Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Finansudvalget 2015-16
SB 21 4
Offentligt

Maj 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

indsatsen over for

anbragte børn

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om indsatsen over for anbragte børn

(beretning nr. 21/2015)

24. april 2020

RN 305/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om indsatsen over for anbragte børn,

som blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til

Statsrevisorerne af 14. november 2016.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Social- og Indenrigsministeriet har arbejdet med at forbedre måling og dokumentation

af effekten af indsatsen over for anbragte børn. Ministeriet har udbredt redskaber til

kommunerne og de sociale tilbud, der hjælper dem til at kunne måle og dokumentere

effekten af indsatsen. Ministeriet har også gennemført en sanering af Ankestyrelsens

anbringelsesstatistik og underretningsstatistik, så ministeriet kun beder kommunerne

om at indrapportere data, som er nødvendige, og som bliver brugt. Rigsrevisionen fin-

der arbejdet tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Social- og Indenrigsministeriet har udstedt en databekendtgørelse, der samler alle

krav til kommunernes dataindberetning, og udviklet standardiserede procedurer

for Danmarks Statistiks arbejde i forbindelse med indsamling, kvalitetssikring og of-

fentliggørelse af statistikkerne på anbringelsesområdet.

Social- og Indenrigsministeriet har udviklet redskaber, der kan hjælpe kommuner-

ne og de sociale tilbud med at måle og dokumentere effekten af indsatsen over for

anbragte børn. VIVE har på vegne af ministeriet gennemført en effektundersøgelse

på anbringelsesområdet og er i gang med flere.

Social- og Indenrigsministeriet har gennemgået og saneret ca. 50 % af indberetnin-

gerne til anbringelsesstatistikken og underretningsstatistikken.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

•

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Rigsrevisionen finder, at Social- og Indenrigsministeriets indsats for at mindske gabet

mellem lovens centrale krav og den kommunale sagsbehandling i anbringelsessager

har været kritisabel. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet siden 2006 har haft

viden om, at en betydelig andel af anbringelsessagerne ikke levede op til lovens centra-

le krav til sagsbehandlingen, men at ministeriet siden beretningen i 2016 ikke har gene-

reret fyldestgørende viden om udviklingen i lovmedholdeligheden i sager om anbragte

børn. Ministeriet har siden afgivelsen af beretningen kun fået gennemført én egentlig

undersøgelse af lovmedholdelighed i anbringelsessager, og den ser kun på brugen af

handleplaner og opfølgning herpå. Ministeriet har ikke undersøgt, om kommunernes

sagsbehandling lever op til kravene om at udarbejde børnefaglige undersøgelser og

gennemføre børnesamtaler i sager om anbringelse af børn, selv om Rigsrevisionen på-

pegede i beretningen, at der også på disse områder var et stort gab mellem lovgivning

og praksis. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet ultimo 2019 har iværksat

Børnesagsbarometeret, som på sigt skal undersøge den kommunale sagsbehandling i

sager om udsatte børn og unge. Rigsrevisionen anbefaler, at ministeriet opdeler Børne-

sagsbarometerets resultater på forskellige grupper af udsatte børn og unge, herunder

på gruppen af anbragte børn, så ministeriet har mulighed for at følge op på, om flere

anbringelsessager lever op til lovens centrale krav.

Social- og Indenrigsministeriet har siden afgivelsen af beretningen i 2016 iværksat ét

nyt initiativ, som skal styrke den kommunale sagsbehandling, og arbejdet videre med

4 tidligere initiativer. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at ministeriet ikke

kan dokumentere, at de initiativer, ministeriet har sat i værk for at understøtte sagsbe-

handlingen i anbringelsessager, styrker sagsbehandlingen, eller om der i modsat fald

er behov for yderligere tiltag.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

hvorvidt Social- og Indenrigsministeriets indsats mindsker gabet mellem lovens

centrale krav og den kommunale sagsbehandling i anbringelsessager

hvorvidt Social- og Indenrigsministeriet kan dokumentere, at de initiativer, der er

sat i værk for at understøtte sagsbehandlingen i anbringelsessager, styrker sagsbe-

handlingen.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2016 en beretning om indsatsen over for anbragte

børn. Beretningen handlede om, hvorvidt Social- og Indenrigsministeriet havde under-

støttet kommunernes indsats over for anbragte børn, så formålet med Anbringelses-

reformen fra 2006 blev indfriet. Formålet med reformen var bl.a. at styrke en mere sy-

stematisk og grundig indsats over for det enkelte barn. Desuden var det en central in-

tention i reformen i højere grad at dokumentere og måle effekten af indsatsen over for

det enkelte barn.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det kritisabelt, at Social-

og Indenrigsministeriet efter 10 års indsats ikke kunne dokumentere, at kommuner-

nes sagsbehandling i forhold til anbringelse af børn var blevet bedre, eller at indsat-

sen havde haft den tilsigtede effekt. Statsrevisorerne fandt, at Social- og Indenrigs-

ministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde understøttet, at kommunerne indfriede An-

bringelsesreformens formål. Statsrevisorerne kritiserede, at kommunernes sagsbe-

handling i mange anbringelsessager ikke overholdt lovens krav om børnesamtaler,

handleplaner og børnefaglige undersøgelser.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Hvorvidt Social- og Indenrigsministeriets indsats

mindsker gabet mellem lovens centrale krav og den

kommunale sagsbehandling i anbringelsessager.

2. Hvorvidt Social- og Indenrigsministeriet kan do-

kumentere, at de initiativer, der er sat i værk for at

understøtte sagsbehandlingen i anbringelsessager,

styrker sagsbehandlingen.

3. Hvorvidt Social- og Indenrigsministeriet har for-

bedret måling og dokumentation af effekten af ind-

satsen over for anbragte børn, og om ministeriet har

udbredt redskaber til kommunerne og de sociale til-

bud, der hjælper dem til at kunne måle og dokumen-

tere effekten af indsatsen.

4. Hvorvidt Social- og Indenrigsministeriet har gen-

nemført en sanering af Ankestyrelsens anbringel-

sesstatistik og underretningsstatistik, så ministeriet

kun beder kommunerne om at indrapportere data,

som er nødvendige, og som bliver anvendt.

Status

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på ovenstående punkter.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II. Social- og Indenrigsministeriets initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende Social- og Indenrigsministeriets initiativer i forhold til

de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på løbende opfølgning

samt redegørelser og dokumentation fra ministeriet. Rigsrevisionens opfølgning har

afventet Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes brug af handleplaner,

som er blevet udskudt flere gange.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Den kommunale sagsbehandling i anbringelsessager

7. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Social- og Indenrigsministeriet efter 10 års

indsats ikke kunne dokumentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til an-

bringelse af børn var blevet bedre, eller at indsatsen havde haft den tilsigtede effekt.

Statsrevisorerne kritiserede, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringelses-

sager ikke overholdt lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige un-

dersøgelser.

Taskforcen

Taskforcen tilbyder bl.a. læn-

gerevarende analyse- og ud-

viklingsforløb i kommunerne

efter ansøgning. Taskforcen

består af medarbejdere fra

Ankestyrelsen og Socialsty-

relsen.

8. Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet primært følger kommuner-

nes sagsbehandling i anbringelsessager gennem Ankestyrelsens praksis- og velfærds-

undersøgelser, anbringelsesstatistikken og underretningsstatistikken, SFI’s trivselsun-

dersøgelse blandt anbragte børn og unge, tilbagemeldinger fra taskforcen og Social-

styrelsens kommunerettede aktiviteter.

9. Vores gennemgang viser, at Ankestyrelsen har gennemført én praksisundersøgelse,

der omhandler lovmedholdelighed i anbringelsessager, siden beretningen blev afgivet

i marts 2016. Undersøgelsen er offentliggjort i oktober 2019 og er afgrænset til en un-

dersøgelse af kommunernes brug af handleplaner. Undersøgelsen omhandler ikke de

andre centrale krav i lovgivningen om at udarbejde børnefaglige undersøgelser eller

gennemføre børnesamtaler. Ud over Ankestyrelsens undersøgelse af handleplaner er

der ikke siden beretningen gennemført praksis- eller velfærdsundersøgelser, der un-

dersøger kommunernes lovmedholdelighed i sagsbehandlingen i anbringelsessager.

SFI’s trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge undersøger ikke, om den

kommunale sagsbehandling lever op til lovens centrale krav.

10. Ankestyrelsens praksisundersøgelse af kommunernes brug af handleplaner viser,

at kommunerne har udarbejdet en handleplan i 91 % af sagerne, hvilket er en frem-

gang i forhold til den seneste undersøgelse fra 2012, der viste, at der blev udarbejdet

handleplaner i 82

af sagerne. Til gengæld udarbejdes over halvdelen af handlepla-

nerne først efter, at der er truffet afgørelse om anbringelse. I ca. 20 % af sagerne, hvor

der er udarbejdet en handleplan, bliver der ikke taget stilling til, om handleplanen skal

revideres, og hvis der gør, sker det i mere end halvdelen af de tilfælde uden et person-

ligt tilsynsbesøg hos barnet. Mange kommunale handleplaner lever dermed ikke op til

lovens krav til indholdet af handleplaner til børn, der anbringes.

11. Social- og Indenrigsministeriet har sammen med Ankestyrelsen iværksat Børne-

sagsbarometeret, der årligt skal undersøge den kommunale sagsbehandling i sager

om udsatte børn og unge. Udsatte børn og unge er en bredere målgruppe, hvori an-

bragte børn indgår med de børn, hvor det har været nødvendigt at anbringe barnet.

Ministeriet har oplyst, at det er ministeriets vurdering, at udfordringerne med sagsbe-

handlingen på området for udsatte børn og unge ikke kun er afgrænset til anbringel-

sessager. Det er ministeriets klare indtryk, at det er de samme fejl i sagsbehandlin-

gen, der også ses i andre typer af sager på området. På sigt skal undersøgelsen om-

fatte en stikprøve på ca. 750 sager om udsatte børn og unge årligt, og alle 98 kommu-

ner vil blive undersøgt inden for en 3-årig periode.

Ankestyrelsen offentliggjorde i november 2019 en pilotudgave af Børnesagsbarome-

teret. Pilotbarometeret er baseret på en ikke-repræsentativ stikprøve af 228 sager

om både familiebehandling og anbringelser fra 12 kommuner.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

12. Resultaterne fra pilotbarometeret indikerer, at det ikke kun er den kommunale

sagsbehandling i anbringelsessager, der ikke lever op til lovens krav, som beretnin-

gen fra 2016 og Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra 2019 viser, men også sags-

behandlingen af sager om udsatte børn og unge generelt.

13. Da pilotbarometeret undersøger en bredere gruppe af sager og ikke kun sagsbe-

handlingen i anbringelsesager, er det ikke muligt at følge med i, om sagsbehandlingen

i anbringelsessager lever op til lovens krav om at udarbejde handleplaner, gennem-

føre børnesamtaler, udarbejde børnefaglige undersøgelser og følge op på indsatsen

over for det enkelte barn.

Pilotbarometeret undersøger kun, om udvalgte regler for handleplaner er overholdt,

og ikke, om handleplanerne fx udarbejdes, før der træffes afgørelse, sådan som loven

foreskriver. Pilotbarometeret undersøger også, om kommunerne har udarbejdet bør-

nefaglige undersøgelser, gennemført børnesamtaler og fulgt op på indsatserne.

14. Social- og Indenrigsministeriet har videre oplyst, at overvejelser om en styrkelse

af retssikkerheden for udsatte børn og unge vil indgå i regeringens kommende udspil

på anbringelsesområdet.

15. Rigsrevisionen finder, at Social- og Indenrigsministeriets indsats for at mindske ga-

bet mellem lovens centrale krav og den kommunale sagsbehandling i anbringelsessa-

ger har været kritisabel. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministeriet siden 2006 har

haft viden om, at en betydelig andel af anbringelsessagerne ikke levede op til lovens

centrale krav til sagsbehandlingen, men at ministeriet siden beretningen i 2016 ikke

har genereret fyldestgørende viden om udviklingen i lovmedholdeligheden i sager om

anbragte børn. Ministeriet har siden afgivelsen af beretningen kun gennemført én

egentlig undersøgelse af lovmedholdelighed i anbringelsessager, og den ser kun på

brugen af handleplaner og opfølgning herpå. Ministeriet har ikke undersøgt, om kom-

munernes sagsbehandling lever op til kravene om at udarbejde børnefaglige under-

søgelser og gennemføre børnesamtaler i sager om anbringelse af børn, selv om Rigs-

revisionen påpegede i beretningen, at der også på disse områder var et stort gab mel-

lem lovgivning og praksis. Rigsrevisionen finder det positivt, at ministeriet ultimo 2019

har iværksat Børnesagsbarometeret, som på sigt skal undersøge den kommunale

sagsbehandling i sager om udsatte børn og unge. Rigsrevisionen anbefaler, at ministe-

riet opdeler Børnesagsbarometerets resultater på forskellige grupper af udsatte børn

og unge, herunder anbragte børn, så ministeriet har mulighed for at følge op på, om

flere anbringelsessager lever op til lovens centrale krav.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Social- og Indenrigsministeriets indsats for at mindske

gabet mellem lovens centrale krav og den kommunale sagsbehandling i anbringelses-

sager.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Initiativer til understøttelse af sagsbehandling i anbringelsessager

16. Statsrevisorerne kritiserede, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringel-

sessager ikke overholdt lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige

undersøgelser. Statsrevisorerne fandt, at Social- og Indenrigsministeriet ikke i tilstræk-

kelig grad havde understøttet, at kommunerne indfriede Anbringelsesreformens for-

mål.

Det fremgik også af beretningen, at Rigsrevisionen vurderede, at der var behov for en

forstærket indsats for at sikre, at sagsbehandlingen lever op til kravene for at indfri

Anbringelsesreformens formål.

17. Social- og Indenrigsministeriet oplyste i forbindelse med beretningen, at ministe-

riet havde iværksat flere initiativer, der skulle styrke den kommunale sagsbehandling

i anbringelsessager. Ministeriet har løbende tilpasset 4 initiativer for at imødekomme

de aktuelle udfordringer i kommunerne. Initiativerne fremgår af boks 1.

Boks 1

Initiativer til forbedring af den kommunale sagsbehandling i

anbringelsessager

Ledernetværk

Ledernetværket er et netværk for kommunale ledere, der skal styrke kvaliteten af kom-

munernes sagsbehandling og indsats på børneområdet, så flere børn og familier får den

støtte og hjælp, de har behov for. Initiativet er etableret i 2010.

Taskforce

Taskforcen har til hensigt at understøtte kommunerne i at styrke kvaliteten af deres

sagsbehandling. Taskforcen gennemfører kortere kursusforløb eller længerevarende

analyse- og udviklingsforløb for ledere og sagsbehandlere i udvalgte kommuner, som

selv ansøger om et taskforceforløb. Initiativet er etableret i 2012. Der er afsluttet 5 task-

forceforløb i 2018-2019.

Integrated Children’s System (ICS)

ICS er en socialfaglig metode, som skal forbedre kvaliteten i de forskellige faser i sags-

behandlingen, både ved henvendelse og ved underretning, ved børnefaglige undersøgel-

ser, og når en eventuel indsats skal planlægges og iværksættes. Social- og Indenrigsmi-

nisteriet har siden beretningen udarbejdet

ICS-håndbogen

De aldersopdelte fokus-

områder,

som er en række vidensbaserede hjælpespørgsmål til at beskrive barnets og

familiens udvikling. ICS-metoden bruges i 90 kommuner, og håndbogen er trykt i 10.000

eksemplarer. Metoden er blevet integreret i anvendelsen af den fællesoffentlige it-løs-

ning DUBU, der bruges i 75 kommuner. Initiativet er etableret i 2004.

Efteruddannelse

Støtte til efteruddannelse har til hensigt at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen og ind-

satsen på børneområdet og dermed skabe bedre effekt for børnene og deres familier.

Desuden skal indsatsen bidrage til at sikre, at loven overholdes på området. Social- og

Indenrigsministeriet har arbejdet videre med at tilpasse efteruddannelsesmuligheder i

form af Børnekataloget, der består af en række kurser, som kommuner kan rekvirere til

efter- og videreuddannelse af medarbejdere, der arbejder på børne- og ungeområdet,

samt en diplomuddannelse på området for udsatte børn og unge. Der gennemføres nye

uddannelsestilbud i perioden 2019-2022. Initiativet er etableret i 2007.

Kilde:

Social- og Indenrigsministeriet.

DUBU

DUBU er en fællesoffentlig it-

løsning til sagsbehandling på

børneområdet, som bygger på

systematikken i ICS. Formålet

med DUBU er bl.a. en mere

systematisk sagsbehandling,

lettelse af den administrative

byrde for sagsbehandlerne

samt bedre ledelsesinforma-

tion til planlægning og styring

af indsatsen.

Social- og Indenrigsministeriet har ikke dokumenteret, at de 4 ovenstående initiativer

understøtter, at den kommunale sagsbehandling i anbringelsesager styrkes.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

18. Vores gennemgang viser, at Social- og Indenrigsministeriet siden beretningen har

iværksat ét nyt initiativ, der skal styrke den kommunale sagsbehandling. Initiativet er

et nyt, revideret koncept for Ankestyrelsens læringsforløb i kommunerne, der skal

understøtte viden om bedre kvalitet og lovmedholdelighed i sagsbehandlingen. Læ-

ringsforløbet hos Ankestyrelsen tager udgangspunkt i læring gennem evalueringer af

konkrete sager. Ankestyrelsens læringsteams gennemførte 31 forløb i perioden 2017-

2019. Ministeriet har ikke dokumenteret, om initiativet understøtter, at den kommu-

nale sagsbehandling i anbringelsesager er lovmedholdelig.

19. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet ikke

har dokumenteret, at de initiativer, ministeriet har sat i værk for at understøtte sags-

behandlingen i anbringelsessager, styrker sagsbehandlingen, eller om der i modsat

fald er behov for yderligere tiltag. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets arbejde

med at styrke sagsbehandlingen i anbringelsessager.

Måling og dokumentation af effekten af indsatsen over for anbragte

børn

20. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Social- og Indenrigsministeriet efter

10 års indsats ikke kunne dokumentere, at indsatsen havde haft den tilsigtede effekt.

Statsrevisorerne bemærkede, at ministeriet kun havde stillet få redskaber til rådig-

hed for kommuner og sociale tilbud, der kan hjælpe med at måle og dokumentere ef-

fekten af indsatsen over for anbragte børn. Dermed er der risiko for, at kvantitet og

økonomi – og ikke kvalitet og effekt – bliver bestemmende for, hvordan kommuner-

ne anbringer udsatte børn.

21. Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet har iværksat flere initiati-

ver for at styrke grundlaget for at måle og dokumentere effekten af indsatsen over

for anbragte børn.

For det første har ministeriet udarbejdet en databekendtgørelse, som trådte i kraft

den 1. januar 2018. Databekendtgørelsen samler alle regler og krav til dataindberet-

ninger på socialområdet ét sted. Den indeholder sanktionsmuligheder, hvis ministe-

riet gentagne gange oplever, at kommuner ikke lever op til de gældende krav i data-

bekendtgørelsen. Dette skal styrke registreringspraksissen ude i kommunerne og

dermed sikre et bedre grundlag for at måle og dokumentere effekt.

For det andet har ministeriet etableret standardiserede og faste procedurer for Dan-

marks Statistiks arbejde i forbindelse med indsamling, kvalitetssikring og offentliggø-

relse af statistikkerne på socialområdet.

For det tredje har ministeriet etableret et samarbejde med kommuner og systemle-

verandører for at løse de tekniske udfordringer, som kommunerne oplever i forbindel-

se med indberetning af oplysninger om anbringelser til Danmarks Statistik, og etable-

ret et datasamarbejde med KL om bedre data på socialområdet. Samarbejdet skal fx

kortlægge årsagerne datakvalitetsudfordringer og uens forretningsgange og valide-

ringspraksisser.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Mentaliseringsevne

Mentalisering er at forstå egen

og andres adfærd ud fra men-

tale tilstande. Mentale tilstan-

de er bl.a. følelser, tanker, be-

hov, mål og grunde.

22. Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at VIVE har gennemført en effektunder-

søgelse på vegne af ministeriet. Det drejer sig om en analyse af, om visse former for

støtte til plejeforældre og børn anbragt i plejefamilier har effekt på børnenes trivsel.

VIVE er også i gang med at gennemføre 2 evalueringer af programmer, der skal styr-

ke døgnanbragte unges mentaliseringsevne. Ministeriet har derudover bedt VIVE om

at undersøge effekten af forskellige anbringelsestyper (anbringelse i plejefamilie eller

på døgninstitution) på anbragtes børns trivsel, skoleresultater og videre uddannelse.

23. Endelig viser vores gennemgang, at Social- og Indenrigsministeriet har udviklet

redskaber, der kan hjælpe kommuner og sociale tilbud med at kunne måle og doku-

mentere effekten af indsatsen over for anbragte børn. Ministeriet har bl.a. udarbejdet

en strategi for udvikling af sociale indsatser med en tilhørende drejebog for national

udvikling af sociale indsatser, som ministeriet har udgivet i 2017. Strategien skal ska-

be øget brug af fælles, validerede redskaber til måling af effekten af den enkelte ind-

sats. Det vil øge mulighederne for at sammenligne effekter på tværs af indsatser. Dre-

jebogen indeholder en nettoliste og en bruttoliste over validerede redskaber til måling

af outcome for borgere. Nettolisten

skal

bruges, og bruttolisten

kan

bruges, hvor det

er relevant.

Derudover har Social- og Indenrigsministeriet udgivet en dataguide i 2018. Dataguiden

understøtter, at dem, der arbejder med sociale indsatser, kan designe deres projekter

sådan, at de kan indsamle brugbare data til at gennemføre effektevalueringer. Data-

guiden har været anvendt i Socialstyrelsens projekter siden primo 2018. Ministeriet

har i 2019 også udarbejdet retningslinjer for outcomemålinger.

24. Rigsrevisionen finder Social- og Indenrigsministeriets arbejde med at forbedre

grundlaget for at måle og dokumentere effekten af indsatsen over for anbragte børn

tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det også tilfredsstillende, at ministeriet har ud-

bredt redskaber til kommunerne og de sociale tilbud, der hjælper dem til at kunne må-

le og dokumentere effekten af indsatsen over for anbragte børn. Rigsrevisionen vur-

derer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Sanering af Ankestyrelsens anbringelses- og underretningsstatistik

25. Det fremgik af beretningen, at sagsbehandlerne i kommunerne skulle indberette

en stor mængde oplysninger til Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Rigsrevisionen

fandt det væsentligt, at Social- og Indenrigsministeriet sikrede, at data blev anvendt,

og at ministeriet prioriterede, hvilke udvalgte centrale informationer der var vigtige

for at kunne følge effekten på nationalt plan.

26. Vores opfølgning viser, at anbringelses- og underretningsstatistikken gennemgik

en omfattende sanering med ikrafttrædelse i januar 2017, hvor Social- og Indenrigsmi-

nisteriet gennemgik kravene til dataindberetninger. Ministeriet har saneret ca. 50

af indberetningskravene, så ministeriet nu kun beder om data, som er nødvendige og

bruges. Det var særligt indberetninger om processer og indberetninger, som ministe-

riet kunne finde andre steder, der blev saneret. Ministeriet fokuserede også på at sa-

nere indberetninger, der krævede en ekstra arbejdsgang for sagsbehandlerne.

Statsrevisorerne beretning SB21/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

27. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har sa-

neret ca. 50

af indberetningskravene. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del

af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm