Finansudvalget 2015-16
SB 23 3
Offentligt
1679161_0001.png
MINISTEREN
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato
J. nr.
17. oktober 2016
2016-1983
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Ministerredegørelse vedrørende Statsrevisorernes beretning nr.
23/2015 om lønforhold i selvstændige offentlige virksomheder
Rigsrevisionen har d. 9. august 2016 afgivet beretning om lønforhold i selv-
stændige offentlige virksomheder (SOV’er).
Jeg vil i det følgende redegøre for de foranstaltninger og overvejelser, som den
har givet Transport- og Bygningsministeriet anledning til.
Ministeriet er omfattet af beretningen på grund af ejerskabet til DSB SOV og
Naviair SOV.
Overordnet er det min opfattelse, at beretningen indeholder mange gode ob-
servationer. Dog er det også min klare opfattelse, at beretningen ville have væ-
ret yderligere styrket, såfremt der også i undersøgelserne var foretaget sam-
menligninger med private virksomheder – og ikke kun med statens lønninger.
Dette ville tillige have været i tråd med
Statens ejerskabspolitik
fra 2015.
Statsrevisorerne anfører i deres bemærkninger, at det er forventningen, at
SOV’erne tilvejebringer pålidelige og troværdige begrundelser for lønniveauet,
der bl.a. ved brug af relevante benchmark fra både den offentlige og private
sektor dokumenterer, at det valgte lønniveau er nødvendigt, og at man ikke er
lønførende.
Jeg er meget enig i, at udarbejdelse af relevante benchmarks er en vigtig og
væsentlig kilde til at sikre sig, at virksomhederne ikke bliver lønførende i for-
hold til sammenlignelige private virksomheder. Både ministeriet og virksom-
hederne vil derfor tage beretningens anbefalinger på dette område til sig.
Jeg vil se til, at ministeriet i højere grad bliver orienteret om virksomhedernes
arbejde med udarbejdelse af relevante benchmarks.
Derudover fremhæver Rigsrevisionen følgende forhold vedrørende DSB og
Naviair:
1.
DSB’s administrerende direktør er aflønnet væsentligt højere end gen-
nemsnitslønnen for statens departementschefer.
Statsrevisorerne beretning SB23/2015 - Bilag 3: Transport- og bygningsministrens redegørelse af 17. oktober 2016
1679161_0002.png
2. DSB og Naviair har ikke for alle de undersøgte medarbejdergrupper,
som ikke kan sammenlignes med staten, udarbejdet benchmarks i de
tilfælde, hvor muligheden for lokal løndannelse er udnyttet.
Hertil bemærker jeg følgende:
Ad 1)
Det fremgår af
Statens ejerskabspolitik
fra 2015, at ”Bestyrelserne
i de
statslige selskaber skal ved fastlæggelsen af direktionens aflønning arbejde ud
fra et overordnet hensyn om at tilbyde en konkurrencedygtig løn med henblik
på at tiltrække kompetente personer til selskabernes direktioner, men samti-
dig sikre at statslige selskaber ikke er lønførende i forhold til sammenlignelige
private selskaber.”
Rigsrevisionen refererer flere gange til denne anbefaling i sin beretning, lige-
som Rigsrevisionen specifikt nævner, at undersøgelsens revisionskriterier tager
afsæt i bl.a.
Statens ejerskabspolitik.
Alligevel vælger Rigsrevisionen alene at
foretage en sammenligning med departementschefers lønninger. Dette begrun-
des med, at flere departementschefer – ligesom administrerende direktører i
selskaberne - også er ansvarlige for komplekse og økonomisk væsentlige virk-
somheder.
Som det fremgår ovenfor, følger det eksplicit af
Statens ejerskabspolitik,
at
bestyrelserne i de statslige selskaber skal kunne tilbyde lønninger, som er kon-
kurrencedygtige, men ikke lønførende, sammenlignet med
private selskaber.
Det er derfor min opfattelse, at det ikke giver mening alene at sammenligne
med niveauet for lønninger til departementschefer. En sammenligning med
lønniveauet i sammenlignelige private selskaber ville have været på sin plads.
Ad 2)
I forhold til DSB fremgår det af beretningen, at DSB, for så vidt angår de
faggrupper, lokomotivpersonale og togpersonale, som DSB ikke har udarbejdet
benchmarks for, i 2016 har påbegyndt et arbejde med at forsøge at finde rele-
vante benchmarks til de pågældende faggrupper.
Dette ændrer dog ikke ved, at DSB, særligt for så vidt angår de nævnte faggrup-
per, har et højt lønniveau, når der sammenlignes med lønniveauet i virksomhe-
der, som på visse områder konkurrerer skarpt med DSB, f.eks. busselskaber.
Som det også er nævnt i beretningen, er Transport- og Bygningsministeriet,
DSB, Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriet derfor i gang med at se på,
hvordan DSB’s personaleressourcer yderligere kan effektiviseres, bl.a. via æn-
dringer i overenskomster og lokalaftaler.
I forhold til Naviair fremgår det af beretningen, at virksomheden ikke har ud-
arbejdet benchmarks for flyvelederassistenter. Naviair har oplyst, at virksom-
heden fremadrettet vil udarbejde benchmarks for denne faggruppe.
Side 2/3
Statsrevisorerne beretning SB23/2015 - Bilag 3: Transport- og bygningsministrens redegørelse af 17. oktober 2016
1679161_0003.png
Udkast til ministerredegørelse har været i høring hos DSB og Naviair. DSB har
ikke haft bemærkninger. Naviair har alene bemærket, at Naviair fremadrettet
også vil udarbejde benchmarks for flyvelederassistenter.
Kopi af dette brev sendes til Rigsrevisionen.
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt