Finansudvalget 2015-16
SB 23 2
Offentligt
1679158_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
17. oktober 2016
Ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 23/2015 om
lønforhold i selvstændige offentlige virksomheder
Statsrevisorerne har anmodet om min redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser som beretning nr. 23/2015 om lønforhold i selvstændige
offentlige virksomheder har givet anledning til.
Erhvervs- og Vækstministeriet har i såvel revisionsprocessen som i hø-
ringsfasen haft en række bemærkninger til Rigsrevisionens beretning, fordi
ministeriet har været uenig med Rigsrevisionen i enten dets konklusioner
eller formuleringer.
For det første
har Erhvervs- og Vækstministeriet gennem hele revisions-
processen har været uenig med Rigsrevisionen i, at det relevante sammen-
ligningsgrundlag i de undersøgte virksomheder udelukkende skal være det
statslige lønniveau. Det fremgår således af anbefalingerne i
Statens ejer-
skabspolitik
fra 2015, at lønniveauet i virksomhederne skal være konkur-
rencedygtigt, men ikke lønførende i forhold til private virksomheder, hvil-
ket Erhvervs- og Vækstministeriet også har indrettet sig efter i sit tilsyn
med virksomhederne. Hermed sikres, at virksomhederne til stadighed kan
rekruttere og fastholde medarbejdere med de rette kompetencer set i for-
hold til den branche, virksomhederne befinder sig i og rekrutterer fra. Rigs-
revisionens beretning viser da også, at når lønniveauerne i f.eks. Finansiel
Stabilitet og Vækstfonden sammenlignes med relevante private bench-
marks, så ligger lønningerne i disse to virksomheder under benchmark.
Jeg er derfor også enig med Statsrevisorerne, når de til Rigsrevisionens be-
retning bemærker, at de selvstændige offentlige virksomheder skal tilveje-
bringe troværdige begrundelser for lønniveauer ved brug af relevant bench-
marking med såvel den offentlige som den private sektor. Det er i overens-
stemmelse med Erhvervs- og Vækstministeriets opfattelse af anbefalin-
gerne i
Statens ejerskabspolitik
og det princip ministeriets tilsyn bl.a. hviler
på.
For det andet,
og i forlængelse af ovenstående, finder jeg det derfor også
misvisende, når Rigsrevisionen i beretningens side 2 skriver, at Erhvervs-
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk
Statsrevisorerne beretning SB23/2015 - Bilag 2: Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 17. oktober 2016
2/4
og Vækstministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at det er relevant at sam-
menligne SOV’ernes lønforhold med statens lønforhold. Hermed kommer
det også til at fremstå som om, at Erhvervs- og Vækstministeriet er uenig
med de øvrige ministerier omfattet af undersøgelsen, hvilket ikke er tilfæl-
det. Tværtimod er Erhvervs- og Vækstministeriet som nævnt enig med de
øvrige ministerier i, at det er statens ejerskabspolitik, som ligger til grund
for løndannelsen i virksomhederne. Og jeg vil i øvrigt bemærke, at Rigsre-
visionen selv indtog samme holdning, da man i 2012 undersøgte Finansiel
Stabilitet A/S,
jf. beretning nr. 12/2011.
For det tredje
har Erhvervs- og Vækstministeriet præciseret og tydeliggjort
over for Rigsrevisionen, at man ikke på nogen meningsfyldt måde kan sam-
menligne Vækstfondens højt specialiserede ingeniøruddannede investe-
ringsmedarbejdere med statslige ingeniørers lønniveauer. Særligt ikke
fordi der tages udgangspunkt i 2015, hvor disse højst specialiserede med-
arbejdere fik udbetalt en bonus optjent over 9 år. Disse investeringsmedar-
bejdere skal retteligt sammenlignes med tilsvarende kompetencer i den fi-
nansielle sektor, hvor de også er rekrutteret fra. Derfor virker det heller ikke
velbegrundet og relevant, når det i den overordnede konklusion på side 3 i
beretningen fremhæves, at investeringsmedarbejderne ligger 424 pct. over
en statslig ingeniør.
Endelig
for det fjerde
finder jeg heller ikke, at den begrænsede lønudvik-
ling, som har fundet sted i DanPilot efter overgangen til SOV, begrunder
omtale i den overordnede konklusion. Lønudviklingen ligger nogle ganske
få procent over den statslige lønudvikling og skyldes dels, at DanPilot er
lykkedes med at tiltrække mere erfarne og kvalificerede medarbejdere til
virksomheden. Og dels har DanPilot efter overgangen til SOV været nødt
til at etablere en række administrative funktioner til styrkelse af virksom-
hedens konkurrenceevne, funktioner som delvist tidligere blev varetaget af
Farvandsvæsenet.
Ud over disse konkrete kommentarer til Rigsrevisionens beretning vil jeg i
øvrigt understrege, at det er virksomhedernes bestyrelser, der fastlægger
lønforholdene i de respektive virksomheder. Erhvervs- og Vækstministe-
riet fører alene tilsyn med, at lønforholdene er i overensstemmende med
statens ejerskabspolitik, gældende lovgivning, vedtægter for virksomhe-
derne mv.
Det er dog min forventning, at virksomhederne alene betaler dén konkur-
rencedygtige løn, der sikrer den nødvendige rekruttering af de påkrævede
kompetencer, hverken mere eller mindre. Jeg er således fuldt opmærksom
på forhold omkring sparsommelighed og risikoen for fremme af lønglid-
ning i virksomhederne.
Statsrevisorerne beretning SB23/2015 - Bilag 2: Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 17. oktober 2016
3/4
Derfor bad jeg også tilbage i juli måned bestyrelsesformændene i Finansiel
Stabilitet, Vækstfonden og DanPilot om en redegørelse for de forhold, som
fremhæves i Rigsrevisionens undersøgelse.
Redegørelserne har forsikret mig om, dels at de pågældende virksomheder
er bevidste om den statslige ejerskabspolitik, og dels at virksomhederne
fortsætter sin benchmarking med relevante sektorer og udviser sparsomme-
lighed i øvrigt. Jeg har anmodet om, at alle virksomheder under Erhvervs-
og Vækstministeriet årligt udarbejder benchmarks for relevante medarbej-
dergrupper, og at disse forelægges for bestyrelserne med henblik på at følge
lønudviklingen.
Herudover kan jeg oplyse, at Erhvervs- og Vækstministeriet ultimo 2015
etablerede en selskabsenhed med særligt ansvar for tilsynet med ministeri-
ets virksomheder. Selskabsenheden har siden etableringen bl.a. arbejdet på
at sikre kvaliteten i virksomhedernes vederlagspolitikker. Politikkerne af-
spejler de retningslinjer, der følger af statens ejerskabspolitik samt de krav,
der følger af lovgivning og vedtægter for virksomhederne.
Erhvervs- og Vækstministeriet har som led i tilsynet med dets virksomhe-
der som minimum bl.a. fastsat følgende i virksomhedernes vederlagspoli-
tikker:
Honorering af direktion.
Medarbejdergrupper med kritiske kompetencer.
Åbenhed omkring samt offentliggørelse af vederlagspolitik for direk-
tionen.
Anvendelse af variable aflønningsformer, herunder omfang.
Definition af benchmarks for medarbejdergrupper, herunder medarbej-
dergrupper, som ikke skal besidde kritiske kompetencer.
Procedure for løbende benchmarking.
Procedure for årlig selvevaluering.
Hvor der er behov for opdatering af eksisterende vederlagspolitikker, ud-
arbejdes disse i regi af bestyrelserne og forelægges Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriet til orientering senest med udgangen af 2016.
Virksomhederne vil årligt foretage
en ”selvevaluering” af politikkens over-
holdelse samt af udviklingen i virksomhedens lønniveau og ansættelsesvil-
kår. Evalueringen bliver sammen med andre relevante oplysninger løbende
drøftet på statusmøder mellem ministeriet og virksomhedernes direktion og
bestyrelse.
Statsrevisorerne beretning SB23/2015 - Bilag 2: Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 17. oktober 2016
1679158_0004.png
4/4
Det er derfor min samlede opfattelse, at Erhvervs- og Vækstministeriet har
skabt en solid ramme for tilsynet med sine virksomheder, som er i overens-
stemmelse med anbefalingerne i statens ejerskabspolitik. Dette sikrer på
samme tid, at lønniveauet i virksomhederne er konkurrencedygtigt, men
ikke lønførende i forhold til både sammenlignelige private og statslige virk-
somheder.
Jeg skal bemærke, at ministeriet har sendt eksemplar af ovenstående til
rigsrevisor på
[email protected].
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen