Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. maj 2023

Finansudvalget 2015-16
SB 21 6
Offentligt

Maj 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

indsatsen over for

anbragte børn

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. maj 2023

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om indsatsen over for anbragte børn

(beretning nr. 21/2015)

4. maj 2023

RN 306/23

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om indsatsen over for anbragte børn,

som blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til

Statsrevisorerne af 14. november 2016 og 24. april 2020.

2. Beretningen viste et stort gab mellem de centrale lovkrav i Anbringelsesreformen

fra 2006 og den kommunale sagsbehandling på anbringelsesområdet. Det betød, at

der for en stor andel af de anbragte børn ikke blev afholdt børnesamtaler eller udar-

bejdet handleplaner og børnefaglige undersøgelser inden anbringelse. Beretningen

viste også, at Social- og Indenrigsministerietikke kunne dokumentere, om de konkre-

te initiativer, som ministeriet havde indført for at styrke sagsbehandlingen i kommu-

nerne, havde den tilsigtede effekt.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Konklusion

Rigsrevisionen finder, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets indsats er blevet styrket,

idet ministeriet nu måler og følger op på den kommunale sagsbehandling gennem Bør-

nesagsbarometret. Børnesagsbarometret er en årlig undersøgelse, der måler, om kom-

munernes sagsbehandling lever op til de centrale lovkrav om børnesamtaler, børnefag-

lige undersøgelser og handleplaner. Målingerne viser imidlertid, at der kun i begrænset

grad er sket en reduktion i gabet mellem lovens centrale krav og den kommunale sags-

behandling.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet stadig

ikke kan dokumentere, om de initiativer, som ministeriet har sat i værk for at under-

støtte sagsbehandlingen i anbringelsessager, styrker sagsbehandlingen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

hvorvidt Social-, Bolig- og Ældreministeriets indsats mindsker gabet mellem lovens

centrale krav og den kommunale sagsbehandling i anbringelsessager

hvorvidt Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan dokumentere, at de initiativer, der

er sat i værk for at understøtte sagsbehandlingen i anbringelsessager, styrker sags-

behandlingen.

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. maj 2023

I. Baggrund

3. Rigsrevisionen afgav i august 2016 en beretning om indsatsen over for anbragte

børn. Beretningen handlede om, hvorvidt det daværende Social- og Indenrigsministe-

rium (herefter Social-, Bolig- og Ældreministeriet) understøttede kommunernes ind-

sats, og hvorvidt formålet med Anbringelsesreformen fra 2006 var blevet indfriet.

Formålet med reformen var bl.a. at tilpasse indsatsen til det enkelte barn, sikre en

mere systematisk og grundig indsats og at kunne dokumentere og måle effekten af

indsatsen over for anbragte børn.

4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det kritisabelt, at Social-,

Bolig- og Ældreministeriet efter 10 års indsats ikke kunne dokumentere, at kommu-

nernes sagsbehandling i forhold til anbringelse af børn var blevet bedre, eller at ind-

satsen havde haft den tilsigtede effekt. Statsrevisorerne fandt, at kommunernes sags-

behandling i mange anbringelsessager ikke overholdt lovens krav om børnesamtaler,

børnefaglige undersøgelser og handleplaner, og at Social-, Bolig- og Ældreministeriet

ikke i tilstrækkelig grad havde understøttet, at kommunerne indfriede Anbringelses-

reformens formål.

5. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Opfølgningspunkt

1. Hvorvidt Social-, Bolig- og Ældreministeriets ind-

sats mindsker gabet mellem lovens centrale krav

og den kommunale sagsbehandling i anbringelses-

sager.

2. Hvorvidt Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan

dokumentere, at de initiativer, der er sat i værk for

at understøtte sagsbehandlingen i anbringelsessa-

ger, styrker sagsbehandlingen.

3. Hvorvidt Social-, Bolig- og Ældreministeriet har

forbedret måling og dokumentation af effekten af

indsatsen over for anbragte børn, og om ministeriet

har udbredt redskaber til kommunerne og de soci-

ale tilbud, der hjælper dem til at kunne måle og do-

kumentere effekten af indsatsen.

4. Hvorvidt Social-, Bolig- og Ældreministeriet har

gennemført en sanering af Ankestyrelsens anbrin-

gelsesstatistik og underretningsstatistik, så ministe-

riet kun beder kommunerne om at indrapportere

data, som er nødvendige, og som bliver anvendt.

Status

Behandles i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 24. april 2020.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 24. april 2020.

6. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. maj 2023

II. Social-, Bolig- og Ældreministeriets initiativer

7. Vi gennemgår i det følgende Social-, Bolig- og Ældreministeriets initiativer i forhold

til de udestående opfølgningspunkter. Dette sker med henblik på at vurdere, om mini-

steriets initiativer adresserer den kritik, der fremgår af Statsrevisorernes bemærknin-

ger og Rigsrevisionens beretning. Gennemgangen er baseret på løbende opfølgning

samt redegørelser og dokumentation fra ministeriet.

Den kommunale sagsbehandling i anbringelsessager

8. Statsrevisorerne kritiserede, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringel-

sessager ikke overholdt lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige

undersøgelser. Statsrevisorerne fandt, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke i til-

strækkelig grad havde understøttet, at kommunerne indfriede Anbringelsesreformens

formål.

9. Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser ved denne opfølgning, at ministeriet pri-

mært følger kommunernes sagsbehandling i anbringelsessager gennem Ankestyrel-

sens Børnesagsbarometer.

10. Vores gennemgang viser, at Ankestyrelsen siden 2020 har gennemført en årlig un-

dersøgelse, der måler lovmedholdeligheden i kommunernes sagsbehandling i sager

om udsatte børn (Børnesagsbarometeret). Udsatte børn er en bredere målgruppe,

hvori anbragte børn indgår. Ankestyrelsens årlige undersøgelse omhandler de centra-

le lovkrav i Anbringelsesreformen om afholdelse af børnesamtaler, udarbejdelse af

børnefaglige undersøgelser samt udarbejdelse og revidering af handleplaner.

Ankestyrelsens gennemgang omfatter en stikprøve på ca. 750 sager årligt, hvor alle

kommuner bliver undersøgt inden for en 3-årig periode. Dermed har alle kommuner-

ne deltaget i undersøgelsen i årene 2020-2022. Siden 2021 har Ankestyrelsen opdelt

resultaterne på henholdsvis sager om anbringelse og sager om forebyggende foran-

staltninger. Da dette notat udelukkende følger op på sagsbehandlingen i anbringelses-

sager, er vores opfølgning baseret på Ankestyrelsens gennemgang af anbringelses-

sager i 2021 og 2022.

Tabel 1 viser størrelsen af lovgabet i de undersøgelser, som blev fremhævet i beretnin-

gen i 2016, sammenholdt med Børnesagsbarometret for årene 2021-2022.

Udsatte børn

Udsatte børn er en målgrup-

pe, der dækker over alle børn

og unge, der modtager en so-

cial indsats efter serviceloven.

Heriblandt indgår både an-

bragte børn og børn, der mod-

tager forebyggende foranstalt-

ninger. Forebyggende foran-

staltninger er bl.a. rådgivning

og vejledning, støtte i eget

hjem, familiebehandling eller

aflastning.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. maj 2023

Tabel 1

Udvikling i lovmedholdeligheden i den kommunale sagsbehandling i perioden 2006-2022

Centrale lovkrav

Børnesamtale

Undersøgelser fremhævet i beretningen i 2016

I 3 undersøgelser fra 2008, 2009 og 2012 blev

der ikke afholdt børnesamtaler i 19-39 % af

anbringelsessagerne.

I 3 undersøgelser fra 2006, 2008 og 2009 blev

der ikke udarbejdet en børnefaglig undersøgelse i

18-35 % af anbringelsessagerne.

I 4 undersøgelser fra 2006, 2008, 2009 og 2012

blev der ikke udarbejdet en handleplan i 8-27 % af

anbringelsessagerne.

I én praksisundersøgelse fra 2019 blev der i 80 %

af anbringelsessagerne ikke taget stilling til, om

handleplanen skulle revideres.

Børnesagsbarometret 2021-2022

Der blev ikke afholdt en børnesamtale inden

afgørelse i 28 % af anbringelsessagerne.

Der blev ikke udarbejdet en børnefaglig under-

søgelse inden afgørelse i 22 % af anbringelses-

sagerne.

Der blev ikke udarbejdet en handleplan i 7 % af

anbringelsessagerne.

Der blev ikke taget stilling til, om handleplanen

skulle revideres, i 50 % af anbringelsessagerne.

Børnefaglig

undersøgelse

Handleplan

Revision af

handleplan

Kilde:

Rigsrevisionens sammenfatning er baseret på beretningen om indsatsen over for anbragte børn fra 2016 og Social-, Bolig- og Ældre-

ministeriets samlede hovedresultater for Børnesagsbarometret i årene 2020-2022.

11. Resultaterne for anbringelsessager fra de årlige undersøgelser i 2021-2022 viser, at

lovgabet for børnesamtaler og børnefaglige undersøgelser ligger i samme leje som i

Rigsrevisionens beretning fra 2016, mens der er sket en forbedring for udarbejdelse

og revidering af handleplaner. I sammenligningen skal der tages højde for, at Ankesty-

relsens undersøgelser, der udgjorde datagrundlaget for beretningen, bygger på et min-

dre, ikke-repræsentativt datagrundlag end Børnesagsbarometret.

12. Ud over gennemførelsen og offentliggørelsen af resultaterne fra Børnesagsbarome-

tret er Ankestyrelsen begyndt at følge op på de årlige resultater fra undersøgelsen. I

2022 begyndte Ankestyrelsen at tilbyde alle de deltagende kommuner et individuelt

virtuelt møde af ca. 2 timers varighed. På mødet viser Ankestyrelsen resultaterne af

de gennemgåede sager og forelægger kommunerne, hvordan de kan arbejde med at

styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på baggrund af resultaterne. Derudover begynd-

te det kommunale og regionale tilsyn i Ankestyrelsen (kaldet tilsynet) i 2023 at følge

udviklingen i Børnesagsbarometret. Fx har tilsynet som opfølgning på Børnesagsbaro-

metret 2022 iværksat en tematiseret indsats i 2023, hvor tilsynet har fokus på, om

kommunerne følger op på manglende overholdelse af lovgivningen om afholdelse af

børnesamtaler og udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser samt fristen herfor.

13. Rigsrevisionen finder, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets indsats for at mindske

gabet mellem Anbringelsesreformens lovkrav og den kommunale sagsbehandling er

blevet styrket, idet ministeriet nu måler og følger op på kommunernes sagsbehandling

gennem Børnesagsbarometret. Målingerne viser imidlertid, at der fortsat er et gab mel-

lem Anbringelsesreformens lovkrav og den kommunale sagsbehandling.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Social-, Bolig- og Ældreministeriets indsats for at mind-

ske gabet mellem lovens centrale krav og den kommunale sagsbehandling i anbringel-

sessager.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. maj 2023

Initiativer til forbedring af sagsbehandlingen i anbringelsessager

14. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet efter

10 års indsats ikke kunne dokumentere, at ministeriets indsats for at styrke den kom-

munale sagsbehandling havde haft den tilsigtede effekt. Fx havde ministeriet indført

en række konkrete initiativer, som skulle understøtte den kommunale sagsbehand-

ling i anbringelsessager. Dog kunne ministeriets egne undersøgelser ikke påvise, om

initiativerne havde styrket den kommunale sagsbehandling og dermed haft den tilsig-

tede effekt.

15. Social-, Bolig- og Ældreministeriet har siden sidste opfølgning i 2020 iværksat

3 nye initiativer. Initiativerne vedrører sikring af kvaliteten i den kommunale sagsbe-

handling ved at styrke det kommunale tilsyn på socialområdet, oprettelse af et råd-

givningsforløb til kommuner med mange udsatte børn og oprettelse af et udgående

indsatsteam med speciale i håndtering af underretninger om børn med ikke-vestlig

baggrund.

De 3 initiativer er for nye til, at det kan vurderes, om de har den ønskede effekt i for-

hold til at sikre lovmedholdeligheden i den kommunale sagsbehandling. Til gengæld

viser vores opfølgning, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke har dokumentation

for, om de nye initiativer benyttes af kommunerne.

16. Ud over de nye initiativer har Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejdet med at

styrke og udbygge 2 af de 6 eksisterende initiativer på området, som blev fremhævet

i Rigsrevisionens beretning. Disse er taskforcen og efteruddannelse til kommunerne.

Ministeriet har fra 2021 afsat varige midler til at styrke taskforcen på området for ud-

satte børn og unge. Derudover har Social- og Boligstyrelsen foretaget en erfarings-

opsamling, der afdækker 9 kommuners erfaringer med taskforcen. Erfaringsopsam-

lingen har bidraget til at ændre konceptet for taskforcen, så den tilpasses kommuner-

nes efterspørgsel. Ministeriet oplyser, at Ankestyrelsen siden 2016 har gennemført

taskforceforløb i 24 kommuner.

Herudover har Social-, Bolig- og Ældreministeriet udbygget de efteruddannelsesmu-

ligheder, som ministeriet tilbyder til kommunerne. Fx udbyder Social- og Boligstyrel-

sen en række efter- og videreuddannelsestilbud, der skal styrke den juridiske kvalitet

og sikre ensretning i den kommunale sagsbehandling. Ét

af kurserne kaldet ”Systema-

tik i sagsbehandlingen” er siden 2018 blevet gennemført i 26 kommuner. Derudover

er Social- og Boligstyrelsen også ansvarlig for et udviklings- og investeringsprogram

på børneområdet, der skal udarbejde udviklingsinitiativer til at understøtte kvaliteten

i sagsbehandlingen på anbringelsesområdet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har ikke dokumenteret, hvor mange af kommuner-

ne der har benyttet initiativerne. Derudover er det for tidligt at vurdere, om initiativer-

ne har haft den tilsigtede effekt, i og med at hver kommune kun har rapporteret data

til Børnesagsbarometret en enkelt gang, siden undersøgelsen begyndte i 2020.

17. Social-, Bolig- og Ældreministeriet gennemfører løbende undersøgelser, der skal

følge udviklingen i den kommunale sagsbehandling og indsamle viden om udsatte

børn og unge. Undersøgelserne forholder sig dog ikke direkte til effekten af ministe-

riets initiativer til at styrke den kommunale sagsbehandling.

Taskforcen

Den permanente taskforce

understøtter kommunerne i

at styrke kvaliteten i sagsbe-

handlingen, bl.a. ved at tilbyde

længerevarende analyse- og

udviklingsforløb i kommuner-

ne efter ansøgning. Taskfor-

cen består af medarbejdere

fra Ankestyrelsen og Social-

og Boligstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 6: Rigsrevisionens fortsatte notat af 4. maj 2023

18. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet

ikke kan dokumentere, om de nye og de eksisterende initiativer, som ministeriet har

sat i værk for at understøtte sagsbehandlingen i anbringelsessager, styrker sagsbe-

handlingen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Social-, Bolig- og Ældreministeriets arbejde med at do-

kumentere, at de initiativer, der er sat i værk for at understøtte sagsbehandlingen i an-

bringelsessager, styrker sagsbehandlingen.

Birgitte Hansen