjene-

steydelser for mellem 2,4 mio. kr. og 3,5 mio. kr., jf. pkt. 162.



Ordrupgaard har købt marketingstjenesteydelser for 1,4 mio. kr. uden at sende indkøbet

i EU-udbud og uden at indgå en skriftlig aftale om købet, jf. pkt. 163.

Fejl og mangler i lønadministrationen

18. Staten udbetalte ca. 68,8 mia. kr. som løn eller indbetaling af pension til private pen-

sionskasser via Statens Lønsystem i 2015. Rigsrevisionen har i flere sager i beretningen

peget på fejl og mangler i lønadministrationen:



I både Banedanmark og Energitilsynet var de fleste af lønudbetalingerne ikke tilstræk-

keligt dokumenterede. Det var derfor svært at følge transaktionssporet for de enkelte

lønbilag. Disse sager kunne derfor ikke revideres fuldt ud, og det er Rigsrevisionens vur-

dering, at der er knyttet betydelig usikkerhed til, om disse lønudbetalinger er korrekte,

jf. pkt. 181 og 191.



Banedanmark har løbende forsøgt at rette op på fejl i udbetalingerne siden 2011. Rigs-

revisionen har dog konstateret, at der igen i 2015 er et højt fejlniveau i udbetalingerne

af særlige ydelser i Banedanmark, jf. pkt. 181.



I Energitilsynet var der en usædvanlig høj andel af fejl i løn- og personaleadministratio-

nen og et utilstrækkeligt kendskab til bestemmelser i overenskomster, love, cirkulærer

mv. Rigsrevisionen fandt fejl i 26 ud af 30 sager, jf. pkt. 191.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

19. Lønrevisionen har også fokus på, om virksomhederne administrerer løn- og pensions-

midlerne sparsommeligt, så staten får mest muligt ud af midlerne. Beretningen indeholder

4 sager, hvor Rigsrevisionen vurderer, at administrationen ikke var tilstrækkeligt sparsom-

melig:



Skatteministeriet har i 4 år haft 2 departementschefstillinger. Rigsrevisionen kan kon-

statere, at den tidligere departementschef få måneder før sin fratrædelse modtog et

ekstraordinært pensionstilskud på 450.000 kr. som et engangsbeløb efter aftale med

Moderniseringsstyrelsen. Moderniseringsstyrelsen har dermed på vegne af Skattemini-

steriets departement påført staten en udgift, uden at der har været en forpligtelse her-

til, og uden at der er udsigt til, at staten får en egentlig modydelse for udgiften. Det er

Rigsrevisionens samlede vurdering, at Moderniseringsstyrelsen på departementets veg-

ne i højere grad burde have udvist sparsommelighed i sagen, jf. pkt. 100.



Rigsrevisionen har siden 2011 kritiseret vagtplanlægningen i Kriminalforsorgen. Til trods

for dette viste lønrevisionen i 2015, at vagtplanerne fortsat ikke var tilpasset persona-

lebehovet. Det medførte unødig udbetaling af overarbejde og kan have arbejdsmiljø-

mæssige konsekvenser. Flere medarbejdere har haft mere end 500 overarbejdstimer på

et år. En medarbejder havde fx 15 ekstravagter på en måned. Rigsrevisionen finder det

kritisabelt, at Kriminalforsorgens ledelse ikke har sikret den nødvendige opfølgning og

et tilstrækkeligt tilsyn med fængslernes vagtplanlægning, jf. pkt. 113.



Hjemmeværnskommandoen har ikke udvist tilstrækkelig sparsommelighed i forbindelse

med udbetaling af kompensation for mistede fridage til 3 chefer for i alt ca. 466.000 kr.,

jf. pkt. 120-122.

IT-SIKKERHED

It-sikkerhed har til formål at

beskytte kritiske it-systemer,

herunder fortrolige og følsom-

me oplysninger om borgere og

virksomheder.

Virksomhedernes styring af it-

sikkerheden skal tilgodese 3

overordnede krav: tilgængelig-

hed, fortrolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a.

adgangsstyring (fx beskyttelse

mod uvedkommendes adgang

og periodisk kontrol af bruger-

nes adgangsrettigheder), æn-

dringsstyring (tests og godken-

delse, inden ændringer overfø-

res til produktionsmiljøet), vig-

tige sikkerhedstiltag til at styr-

ke cybersikkerheden og kontrol-

ler i virksomhedernes it-syste-

mer.



Kirkeministeriets departement har indbetalt 278.000 kr. til en pensionsordning for en

stiftskontorchef, kort før vedkommende blev pensioneret. Ministeriet har dermed af-

holdt en udgift, uden at der har været en forpligtelse hertil, og uden at der er udsigt til

at få en egentlig modydelse for udgiften. Det er Rigsrevisionens vurdering, at ministe-

riet i højere grad burde have udvist sparsommelighed i sagen, jf. pkt. 167.

Utilstrækkelig it-sikkerhed

20. Virksomhederne anvender it-systemer til at understøtte regnskabsaflæggelsen og myn-

dighedsopgaverne. Det betyder, at virksomhedernes opgaveløsning er afhængig af, at it-

systemerne fungerer optimalt og er pålidelige. It-sikkerhedsforanstaltninger kan forhindre,

at uvedkommende skaffer sig adgang til virksomhedens it-systemer og data og derigennem

forårsager systemnedbrud, datatab eller misbrug af virksomhedens oplysninger. Rigsrevi-

sionen reviderer derfor hvert år it-sikkerheden i udvalgte it-systemer hos virksomhederne.

It-revisionen omfatter bl.a. virksomhedernes adgangsstyring, der skal sikre, at uvedkom-

mende ikke får adgang til virksomhedernes it-systemer. Beretningen indeholder én sag,

hvor adgangsstyringen var utilstrækkelig:



Statens Museum for Kunst førte ikke kontrol med brugernes adgangsrettigheder og sik-

rede derfor ikke, at det kun er brugere med et arbejdsbetinget behov, der har adgang

til fortrolige oplysninger, jf. pkt. 160.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

21. Regeringen besluttede i 2014 – på baggrund af Rigsrevisionens beretning om forebyg-

gelse af hackerangreb – en række initiativer til at styrke cybersikkerheden i virksomheder-

ne. Initiativerne skal bl.a. begrænse antallet af brugere med lokaladministratorrettigheder

og udvidede administratorrettigheder og sikre, at programmer løbende sikkerhedsopdate-

res. Beretningen indeholder 3 sager, hvor virksomhederne ikke har implementeret relevan-

te tiltag:



SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd havde oprettet mange konti med ud-

videde administratorrettigheder, som giver brugerne det højeste niveau af rettigheder

i it-miljøet. Hvis en konto med administratorrettigheder bliver hacket, kan det medføre

risiko for, at uvedkommende kan få adgang til virksomhedens it-systemer og oplysnin-

ger. Desuden blev tredjepartsprogrammer, fx Adobe og Flash Player, ikke automatisk

sikkerhedsopdateret, jf. pkt. 134.



MedCom havde ikke udarbejdet årlige risikovurderinger af sundhedsdatanettet, hvilket

betyder, at ledelsen ikke har taget stilling til, om it-sikkerheden er tilstrækkelig. Des-

uden havde MedCom ikke udarbejdet en beredskabsplan for sundhedsdatanettet, hvil-

ket kan få alvorlige konsekvenser, fx for patienters liv og helbred, hvis it-driften ikke

kan genoprettes i tilfælde af et større nedbrud, jf. pkt. 141.



Fødevarestyrelsen havde ikke begrænset antallet af brugere med lokaladministrator-

rettigheder og udvidede administratorrettigheder. Disse brugere havde dermed det hø-

jeste niveau af rettigheder til og kontrol over deres computere samt i styrelsens it-miljø,

jf. pkt. 176.

22. It-revisionen har også fokus på ændringsstyring, der skal sikre, at ændringer er testet

og godkendt, inden de overføres til driftsmiljøet. Beretningen indeholder én sag, hvor der

er uensartet praksis og manglende dokumentation for ændringsstyring:



SKAT anvendte ikke fælles principper og værktøjer ved programændringer. Det øger ri-

sikoen for en uensartet og decentral styring af ændringer, som ikke lever op til SKATs

krav til it-sikkerhed. Desuden havde SKAT ikke dokumentation for, at ændringer i flere

væsentlige it-systemer var blevet testet og godkendt, før de blev sat i drift. Det øger

risikoen for fejl eller driftsstop i it-systemerne, så SKAT ikke kan løse sine opgaver, jf.

pkt. 104.

VEJLEDNING OM

CYBERFORSVAR

Center for Cybersikkerhed har

sammen med Digitaliserings-

styrelsen udgivet vejledningen

Cyberforsvar, der virker.

Vejled-

ningen har fokus på 4 konkrete

sikkerhedstiltag, der har vist sig

at kunne forhindre en væsent-

lig del af de målrettede cyber-

angreb.

Statens driftsregnskab og status

Statens overskud er på 28,4 mia. kr.

23. Statens virksomheder havde i 2015 udgifter på 684,1 mia. kr. og indtægter på 712,5

mia. kr. Statens driftsresultat – også betegnet DAU-saldoen – viser således et samlet over-

skud på 28,4 mia. kr.

Staten har generelt overholdt bevillingerne i 2015. Der har kun været få bevillingsoverskri-

delser på ministerområdeniveau. Statens udgifter var samlet 17,8 mia. kr. mindre end bevil-

get, svarende til 2,6 %. Staten havde en merindtægt på 13,8 mia. kr., svarende til 1,9 % af de

budgetterede indtægter. Merindtægterne stammer primært fra indkomstskat mv. af perso-

ner (personskatter), hvor der er en merindtægt på 19,7 mia. kr. Stigningen i personskatter

vedrører bl.a. øget pensionsbeskatning med 14,2 mia. kr., idet væsentligt flere end forventet

har anvendt den særlige rabatordning ved omlægning af kapitalpensioner. Der er dog på per-

sonskatter tillige en mindreindtægt på 4,8 mia. kr., som vedrører udgifter til afskrivning af

uerholdelige personskatter i form af A- og B-skatter, arbejdsmarkedsbidrag, restskatter mv.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Primokorrektioner til statens status er velbegrundede

24. Statens status pr. 31. december 2014 blev pr. 1. januar 2015 reduceret med netto 38,3

mio. kr. Primokorrektionerne medførte, at statens status faldt fra 1.049,22 mia. kr. pr.

31. december 2014 til 1.049,18 mia. kr. pr. 1. januar 2015. Rigsrevisionen finder, at primo-

korrektionerne generelt er velbegrundede og bl.a. er en konsekvens af tilpasningen af virk-

somhedernes balancer til ændret regnskabspraksis.

Ressortændringerne, der blev vedtaget ved kongelig resolution af 28. juni 2015, vil først

få regnskabsmæssig virkning for finansåret 2016 og derfor først indgå ved gennemgangen

af statsregnskabet for 2016.

Statens samlede aktiver og passiver er faldet med 73,6 mia. kr.

25. Statens samlede aktiver og passiver er faldet med 73,6 mia. kr., så de ultimo 2015 ud-

gjorde 975,6 mia. kr. Faldet er især påvirket af beslutningen om at suspendere salget af

statsobligationer i såvel dansk som udenlandsk valuta i ca. 8 måneder. Det havde som kon-

sekvens, at ”Indenlandsk statsgæld” er faldet med 53,0 mia. kr., og ”Udenlandsk statsgæld”

er faldet med 25,7 mia. kr. En væsentlig del af statens finansieringsbehov blev i stedet

dækket af træk på statens konto i Nationalbanken, som er faldet med 56,5 mia. kr.

Hertil kommer, at ”Afgivne tilsagn” er faldet med 13,5 mia. kr. Hovedparten af faldet vedrø-

rer Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Ministeriets tilsagn er faldet med 11,9 mia. kr.,

fordi ekstraordinært mange tilsagn til almene boliger fra 2010 nu er færdigfinansierede

og derfor ikke længere står opført som tilsagn. En anden væsentlig årsag til faldet er, at

de forventede udgifter er reguleret i forhold til det faldende renteniveau.

Beretningen indeholder en omtale af 3 af de øvrige væsentlige ændringer i status:



”Materielle anlægsaktiver” er steget med 10,3 mia. kr. Heraf kan hovedparten henføres

til Banedanmark med 3,1 mia. kr., Vejdirektoratet med 5,1 mia. kr. og Bygningsstyrelsen

med 2,4 mia. kr. Alle 3 virksomheder har haft væsentlige igangværende anlægsprojek-

ter i 2015. For Vejdirektoratets vedkommende skyldes en væsentlig del af stigningen

dog, at værdien af infrastrukturaktiverne er korrigeret med ca. 1,4 mia. kr. Opskrivnin-

gen skyldes, at ikke alle omkostninger var indregnet i tidligere år, jf. pkt. 182.



”Finansielle anlægsaktiver” er faldet med 6,9 mia. kr. Faldet skyldes hovedsageligt, at

Udenrigsministeriet har ændret kapitalindskuddet i International Development Associa-

tion til et tilskud på 15,7 mia. kr., jf. pkt. 66. En del af faldet modsvares af en stigning i

kapitalindskud og genudlån på netto 7,4 mia. kr. Stigningen skyldes hovedsageligt for-

øgede genudlån til bl.a. Metroselskabet I/S, Udviklingsselskabet By & Havn, Energinet.dk

og Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.



”Debitorer” er faldet med 6,1 mia. kr. Hovedparten af faldet vedrører debitorer på § 38.

Skatter og afgifter. For at sikre, at værdien af tilgodehavender på statsregnskabet blev

mere korrekt, udarbejdede SKAT et estimat over, hvor mange af SKATs tilgodehaven-

der der ikke var retskraftige. Estimatet førte til, at SKAT reducerede sine tilgodehaven-

der med 8 mia. kr., jf. pkt. 93.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

3. Tværgående bidrag

3.1. STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVER-

SITETERNE

26. Vi har undersøgt omfanget af engangsvederlag og fratrædelsesgodtgørelser på alle 8

universiteter. Engangsvederlag ydes traditionelt som en påskønnelse for en særlig indsats

i et foregående år, mens fratrædelsesgodtgørelse omfatter både udbetalinger i henhold til

åremålsaftaler og i forbindelse med ansattes fratrædelser.

Formålet har været at undersøge, om universiteterne udbetaler engangsvederlag og fra-

trædelsesgodtgørelser i overensstemmelse med reglerne. Det har desuden indgået i under-

søgelsen, om udbetalingerne er hensigtsmæssige i forhold til en betragtning om sparsom-

melighed.

UNDERSØGELSEN OM-

FATTER

Københavns Universitet, Aarhus

Universitet, Aalborg Universitet,

Syddansk Universitet, Roskilde

Universitet, IT-Universitetet,

Copenhagen Business School

og Danmarks Tekniske Univer-

sitet.

ENGANGSVEDERLAG

Engangsvederlag er beløb i hen-

hold til lokale aftaler, herunder

i henhold til lokal- og chefløn

og rammeaftalen om nye løn-

systemer mv.

KONKLUSION

Undersøgelsen viser, at de 8 universiteter i 2015 har udbetalt godt 120 mio. kr. i engangs-

vederlag. Heraf har 6 universiteter udbetalt engangsvederlag på over 100.000 kr. til 209

ansatte. Undersøgelsen viser desuden, at universiteterne generelt efterlever reglerne for

udbetaling af engangsvederlag. Undersøgelsen viser samtidig nogle fejl i de fratrædelses-

godtgørelser, som universiteterne har udbetalt.

Københavns Universitet og Aalborg Universitet har indgået forhåndsaftaler om store en-

gangsvederlag, uden at det er aftalt, hvilke specifikke resultater der skal leveres for at

modtage vederlagene. Dette finder Rigsrevisionen ud fra en betragtning om sparsomme-

lighed ikke hensigtsmæssigt. På Aarhus Universitet og på Copenhagen Business School

bliver en betydelig ekstraordinær undervisningsindsats honoreret med store engangsve-

derlag på over 200.000 kr. På Copenhagen Business School er egne regler for ekstraordinær

undervisning ikke i alle tilfælde blevet efterlevet. Aarhus Universitet vil reducere omfan-

get af den ekstraordinære undervisning, og Rigsrevisionen finder, at Copenhagen Business

School også bør overveje mulige løsninger, der kan mindske omfanget af den ekstraordinæ-

re undervisningsindsats.

FRATRÆDELSES-

GODTGØRELSE

I denne undersøgelse sondres

der ikke mellem fratrædelses-

godtgørelser og fratrædelses-

beløb. Det skyldes, at årsagen

til fratrædelsesgodtgørelsen

ikke er relevant for undersøgel-

sen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

Undersøgelsen viser endelig, at der samlet er sket fejl i forbindelse med udbetaling af fra-

trædelsesgodtgørelser for knap 750.000 kr. På Roskilde Universitet er fejlene opstået som

følge af, at universitetet har anvendt et forkert regelgrundlag. På Aarhus Universitet er

der en enkeltstående fejl på godt 430.000 kr., der vedrører en fratrædelsesgodtgørelse,

som ikke burde have været udbetalt, da den pågældende ikke har haft krav på godtgørel-

sen. Herudover har Aarhus Universitet fejludbetalt knap 55.000 kr. på grund af en regne-

fejl.

Indledning

27. Undersøgelsen omfatter engangsvederlag og fratrædelsesgodtgørelser udbetalt i 2015

på alle 8 universiteter.

Afgrænsning og metode

28. Undersøgelsen er afgrænset til engangsvederlag og fratrædelsesgodtgørelser, da dis-

se udbetales på alle universiteterne.

29. Undersøgelsen er gennemført dels ved besøg på Københavns Universitet og på Copen-

hagen Business School, dels ved at indhente dokumentation fra de øvrige 6 universiteter.

Store engangsvederlag til 209 ansatte

30. Vi har undersøgt, om universiteterne udbetaler engangsvederlag efter reglerne, og har

undersøgt størrelsen af engangsvederlag på universiteterne. Desuden har vi vurderet, om

engangsudbetalingerne er hensigtsmæssige ud fra en betragtning om sparsommelighed.

31. Engangsvederlag bliver ifølge universiteternes lønpolitik typisk givet som en påskøn-

nelse for en bagudrettet indsats. Tabel 1 viser udbetalinger af engangsvederlag til ansat-

te på universiteterne i 2015, fordelt på beløbsintervaller.

TABEL 1

ANTAL ENGANGSVEDERLAG TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE I 2015

Københavns

Universitet

(Kr.)

500.000

400.000-499.999

300.000-399.999

200.000-299.999

100.000-199.999

99.999 og derunder

Antal i alt

Udbetalt i alt

(1.000 kr.)

(KU)

1.240

1.293

Aarhus

Universitet

(AU)

652

714

Syddansk

Universitet

(SDU)

416

418

Aalborg

Universitet

(AAU)

783

807

Danmarks

Tekniske

Universitet

(DTU)

555

557

Roskilde Copenhagen

IT-

Universitet

Business Universitetet

School i København

(RUC)

(CBS)

(ITU)

181

332

398

I alt

152

4.175

4.384

36.358

26.064

7.457

18.370

8.723

2.233

21.084

310

120.599

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

Det fremgår af tabel 1, at der er stor forskel på de beløb, som de enkelte universiteter ud-

betaler i engangsvederlag. Universiteterne har i 2015 udbetalt godt 120 mio. kr. i engangs-

vederlag til 4.384 ansatte. 71 % af engangsvederlagene var under 100.000 kr., svarende

til, at de 4.175 ansatte i gennemsnit har modtaget 20.500 kr. i engangsvederlag. Undersø-

gelsen viser, at det er i denne gruppe, at begrundelserne for engangsvederlagene ofte er

en påskønnelse for en særlig indsats i det foregående år. De resterende 29 % af engangs-

vederlagene, der beløbsmæssigt er på over 100.000 kr., er givet til 209 ansatte, svarende

til, at de i gennemsnit har modtaget godt 167.000 kr.

32. Vi har i boks 1 kategoriseret engangsvederlag, der ligger over 100.000 kr. Disse engangs-

vederlag adskiller sig fra de mere traditionelle engangsvederlag, der gives som en påskøn-

nelse for en særlig indsats i det foregående år. Engangsvederlagene på over 100.000 kr.,

som Rigsrevisionen behandler i det følgende, udgjorde i alt 35 mio. kr.

BOKS 1

BEGRUNDELSER FOR ENGANGSVEDERLAG PÅ OVER 100.000 KR.



Rekruttering/incitamentstillæg (bonus) til stjerneforskere (KU og AAU)

Ekstraordinær undervisning (KU, CBS og AU)

Deltagelse i råd og nævn (KU og AU)

EU-bevilling (KU).

Rekruttering/incitamentstillæg (bonus) til stjerneforskere

33. KU har, jf. tabel 1, tildelt et engangsvederlag på 500.000 kr. til en ansat, der ifølge KU

er en internationalt anerkendt stjerneforsker. Herudover har 2 andre forskere i samme kate-

gori fået engangsvederlag på henholdsvis 425.000 kr. og 375.000 kr. De pågældende fors-

keres løn og bonus er eksternt finansieret via fondsmidler.

Engangsvederlagene tjener ifølge KU dels som rekrutteringstillæg i forbindelse med ansæt-

telsen, dels som forud fastlagte incitamentstillæg (bonus), der forudsætter, at dekanen

godkender de opnåede resultater, for at forskeren kan få udbetalt engangsvederlaget. Det

særlige ved disse engangsvederlag er, at de allerede er fastlagt flere år frem i ansættel-

seskontrakterne, ligesom der i et ”Letter of understanding” er formuleret krav om fx hjem-

tagelse af ekstern finansiering eller publicering af forskningsresultater. Undersøgelsen vi-

ser, at forskerne forud for udbetalingerne har dokumenteret opnåede resultater. Der fore-

ligger imidlertid ikke forud for det enkelte år en aftale om, hvad den enkelte forsker skal

opnå for at modtage engangsvederlaget, dvs. en specifikation af forhold som fx, i hvilke

anerkendte tidsskrifter forskningsresultater skal publiceres i, antal artikler mv.

Rigsrevisionen finder, at engangsvederlagene er udbetalt i overensstemmelse med gæl-

dende regler. Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at selv om der foreligger en aftale om

betingelser for at modtage engangsvederlagene i ”Letter of understanding”, foreligger der

ikke for hvert år en forudgående aftale, som specificerer, hvad den enkelte forsker skal præ-

stere for at modtage engangsvederlaget. Det er derfor vanskeligt for KU ikke at udbetale

de fulde beløb i henhold til kontrakterne. Rigsrevisionen finder, at KU ud fra en betragtning

om sparsommelighed bør sikre, at opnåede resultater i et givent år vurderes i forhold til mål,

der er fastsat på forhånd. KU har oplyst, at universitetet tager Rigsrevisionens bemærknin-

ger til efterretning. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

34. AAU har i 2015 udbetalt 3 engangsvederlag på i alt 433.500 kr. til en forsker. Revisio-

nen viste, at den pågældende forsker ifølge sin kontrakt endvidere skulle modtage et en-

gangsvederlag på 144.500 kr. 2 gange årligt frem til udgangen af juni 2016, hvor den på-

gældende skulle fratræde stillingen. Rigsrevisionen finder, at engangsvederlagene adskil-

ler sig fra den måde, som engangsvederlag normalt anvendes på. Det skyldes, at engangs-

vederlagene kan sidestilles med et fast tillæg, da der ikke er knyttet særlige krav til opnå-

ede resultater for at modtage vederlagene. AAU har oplyst, at der har været tale om en ek-

straordinær situation, som er opstået i forbindelse med den pågældendes forestående fra-

trædelse. AAU har fundet det nødvendigt at stille vedkommende i udsigt, at en fortsat sær-

lig indsats ville medføre honorering frem mod fratrædelsen. AAU har oplyst, at universite-

tet er enig i, at universitetet burde have været eksplicit om, hvordan evalueringen af ind-

satsen ville foregå.

Rigsrevisionen finder, at selv om der ifølge universitetet har foreligget en ekstraordinær

situation, bør universitetet ud fra en betragtning om sparsommelighed altid knytte krav

til modtagelsen af engangsvederlag.

Ekstraordinær undervisning

35. En række engangsvederlag på universiteterne gives for ekstraordinær undervisning. På

KU er et engangsvederlag i 2015 på 398.525 kr. begrundet med den ansattes undervisning

på CBS i 2014 og 2015. CBS har overført beløbet til KU. KU betragter beløbet som bibeskæf-

tigelse, da den pågældende opfylder sin undervisningsnorm på KU. KU har endvidere oplyst,

at denne praksis vil bortfalde, da man fremadrettet vil opsige aftalen med CBS herom. Det

finder Rigsrevisionen tilfredsstillende, da opsigelsen af aftalen kan medvirke til at reducere

omfanget af den ekstraordinære undervisning

36. AU har ydet en række engangsvederlag som honorering for ekstraordinær undervisning

i 2014 og 2015. Rigsrevisionen har gennemgået engangsvederlag til 15 ansatte, der har va-

rieret fra 200.000 kr. til 499.600 kr. Engangsvederlagene er baseret på timeopgørelser og

dækker over flere engangsvederlag til den enkelte ansatte, typisk 2-4 engangsvederlag. En-

gangsvederlaget på i alt 499.600 kr. er således sammensat af 4 engangsvederlag til den

pågældende i 2015 og vedrører undervisning i både 2014 og 2015. AU har oplyst, at der har

gjort sig særlige omstændigheder gældende i 2015, og at der er truffet forholdsregler for

fremadrettet at reducere omfanget af den ekstraordinære undervisning. Rigsrevisionen fin-

der det tilfredsstillende, at AU har truffet forholdsregler for at reducere omfanget af den-

ne undervisning, da der er tale om en betydelig ekstraordinær undervisningsindsats henset

til engangsbeløbenes størrelser.

37. CBS har tildelt 17 ansatte hver et engangsvederlag på over 200.000 kr., der fortrinsvis

er begrundet med betaling for ekstraordinær undervisning på nogle bestemte udvalgte ud-

dannelser som fx HD/Master. Ansatte på CBS, der fx underviser ordinært på HD-uddannel-

serne som led i deres almindelige ansættelse, kan samtidig undervise på HD-uddannelser-

ne som ekstraordinær undervisningsindsats. Det betyder, at den pågældende kan modta-

ge op til 225.000 kr. pr. år for denne ekstraordinære indsats. Ud af de 17 ansatte havde 11

modtaget det maksimale beløb på 225.000 kr. for denne undervisning. CBS har oplyst, at en

reduktion i den ekstraordinære undervisningsindsats vil medføre en reduktion i CBS’ sam-

lede undervisningskapacitet, der samtidig har betydning for muligheden for at udvide kapa-

citeten i den forskningsbaserede undervisning.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

38. Rigsrevisionen konstaterede, at 9 af de 17 ansatte på CBS, som har modtaget engangs-

vederlag for ekstraordinær undervisning, ikke havde opfyldt deres almindelige undervis-

ningsforpligtelse i det pågældende semester. Det fremgår af den formular, som danner

grundlag for udbetalingen af engangsvederlaget, at institutlederen skal bekræfte, at den

samlede normale arbejdsforpligtelse for den pågældende for semestret er opfyldt. CBS har

imidlertid oplyst, at selv om det ikke fremgår af formularen, har ansatte mulighed for at

forskyde såvel forskningsopgaver som undervisningsopgaver mellem semestre og år. De

9 ansatte har alle haft ”overskud af timer” fra tidligere år, og underskuddet af undervis-

ningsforpligtelsen er derfor kun udtryk for en forskydning. CBS har efterfølgende oplyst,

at universitetet i 2016 har justeret retningslinjerne og formularen, så det nu alene er en

grundlæggende forudsætning, at medarbejderen opfylder sin samlede arbejdsforpligtelse.

39. Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at aftalen om ekstraordinær undervisningsind-

sats på CBS fastsætter, at den enkelte ansatte maksimalt kan få udbetalt 225.000 kr. år-

ligt for den ekstraordinære undervisningsindsats på de særligt udvalgte uddannelser. Rigs-

revisionen konstaterede imidlertid, at en ansat havde fået udbetalt 52.000 kr. i 2015, der

ifølge dokumentationen vedrørte undervisning i 2014. Den pågældende modtog 225.000

kr. i 2014 og kunne derfor ikke modtage yderligere i 2014 vedrørende den ekstraordinære

undervisningsindsats. Ifølge CBS er fejlen opstået på grund af en procedurefejl, og fordi

formularen først var modtaget i HR i foråret 2015.

40. Rigsrevisionen finder, at CBS bør overveje, hvordan omfanget af den ekstraordinære

undervisning kan mindskes. Rigsrevisionen konstaterer samtidig, at CBS’ ændring af be-

tingelserne for at modtage engangsvederlag for ekstraordinær undervisning betyder, at

der ikke længere er krav om, at underviserne skal opfylde deres almindelige undervisnings-

og forskningsforpligtelse i det enkelte semester, hvis de har et overskud af timer fra tidli-

gere år, som de kan overføre og anvende som dokumentation for, at de har opfyldt deres

undervisnings- og forskningsforpligtelse. Rigsrevisionen finder endelig, at CBS ikke burde

have udbetalt beløbet på de 52.000 kr. i 2015, hvilket CBS har taget til efterretning.

Deltagelse i råd og nævn

41. Flere universiteter udbetaler engangsvederlag til ansatte for deltagelse i råd og nævn. I

disse tilfælde er det ikke det enkelte universitet, som afholder udgiften, idet universiteter-

ne modtager beløbene fra andre, fx Styrelsen for Forskning og Innovation, som arbejdsgiver-

kompensation. KU har udbetalt flere engangsvederlag på dette grundlag med 296.419 kr.

som det største beløb. AU har ligeledes udbetalt flere engangsvederlag på dette grundlag.

Rigsrevisionen kan oplyse, at universitetsområdet adskiller sig fra det statslige område,

idet betaling for deltagelse i råd og nævn tilfalder de pågældende medarbejdere og ikke

universiteterne. Rigsrevisionen finder derfor, at det forhold, at enkeltpersoner modtager

udbetalingerne, og at pengene ikke tilfalder det enkelte universitet, er i overensstemmelse

med de regler, der gælder for universiteterne i forbindelse med ansattes deltagelse i råd og

nævn.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

42. I en sag fra AU har en ansat, der er udpeget til et forskningsråd, bedt AU udbetale en

del af vederlaget fra arbejdet i forskningsrådet til den pågældendes sekretær. AU har mod-

taget 221.641 kr. i arbejdsgiverkompensation, hvoraf den pågældende har bedt universi-

tetet om at overføre 40.000 kr. til den pågældendes sekretær for merarbejde i forbindelse

med den pågældendes deltagelse i forskningsrådet. AU har oplyst, at ordningen ikke har

været aftalt med forskningsrådet. Universitetet har videre oplyst, at sekretæren i stedet

kunne have fået udbetalt et engangsvederlag for et betydeligt merarbejde.

Rigsrevisionen finder, at beløbet på 221.641 kr. udgør det vederlag, som rådsmedlemmet

har optjent via deltagelsen i forskningsrådet, og derfor bør tilfalde den pågældende fuldt

ud. AU har oplyst, at universitetet tager Rigsrevisionens bemærkning til efterretning. Rigs-

revisionen finder videre, at den pågældendes sekretærs merarbejde bør afholdes af AU, i

det omfang merarbejdet har været i universitetets interesse, og i givet fald baseres på

timeopgørelser efter gældende regler.

ÅREMÅLSANSÆTTELSE

Reglerne om åremålsansættelse

fremgår af cirkulære nr. 9352

af 19. april 2016 om åremåls-

ansættelse.

EU-bevilling

43. KU har udbetalt 3 engangsvederlag på henholdsvis 415.051 kr., 331.124 kr. og 266.883

kr. til udenlandske forskere, der er ansat på KU i en begrænset periode i et EU-program ved

navn Marie Curie. Forskerne er ansat i en EU-finansieret stilling, hvor der er knyttet en be-

villing til den enkelte forsker. AU har ligeledes udbetalt henholdsvis 259.063 kr., 171.652 kr.

og 160.677 kr. til forskere vedrørende Marie Curie-programmet, men AU har anvendt en an-

den lønkode end KU, så beløbene i stedet fremstår som lønregulering, men reelt er der in-

gen forskel på udbetalingerne. Rigsrevisionen finder, at disse engangsvederlag er udbetalt

i henhold til de EU-regler, der gælder for det pågældende EU-finansierede program.

SENIOR- OG FRATRÆ-

DELSESORDNINGER

Rammerne for indgåelse af se-

nior- og fratrædelsesordninger

fremgår af cirkulære nr. 9394

af 29. august 2011. Udgangs-

punktet for fratrædelsesordnin-

ger er 1-3 måneders løn, der i

særlige tilfælde kan fordobles.

Fejl i fratrædelsesgodtgørelser

44. Vi har undersøgt, om universiteterne efterlever reglerne for tildeling af fratrædelses-

godtgørelser. Vi har endvidere undersøgt, om der i forbindelse med fratrædelsesgodtgørel-

serne har været forhold, som ikke var hensigtsmæssige ud fra en betragtning om sparsom-

melighed.

Fratrædelsesgodtgørelser kan opstå i forskellige situationer. Det kan være aftalt, at der

ved udløbet af en åremålsansættelse skal ske en udbetaling af en fratrædelsesgodtgørel-

se, der typisk beregnes som en månedsløn pr. år i åremålsstillingen. Fratrædelsesgodtgø-

relser kan imidlertid også forekomme ved frivillig fratrædelse, ofte i forbindelse med be-

sparelser. I disse tilfælde kan aftalerne enten aftales ud fra cirkulæret om senior- og fra-

trædelsesordninger/funktionærloven eller som individuelt aftalte fratrædelsesordninger.

FUNKTIONÆRLOVEN

Reglerne for fratrædelsesgodt-

gørelse ved beskæftigelse i

samme virksomhed fremgår af

lovbekendtgørelse nr. 81 af 3.

februar 2009 om bekendtgørel-

se af lov om retsforholdet mel-

lem arbejdsgivere og funktio-

nærer, § 2a.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

45. Tabel 2 viser omfanget af fratrædelsesgodtgørelser til ansatte på universiteterne i

2015, fordelt på beløbsintervaller.

TABEL 2

ANTAL FRATRÆDELSESGODTGØRELSER TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE I 2015

Københavns

Universitet

(Kr.)

300.000 og derover

200.000-299.999

100.000-199.999

99.999 og derunder

Antal i alt

Udbetalt i alt

(1.000 kr.)

(KU)

Aarhus

Universitet

(AU)

Syddansk

Universitet

(SDU)

Aalborg

Universitet

(AAU)

Danmarks

Tekniske

Universitet

(DTU)

Roskilde Copenhagen

IT-

Universitet

Business Universitetet

School i København

(RUC)

(CBS)

(ITU)

I alt

152

6.054

8.033

851

1.141

6.045

3.494

345

629

26.592

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Moderniseringsstyrelsen.

Det fremgår af tabel 2, at de samlede fratrædelsesgodtgørelser har varieret fra 345.000 kr.

på CBS til 8.033.000 kr. på AU. Universiteterne har udbetalt godt 26,5 mio. kr. i fratrædel-

sesgodtgørelser i 2015. Fratrædelsesgodtgørelser på 819.963 kr. på KU, 629.004 kr. på ITU,

510.804 kr. på SDU og 467.416 kr. på RUC vedrører udløbet af åremålskontrakter. En fra-

trædelsesgodtgørelse på 784.694 kr. på AU vedrører en frivillig fratrædelsesaftale. En fra-

trædelsesgodtgørelse på 228.832 kr. på AAU vedrører en fratrædelsesaftale efter funktio-

nærloven. Endelig vedrører en fratrædelsesgodtgørelse på 104.067 kr. på CBS en frivillig

fratrædelsesaftale i henhold til cirkulæret om senior- og fratrædelsesordninger. Fratrædel-

sesgodtgørelserne er udbetalt i overensstemmelse med reglerne på området.

46. Undersøgelsen viser, at AU er det universitet, som har de 2 største fratrædelsesgodt-

gørelser på henholdsvis 1,3 mio. kr. og 1,0 mio. kr. Rigsrevisionen konstaterede ved gen-

nemgangen, at der i den ene fratrædelsesgodtgørelse på 1,3 mio. kr. var blevet udbetalt

knap 55.000 kr. for meget. AU har efterfølgende oplyst, at der er sket en fejl, og at AU vil

undersøge muligheden for at få det for meget udbetalte beløb tilbage. Ved den anden fra-

trædelsesgodtgørelse på 1,0 mio. kr. blev det aftalt, at den pågældende – ud over fratræ-

delsesgodtgørelsen – også blev ubetinget fritstillet fra udgangen af oktober 2014 til ud-

gangen af marts 2015. Den pågældende blev efterfølgende ansat den 1. december 2014

på et andet universitet, men fik stadig udbetalt løn fra AU frem til udgangen af marts 2015.

AU har oplyst, at det var en del af en aftale, der gav mulighed for et forlig, hvilket var i uni-

versitetets interesse. Konsekvensen af en ubetinget fritstilling er, at AU ikke kan modreg-

ne lønindtægter fra den nye ansættelse i perioden indtil fratrædelsen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

Rigsrevisionen er klar over, at der er tale om en forhandling mellem universitetet og den på-

gældende, men finder, at AU bør være opmærksom på, at universitetet kan spare en poten-

tiel væsentlig udgift, hvis fratrædelsesaftaler indeholder mulighed for modregning. AU har

oplyst, at universitetet vil opretholde fokus på at reducere omkostninger i forbindelse med

fratrædelser.

47. DTU har udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 748.164 kr. i forbindelse med udløbet

af en åremålskontrakt. Før udløbet slog DTU stillingen op, og den pågældende blev ansat

på ny i stillingen på en 5-årig kontrakt, hvor der under visse betingelser også er en fratræ-

delsesgodtgørelse på én månedsløn pr. fulde år i åremålsstillingen. Der er ikke noget til hin-

der for, at DTU ansætter den samme person i en ny åremålsstilling. Ansættelsesproceduren

har dog efter Rigsrevisionens opfattelse været usædvanlig, idet DTU allerede annoncerede

efter ansøgere med en ansøgningsfrist, der lå 1 år og 3 måneder før udløbet af den davæ-

rende ansættelseskontrakt. DTU har oplyst, at dialog er nødvendig senest 1 år før udløbet

af åremålskontrakten. Dette begrundes i såvel personalepolitiske som forretningsmæssige

grunde, og fordi de nødvendige processer og aftaler i relation til udløb, forlængelse eller op-

slag af denne type stillinger kan have en varighed af ofte mere end �½ år. Endvidere har det

ifølge DTU været nødvendigt at sikre en tidlig afklaring af den fremtidige stillingsfunktion,

idet den pågældende bl.a. var – og er – ansvarlig for en række store og vigtige investerings-

opgaver, herunder byggeprojekter, til op mod 7 mia. kr. i perioden frem mod 2020.

Rigsrevisionen finder, at tidspunktet for ansøgningsfristen til stillingen kan have virket be-

grænsende på ansøgerfeltet, under hensyn til at stillingen først ville være ledig efter 1 år.

Rigsrevisionen finder videre, at DTU fremadrettet bør mindske perioden fra ansøgningsfrist

til besættelse af stillinger.

48. RUC har indgået frivillige fratrædelsesordninger med flere ansatte som led i en forestå-

ende afskedigelsesrunde. RUC har i den forbindelse indgået aftaler om fratrædelse, hvor

der henvises til cirkulæret om senior- og fratrædelsesordninger. RUC har imidlertid bereg-

net fratrædelsesgodtgørelserne af lønningerne inkl. pensionsbidrag, hvilket ikke er i over-

ensstemmelse med cirkulærets bestemmelser. Fratrædelsesbeløbene er derved blevet

større end hjemlet. Rigsrevisionen har gennemgået 8 fratrædelsesbeløb, hvor der er udbe-

talt i alt godt 245.000 kr. for meget. Samtidig er 2 andre fratrædelsesudbetalinger i hen-

hold til funktionærloven i alt blevet godt 28.000 kr. for lave, idet RUC ikke har medregnet

en del af pensionsbidraget og dermed har anvendt et forkert grundlag. RUC har oplyst, at

forholdene er opstået som følge af en beklagelig fejl, hvorved reglerne i funktionærloven

og cirkulæret om senior- og fratrædelsesordninger var blevet blandet sammen og ikke op-

fanget i universitetets kontrolsystem. RUC har oplyst, at universitetet som følge heraf har

ændret på interne kontrolprocedurer. RUC vurderer, at det vil være vanskeligt at kræve det

for meget udbetalte tilbage, da der er tale om en begunstigende forvaltningsakt. RUC har

efterfølgende efterreguleret de tilfælde, hvor ansatte har fået udbetalt for lidt.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at RUC har ændret de interne kontrolprocedurer,

så fratrædelsesgodtgørelser fremadrettet bliver udbetalt korrekt.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STORE ENGANGSBELØB TIL ANSATTE PÅ UNIVERSITETERNE

49. AU har udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse på 437.099 kr. til en fratrådt medarbejder

på åremål. Rigsrevisionen finder ikke, at der er grundlag for denne udbetaling. Det fremgår

af § 3 i cirkulære om åremålsansættelse, at der ved ansøgt afsked før åremålets udløb ik-

ke ydes en fratrædelsesgodtgørelse, medmindre dette er eller bliver aftalt. Det fremgår

af åremålsaftalen, at der ved udløb af åremålsansættelsen ydes en fratrædelsesgodtgø-

relse, men det fremgår ikke, at det også er tilfældet, hvis den pågældende selv siger sin

stilling op. Da kontrakten forlænges efter 6 år, skrives det ind i åremålsaftalen, at der ikke

ydes fratrædelsesgodtgørelse ved ansøgt afsked. 2 måneder efter forlængelsen af åremåls-

aftalen opsiger den pågældende selv sin stilling, og efter at AU har indhentet en advokat-

udtalelse, udbetaler universitetet en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 6 måneders

løn. AU begrunder udbetalingen med, at den pågældende har fuldført den oprindelige åre-

målsansættelse, og at det derfor er advokatens og universitetets vurdering, at det forud-

sætningsvist fremgår af den oprindelige kontrakt, at den pågældende havde et kontrakt-

mæssigt krav på udbetaling af beløbet, og at en manglende udbetaling ville være blevet

forfulgt fagretsligt.

Rigsrevisionen finder ikke, at det fremgår forudsætningsvist af den oprindelige kontrakt,

at den pågældende har krav på fratrædelsesgodtgørelsen i tilfælde af egen opsigelse i for-

længelsen af kontrakten. Det fremgår klart af Moderniseringsstyrelsens Personaleadmini-

strative Vejledning (PAV), at hvis en åremålsansættelse forlænges, betragtes hele perio-

den under ét, og fratrædelsesgodtgørelse udbetales først ved udløbet af det forlængede

åremål, medmindre andet er aftalt. Rigsrevisionen har ikke modtaget dokumentation for, at

der foreligger en sådan aftale. Rigsrevisionen finder således, at det er uden betydning, at

den pågældende har fuldført den oprindelige åremålsansættelse, hvilket Moderniserings-

styrelsen har erklæret sig enig i. Rigsrevisionen finder derfor, at den pågældende ikke skul-

le have haft fratrædelsesbeløbet på 437.099 kr.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STATUS FOR LOGNING OG OVERVÅGNING AF DATAAKTIVITET

3.2. STATUS FOR LOGNING OG OVERVÅGNING AF

DATAAKTIVITET

UNDERSØGELSEN

OMFATTER

Statens It, Finanstilsynet, For-

svarets Koncernfælles Informa-

tiktjeneste, Domstolsstyrelsen,

Sundhedsdatastyrelsen og So-

cial- og Indenrigsministeriet,

(dvs. Koncern IT under departe-

mentet).

50. Vi har undersøgt logning og overvågning af dataaktivitet i 6 virksomheder. Virksom-

hederne er fordelt på forskellige ministerområder, og de har alle ansvar for it-systemer

med fortrolige oplysninger.

Logning og overvågning skal medvirke til at sikre, at en virksomhed opdager misbrug af

sine data og it-systemer. Det kan være fra virksomhedens egne medarbejdere, eksterne

konsulenter eller ukendte personer, som får adgang via internettet. Skaderne kan begræn-

ses, hvis virksomheden hurtigt opdager misbrug, fx ved at overvåge logdata for at opdage

unormal aktivitet, som kan være tegn på misbrug. Logningen skal desuden kunne bruges

til at undersøge, hvordan skaden er sket.

LOGNING AF DATA-

AKTIVITET

Når virksomheden logger data-

aktivitet, gemmes oplysninger

om brugernes aktivitet, dvs.

hvem der opretter og ændrer

filer og programmer, hvem der

forsøger at få adgang til dem,

fra hvilken computer, hvornår

det sker osv. Oplysningerne

gemmes i en såkaldt log.

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at virksomhedernes logning og overvågning har mangler. Virksom-

hederne risikerer hermed i højere grad at blive udsat for misbrug af data og it-systemer,

uden at de opdager misbruget og kan reagere effektivt på det. Alle de undersøgte virksom-

heder er dog opmærksomme på behovet for at styrke indsatsen på dette område og er i

gang med forbedringer. Rigsrevisionen vurderer, at Statens It og Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste er nået længst med deres indsats.

Virksomhederne har ikke et tilstrækkeligt overblik over de store mængder logdata, der

automatisk bliver skabt i deres it-systemer. Virksomhederne har ikke taget specifikt stil-

ling til logning og overvågning på strategisk niveau ud fra aktuelle risici, fx i risikovurde-

ringer. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste og Statens It har dog et bedre over-

blik over deres logning end de øvrige 4 virksomheder. Finanstilsynet har i slutningen af

2015 iværksat et arbejde, der har til formål at skabe overblik over virksomhedens aktuel-

le logning.

Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste overvåger alle relevante logdata med hen-

blik på at opdage unormal aktivitet. Statens It og Sundhedsdatastyrelsen overvåger beg-

ge deres brugeradministrationssystemer for at opdage unormal aktivitet, men overvåger

endnu ikke alle de systemer, de selv vurderer relevante. De øvrige 3 virksomheder – Finans-

tilsynet, Domstolsstyrelsen og Social- og Indenrigsministeriet – bruger kun logningen ak-

tivt til at overvåge få systemer. Det øger risikoen for, at misbrug ikke bliver opdaget, fx

hackerangreb. Finanstilsynet og Social- og Indenrigsministeriet har samtidig ikke sikret,

at alle logdata opsamles og opbevares et centralt sted. Det vanskeliggør i høj grad både

effektiv overvågning og efterfølgende analyser af eventuelle hændelser.

OVERVÅGNING

Overvågning består her af ana-

lyser og rapportering baseret

på indsamlede logdata med

henblik på at opdage unormal

aktivitet, som kan være tegn

på misbrug, fx hvis kontoen for

en bruger, der har dagarbejde,

er aktiv om natten. Det drejer

sig ikke om overvågning af, om

driften kører, som den skal.

BRUGERADMINISTRA-

TIONSSYSTEM

Et brugeradministrationssy-

stem (typisk Active Directory)

anvendes bl.a. til at styre og

kontrollere adgang og rettig-

heder til data og it-systemer.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STATUS FOR LOGNING OG OVERVÅGNING AF DATAAKTIVITET

Virksomhederne beskytter deres logdata ved at begrænse adgangen til disse data til ad-

ministratorer med særlige rettigheder til at ændre i systemerne. Statens It har begrænset

antallet af administratorer. De øvrige 5 virksomheder – Domstolsstyrelsen, Forsvarets Kon-

cernfælles Informatiktjeneste, Sundhedsdatastyrelsen, Finanstilsynet og Social- og Inden-

rigsministeriet – har imidlertid et uforholdsmæssigt stort antal administratorer, som har

adgang til logdataene. Det er især et problem for Finanstilsynet og Social- og Indenrigsmini-

steriet, som på tidspunktet for undersøgelsen ikke opsamlede kopier af logdata på en cen-

tral logserver med en højere grad af beskyttelse.

Indledning

51. God logning og overvågning er afgørende for at kunne opdage og reagere på uautorise-

ret adgang, fx cyberangreb, hvor nogen forsøger at misbruge data og/eller it-systemer. Fi-

gur 1 viser, hvordan en virksomheds system til logning og overvågning kan være opbygget.

FIGUR 1

EKSEMPEL PÅ OPBYGNING AF ET SYSTEM TIL LOGNING OG OVERVÅGNING

E-mail-system

Logfiler

Firewall

Logfiler

Auto-

matisk

overvågning

Journalsystem

Logfiler

Økonomisystem

Logfiler

Logserver

Rapporter

fra logfiler

Lønsystem

Logfiler

System til

adgangsstyring

Kilde: Rigsrevisionen.

Logfiler

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STATUS FOR LOGNING OG OVERVÅGNING AF DATAAKTIVITET

Det fremgår af figur 1, at virksomheden i eksemplet logger dataaktivitet i hvert enkelt it-

system. Dernæst opsamles alle disse logdata på én logserver. Virksomheden kan bruge de

opsamlede logdata til automatisk overvågning, hvor logsystemet sættes op, så unormal

aktivitet udløser en alarm. Derudover kan rapporter fra logfilerne bruges til efterfølgende

analyse af misbrug. Det er ikke alle virksomheder, som samler logdata på én logserver el-

ler overvåger data, selv om de logger dataaktivitet i de enkelte it-systemer.

HACKERANGREB

Et hackerangreb er et bevidst

forsøg på at opnå ikke-tilladt

adgang til informationer og

eventuelt ændre eller stjæle

dem.

Den stadig mere udbredte digitalisering i staten og større trusler fra hackere mv. øger be-

hovet for logning og overvågning. Center for Cybersikkerhed offentliggjorde i januar 2016

en rapport, som beskriver et cyberangreb mod en dansk it-virksomhed og en af dens kun-

der. Hackerne havde adgang til systemer og data i mere end 1 år og kunne hente forretnings-

hemmeligheder, uden at virksomheden opdagede det. Det fremgår af rapporten, at logning

og overvågning af virksomhedens it-systemer kunne have medvirket til at afsløre tegn på

angrebet.

Boks 2 viser eksempler på, hvad logning og overvågning kan afsløre, og hvad risikoen er

ved misbruget.

CYBERANGREB

Et cyberangreb er et hackeran-

greb via internettet.

BOKS 2

EKSEMPLER PÅ DATAMISBRUG, SOM KAN OPKLARES VED LOGNING OG

OVERVÅGNING



En virksomhed har fejlagtigt fået opsat et af sine it-systemer, så det automatisk udveksler

data med en server i udlandet. Udvekslingen sker hvert 5. minut døgnet rundt. Virksomheden

er ikke bevidst om denne dataudveksling og fører ikke kontrol med datastrømmene. Hvis

den udenlandske server bliver hacket, er der risiko for, at uvedkommende får adgang til virk-

somhedens server og kan installere skadelig software.



En medarbejder foretager usædvanligt mange søgninger i et system, der indeholder fortro-

lige data, fx CPR-systemet eller Kriminalregisteret. Risikoen ved manglende logning og over-

vågning er, at virksomheden ikke opdager, at dens fortrolige data læses af uvedkommende.



En administrator af et it-system opretter nye brugerkonti og fjerner dem igen 10 minutter

senere. Risikoen er, at administratoren kan anvende de nyoprettede brugerkonti til at fore-

tage skadelige ændringer i systemerne. Derefter kan administratoren slette brugerkontiene

igen, så man ikke kan spore, hvem der har foretaget ændringerne.

CENTER FOR CYBER-

SIKKERHED

Center for Cybersikkerhed er en

del af Forsvarets Efterretnings-

tjeneste. Som national it-sikker-

hedsmyndighed skal centret

bl.a. oplyse, vejlede og rådgive

danske myndigheder og virk-

somheder i at styrke sikkerhe-

den.

52. Det er ledelsens ansvar at sikre, at virksomheden tilrettelægger logning og overvågning

af sin dataaktivitet. Det bør ske på baggrund af en konkret og aktuel vurdering af risikobil-

ledet. Det baserer vi på den internationale standard for styring af informationssikkerhed,

ISO 27001, som alle offentlige virksomheder skal have implementeret primo 2016. De ind-

samlede logdata skal kunne anvendes af virksomhederne til en efterfølgende analyse af

hændelser. Det forudsætter, at logdata er tilstrækkelige, både med hensyn til omfang og

tidsperiode. En sådan logning og overvågning er god praksis for informationssikkerhed

og anbefales bl.a. af Center for Cybersikkerhed i vejledningen

Logning – en del af et godt

cyberforsvar,

som henvender sig til private og offentlige virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STATUS FOR LOGNING OG OVERVÅGNING AF DATAAKTIVITET

Formål

53. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om virksomhederne:



har overblik over deres logning og har tilrettelagt logning og overvågning ud fra aktu-

elle vurderinger af risici

har et teknisk fundament, som understøtter en effektiv og sikker logning

anvender logdata til at overvåge unormal aktivitet og analyserer hændelser, som kan

udgøre brud på it-sikkerheden

styrer adgangen til logdata og logværktøjer og begrænser adgangen mest muligt.

Afgrænsning og metode

54. Undersøgelsen omfatter status for logning og overvågning i 6 virksomheder. Domstols-

styrelsen og Social- og Indenrigsministeriet har outsourcet it-driften til private it-leveran-

dører. Finanstilsynet og Sundhedsdatastyrelsen har delvist outsourcet it-driften, mens de

2 øvrige virksomheder selv drifter deres it.

Resultaterne af undersøgelsen er ikke udtryk for virksomhedernes generelle it-sikkerhed,

da logning og overvågning kun er ét blandt flere tiltag, som skal være på plads, for at en

virksomhed har en god it-sikkerhed. Undersøgelsen har fokus på logning og overvågning i

virksomhedernes brugeradministrationssystemer. Derudover indgår forskellige relevante

it-systemer fra de enkelte virksomheder, fx journalsystemer og økonomisystemer. Gennem-

gangen i Statens It omfatter ikke logning i de fagsystemer, som Statens It drifter for sine

kunder.

55. Vi har efterprøvet oplysningerne fra de 6 virksomheder ved stikprøver i form af både

skriftlig dokumentation og observationer af it-systemerne hos hver enkelt virksomhed. Vi

har besøgt virksomhederne i perioden februar-marts 2016.

Virksomhederne mangler overblik over deres logning

56. Vi har undersøgt, om virksomhederne har tilrettelagt deres logning og overvågning ud

fra aktuelle vurderinger af risici, og om de har overblik over deres logning og overvågning.

En virksomhed har selv ansvaret for at stille krav til logning, uanset om den selv varetager

it-driften, eller om it-driften varetages af en privat eller en offentlig it-driftsleverandør.

Undersøgelsen viser, at ingen af virksomhedernes ledelser specifikt har taget stilling til

principperne for deres logning, og at logningen ikke er baseret på aktuelle risikovurderin-

ger. I stedet tilrettelægges logning fx med henblik på at efterleve lovkrav. Beslutninger om

omfanget af logning kan være truffet af systemudviklere og it-medarbejdere, uden at virk-

somheden og dens ledelse har vurderet, om logningen er tilstrækkelig til at sikre en pas-

sende overvågning. Efter Rigsrevisionens opfattelse bør en virksomheds ledelse jævnligt

tage stilling til behovet for logning og overvågning ud fra det aktuelle trusselsbillede og

karakteren af de data, som virksomheden har ansvaret for.

Ingen af de undersøgte virksomheder har kunnet fremvise oversigter over de logdata, som

bliver dannet i deres it-systemer. Vi har dog konstateret, at Forsvarets Koncernfælles In-

formatiktjeneste omtaler logning i de systembeskrivelser, de har udarbejdet af de enkel-

te it-systemer. Desuden har Finanstilsynet i efteråret 2015 iværksat et arbejde, som har

til formål at kortlægge logningen i virksomhedens systemer. Resultatet skal bruges, når

Finanstilsynet implementerer en ny løsning til automatisk at overvåge logdata.

PERSONDATA

Virksomhederne skal registrere

alle anvendelser af persondata.

Registreringen skal indeholde

oplysning om tidspunkt, bruger,

type af anvendelse og den per-

son, behandlingen vedrørte, jf.

§ 19 i sikkerhedsbekendtgørel-

sen.

Loggen skal opbevares i 6 må-

neder og herefter slettes. Den

kan ved særlige behov gemmes

i op til 5 år.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STATUS FOR LOGNING OG OVERVÅGNING AF DATAAKTIVITET

Rigsrevisionen vurderer overordnet, at virksomhedernes logning og overvågning i højere

grad bør afspejle konkrete, aktuelle risici og trusler mod virksomhederne og jævnligt re-

vurderes. Virksomhederne bør også etablere et samlet overblik over deres logdata.

Virksomhederne mangler teknik til logning og overvågning

57. Vi har undersøgt, om virksomhederne har et teknisk fundament, som understøtter, at

logningen er effektiv og sikker. Herunder har vi undersøgt, om virksomhederne sikrer, at

der er tilstrækkelig kapacitet, så alle relevante data kan logges og opbevares.

Center for Cybersikkerhed anbefaler i sin vejledning om god logning, at en virksomhed sam-

ler alle sine logdata på en central server – en såkaldt logserver. En af fordelene ved en cen-

tral logserver er, at den bedre kan beskyttes mod uautoriseret adgang og dermed misbrug.

Den har normalt også betydeligt mere plads, så man risikerer ikke, at tidligere indsamlede

logdata bliver overskrevet af nye data. Dette kan ellers være et problem, hvis logning sker

lokalt i de enkelte systemer, fordi der er reserveret mindre plads til logdata. Under et cyber-

angreb kan logningsaktiviteten stige markant, så tidligere logdata bliver fortrængt. Sam-

ling af logdata på en central logserver gør det desuden muligt at analysere hændelser på

tværs af virksomhedens forskellige it-systemer.

Undersøgelsen viser, at hverken Finanstilsynet eller Social- og Indenrigsministeriet opsam-

ler logdata på en central logserver. De risikerer derved at miste logdata, som de kan få brug

for. Statens It, Domstolsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste anvender centrale logservere, men de opsamler ikke alle relevante log-

data på serveren.

Samlet set vurderer Rigsrevisionen, at virksomhederne bør styrke det tekniske fundament

for deres logning. De undersøgte virksomheder er i gang med forbedringer.

Virksomhederne overvåger og analyserer ikke logdata systematisk

58. Vi har undersøgt, om virksomhederne anvender logdata til at overvåge unormal aktivi-

tet og til at analysere hændelser, som kan udgøre brud på it-sikkerheden.

Undersøgelsen viser, at kun Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste overvåger alle

relevante logdata systematisk. Statens It og Sundhedsdatastyrelsen har også etableret

overvågning, men endnu ikke af alle de it-systemer, de selv vurderer relevante. Alle 3 virk-

somheder har valgt et logsystem, hvor logdata samles centralt på én logserver. Herfra kan

man automatisk overvåge dataloggen og udløse en alarm ved unormal dataaktivitet. Et

sådant system kaldes Security Information Event Management (SIEM).

Undersøgelsen viser dog samtidig, at alle virksomhederne – også forud for Rigsrevisionens

undersøgelse – har fokus på at forbedre anvendelsen af logdata. Domstolsstyrelsens eks-

terne it-leverandør har et SIEM-system til overvågning. Domstolsstyrelsen har oplyst, at

de vil undersøge muligheden for at benytte it-leverandørens SIEM-service. Finanstilsynet

og Social- og Indenrigsministeriet er begge i gang med at etablere SIEM-systemer.

Vi har set eksempler på, at mulige sikkerhedsbrud kan undersøges manuelt ved efterføl-

gende at analysere logdata. En sådan reaktiv analyse af logdata er dog ofte en langsom

og tung proces, som kan betyde, at der er sket uoprettelig skade, inden sagen er opklaret.

Manglende automatisk overvågning kan desuden betyde, at sikkerhedsbrud aldrig bliver

opdaget.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

STATUS FOR LOGNING OG OVERVÅGNING AF DATAAKTIVITET

Rigsrevisionen anbefaler derfor virksomhederne at fortsætte arbejdet med at systemati-

sere overvågningen, så analyserne giver bedre mulighed for at opdage sikkerhedsbrud og

handle hurtigere.

59. Imidlertid viser både denne undersøgelse og tidligere it-revisioner, at anskaffelsen af

et SIEM-system ikke løser virksomhedens lognings- og overvågningsproblemer fra den ene

dag til den anden. Implementeringen af et sådant system er en vanskelig og tidskrævende

proces. De væsentligste udfordringer er at udforme regler og alarmer, så man bliver adva-

ret, når der er brud på sikkerheden, uden at systemet udløser alt for mange falske alarmer,

dvs. advarsler om forhold, som viser sig at være i orden.

Derfor anbefaler Rigsrevisionen også, at en virksomhed tager stilling til, hvilke konkrete

risici man ønsker at imødegå, inden man eventuelt anskaffer et SIEM-system. Virksomhe-

den bør også på forhånd forholde sig til, hvordan opgaverne omkring systemet organisato-

risk skal placeres.

Rigsrevisionen anbefaler desuden, at virksomhederne afsætter tid til en trinvis implemen-

tering, så man bevarer overblik over de logdata, der lægges ind i systemet.

Virksomhederne giver for mange personer adgang til logdata

60. Vi har undersøgt, om virksomhederne styrer adgangen til logdata og logværktøjer og

begrænser adgangen mest muligt. Det er centralt at beskytte disse data, så personer, der

har misbrugt data eller systemer, ikke kan slette deres spor.

Undersøgelsen viser, at alle 6 virksomheder beskytter deres logdata ved at begrænse ad-

gangen til at ændre eller slette logdata til administratorer med særlige rettigheder til at

ændre i systemerne. Undersøgelsen viser også, at Statens It har et begrænset antal ad-

ministratorer, mens 5 af virksomhederne – Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste,

Sundhedsdatastyrelsen, Domstolsstyrelsen, Social- og Indenrigsministeriet og Finanstil-

synet – har tildelt privilegerede rettigheder til et uforholdsmæssigt stort antal administra-

torer, enten internt i virksomheden eller hos den eksterne driftsleverandør. Det giver en

større risiko for uautoriseret adgang til logdata. Risikoen er ikke kun, at en administrator

selv kan misbruge data eller systemer ved at foretage uautoriserede handlinger og deref-

ter slette sine spor, men også, at passwordet til en administratorkonto bliver hacket. Her-

efter kan en hacker rydde op efter sig, så hackerens angreb ikke opdages. Dette problem

gælder i særligt høj grad for de virksomheder, som ikke samler logdata et centralt sted

separat fra de øvrige it-systemer, dvs. Finanstilsynet og Social- og Indenrigsministeriet.

Hvis man gør det, kan man nemlig afskære administratorerne fra at få adgang til logdata.

Rigsrevisionen finder, at virksomhederne skal begrænse adgangen til logdata mest muligt

for at minimere risikoen for uautoriseret adgang til disse data. Det medvirker til at sikre,

at de indsamlede logdata er fuldstændige og nøjagtige.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 5. STATSMINISTERIET

4. Revisionen af de enkelte

ministerområder

4.1.

§ 5. STATSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Statsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Statsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne



at Statsministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender er

i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflægger

et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Statsministeriet og den udførte revision

61. Statsministeriet bestod i 2015 af departementet, Rigsombudsmanden på Færøerne og

Rigsombudsmanden i Grønland, jf. tabel 3.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 5. STATSMINISTERIET

TABEL 3

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Rigsombudsmanden på Færøerne

Rigsombudsmanden i Grønland

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

62. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af departementet, der er den største

virksomhed på ministerområdet. Revisionen omfattede bl.a. generel regnskabsforvaltning

af repræsentationsudgifter, forvaltning af budgetlægning og budgetopfølgning, regnskabs-

mæssig håndtering af moms samt lønrevision.

Revisionen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

4.2.

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Udenrigsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt,

dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Udenrigsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dispone-

ringsreglerne



at Udenrigsministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender

er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflæg-

ger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Udenrigsministeriet og den udførte revision

63. Udenrigsministeriet bestod i 2015 af Udenrigsministeriet, Institut for Menneskerettig-

heder og Dansk Institut for Internationale Studier, der indgik i statsregnskabet. Ministeren

var også overordnet ansvarlig for 10 virksomheder uden for statsregnskabet, jf. tabel 4.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

TABEL 4

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Udenrigsministeriet

13.855

Mangelfuld forvaltning af eksportfremmeområdet, jf.

pkt. 65.

Kapitalindskud optages nu korrekt i statsregnskabet,

jf. pkt. 66.

Forbedrede rammer for Danida Business Finance-ord-

ningen, jf. pkt. 67.

Institut for Menneskerettigheder

Dansk Institut for Internationale Studier

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Nordisk Ministerråd

Investeringsfonden for Udviklingslande

Fondet for Dansk-Norsk samarbejde

(Schæffergården)

Nordisk Kulturfond

Nordisk Råd

Institut for Flerpartisamarbejde

Danmarkshuset i Paris

Investeringsfonden for Østlandene

Den Arabiske Investeringsfond

Klimainvesteringsfonden

277

137

1.883

303

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Opgørelsen indeholder ikke bevillingstekniske omflytninger på § 06.37.01. Verdensbankgruppen på 15.693 mio. kr. i både udgifter og indtæg-

ter. De bevillingstekniske omflytninger vedrørte en reklassifikation af overførsler til International Development Association, jf. pkt. 66.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

64. Udenrigsministeriet består af hjemmetjenesten i København (departementet) og ude-

tjenesten, som omfatter ambassader, generalkonsulater og handelskontorer i 105 byer i

76 lande samt 6 repræsentationer ved internationale organisationer.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Rigsrevisionen har haft særligt fokus på Udenrigsministeriets tilskudsforvaltning af udvik-

lingsbistanden, som udgjorde 10.581 mio. kr. og dermed størstedelen af bevillingen til mi-

nisteriet. I udetjenesten har vi revideret repræsentationerne i Haag og Bruxelles med fokus

på eksportfremmeområdet samt repræsentationen i Accra, hvor vi endvidere havde fokus

på tilskudsforvaltningen.

Udvalgte revisionsresultater

Udenrigsministeriets forvaltning af eksportfremmeområdet er mangelfuld

FORVALTNING AF

EKSPORTFREMME

Forvaltningen af eksportfrem-

me er bl.a. underlagt følgende

krav:



Der skal foreligge et skrift-

ligt aftalegrundlag med op-

lysninger om opgavens art,

tidsforbrug og pris.



Tidsforbruget beregnes fra

det tidspunkt, hvor selve løs-

ningen af opgaven iværksæt-

tes. Tidsforbruget omfatter

således ikke den anvendte

tid til drøftelse af opgavefor-

mulering, fremsættelse af

tilbud og drøftelse af tilbud

med kunden.



Medarbejderne skal registre-

re tidsforbruget i tidsregistre-

ringssystemet UMVIS.



Fakturaen skal indeholde kor-

rekt og fuldstændig informa-

tion om timepris og antal ti-

mer på opgaven.

65. Udenrigsministeriet kan yde betalingsbelagt service til virksomheder i eksportfremme-

sager, når virksomhederne har en klar kommerciel interesse i udlandet, og hvis den ydede

rådgivning er skræddersyet til den enkelte virksomhed. Hver ambassade har et indtjenings-

mål for salg af eksportfremme. Hvis indtjeningsmålet nås, bliver der udløst en bonus til de

ansatte på eksportfremmeområdet.

En række eksportfremmesager var faktureret på et mangelfuldt grundlag. Repræsentatio-

nen i Accra havde ikke tidsregistreret på eksportfremmesager. Forvaltningen af eksport-

fremmeområdet var særligt mangelfuld ved repræsentationen i Haag. Repræsentationens

interne vejledninger var ikke i overensstemmelse med lovgrundlaget på flere områder. Der

var ikke overensstemmelse mellem tidsregistrering og fakturering i en række sager, og le-

delsen havde ikke ført kontrol med faktureringsgrundlaget. Sagsgennemgangen viste en

række eksempler, hvor der manglede sammenhæng mellem det registrerede og det faktu-

rerede tidsforbrug. I ét af eksemplerne blev en virksomhed faktureret for 100 timer, til trods

for at der kun var registreret 39 timer på sagen. Rigsrevisionen kan således konstatere, at

det mangelfulde faktureringsgrundlag medførte, at faktureringen af virksomhederne var

behæftet med væsentlig usikkerhed.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Udenrigsministeriet havde svage interne

kontroller i eksportfremmesager, særligt fordi der bliver udbetalt bonus på baggrund af de

opnåede indtjeningsmål. Rigsrevisionen finder, at ministeriet skal øge bevågenheden på

forvaltningen af eksportfremmeområdet, herunder kontrol af, om faktureringsgrundlaget

er korrekt.

Kapitalindskud optages nu korrekt i statsregnskabet under Udenrigsministeriet

66. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om forkert opgørelse af regnskabsposten

”Kapitalindskud” i statsregnskabet. Det var usikkert, om kontoen for kapitalindskud skul-

le anvendes til at registrere overførslerne til International Development Association (IDA)

på ca. 15 mia. kr. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 24.

Moderniseringsstyrelsen har efterfølgende besluttet, at overførsler til IDA ikke skal indgå

som kapitalindskud i statsregnskabet, men derimod registreres som tilskud. Der er udarbej-

det et aktstykke herom, som Finansudvalget har taget til efterretning. Reklassifikationen

blev af regnskabstekniske grunde foretaget som en indtægt på ca. 15,7 mia. kr. og en til-

svarende udgift i regnskabet for 2015. Reklassifikationen medførte ikke ændringer i resul-

tatopgørelsen og havde ikke bevillingsmæssige konsekvenser.

Rigsrevisionen vurderer, at Udenrigsministeriet har fået tilrettet regnskabsposten ”Kapital-

indskud” i statsregnskabet på tilfredsstillende vis, og at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Forbedrede rammer for Danida Business Finance-ordningen under Udenrigsministeriet

67. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014 om mangelfulde rammer for Danida Busi-

ness Finance-ordningen. Vi fandt det problematisk, at Udenrigsministeriet overførte garan-

tikapital til Eksport Kredit Fonden, da det var ministeriet, der havde garantiansvaret. Vi

fandt også, at ministeriets rammer for administration af tilskud på området burde forbed-

res. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 10-11.

Opfølgningen viste, at Udenrigsministeriet har fået tilbageført garantikapitalen fra Eksport

Kredit Fonden på 301 mio. kr., som vil kunne genanvendes under finanslovens § 06.3. Bi-

stand til udviklingslandene. Finansudvalget har tiltrådt ændringer af ordningen ved Akt 106

2/6 2016.

Opfølgningen viste endvidere, at Udenrigsministeriet har forbedret rammerne for Danida

Business Finance-ordningen. Ministeriet har udarbejdet en strategisk ramme for ordningen,

der gør det muligt at overvåge, hvordan de konkrete resultater i projekterne bidrager til at

opfylde de relevante udenrigspolitiske målsætninger. Ministeriet har herudover udarbejdet

en sagsbehandlervejledning til at understøtte forvaltningen. Derudover har ministeriet

ajourført samarbejdsaftalen med Eksport Kredit Fonden om administration af garantier un-

der ordningen.

Rigsrevisionen vurderer, at Udenrigsministeriet har forbedret rammerne for Danida Busi-

ness Finance-ordningen, og at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 7. FINANSMINISTERIET

4.3.

§ 7. FINANSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Finansministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt,

dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Finansministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dispone-

ringsreglerne



at Finansministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender

er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflæg-

ger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Finansministeriet og den udførte revision

68. Finansministeriet bestod i 2015 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnskabet, jf. ta-

bel 5.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 7. FINANSMINISTERIET

TABEL 5

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

32.563

Bedre beskyttelse af fortrolige oplysninger, jf. pkt. 70.

Genudlån til Ring 3 Letbane I/S uden bevillingsmæssig

hjemmel, jf. pkt. 71.

Statens Administration

6.093

Større ledelsesbevågenhed på tjenestemandspensioner,

jf. pkt. 72.

Fortsat uafklaret, om mangelfuld kontrol ved Økonomi-

servicecentrets udbetaling af tilskud mv. har medført

fejl eller besvigelser, jf. pkt. 73.

Moderniseringsstyrelsen

Statens It

Digitaliseringsstyrelsen

Kompetencesekretariatet

755

742

452

Status for logning og overvågning af dataaktivitet, jf.

afsnit 3.2, pkt. 50-60.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med Finansministeriets interne revision (Koncernrevision).

Note: Finansministeriet var endvidere overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reserver, § 36. Pensionsvæsenet, § 37. Renter,

§ 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægelser mv. og § 42. Afdrag på statsgælden (netto). Det omfattede bl.a. Statsgældsforvaltnin-

gen, Den Sociale Pensionsfond, Danmarks Innovationsfond og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Ministeriet havde i 2015 indtæg-

ter på i alt 265.252 mio. kr. og udgifter på i alt 353.031 mio. kr. på disse paragraffer. Hovedparten af beløbene vedrørte afdrag på stats-

gælden og lånoptag.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

69. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af Danmarks bidrag til EU på 20 mia.

kr., som departementet har ansvaret for. Revisionen omfattede desuden Statsgældsforvalt-

ningen, som administreres af Danmarks Nationalbank på departementets vegne. Alle Fi-

nansministeriets virksomheder blev revideret med fokus på virksomhedernes forvaltning

af udgifter og indtægter. Vi har herudover revideret Statens Administrations og Digitalise-

ringsstyrelsens indkøb, det uddelegerede tilsyn i Moderniseringsstyrelsen samt Statens It’s

aktivitets- og resursestyring.

Finansministeriet varetager løn-, økonomi- og it-opgaver for størstedelen af statens virk-

somheder. Revisionen har derfor også omfattet pensionsadministrationen i Statens Admi-

nistration samt it-revision i Statens It og Moderniseringsstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 7. FINANSMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Bedre beskyttelse af fortrolige oplysninger i departementet

70. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014 om manglende beskyttelse af fortrolige

oplysninger, hvor departementet ikke overholdt persondataloven. Sagen er senest omtalt

i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 14.

Opfølgningen viste, at departementet nu overholder persondataloven. Departementets op-

rydningsaktiviteter har begrænset medarbejdernes adgang til fortrolige person- og lønop-

lysninger for medarbejdere og direktionsmedlemmer i virksomhederne under Finansmini-

steriet.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Genudlån til Ring 3 Letbane I/S uden bevillingsmæssig hjemmel i departementet

71. Finansministeriets departement havde afholdt udgifter på ca. 110 mio. kr. til genud-

lån til Ring 3 Letbane I/S, selv om der ikke var bevilling hertil – hverken på finansloven el-

ler på forslag til lov om tillægsbevilling for 2015. Udgiften fremgår af statsregnskabets

§ 40.21.43. Genudlån til Ring 3 Letbane I/S.

Den materielle hjemmel til at yde lånet fremgår af § 10 i lov nr. 165 af 26. februar 2014

om letbane på Ring 3, men efter grundloven må ingen udgift afholdes uden også at have

hjemmel i en bevillingslov vedtaget af Folketinget.

Finansministeren orienterede Finansudvalget om sagen i aktstykke nr. 69 af 2. marts 2016.

Det fremgik af aktstykket, at Finansministeriet ikke havde indarbejdet en bevilling på fi-

nansloven, fordi man ikke på dette tidspunkt skønnede, at der var behov for genudlån i

2015. Som følge af en procedurefejl var ministeriet ikke opmærksom på, at der ikke var no-

gen bevilling til formålet, da Nationalbanken på foranledning af ministeriet udbetalte gen-

udlånet i august 2015. Ministeriet blev gjort opmærksom på fejlen i forbindelse med udar-

bejdelsen af statsregnskabet for 2015. Ministeren oplyste endvidere i aktstykket, at mini-

steriet og Nationalbanken fremadrettet ville justere de interne procedurer, så lignende fejl

undgås.

Finansudvalget tog orienteringen til efterretning. Udvalget udtalte desuden, at man fandt

det beklageligt, at der ikke havde været bevillingsmæssig hjemmel til genudlån på ca. 110

mio. kr., og at man regnede med, at en sådan situation ikke ville gentage sig.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Finansministeriet afholdt væsentlige udgif-

ter uden bevillingsmæssig hjemmel, og at ministeriet ikke efterfølgende opdagede fejlen

ved kontrollen af månedsregnskaberne eller ministeriets årsregnskab for 2015. Rigsrevi-

sionen finder endvidere, at det er utilfredsstillende, at ministeriet undlod at oplyse om den

manglende bevilling i de regnskabsmæssige forklaringer til brug for vores revision.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 7. FINANSMINISTERIET

Større ledelsesbevågenhed på tjenestemandspensioner i Statens Administration

72. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012, hvor vi fandt, at administrationen af sta-

tens tjenestemandspensioner ikke opfyldte de krav, der kan stilles til en god og pålidelig

forvaltning. Ledelsen i Statens Administration havde ikke bevågenhed på opgaven med at

udbetale pensioner til tjenestemænd for ca. 26 mia. kr. om året. Mange beslutninger blev

ikke godkendt af ledelsen, fx beslutninger om afskrivning af for meget udbetalt pension.

Området var desuden sårbart, idet det var meget afhængigt af enkeltpersoner. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2012, pkt. 19.

Opfølgningen viste, at ledelsen nu oftere og mere systematisk godkendte de beslutninger,

der blev truffet på pensionsområdet. Statens Administration havde endvidere sikret, at

viden blev delt mellem flere medarbejdere.

Rigsrevisionen vurderer, at Finansministeriet har imødegået sårbarheden på området, og

at sagen kan afsluttes.

Fortsat uafklaret, om mangelfuld kontrol ved Økonomiservicecentrets udbetaling af

tilskud mv. har medført fejl eller besvigelser

73. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om manglende funktionsadskilt kontrol ved Øko-

nomiservicecentrets (ØSC) udbetaling af tilskud mv. Revisionen i 2012 viste, at ØSC ikke

havde iværksat en funktionsadskilt kontrol til grunddokumentationen fra kunderne som

led i den regnskabsmæssige behandling af udbetalingstransaktioner via den generiske in-

tegrationssnitflade (GIS). Den manglende kontrol medførte en betydelig risiko for såvel

fejl som besvigelser i udbetalingerne af tilskud mv. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013,

pkt. 93.

Opfølgningen viste, at Statens Administration i 2015 har indført en systemunderstøttet

kontrol af hovedparten af udbetalingerne via GIS. For de GIS-løsninger, der af forskellige

årsager ikke har kunnet understøttes systemmæssigt, er der indført manuelle kontroller.

Det svigt i kontrollen, der blev konstateret ved tidligere revisioner, er derved blevet kom-

penseret. Rigsrevisionen vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Opfølgningen viste også, at Statens Administration har igangsat en undersøgelse af en

større stikprøve af de i alt ca. 310.000 udbetalinger, der var foretaget via GIS i 2013 og

2014. Undersøgelsen skal afdække, om den mangelfulde kontrol af udbetalingerne af til-

skud mv. har medført fejl eller besvigelser i kundernes regnskaber. En endelig afdækning

foreligger fortsat ikke i august 2016, selv om finansministeren havde stillet i udsigt, at af-

dækningen ville være afsluttet ultimo 2015.

Stikprøven har foreløbigt omfattet 50.027 udbetalinger, der er blevet kontrolleret maski-

nelt. Statens Administration har pr. november 2015 identificeret 2.272 afvigelser, der ef-

terfølgende blev undersøgt manuelt. Af disse afvigelser har Statens Administration end-

nu ikke fundet dokumentation for udbetalingens rigtighed vedrørende 171 transaktioner,

mens de øvrige transaktioner ikke havde vist problemer i udbetalingen. Statens Admini-

stration er ved at undersøge de 171 udbetalinger nærmere. Herudover har Statens Admi-

nistration fokus på at få dækket de væsentligste posteringer i de resterende udbetalin-

ger i gennemgangen, så den resterende risiko formindskes.

ØKONOMISERVICE-

CENTRET (ØSC)

ØSC i Statens Administration

varetager løn- og regnskabsop-

gaver for en stor del af statens

virksomheder.

GENERISK INTEGRA-

TIONSSNITFLADE (GIS)

GIS er en integrationsløsning,

der benyttes ved udveksling af

data mellem kundernes forskel-

lige lokale fagsystemer og Na-

vision Stat, fx hos ØSC. Data

overført via GIS anvendes af

ØSC til fx at udbetale tilskud til

selvejende uddannelsesinstitu-

tioner.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 7. FINANSMINISTERIET

Finansministeriet har beklaget, at den bagudrettede afdækning endnu ikke er afsluttet.

Ministeriet har oplyst, at baggrunden herfor bl.a. er, at Statens Administration har haft ud-

fordringer med at afklare en række transaktioner, hvor datagrundlaget har været svært

tilgængeligt. Herudover har Statens Administration været ramt af stor personaleafgang

på grund af udflytningen af Statens Administration. Ministeriet har oplyst, at den bagud-

rettede afdækning forventes at være færdiggjort i 2016.

Rigsrevisionen finder det meget utilfredsstillende, at afdækningen endnu ikke er afslut-

tet. Rigsrevisionen vil følge denne del af sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

4.4.

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Erhvervs- og Vækstministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender

er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-

regler



at Erhvervs- og Vækstministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne

og disponeringsreglerne



at Erhvervs- og Vækstministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige

henseender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at mini-

steriet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Erhvervs- og Vækstministeriet og den udførte revision

74. Erhvervs- og Vækstministeriet bestod i 2015 af 7 virksomheder, der indgik i statsregn-

skabet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 13 virksomheder uden for statsregn-

skabet, jf. tabel 6.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

TABEL 6

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

8.713

Uklarhed om håndtering af Vækstfondens kapitalind-

skud og tabsdækning, jf. pkt. 76.

Har hensat 28,9 mio. kr. for meget til udflytning af stats-

lige arbejdspladser, jf. pkt. 77.

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Søfartsstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Nordsøfonden

Finansiel Stabilitet

Vækstfonden

Eksport Kredit Fonden

DanPilot

Eksportlåneordningen

Nordsøenheden

Den Danske Akkrediterings- og

Metrologifond

Danmarks Erhvervsfond

Rejsegarantifonden

Nordisk Patent Institut

Danmarks Grønne Investeringsfond

Garantifonden for skadesforsikrings-

selskaber

2.488

651

434

319

280

172

Har ikke administreret gebyrområder og indtægtsdæk-

ket virksomhed tilfredsstillende, jf. pkt. 78.

Status for logning og overvågning af dataaktivitet, jf.

afsnit 3.2, pkt. 50-60.

9.161

4.813

1.878

1.837

802

150

Nedskrivning af anlægsaktiverne med 1,8 mia. kr. i

2015, jf. pkt. 80.

Supplerende oplysning om økonomien ved fremtidige

strukturelle ændringer, jf. pkt. 81.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Note: Erhvervs- og Vækstministeriet havde endvidere indtægter på 494,7 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter og § 40. Genudlån mv. Indtægterne

kom hovedsageligt fra indfrielse af statslige kapitalindskud i kreditinstitutter og renteindtægter af statslige kapitalindskud i kreditinsti-

tutter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

75. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i depar-

tementet, Erhvervsstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Patent- og Varemærkestyrelsen, da virk-

somhederne er økonomisk væsentlige for Erhvervs- og Vækstministeriet, og da regnskabs-

aflæggelsen på enkelte områder er kompleks. Vi har endvidere påtegnet regnskaberne for

virksomhederne uden for statsregnskabet.

Udvalgte revisionsresultater

Uklarhed om departementets håndtering af Vækstfondens kapitalindskud og tabsdækning

76. I statsregnskabet for 2015 er der bogført kapitalindskud på ca. 2,5 mia. kr. for Vækst-

fondens ordninger. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at 1,2 mia. kr. ud af de 2,5

mia. kr. vedrører tabsdækning til lån og kautioner. Ifølge de statslige regler skal kapitalind-

skud optages til kostpris, og der foretages ikke efterfølgende reguleringer. Rigsrevisionen

finder det usikkert, om de 1,2 mia. kr. vedrørende tabsdækning bør være registreret som

kapitalindskud, da kapitalindskud ifølge kontoplanen indgår i egenkapitalen, mens tabs-

dækning løbende mister værdi.

Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at ministeriet umiddelbart vurderer, at beløbet

skal optages i statsregnskabet som et tilskud. Ministeriet har tidligere oplyst, at de ville

tage kontakt til Finansministeriet for at få en afklaring af, hvordan beløbene regnskabs-

mæssigt skal håndteres i statsregnskabet. Rigsrevisionen finder det hensigtsmæssigt at

inddrage Finansministeriet.

I Vækstfondens regnskab nedskrives tabsdækningen løbende. Statsregnskabet og Vækst-

fondens regnskab stemmer derfor ikke med hinanden, og Erhvervs- og Vækstministeriet

har ikke kunnet redegøre for differencerne.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet ikke tid-

ligere har afklaret, hvordan de samlede kapitalindskud, herunder indskud til tabsdækning,

skal håndteres i statsregnskabet. Rigsrevisionen finder det endvidere ikke tilfredsstillen-

de, at ministeriet ikke har kunnet redegøre for differencerne mellem statsregnskabet og

Vækstfondens regnskab.

UDFLYTNING AF STATS-

LIGE ARBEJDSPLADSER

I 2015 besluttede regeringen at

udflytte statslige arbejdsplad-

ser. Over de kommende år skul-

le ca. 3.900 statslige arbejds-

pladser flyttes fra hovedstads-

området til 4 andre regioner. Til

dette formål afsatte regeringen

en reserve på 400 mio. kr., der

kunne indgå i finansieringen af

udgifterne i forbindelse med ud-

flytningen.

Departementet har hensat 28,9 mio. kr. for meget til udflytning af statslige arbejdspladser

77. 4 virksomheder på Erhvervs- og Vækstministeriets område har indregnet hensættelser

for i alt 37,5 mio. kr. vedrørende den kommende udflytning af statslige arbejdspladser. Ud-

flytningen berører 4 af ministeriets virksomheder, der har registreret hensættelser til per-

sonalerelaterede udgifter og flytte- og etableringsomkostninger. Beslutningen om hensæt-

telserne var truffet af Erhvervs- og Vækstministeriets departement, der vurderede, at virk-

somhederne var forpligtede til at afholde omkostningerne allerede i 2015.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at der er argumenter for og imod de konkrete hensættel-

ser, og at det statslige regelsæt ikke er klart vedrørende hensættelser.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for hovedparten af hensættel-

serne. Rigsrevisionen finder, at den begivenhed, som udløser langt størstedelen af udgif-

terne, er selve flytningen i 2016 og 2017. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at forplig-

telser, der vedrører fremtidige aktiviteter, ikke kan indregnes. En gennemgang af de konkre-

te hensættelser viste, at der efter Rigsrevisionens vurdering kunne hensættes 2,3 mio. kr.

til reetablering af virksomhedernes lejemål, da kravet fremgår af lejekontrakten. Rigsrevi-

sionen vurderer, at der er usikkerhed forbundet med hensættelser for 6,4 mio. kr., som ved-

rører huslejeforpligtelse i nuværende lejemål i 2018, fratrædelsesgodtgørelser og outplace-

ment. Endelig vurderer Rigsrevisionen, at virksomhederne ikke har grundlag for at hensæt-

te de øvrige 28,9 mio. kr., da de vedrører fremtidige aktiviteter.

Erhvervs- og Vækstministeriets departement har været i dialog med Moderniseringsstyrel-

sen om hensættelserne. Moderniseringsstyrelsens vurdering ligger på linje med Rigsrevisio-

nens. Virksomhederne vil på den baggrund tilbageføre hensættelser for 28,9 mio. kr. Det

finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Patent- og Varemærkestyrelsen har ikke administreret gebyrområder og indtægtsdækket

virksomhed tilfredsstillende

Væsentlige over- og underskud på de enkelte gebyrområder

PATENT- OG VARE-

MÆRKESTYRELSEN

Styrelsens primære opgave er

at udstede rettigheder for pa-

tenter, design og varemærker.

Styrelsen er fuldt finansieret af

indtægterne fra gebyrer, ind-

tægtsdækket virksomhed og

tilskudsfinansierede aktivite-

ter.

78. Patent- og Varemærkestyrelsen har pr. 1. februar 2012 fastsat alle gebyrsatser direk-

te i patent-, varemærke-, brugsmodel- og designlovene. Det fremgår af budgetvejlednin-

gen, at gebyrer skal være fastsat i lov, hvis indtægterne overstiger omkostningerne, da

der i så fald er tale om gebyrer af skattemæssig karakter. Styrelsen har dermed hjemmel

til at lade indtægterne overstige omkostningerne. Rigsrevisionen finder ikke, at budget-

vejledningen giver adgang til at overføre midler mellem gebyrområder.

Revisionen viste, at Patent- og Varemærkestyrelsen havde akkumuleret et overskud på

48,1 mio. kr. over de seneste 6 år på patentområdet. Under gebyrer for brugsmodeller og

design havde styrelsen akkumuleret underskud på henholdsvis 8,8 mio. kr. og 7,1 mio. kr.

Den nuværende situation medførte, at underskuddet på brugsmodeller og design blev fi-

nansieret af overskuddet på patenter, så nogle kunder finansierede en del af ydelserne til

kunder på andre gebyrområder.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer skal ba-

lancere inden for hvert af de 4 gebyrområder. Intentionen om balance på de 4 gebyrområ-

der er også nævnt i finansloven for 2015, hvor der står, at det tilstræbes, at gebyrområder-

ne balancerer over en 6-årig periode. Rigsrevisionen vurderer i lyset af lovbemærkninger-

ne og god praksis for økonomistyring, at styrelsen skal tilstræbe balance på de enkelte ge-

byrområder.

Patent- og Varemærkestyrelsen havde ikke taget initiativ til at skabe balance mellem ge-

byrindtægterne og omkostningerne, fx ved at løn- og prisjustere gebyrerne eller ved at ta-

ge initiativ til at ændre gebyrsatserne i loven.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at man i folketingssamlingen 2016-17 vil sikre

entydig hjemmel til at foretage overførsler mellem de forskellige gebyrområder under Pa-

tent- og Varemærkestyrelsen, så overskud på nogle gebyrområder kan anvendes til at fi-

nansiere underskud på andre gebyrområder. Endvidere vil teksten i finansloven om en 6-årig

balance blive fjernet.

Rigsrevisionen finder, at Patent- og Varemærkestyrelsen ikke har reageret tilfredsstillende

på væsentlige over- og underskud på de enkelte gebyrområder.

Gebyrindtægterne finansierer indtægtsdækket virksomhed

79. Ved indtægtsdækket virksomhed skal prisen på den enkelte vare og ydelse fastsættes,

så der ikke sker konkurrenceforvridning over for private eller offentlige konkurrenter, og

så omkostningerne dækkes. Omkostningerne omfatter både direkte og indirekte omkost-

ninger.

Rigsrevisionen konstaterede, at Patent- og Varemærkestyrelsen indregnede for få indirek-

te omkostninger til husleje, journalsystem, telefoni mv. i regnskabet for indtægtsdækket

virksomhed. Styrelsen henførte indirekte omkostninger til indtægtsdækket virksomhed

ud fra en fordelingsnøgle på 2 % af de samlede indirekte omkostninger. Fordelingsnøglen

var fastsat i 2010 og svarede til, at 4 medarbejdere (2 % af de ansatte) var beskæftiget

med indtægtsdækket virksomhed. Andelen af medarbejdere, som var beskæftiget med

indtægtsdækket virksomhed i 2010, da fordelingsnøglen blev fastsat, var imidlertid ikke

2 %, men langt større.

Revisionen viste, at andelen af medarbejdere, der i 2014 var beskæftiget med indtægts-

dækket virksomhed, var 9 %. Rigsrevisionen finder derfor, at andelen af indirekte omkost-

ninger, der i 2014 blev henført til regnskabet for indtægtsdækket virksomhed, burde væ-

re 9 %. Det medførte, at regnskabet for indtægtsdækket virksomhed i 2014 manglede om-

kostninger for 2,5 mio. kr. for at være retvisende. Tilsvarende gør sig gældende for regn-

skaberne i årene tilbage til 2010, hvor fordelingsnøglen blev indført.

En del af de indirekte omkostninger for indtægtsdækket virksomhed var i stedet indreg-

net og afholdt i gebyrregnskabet. På trods af den manglende indregning af alle indirekte

omkostninger havde Patent- og Varemærkestyrelsen i perioden 2005-2014 akkumuleret

et underskud på indtægtsdækket virksomhed på 10,7 mio. kr. Underskuddet var således

reelt endnu større. Styrelsen havde for de sidste 6 år akkumuleret overskud på de 4 gebyr-

ordninger på i alt 28,3 mio. kr., der ligeledes reelt var større. Rigsrevisionen vurderer, at

den manglende indregning af alle indirekte omkostninger betyder, at aktiviteter under ind-

tægtsdækket virksomhed er prissat for lavt. Dermed har kunderne på gebyrområderne fi-

nansieret en del af ydelserne til kunderne i den indtægtsdækkede virksomhed.

Rigsrevisionen finder på den baggrund, at Patent- og Varemærkestyrelsen skal genbereg-

ne fordelingsnøglen, så den afspejler de reelle forhold. Rigsrevisionen finder endvidere, at

styrelsen skal tage initiativer, der kan skabe balance mellem indtægter og omkostninger

for indtægtsdækket virksomhed. Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at ministeriet

i samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen vil gennemgå området og de bagvedlig-

gende omkostningskalkulationer for styrelsens indtægtsdækkede virksomhed.

INDTÆGTSDÆKKET

VIRKSOMHED

Patent- og Varemærkestyrel-

sens indtægtsdækkede virk-

somhed omfatter bl.a. under-

søgelse, analyse og overvåg-

ning af patent-, design- og va-

remærkeområdet.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Patent- og Varemærkestyrelsen har ind-

regnet og afholdt udgifter i gebyrregnskabet, der reelt hører under indtægtsdækket virk-

somhed. Styrelsen har således handlet konkurrenceforvridende og i strid med budgetvej-

ledningen.

Nordsøfonden har nedskrevet anlægsaktiverne med 1,8 mia. kr. i 2015

80. Nordsøenheden administrerer Nordsøfonden. Nordsøenheden har nedskrevet værdien

af Nordsøfondens anlægsaktiver som følge af det væsentlige fald i olieprisen. Anlægsakti-

verne er nedskrevet med 1,8 mia. kr. før skat i 2015, da statens fremtidige årlige indtægter

fra Nordsøfonden forventes at blive 1,8 mia. kr. lavere. Nordsøenhedens ledelse nedskrev

allerede i 2014 værdien af Nordsøfondens anlægsaktiver med 2,5 mia. kr. før skat.

Nedskrivningen er primært baseret på Dansk Undergrunds Consortiums skøn for produk-

tionsmængder, olie- og gaspriser, driftsomkostninger samt nedlukningsomkostninger og

nedlukningstidspunkter for oliefelterne. Alle disse skøn rækker langt ud i fremtiden og er

behæftet med væsentlig usikkerhed. Det fremgår af ledelsesberetningen i Nordsøfondens

årsrapport, at der i beregningen indgår forudsætninger, som er behæftet med væsentlig

usikkerhed, herunder særligt den fremtidige oliepris.

Nedskrivningerne har sammen med overførsler til staten og en voldgiftssag om gaspriser

haft væsentlig indflydelse på udviklingen i Nordsøfondens egenkapital, der er faldet fra

8,9 mia. kr. i 2012 til 3 mia. kr. i 2015, jf. figur 2.

FIGUR 2

UDVIKLINGEN I NORDSØFONDENS EGENKAPITAL I PERIODEN 2012-2015

Mia. kr.

2012

2013

2014

2015

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Nordsøfondens årsrapport.

Rigsrevisionen har gennemgået beregningerne bag nedskrivningen i samarbejde med Nord-

søfondens interne revision. Rigsrevisionen har ikke fundet anledning til at anlægge en an-

den vurdering eller betragtning af de forudsætninger, der ligger til grund for nedskrivnin-

gen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Supplerende oplysning om DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer

81. DanPilot revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en privat medrevisor valgt af

erhvervs- og vækstministeren. DanPilots hovedaktivitet er lodsning af skibe i danske far-

vande. I forbindelse med den nye lodslov blev DanPilots rammevilkår ændret. Loven med-

fører, at DanPilot konkurrenceudsættes på transitlodsninger mellem Østersøen og Nord-

søen fra udgangen af 2015 frem mod en fuld liberalisering i 2020.

Rigsrevisionen og medrevisor vurderer, at DanPilot står over for væsentlige økonomiske

udfordringer ved konkurrenceudsættelsen. Rigsrevisionen og medrevisor afgav revisions-

påtegningen på DanPilots årsrapport for 2015 uden forbehold, men det er revisorernes vur-

dering, at beskrivelsen af de nævnte forhold er så væsentlige for regnskabslæserens for-

ståelse af årsrapporten, at man medtog en supplerende oplysning herom. I den suppleren-

de oplysning henvises der til DanPilots årsrapports note 1 om forretningsmæssige risici,

hvori ledelsen redegør for, at Erhvervs- og Vækstministeriet som stifter er opmærksom på

de eventuelle strukturelle ændringer, som DanPilot kan komme til at stå over for, og at stif-

ter er indstillet på at sikre gennemførelsen af fornødne tiltag for at sikre en bæredygtig

økonomi. Det er Rigsrevisionens og medrevisors opfattelse, at ledelsen har redegjort til-

fredsstillende for risikoen i årsrapporten.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at eventuelle strukturelle ændringer fortsat stiller bety-

delige krav til fremtidige tilpasninger af omkostningerne.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

4.5.

§ 9. SKATTEMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Forbehold

Rigsrevisionen tager forbehold for Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller på

en række områder, hvor regnskabsforvaltningen ikke er i overensstemmelse med gældende reg-

ler på området.

Konklusion

Når der ses bort fra virkningerne af overstående forbehold, er det Rigsrevisionens opfattelse:



at Skatteministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Skatteministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dispone-

ringsreglerne



at Skatteministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender

er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflæg-

ger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Udtalelser om forvaltningen

Rigsrevisionen finder ligesom de foregående år, at SKATs forvaltning af inddrivelsen af de of-

fentlige restancer ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. De offentlige re-

stancer er steget fra ca. 70,4 mia. kr. ultimo 2014 til ca. 82,7 mia. kr. ultimo 2015. SKATs op-

gørelse af de samlede offentlige restancer er fortsat behæftet med usikkerhed. SKAT kunne

i 2015 ikke løse væsentlige inddrivelsesopgaver som følge af betydelige problemer med EFI.

Rigsrevisionen finder ligesom sidste år, at der er usikkerhed om, hvorvidt inddrivelsen af de of-

fentlige restancer er sket i overensstemmelse med reglerne, idet SKAT har inddrevet restan-

cer, der ikke længere var retskraftige. Dette kompromitterer retssikkerheden for de berørte bor-

gere og virksomheder.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

ET FÆLLES INDDRI-

VELSESSYSTEM (EFI)

EFI skulle understøtte inddri-

velsen af alle offentlige restan-

cer. EFI vurderede automatisk

alle kunder (restanter) med

hensyn til betalingsevne og

–vilje. Herudfra fastlagde EFI

en inddrivelsesstrategi, som

automatisk blev iværksat over

for kunden, i det omfang det

var muligt. Den automatiske

inddrivelse via EFI blev stand-

set den 8. september 2015.

Overblik over Skatteministeriet og den udførte revision

82. Skatteministeriet bestod i 2015 af 4 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Mini-

steren var også overordnet ansvarlig for Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd, jf.

tabel 7. Skatteministeriet er både ansvarlig for ministeriets regnskab på § 9. Skattemini-

steriet og regnskabet på § 38. Skatter og afgifter. Derudover administrerer SKAT Danmarks

bidrag til EU på vegne af Finansministeriet. Dette område er behandlet selvstændigt i ka-

pitel 5.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

TABEL 7

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabets § 9:

SKAT

6.887

Forbehold for forretningsgange og interne kontroller på

§ 9, jf. pkt. 84-87.

Fejl i opgørelsen og manglende overholdelse af frister

for sagsbehandlingstider, jf. pkt. 98.

Departementet

363

Manglende omkostningsfordeling mellem departemen-

tet og SKAT, jf. pkt. 99.

Manglende sparsommelighed ved betaling til tidligere

departementschef, jf. pkt. 100.

Skatteankestyrelsen

Spillemyndigheden

Statsregnskabets § 38:

Skatter og afgifter

714.732

Forbehold for forretningsgange og interne kontroller på

§ 38, jf. pkt. 88-91.

Fortsat usikkerhed om værdien af SKATs tilgodehaven-

der, jf. pkt. 93.

Fortsat problemer med SKATs inddrivelse af de offent-

lige restancer, jf. pkt. 94-96.

Usikkert, om SKAT inddriver de offentlige restancer ef-

ter reglerne, jf. pkt. 97.

Fortsat uklarhed om anvendt regnskabspraksis, jf. pkt.

101.

Ingen væsentlige fejl på balancen i regnskabet, jf. pkt.

102.

Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed i SKAT, jf. pkt. 103-

105.

Danmark kan blive indgangsland for ulovlig import, jf.

kapitel 5, pkt. 197.

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Nordisk Skattevidenskabeligt

Forskningsråd

207

133

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med Skatteministeriets Interne Revision.

Summen udgøres af indtægter og udgifter på § 38. Skatter og afgifter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

83. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på SKATs regnskabsforvaltning, forretningsgan-

ge og interne kontroller på § 9 og § 38, SKATs inddrivelse af offentlige restancer og udbyt-

teskat.

Udvalgte revisionsresultater

Forbehold for SKATs forretningsgange og interne kontroller på § 9

84. Rigsrevisionen vurderer samlet set, at regnskabsforvaltningen på § 9 fortsat er svag og

mangelfuld. SKAT har igangsat en række initiativer. Initiativerne er dog endnu ikke fuldt im-

plementeret. Vi har fx observeret mangler vedrørende forretningsgange for nedskrivning

og for regnskabsgodkendelse. Dermed er der stadig en række svagheder i de forretnings-

gange og interne kontroller, som skal understøtte regnskabsforvaltningen. Rigsrevisionen

tager på den baggrund forbehold for SKATs forretningsgange og interne kontroller på en

række områder på § 9.

På trods af den svage og mangelfulde regnskabsforvaltning på § 9 har vi dog ikke konsta-

teret fejl i regnskabet, der samlet set ligger over vores væsentlighedsniveau. Derfor er der

ikke grundlag for et forbehold for regnskabets rigtighed, men udelukkende et forbehold for

udvalgte forretningsgange og interne kontroller.

85. Rigsrevisionen har fulgt sagen om SKATs svage og mangelfulde regnskabsforvaltning

på § 9 siden 2014. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015

om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 20.

Opfølgningen viste, at SKAT bl.a. havde opdateret de regnskabsmæssige rammer i form af

virksomheds- og regnskabsinstruksen, beskrevet procedurerne for godkendelse af måneds-

og kvartalsregnskaber for SKATs drift og beskrevet procedurerne for regnskabsgodkendel-

ser. SKAT havde også kortlagt den organisatoriske struktur for regnskabsgodkendelser. Ar-

bejdet med at etablere en klar opgave- og ansvarsfordeling mellem bogholderi- og regn-

skabsfunktionen var endnu ikke afsluttet.

AKTIVERING AF OM-

KOSTNINGER

Aktivering af omkostninger er

resurseforbrug, som forventes

senere at kunne udnyttes løn-

somt. Disse bogføres som aktiv

med værdien af forbruget.

Opfølgningen viste endvidere, at det fortsat var usikkert, om værdiansættelsen af SKATs

immaterielle anlægsaktiver var retvisende. Der var risiko for en uens praksis for indregning

af interne løn- og produktionsomkostninger for projekter med en værdi på 8-10 mio. kr. Her-

udover sondrede SKAT ikke korrekt mellem bevillingsfinansierede og lånefinansierede pro-

jekter. I gennemgangen af de 5 største projekter konstaterede Rigsrevisionen, at SKAT hav-

de aktiveret omkostningerne til et projekt frem for at driftsføre dem. Der var dermed risiko

for lignende fejl i andre projekter. SKAT havde udarbejdet og delvist implementeret proce-

durer for nedskrivningstest, men manglede fortsat at føre løbende kontrol med anvendel-

sen og værdiansættelsen af flere it-systemer. Det gælder fx nedskrivningen af it-systemet

EFI.

86. Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har taget 2 forbehold i erklæringen om SKATs

regnskab på § 9 for 2015. Det ene forbehold skyldtes usikkerheden om nedskrivning af EFI.

SKAT nedskrev hele den regnskabsmæssige værdi af EFI, opgjort til 207 mio. kr. i 2015. Her-

udover havde SKAT hensat 43,3 mio. kr. til yderligere omkostninger forbundet med at luk-

ke EFI. SKAT nedskrev hele den regnskabsmæssige værdi, selv om visse funktionaliteter

fortsat vil blive anvendt de næste år. Dette skyldtes, at SKAT ikke kunne opgøre værdien

af de enkelte dele af systemet. Derudover var beløbet på 43,3 mio. kr. behæftet med usik-

kerhed.

NEDSKRIVNINGSTEST

Ifølge årsregnskabsloven skal

aktivet nedskrives til geninve-

steringsværdi, hvis denne er la-

vere end den regnskabsmæs-

sige værdi. Den årlige nedskriv-

ningstest er en samlet vurde-

ring af nedskrivningsbehovet

ud fra en række eksterne og in-

terne indikationer.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Det andet forbehold var begrundet i, at en fejl i regnskabet for 2014 bevirker, at sammen-

ligningstallene vedrørende nettoforpligtelser var forkerte. Beregningen af sammenlignings-

tal i resultatopgørelsen og balancen bygger på oplysninger fra sidste regnskabsperiode. I

årsrapporten for 2014 manglede SKAT at indregne en nettoforpligtelse på 125,7 mio. kr.

Som følge af denne manglende indregning skulle årets resultat i 2014 have været et under-

skud på 114,1 mio. kr. og ikke et overskud på 11,6 mio. kr. Regnskabstallene for 2014 kun-

ne derfor ikke anvendes til at sammenligne med regnskabstallene for 2015.

Rigsrevisionen tager ikke forbehold for de 2 områder. Det skyldes, at vi afgiver erklæring

om hele Skatteministeriets regnskab, mens SIR kun erklærer sig om SKATs regnskab på § 9.

Forbeholdene i SIR’s erklæring er dog med til at underbygge vores vurdering om fortsat svag

og mangelfuld regnskabsforvaltning vedrørende SKATs regnskab på § 9.

87. Rigsrevisionen vil følge sagen.

Forbehold for forretningsgange og interne kontroller på § 38

88. Rigsrevisionen vurderer samlet set, at regnskabsforvaltningen på § 38 fortsat er svag

og utilstrækkelig. Vurderingen bygger på, at SKATs forretningsgange og interne kontrol-

ler ikke i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler

og understøtter, at SKAT aflægger et rigtigt regnskab og overholder disponeringsreglerne.

SKAT har ikke i alle væsentlige henseender kontrolleret det materielle indhold i bilagene,

når anmodninger om refusion af udbytteskat blev behandlet og godkendt, hvilket kan ha-

ve ført til væsentlige tab for staten på grund af formodet svindel med refusion af udbytte-

skat. Vi har konstateret lignende svagheder vedrørende selskabsskat. Den manglende kon-

trol med det materielle indhold af bilag kan indebære en risiko for yderligere tab ved andre

skattearter. Rigsrevisionen tager på den baggrund forbehold for SKATs forretningsgange

og interne kontroller på en række områder på § 38.

På trods af den svage og utilstrækkelig regnskabsforvaltning på § 38 har vi dog ikke kon-

stateret fejl i regnskabet, der samlet set ligger over vores væsentlighedsniveau. Vi har bl.a.

revideret en række væsentlige poster uden af finde fejl. Derfor er der ikke grundlag for et

forbehold for regnskabets rigtighed, men udelukkende et forbehold for udvalgte forretnings-

gange og interne kontroller.

89. Rigsrevisionen har fulgt sagen om SKATs svage og utilstrækkelige regnskabsforvalt-

ning på § 38 siden 2014. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. decem-

ber 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 21.

Opfølgningen viste, at SKAT fortsat arbejdede med at styrke regnskabsaflæggelsen på § 38

og havde igangsat flere tiltag. SKAT havde bl.a. udarbejdet nye forretningsgange og inter-

ne kontroller for de lokale regnskabsgodkendelser og afstemninger. Vi konstaterede dog,

at SKAT fortsat ikke havde fastlagt den anvendte regnskabspraksis for § 38. SKAT havde

derfor ikke indregnet indtægterne ensartet i regnskabet på § 38 i forhold til optjeningspe-

rioden.

FORMODET SVINDEL

MED REFUSION AF

UDBYTTESKAT

Skatteministeriet har bedt

Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International

Kriminalitet (SØIK) om at un-

dersøge, om der er svindlet

med anmodninger om refu-

sion af udbytteskat.

OPTJENINGSPERIODE

Optjeningsperioden er den pe-

riode, hvor SKAT har ret til at

opkræver de danske skatter.

Efter optjeningsprincippet op-

tjener SKAT ret til fx A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag af en

lønindkomst, i takt med at en

arbejdstager leverer arbejds-

ydelser til en arbejdsgiver.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

SKAT har ligesom sidste år ikke i tilstrækkelig grad organiseret regnskabsforvaltningen

hensigtsmæssigt. Bl.a. manglede SKAT entydigt at placere opgaven og ansvaret for at ud-

arbejde dokumentations- og regnskabsmateriale. Dette medførte, at SKAT ikke havde et

samlet overblik over regnskabsmaterialet, og at ansvaret for de enkelte kontroller ikke var

klart. Fx havde SKAT et svagt kontrolmiljø på udbytteskat, selskabsskat og håndteringen

af tilgodehavender. SKATs regnskabsforvaltning af udbytteskat, selskabsskat og tilgode-

havender har været svag og utilstrækkelig, da SKAT ikke havde tilstrækkelige forretnings-

gange og interne kontroller – hverken i den manuelle sagsbehandling eller i regnskabsaf-

læggelsen. Som konsekvens heraf var der risiko for, at selve beregningen af skattearterne

for den enkelte borger eller virksomhed og for regnskabet som helhed ikke var korrekt, hvil-

ket skabte risiko for tab for staten. Som yderligere konsekvens heraf har vi konstateret, at

SKAT ikke havde beregnet renter på en række tilgodehavender.

SKAT havde ikke et tilstrækkeligt overblik over de regnskabsmæssige sammenhænge mel-

lem it-systemerne. SKATs krav til interne kontroller var ikke defineret eller kendt af med-

arbejderne, og de udførte kontroller var ikke dokumenteret, ligesom de ikke var udført ens-

artet og i tilstrækkelig kvalitet. Derudover var der ikke en konsekvent funktionsadskillelse

mellem de enkelte funktioner, fx mellem disponering, betaling og kontrol, hvilket medførte

øget risiko for fejlregistreringer og besvigelser.

Vi har ligeledes konstateret, at SKAT ikke afstemmer data mellem it-systemerne i tilstræk-

keligt omfang, og at det kan have betydning for, om regnskabet bliver rigtigt. SKAT afstem-

mer ikke data, der overføres mellem 13 væsentlige it-systemer, som understøtter inddrivel-

se af skatter, bidrag og afgifter, fx eIndkomst (A-skat og arbejdsmarkedsbidrag) og KOBRA

(B-skat mv.). SKAT havde ikke tilfredsstillende dokumentation for de kontroller, der dog blev

udført, og havde ikke implementeret en overvågning af overførslen af data mellem syste-

merne. Rigsrevisionen finder, at SKAT bør skærpe fokus på at afstemme data mellem it-sy-

stemerne for at mindske risikoen for fejl i overførslerne og risikoen for, at regnskabet ikke

DEBITOR-MOTOR

OPKRÆVNING (DMO)

SKATs opkrævning af virksom-

hedskrav behandles af opkræv-

ningssystemet Én Skattekonto

– også benævnt DMO. En stor del

af SKATs debitorhåndtering, dvs.

håndtering af tilgodehavender,

behandles i dette system. DMO

har et integreret regnskabsmo-

dul og baserer sig på en række

fødesystemer, fx SAP PS.

bliver rigtigt.

SKATs regnskabsforvaltning var påvirket af implementeringen af it-systemerne EFI og DMO.

SKAT havde ikke i tilstrækkeligt omfang udført kontroller for at sikre en fuldstændig og

nøjagtig bogføring af de regnskabsdata, der blev overført til DMO. Fx afstemte SKAT ikke

løbende mellem DMO og øvrige fødesystemer, ligesom SKAT ikke gennemførte manuelle

kontroller, som kompenserede for de manglende afstemninger. SKAT undlod at tilskrive ren-

ter på en lang række virksomheders for sent betalte fordringer, da der fortsat var proble-

mer med renteberegningen i DMO. En anden årsag var, at SKAT var i tvivl om grundlaget for

opkrævningen af renter. Den manglende systemunderstøttelse betyder også, at SKAT fort-

sat ikke rykker skyldnerne og tilskriver renter på en række motorafgifter.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

90. SKAT havde endvidere ikke forretningsgange og interne kontroller, der sikrede, at for-

pligtelser eller tilgodehavender som følge af verserende og afsluttede skattesager blev

indregnet i regnskabet på det tidspunkt, hvor de blev konstateret. SKAT indregnede først

de økonomiske konsekvenser af verserende og afsluttede sager, når beløbene blev ind- el-

ler udbetalt, hvilket ikke var i overensstemmelse med statens regnskabsregler, jf. budget-

vejledningens pkt. 2.2.4.2. Dette har betydet, at SKAT manglede at indregne en forpligtel-

se i regnskabet, hvor SKAT havde opkrævet for meget i moms.

Sagen var en udløber af en dom fra EU-Domstolen fra 13. marts 2014. Domsafgørelsen be-

tød, at bl.a. en række virksomheder og pensionsselskaber fejlagtigt havde betalt for meget

i moms. SKAT skønnede i juni 2016, at der til dato var anmodet om tilbagebetaling på i alt

ca. 5 mia. kr. Hertil kommer rentegodtgørelse for perioden, fra den uretmæssige moms blev

indbetalt frem til tilbagebetalingstidspunktet. Anmodningerne om tilbagebetaling svarede

imidlertid ikke direkte til forpligtelsen, idet anmodningerne bl.a. indeholdt krav stillet af bå-

de køber og sælger i en handel. SKAT mangler på nuværende tidspunkt fortsat at afklare,

hvem der har betalt for meget i moms, og har derfor ikke kunnet opgøre den præcise gælds-

forpligtelse. Rigsrevisionen finder dog, at SKAT inden regnskabsafslutningen burde have

foretaget en foreløbig opgørelse af forpligtelsen og have foretaget en hensættelse af for-

pligtelsen i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet for 2015.

91. Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

SKATs forvaltning af tilgodehavender og restancer

92. De næste 3 sager handler primært om SKATs forvaltning af tilgodehavender og restan-

cer. Indledningsvist er forholdet mellem SKATs tilgodehavender og de samlede offentlige

restancer forklaret i boks 3.

BOKS 3

SONDRINGEN MELLEM SKATS TILGODEHAVENDER OG DE SAMLEDE

OFFENTLIGE RESTANCER

tilgodehavende

er det, som SKAT har til gode hos borgeren eller virksomheden i en konkret

sag. Det kan fx være manglende indbetaling af restskat eller et momskrav vedrørende en be-

stemt periode.

restance

er et tilgodehavende, som ikke er betalt efter sædvanlig rykkerprocedure og der-

efter er oversendt til inddrivelse i SKAT. SKAT inddriver restancer for alle offentlige myndig-

heder, så de samlede restancer på 82,7 mia. kr. består af både skatte- og afgiftsrestancer og

alle øvrige restancer til det offentlige.

Forholdet mellem SKATs tilgodehavender og de offentlige restancer for 2015 er vist nedenfor.

SKATs

tilgodehavender

I alt 87,9 mia. kr.

Skatte- og

afgiftsrestancer

I alt 54,8 mia. kr.

Restancer i

det offentlige

I alt 82,7 mia. kr.

Note: SKATs tilgodehavender er pr. 31. december 2015 reduceret med 8 mia. kr. ved en regnskabsmæssig

efterpostering. Beløbet svarer til værdien af de tilgodehavender, SKAT har estimeret som ikke-rets-

kraftige pr. 31. december 2015. Restancerne er ikke tilsvarende reduceret, hvorfor tallene ikke er fuldt

sammenlignelige.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKATs regnskab for 2015 og SKATs redegørelse til Skat-

teudvalget.

Det fremgår af figuren i boks 3, at SKAT opgjorde sine tilgodehavender til 87,9 mia. kr. ulti-

mo 2015. Samtidig havde SKAT som inddrivelsesmyndighed ansvaret for at inddrive de i alt

82,7 mia. kr., som det offentlige ifølge SKATs redegørelse til Skatteudvalget havde i sam-

lede restancer. Af de 82,7 mia. kr. opgjorde SKAT de 54,8 mia. kr. som skatte- og afgiftsre-

stancer – altså restancer, der var en del af SKATs egne tilgodehavender.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Fortsat usikkerhed om værdien af SKATs tilgodehavender på § 38

93. Rigsrevisionen har siden 2012 fulgt SKATs værdiansættelse af tilgodehavender på

§ 38. I 2014 var usikkerheden så stor, at vi tog forbehold for værdien af tilgodehavender-

ne. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning

om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 23.

Opfølgningen viste, at SKAT opgjorde de samlede tilgodehavender til 87,9 mia. kr. ultimo

2015 mod 94,5 mia. kr. ultimo 2014 – et fald på ca. 6,6 mia. kr. Der var i 2012, 2013 og 2014

usikkerhed om opgørelsen af tilgodehavender.

For at sikre, at værdien af tilgodehavender blev mere korrekt, udarbejdede SKAT et estimat

over, hvor mange tilgodehavender der ikke var retskraftige. Estimatet førte til, at SKAT re-

ducerede sine tilgodehavender med en efterpostering på 8 mia. kr. i regnskabet på § 38.

Estimatet var beregnet ud fra bl.a. en gennemgang af stikprøver foretaget af SIR og Kam-

meradvokaten. Blandt de 8 mia. kr. var også tab som følge af utilsigtet forældelse, fordi

SKAT ikke rettidigt havde rykket skyldnerne eller oversendt tilgodehavenderne til restance-

inddrivelse.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at grundlaget for estimatet er velbeskrevet, og at værdi-

en af tilgodehavender i 2015 er opgjort på et mere retvisende grundlag end i 2014. Det er

dog samtidig Rigsrevisionens vurdering, at der fortsat er usikkerhed om værdien af SKATs

tilgodehavender, da SKAT endnu ikke har gennemgået alle sager. Usikkerheden er dog nu

reduceret til et niveau, hvor der ikke længere er grundlag for et forbehold.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

VÆRDIEN AF TILGODE-

HAVENDER

Værdien af tilgodehavender af-

hænger af 3 forhold:



At fordringen er retskraftig.

Hvis ikke, skal tilgodehaven-

det nedskrives. Der henvises

til pkt. 93.



At skyldneren kan og vil be-

tale. Der henvises til pkt. 101.



Tidspunktet for, hvornår en

indtægt – og dermed et til-

godehavende – skal medta-

ges i regnskabet. Der henvi-

ses til pkt. 101.

FORÆLDELSE

Et tilgodehavende eller en re-

stance bliver forældet, hvis

myndigheden, der har tilgode-

havendet, ikke aktivt har af-

brudt forældelsen inden foræl-

delsesdatoen. Forældelse sker

efter henholdsvis 3, 5 eller 10

år, afhængigt af tilgodehaven-

dets type.

Fortsat problemer med SKATs inddrivelse af de offentlige restancer

94. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2008, hvor vi kritiserede forvaltningen af ind-

drivelsesopgaven. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015

om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 24.

Opfølgningen viste, at inddrivelsen af restancer i 2015 – som i de foregående år – var præ-

get af de mange problemer med EFI. Skatteministeriet iværksatte flere analyser, der viste,

at problemerne var så alvorlige, at SKAT besluttede at standse den automatiske inddrivel-

se via EFI pr. 8. september 2015. Beslutningen om at standse den automatiske inddrivelse

via EFI betød, at SKATs muligheder for at løse inddrivelsesopgaven blev vanskeliggjort

yderligere. Siden september 2015 har SKATs konkrete inddrivelsesindsats været fokuse-

ret på håndtering af frivillige indbetalinger og virksomhedsrestancer med høj risiko for tab.

Figur 3 viser, hvilke udfordringer SKAT havde med utilsigtet forældelse og manglende ind-

drivelse af restancer som følge af EFI.

UTILSIGTET FORÆL-

DELSE

Utilsigtet forældelse sker, hvis

tilgodehavendet bliver foræl-

det, uden at myndigheden ak-

tivt har besluttet at undlade at

afbryde forældelsen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

FIGUR 3

SKATS UDFORDRINGER MED INDDRIVELSE AF RESTANCER

SEPTEMBER 2013

Idriftsættelse af EFI

8. SEPTEMBER 2015

SKAT suspenderer den automatiske inddrivelse

af gæld via EFI

19. NOVEMBER 2015

Lov om ændring af lov om inddrivelse

af gæld til det offentlige

UTILSIGTET FORÆLDELSE

OG ULOVLIG INDDRIVELSE

UTILSIGTET FORÆLDELSE OG

VÆSENTLIGT REDUCERET INDDRIVELSE

VÆSENTLIGT

REDUCERET INDDRIVELSE

AUTOMATISK

INDDRIVELSE VIA EFI

Kilde: Rigsrevisionen.

MANUEL

INDDRIVELSE

Det fremgår af figur 3, at SKAT havde problemer med utilsigtet forældelse og ulovlig inddri-

velse fra idriftsættelsen af EFI i september 2013. Problemerne skyldtes bl.a. et fejlbehæf-

tet datagrundlag og fejl i systemopsætningen i EFI, der medførte fejl i forældelsesdatoer.

Fejlene betød, at restancer utilsigtet blev forældet, samtidig med at SKAT i nogle tilfælde

inddrev på ikke-retskraftige restancer. Med standsningen af den automatiske inddrivelse

via EFI pr. 8. september 2015 stoppede den ulovlige inddrivelse på ikke-retskraftige restan-

cer. Det betød samtidig, at inddrivelsen af restancer faldt markant. Den utilsigtede foræl-

delse på retskraftige restancer blev midlertidigt stoppet med lovændringer den 19. novem-

ber 2015, der suspenderede forældelsen af offentlige restancer.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen giver anledning til en udtalelse om forvaltningen i erklæ-

ringen. SKATs problemer med at inddrive de offentlige restancer bliver uddybet i det føl-

gende.

Utilsigtet forældelse af restancer

95. SKAT har gennem de seneste år gennemgået restancerne for at undgå, at restancerne

utilsigtet forældes, fordi forældelsesfristen udløber. SKATs gennemgang af restancer har

vist, at et større antal restancer alligevel er blevet utilsigtet forældet. Ligesom i 2014 ind-

drev SKAT restancer ved automatisk inddrivelse via EFI frem til den 8. september 2015.

SKAT har i en redegørelse til Skatteudvalget i december 2015 oplyst, at der er konstate-

ret utilsigtet forældelse på ca. 458 mio. kr. nominelt i 2015. SKAT har til Rigsrevisionen

oplyst, at der ifølge oplysningerne i EFI alene i perioden 8. september - 19. november 2015

var forældet ca. 235.000 fordringer til en estimeret værdi af ca. 685 mio. kr. Dertil kommer

de tilhørende inddrivelsesrenter. SKAT understregede dog, at datakvaliteten var i en så-

dan stand, at SKAT ikke kunne konkludere, at en fordring var forældet, blot fordi fordrin-

gen havde en forældelsesdato i denne periode. Den konstaterede forældelse af restancer

på ca. 458 mio. kr. nominelt er således væsentligt mindre end det tal, der ifølge oplysnin-

gerne i EFI stod til at forælde. Forskellen skyldes, at SKAT endnu ikke har gennemgået op-

lysningerne i EFI for at konstatere, om fordringerne reelt er forældede.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

SKAT havde tidligere vurderet, at ca. ⅔ af de forældede restancer vedrørte kunder, hvor

muligheden for at inddrive gælden var begrænset. Så selv hvis forældelsen var blevet af-

brudt, ville muligheden for at inddrive gælden være begrænset. Derfor vurderede SKAT, at

der var tale om et betydeligt mindre reelt tab for det offentlige end det samlede opgjorte

tab af restancer. Rigsrevisionen er enig, men finder fortsat, at SKAT som inddrivelsesmyn-

dighed burde have sikret, at restancerne ikke unødigt blev forældede.

En lov om suspension af forældelsen af offentlige restancer trådte i kraft den 19. novem-

ber 2015. Loven suspenderede forældelsesfristen for alle retskraftige fordringer i 3 år, så

forældelsesfristen tidligst regnes fra den 20. november 2018. Vedtagelsen af loven bety-

der, at der i de kommende år ikke vil forekomme nye utilsigtede forældelser. SKAT vurde-

rer dog, at der fortsat kan være utilsigtede forældelser i den eksisterende fordringsmasse,

som endnu ikke er identificeret.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT også i 2015 har haft problemer med

utilsigtet forældelse af restancer, men vurderer, at problemet midlertidigt er løst via loven

om suspension af forældelsesfristen.

Rigsrevisionen vil følge denne del af sagen.

Usikkerhed om størrelsen af de samlede offentlige restancer

96. De samlede offentlige restancer steg ifølge SKATs opgørelse fra 70,4 mia. kr. i 2014

til 82,7 mia. kr. ultimo 2015. I lighed med 2014 havde SKAT således problemer med stigen-

de offentlige restancer.

SKAT har arbejdet med at afstemme SKATs interne systemer, så eventuelle forskelle mel-

lem DMI og SKATs egne fordringshaversystemer blev identificeret og håndteret. Afstem-

ningerne viste forskelle på i alt ca. 635 mio. kr. SKAT har oplyst, at hovedparten af afvigel-

serne skyldtes fejl i SKATs egne fordringshaversystemer, og at de er rettet regnskabsmæs-

sigt inden den 31. december 2015.

Herudover havde SKAT ikke løbende afskrevet ikke-retskraftige fordringer og havde ikke

afbrudt forældelsen på fordringer, inden loven om suspension af forældelsen af offentli-

ge restancer trådte i kraft.

I opgørelsen af restancer indgår endvidere ikke de tilgodehavender, der fejlagtigt ikke er

rykket for, og som skulle have været sendt til inddrivelse, når de ikke blev betalt. Dermed

er de samlede offentlige restancer lavere, end hvis SKAT løbende havde sikret, at alle til-

godehavender blev rykket og sendt til inddrivelse.

Rigsrevisionen konstaterer, at der fortsat er usikkerhed om størrelsen af de samlede of-

fentlige restancer.

Rigsrevisionen vil følge denne del af sagen.

FORÆLDELSES-

AFBRYDELSE

Forældelsen afbrydes, når

skyldneren over for fordrings-

haveren udtrykkeligt eller ved

sin handlemåde erkender sin

forpligtelse. Derudover kan for-

ældelse afbrydes ved, at SKAT

giver skyldneren underretning

om afgørelse om lønindehol-

delse, eller hvis SKAT tager

retslige skridt mod skyldneren.

EBITOR

OTOR-

NDDRIVELSE (DMI)

Regnskabsmodulet i EFI hedder

DMI og behandler regnskabs-

data for EFI.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Usikkert, om SKAT inddriver de offentlige restancer efter reglerne

97. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014, hvor vi tog forbehold for, om SKATs ind-

drivelse af de offentlige restancer var i overensstemmelse med reglerne. Baggrunden for

forbeholdet var, at SKAT havde inddrevet på ikke-retskraftige restancer i 2014, hvilket

kompromitterede retssikkerheden for de berørte borgere og virksomheder. Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 25.

SKAT har oplyst, at SKAT også i 2015 i konkrete tilfælde havde inddrevet på ikke-retskraf-

tige restancer. Årsagen var manglende systemunderstøttelse, og at det fejlbehæftede da-

tagrundlag i EFI medførte, at et ukendt antal restancer fejlagtigt fremstod som retskrafti-

ge, men reelt var forældede.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at der også i 2015 har været tilfælde, hvor

SKATs inddrivelse af offentlige restancer ikke er sket efter reglerne. Rigsrevisionen vurde-

rer, at sagen giver anledning til en udtalelse om forvaltningen i erklæringen.

I forbindelse med beslutningen om at standse den automatiske inddrivelse via EFI pr. 8.

september 2015 er den ulovlige inddrivelse dog bragt til ophør. Rigsrevisionen vurderer på

den baggrund, at sagen kan afsluttes.

Fejl i opgørelsen og manglende overholdelse af frister for sagsbehandlingstider i SKAT

98. Revisionen af SKATs sagsbehandlingstider viste, at SKAT i flere tilfælde ikke har over-

holdt tidsfristen for sagsbehandlingstider. SKAT havde i 2015 en overordnet målsætning

om, at 90 % af alle sager skulle afsluttes inden for sagstypens fastsatte frist. Revisionen

viste dog, at SKATs samlede overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i de første 7 måne-

der af 2015 lå på mellem 68,1 % og 77,6 %.

Ved gennemgang af udvalgte områder i SKAT konstaterede vi bl.a., at der for sagsbehand-

lingstider vedrørende afdelingen Person var opstillet en målsætning om, at 90 % af sager-

ne var afsluttet inden for sagsbehandlingsfristen. Denne frist var for en stor del af sager-

nes vedkommende 90 dage. Revisionen viste, at fristoverholdelsen for de første 3 kvarta-

ler af 2015 var på henholdsvis 70,3 % i 1. kvartal, 86,2 % i 2. kvartal og 73,6 % i 3. kvartal.

Revisionen viste endvidere, at SKAT havde fejl i opgørelsen af sagsbehandlingstiden i en

række sager. En stikprøvegennemgang på områderne Person, Jura og Erhvervsrestancer

viste, at der var fejl i 19 ud af 52 stikprøver.

Rigsrevisionen finder, at SKAT har væsentlige udfordringer med at sikre, at behandlingen

af sager overholder de fastsatte frister for sagsbehandlingstiden, ligesom SKAT fortsat

bør arbejde med at sikre en valid opgørelse af sagsbehandlingstiderne.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Manglende omkostningsfordeling mellem Skatteministeriets departement og SKAT

99. Revisionen af Skatteministeriets departement og SKAT viste, at departementet ikke i

sit eget regnskab har medtaget udgifter til husleje, bygningsdrift, it-drift mv., siden SKAT

i 2013 blev udskilt som selvstændig styrelse. Disse omkostninger blev afholdt af SKAT og

udgjorde 37,3 mio. kr. i 2015. Rigsrevisionen havde tidligere bemærket, at formålet med

omkostningsfordeling var at sikre, at regnskaberne for de enkelte virksomheder har den in-

formationsværdi, der forventes af omkostningsbaserede regnskaber. Desuden bør der være

ens regnskabsprincipper på tværs i koncernen for at få et bedre sammenligningsgrundlag

mellem regnskaberne.

Departementet indregnede ikke de omtalte omkostninger i departementets 2 store projek-

ter vedrørende Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) og Implementerings-

center for Inddrivelse (ICI). Det er i strid med Moderniseringsstyrelsens regler.

Rigsrevisionen finder, at værdien af egne udviklingsprojekter ikke bliver opgjort i overens-

stemmelse med Moderniseringsstyrelsens regelsæt. Rigsrevisionen finder, at departemen-

tet skal indregne sin egen andel af fællesudgifterne i sit regnskab og aktivere indirekte

produktionsomkostninger på de 2 udviklingsprojekter.

Manglende sparsommelighed ved betaling til Skatteministeriets tidligere departementschef

100. Den tidligere departementschef i Skatteministeriet blev hjemsendt i marts 2012. De-

partementschefen modtog fuld løn inkl. pension, indtil stillingen blev nedlagt med udgan-

gen af april 2016. Den tidligere departementschef overgik herefter til rådighedsløn i 3 år.

Den daværende skatteminister valgte i marts 2012 ifølge Moderniseringsstyrelsen, at der

skulle ansættes en ny departementschef i en varig stilling frem for i en konstitueret stil-

ling. Skatteministeriet har dermed haft 2 departementschefer i 4 år. Ministerens beslutning

medfører, at den tidligere departementschef modtager løn som departementschef i sam-

let 7 år uden at fungere som departementschef.

Rigsrevisionen kan konstatere, at den tidligere departementschef få måneder før sin fra-

trædelse modtog et ekstraordinært pensionstilskud på 450.000 kr. som et engangsbeløb

efter aftale med Moderniseringsstyrelsen. Moderniseringsstyrelsen har dermed på vegne

af Skatteministeriets departement påført staten en udgift, uden at der har været en for-

pligtelse hertil, og uden at der er udsigt til, at staten får en egentlig modydelse for udgif-

ten.

Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at den tidligere departementschef efter sin hjemsen-

delse blev tilbudt en anden stilling. Stillingen var en tjenestemandsstilling som kommitte-

ret i lønramme 39, men hvor lønnen ville blive fastlagt efter forhandling. Stillingen var en

5-årig åremålsstilling uden tilbagegang, men med mulighed for forlængelse. Stillingens ind-

hold var ifølge referaterne fra møder mellem Moderniseringsstyrelsen og departementsche-

fens advokat ikke interessant for den tidligere departementschef, og tilbuddet blev derfor

afslået. Rigsrevisionen finder, at Moderniseringsstyrelsen burde have overvejet, om flere

stillinger kunne have været relevante for at undgå betaling af rådighedsløn i 3 år.

AKTØRER I SAGEN

Moderniseringsstyrelsen og

Justitsministeriets departe-

ment har bistået Skattemini-

steriets departement med at

behandle hele sagen på grund

af inhabilitet i Skatteministeri-

ets departement.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

For at kunne vurdere sagens tidsmæssige udstrækning har vi bedt Moderniseringsstyrelsen

redegøre for og dokumentere tidsforløbet fra regeringsdannelsen i juni 2015, til der blev

indgået en aftale i januar 2016. Dokumenterne i sagen viste, at der fra regeringsdannelsen

i juni 2015 medgik tid, bl.a. i Moderniseringsstyrelsen, til at afsøge omplaceringsmulighe-

der, forhandle mulige lønvilkår og gennemgå regelgrundlaget ved forskellige afskedigelses-

scenearier. Rigsrevisionen vurderer på baggrund af dokumenterne, at der i denne periode

har været fremdrift i sagen.

Rigsrevisionen vurderer, at det er en kompleks sag, hvor der ikke er fortilfælde. Rigsrevisio-

nen kan konstatere, at Skatteministeriet i en periode på 4 år har haft 2 departementschef-

stillinger. Det er Rigsrevisionens samlede vurdering, at Moderniseringsstyrelsen på vegne

af Skatteministeriet i højere grad burde have udvist sparsommelighed både i forhandlingen

af det ekstraordinære pensionstilskud på 450.000 kr. og ved at tilbyde mere end én stilling

som alternativ til rådighedsløn.

Fortsat uklarhed om anvendt regnskabspraksis på § 38

ANVENDT REGNSKABS-

PRAKSIS

Anvendt regnskabspraksis er

en redegørelse for de indreg-

ningsmetoder og det måle-

grundlag (værdiansættelsen),

der er anvendt i regnskabet. I

forbindelse med regnskabsaf-

læggelsen informeres der om

anvendt regnskabspraksis, så

regnskabslæseren er bekendt

med metoden i regnskabet.

101. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2010 om regnskabsprincipper for SKATs til-

godehavender. Sagen omfatter endvidere SKATs arbejde med at sikre en ensartet anvendt

regnskabspraksis for indtægter samt kontoanvendelse, kontobro og opdatering af konte-

ringsvejledning mv. De afledte problemer ved den manglende afklaring om anvendt regn-

skabspraksis indgår også i pkt. 89. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af

22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 40.

Finansudvalget noterede sig ved Akt 54 19/12 2013, at SKAT ville ændre anvendt regn-

skabspraksis, så tilgodehavenderne ikke skulle optages i regnskabet med den nominelle

værdi, men med et beløb svarende til den skønnede betalingsevne. Opfølgningen viste, at

SKAT ikke som forventet i 2013 havde ændret anvendt regnskabspraksis for tilgodehaven-

der med virkning fra 2015. SKAT har derfor i 2015 bogført værdien af tilgodehavenderne

efter samme anvendt regnskabspraksis som hidtil. Årsagen hertil var, at SKAT omkring års-

skiftet 2015/16 vurderede, at der ikke inden regnskabsafslutningen kunne opgøres et på-

lideligt og dokumenteret skøn over betalingsevnen, bl.a. fordi SKAT havde stoppet et sy-

stem, der blev brugt til at beregne betalingsevne, da Kammeradvokaten havde vurderet,

at systemet indsamlede data ulovligt.

Rigsrevisionen er enig med SKAT i, at det ikke var hensigtsmæssigt at ændre anvendt regn-

skabspraksis for tilgodehavender, når SKAT ikke kunne opgøre værdien efter en ny anvendt

regnskabspraksis pålideligt.

Opfølgningen viste endvidere, at SKATs arbejde med at sikre en ensartet anvendt regn-

skabspraksis for bl.a. indtægterne og kontoanvendelsen fortsat ikke var afsluttet. SKAT

forventer, at arbejdet tidligst afsluttes i 2017.

Rigsrevisionen finder, at fremdriften ikke har været tilstrækkelig, og at SKAT i 2016 bør

prioritere at fastlægge en overordnet anvendt regnskabspraksis for § 38 for både indtæg-

ter, omkostninger, aktiver og passiver.

Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Ingen væsentlige fejl på balancen i regnskabet på § 38

102. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014 om fejl på en række balanceposter i

regnskabet på § 38. Skatter og afgifter. Dette medførte, at vi i 2014 tog forbehold for rig-

tigheden af balancen i regnskabet på § 38. Sagen er senest omtalt i notat til Statsreviso-

rerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014, jf.

pkt. 22.

Rigsrevisionen har ikke konstateret væsentlige fejl på balancen på § 38 for 2015 og vur-

derer, at sagen kan afsluttes.

Fortsat utilstrækkelig it-sikkerhed i SKAT

103. SKAT opkræver skatter, bidrag og afgifter for ca. 630 mia. kr. årligt. SKAT benytter

ca. 150 forskellige it-systemer, som behandler fortrolige oplysninger om borgere og virk-

somheder. It-driften af mange af SKATs systemer er outsourcet til forskellige eksterne le-

verandører. It-anvendelsen i SKAT er både kompleks og forretningskritisk. Rigsrevisionen

finder det derfor afgørende, at SKAT styrer og kontrollerer it-systemerne betryggende. Rigs-

revisionen har siden 2013 fulgt op på en sag om manglende it-sikkerhed i SKAT. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2014, pkt. 27. Sagen kan endnu ikke afsluttes, da hovedparten

af problemerne ikke er løst. Som led i vores turnusrevision har vi i 2015 revideret yderlige-

re en række systemer i SKAT. Da problemerne i stort omfang er de samme, som vi tidligere

har peget på, har vi valgt at samle sagerne.

Utilstrækkelige generelle it-kontroller (basiskontroller)

104. Revisionen af de generelle it-kontroller sker efter en rotationsplan og har i 2015 bl.a.

omfattet eksterne konsulenter og ændringsstyring.

Revisionen viste, at SKATs rammekontrakt om it-konsulentbistand ikke indeholder en klar

tilkendegivelse af konsekvenserne, hvis en ekstern konsulent eller en it-driftsleverandørs

medarbejder ikke efterlever SKATs krav til informationssikkerhed.

Revisionen viste også, at SKAT ikke anvender fælles principper og værktøjer ved program-

ændringer. Ved programændringer for flere væsentlige it-systemer havde SKAT ikke doku-

mentation for, at ændringerne blev testet og godkendt inden idriftsættelse i produktions-

miljøet. Disse mangler medfører risiko for fejl eller driftsstop i it-systemerne, så SKAT ikke

kan inddrive skatter og afgifter.

Rigsrevisionen vurderer, at SKAT bør have særligt fokus på at rette op på disse forhold, da

de kan medvirke til at understøtte it-systemernes driftssikkerhed.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Svage kontroller i TastSelvBorger og eIndkomst

105. Revisionen viste, at TastSelvBorger ikke kan afvise forsøg på misbrug af fradragsfel-

ter i forskudsopgørelser og årsopgørelser. SKAT opdager dog en del af forsøgene på mis-

brug ved stikprøvevise manuelle opslag og ved at sammenholde oplysningerne i flere for-

skellige systemer.

Revisionen viste desuden, at de indkomstoplysninger, som SKAT stiller til rådighed for kom-

munerne i eIndkomst, og som kommunerne anvender til at beregne sociale ydelser til bor-

gerne, ikke altid svarer til de indberettede oplysninger, hvilket skyldes lejlighedsvise sy-

stemfejl i eIndkomst. Dette kan også medføre risiko for, at kommunerne ikke beregner so-

ciale ydelser til borgerne på et korrekt grundlag.

Rigsrevisionen vurderer, at der er svage kontroller i TastSelvBorger og eIndkomst, som med-

fører risiko for, at it-systemerne kan misbruges. Virksomhedernes medarbejdere kan fx få

udbetalt for meget overskydende skat eller offentlige ydelser på et fejlagtigt grundlag. Bor-

gerne kan også få udbetalt sociale ydelser på et forkert grundlag. Rigsrevisionen finder, at

SKAT bør styrke kontrollerne i TastSelvBorger og eIndkomst.

Samlet vurdering af it-sikkerheden i SKAT

106. Rigsrevisionen kan konstatere, at der er væsentlige udfordringer med it-sikkerheden.

Rigsrevisionen finder det på den baggrund nødvendigt, at SKAT sætter fokus på at forbed-

re it-sikkerheden.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

4.6.

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Økonomi- og Indenrigsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige hense-

ender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regn-

skabsregler



at Økonomi- og Indenrigsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillinger-

ne og disponeringsreglerne



at Økonomi- og Indenrigsministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsent-

lige henseender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at mi-

nisteriet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Økonomi- og Indenrigsministeriet og den udførte revision

107. Økonomi- og Indenrigsministeriet bestod af 6 virksomheder, da finansloven for 2015

blev vedtaget, jf. tabel 8. Ministeriet blev dog nedlagt ved kongelig resolution af 28. juni

2015, hvor den nye regering blev etableret. Ministeriets ressortområder overgik til bl.a. Fi-

nansministeriet og det nyoprettede Social- og Indenrigsministerium.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, skal der aflægges regnskab for det nu

nedlagte Økonomi- og Indenrigsministerium, og regnskabet skal opstilles på baggrund af

finanslovens inddeling i de oprindelige 6 virksomheder. Det er Social- og Indenrigsministe-

riet, der har aflagt Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

TABEL 8

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Danmarks Statistik

Statsforvaltningen

Det Nationale Institut for Kommuners og

Regioners Analyse og Forskning

CPR-administrationen

De Økonomiske Råd

199.612

611

465

149

148

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Note: Økonomi- og Indenrigsministeriet havde endvidere indtægter på 57,8 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

108. Departementet administrerer bloktilskud og øvrige tilskud til kommuner og regioner,

herunder statstilskud til regionerne for 90,6 mia. kr. samt bloktilskud og beskæftigelses-

tilskud til kommunerne for henholdsvis 64,8 mia. kr. og 11,5 mia. kr. Rigsrevisionen har bl.a.

haft særligt fokus på regnskabsforvaltningen i CPR-administrationen og De Økonomiske

Råd. Desuden har vi revideret departementets administration af partistøtte.

Revisionen har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

4.7.

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Justitsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt,

dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Justitsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dispone-

ringsreglerne



at Justitsministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender

er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflæg-

ger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Justitsministeriet og den udførte revision

109. Justitsministeriet bestod i 2015 af 9 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Mini-

steren var også overordnet ansvarlig for 3 virksomheder uden for statsregnskabet, jf. ta-

bel 9.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

TABEL 9

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Politiet og anklagemyndigheden

Kriminalforsorgen

14.920

3.528

Væsentlige fejl i hensættelser til skyldige feriepenge,

jf. pkt. 111.

Har hensat forpligtelser i strid med statens regelsæt,

jf. pkt. 112.

Utilfredsstillende vagtplanlægning, jf. pkt. 113.

Domstolsstyrelsen

Udlændingestyrelsen

2.817

2.599

Status for logning og overvågning af dataaktivitet, jf.

afsnit 3.2, pkt. 50-60.

Forbedret beskyttelse af oplysninger om asylansøgere

i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet, jf.

pkt. 114.

Departementet

Civilstyrelsen

Datatilsynet

Politiklagemyndigheden

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

Rådet for Sikker Trafik

Det Kriminalpræventive Råd

480

218

1.225

136

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

110. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af politiet og anklagemyndighe-

den, Kriminalforsorgen og Domstolsstyrelsen, der er de største virksomheder på minister-

området. Virksomhederne er relativt løntunge med driftsmæssige opgaver og samfunds-

vigtige it-systemer. Revisionen har derfor især været rettet mod lønforvaltningen, den ge-

nerelle regnskabsforvaltning og it-sikkerheden i de udvalgte virksomheder.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Væsentlige fejl i hensættelser til skyldige feriepenge hos politiet og anklagemyndigheden

111. Rigspolitiet havde hensat 992 mio. kr. til at imødekomme skyldige feriepengeforplig-

telser. Opgjort efter Moderniseringsstyrelsens vejledning på området burde hensættelsen

imidlertid have været 1.112 mio. kr. Konsekvensen af Rigspolitiets fremgangsmåde var, at

den samlede hensættelse i regnskabet for 2015 var opgjort med 120 mio. kr. eller 11 % min-

dre end beregnet efter den gældende vejledning.

Rigspolitiet havde ved opgørelsen af skyldige feriedage ved årets udgang fratrukket 5 fe-

riedage pr. årsværk med den begrundelse, at ca. 5 feriedage i praksis ville blive overført til

nyt ferieår, der begynder den 1. maj i det følgende regnskabsår. Rigsrevisionen finder, at

flytning af restferiedage i løbet af et regnskabsår ikke påvirker opgørelsen af skyldige fe-

riedage ved årets udgang.

Rigspolitiet havde fulgt samme fremgangsmåde, siden Moderniseringsstyrelsen senest

ændrede ordningen i 2010. Den fejlagtige beregningsmetode kan også have betydning for

årets resultat. Rigspolitiet er i dialog med Moderniseringsstyrelsen om den fremadrettede

håndtering af feriepengeforpligtelsen.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Rigspolitiet gennem en årrække ikke har

fulgt reglerne på området.

Kriminalforsorgen har hensat forpligtelser i strid med statens regelsæt

112. Kriminalforsorgen havde indregnet en hensat forpligtelse til køb af telte til indkvarte-

ring af afviste asylansøgere. Indkøbet af telte er et led i regeringens asylpakke. Regerin-

gen besluttede i december 2015, at Kriminalforsorgen skulle igangsætte indkøb af telte

for 30 mio. kr., men indkøbet blev efterfølgende udskudt til 2016.

Efter regnskabsafslutningen meddelte Finansministeriet, at hensættelsen ikke var i over-

ensstemmelse med regnskabsreglerne, da Kriminalforsorgen hverken havde en retlig eller

faktisk forpligtelse til at afholde udgiften. Kriminalforsorgen skulle derfor tilbageføre hen-

sættelsen i 2016 og optage beløbet som en indtægt på forslag til lov om tillægsbevilling

for 2016 for at undgå, at den tilbageførte hensættelse forøgede Kriminalforsorgens råde-

rum i 2016.

Rigsrevisionen er enig med Finansministeriet i, at hensættelsen var i strid med regnskabs-

reglerne, da staten ved regnskabsafslutningen ikke havde nogen forpligtelser over for tred-

jemand vedrørende køb af telte.

Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at det var uklart, hvor stort et beløb der faktisk var

hensat til formålet. I årsrapporten havde Kriminalforsorgen oplyst en samlet forpligtelse

på 39 mio. kr. til køb af telte og en igangværende retssag om feriepenge. Hensættelsen in-

debar, at Kriminalforsorgens overskud blev nedbragt tilsvarende, og at resultatet for 2015

blev 0 kr.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Fordelingen mellem de 2 formål var ikke oplyst i årsrapporten, men det fremgik af et internt

notat, at Kriminalforsorgen havde opgjort kravet vedrørende søgsmålet om feriepenge til

22,3 mio. kr. og udgiften til køb af telte til ca. 23 mio. kr. Den samlede forpligtelse blev så-

ledes anslået til 45,3 mio. kr. Begge beløb var ifølge notatet opgjort med nogen usikkerhed.

Desuden fremgik det af notatet, at Kriminalforsorgen ikke havde hensat det fulde beløb på

45,3 mio. kr., men kun 39 mio. kr., da det videreførte overskud fra tidligere år ikke måtte an-

vendes.

Rigsrevisionen finder, at Kriminalforsorgen ikke var berettiget til at foretage hensættelse

til køb af telte, og at dokumentationen for beløbets størrelse var mangelfuld. Konsekven-

sen af hensættelsen var, at det blev muligt for Kriminalforsorgen at overføre uforbrugte

bevillinger fra 2015 til 2016, uden at dette fremgik af statsregnskabets bevillingsafreg-

ning. Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.

Utilfredsstillende vagtplanlægning i Kriminalforsorgen

113. Vagtplanlægningen i Statsfængslet Østjylland understøttede ikke en sparsommelig

anvendelse af lønmidlerne. Der var ubesatte vagter allerede ved udmeldingen af vagtpla-

nen i flere måneder i både 2014 og 2015. I september 2015 var der ca. 200 ubesatte vag-

ter, allerede da vagtplanen blev meldt ud. Hertil kommer vagter, der skal besættes som

følge af sygdom o.l. De ubesatte vagter måtte efterfølgende besættes med medarbejdere,

der fik overarbejdsbetaling, og som derfor blev aflønnet med tillæg på 50 %. Alene i Stats-

fængslet Østjylland blev der i 2014 og 2015 samlet udbetalt ca. 6,4 mio. kr. i overarbejds-

betaling. Rigsrevisionen fandt, at fængslet ikke havde tilpasset vagtplanlægningen til per-

sonalebehovet, hvilket medførte unødig udbetaling af overarbejde.

Rigsrevisionen fandt samtidig, at ledelsen i fængslet ikke sikrede, at der blev taget de nød-

vendige arbejdsmiljømæssige hensyn, når ledelsen tilrettelagde medarbejdernes arbejds-

tid. Revisionen viste således, at flere medarbejdere havde haft mange ekstravagter og dob-

beltvagter, dvs. vagter af op til 16 timers varighed. En medarbejder havde fx haft 15 eks-

travagter på en måned, og en medarbejder havde arbejdet 19 dage i træk, selv om arbejds-

miljøreglerne højst tillader, at man arbejder 10 dage i træk. Flere medarbejdere havde haft

mere end 500 overarbejdstimer på et år, og en enkelt op imod 1.000 timer. Ved gennemgan-

gen af tidsregistreringer for de udvalgte medarbejdere var der eksempler, hvor medarbej-

dere havde haft op til 12 dobbeltvagter på en måned, og hvor medarbejdere allerede ved

planlægningen var blevet tildelt 8 dobbeltvagter.

Ved lønrevisionen i 2015 konstaterede vi mange af de samme forhold i Statsfængslet Øst-

jylland, som vi tidligere har konstateret ved revisionen i Statsfængslet i Vridsløselille og

Institutionen Ellebæk i 2012 og igen ved revisionen hos Københavns Fængsler i 2014.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at direktoratet vil gennemgå vagtplanlæg-

ningen. Arbejdet vil foregå i et vagtplanlægnings- og arbejdstidsteam og vil tage udgangs-

punkt i de kritikpunkter, som Rigsrevisionen har anført.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Rigsrevisionen har siden 2011 rettet kritik mod vagtplanlægningen. Til trods for dette vi-

ste revisionen i 2015, at der fortsat var behov for en bedre opfølgning på og styring af vagt-

planlægningen i fængslerne. Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at Kriminalforsorgens le-

delse ikke tidligere har sikret den nødvendige opfølgning og et tilstrækkeligt tilsyn med

fængslernes vagtplanlægning, ikke mindst fordi Kriminalforsorgen selv kan overvåge mæng-

den af overarbejde og dobbeltvagter.

Rigsrevisionen vil følge sagen i regi af beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning i stats-

lige institutioner.

Forbedret beskyttelse af oplysninger om asylansøgere i Indkvarterings- og ydelsesBeregnings-

Systemet

114. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om utilstrækkelig beskyttelse af føl-

somme oplysninger om asylansøgere i Indkvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet. Sa-

gen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 50.

Opfølgningen viste, at Udlændingestyrelsen nu efterlevede sikkerhedsbekendtgørelsens

bestemmelser. Styrelsen tildelte brugeradgange ud fra et arbejdsbetinget behov og log-

gede medarbejdernes og administratorernes handlinger. Desuden havde styrelsen risiko-

vurderet systemet og udarbejdet en brugervejledning.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

4.8.

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Forsvarsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt,

dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Forsvarsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dispone-

ringsreglerne



at Forsvarsministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender

er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflæg-

ger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Supplerende oplysning til forståelsen af regnskabet

Uden at det modificerer vores konklusion, henleder vi opmærksomheden på oplysningerne i For-

svarets årsrapport, hvor Forsvaret oplyser om en eventualforpligtelse på mellem 0,7 mia. kr. og

1,2 mia. kr. til erstatning for skader, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i forbindel-

se med internationale operationer, herunder særligt PTSD (posttraumatiske belastningsreak-

tioner).

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Forsvarsministeriet og den udførte revision

115. Forsvarsministeriet bestod i 2015 af 5 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Mi-

nisteren var også overordnet ansvarlig for Beredskabsforbundet uden for statsregnskabet,

jf. tabel 10.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

TABEL 10

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Forsvaret

2) 3)

20.285

Supplerende oplysning om usikkerhed vedrørende even-

tualforpligtelse, jf. pkt. 117.

Tilstrækkelig sikkerhedsgodkendelse af produktions-

systemer, jf. pkt. 118.

Mangelfuld projektafslutning og afstemning af NATO-

projekter, jf. pkt. 119.

Tilfælde af manglende sparsommelighed for chefer i

Hjemmeværnet, jf. pkt. 120-122.

Status for logning og overvågning af dataaktivitet, jf.

afsnit 3.2, pkt. 50-60.

Beredskabsstyrelsen

Forsvarets Efterretningstjeneste

Departementet

Forsvarsministeriets Interne Revision

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Beredskabsforbundet

739

692

296

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med Forsvarsministeriets Interne Revision.

Forsvaret omfatter Hjemmeværnet og den tidligere Forsvarskommandos myndigheder, dvs. Værnsfælles Forsvarskommando, Forsvarsministe-

riets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS), Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) og Forsvarsmini-

steriets Regnskabsstyrelse.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

116. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af Forsvarets regnskabsaflæg-

gelse, som er kompleks, og på den regnskabsmæssige og administrative håndtering af

organisationsændringer som følge af, at Forsvarskommandoen er nedlagt.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Supplerende oplysning om usikkerhed vedrørende eventualforpligtelse i Forsvaret

117. Forsvaret har i årsrapporten en eventualforpligtelse til at udbetale erstatninger for

skader, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i forbindelse med internationale ope-

rationer, herunder særligt PTSD (posttraumatiske belastningsreaktioner). Eventualforplig-

telsen omfattede 324 anmeldte, men ikke-afgjorte sager ved Arbejdsskadestyrelsen. Sa-

gernes udfald og beløb var behæftet med betydelig usikkerhed.

SÆRLOVEN

Særloven giver tidligere ud-

sendte medarbejdere mulig-

hed for erstatning for PTSD,

som er dokumenteret 6 måne-

der eller senere efter udsen-

delsens afslutning. Hvis PTSD

konstateres op til 6 måneder

efter udsendelsen, behandles

erstatning for PTSD efter ar-

bejdsskadesikringsloven.

Forsvaret oplyste i årsrapporten, at sagerne er omfattet af henholdsvis lov om erstatning

og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosti-

ceret PTSD (særloven) og af aktstykke 425-ordningen. Eventualforpligtelsen er i årsrappor-

ten oplyst til mellem 0,7 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Forpligtelsen afhænger af, hvor mange sa-

ger der anerkendes efter særloven og aktstykke 425-ordningen.

Rigsrevisionen ønsker at gøre opmærksom på, at der er usikkerhed om beløbets størrelse,

og har derfor afgivet en supplerende oplysning i erklæringen – i lighed med 2013 og 2014.

Usikkerheden påvirker ikke vores samlede konklusion om Forsvarsministeriets regnskab,

da Forsvaret har oplyst dækkende om usikkerheden i årsrapporten.

AKTSTYKKE 425-ORD-

NINGEN

Ordningen giver en ydelse til

overenskomstansatte, der er

kommet til skade i internatio-

nale operationer, så de pågæl-

dende ligestilles økonomisk

med en tilsvarende tjeneste-

mandspension.

Tilstrækkelig sikkerhedsgodkendelse af produktionssystemer i Forsvaret

118. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012 om en utilstrækkelig proces for sikker-

hedsgodkendelse af væsentlige produktionssystemer i Forsvaret. Sagen er senest omtalt

i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 41.

Opfølgningen viste, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse havde beskrevet

processen for sikkerhedsgodkendelse af væsentlige it-systemer, og at Forsvarets Efterret-

ningstjeneste havde sikkerhedsgodkendt alle væsentlige produktionssystemer.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Mangelfuld projektafslutning og afstemning af NATO-projekter i Forsvarsministeriet

NSIP-PROJEKTER

Danske NSIP projekter er NATO’s

forsvarsinvesteringer i Danmark,

som Forsvarsministeriet udfø-

rer efter aftale med og mod re-

fusion fra NATO-landene.

119. Det danske NATO Security Investment Programme (NSIP) havde ca. 50 projekter regi-

streret som aktive, fordi de endnu manglede at blive afsluttet administrativt. Projekterne

havde en samlet projektsum på ca. 210 mio. kr., som Danmark havde fået foreløbigt refun-

deret fra NATO. Revisionen viste, at Forsvarsministeriet ikke systematisk havde afstemt

Danmarks og NATO’s opgørelser over mellemværenderne i NSIP-projekterne gennem en år-

række. Dette blev senest kritiseret af Forsvarsministeriets Interne Revision i 2013. Den

mangelfulde håndtering af projektafslutning og afstemning betød, at det ikke var endeligt

fastlagt, om Forsvarsministeriet havde modtaget korrekt refusion.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriets afslutning af NSIP-projekter og afstemning

af Danmarks og NATO’s opgørelser over mellemværender vedrørende NSIP-projekter var

mangelfuld.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Tilfælde af manglende sparsommelighed for chefer i Hjemmeværnet

Kompensation for mistede fridage

120. I december 2014 fik 3 chefer i Hjemmeværnskommandoen udbetalt kompensation for

mistede fridage. De 3 chefers kompensation varierede fra 97.031 kr. til 220.741 kr., og sam-

let modtog de 466.084 kr. i betaling for mistede fridage.

Hjemmeværnskommandoen oplyste, at det ikke var muligt at afvikle ”fridage til gode”, for-

di særlige forhold gjorde sig gældende. Det skyldtes bl.a., at øvelser afholdes i weekender

af hensyn til de frivillige soldater i Hjemmeværnet, der har vanskeligt ved at deltage i øvel-

ser på hverdage. Samtidig var det ifølge Hjemmeværnskommandoen vanskeligt efterføl-

gende at afspadsere mistede fridage på hverdage på grund af administrative opgaver.

Rigsrevisionen finder, at de 3 chefer bør kunne tilrettelægge tjenesten, så der ikke skal ud-

betales kompensation for mistede fridage. Det indgår i Rigsrevisionens vurdering, at de på-

gældende chefer befinder sig på de øverste ledelseslag i Hjemmeværnskommandoen og

derfor har afgørende indflydelse på at tilrettelægge sin egen arbejdstid og som følge her-

af også omfanget af mistede fridage.

Udenlandske tjenesterejser

121. Rigsrevisionen har undersøgt 131 af Hjemmeværnets chefers udenlandske tjeneste-

rejser i perioden januar 2012 - august 2015. I hovedparten af sagerne forvaltede Hjemme-

værnet chefernes udenlandske tjenesterejser hensigtsmæssigt. Hjemmeværnet havde dog

ikke sikret tilstrækkelig dokumentation for 2 længerevarende tjenesterejsers formål og

indhold forud for afrejsen. Ved de 2 rejser havde en chef rejseudgifter på 51.415 kr. til et

uddannelsesforløb i USA og 21.661 kr. til et uddannelsesmodul i USA. I begge tilfælde hav-

de Hjemmeværnet ikke fuldt ud dokumenteret og kontrolleret rejseudgifterne eller doku-

menteret, at der var taget skyldige økonomiske hensyn.

Samlet vurdering

122. Sagerne viser, at højtplacerede chefer i Hjemmeværnet ikke altid udviser tilstrække-

lig sparsommelighed. Rigsrevisionen finder, at Hjemmeværnskommandoen bør undgå unø-

dig kompensation for mistede fridage og sikre den fornødne kontrol med tjenesterejser, her-

under dokumentation for, at der tages skyldige økonomiske hensyn.

KOMPENSATION FOR

MISTEDE FRIDAGE

Kompensation for mistede fri-

dage ydes, når medarbejdere,

der er omfattet af særlige be-

tingelser, ikke kan afholde det

antal fridage, som de har krav

på. Hvis en fridag inddrages,

godtgøres arbejdstiden med

afspadsering af samme varig-

hed med et tillæg på 50 % eller

med timeløn med et tillæg på

50 %. Godtgørelsen beregnes

for mindst 6 timer pr. mistet

fridag.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

4.9. § 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG

LANDDISTRIKTER

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Forbehold

Rigsrevisionen tager forbehold for forretningsgange og interne kontroller på en række områder,

hvor regnskabsforvaltningen ikke er i overensstemmelse med gældende regler på området.

Konklusion

Når der ses bort fra virkningerne af ovenstående forbehold, er det Rigsrevisionens opfattelse:



at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område af statsregnskabet i alle væsentlige

henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens

regnskabsregler



at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i alle væsentlige henseender har overholdt be-

villingerne og disponeringsreglerne



at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters forretningsgange og interne kontroller i alle

væsentlige henseender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøt-

ter, at ministeriet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponerings-

reglerne.

Supplerende oplysning til forståelsen af regnskabet

Uden at det modificerer vores konklusion – ud over ovennævnte forbehold – henleder vi op-

mærksomheden på oplysningerne i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters årsrapport, hvor

Erhvervs- og Vækstministeriet tager forbehold for uopdagede fejl og mangler.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og den udførte revision

123. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bestod af departementet, da finansloven

for 2015 blev vedtaget, jf. tabel 11. Ministeriet blev dog nedlagt ved kongelig resolution

af 28. juni 2015, hvor den nye regering blev etableret. Ministeriets ressortområder overgik

til bl.a. Erhvervs- og Vækstministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, skal der aflægges regnskab for det nu

nedlagte Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter. Det er Erhvervs- og Vækstministeriet,

der har aflagt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

TABEL 11

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

9.984

Forbehold for forretningsgange og interne kontroller, jf.

pkt. 125.

Usikkerhed om årsresultatet på gebyrordninger mv., jf.

pkt. 126.

Administrationen af Topledernetværket, jf. pkt. 127.

Har hensat i strid med statens regelsæt, jf. pkt. 128.

Supplerende oplysning om Erhvervs- og Vækstministe-

riets forbehold for uopdagede fejl og mangler, jf. pkt.

129.

Forbedret regnskabsaflæggelse vedrørende tilskuds-

ordninger, jf. pkt. 130.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Note: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde endvidere indtægter på 962 mio. kr. og udgifter på 1.668 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

124. På grund af ressortændringerne har Rigsrevisionen haft særligt fokus på, om Ministe-

riet for By, Bolig og Landdistrikter regnskabsmæssigt er blevet afsluttet korrekt.

Rigsrevisionen har desuden haft fokus på departementets tilskudsforvaltning, da der de se-

neste år har været væsentlige revisionsbemærkninger på området.

Udvalgte revisionsresultater

Forbehold for forretningsgange og interne kontroller i departementet

125. Erhvervs- og Vækstministeriet har aflagt regnskab for det nedlagte Ministerium for By,

Bolig og Landdistrikter. Registrering af udgifter, fakturahåndtering m.m. i efteråret 2015

blev foretaget på et mangelfuldt grundlag, bl.a. fordi Erhvervs- og Vækstministeriet ikke

havde adgang til kritisk viden efter nedlæggelsen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrik-

ter. Dette har fx resulteret i, at løn- og driftsudgifter ikke er korrekt fordelt mellem depar-

tementets ordinære drift og gebyrområderne, jf. pkt. 126.

Rigsrevisionen konstaterede desuden, at der ikke var behørig dokumentation for udbeta-

linger til foreningen Topledernetværket. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters depar-

tement havde administreret foreningen i en årrække, selv om departementet ikke burde

have varetaget denne opgave, jf. pkt. 127.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Vi konstaterede også en række fejl og usikkerheder i forhold til registreringer på gebyrord-

ningerne og på den ordinære drift, jf. pkt. 126, og i forhold til registrering af bl.a. hensatte

forpligtelser, jf. pkt. 128.

Erhvervs- og Vækstministeriet har taget et forbehold for uopdagede fejl og mangler i sin

påtegning af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters årsrapport, jf. pkt. 129.

Rigsrevisionen har på baggrund af ovenstående forhold taget forbehold for udvalgte for-

retningsgange og interne kontroller, hvor regnskabsforvaltningen ikke er i overensstem-

melse med gældende regler på området. Områdernes væsentlighed og de identificerede

fejl er imidlertid ikke af et omfang, som medfører, at Rigsrevisionen må tage et generelt

forbehold for regnskabets rigtighed eller for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters

overholdelse af bevillingslovene og de statslige regnskabs- og disponeringsregler.

Usikkerhed om årsresultatet på gebyrordninger mv. i departementet

126. Erhvervs- og Vækstministeriet havde opgjort, at Ministeriet for By, Bolig og Landdi-

strikter havde omkostninger på 39,9 mio. kr. til gebyrområdet. Omkostningerne vedrørte

løn- og driftsudgifter, som blev overført fra driftsregnskabet til gebyrregnskabet. Omkost-

ningerne var opgjort på baggrund af budgettal, da Erhvervs- og Vækstministeriet ikke hav-

de realiserede regnskabstal og tidsregistreringsdata som grundlag for opgørelsen.

Erhvervs- og Vækstministeriet har oplyst, at ressortændringerne havde umuliggjort at føl-

ge resursetrækket, da mange medarbejdere, som arbejdede med området, nu var organi-

satorisk placeret i andre virksomheder.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Erhvervs- og Vækstministeriet har an-

vendt budgettal til at opgøre omkostninger til løn og drift af gebyrområdet. Det medfører

usikkerhed om årsresultatet på henholdsvis den ordinære drift og på gebyrordningerne.

Det betyder også, at det er uklart, om taksterne for gebyrordningerne har afspejlet om-

kostningerne og er indbyrdes i balance.

Departementets administration af Topledernetværket

127. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde administreret regnskabet for fore-

ningen Topledernetværket under departementets almindelige virksomhed i perioden 2011-

2015. Den tidligere departementschef var formand for foreningen. Ministeriet burde ikke

have varetaget denne opgave.

Rigsrevisionen konstaterede, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for at udbetale

ca. 315.000 kr. til foreningen. Udbetalingen er foretaget af Ministeriet for By, Bolig og Land-

distrikters daværende økonomifunktion den 28. juli 2015. Ifølge en redegørelse fra Mini-

steriet for By, Bolig og Landdistrikter dækkede udbetalingen over foreningens oparbejde-

de egenkapital og årets overskud i 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Erhvervs- og Vækstministeriet er enig i, at der er usikkerhed om udbetalingens rigtighed.

Erhvervs- og Vækstministeriet har i juli 2016 oplyst, at ministeriet har besluttet at iværk-

sætte en undersøgelse, der skal kortlægge omfanget af foreningens økonomi i Ministeriet

for By, Bolig og Landdistrikters regnskab. Erhvervs- og Vækstministeriet vil orientere Rigs-

revisionen om resultatet heraf.

Foreningen havde fejlagtigt ikke afregnet moms af foreningens indtægter, hvilket affødte

et krav vedrørende skyldig moms fra SKAT. Erhvervs- og Vækstministeriet havde på den

baggrund betalt fakturaen på ca. 137.000 kr. til SKAT. Rigsrevisionen vurderer, at forenin-

gen selv burde have afholdt udgiften, hvorfor der udestår et tilbagebetalingskrav mod for-

eningen.

Erhvervs- og Vækstministeriet har på vegne af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i

maj 2016 fremsendt 2 redegørelser vedrørende administrationen af foreningen. Rigsrevisio-

nen finder ikke, at redegørelserne bringer væsentligt nyt om administrationen af forenin-

gen, usikkerheden om udbetalingens rigtighed eller betalingen af momsfakturaen til SKAT.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

har varetaget administrationen af foreningen, og at der er foretaget udbetalinger uden be-

hørig dokumentation. Rigsrevisionen finder endvidere, at der udestår en tilbagebetaling

til staten af momsbeløbet.

Departementet har hensat i strid med statens regler

128. Erhvervs- og Vækstministeriet havde hensat 1,0 mio. kr. til uforudsete udgifter og

1,1 mio. kr. til tab på debitorer i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters regnskab. Rigs-

revisionen finder, at hensættelserne er foretaget på et utilstrækkeligt grundlag.

Erhvervs- og Vækstministeriet forklarede, at hensættelserne blev foretaget, fordi ministe-

riet ikke havde en kvalificeret værdiansættelse af den forfaldne debitormasse og var usik-

ker på størrelsen af ikke-kendte forpligtelser som følge af en ineffektiv debitoradministra-

tion. Finansministeriet havde endvidere oplyst, at ministerierne, der overtog de forskellige

dele af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, ikke ville modtage bevilling til disse for-

pligtelser. Hensættelsen har bevirket, at overskuddet i regnskabsåret 2015 er 2,1 mio. kr.

mindre, end det burde være.

Rigsrevisionen finder ikke, at Erhvervs- og Vækstministeriet har fulgt statens regler for

indregning af hensættelser.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Supplerende oplysning om Erhvervs- og Vækstministeriets forbehold for uopdagede fejl og

mangler

129. Erhvervs- og Vækstministeriet tager forbehold for uopdagede fejl og mangler i regn-

skabet for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Erhvervs- og Vækstministeriet begrun-

der sit forbehold med:



Departementet har alene haft det budget- og regnskabsmæssige ansvar for Ministeriet

for By, Bolig og Landdistrikters aktiviteter siden primo september 2015. En samtidig ud-

skiftning i økonomi- og regnskabsmedarbejdere har medført en øget risiko for manglen-

de adgang til kritisk viden og nyetablerede forretningsgange uden samme kontrolniveau

som i de eksisterende.



Departementet har i forbindelse med overtagelsen af det budget- og regnskabsmæssi-

ge ansvar identificeret en række dispositioner og en etableret budget- og regnskabs-

praksis, som ikke er overensstemmende med gældende regler og vejledninger på om-

rådet. Særligt henledes opmærksomheden på den mulige krydssubsidiering mellem ad-

ministrerede ordninger, gebyrordninger og den øvrige drift. Dette er sket dels gennem

ikke fuldt dokumenterede afregninger mellem de forskellige områder, dels ved at dispo-

sitionsbegrænsning i 2015 på 4,1 mio. kr. fuldt ud er lagt på en gebyrordning. Reelt be-

tyder dette, at der er et opsparet underskud på Ministeriet for By, Bolig og Landdistrik-

ters øvrige drift.



Rigsrevisionen påpegede en række kritisable forhold i en revisionsrapport ultimo 2015.

Rigsrevisionen finder, at Erhvervs- og Vækstministeriets overtagelse af budget- og regn-

skabsansvaret for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke har fungeret hensigts-

mæssigt.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har forbedret regnskabsaflæggelsen vedrørende

tilskudsordninger

130. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014 om mangelfuld regnskabsaflæggelse i

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement, hvor departementet ikke havde

opdaget fejl i regnskabet, inden det blev godkendt. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014,

pkt. 38.

Revisionen viste, at departementet havde fulgt op på hovedparten af Rigsrevisionens tid-

ligere bemærkninger og bl.a. havde foretaget løbende afstemninger.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 15. MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD

4.10. § 15. MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING,

INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds område af statsregnska-

bet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevil-

lingslovene og statens regnskabsregler



at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i alle væsentlige hense-

ender har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne



at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds forretningsgange og in-

terne kontroller i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med statens regnskabs-

regler og understøtter, at ministeriet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillinger-

ne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og

den udførte revision

131. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bestod af 9 virksom-

heder, da finansloven for 2015 blev vedtaget. Ministeren var også overordnet ansvarlig for

Helsefonden uden for statsregnskabet, jf. tabel 12. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-

gration og Sociale Forhold blev dog omdannet til Social- og Indenrigsministeriet ved kon-

gelig resolution af 28. juni 2015, hvor den nye regering blev etableret. Som følge af ressort-

ændringerne blev Danmarks Statistik, Statsforvaltningen, Det Nationale Institut for Kom-

muners og Regioners Analyse og Forskning og CPR-administrationen tilført ministeriet fra

det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium. Desuden er ordningerne under Udbetaling

Danmark på i alt 144 mia. kr. overgået til Beskæftigelsesministeriet.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, er regnskabet opstillet på baggrund af

finanslovens inddeling i de oprindelige 9 virksomheder. Regnskaberne for de 4 nye virk-

somheder indgår i det tidligere Økonomi- og Indenrigsministeriums regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 15. MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD

TABEL 12

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Socialstyrelsen

Ankestyrelsen

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd

Kofoeds Skole

Børnerådet

Det Centrale Handicapråd

Rådet for Socialt Udsatte

Frivilligrådet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Helsefonden

174.369

3.056

553

213

Status for logning og overvågning af dataaktivitet,

jf. afsnit 3.2, pkt. 50-60.

Mangelfuld debitoradministration, jf. pkt. 133.

Utilstrækkelig it-sikkerhed, jf. pkt. 134.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

132. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af departementets tilsyn med ud-

betaling af refusioner til kommunerne, som i alt udgør 4,6 mia. kr. Vi har også haft fokus

på revisionen af tilskuds- og regnskabsforvaltningen i Socialstyrelsen, Ankestyrelsen og

SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Udvalgte revisionsresultater

Mangelfuld debitoradministration i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

133. SFI havde tilgodehavender, der skulle have været indbetalt til instituttet helt tilbage

til 2013. Vi har tidligere kritiseret SFI for samme forhold i forbindelse med årsrevisionen.

SFI’s samlede tilgodehavender var siden 2014 steget med 6,8 mio. kr. Heraf udgjorde stig-

ningen i debitorer over 90 dage 5,4 mio. kr.

Rigsrevisionen finder, at SFI’s administration af debitorer ikke i tilstrækkelig grad sikrer,

at debitorer bliver rykket rettidigt, hvilket kan medføre tab for instituttet.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 15. MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD

Utilstrækkelig it-sikkerhed i SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

134. SFI havde oprettet mange konti med udvidede administratorrettigheder, som giver

brugerne det højeste niveau af rettigheder i SFI’s it-miljø. Hertil kommer, at SFI tillod an-

vendelse af svage passwords både for almindelige brugere og for konti med udvidede ad-

ministratorrettigheder. Det medførte en risiko for, at uvedkommende kunne tilegne sig ad-

gang til SFI’s systemer og data. SFI manglede endvidere rutiner til at sikre, at passwords

skiftes mindst én gang om året, eller når betroede it-medarbejdere fratræder. Rutinemæs-

sige skift af passwords kan mindske risikoen for, at uvedkommende personer kan skaffe

sig adgang til SFI’s systemer og data.

Mange af medarbejderne i SFI havde lokaladministratorrettigheder på deres computere og

dermed det højeste niveau af rettigheder til og kontrol over deres computere. SFI bør be-

grænse lokaladministratorrettighederne til få medarbejdere, der har et specifikt arbejds-

betinget behov. Det mindsker risikoen for, at en hacker kan overtage lokaladministrato-

rens rettigheder og fx kan lukke antivirusfunktionen og installere forskellige skadelige pro-

grammer på computeren. Desuden blev tredjepartsprogrammer, fx Adobe og Flash Player,

ikke automatisk sikkerhedsopdateret.

Rigsrevisionen vurderer, at it-sikkerheden i SFI er utilstrækkelig.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

4.11. § 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG

FOREBYGGELSE

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses område af statsregnskabet i alle væsentlige

henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens

regnskabsregler



at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i alle væsentlige henseender har overholdt be-

villingerne og disponeringsreglerne



at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses forretningsgange og interne kontroller i alle

væsentlige henseender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøt-

ter, at ministeriet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponerings-

reglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og den udførte revision

135. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bestod i 2015 af 5 virksomheder, der indgik

i statsregnskabet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 3 virksomheder uden for

statsregnskabet, jf. tabel 13. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse blev dog omdannet

til Sundheds- og Ældreministeriet ved kongelige resolution af 28. juni 2015, hvor den nye

regering blev etableret.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, er regnskabet opstillet på baggrund

af finanslovens inddeling i de oprindelige 5 virksomheder. Det er Sundheds- og Ældremini-

steriet, der har aflagt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

TABEL 13

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

3.857

Har ikke bevillingsmæssig hjemmel til gratis vaccine,

jf. pkt. 137.

Har et dækkende tilsyn med it-sikkerheden jf. pkt. 138.

Statens Serum Institut

2.878

Fortsat forsinket kvalitetskontrol, jf. pkt. 139.

Status for logning og overvågning af dataaktivitet,

jf. afsnit 3.2, pkt. 50-60.

Sundhedsstyrelsen

Patientombuddet

Fællessekretariat for Det Etiske Råd og

Den Nationale Videnskabsetiske komité

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Sundhed.dk

MedCom

Institut for Kvalitet og Akkreditering i

Sundhedsvæsenet

1.713

714

133

Har ikke overholdt udbudsreglerne, jf. pkt. 140.

Utilstrækkelig styring af it-sikkerheden i sundheds-

datanettet, jf. pkt. 141.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

136. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af tilskudsforvaltningen i depar-

tementet, da området er økonomisk væsentligt. Vi har desuden haft fokus på regnskabs-

forvaltningen i departementet, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen. Vi har end-

videre haft fokus på revisionen af indkøb i Sundhed.dk og it-sikkerheden i sundhedsdata-

nettet hos MedCom.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Udvalgte revisionsresultater

Departementet har ikke bevillingsmæssig hjemmel til gratis vaccine

137. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har i 2015 afholdt udgifter på 88,4 mio. kr.

til tilskud til influenzavaccination. Bevillingen finansierer gratis influenzavaccination for

personer over 65 år samt førtidspensionister og kronisk syge efter en lægelig vurdering.

Ministeren har efter sundhedsloven fastsat de nærmere regler om, hvilke persongrupper

der skal tilbydes vaccination. I bekendtgørelsen er personkredsen imidlertid udvidet til og-

så at omfatte 4 andre grupper, herunder bl.a. personer med svær overvægt og gravide i

2. og 3. trimester.

Rigsrevisionen finder, at departementet snarest skal sikre bevillingsmæssig hjemmel til at

finansiere gratis vaccine til den udvidede personkreds.

Departementet har et dækkende tilsyn med it-sikkerheden

138. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012 om det tidligere Ministerium for Sund-

hed og Forebyggelse. Ministeriet havde ikke et tilstrækkeligt tilsyn med it-sikkerheden i

ministeriets virksomheder. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts

2014 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 51.

Opfølgningen viste, at det nye Sundheds- og Ældreministeriums departement havde tilret-

telagt et relevant og dækkende årligt tilsyn. Departementet samarbejdede med virksom-

hedernes informationssikkerhedsansvarlige om at planlægge og gennemføre disse tilsyn.

Resultatet af det seneste tilsyn blev forelagt for koncernledelsen i maj 2015. Koncernle-

delsen følger sammen med Sundhedsdatastyrelsen op på resultaterne med henblik på at

mindske sårbarhederne og forbedre it-sikkerheden med forskellige tiltag.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Fortsat forsinket kvalitetskontrol hos Statens Serum Institut

139. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014 om indtægtsfald som følge af forsin-

ket kvalitetskontrol af vaccineproduktionen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevi-

sionerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014,

pkt. 41.

Statens Serum Institut havde fortsat problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og

har i 2014 og 2015 anvendt ekstra resurser på konsulentbistand til at afhjælpe problemer-

ne. Rigsrevisionen vurderer, at de nævnte tiltag ikke har ført til en ændring i værdien af

varer, der ligger til behandling under kvalitetskontrollen. Det er instituttets vurdering, at

der ikke kan forventes en væsentlig ændring af situationen, før et eventuelt frasalg er gen-

nemført.

Rigsrevisionen finder, at fremdriften i kvalitetskontrollen ikke er tilstrækkelig, og at risi-

koen for at betale bod til ordregiverne er øget. Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Sundhed.dk har ikke overholdt udbudsreglerne

140. Sundhed.dk indgik i april 2014 en aftale med et konsulentfirma om levering af en it-

udviklingschef. Fuldtidsstillingen som it-udviklingschef blev således besat på konsulent-

basis frem for en fastansættelse. Aftalen var tidsubegrænset og kunne opsiges med 3 må-

neders varsel. Aftalen blev i december 2015 genforhandlet og forlænget til februar 2017.

I den nye aftale var der ikke længere et rekrutteringshonorar, hvis it-udviklingschefen ved

udløbet af den forlængede kontrakt blev fastansat.

Aftalen havde ikke været i EU-udbud, selv om ydelsen oversteg EU’s tærskelværdi. I perio-

den 2014-2015 (17 måneder) var den samlede udgift ca. 2,2 mio. kr. ekskl. moms.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Sundhed.dk ikke har overholdt EU’s udbuds-

regler.

Utilstrækkelig styring af it-sikkerheden i sundhedsdatanettet hos MedCom

141. MedCom udarbejdede ikke årlige risikovurderinger af sundhedsdatanettet, hvilket be-

tød, at ledelsen ikke havde taget stilling til, om it-sikkerheden var tilstrækkelig. MedCom

havde ikke politikker og retningslinjer for, hvordan leverandørstyring, adgangsstyring og

ændringsstyring skulle udmøntes i praksis. Endelig havde MedCom ikke udarbejdet en be-

redskabsplan for sundhedsdatanettet, hvilket kan få alvorlige konsekvenser, fx for patien-

ters liv og helbred.

MedCom godkendte de brugere, som skulle have administratoradgang til sundhedsdata-

nettet hos de tilsluttede virksomheder. Disse administratorer godkendte herefter egne

lokale brugeres adgang til sundhedsdatanettet. MedCom førte ikke kontrol med de tilslut-

tede virksomheders administratorer og deres kontrol med egne lokale brugeres adgang til

sundhedsdatanettet.

MedCom vurderede endvidere ikke, om driftsleverandørens medarbejdere havde et ar-

bejdsbetinget behov for administratoradgang til sundhedsdatanettet og de bagvedliggen-

de støttesystemer, og førte ikke løbende kontrol med driftsleverandørens administrator-

rettigheder. Da MedCom ikke førte kontrol med disse administratorrettigheder, var der ri-

siko for, at uvedkommende via støttesystemerne kunne få adgang til sundhedsdatanet-

tet. Sundhedsdatanettet transporterer både ukrypterede og krypterede patientoplysnin-

ger. Endelig vurderede MedCom ikke sårbarheder i sundhedsdatanettet og foretog ikke

sikkerhedstests af alle indgange fra internettet til sundhedsdatanettet.

Rigsrevisionen vurderer, at MedCom’s styring af it-sikkerheden i sundhedsdatanettet er

utilstrækkelig.

SUNDHEDSDATA-

NETTET

Sundhedsdatanettet forvaltes

af MedCom, der er ejet og finan-

sieret af Sundheds- og Ældre-

ministeriet, Danske Regioner og

KL. Sundhedsdatanettet er et

sikret netværk til datakommu-

nikation i sundhedssektoren.

Sundhedsdatanettet består af

et netværk, aftalesystemet og

støttesystemer.

Sundhedsdatanettet er alene et

transportnet, hvor oplysninger-

ne transmitteres.

Aftalesystemet styrer, hvem

der via sundhedsdatanettet kan

kommunikere og udveksle infor-

mationer.

Støttesystemerne sikrer, at der

tages backup og opsamles sta-

tistik om oppetider mv.

Driften varetages af en ekstern

driftsleverandør.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

4.12. § 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Beskæftigelsesministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er

rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsreg-

ler



at Beskæftigelsesministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og

disponeringsreglerne



at Beskæftigelsesministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige hen-

seender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministe-

riet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Beskæftigelsesministeriet og den udførte revision

142. Beskæftigelsesministeriet bestod i 2015 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnska-

bet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 12 virksomheder uden for statsregnska-

bet, jf. tabel 14.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

TABEL 14

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdstilsynet

Departementet

Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø

Tværgående it-understøtning i

beskæftigelsesindsatsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

12 branchearbejdsmiljøråd, inkl. et

sekretariat

97.915

1.366

858

265

219

192

Utilstrækkeligt datagrundlag for fastsættelse af

gebyrer, jf. pkt. 144.

117

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

143. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på den regnskabsmæssige forvaltning i Styrel-

sen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen administrerer væsentlige overførsler til

både kommuner og a-kasser, herunder tilsyn med udbetaling af refusioner til kommunerne

for i alt 27,9 mia. kr. Vi har også haft fokus på Arbejdsskadestyrelsens mål- og resultatsty-

ring og gebyrfastsættelse og på departementets koncernstyring.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Utilstrækkeligt datagrundlag for fastsættelse af gebyrer i Arbejdsskadestyrelsen

ARBEJDSSKADE-

STYRELSEN

Styrelsen afgør, om en skade el-

ler en sygdom kan anerkendes

som en arbejdsskade. Desuden

vurderer styrelsen, hvor stor en

erstatning borgeren kan få til-

kendt for en arbejdsskade. Sty-

relsen opkræver et gebyr for

sagsbehandlingen, der betales

af arbejdsgivernes forsikrings-

selskaber. Gebyrets størrelse af-

hænger af, hvilken type sag der

skal behandles.

Pr. 1. juli 2016 blev Arbejdsska-

destyrelsen til en selvejende in-

stitution med selvstændig be-

styrelse, der administreres i

ATP-koncernen.

144. Arbejdsskadestyrelsen opkrævede gebyrer for behandling af arbejdsskadesager for

274,8 mio. kr. i 2015. Ifølge budgetvejledningen skal taksten for gebyrer fastsættes, så

brugerne af de gebyrbelagte ydelser betaler de fulde omkostninger forbundet med den le-

verede ydelse. Virksomheden skal via en grundberegning og løbende efterkalkulationer til-

stræbe, at det enkelte gebyr balancerer over en 4-årig periode.

Arbejdsskadestyrelsen havde fastsat sine gebyrer på et mangelfuldt grundlag, idet sty-

relsen i en årrække havde undladt at opgøre omkostningerne forbundet med de forskel-

lige gebyrer. Styrelsen kunne dermed hverken dokumentere, om kunderne betalte den rig-

tige pris for de forskellige gebyrbelagte ydelser, eller om underskud på ét gebyr blev finan-

sieret af overskuddet fra et andet.

Arbejdsskadestyrelsen har efterfølgende oplyst, at styrelsen har revideret sit koncept for

priskalkulation af gebyrer. Det nye koncept træder i kraft i finansåret 2017 og omfatter

ifølge styrelsen en forenkling af takststrukturen og en systemunderstøttelse, der gør sty-

relsen i stand til at fastsætte gebyrerne på de enkelte takstområder ud fra de faktiske om-

kostninger.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Arbejdsskadestyrelsen over en længe-

re årrække har fastsat gebyrer på et mangelfuldt grundlag og dermed ikke har efterlevet

reglerne på området.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

4.13. § 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Uddannelses- og Forskningsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige

henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens

regnskabsregler



at Uddannelses- og Forskningsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt be-

villingerne og disponeringsreglerne



at Uddannelses- og Forskningsministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væ-

sentlige henseender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter,

at ministeriet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponerings-

reglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Uddannelses- og Forskningsministeriet og den udførte revision

145. Uddannelses- og Forskningsministeriet bestod i 2015 af 10 virksomheder, der indgik

i statsregnskabet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 37 virksomheder uden for

statsregnskabet, jf. tabel 15.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

TABEL 15

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Styrelsen for Forskning og Innovation

Det Kongelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering

Uddannelses- og Forskningsministeriets It

Arkitektskolen Aarhus

Departementet

Dansk Dekommissionering

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Studenterrådgivningen

Det Administrative Bibliotek

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

8 universiteter

8 professionshøjskoler

9 erhvervsakademier

9 maritime uddannelsesinstitutioner

Danmarks Grundforskningsfond

Innovationsfonden

Designskolen i Kolding

60.303

4.970

328

Har etableret kontroller på lønområdet, jf. pkt. 147.

154

122

119

Mangelfuld regnskabspraksis, jf. pkt. 148.

55.477

11.428

3.900

726

484

135

Store engangsbeløb til ansatte på universiteterne,

jf. afsnit 3.1, pkt. 26-49.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Note: Uddannelses- og Forskningsministeriet havde endvidere indtægter på 0,3 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

146. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af tilskud, som er den væsentlig-

ste udgiftspost for ministeriet, og som udgør hovedparten af den samlede finansielle væ-

sentlighed på i alt 138.389 mio. kr. Tilskudsmidlerne administreres primært af Styrelsen for

Videregående Uddannelser og Styrelsen for Forskning og Innovation. Uden for statsregn-

skabet har vi haft fokus på revisionen af de 37 selvejende videregående uddannelsesinsti-

tutioner, der modtager over halvdelen af tilskudsmidlerne.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

Udvalgte revisionsresultater

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

(KADK) har etableret kontroller på lønområdet

147. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014, hvor vi bemærkede, at en medarbejder

hos KADK i en længere periode havde fuld råderet over lønsystemet. KADK havde ikke sik-

ret funktionsadskilt kontrol ved udbetaling af løn. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014,

pkt. 48.

Opfølgningen viste, at KADK nu har interne kontroller, der sikrer, at den samme person ikke

kan iværksætte og godkende en lønudbetaling. KADK har også nedbragt risikoen for besvi-

gelser, herunder iværksat de kontrolforanstaltninger, der fremgår af Moderniseringsstyrel-

sens vejledning om lønkontrol.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Mangelfuld regnskabspraksis hos Arkitektskolen Aarhus

148. Arkitektskolen Aarhus har indkøbt en maskine til ca. 1 mio. kr. Skolen har udgiftsført

købet, selv om det ifølge statens regnskabsregler burde havde været aktiveret til efterføl-

gende afskrivning. Hermed er årets resultatet blevet ca. 1 mio. kr. mindre, end hvis købet

var blevet aktiveret.

Arkitektskolen Aarhus har endvidere hensat 6,9 mio. kr. i forbindelse med etableringen af

en ny skole. Hensættelsen skulle dække udgifter til forundersøgelse, idékonkurrence og

projektkonkurrence. De 4,8 mio. kr. er hensat i 2015, mens de 2,1 mio. kr. er hensat i tidli-

gere år. Hensættelsen i 2015 svarer til ca. 4,5 % af skolens øvrige omkostninger. Ifølge Fi-

nansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV) skal der være et retsligt grund-

lag for at foretage hensættelser. Et retsligt grundlag vil i den konkrete situation først være

til stede på det tidspunkt, hvor en eventuel standsning af byggeprojektet vil forekomme,

og hvor der vil opstå krav om refusion af omkostninger til forundersøgelser, idékonkurren-

ce og projektkonkurrence til Bygningsstyrelsen. Rigsrevisionen finder, at skolen skulle ha-

ve indregnet beløbet som en eventualforpligtelse. Hensættelsen betyder, at årets resul-

tat er blevet ca. 4,8 mio. kr. mindre, end hvis beløbet var korrekt indregnet som en even-

tualforpligtelse.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at årets resultat på 4,9 mio. kr. er 5,8 mio. kr.

for lavt som følge af manglende overholdelse af regnskabspraksis.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

4.14. § 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Undervisningsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseende er rig-

tigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Undervisningsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dis-

poneringsreglerne



at Undervisningsministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige hen-

seender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministe-

riet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Undervisningsministeriet den udførte revision

149. Undervisningsministeriet bestod i 2015 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnska-

bet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for Sydslesvigudvalget, Nationalt center for

undervisning i natur, teknik og sundhed (NTS-centeret) og 232 statsfinansierede selvejen-

de uddannelsesinstitutioner, jf. tabel 16. Undervisningsministeriet blev dog omdannet til

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ved kongelige resolution af 28. juni 2015,

hvor den nye regering blev etableret.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, er regnskabet opstillet på baggrund af

finanslovens inddeling i de oprindelige 6 virksomheder. Det er Ministeriet for Børn, Under-

visning og Ligestilling, der har aflagt Undervisningsministeriets regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

TABEL 16

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

42.553

Øget opsparing, jf. pkt. 151.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er nu omfattet af

Statens Koncernbetalinger, jf. pkt. 152.

Styrelsen for It og Læring

Kvalitet- og Tilsynsstyrelsen

Sorø Akademis Skole

Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Center for Undervisningsmiljø

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

232 statsfinansierede selvejende virk-

somheder, herunder gymnasier og

erhvervsrettede uddannelser

Sydslesvigudvalget

Nationalt center for undervisning i natur,

teknik og sundhed (NTS-centeret)

469

273

Forbedret administration hos ScienceTalenter, jf. pkt.

153.

24.818

457

Forbedring af tilskudsforvaltningen, jf. pkt. 154.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med institutionsrevisor.

Note: Undervisningsministeriet havde endvidere indtægter på 2 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

150. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af ministeriets organisationsæn-

dringer i 2015 samt administrationen af tilskudsordninger og departementets procedurer

for honorarer/vederlag til bestyrelsesmedlemmer.

Udvalgte revisionsresultater

Øget opsparing i departementet

151. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om opsparing til deltagere i erhvervs-

rettet voksen- og efteruddannelse. Opsparingen har i flere år været stigende, hvilket skyl-

des faldende elevtal og dermed færre udbetalinger. Vi fandt, at det faldende elevtal burde

resultere i en tilsvarende nedjustering af bevillingen. Sagen er senest omtalt i notat til

Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for

2014, pkt. 51.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

DELTAGERSTØTTE

Deltagerstøtten gives i form af

godtgørelse, tilskud til kost og

logi samt befordringstilskud.

Støtten gives til deltagere i er-

hvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse til og med erhvervs-

uddannelsesniveau.

Opsparingen var i 2015 yderligere steget med 551,4 mio. kr. til 2.483,2 mio. kr. Opsparin-

gen består af en statslig andel på 360,7 mio. kr. og en arbejdsgiverfinansieret andel på

2.122,5 mio. kr. De arbejdsgiverfinansierede midler er øremærket til deltagerstøtte i loven

og kan derfor ikke umiddelbart bortfalde. Vi finder det uhensigtsmæssigt, at kontoen er

en sammenblanding af 2 forskellige finansieringskilder.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samarbejder med Finansministeriet om

løsninger for at anvende opsparingen. Løsningerne drøftes med bl.a. arbejdsgiverne i for-

bindelse med de nuværende trepartsforhandlinger.

Rigsrevisionen kan konstatere, at opsparingen er steget med 1 mia. kr. siden 2013, og vil

følge sagen.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er nu omfattet af Statens Koncernbetalinger

152. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012 om finansieringen af likviditetsunder-

skud i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Rigsrevisionen fandt, at Undervisningsmini-

steriet i samarbejde med Finansministeriet og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag burde

have undersøgt mulighederne for at anvende Statens Koncernbetalinger i stedet for at

finansiere likviditetsunderskuddet gennem en bankkredit med statslig garanti. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2013, pkt. 68.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag blev omfattet af Statens Koncernbetalinger fra maj

2015, og ministeriet har oplyst, at EU-udbud af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kre-

ditfacilitet resulterede i, at banken med det laveste tilbud blev valgt.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Forbedret administration hos ScienceTalenter på Sorø Akademis Skole

153. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om flere mangler i administrationen

af tilskudsfinansierede aktiviteter hos ScienceTalenter. Sagen er senest omtalt i notat til

Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for

2013, pkt. 69.

Opfølgningen viste, at der nu var etableret procedurer til fordeling af indtægter samt løn-

og driftsudgifter vedrørende projekter. Skolen udgiftsførte ikke længere fastansat perso-

nale under tilskudsfinansierede aktiviteter. Fra august 2015 blev fordelingen baseret på

tidsregistreringer. Vores gennemgang af projekter viste dog, at der i 2015 ikke var ens

procedurer og fordelingsnøgler for de enkelte projekter, hvilket medførte forskellige time-

priser og forskellige priser pr. kursus, uden at der forelå dokumentation for de forskellige

fordelingsnøgler. Vi vil følge op på de forskellige procedurer og fordelingsnøgler i årsrevi-

sionen.

Rigsrevisionen vurderer, at det er positivt, at ScienceTalenter nu anvender tidsregistre-

ring i forbindelse med fordeling af omkostningerne, og at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Forbedring af Sydslesvigudvalgets tilskudsforvaltning

154. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om Sydslesvigudvalgets tilskudsforvalt-

ning. Udvalget havde bl.a. ikke hjemmel til at genanvende pantsikrede krav på i alt 628 mio.

kr. til andre formål end bygge- og anlægsprojekter. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013,

pkt. 71.

Sydslesvigudvalget har nu hjemmel til at tilbageføre indtægter ved indfrielse af de pant-

sikrede krav og træffe beslutning om, hvordan midlerne skal genanvendes, jf. lov nr. 130 af

16. februar 2016 om ændring af lov om Sydslesvigudvalget m.v. Udvalget har endvidere for-

bedret procedurer og vejledninger vedrørende administrationen af tilskud.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 21. KULTURMINISTERIET

4.15. § 21. KULTURMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Kulturministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Kulturministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dispone-

ringsreglerne



at Kulturministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender

er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflæg-

ger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Kulturministeriet og den udførte revision

155. Kulturministeriet bestod i 2015 af 26 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Mini-

steren var også overordnet ansvarlig for 8 virksomheder og 3 nævn uden for statsregnska-

bet, jf. tabel 17.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 21. KULTURMINISTERIET

TABEL 17

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Kulturstyrelsen

Det Kongelige Teater og Kapel

Departementet

Det Danske Filminstitut

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Nationalmuseet

Det Kongelige Bibliotek, Danmarks

Nationalbibliotek og Københavns

Universitetsbibliotek

Statens Arkiver

Statsbiblioteket og Statens Avissamling

i Aarhus

Statens Museum for Kunst

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Den Danske Scenekunstskole

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Det Jyske Musikkonservatorium

Nota

Den Danske Filmskole

Ordrupgaard

Syddansk Musikkonservatorium

Rytmisk Musikkonservatorium

Dansk Landbrugsmuseum

Danmarks Kunstbibliotek

Dansk Sprognævn

Den Hirschsprungske Samling

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Statens Værksteder for Kunst

Det Kongelige Akademi for de Skønne

Kunster

4.260

1.110

851

647

588

475

447

Væsentlig fejl i hensættelser til skyldige feriepenge, jf.

pkt. 159.

Manglende udbud af forpagtningsaftale, jf. pkt. 158.

Forbedret administration af tilskudssager, jf. pkt. 157.

268

257

165

135

115

101

Manglende udbud og kontrakt på marketingtjeneste-

ydelser, jf. pkt. 163.

Manglende udbud af it-udstyr og it-tjenesteydelser,

jf. pkt. 162.

Fejlagtig hensættelse til ombygning, jf. pkt. 161.

Utilstrækkelig it-sikkerhed, jf. pkt. 160.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

100

§ 21. KULTURMINISTERIET

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

TV MIDTVEST

TV 2|ØSTJYLLAND

TV2/Nord

TV2/Lorry

TV ØST

TV 2/Fyn

TV 2/Bornholm

Folkeuniversitetsnævnet

Nævnet for Fremme af Debat og

Oplysning om Europa

Tipsungdomsnævnet

8.074

148

140

142

137

135

134

109

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Note: Kulturministeriet havde endvidere indtægter på 2,1 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

156. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i de-

partementet, Kulturstyrelsen, Det Danske Filminstitut, Det Kongelige Bibliotek og Stats-

biblioteket samt tilskudsadministrationen i Kulturstyrelsen og Det Danske Filminstitut.

Revisionen har også omfattet en række af de mindre virksomheder.

Udvalgte revisionsresultater

Forbedret administration af tilskudssager i Kulturstyrelsen

157. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014, hvor vi bemærkede, at Kulturstyrel-

sen havde mange uafsluttede tilskudssager og regnskabsmæssige differencer mellem det

tilskudsadministrative system (TAS) og Navision Stat. Sagen er senest omtalt i notat til

Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 53.

Kulturstyrelsen havde nedbragt de uafsluttede tilskudssager fra langt over 1.000 til 339

sager med en overskredet slutdato. Styrelsen har også nedbragt de regnskabsmæssige

differencer mellem TAS og Navision Stat. Differencerne er nedbragt til 1,2 mio. kr. pr. 9. fe-

bruar 2016.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 21. KULTURMINISTERIET

101

Manglende udbud af forpagtningsaftale hos Det Danske Filminstitut

158. Det Danske Filminstitut indgik i 2015 en ny forpagtningsaftale med den hidtidige for-

pagter af instituttets restaurant og kantine uden forudgående EU-udbud. Den tidligere for-

pagtningsaftale havde senest været i udbud i 2010 og ophørte med udgangen af 2015. Den

årlige omsætning i restauranten og kantinen udgjorde ifølge udbudsmaterialet i 2010 ca.

8-9 mio. kr.

Det Danske Filminstitut udarbejdede en køreplan for et udbud i 2015 og tilkendegav i den

forbindelse, at instituttet forventede, at de ansatte i restauranten skulle overdrages til en

eventuel ny forpagter. Instituttet konstaterede, at tjenesteydelsen var kategoriseret som

hotel- og restaurationsvirksomhed og derfor en B-tjenesteydelse. Instituttet vurderede, at

aftalen var undtaget fra udbudspligten, fordi tjenesteydelsen ikke havde grænseoverskri-

dende interesse. På den baggrund besluttede instituttet at indgå en ny 4-årig aftale med

den hidtidige forpagter uden udbud og uden anden form for konkurrenceudsættelse.

Rigsrevisionen finder, at kontrakten skulle have været i EU-udbud, fordi der kan være græn-

seoverskridende interesse.

B-TJENESTEYDELSER

B-tjenesteydelser er ikke omfat-

tet af udbudsdirektivets fulde

udbudspligt. Ordregiveren skal

dog i den konkrete sag vurdere,

om en kontrakt har en grænse-

overskridende interesse. Ved

vurderingen skal der lægges

vægt på:



kontraktens genstand



kontraktens værdi



forholdene i den pågældende

branche



det geografiske sted, hvor

kontrakten skal udføres.

Nationalmuseet har væsentlig fejl i hensættelse til skyldige feriepenge

159. Nationalmuseet havde i 2015 opgjort skyldige feriepenge til 25,4 mio. kr. Museet hav-

de ved beregningen af forpligtelsen anvendt 34,5 gennemsnitlige antal skyldige feriedage

pr. medarbejder. De 34,5 dage svarer til gennemsnittet for hele staten, jf. Moderniserings-

styrelsens vejledning om beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser. Nationalmuse-

et havde ikke taget stilling til, om 34,5 feriedage pr. medarbejder var retvisende for muse-

ets samlede feriepengeforpligtelse. I 2014 var gennemsnittet 44,7 feriedage, hvilket be-

tød en forpligtelse på 30,2 mio. kr. Nationalmuseet har ikke efterfølgende kunnet opgøre

et pålideligt antal skyldige feriedage pr. 31. december 2015, som bekræfter, at 34,5 ferie-

dage var retvisende.

Rigsrevisionen vurderer, at forpligtelsen skulle have været på samme niveau som i 2014,

hvilket bevirker, at årets resultat på 0,2 mio. kr. i 2015 skulle have været et underskud på

ca. 4,6 mio. kr.

Utilstrækkelig it-sikkerhed hos Statens Museum for Kunst

160. Statens Museum for Kunst anvender it-systemet Corpus til at registrere samlingen

af kunstværker. Nogle af oplysningerne om de enkelte værker er fortrolige, fx oplysninger

om forsikringssummer, værkernes fysiske placering og donorer.

Statens Museum for Kunst førte ikke kontrol med brugernes adgangsrettigheder og sik-

rede derfor ikke, at det kun er brugere med et arbejdsbetinget behov, der har adgang til

systemerne. De fleste af medarbejderne på museet havde lokaladministratorrettigheder

på deres computere og dermed det højeste niveau af rettigheder til og kontrol over deres

computere. Museet bør begrænse lokaladministratorrettighederne til få medarbejdere, der

har et specifikt arbejdsbetinget behov. Det mindsker risikoen for, at en hacker kan over-

tage lokaladministratorens rettigheder og fx kan lukke antivirusfunktionen og installere

forskellige skadelige programmer på computeren. Desuden blev vigtige programmer ikke

systematisk sikkerhedsopdateret.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

102

§ 21. KULTURMINISTERIET

Statens Museum for Kunst havde tilladt, at samme medarbejder havde adgang til både ud-

viklings-, test- og produktionsmiljøerne. Det kan medføre risiko for, at programmer, der ikke

er testet, kan afvikles i produktionen, hvorved data om de registrerede værker kan gå tabt.

Corpus understøtter ikke, at 2 forskellige medarbejdere skal henholdsvis registrere og god-

kende oplysninger om værkerne i databasen. Det kan medføre risiko for, at der fx kan ske

uautoriserede ændringer og fejl i registreringerne om værkernes fysiske placering.

Statens Museum for Kunst har besluttet at implementere et nyt fællesnationalt museums-

system, SARA, der skal afløse Corpus i 2017. Rigsrevisionen vurderer, at det er vigtigt, at

museet ved implementeringen af det nye system sikrer, at der er systemunderstøttet funk-

tionsadskilt kontrol af ændringer af oplysningerne i databasen, og at brugerne ikke uden

videre kan ændre i de registrerede oplysninger om værkerne, fx værkernes fysiske place-

ring.

Rigsrevisionen vurderer, at it-sikkerheden hos Statens Museum for Kunst er utilstrækkelig.

Kunstakademiets Billedkunstskoler har fejlagtigt hensat til ombygning

161. Kunstakademiets Billedkunstskoler havde hensat 3,5 mio. kr. til forventede følgear-

bejder af et ombygningsprojekt. Projektet var planlagt afsluttet inden udgangen af 2015,

men var forsinket og ville først blive afsluttet i 2016. Hensættelsen var optaget i regnska-

bet som en reetableringsforpligtelse. Denne forpligtelse skal kun medtages, hvis lejer har

en forpligtelse til at reetablere lejemålet ved fraflytning. Hensættelsen var ikke en reetab-

leringsforpligtelse, men omhandler udelukkende udskudte omkostninger fra ombygnings-

projektet, som først vil blive afholdt i 2016.

Rigsrevisionen vurderer, at Kunstakademiets Billedkunstskoler ikke har grundlag for hen-

sættelsen, da der er tale om udskudte omkostninger. Hensættelsen påvirker regnskabs-

resultatet for Kunstakademiets Billedkunstskoler, og overskuddet for året på ca. 30.000 kr.

skulle have været øget med de 3,5 mio. kr.

Manglende udbud af it-udstyr og it-tjenesteydelser hos Nota

NOTA

Nationalt bibliotek for blinde,

svagtseende, ordblinde og an-

dre, der på grund af handicap

er ude af stand til at læse trykt

tekst.

162. Nota havde i flere tilfælde købt varer og tjenesteydelser, uden at købet havde været

i EU-udbud, selv om indkøbene oversteg EU’s tærskelværdi. Nota havde i ét tilfælde købt

it-udstyr for 2,7 mio. kr. hos en leverandør og i 2 andre tilfælde købt it-tjenesteydelser, hvor

den samlede fakturering ultimo 2015 var på henholdsvis 2,4 mio. kr. og 3,5 mio. kr. Alle 3

kontrakter med leverandørerne var indgået uden forudgående EU-udbud.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Nota ikke har overholdt EU’s udbudsregler.

EU’S TÆRSKELVÆRDI

Tærskelværdien for EU-udbud

ved it-tjenesteydelser og vare-

indkøb var 998.019 kr. i 2015.

Manglende udbud og kontrakt på marketingtjenesteydelser på Ordrupgaard

163. Ordrupgaard havde købt marketingtjenesteydelser i forbindelse med udstillinger for

i alt 1,4 mio. kr. uden at kunne dokumentere indhentning af alternative tilbud og indgåelse

af skriftlig aftale. Derudover havde indkøbet ikke været i EU-udbud, selv om det samlede

indkøb oversteg EU’s tærskelværdi.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Ordrupgaard ikke har overholdt EU’s udbuds-

regler.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 22. KIRKEMINISTERIET

103

4.16. § 22. KIRKEMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Kirkeministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Kirkeministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne



at Kirkeministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender er

i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflægger

et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Kirkeministeriet og den udførte revision

164. Kirkeministeriet bestod i 2015 af departementet, der indgik i statsregnskabet. Mini-

steren var også overordnet ansvarlig for Folkekirkens fællesfond, 10 regnskaber for stifts-

midler og 10 regnskaber for bindende stiftsbidrag uden for statsregnskabet, jf. tabel 18.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

104

§ 22. KIRKEMINISTERIET

TABEL 18

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

546

Periodiseringsfejl, jf. pkt. 166.

Manglende sparsommelighed ved pensionsindbetaling

til en stiftskontorchef, jf. pkt. 167.

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Folkekirkens fællesfond

10 stiftsmiddelregnskaber

10 regnskaber for bindende stiftsbidrag

2.273

404

Behov for forbedringer i Folkekirkens forsikringsenhed,

jf. pkt. 168.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

165. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i de-

partementet, 3 stifter, 2 uddannelsesinstitutioner, det administrative fællesskab og Fol-

kekirkens It. Vi har desuden haft fokus på departementets forvaltning af tilskud og udlig-

ningstilskud. Vi har endelig haft fokus på Folkekirkens forsikringsenhed og konvertering af

data til Folkekirkens fællesfonds nye lønsystem.

Udvalgte revisionsresultater

Periodiseringsfejl i departementet

166. Kirkeministeriet havde periodiseret 30,4 mio. kr. forkert ved årsafslutningen. Fejlen

medførte, at regnskabet viste et mindreforbrug på 32,5 mio. kr. på en tilskudskonto i ste-

det for et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Tilskudskontoen vedrører statens andel af præste-

lønninger og pensionsbidrag. Desuden medførte fejlen, at ministeriet vil overskride bevil-

lingen for 2016 med 30,4 mio. kr.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at departementet har periodiseret tilskud

til præstelønninger forkert.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 22. KIRKEMINISTERIET

105

Manglende sparsommelighed ved pensionsindbetaling til en stiftskontorchef

167. Rigsrevisionen kan konstatere, at en tidligere stiftskontorchef har modtaget et eks-

traordinært pensionstilskud på 278.000 kr. som et engangsbeløb, kort før vedkommende

blev pensioneret. Kirkeministeriet har dermed afholdt en udgift, uden at der har været en

forpligtelse hertil, og uden at der er udsigt til at få en egentlig modydelse for udgiften.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kirkeministeriet i højere grad burde have udvist spar-

sommelighed i sagen.

Behov for forbedringer i Folkekirkens forsikringsenhed

168. Revisionen af Københavns Stift i 2014 og revisionen af Helsingør Stift i 2015 viste de

samme problemer i Folkekirkens forsikringsenhed. Sagsbehandlingstiderne var lange, og et

nyt sagsbehandlingssystem, som ville medvirke til at reducere den gennemsnitlige sags-

behandlingstid, var endnu ikke blevet implementeret. Forsikringsenheden oplyste, at sags-

behandlingssystemet fortsat var under udvikling og forventedes klar til ibrugtagning in-

den udgangen af 2016.

Forsikringsenheden skal være selvbærende, så omkostninger dækkes. Forsikringsenheden

havde ultimo 2014 et akkumuleret underskud på 1,5 mio. kr. Revisionen viste, at indtæg-

ter ikke løbende var blevet registreret i regnskabet, og at økonomistyringen ikke havde

været tilstrækkelig. Revisionen viste også, at tidsregistreringen ikke understøttede et kor-

rekt grundlag for beregning af priserne for behandlingen af forsikringssagerne. Forsikrings-

enheden skal desuden foretage efterkalkulationer med henblik på at få et grundlag for at

vurdere, om en korrekt pris er fastsat, så omkostningerne bliver dækket.

I 2015 blev en økonomisk genopretningsplan godkendt. Forsikringsenheden modtog et en-

gangsbeløb på 2,53 mio. kr., og sagspriserne blev justeret. Kirkeministeriet oplyste, at der

også bliver en økonomisk udfordring i 2016, da it-løsningen først er på plads fra 1. januar

2017.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at forsikringsenheden ikke har været selv-

bærende.

FOLKEKIRKENS

FÆLLESFOND

Regnskabet for Folkekirkens

fællesfond er et konsolideret

regnskab, der bliver udarbejdet

på grundlag af regnskaberne for

de 10 stifter, de 4 uddannelses-

institutioner, det administrative

fællesskab og Folkekirkens It.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

106

§ 23. MILJØMINISTERIET

4.17. § 23. MILJØMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Miljøministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs.

udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Miljøministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponerings-

reglerne



at Miljøministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender er

i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet aflægger

et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Miljøministeriet og den udførte revision

169. Miljøministeriet bestod af 7 virksomheder, da finansloven for 2015 blev vedtaget. Mi-

nisteren var også overordnet ansvarlig for 2 virksomheder uden for statsregnskabet, jf.

tabel 19. Miljøministeriet blev dog lagt sammen med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri ved kongelig resolution af 28. juni 2015, hvor den nye regering blev etableret.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, skal der aflægges regnskab for det op-

rindelige Miljøministerium, og regnskabet skal opstilles på baggrund af finanslovens ind-

deling i de oprindelige 7 virksomheder. Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der har aflagt

Miljøministeriets regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 23. MILJØMINISTERIET

107

TABEL 19

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Naturstyrelsen

Miljøstyrelsen

Geodatastyrelsen

Departementet

Kystdirektoratet

Klagenævn

Danmarks Miljøportal

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Dansk Producentansvarssystem

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

3.374

1.438

490

367

309

Usikkerhed om værdien af grunde, jf. pkt. 171.

223

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

170. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på Naturstyrelsens regnskabsaflæggelse, som

er kompleks, og hvor der de seneste år har været væsentlige revisionsbemærkninger. Vi

har også haft fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i Geodatastyrelsen, departe-

mentet og Danmarks Miljøportal.

Udvalgte revisionsresultater

Usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde

171. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014, hvor vi konstaterede, at der var væ-

sentlig usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde, som var samlet i én post på ca.

1,5 mia. kr. uden dokumentation for værdiansættelsen. Styrelsen havde derudover grunde

for 0,6 mia. kr. vedrørende køb efter åbningsbalancen, dvs. i alt 2,1 mia. kr. Sagen er senest

omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2014, pkt. 59.

Naturstyrelsen vil fremadrettet anvende SKATs vurderinger til at værdiansætte grunde-

ne. Styrelsen oplyser, at SKATs samlede vurdering af grundene er på 3,9 mia. kr. fordelt på

823 ejendomsnumre. Vurderingen af grundene inkluderer ikke værdier, der står på grun-

dene (fx træer). Styrelsen får gennemført en uafhængig vurdering af grundens værdi før

et salg.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

108

§ 23. MILJØMINISTERIET

Naturstyrelsen har fået dispensation fra Moderniseringsstyrelsen til at revurdere værdi-

en af styrelsens grunde og regulere værdien årligt, da det fraviger statens regnskabsreg-

ler. Moderniseringsstyrelsen har i den forbindelse oplyst, at det vil være hensigtsmæssigt

med et orienterende aktstykke til Finansudvalget om ændringen af værdierne.

Naturstyrelsen forventer, at alle grunde er oprettet og værdiansat i regnskabet ultimo ok-

tober 2016.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Naturstyrelsen har lagt en plan for regnskabs-

oprydningen af området. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at der vil ske en væsent-

lig regnskabsmæssig ændring af grundenes samlede værdi fra 2,1 mia. kr. til 3,9 mia. kr.,

svarende til en stigning på 86 %.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

109

4.18. § 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG

OG FISKERI

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område af statsregnskabet i alle væsent-

lige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og sta-

tens regnskabsregler



at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i alle væsentlige henseender har overholdt

bevillingerne og disponeringsreglerne



at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris forretningsgange og interne kontroller i

alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og under-

støtter, at ministeriet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og dispone-

ringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og den udførte revision

172. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) bestod af 3 virk-

somheder, da finansloven for 2015 blev vedtaget. Ministeren var også overordnet ansvar-

lig for Madkulturen og Dansk Hunderegister uden for statsregnskabet, jf. tabel 20. Ministe-

riet blev dog lagt sammen med Miljøministeriet ved kongelig resolution af 28. juni 2015,

hvor den nye regering blev etableret.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, skal der aflægges regnskab for det op-

rindelige Fødevareministerium, og regnskabet skal opstilles på baggrund af finanslovens

inddeling i de oprindelige 3 virksomheder. Det er Miljø- og Fødevareministeriet, der har af-

lagt Fødevareministeriets regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

110

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

TABEL 20

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

NaturErhvervstyrelsen

19.963

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion

(nationale midler), jf. pkt. 174.

Medarbejdere har godkendt lønudbetalinger til sig selv,

jf. pkt. 175.

Mangelfuld kontrol af tilskud til Miljøteknologi, jf. kapi-

tel 5, pkt. 195.

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion

(EU-midler), jf. kapitel 5, pkt. 196.

Fødevarestyrelsen

Departementet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Madkulturen

Dansk Hunderegister

1.706

145

Utilstrækkelig it-sikkerhed, jf. pkt. 176.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Note: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde endvidere indtægter på 27,8 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

173. Revisionen har haft særligt fokus på NaturErhvervstyrelsens administration af EU-

midler. En række revisionsresultater vedrørende Fødevareministeriet er derfor omtalt i

kapitel 5 om revisionen af EU-midler. Det drejer sig om følgende sager:



NaturErhvervstyrelsens kontrol af ansøgninger til tilskudsordningen Miljøteknologi har

ikke været tilstrækkelig. Revisionen af Miljøteknologi viste flere eksempler på uregel-

mæssigheder. I 2 sager rejste revisionen mistanke om svig.

NaturErhvervstyrelsen har truffet afgørelse om, at der ikke var grundlag for at konsta-

tere svig i sagen om uregelmæssigheder hos Videncenter for Svineproduktion. Styrel-

sen har herefter genoptaget udbetalingen af støtte.



Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

111

Andre udvalgte revisionsresultater

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion

174. I 2013 og 2014 blev der konstateret uregelmæssigheder i en række EU-projekter, hvor

Videncenter for Svineproduktion havde fået tilskud. Sagen er omtalt i kapitel 5 om revisio-

nen af EU-midler.

Videncenter for Svineproduktion har også modtaget tilskud, som er finansieret af nationa-

le midler. NaturErhvervstyrelsens interne revision har revideret 5 af de 18 projekter, der i

perioden 2011-2013 havde modtaget tilskud. Formålet var at undersøge, om der var tilsva-

rende uregelmæssigheder. De 18 projekter havde modtaget tilskud for 15,5 mio. kr., hvoraf

den interne revision undersøgte 5 projekter for et samlet tilskudsbeløb på 9,2 mio. kr. Re-

visionen viste, at der var uregelmæssigheder i alle 5 projekter, svarende til 2,4 mio. kr.

NaturErhvervstyrelsen blev gjort opmærksom på problemet i oktober 2015, da rapporten

blev sendt i høring. På trods af de mange uregelmæssigheder havde styrelsen ikke gen-

nemgået de resterende 13 projekter i april 2016, hvor Rigsrevisionen fulgte op på sagen.

Styrelsen havde heller ikke taget stilling til, om styrelsen vil rejse krav om tilbagebetaling

eller pålægge Videncenter for Svineproduktion bøde for de 5 reviderede projekter.

Rigsrevisionen finder, at NaturErhvervstyrelsen burde have gennemført en hurtigere gen-

nemgang af de 5 projekter. Rigsrevisionen finder også, at styrelsen, fordi der var uregel-

mæssigheder i alle 5 projekter, burde have undersøgt de øvrige projekter for uregelmæs-

sigheder.

VIDENCENTER FOR

SVINEPRODUKTION

Videncenter for Svineproduk-

tion er en del af Landbrug &

Fødevarer og arbejder for de

danske svineproducenter in-

den for områder som forsk-

ning, udvikling, rådgivning og

politisk interessevaretagelse.

Videncenter for Svineproduk-

tion og Videncenter for Land-

brug blev pr. 1. januar 2015

lagt sammen til en ny organi-

sation, SEGES.

Medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen har godkendt lønudbetalinger til sig selv

175. 9 medarbejdere i NaturErhvervstyrelsen har i perioden 1. oktober 2014 - februar 2015

udbetalt løn til sig selv via tidsregistreringssystemet. De 9 medarbejdere var i tidsregi-

streringssystemet opsat til at kunne godkende sin egen tidsregistrering, og da godken-

delsen automatisk frigav timer til udbetaling, kunne de 9 medarbejdere dermed godkende

lønudbetalinger til sig selv.

Rigsrevisionens gennemgang viste, at de 9 medarbejdere har frigivet lønudbetalinger til

sig selv på i alt 610.000 kr. som betaling for overarbejde, mistede fridage og arbejdstids-

bestemte ydelser. NaturErhvervstyrelsen har gennemgået medarbejdernes tidsregistre-

ring, sejlplaner og vagtplaner og har på den baggrund oplyst, at de 9 medarbejdere ikke

har modtaget uberettigede lønudbetalinger i den periode, hvor de har kunnet udbetale løn

til sig selv.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at NaturErhvervstyrelsen ikke har sikret kor-

rekt funktionsadskillelse i tidsregistreringssystemet, særligt da godkendelsen af tidsre-

gistrerede timer automatisk frigav timer til udbetaling.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

112

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

Utilstrækkelig it-sikkerhed i Fødevarestyrelsen

176. Mange af medarbejderne i Fødevarestyrelsen havde lokaladministratorrettigheder på

deres computere og dermed det højeste niveau af rettigheder til og kontrol over deres com-

putere. Styrelsen bør begrænse lokaladministratorrettighederne til få medarbejdere, der

har et specifikt arbejdsbetinget behov. Det mindsker risikoen for, at en hacker kan overta-

ge lokaladministratorens rettigheder og fx kan lukke antivirusfunktionen og installere for-

skellige skadelige programmer på computeren. Styrelsen havde endvidere oprettet mange

konti med udvidede administratorrettigheder, som giver brugerne det højeste niveau af ret-

tigheder i styrelsens it-miljø.

Endvidere stillede Fødevarestyrelsen ikke krav om stærke passwords eller periodiske skift

af passwords, og styrelsens it-medarbejdere kunne anvende deres konti med udvidede ad-

ministratorrettigheder til at søge på internettet. Dermed er der en væsentlig risiko for, at

uvedkommende personer eller hackere kan misbruge medarbejdernes rettigheder og kom-

promittere system-, data- og driftssikkerheden i styrelsen.

Rigsrevisionen vurderer, at it-sikkerheden i Fødevarestyrelsen er utilstrækkelig.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

113

4.19. § 28. TRANSPORTMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Transportministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt,

dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabsregler



at Transportministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og dispo-

neringsreglerne



at Transportministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseen-

der er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter, at ministeriet af-

lægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Transportministeriet og den udførte revision

177. Transportministeriet bestod af 8 virksomheder, da finansloven for 2015 blev vedtaget.

Ministeren var også overordnet ansvarlig for 7 virksomheder uden for statsregnskabet, jf.

tabel 21. Transportministeriet blev dog omdannet til Transport- og Bygningsministeriet ved

kongelig resolution af 28. juni 2015, hvor den nye regering blev etableret. Som følge af res-

sortændringerne blev Bygningsstyrelsen tilført fra det tidligere Klima-, Energi- og Bygnings-

ministerium, og Rådet for Sikker Trafik, som er en virksomhed uden for statsregnskabet,

blev tilført fra det tidligere Justitsministerium.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, er regnskabet opstillet på baggrund af

finanslovens inddeling i de oprindelige 7 virksomheder. Regnskabet for Bygningsstyrelsen

indgår i det tidligere Klima-, Energi- og Bygningsministeriums regnskab for 2015. Det er

Transport- og Bygningsministeriet, der har aflagt Transportministeriets regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

114

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

TABEL 21

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Banedanmark

12.672

Forvaltningen af køb og salg af kørestrøm er forbedret,

jf. pkt. 179.

Tiltag vedrørende konsulentkøb er hensigtsmæssige,

jf. pkt. 180.

Manglende kontrol med arbejdstidsbestemte ydelser,

jf. pkt. 181.

Departementet

Vejdirektoratet

8.877

5.348

Har korrigeret fejl i værdien af infrastrukturaktiverne,

jf. pkt. 182.

Har nu hjemmel til projekttilskud, jf. pkt. 183.

Sagen om omgåelse af stillingskontrollen er løst tilfreds-

stillende, jf. pkt. 184.

Trafikstyrelsen

Havarikommissionen for Civil Luftfart

og Jernbane

Kommissarius ved Statens Ekspropria-

tioner på Øerne

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Kommissarius ved Statens ekspropria-

tioner i Jylland

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

DSB

Metroselskabet I/S

Naviair

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Ring 3 Letbane I/S

Aarhus Letbane I/S

2) 3)

Fjordforbindelsen Frederikssund

2) 4)

1.784

24.114

7.041

2.430

2.129

324

Supplerende oplysning om værdiansættelsen af investe-

ringsejendomme, jf. pkt. 185.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Staten er udtrådt som interessent i Aarhus Letbane I/S pr. 1. april 2015.

Fjordforbindelsen Frederikssund er stiftet den 27. november 2015, og første regnskabsår er 2016.

Note: Transportministeriet havde endvidere indtægter på 45,5 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

115

178. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af infrastrukturaktiver i Vejdirekto-

ratet og revisionen af tilskud på tværs af ministeriet, da områderne er økonomisk væsent-

lige. Vi har endvidere påtegnet regnskaberne for virksomhederne uden for statsregnskabet.

Udvalgte revisionsresultater

Banedanmarks forvaltning af køb og salg af kørestrøm er forbedret

179. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag om mangelfuld forvaltning af Banedanmarks køb

og salg af kørestrøm til operatørerne på elektrificerede jernbaneanlæg i Danmark. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2014, pkt. 62.

Opfølgningen viste, at Banedanmark havde udarbejdet forretningsgange for forvaltningen

af kørestrøm, og at Banedanmark havde implementeret forretningsgangene i organisatio-

nen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Banedanmarks tiltag vedrørende konsulentkøb er hensigtsmæssige

180. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2010 om Banedanmarks køb af konsulent-

ydelser. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 81.

Opfølgningen viste, at Banedanmark havde styrket forvaltningen af køb af konsulentydel-

ser. Banedanmark havde igangsat et nyt samlet kontraktstyringssystem og udarbejdet

en ny konsulentpolitik. Banedanmark arbejder på at opdatere forretningsgangene for kon-

traktstyring i kontraktstyringssystemet og har i alt væsentlighed overholdt den nye kon-

sulentpolitik.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Manglende kontrol med arbejdstidsbestemte ydelser i Banedanmark Produktion

181. Der udbetales væsentlige beløb i arbejdstidsbestemte ydelser, fx natpenge og week-

endgodtgørelse i Banedanmark Produktion, da mange medarbejdere har skiftende arbejds-

tider. I 2015 blev der udbetalt ca. 92 mio. kr.

Rigsrevisionen konstaterede både i 2011 og 2013 et højt fejlniveau i udbetalingerne af

særlige ydelser i Banedanmark Produktion. Disse fejl skyldtes dels systemfejl i tidsregi-

streringssystemet, dels manglende kontrolgrundlag og ineffektive kontroller. Banedan-

mark havde løbende forsøgt at rette op på fejlene, men ved overgangen til en tabletbase-

ret løsning i 2015 kunne Rigsrevisionen konstatere, at der var opstået nye fejl.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

116

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

De fleste af udbetalingerne i 2015 var ikke tilstrækkeligt dokumenterede, og Rigsrevisio-

nen kunne derfor ikke vurdere, om udbetalingerne var korrekte. Vi kunne fx konstatere, at

der var mange uoverensstemmelser mellem den vagtplan, som medarbejderne arbejdede

efter, og den arbejdstid, som medarbejderne registrerede. Vagtplanerne blev løbende æn-

dret, men blev ikke opdateret med ændringerne. Der forelå derfor ikke en opdateret plan,

som den faktisk registrerede arbejdstid kunne kontrolleres op imod. Det manglende kon-

trolgrundlag gjorde det generelt svært at følge transaktionssporet for de enkelte lønbilag.

Sagerne kunne derfor ikke revideres fuldt ud, og det er Rigsrevisionens vurdering, at der

dermed var knyttet betydelig usikkerhed til, om de arbejdstidsbestemte ydelser blev ud-

betalt korrekt.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Banedanmark gennem flere år ikke har sik-

ret et tilstrækkeligt kontrolgrundlag.

Vejdirektoratet har korrigeret fejl i værdien af infrastrukturaktiverne

182. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014, hvor vi bemærkede, at den samlede

værdi af infrastrukturaktiverne var ca. 1,6 mia. kr. for lav i Vejdirektoratets regnskab og i

statsregnskabet. Fejlene skyldtes, at Vejdirektoratet ikke havde aktiveret alle medgåede

udgifter til opførelse af nye anlæg og vedligeholdelse. Sagen er senest omtalt i notat til

Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for

2014, pkt. 64.

Opfølgningen viste, at Vejdirektoratet havde korrigeret fejlene i regnskabet for 2015, så

alle udgifter var indregnet i infrastrukturaktiverne. De endelige samlede korrektioner be-

løb sig til 1,4 mia. kr. og var dermed 0,2 mia. kr. lavere end den foreløbige beregning i 2014.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Vejdirektoratet har nu hjemmel til projekttilskud

183. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om uklar hjemmel og bevillingsanven-

delse i forbindelse med håndtering af projekttilskud i Vejdirektoratet og deltagelse i det

nordiske vejmyndighedssamarbejde NordFoU, der administrerer forskningsmidler i fælles-

nordiske forskningsprojekter. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. ja-

nuar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 83.

Opfølgningen viste, at Vejdirektoratet havde justeret anmærkningsteksten på forslag til

finansloven for 2016. Det har tydeliggjort det bevillingsmæssige grundlag for samarbejds-

aftaler om forskning. Vejdirektoratet havde endvidere udarbejdet en instruks for kontering

af transaktioner mellem Vejdirektoratet og NordFoU, hvilket ligeledes har bidraget til at

skabe større gennemsigtighed om bevillingsanvendelsen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

117

Sagen om omgåelse af stillingskontrollen i Vejdirektoratet er løst tilfredsstillende

184. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012, hvor vi bemærkede, at Vejdirektora-

tet havde ansat flere medarbejdere i lønramme 36 med en løn, der mindst svarede til løn-

ramme 37 og med chefansvar. Rigsrevisionen fandt, at dette indikerede en omgåelse af

stillingskontrollen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014

om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 77.

Opfølgningen viste, at Vejdirektoratet havde taget kritikken til efterretning og ikke læn-

gere havde medarbejdere ansat i lønramme 36 med chefansvar og løn, der mindst svare-

de til lønramme 37.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Supplerende oplysning om værdiansættelsen af Udviklingsselskabet By

Havn I/S’

investeringsejendomme

185. Udviklingsselskabet By & Havn I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en

revisor valgt af Københavns Kommune. Rigsrevisionen og medrevisor afgav revisionspå-

tegning på Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ årsrapport for 2015 uden forbehold, men

med en supplerende oplysning, hvor revisorerne – ligesom ved påtegningerne i de foregå-

ende år – gjorde opmærksom på den betydelige usikkerhed, der var knyttet til værdian-

sættelsen af selskabets investeringsejendomme, og henledte opmærksomheden på regn-

skabets oplysninger herom.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

118

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

4.20. § 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

UDDRAG FRA ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er Rigsrevisionens opfattelse:



at Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område af statsregnskabet i alle væsentlige hen-

seender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regn-

skabsregler



at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevil-

lingerne og disponeringsreglerne



at Klima-, Energi- og Bygningsministeriets forretningsgange og interne kontroller i alle væ-

sentlige henseender er i overensstemmelse med statens regnskabsregler og understøtter,

at ministeriet aflægger et rigtigt regnskab og overholder bevillingerne og disponeringsreg-

lerne.

Supplerende oplysning til forståelsen af regnskabet

Uden at det modificerer vores konklusion, henleder vi opmærksomheden på oplysningerne i

Bygningsstyrelsens årsrapport, hvor ledelsen beskriver den betydelige usikkerhed, der er knyt-

tet til værdiansættelsen af styrelsens ejendomsportefølje.

Den fulde erklæring findes på www.rigsrevisionen.dk.

Overblik over Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og den udførte revision

186. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bestod af 8 virksomheder, da finansloven for

2015 blev vedtaget. Ministeren var også overordnet ansvarlig for en virksomhed uden for

statsregnskabet, jf. tabel 22. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet blev omdannet til Ener-

gi-, Forsynings- og Klimaministeriet ved kongelig resolution af 28. juni 2015, hvor den nye

regering blev etableret. Som følge af ressortændringerne blev Bygningsstyrelsen overflyt-

tet til Transport- og Bygningsministeriet, og Energiklagenævnet blev overflyttet til Miljø-

og Fødevareministeriet. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet blev tilført Geodatastyrel-

sen fra det tidligere Miljøministerium og Teleklagenævnet fra Erhvervs- og Vækstministe-

riet.

Da statsregnskabet skal følge årets bevillingslove, er regnskabet opstillet på baggrund af

finanslovens inddeling i de oprindelige 8 virksomheder. Det er Energi-, Forsynings- og Klima-

ministeriet, der har aflagt Klima-, Energi- og Bygningsministeriets regnskab for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

119

TABEL 22

OVERSIGT OVER MINISTERIET OG VÆSENTLIGE BEMÆRKNINGER FRA REVISIONEN

(Mio. kr.)

Finansiel

væsentlighed

Væsentlige bemærkninger

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Bygningsstyrelsen

6.042

Supplerende oplysning om usikkerheder ved værdi-

ansættelsen af ejendomsporteføljen, jf. pkt. 188.

Har styrket it-sikkerheden, jf. pkt. 189.

Energistyrelsen

Danmarks Meteorologiske Institut

De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland

Sekretariatet for Energitilsynet

2.519

531

431

120

Mange fejl ved løn- og personaleadministrationen,

jf. pkt. 191.

Mangelfuld gebyradministration, jf. pkt. 192.

Departementet

Klimarådet

Energiklagenævnet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Energinet.dk

Usikker regnskabsforvaltning, jf. pkt. 190.

25.906

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

187. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af Bygningsstyrelsen og Energi-

styrelsen, der er de største virksomheder på ministerområdet. Vi har endvidere påtegnet

regnskabet for Energinet.dk.

Udvalgte revisionsresultater

Supplerende oplysning om usikkerheder ved værdiansættelsen af Bygningsstyrelsens

ejendomsportefølje

188. Rigsrevisionen har fulgt op på 2 sager fra henholdsvis 2013 og 2014 om usikkerhed

ved værdiansættelse og vurdering af Bygningsstyrelsens uddannelses- og forskningsejen-

domme, herunder udnyttede byggeretter. Sagerne er senest omtalt i notat til Statsreviso-

rerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 86,

og notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2014, pkt. 66.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

120

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

Bygningsstyrelsen havde i sin årsrapport redegjort for de betydelige usikkerheder, der var

knyttet til værdiansættelsen af styrelsens ejendomsportefølje. Styrelsen havde omtalt de

usikkerheder, der var relateret til Rigsrevisionens tidligere bemærkning, og mere generel-

le usikkerheder, der var forbundet med de anvendte værdiansættelsesprincipper og vurde-

ringsprocesser.

De væsentligste usikkerheder for universitets- og forskningsejendommene vedrørte skøn

og korrektioner til valuarvurderinger på i alt 1,7 mia. kr. Der var endvidere generelt usikker-

hed forbundet med vurderingerne, da sammenligningsgrundlaget med andre lignende ejen-

domme var sparsomt.

Bygningsstyrelsen oplyste i sin årsrapport, at de væsentligste usikkerheder for kontorejen-

domme skyldtes, at ejendommene værdiansættes til markedsværdi på baggrund af en af-

kastbaseret værdiansættelsesmetode baseret på skøn af markedslejen og afkastkrav for

tilsvarende lejemål. Hvis markedslejen reguleres med fx ±10 %, giver det udslag i en værdi-

regulering på 1,2 mia. kr., og hvis det fastsatte afkastkrav er fx 0,5 % for højt, vil det med-

føre en opskrivning af ejendomsporteføljen med 923 mio. kr. Disse usikkerheder er ikke sær-

egne for Bygningsstyrelsen.

Rigsrevisionen bemærker, at værdireguleringer af ejendomsporteføljen ikke påvirker Byg-

ningsstyrelsens resultat, da reguleringer i henhold til SEA-vejledningen føres direkte over

egenkapitalen.

Rigsrevisionen finder, at Bygningsstyrelsens beskrivelser af usikkerhederne er dækkende,

men vurderer dog, at værdiansættelsen er behæftet med betydelig usikkerhed, der er væ-

sentlig for regnskabslæserens forståelse af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets regn-

skab. Vi har derfor valgt at medtage en supplerende oplysning herom i vores erklæring om

ministeriet.

Bygningsstyrelsen har igangsat et arbejde med at justere huslejeordningen, hvor både vær-

diansættelsesprincipper og vurderingsprocesser vil blive adresseret. Styrelsen forventer,

at den nye huslejeordning er implementeret i 2020.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Bygningsstyrelsen har styrket it-sikkerheden

189. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om svage it-kontroller i Bygningssty-

relsen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 89.

Opfølgningen viste, at Bygningsstyrelsen havde rettet op på de svage it-kontroller. Sty-

relsen havde sikret, at medarbejderne i Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Slotte og Kul-

turejendomme ikke længere havde adgang til hinandens sager i ejendomsadministrations-

systemet. Der var etableret funktionsadskillelse i it-systemet og en bedre løbende kon-

trol af brugernes adgangsrettigheder. Endelig havde Bygningsstyrelsen begrænset antal-

let af medarbejdere med rettigheder som lokaladministratorer til nogle få medarbejdere,

som havde et arbejdsbetinget behov.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

121

Usikker regnskabsforvaltning i Energistyrelsen

190. Revisionen viste, at Energistyrelsens forvaltning af tilskud var præget af usikkerhed

på en række områder. Hertil kommer, at regnskabet på flere områder ikke blev aflagt i over-

ensstemmelse med reglerne i budgetvejledningen og i Finansministeriets Økonomisk Ad-

ministrative Vejledning (ØAV).

Rigsrevisionen konstaterede i 2014 og igen i 2015, at Energistyrelsen ikke havde foretaget

regnskabsmæssige afstemninger mellem det tilskudsadministrative system (TAS), de ma-

nuelle systemer og SKS for alle tilskudsordninger, inden regnskabet blev godkendt. Det hav-

de resulteret i, at tidligere års fejl endnu ikke var blevet rettet. Vi konstaterede endvidere,

at Energistyrelsen i forbindelse med ressortændringerne i 2015 havde overført hensættel-

ser til tilsagn på 34,5 mio. kr. til Trafik- og Byggestyrelsen. Overførslen var behæftet med

fejl og usikkerheder og indeholdt ikke de oplysninger, der var nødvendige, for at Trafik- og

Byggestyrelsen fremadrettet kunne administrere tilskudsordningerne. Endvidere havde

Energistyrelsen overført hensættelser til tilsagn for ordninger, hvor der ikke var hjemmel

til at yde tilsagn på finansloven.

Vi konstaterede desuden, at Energistyrelsen ved forvaltningen af tilskudsfinansierede ak-

tiviteter burde have periodiseret indtægter på 4,7 mio. kr., så de optrådte i regnskabet i de

år, styrelsen afholdt udgifterne. Styrelsens bogføringspraksis medførte, at styrelsens re-

sultat for 2015 var 4,7 mio. kr. for lavt. Endvidere var indtægten fejlagtigt bogført på igang-

værende arbejder for fremmed regning og under et forkert projekt. Fejlen medførte, at der

var usikkerhed om, hvorvidt opgørelsen af de igangværende arbejder var retvisende.

Vi konstaterede endelig, at Energistyrelsen ved kontering af driftsudgifter ikke havde sik-

ret en klar adskillelse mellem indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede akti-

viteter, hvilket medførte usikkerhed om, hvorvidt regnskaberne for indtægtsdækket virk-

somhed og tilskudsfinansieret virksomhed var retvisende.

Rigsrevisionen vurderer, at regnskabsforvaltningen for tilskud, tilskudsfinansierede akti-

viteter og indtægtsdækket virksomhed har været præget af usikkerhed, dels ved sikringen

af tilstrækkelige regnskabsmæssige afstemninger af tilskudsordninger og sikring af hjem-

mel for de foretagne dispositioner, dels ved adskillelse, opgørelse og kontering i forbindel-

se med forvaltningen af tilskudsfinansierede aktiviteter og indtægtsdækket virksomhed.

Mange fejl ved løn- og personaleadministrationen i Sekretariatet for Energitilsynet

191. Der var en usædvanlig høj andel af fejl og mangler i løn- og personaleadministrationen

i Sekretariatet for Energitilsynet og et utilstrækkeligt kendskab til bestemmelser i over-

enskomster, love, cirkulærer mv. Revisionen viste, at der var fejl i 26 ud af 30 gennemgåede

sager. Fejlene vedrørte fx forkerte oplysninger i ansættelsesbreve, fejl i anciennitetsbe-

regninger og forkert pension. Flere af de konstaterede fejl gik igen fra sag til sag. Samtidig

var der i flere tilfælde forskellige typer af fejl ved samme ansættelse.

Yderligere var udbetalingerne i 9 ud af 30 sager ikke tilstrækkeligt dokumenterede. Den

manglende dokumentation gjorde det svært at genskabe sagsforløb og følge transaktions-

sporet for de enkelte lønbilag. Disse sager kunne derfor ikke revideres fuldt ud, og det er

Rigsrevisionens vurdering, at der er knyttet betydelig usikkerhed til, om disse lønudbeta-

linger er korrekte.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

122

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

Derudover konstaterede Rigsrevisionen, at udbetaling af løn var godkendt af medarbejdere,

der ifølge regnskabsinstruksen ikke var bemyndigede til at godkende lønudbetalinger.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at løn- og personaleadministrationen ikke i til-

strækkelig grad medvirkede til at sikre korrekte lønudbetalinger. Rigsrevisionen finder, at

Sekretariatet for Energitilsynet skal etablere forretningsgange og interne kontroller, der

eliminerer antallet af fejl og mangler.

Mangelfuld gebyradministration i Sekretariatet for Energitilsynet

SEKRETARIATET FOR

ENERGITILSYNET

Sekretariatet er 100 % finansie-

ret af gebyrer, som opkræves

fra el-, gas- og varmeforsynings-

virksomhederne. Sekretariatet

varetager administrationen af

gebyrordningerne i samarbejde

med Energistyrelsen.

192. Sekretariatet for Energitilsynet havde gebyrindtægter på 49,5 mio. kr. i 2015. Det ak-

kumulerede overskud på gebyrområdet udgjorde 25,6 mio. kr. ultimo 2015. Sekretariatet

havde ikke årligt beregnet og vurderet taksterne og sikret en løbende 4-årig balance i over-

ensstemmelse med budgetvejledningen. De oprindelige takster var beregnet af Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen, inden sekretariatet blev udskilt derfra. Siden da var taksterne

kun blevet pris- og lønreguleret. Dette er dog ikke gjort konsekvent hvert år. På gasområdet

er der første gang beregnet takster for 2016.

Sekretariatet for Energitilsynet havde ikke forretningsgangsbeskrivelser med en opgave-

og ansvarsfordeling og beskrivelser af metode/principper for gebyrberegningerne, herun-

der fordelingsnøgler og opgørelse af omkostninger og indtægter. Rigsrevisionen konstate-

rede, at økonomifunktionen, herunder gebyradministrationen, blev varetaget af én medar-

bejder og derfor var meget personafhængig. Derudover var der ikke tilstrækkelige kontrol-

ler i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Samlet set øger det risikoen for mangelfuld

forvaltning og gør sekretariatets administration sårbar.

Rigsrevisionen finder, at Sekretariatet for Energitilsynets forvaltning af gebyrordningerne

ikke er i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Forsyningsvirksomhederne har

samlet set betalt en overpris på 25,6 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

REVISIONEN AF EU-MIDLER

123

5. Revisionen af EU-midler

193. Dette kapitel handler om revisionen af de EU-midler, som Danmark har modtaget fra

EU eller betalt til EU, og som fremgår af statsregnskabet for 2015. Rigsrevisionen udarbej-

der hvert år en erklæring om de danske EU-midler.

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2015

Rigsrevisionen vurderer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2015 er ud-

arbejdet i overensstemmelse med statens regnskabsregler. Regnskaberne giver et retvi-

sende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for den finansielle stilling ved

regnskabsårets udløb.

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de trans-

aktioner, der ligger til grund for regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2015,

som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige.

EU-ERKLÆRINGEN

Erklæringen er baseret på vores

egne revisioner af EU-midlerne

og på revisioner udført af de in-

terne revisioner i NaturErhverv-

styrelsen og Skatteministeriet.

Endvidere baserer vi EU-erklæ-

ringen på den interne kontrols

arbejde (Det Godkendende Or-

gan m.m.), Den Europæiske Revi-

sionsrets revisionsbesøg i Dan-

mark og Europa-Kommissionens

kontrolbesøg i Danmark.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

124

REVISIONEN AF EU-MIDLER

Statsregnskabets oversigt over EU-indtægter og EU-udgifter i 2015

194. Statsregnskabet for 2015 indeholder en oversigt over de indtægter, som den danske

stat har modtaget fra EU, og de udgifter, som den danske stat har betalt til EU i 2015, jf.

tabel 23.

TABEL 23

OVERSIGT OVER EU-INDTÆGTER OG EU-UDGIFTER I 2015 OG RESULTATERNE AF REVISIONEN

(Mio. kr.)

EU-indtægter:

Landbrugs- og strukturfonde

Den Europæiske Garantifond for

Landbruget

Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne

8.425

6.676

1.137

Mangelfuld kontrol af tilskud til Miljøteknologi, jf. pkt.

195.

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion,

jf. pkt. 196.

Den Europæiske Socialfond

Den Europæiske Regionalfond

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond

Ordninger uden for landbrugs- og

strukturfondene

Forskning og udvikling

Undervisning

Transportinfrastruktur

Øvrige EU-indtægter

EU-indtægter i alt

EU-udgifter:

Skatte- og afgiftsfinansierede bidrag

Bidrag til EU efter det fælles beregnings-

grundlag for BNI

Bidrag til EU efter det fælles beregnings-

grundlag for moms

Bidrag til EU vedrørende told og sukker-

afgifter

Medansvarsafgift, mælk

EU-udgifter i alt

Væsentlige bemærkninger

243

126

142

102

308

8.875

19.779

14.921

2.196

2.483

179

19.779

Danmark kan blive indgangsland for ulovlig import,

jf. pkt. 197.

Revisionen er gennemført i samarbejde med de interne revisioner i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Skatteministeriet.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af statsregnskabet for 2015.

Det fremgår af tabel 23, at den danske stat i 2015 havde indtægter på ca. 8,9 mia. kr. fra

EU og udgifter på ca. 19,8 mia. kr. til EU.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

REVISIONEN AF EU-MIDLER

125

Indtægterne fra landbrugs- og strukturfondene udgør hovedparten af de samlede EU-ind-

tægter og var i alt på ca. 8,4 mia. kr. i 2015. Staten fungerer her som mellemled i finansi-

elle overførsler mellem EU og den endelige støttemodtager. NaturErhvervstyrelsen under

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri varetager udbetalingen fra Den Europæiske

Garantifond for Landbruget, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter-

ne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond. Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstmi-

nisteriet varetager udbetalingen fra Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regio-

nalfond. Ordninger uden for landbrugs- og strukturfondene omfatter tilskud på i alt ca. 142

mio. kr., hvor Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) udbetaler tilskud direkte til

de statslige støttemodtagere. Øvrige EU-indtægter på i alt ca. 308 mio. kr. er overførsler

fra Kommissionen til staten.

EU-udgifterne består af skatte- og afgiftsfinansierede bidrag på ca. 19,8 mia. kr., der dæk-

ker statens bidrag til EU’s egne indtægter, som indgår i EU’s almindelige budget. Danmarks

betalinger til EU er baseret på oplysninger om moms og bruttonationalindkomst fra Dan-

marks Statistik og SKAT.

Det er ikke alle Danmarks EU-indtægter, der fremgår af oversigten i statsregnskabet. Over-

sigten omfatter ikke ca. 2 mia. kr., som Kommissionen betaler direkte til kommuner, regio-

ner, selvejende institutioner, organisationer og private, jf. ”EU-expenditure and revenue”

for Danmark i 2014, der er den seneste opgørelse fra Kommissionen. Rigsrevisionen gør

opmærksom på, at de ca. 2 mia. kr. er et anslået beløb.

Udvalgte revisionsresultater

Mangelfuld kontrol af tilskud til Miljøteknologi

195. Rigsrevisionen har revideret tilskudsordningen Miljøteknologi i samarbejde med den

interne revision i NaturErhvervstyrelsen. Gennemgangen af 30 sager viste 7 eksempler på

uregelmæssigheder, herunder 2 sager, hvor der var mistanke om svig.

Ansøgere under Miljøteknologi skal indsende 2 uafhængige og sammenlignelige tilbud på

den teknologi, de ønsker at investere i, for at leve op til EU’s krav om rimelige priser. De kon-

staterede uregelmæssigheder handlede om, at ansøgerne på forskellig vis ikke levede op

til kravet om dokumentation for rimelige priser.

I den første af de 2 sager, hvor revisionen rejste mistanke om svig, var den samme person

både direktør i den virksomhed, der indhentede tilbud, og direktør i den ene af de virksom-

heder, der afgav konkurrerende tilbud. Denne virksomhed var desuden udbyder af strate-

gisk rådgivning til bestyrelser og dermed ikke reel leverandør af den type teknologi, tilbud-

det handlede om.

I den anden sag var de 2 tilbud identiske, både hvad angår ordlyd, opsætning og diagram-

mer. Firmanavnet på den ene virksomhed, der afgav tilbud, figurerede flere gange i den an-

den virksomheds tilbudsmateriale. NaturErhvervstyrelsen havde i begge sager gennem-

gået tilbuddene og godkendt ansøgningerne uden bemærkninger.

De sidste 5 tilfælde var sager, hvor NaturErhvervstyrelsen havde godkendt ansøgninger

med mere eller mindre åbenlyse tegn på, at der ikke var indsendt 2 uafhængige tilbud. Det

drejede sig bl.a. om et tilfælde, hvor der kun var indsendt ét tilbud, og et tilfælde, hvor et

tilbud blev afvist på grund af manglende uafhængighed, og et nyt med præcis samme pris

herefter blev indsendt og godkendt.

MILJØTEKNOLOGI

Under Miljøteknologi kan land-

mænd søge om tilskud til inve-

steringer i grøn teknologi. Til-

skuddet gives til indkøb af tek-

nologier som fx gylleforsurings-

anlæg, lugerobotter og LED-be-

lysning i væksthuse. Formålet

er at reducere miljø-og klima-

belastningen fra fx svine-og

kvægstalde og gartnerier.

RIMELIGE PRISER

Ifølge forordning nr. 65/2011

skal medlemslandene evaluere

prisernes rimelighed, fx ved brug

af referenceomkostninger eller

sammenligning af forskellige til-

bud.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

126

REVISIONEN AF EU-MIDLER

UNDERKENDELSE

En underkendelse er et krav om

tilbagebetaling af EU-støtte.

Hvis Kommissionen ved et kon-

trolbesøg vurderer, at der er ud-

betalt EU-støtte i strid med reg-

lerne, eller at der er foretaget

utilstrækkelig kontrol, kan Kom-

missionen rejse krav om tilbage-

betaling.

Underkendelsen på Miljøtekno-

logi er en flatrate på 5 %, som

er givet på grund af svagheder

i en hovedkontrol. Underkendel-

sen er beregnet på baggrund af

den udbetalte støtte til Danmark

under ordningen i en 2-årig pe-

riode bagud fra 2014.

Kommissionen gennemførte i juni 2014 en kontrol af Miljøteknologi. Kommissionen konsta-

terede i den forbindelse også svagheder i NaturErhvervstyrelsens kontrol med rimelige pri-

ser. Kommissionen gav på den baggrund Danmark en underkendelse på 15 mio. kr. Kommis-

sionen vurderede bl.a., at NaturErhvervstyrelsen ofte ikke bemærkede uregelmæssigheder

i tilbuddene. I lighed med vores revision fandt Kommissionen fx en sag med 2 tilbud, der

stort set var identiske.

NaturErhvervstyrelsen blev første gang gjort opmærksom på mistanken om svig i de 2 sa-

ger i november 2015. Styrelsen iværksatte dog først en undersøgelse af sagerne 3 måne-

der senere, da Rigsrevisionen henvendte sig til styrelsen for at få afklaret, hvad status var

i sagerne.

NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil styrke fokus på kontrollen af svig gen-

nem videreuddannelse af sagsbehandlerne på ordningen og ved at forbedre de interne vej-

ledninger, der ligger til grund for kontrollen. Styrelsen vil derudover mindske risikoen ved

bl.a. at indføre standardpriser, hvor det er muligt.

Rigsrevisionen vurderer, at NaturErhvervstyrelsens kontrol af ansøgninger til Miljøtekno-

logi ikke har været tilstrækkelig. Styrelsen havde ikke rettet op på de svagheder, der blev

identificeret i forbindelse med Kommissionens kontrolbesøg. Det betyder, at styrelsen fort-

sat har godkendt ansøgninger på trods af uregelmæssigheder i dokumentationen for rime-

lige priser. Derudover finder Rigsrevisionen, at styrelsen tidligere og af egen drift skulle

have rettet henvendelse til Kommissionen om de 2 sager, hvor der var mistanke om svig.

STANDARDPRISER

Medlemslandene har mulighed

for at anvende standardpriser.

Når denne model anvendes, skal

ansøgere om tilskud til fx miljø-

teknologi ikke indsende 2 tilbud,

men modtager tilskud, der på

forhånd er fastsat for de forskel-

lige teknologityper.

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion

196. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2014 om uregelmæssigheder i en række EU-

tilskud til Videncenter for Svineproduktion. Videncenter for Svineproduktion modtog i pe-

rioden 2011-2013 støtte til 13 projekter fra Erhvervsudviklingsordningen under EU’s land-

distriktsprogram. NaturErhvervstyrelsen konstaterede uregelmæssigheder i 12 af de 13

projekter. Styrelsen stoppede i forbindelse med sagen for udbetaling af støtte til Viden-

center for Svineproduktion. Uregelmæssighederne bestod i, at Videncenter for Svinepro-

duktion havde anmodet om støtte til udgifter, som havde været afholdt, efter projekterne

officielt var slut, eller før projekterne officielt var startet, og at centret havde problemer

med at dokumentere, at udgifterne var støtteberettigede. Tilbagebetalingskravet til EU

for de 12 projekter var 18,6 mio. kr. ud af et samlet støttebeløb på 35,9 mio. kr. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2014, pkt. 71.

NaturErhvervstyrelsen fik et revisionsfirma til at gennemgå, om uregelmæssighederne var

begået med forsæt, dvs. om der var tale om svig. Hvis myndighederne har mistanke om

svig, kan en ansøger ifølge EU’s regler blive udelukket fra at søge om støtte fra ordningen

i 2 år.

Revisionsfirmaet fandt, at lovgivning og vejledninger generelt ikke var blevet fulgt, og at

kontrolmiljøet var mangelfuldt, selv om Videncenter for Svineproduktion var en del af en

relativt stor projektdrevet organisation. Revisionsfirmaet identificerede dog ikke tegn på,

at uregelmæssighederne var forsætlige, og heller ikke, at ledelsen havde accepteret risi-

koen herfor.

VIDENCENTER FOR

SVINEPRODUKTION

Videncenter for Svineproduk-

tion er en del af Landbrug &

Fødevarer og arbejder for de

danske svineproducenter in-

den for områder som forsk-

ning, udvikling, rådgivning og

politisk interessevaretagelse.

Videncenter for Svineproduk-

tion og Videncenter for Land-

brug blev pr. 1. januar 2015

lagt sammen til en ny organi-

sation, SEGES.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

REVISIONEN AF EU-MIDLER

127

Det fremgik af revisionsfirmaets notat, at det arbejde, der lå til grund for konklusionerne,

hverken var revision, review eller aftalte arbejdshandlinger. Det fremgik også, at revisions-

firmaet forbeholdt sig retten til at ændre sine konklusioner, hvis der bliver fremlagt yder-

ligere informationer eller dokumentation i sagen.

NaturErhvervstyrelsen afgjorde på baggrund af notatet, ”at der ikke er grundlag for at kon-

statere konkrete, objektive tegn på, at de pågældende uregelmæssigheder, hver for sig el-

ler som helhed, er begået forsætligt”. Styrelsen genoptog herefter udbetalingen af støtte

til projekterne, som nu hører under SEGES.

NaturErhvervstyrelsen har pr. 13 maj 2016 indberettet de 12 sager til Kommissionens anti-

svindelenhed OLAF, fordi der i hver enkelt sag er konstateret uregelmæssigheder for over

10.000 euro.

Rigsrevisionen finder, at NaturErhvervstyrelsen burde have indberettet uregelmæssighe-

derne til Kommissionen, allerede da mistanken om svig opstod første gang.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

GRAD AF SIKKERHED

En revisors opgaver indeholder

forskellige arbejdshandlinger,

som giver forskellig grad af sik-

kerhed for konklusionen.

Ved

revision

giver revisor en kon-

klusion med høj grad af sikker-

hed. Ved

review

er konklusio-

nen fra revisor med begrænset

sikkerhed. Ved

aftalte arbejds-

handlinger

er revisors konklu-

sion uden sikkerhed.

Danmark kan blive indgangsland for ulovlig import

197. Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har revideret SKATs opfølgning på sager om

svig og uregelmæssigheder på toldområdet. Revisionen er gennemført under SIR’s såkald-

te Joint Audit Agreement med Kommissionens generaldirektorat for budget.

Revisionen viste, at der var en række mangler i SKATs opfølgning, som øger risikoen for,

at svigagtige eller ulovlige varer importeres til EU via Danmark. De interne kontroller, der

skulle sikre, at SKAT følger op på underretninger om svig og uregelmæssigheder, har ikke

været effektive.

SKAT modtager løbende underretninger fra Kommissionen og andre medlemslande og fra

EU’s antisvindelenhed OLAF om svig og uregelmæssigheder ved import af varer. Ud fra dis-

se underretninger skal SKAT foretage en risikovurdering af, om der skal oprettes risikopro-

filer i SKATs importsystem. Risikoprofilerne medvirker til, at SKAT udtager varer til kontrol

efter en risikobaseret tilgang, så der bl.a. sker korrekt opkrævning af told. Risikoprofiler-

ne i importsystemet er centrale for SKATs kontrol af varer, der bliver importeret ind i EU

over den danske landegrænse.

Revisionen viste desuden, at de underretninger, som SKAT modtog fra andre medlemslan-

de og Kommissionen, ikke i alle tilfælde førte til, at SKAT oprettede de nødvendige risiko-

profiler i importsystemet. SKAT havde ved udgangen af august 2015 endnu ikke behand-

let 222 af de 227 underretninger. Dermed er der risiko for, at Danmark bliver indgangsland

for ulovlig import, fordi importører kan se Danmark som en let indgang til EU.

SKATs procedurer betød, at der ikke blev oprettet nye risikoprofiler i importsystemet, hvis

der ikke allerede var angivelser i systemet, som matchede kriterierne i underretningerne.

Det medførte, at der ikke blev oprettet risikoprofiler vedrørende fremtidige risici.

OPKRÆVNING AF TOLD

SKAT opkræver på vegne af EU

told af varer, der importeres til

Danmark fra lande uden for EU.

Opkrævningen sker på vegne af

EU. SKAT modtager løbende in-

formationer om svig og uregel-

mæssigheder. Hvis SKAT ikke

følger effektivt op på disse in-

formationer, kan det i sidste en-

de medføre, at den danske stat

selv skal finansiere de tabte

toldindtægter til EU.

RISIKOPROFILER

Hele kontrollen af varer, der bli-

ver importeret ind i Danmark,

er baseret på risikoprofiler i im-

portsystemet. Risikoprofilerne

skal ”fange” og udtage angivel-

ser til kontrol på baggrund af de

specifikke, definerede risici.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

128

REVISIONEN AF EU-MIDLER

Endelig viste revisionen, at SKAT havde tekniske problemer med at oprette risikoprofilerne

i importsystemet. Allerede i september 2014 havde SKAT konstateret udfordringer med

at oprette risikoprofilerne korrekt i importsystemet. Underdirektøren for området i SKAT

blev 3 gange orienteret om udfordringerne, uden at der blev fulgt op på problemet. Opga-

ven med at oprette risikoprofiler var placeret hos en enkelt medarbejder, som ikke var er-

faren med programmering af risikoprofiler.

I en konkret sag har dette medført, at den danske stat kan blive finansiel ansvarlig for et

tab af toldindtægter til EU på ca. 59 mio. kr., fordi en risikoprofil ikke var oprettet korrekt

i importsystemet. Sagen er beskrevet i boks 4.

BOKS 4

MULIG SVIGAGTIG IMPORT AF SOLCELLER

I august 2014 blev SKAT bedt om at oprette en risikoprofil i importsystemet. SKAT havde mod-

taget en underretning fra EU’s antisvindelenhed OLAF med mistanke om forsøg på at omgå told-

reglerne. I Tyskland og Holland havde man fundet indikationer på, at solcellemoduler fra Japan i

virkeligheden var kinesiske. Solceller fra Japan kan importeres til EU med 3 % i told, hvorimod

der skal betales 54 % i told af kinesiske solceller. I Tyskland og Holland var man begyndt at stil-

le krav om sikkerhed, før solcellerne kunne frigives. Man havde derfor en mistanke om, at den

tyske importør ville prøve at omdirigere solcellerne til et andet medlemsland, som ikke stillede

krav om sikkerhed. SKAT oprettede herefter risikoprofilen i importsystemet.

Risikoprofilen var dog ikke oprettet korrekt og fungerede derfor ikke efter hensigten. Der havde

således været 135 importer af angiveligt japanske solceller til en virksomhed i Danmark, uden

at en eneste import var faldet ud til kontrol.

SKATs beregninger har vist, at de 135 importer kan indeholde unddraget told for ca. 59 mio. kr.,

som SKAT potentielt skal betale til EU. SKAT har vurderet, at det næppe er muligt at gøre im-

portøren ansvarlig for gælden, da virksomheden sandsynligvis er oprettet til lejligheden. Som

konsekvens heraf har SKAT vurderet, at der er stor sandsynlighed for, at Kommissionen rejser

et toldkrav mod Danmark på de ca. 59 mio. kr.

SKAT har oplyst, at de efter sagen om de angiveligt japanske solceller gennemgik de øv-

rige profiler, som SKAT havde oprettet. Gennemgangen viste, at 3 ud af 8 risikoprofiler ik-

ke fungerede. SIR har oplyst, at der som følge af manglerne i SKATs opfølgning er opstået

et hul i kontrolsystemet, som over en periode har gjort det muligt at svindle.

SKAT har udarbejdet en række handleplaner for at imødekomme SIR’s anbefalinger. SKAT

vil bl.a. sørge for, at de 222 risikoprofiler bliver oprettet i importsystemet. SKAT vil også

indføre et ”2 par øjne”-princip, når de opretter risikoprofilerne.

SKAT har oplyst, at de har styrket kvalitetssikringen fra april 2016. Kvalitetssikringen om-

fatter alle modtagne underretninger. SKAT har oplyst, at de har fokus på, at alle modtagne

underretninger er oprettet rettidigt og korrekt. Kvalitetssikringen foretages ikke af den

samme medarbejder, som har programmeret risikoprofilen, ligesom programmering af ri-

sikoprofilen foretages af medarbejdere, der har stærke kompetencer i programmering.

Rigsrevisionen bemærker, at det fulde omfang af svig og uregelmæssigheder på toldom-

rådet ikke er kendt. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at SKAT ikke tog hånd

om de konstaterede udfordringer med at oprette risikoprofiler i importsystemet.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

METODISK TILGANG

129

BILAG 1. METODISK TILGANG

Vores revision har fokus på væsentlige og risikofyldte områder

Vi reviderer hovedparten af statens indtægter og udgifter

Rigsrevisionen har revideret statsregnskabets §§ 5-42. Vi har også revideret regnskaberne

for en række virksomheder uden for statsregnskabet. Det er fx virksomheder, som hoved-

sageligt finansieres af statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov. Det er også virksomheder,

der er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx Rådet for Sikker Trafik, uni-

versiteterne og DSB.

Vi efterprøver, om statsydelse til dronningen og årpenge til medlemmerne af det kongelige

hus er opgjort korrekt og udbetalt rettidigt, som led i vores revision af Statsministeriet. Vi

reviderer ikke Folketinget, der revideres af et privat revisionsfirma.

Vi har ikke revideret regnskaberne for aktieselskaber, der er helt eller delvist ejet af sta-

ten. Disse regnskaber revideres af private revisionsfirmaer. Vi har dog adgang til at under-

søge de statslige aktieselskaber, der ikke er børsnoterede. Ved udgangen af 2015 ejede

staten aktier i 17 selskaber, fx Danske Spil A/S og Sund & Bælt Holding A/S.

Vores planlægning, revision og rapportering indgår i en kontinuerlig proces

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, der er baseret

på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder

(ISSAI 100-999).

Beretningen handler om vores revision af regnskabsåret 2015. Revisionen er dog en del af

en kontinuerlig proces. Det betyder, at vi løbende får ny information og nye revisionsre-

sultater, som vi omtaler i beretningen, hvis det er relevant. Revisionen til denne beretning

er afsluttet i august 2016. I beretningen omtaler vi også sager fra tidligere revisioner, som

vi fortsat følger. Vores revisionsproces er afspejlet i figuren nedenfor.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

130

METODISK TILGANG

REVISIONSPROCES

Strategisk analyse

af ministerområdet

Opfølgning

på revisions-

bemærkninger

Dialog med

departementet og

virksomhederne

Rapport om

resultaterne af

revisionen

Revision med fokus

på risiko og

væsentlighed

Strategisk analyse og dialog med departementet og virksomhederne

Vi udarbejder årligt en strategisk analyse af alle ministerier, der beskriver de væsentlige

og risikofyldte områder. Den strategiske analyse giver os grundlag for at vurdere, hvilken

revision der er nødvendig, for at vi kan erklære os om regnskabet. Analysen giver os end-

videre grundlag for at udvælge afgrænsede områder, hvor vi undersøger dispositionernes

lovlighed og forvaltningen.

Vi drøfter vores strategiske analyser med ledelsen i ministerierne. Formålet med dialogen

er at få indsigt i, hvilke områder ledelsen ser som risikofyldte, og hvordan ledelsen forhol-

der sig til risici. Vi lægger stor vægt på dialog med departementer og virksomheder, hvor

synspunkter og erfaringer udveksles. Vi mener, at en gensidig forståelse for hinandens op-

gaver, vilkår og rammer giver det bedste udgangspunkt for en effektiv og effektfuld revi-

sion. Rigsrevisor holder endvidere årlige møder med hver departementschef.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

METODISK TILGANG

131

Revision med fokus på risiko og væsentlighed

Vores revision af ministerierne planlægges, så revisionen har fokus på væsentlige og risiko-

fyldte områder.

Vi anvender systemanalytisk revision som det overordnede revisionsprincip. Systemanaly-

tisk revision har til formål at konstatere, om virksomheden har etableret forretningsgange

og interne kontroller, som kan medvirke til at understøtte et rigtigt regnskab, lovlige dis-

positioner og en hensigtsmæssig forvaltning.

Den systemanalytiske revision suppleres af substansrevision. Ved substansrevision under-

søger vi, om konkrete regnskabsposter, bilag eller sagsakter lever op til lovgivningen og god

forvaltningsskik samt overholder virksomhedens egne forretningsgange og interne kontrol-

ler.

Årsrevisionen omfatter 3 elementer: finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvalt-

ningsrevision.

Den

finansielle revisions

emne er de oplysninger, som virksomhedernes ledelse har givet i

regnskabet. Kriteriet er, at regnskabet skal være

rigtigt,

dvs. at regnskabet i alt væsentlig-

hed skal være udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og statens regnskabs-

regler. Regnskabet skal desuden give brugerne og offentligheden et dækkende og pålide-

ligt billede af, hvad de offentlige midler anvendes til.

Den

juridisk-kritiske revisions

emne er de konkrete dispositioner, som de forvaltningsan-

svarlige har foretaget. Den juridisk-kritiske revision omfatter for det første bevillingskon-

trol, hvor vi sammenholder regnskaberne med bevillingerne. Vi undersøger, om ministeri-

erne har overholdt bevillingerne og disponeringsreglerne. For det andet kan den juridisk-

kritiske revision omfatte legalitetskontrol på udvalgte områder. Det er kontrol af, om mi-

nisteriernes dispositioner er i overensstemmelse med det øvrige (materielle) retsgrundlag.

Herunder kan vi bl.a. vurdere, om forvaltningen er i overensstemmelse med de formål og

intentioner, som fremgår af lovgivningen. For det tredje kan juridisk-kritisk revision om-

fatte systemanalytisk revision på udvalgte områder. Her vurderer vi, om virksomhederne

har forretningsgange og interne kontroller, der sikrer, at dispositionerne er i overensstem-

melse med retsgrundlaget.

Ved

forvaltningsrevisionen

vurderer vi, om de forvaltningsansvarlige har taget skyldige

økonomiske hensyn på udvalgte områder, dvs. om de forvaltningsansvarlige har gjort, hvad

der er muligt og rimeligt for at anvende de offentlige midler sparsommeligt, produktivt og

effektivt.

Rapport om resultaterne af revisionen og opfølgning på revisionsbemærkninger

Når vi har afsluttet revisionen af et område, formidles vores konklusion i en revisionsrap-

port til departementet og de omfattede virksomheder.

Resultaterne fra alle årets revisioner sammenvægtes og danner baggrund for vores erklæ-

ring om hvert ministerium. Vi afgiver en

erklæring uden modifikationer,

hvis vi vurderer,

at regnskabet er rigtigt, bevillingerne er overholdt, og der er de nødvendige forretnings-

gange og interne kontroller.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

132

METODISK TILGANG

Vi afgiver en

erklæring med modifikationer,

hvis revisionen leder frem til fejl og mangler,

der samlet set eller hver for sig er så væsentlige, at vi ikke kan anvende den faste konklu-

sion. Hvis fejlen kan kvantificeres, betragter vi den som væsentlig, når den udgør mere end

5 % af et beregnet væsentlighedsniveau. I nogle tilfælde vil det bero på revisors professio-

nelle vurdering, om der er tale om en væsentlig fejl, fx om den anvendte regnskabspraksis

er rimelig, og om forretningsgange og interne kontroller er tilstrækkelige.

Modifikationen kan bestå af et forbehold, der er en undtagelse fra konklusionen, fx at regn-

skabet er rigtigt, bortset fra virkningen af nogle fejl, vi har konstateret. Forbeholdets om-

fang vil være præciseret i erklæringen. Modifikationen kan også bestå af en afkræftende

konklusion, fx at regnskabet ikke er rigtigt. Endelig kan en modifikation bestå af en mang-

lende konklusion. Denne modifikation anvendes, når revisor ikke har opnået tilstrækkeligt

og egnet revisionsbevis for konklusionen og derfor undlader at give en konklusion.

Vi afgiver en

supplerende oplysning

til erklæringen for at gøre opmærksom på forhold, som

har betydning for læserens forståelse af regnskabet eller revisionen. En supplerende op-

lysning indeholder ikke kritik, som påvirker vores konklusion om regnskabet. Det kan være

forhold, som allerede er oplyst i regnskabet, eller forhold, som har betydning for revisors

ansvar eller erklæring.

Erklæringen kan endvidere indeholde et særligt afsnit med en

udtalelse om forvaltningen.

Vi udarbejder kun en udtalelse, hvis vi har væsentlige og kritiske bemærkninger om for-

hold, der ligger ud over de faste emner i erklæringens konklusionsafsnit. Det vil typisk være

forhold, vi har afdækket i forbindelse med en juridisk-kritisk revision eller en forvaltnings-

revision af et udvalgt område. Vi har ikke en fast konklusion om forvaltningen, fordi revi-

sionens emne og kriterier varierer, alt efter hvad vi vælger at undersøge det enkelte år.

Konklusionen i udtalelsen formuleres derfor fra sag til sag, så vi angiver, hvad vi konkret

har undersøgt, og hvilke resultater vi er nået frem til.

Erklæringen rapporteres til Statsrevisorerne i beretningen om revisionen af statsregnska-

bet. I beretningen omtaler vi også andre sager, som vi finder væsentlige at fremhæve over

for Statsrevisorerne. Endelig omtaler vi væsentlige resultater fra vores revision af virk-

somheder uden for statsregnskabet. De sager omtales, fordi ministeren er overordnet an-

svarlig for virksomhederne, og forvaltningen dermed indgår i vores samlede vurdering af

det enkelte ministerium. Vi fortsætter med at holde Statsrevisorerne orienteret om forlø-

bet i sagerne, indtil Statsrevisorerne og vi vurderer, at sagerne er løst tilfredsstillende.

Bilag 2 indeholder en oversigt over de sager, vi følger.

Resultaterne af revisionen indgår altid i vores planlægning af kommende revisioner, uan-

set om de er omtalt i beretningen. Alle revisionsresultater indgår således i den efterføl-

gende strategiske analyse af ministerområdet. Hvis der blev konstateret store problemer

ved revisionen, påvirker det vores risikovurdering af virksomheden, indtil problemet er

forsvarligt løst.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

METODISK TILGANG

133

Vi samarbejder med interne revisioner og medrevisorer

Vores revision af en række virksomheder er gennemført i samarbejde med interne revisio-

ner eller medrevisorer. Tabellerne for hvert ministerområde i kapitel 4 viser via en note, om

der var intern revision eller en medrevisor i de enkelte virksomheder.

Intern revision bliver etableret efter aftale mellem rigsrevisor og de enkelte ressortmini-

stre. Rigsrevisionen har fortsat ansvaret for revisionen og fører tilsyn med den interne re-

vision. Tilsynet har fokus på, om vi kan basere vores vurdering af virksomhedens regnskab

på den interne revisions arbejde. Rigsrevisionens samlede vurdering af virksomheden ba-

seres både på den interne revisions arbejde, på revisioner, vi har gennemført i samarbejde

med den interne revision, og på revisioner, vi selv har gennemført. Den interne revision kan

udføres af en enhed i virksomheden eller af en statsautoriseret revisor.

Vores revision af en række virksomheder uden for statsregnskabet er gennemført i sam-

arbejde med en medrevisor. Rigsrevisionen og medrevisor har et fælles ansvar for revisio-

nen. Vi koordinerer revisionen med medrevisor, så alle væsentlige områder og emner revi-

deres, samtidig med at dobbeltarbejde undgås. Vi udarbejder en fælles revisionsprotokol

og underskriver en fælles påtegning.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

134

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

BILAG 2. FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERET-

NINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Bilaget viser de sager, som Rigsrevisionen følger fra tidligere beretninger til Statsreviso-

rerne om revisionen af statsregnskabet. Vi følger sagerne, indtil ministerierne og virksom-

hederne har løst problemerne.

Bilaget omfatter 62 sager. Vi vurderer fremdriften i sagerne hvert år. Sagerne bliver dog

kun omtalt i beretningen, hvis vi finder, at der er afgørende nyt i sagen. Vi omtaler således

sagen, hvis vi vurderer:



at problemerne i sagen er løst

at der er væsentligt nyt i sagen, som vi vil orientere Statsrevisorerne om

at der ikke er tilstrækkelig fremdrift i sagen.

Forhold, der skal følges

§6

Departementets tilskuds-

forvaltning

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 83.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 9.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 84.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 24.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 66.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 80.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 10-

11.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 67.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 81.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 12.

Bemærkning

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§6

Opgørelse af regnskabs-

posten ”Kapitalindskud”

i statsregnskabet

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§6

Rammer for Danida Busi-

ness Finance-ordninger

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§6

Manglende efterkalkula-

tion af gebyrer for Uden-

rigsministeriets borger-

serviceydelser

Statens Indkøbsprogram

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§7



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 42-65.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 6.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 66-77.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 7.

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§7

Stillingskontrollen

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

135

Forhold, der skal følges

§7

Økonomiservicecentrets ud-

betaling af tilskud mv. via

den generiske integrations-

snitflade

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 178.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 81.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 94.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 93.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 73.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 184.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 19.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 72.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 86.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 13.

Bemærkning

Sagen behandles af

sætterigsrevisor.

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§7

Administration af tjeneste-

mandspensioner i Statens

Administration

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§7

Utilstrækkelig kontrol med

brugerrettigheder til Navision

Stat i Finansministeriets

Koncern

Beskyttelse af fortrolige

oplysninger i departementet

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§7



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 87.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 14.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 70.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 90.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 16.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 198.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 22.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 103.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 30.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 104.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 31.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§7

Moderniseringsstyrelsen

overholder ikke regler om

indtægtsdækket virksomhed

Svagt kontrolmiljø i Koncern-

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§8

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§8

It-sikkerheden i Sikkerheds-

styrelsen

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

136

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

§9

Skatteministeriets udfor-

(§ 38) dringer på inddrivelses-

området

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2008, pkt. 157-163.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 14.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2009, pkt. 164-167.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 52.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2010, pkt. 93-95.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 13.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2011, pkt. 181.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 26.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 206.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 24.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 109-113.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 34-37.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 110-115.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 24.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 94.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2010, pkt. 101.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 16.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2011, pkt. 182.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 27.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 212.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 30.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 118.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 40.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 101.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 204-205.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 23.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 108.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 33.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 117.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 26.

Bemærkning

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§9

Fortsat uklarhed om anvendt

(§ 38) regnskabspraksis på § 38/

Værdiansættelse af SKATs

tilgodehavender

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§9

Skatteministeriets forvalt-

(§ 38) ning på ejendomsområdet

Følges i regi af beretnin-

gen om den offentlige

ejendomsvurdering.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

137

Forhold, der skal følges

§9

Forbehold for værdiansæt-

(§ 38) telsen af SKATs tilgode-

havender på § 38/Skatte-

ministeriets forvaltning af

tilgodehavender på § 38

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 209.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 28.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 114.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 109.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 23.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 93.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 115-116.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 39.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 106.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 21.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 88-91.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 122.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 44.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 118.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 27.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 103-106.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 103-105.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 20.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 84-87.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 107.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 22.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 102.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 116.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 25.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 97.

Bemærkning

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§9

Svag og mangelfuld regn-

(§ 38) skabsforvaltning vedrørende

§ 38

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§9

It-sikkerhed og adgangs-

styring i flere af SKATs

systemer

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§9

Svag og utilstrækkelig regn-

skabsforvaltning vedrørende

SKATs regnskab på § 9

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§9

Forbehold for rigtigheden af

(§ 38) balancen i regnskabet på

§ 38

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§9

Forbehold for, om SKATs

(§ 38) inddrivelse af de offentlige

restancer er i overensstem-

melse med reglerne

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

138

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

§9

Højt fejlniveau på told-

(§ 38) området/Toldangivelser

og nedlæggelse af MoFia

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler

i Danmark i 2009, pkt. 169-179.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler

i Danmark i 2011, pkt. 140-144.



Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af

EU-midler i Danmark i 2011, pkt. 22-25.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler

i Danmark i 2012, pkt. 88 og pkt. 101-105.



Notat til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i

Danmark i 2012, pkt. 12-16.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 232.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 72.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 233.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 73.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 122.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 28.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2010, pkt. 206.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 36.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 138.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 50.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 114.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2011, pkt. 190.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 30.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 227.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 113.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 222.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 35.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 135.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 49.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 235.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 41.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 118.

Bemærkning

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§9

Svagheder i SKATs forret-

(§ 38) ningsgange vedrørende told

og sukkerafgifter

§ 10

Større akkumuleret overskud

under indtægtsdækket virk-

somhed i Danmarks Statistik

Problemer med indkvarte-

ringssystemet ISYS

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 11

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 11

Kriminalforsorgens vagt-

planlægning

Følges i regi af beretnin-

gen om statens vagt-

planlægning.

§ 11

It-sikkerheden i Rigspolitiets

DNA-register

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 11

It-sikkerheden i Rigspolitiets

Koncern IT

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 12

Sikkerhedsgodkendelse af

væsentlige produktions-

systemer i Forsvarskom-

mandoen

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

139

Forhold, der skal følges

§ 12

Forsvarskommandoens

udgiftsbaserede bevillings-

regnskab

Forsvarskommandoens

sanering af lagre

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 142.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 52.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 144.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 53.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 131.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 31.

Bemærkning

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 12

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 12

Utilstrækkelig kvalitet i

kontrollen af regnskabs-

posterne ”Varelager” og

”Ændring af varelager”

i Forsvarskommandoen

Store afvigelser mellem

budget og forbrug i Forsvars-

kommandoens materiel-

anskaffelser

Manglende risiko- og bered-

skabsstyring af it-anvendel-

sen i Forsvarets Koncern-

fælles Informatiktjeneste

Mangelfuld afstemning af

tilskudsordninger fra det

tidligere Ministerium for

By, Bolig og Landdistrikter

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 12



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 134.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 34.

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 12



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 135.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 35.

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 14



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 140.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 130.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 265.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 51.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 138.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 162.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 57.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 148.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 41.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 139.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 153.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 44.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 16

Departementets styring og

tilsyn med it-sikkerhed

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 16

It-sikkerheden hos National

Sundheds-it (NSI)

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 16

Indtægtsfald som følge af

forsinket kvalitetskontrol

hos Statens Serum Institut

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§ 17

Arbejdstilsynets forvaltning

af tilskud til branchemiljø-

rådene var mangelfuld

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

140

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

§ 17

Arbejdstilsynet rapporterede

ikke retvisende om opfyldel-

se af mål, der er fastsat i

politisk aftale

En medarbejder havde i en

periode fuld råderet over

lønsystemet

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 154.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 45.

Bemærkning

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 19



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 163.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 48.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 147.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, afsnit 3.1.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 6.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2011, pkt. 258-259.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 55.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 191-192.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 70.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 289.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 59.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 189.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 68.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 152.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 188.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 67.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 169.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 51.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 151.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 190.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 69.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 153.



Beretningen om Statsrevisorerne om revisionen af stats-

regnskabet for 2013, pkt. 193.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 71.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 154.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 19

§ 20

Større engangsudbetalinger

i staten

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

De statslige selvejende

institutioners anvendelse

af finansielle sikrings-

instrumenter

Omtale afventer yderli-

gere udvikling i sagen.

§ 20

Finansieringen af likviditets-

underskud i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 20

Opsparing på 1,9 mia. kr. i

departementet

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§ 20

Forretningsgange og interne

kontroller hos ScienceTalen-

ter på Sorø Akademis Skole

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 20

Sydslesvigudvalgets tilskuds-

forvaltning

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

141

Forhold, der skal følges

§ 21

Administration af tilskuds-

sager i Kulturstyrelsen

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 174.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 53.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 157.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 183.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 58.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 187.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 59.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 171.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 230.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 71.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 196.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2010, pkt. 307.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 51.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2011, pkt. 313.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 75.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 337.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 76.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 221.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 81.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 180.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2012, pkt. 338.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 77.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 184.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 224.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 83.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 183.

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 22

Medarbejdere i stifterne

havde fuld råderet over løn-

systemet

Usikkerhed om værdien af

Naturstyrelsens grunde

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 23

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 24

Uregelmæssigheder i Viden-

center for Svineproduktion

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 28

Banedanmarks køb og

anvendelse af konsulent-

ydelser

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 28

Mulig omgåelse af stillings-

kontrollen i Vejdirektoratet

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 28

Hjemmel til håndtering

af projekttilskud i Vej-

direktoratet

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

142

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

§ 28

Trafikstyrelsens forvaltning

af tilskud

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 225.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 84.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 200.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 65.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 196.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 62.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 179.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 199.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 64.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 182.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 231-233.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 86.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 188.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2013, pkt. 235.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 89.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 189.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 205-206.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 66.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2015, pkt. 188.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregn-

skabet for 2014, pkt. 209.



Notat til Statsrevisorerne af 23. december 2015, pkt. 68.

Bemærkning

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

§ 28

Banedanmarks forvaltning af

køb og salg af kørestrøm

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 28

Fejl i værdien af infrastruktur-

aktiverne i Vejdirektoratet

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 29

Værdiansættelse af Byg-

ningsstyrelsens ejendoms-

portefølje – uddannelses-

og forskningsejendomme

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§ 29

It-sikkerheden vedrørende

ejendomsadministrations-

systemet i Bygningsstyrel-

sen

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

§ 29

Værdiansættelse af Byg-

ningsstyrelsens ejendoms-

portefølje - udnyttede bygge-

retter

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

§ 29

Forvaltning af indtægts-

dækket virksomhed i

Danmarks Meteorologiske

Institut

Omtale afventer yder-

ligere udvikling i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

ORDLISTE

143

BILAG 3. ORDLISTE

Bevillingslovene

Det er via bevillingslovene, at Folketinget giver staten lov til at afholde udgifter og opkræve skatter.

Bevillingslovene består af finansloven, der indeholder bevillinger for et finansår, og tillægsbevillings-

loven, der indeholder ændringer af bevillinger efter finanslovens vedtagelse.

Bevillingskontrol er et delelement i vores revision, hvor vi sammenholder regnskaberne med bevillin-

gerne. Formålet med kontrollen er at vurdere, om ministerierne har overholdt bevillingerne og

dispone-

ringsreglerne.

Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo betegnes DAU-saldoen. Saldoen viser forskellen

mellem de samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan stort set betegnes som sta-

tens driftsresultat.

Disponeringsreglerne er rammer for, hvordan ministerierne kan anvende de bevillinger, de har fået på

bevillingslovene.

Reglerne fremgår af Finansministeriets budgetvejledning.

Erklæringen indeholder Rigsrevisionens vurdering af statens eller et ministerområdes regnskab. Vi

afgiver en erklæring uden modifikationer, hvis vi vurderer:



at regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, dvs. udarbejdet i overensstemmelse med be-

villingslovene og statens regnskabsregler



at staten/ministeriet i alle væsentlige henseender har overholdt bevillingerne og disponeringsreg-

lerne



at forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige henseender er i overensstemmelse med

statens regnskabsregler og understøtter, at staten/ministeriet aflægger et rigtigt regnskab og over-

holder bevillingerne og disponeringsreglerne.

Vi afgiver en erklæring med modifikationer, hvis vi vurderer, at der er grundlag for et

forbehold,

afkræftende eller en manglende konklusion.

Erklæringen vil indeholde en

supplerende oplysning,

hvis vi vil gøre læseren opmærksom på forhold,

der ikke påvirker vores konklusion.

Erklæringen kan endvidere bestå af en

udtalelse

om resultaterne af vores juridisk-kritiske revision

eller vores forvaltningsrevision.

Bevillingskontrol

DAU-saldoen

Disponeringsreglerne

Erklæring

Forbehold

Vi tager forbehold for hele eller dele af konklusionen i erklæringen, hvis vi finder væsentlige fejl eller

mangler. Et forbehold er dermed en undtagelse fra erklæringens konklusion om regnskabets rigtig-

hed, bevillingsoverholdelsen samt forretningsgange og interne kontroller.

Hensættelser optages på balancen til dækning af en retslig eller faktisk forpligtelse. Forpligtelsen

skal være resultatet af en begivenhed, der har fundet sted, men hvor man ikke kender udgiften, fx:



en tabsgivende aftale/kontrakt



fratrædelsesordninger eller ordninger, hvor medarbejdere fritstilles



hensættelser til istandsættelse af lejemål, når der i huslejekontrakten er krav herom.

Hensættelser

It-sikkerhed

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgængelighed, for-

trolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod vand- og

brandskade) samt kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

144

ORDLISTE

Primokorrektioner

Primokorrektioner er rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabsprincipper, ressort-

ændringer og overdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i statens aktiver og gæld. Primo-

korrektioner foretages for at neutralisere de teknisk betingede udgifter/indtægter, der ellers ville

opstå. Primokorrektioner registreres direkte på den enkelte statuskonto og har således indflydelse

på statens egenkapital uden udgifts- eller indtægtsvirkning på statens driftsregnskab.

Påtegningen indeholder revisors samlede konklusion vedrørende revisionen af en virksomhed uden

for statsregnskabet. Rigsrevisionen udarbejder en fælles påtegning med de øvrige revisorer, der har

ansvar for revisionen af en virksomhed uden for statsregnskabet.

Påtegningen omhandler følgende 2 elementer:



Er regnskabet retvisende?



Er der etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at de dispositioner, der

er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillinger, love og andre for-

skrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis?

Påtegning

Regnskabsprincipper

Statsregnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de virksomheder, der har én eller flere be-

villinger på finansloven. Virksomhedernes regnskaber – og dermed statsregnskabet – bygger på både

omkostningsbaserede og udgiftsbaserede regnskabstal:

Omkostningsbaserede regnskabsprincipper

har til formål at synliggøre de samlede omkostninger ved

at drive virksomheden i regnskabsperioden. Ud over en resultatopgørelse indeholder regnskabet en

balance, som viser virksomhedens aktiver (værdier, herunder formue og tilgodehavender) og passiver

(gæld). Princippet er, at de samlede omkostninger registreres i regnskabet, uanset hvornår betalingen

falder. Fx afspejles investeringer som et aktiv på balancen og i driften som afskrivninger. Omkost-

ningsbaserede principper er derfor mere velegnede til økonomistyring i virksomhederne end de tra-

ditionelle udgiftsbaserede principper. Der er dog visse områder, som er undtaget de omkostnings-

baserede principper, fordi det ikke giver mening at værdiansætte fx national kulturarv, som ikke skal

sælges.

Udgiftsbaserede regnskabsprincipper

fokuserer på indtægter og udgifter i perioden og har traditio-

nelt været de mest anvendte på det offentlige område både i Danmark og internationalt. Princippet

er enkelt og forholdsvist velegnet til kontrolformål, da det er nemt at opgøre forbruget i forhold til

bevillingen. Begrænsningen er imidlertid, at selv mindre forskydninger i tidspunktet for, hvornår en

betaling falder, kan påvirke periodens resultat signifikant. I Danmark anvendes derfor det såkaldte

retserhvervelsesprincip, hvorved udgifter og indtægter skal bogføres, så snart der kan opgøres et

retsligt eller faktisk krav på beløbet og ikke først, når betalingen gennemføres. Udgiftsbaserede regn-

skaber afspejler imidlertid ikke de samlede omkostninger ved en given aktivitet, fx investeringer. Ud-

giftsbaserede principper er dermed heller ikke så velegnede til økonomistyring. I Danmark er der der-

for indført omkostningsbaserede regnskabsprincipper på flere områder i staten. De områder, hvor der

fortsat aflægges regnskab efter udgiftsbaserede principper, er fx lovbundne bevillinger (overførsels-

indkomster, bloktilskud mv.), Forsvaret, SKAT og infrastruktur.

Regnskabsregler

Statens regnskabsregler handler bl.a. om, hvordan de enkelte indtægter og udgifter skal opføres i

regnskabet, og hvordan aktiver og passiver skal opgøres. Reglerne fremgår af statsregnskabsloven

og de bekendtgørelser og vejledninger finansministeren har udstedt i medfør heraf. Det omfatter be-

kendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen), budgetvejledningen og

en række cirkulærer mv., der er sammenfattet i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vej-

ledning (ØAV).

Supplerende oplysninger bruges til at gøre læseren opmærksom på forhold, der ikke påvirker revisors

konklusion om regnskabet, men som har betydning for læserens forståelse af regnskabet eller revi-

sionen. Det kan være forhold, der allerede er oplyst i regnskabet, eller forhold, som har betydning for

revisors ansvar eller erklæring.

Supplerende oplysning

Statsrevisorerne beretning SB25/2015 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2015

ORDLISTE

145

Udtalelse

En udtalelse er et særligt afsnit i

erklæringen.

Vi udarbejder kun en udtalelse, hvis vi har væsentlige

og kritiske bemærkninger om forhold, der ligger ud over de faste emner i erklæringens konklusions-

afsnit (regnskabets rigtighed, bevillingsoverholdelsen samt forretningsgange og interne kontroller).

Det vil typisk være forhold, vi har afdækket i forbindelse med en juridisk-kritisk revision eller en for-

valtningsrevision af et udvalgt område. Vi har ikke en fast konklusion om forvaltningen, fordi revisio-

nens emne og kriterier varierer, alt efter hvad vi vælger at undersøge det enkelte år. Konklusionen i

udtalelsen formuleres derfor fra sag til sag, så vi angiver, hvad vi konkret har undersøgt, og hvilke

resultater vi er nået frem til.

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:



forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssigt an-

svarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 3



enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1,

nr. 2-4



tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4.

Virksomhed

Årsrevision

En helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regnskabsåret. Årsrevisionen

omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret og afsluttende revision efter regnskabsårets

udløb. Indholdet i årsrevisionen er nærmere beskrevet i bilag 1 om metode.