Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
SB 20 8
Offentligt

Maj 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

energibesparelser

i staten

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om energibesparelser i staten

(beretning nr. 20/2015)

24. april 2020

RN 707/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om energibesparelser i staten, som

blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Stats-

revisorerne af 17. oktober 2016.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har foretaget en række tiltag for at understøt-

te de øvrige ministeriers energispareindsats. Ministeriet har opdateret cirkulæret om

energieffektivisering i statens institutioner og i den forbindelse tilpasset nationale reg-

ler til EU-regler. I det nye cirkulære er der bl.a. indsat et nyt bindende delmål for

energibesparelser i bygninger, som ejes og benyttes af den statslige forvaltning, dvs.

departementer, styrelser o.l. Derudover har Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

foretaget kvalitetssikringer af de øvrige ministeriers datagrundlag og indberetninger af

energiforbrug.

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, som er

de 2 mest energiforbrugende ministerier, har anvendt det etablerede datagrundlag til

styringen af energispareindsatsen og har taget initiativer til styrke de selvejende insti-

tutioners energispareindsats. Bygningsstyrelsen har opdateret energimærkerne for

statsejendomme i overensstemmelse med reglerne for energimærkning. Derudover

har Bygningsstyrelsen etableret et grundlag for prioritering, der kan understøtte det

løbende arbejde med at gennemføre rentable energibesparelsesprojekter i statsejen-

domme.

Samlet set har staten reduceret sit energiforbrug med 10,9 % i perioden 2006-2018,

hvilket er en fremgang siden afgivelsen af beretningen om energibesparelser i staten,

hvori det fremgik, at staten kun havde reduceret sit forbrug med 2,3 % i perioden

2006-2014. En del af fremgangen skyldes dog en validering af data, som har betydet,

at energiforbruget for baselineåret 2006 er opjusteret.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:

•

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har fulgt op på midtvejsevalueringen af

ministeriernes energispareindsats og har afledt heraf iværksat en række tiltag, der

understøtter de øvrige ministeriers energispareindsats.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har tilpasset de nationale regler i henhold

til EU-reglerne, i forbindelse med at de har opdateret cirkulæret om energieffekti-

visering i statens institutioner.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kvalitetssikrer løbende de øvrige ministe-

riers datagrundlag, og forud for de årlige indberetninger til Folketinget foretager

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en afsluttende kvalitetssikring.

Børne- og Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet an-

vender datagrundlaget i styringen af energispareindsatsen og har taget initiativer

til at styrke energispareindsatsen i de selvejende institutioner, bl.a. gennem konfe-

rencer og anden form for videndeling.

Bygningsstyrelsen har opdateret energimærkerne for statsejendomme, således at

styrelsen har sikret overholdelse af reglerne for energimærkning.

Bygningsstyrelsen har etableret et grundlag for prioritering, der kan understøtte

det løbende arbejde med at gennemføre rentable energibesparelsesprojekter i

statsejendomme.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af dialog med Europa-

Kommissionen og de øvrige ministerier besluttet at tage højde for ændringer i akti-

vitetsniveauet, når udviklingen i energieffektiviteten opgøres til Europa-Kommissio-

nen.

•

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i juni 2016 en beretning om energibesparelser i staten. Beret-

ningen handlede om statens indsats for at styrke energispareindsatsen i statslige in-

stitutioner. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om staten i tilstrækkelig grad

havde sikret en styrket energispareindsats i statslige institutioner i perioden 2009-

2016. Undersøgelsen omfattede Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, som er res-

sortansvarligt ministerium for cirkulæret for energieffektivisering i statens institutio-

ner, og de 3 mest energiforbrugende ministerier: Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Forsvarsministeriet. Un-

dersøgelsen omfattede desuden de 2 største statslige bygningsejere: Bygningssty-

relsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Undersøgelsen viste, at staten endnu ikke i tilstrækkelig grad havde sikret en styrket

energispareindsats i statslige institutioner, og at der var en betydelig risiko for, at sta-

ten ikke nåede målet om en reduktion i statens energiforbrug på 14

i 2020.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det meget utilfredsstillen-

de, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ikke havde sikret en ramme, der un-

derstøttede ministeriernes energispareindsats. Statsrevisorerne fandt det heller ikke

tilfredsstillende, at de 2 mest energiforbrugende ministerier (Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) først i 2015 ind-

ledte arbejdet med at styrke energispareindsatsen i institutionerne.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbej-

de med opfølgning på midtvejsevalueringen af mi-

nisteriernes energispareindsats, herunder behovet

for tilpasning af de nationale regler i henhold til EU-

reglerne.

2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbej-

de med at bidrage til at kvalitetssikre de øvrige mi-

nisteriers datagrundlag og arbejdet med at sikre, at

de årlige indberetninger til Folketinget om udviklin-

gen i statens energiforbrug er så retvisende som

muligt.

3. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings

og Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde

med at anvende det etablerede datagrundlag og

styrke energispareindsatsen i de selvejende institu-

tioner.

4. Forsvarsministeriets arbejde med at anvende

det etablerede datagrundlag og styrke energispa-

reindsatsen.

5. Bygningsstyrelsens tiltag for at sikre overholdel-

se af reglerne for energimærkning.

6. Bygningsstyrelsens arbejde med at gennemføre

rentable energibesparelsesprojekter.

7. Forsvarsministeriets indsats for at realisere det

uudnyttede potentiale for energibesparelser i mini-

steriets bygninger.

8. Resultaterne af Energistyrelsens og ministerier-

nes drøftelser om aktivitetsbestemte målsætnin-

ger.

Status

Behandles i dette notat sammen med

pkt. 2.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Behandles i dette notat sammen med

pkt. 1.

Behandles i dette notat.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 17. oktober 2016.

Behandles i dette notat sammen med

pkt. 6.

Behandles i dette notat sammen med

pkt. 5.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 17. oktober 2016.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

II. Ministeriernes initiativer

6. Vi gennemgår i det følgende de igangsatte initiativer i forhold til de udestående op-

følgningspunkter fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet nu Klima-, Energi og

Forsyningsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling nu Børne- og

Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Transport-

og Bygningsministeriet nu Transport- og Boligministeriet.

Rigsrevisionen har siden afgivelsen af notat til statsrevisorerne af 17. oktober 2016,

fulgt området gennem et møde, brevveksling og indhentning af dokumentation. Vi har

særligt afventet, at det nye cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner

trådte i kraft, hvilket det gjorde i januar 2020.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets understøttelse af ministerier-

nes energispareindsats

7. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det meget utilfredsstillende, at Energi-,

Forsyning-og Klimaministeriet ikke havde sikret en ramme, der understøttede mini-

steriernes energispareindsats.

Statsrevisorerne kritiserede desuden, at Energistyrelsens cirkulære om energieffek-

tivisering i statens institutioner ikke i tilstrækkelig grad havde støttet ministerierne i

arbejdet med energispareindsatsen, at det dengang var usikkert, om styrelsens for-

tolkning af EU-direktivet var korrekt, og at styrelsen først i 2014 tog initiativ til at kva-

litetssikre data og løse problemerne med at fastlægge forbruget i basisåret 2006. De

årlige oplysninger til Folketinget om udviklingen i statens energiforbrug havde såle-

des været forbundet med stor usikkerhed.

8. Det fremgik af ministerredegørelsen, at klima, energi-, og forsyningsministeren

havde bedt Energistyrelsen om at undersøge, hvordan der kunne sikres fuld efterle-

velse af Danmarks EU-forpligtelser på området, og at dette ville indgå i opfølgningen

på midtvejsevalueringen og i den forventede revision af rammerne for ministeriernes

energispareindsats, hvis der var behov for ændring af de nationale regler.

Klima-, energi-, og forsyningsministeren oplyste også, at Klima-, Energi og Forsy-

ningsministeriet havde taget initiativ til at finde løsninger på problemerne med data-

kvaliteten. Ministeren oplyste, at ministeren ville bede Energistyrelsen om også frem-

adrettet at have fokus på datakvaliteten, herunder at tage initiativ til at hjælpe mini-

sterierne med at sikre data.

Opfølgning på midtvejsevaluering og tilpasning af nationale regler til EU-regler

9. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fik i 2016 udarbejdet en midtvejsevalue-

ring af ministeriernes energispareindsats. Evalueringen viste, at flere ministerier alle-

rede i 2016 havde opnået målsætningen om en energibesparelse på 14 %, men at de

2 mest energiforbrugende ministerier (Børne- og Undervisningsministeriet og Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet) havde udfordringer med at nedbringe energifor-

bruget i de selvejende institutioner og dermed svært ved at nå energisparemålet.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har oplyst, at ministeriet på baggrund af

Rigsrevisionens beretning om energibesparelser i staten og midtvejsevalueringen har

afholdt møder med repræsentanter fra alle ministerier. Møderne mundede ud i nogle

konkrete anbefalinger. Det blev bl.a. fremhævet, at der var behov for yderligere un-

derstøttende eller koordinerende tiltag med mere fokus på videndeling og inspira-

tion, og at baseline i det nye cirkulære skulle rykkes til 2013 med henblik på at sikre

overensstemmelse med energisparekravet i Energieffektivitetsdirektivet.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har som led i opfølgning på midtvejsevalue-

ringen imødekommet anbefalingen om at igangsætte yderligere tiltag med fokus på

videndeling og inspiration. Ministeriet har for eksempel etableret et udvalg med ener-

giansvarlige kontaktpersoner fra ministerierne, der mødes og udveksler erfaringer

med at reducere energiforbruget. I 2018 gennemførte ministeriet desuden en opdate-

ring af 2 vejledninger om energiledelse. Derudover er der udarbejdet en række vej-

ledninger og videoer, der indeholder anvisninger til, hvordan ministerierne indberet-

ter oplysninger til databasen om offentligt energiforbrug. Klima-, Energi-, og Forsy-

ningsministeriet oplyser, at det aktuelt planlægger yderligere understøttende tiltag,

herunder et inspirationskatalog og casesamlinger målrettet arbejdet med at realisere

energibesparelser i offentlige bygninger, herunder i staten.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har derudover opdateret cirkulæret om ener-

gieffektivisering i statens institutioner og en tilhørende vejledning, bl.a. med henblik

på at tilpasse nationale regler til EU-regler. Cirkulæret trådte i kraft i januar 2020. Vo-

res gennemgang af cirkulæret og vejledningen viser, at ministeriet har fastsat et nyt

bindende delmål til gennemførelse af forpligtelserne i energieffektivitetsdirektivet

vedrørende energibesparelser i statsforvaltningen. I overensstemmelse med anbefa-

lingerne oven på midtvejsevalueringen har dette delmål, ligesom direktivet, baseline i

2013. Det tidligere krav om, at hvert ministerområde skal reducere sit energiforbrug

med mindst 14 % i 2020 set i forhold til energiforbruget i 2006 er videreført i cirkulæ-

ret som et nationalt krav.

Vores gennemgang viser desuden, at beregningen af det nye delmål baseres på en

mindre del af de statslige institutioners bygningsmasse, idet det direktivforpligtende

energisparemål er afgrænset til bygninger, der ejes og benyttes af den statslige for-

valtning. Selvejende virksomheder som fx uddannelsesinstitutioner er således ikke

omfattet af det nye delmål, men er fortsat omfattet af energisparemålet på 14 %.

Kvalitetssikring af de øvrige ministeriers datagrundlag

10. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har iværksat en fast procedure, der sik-

rer, at de øvrige ministeriers datagrundlag løbende kvalitetssikres. Forud for den år-

lige afrapportering til Folketinget om udviklingen i statens energiforbrug foretager

ministeriet desuden en afsluttende kvalitetssikring af data.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

I den seneste afrapportering til Folketinget om statens energiforbrug fremgik det, at

staten samlet set havde reduceret sit energiforbrug med 10,9 % i perioden 2006-

2018. Det er en betydelig fremgang siden afgivelsen af beretningen om Energibespa-

relser i staten, hvor det fremgik, at staten havde reduceret energiforbruget med 2,3 %

i perioden 2006-2014. En del af fremgangen skyldes en validering af data, som har

betydet, at energiforbruget for baselineåret 2006 er opjusteret. Trods fremgangen

vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i afrapporteringen til Folketinget, at

det kan blive svært at nå den vejledende målsætning om, at staten skal spare 14 % af

energiforbruget i perioden 2006-2020.

11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet har fulgt op på midtvejsevalueringen af ministeriernes energispareindsats og af-

ledt heraf har iværksat en række tiltag, der understøtter de øvrige ministeriers ener-

gispareindsats. Rigsrevisionen konstaterer, at Klima-, Energi- og Forsyningsministe-

riet har tilpasset de nationale regler i henhold til EU-reglerne, i forbindelse med at de

har opdateret cirkulæret om energieffektivisering i statens institutioner.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

løbende kvalitetssikrer de øvrige ministeriers datagrundlag, og at Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet forud for de årlige indberetninger til Folketinget foretager en

afsluttende kvalitetssikring.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at disse dele af sagen kan afsluttes.

De mest energiforbrugende ministeriers styring af energispareindsat-

sen

12. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det ikke tilfredsstillende, at

de 2 mest energiforbrugende ministerier (Uddannelses- og Forskningsministeriet og

Børne- og Undervisningsministeriet) først i 2015 indledte arbejdet med at styrke

energispareindsatsen i institutionerne.

13. Det fremgik af beretningen, at de 2 mest energiforbrugende ministerier ikke havde

haft en tilstrækkelig styring af energispareindsatsen, og at ministerierne ikke havde

haft et overblik over indsatsen i de selvejende institutioner på ministerområderne.

Beretningen viste, at de 2 ministerier først i 2015 fik etableret et styringsrelevant da-

tagrundlag. Uddannelses- og Forskningsministeriet var i 2016 begyndt at anvende

datagrundlaget i arbejdet med at reducere energiforbruget, mens Børne- og Under-

visningsministeriet endnu ikke var begyndt at anvende datagrundlaget.

Børne- og Undervisningsministeriet

14. Det fremgik af ministerredegørelsen, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

(herefter STUK) som opfølgning på Rigsrevisionens beretning havde fastsat en stra-

tegi, der lagde vægt på en øget vejledningsindsats for derigennem at understøtte de

selvejende institutioners energispareindsats. Børne- og Undervisningsministeren op-

lyste desuden, at STUK fremadrettet ville fokusere på at analysere institutionernes

energiforbrugsdata med henblik på at vurdere, om der måtte være behov for at etab-

lere yderligere tiltag.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

15. Vores gennemgang viser, at Børne- og Undervisningsministeriet har øget sin vej-

lednings- og videndelingsindsats. Ministeriet har afholdt 2 energikonferencer i sam-

arbejde med Undervisnings- og Forskningsministeriet i henholdsvis 2016 og 2018.

STUK har oprettet en side om energieffektivisering på ministeriets hjemmeside, hvor

de statsfinansierede selvejende institutioner kan læse om regelgrundlaget og finde

inspiration til energieffektiviseringstiltag, som andre institutioner har iværksat. STUK

indsamler desuden oplysninger om samtlige institutioners energibesparende tiltag,

herunder hvilke overvejelser udviklingen i institutionens energiforbrug har givet an-

ledning til, og om institutionen har konkrete handlingsplaner for, hvordan de vil bidra-

ge til opnåelsen af energisparemålet mv.

I 2019 gennemførte STUK et tematisk økonomisk tilsyn, bl.a. med henblik på at bely-

se de erhvervsrettede institutioners fokus på energieffektivisering. STUK havde ud-

valgt 29 institutioner, svarende til 35 %. Det etablerede datagrundlag for energispa-

reindsatsen blev anvendt af STUK til at udvælge de institutioner, som sandsynligvis

gjorde mindst i forhold til bygningsvedligehold og energieffektivisering. På baggrund

af tilsynet konkluderede STUK bl.a., at nogle institutioner ikke efterlevede kravet om

gyldig energimærkning, at institutionernes bestyrelser i mange tilfælde ikke havde

strategisk fokus på energieffektiviseringer, og at alle institutioner trods manglende

strategisk fokus gennemførte energibesparende tiltag.

Tilsynet har givet anledning til, at STUK har udstedt påbud til de institutioner, der ikke

efterlevede kravet om energimærkning. Derudover har tilsynet ført til en styrkelse af

vejledningsindsatsen om energieffektivisering, idet STUK har udsendt et hyrdebrev

til alle regulerede institutioner med resultaterne af den tematiske tilsynsundersøgel-

ser og en opsummering af de gældende regler på området. Endelig har STUK på bag-

grund af tilsynets konklusioner udarbejdet konkrete anbefalinger til, hvordan ministe-

riet kan styrke institutionernes strategiske fokus på energieffektivisering.

Vores gennemgang af STUKs kvalitetssikring af det indberettede energiforbrug viser,

at Børne- og Undervisningsministeriet løbende har arbejdet med at etablere et validt

datagrundlag. På den baggrund er det STUKs vurdering, at flest mulige indberetnings-

fejl er blevet udbedret, og at der nu eksisterer et styringsrelevant datagrundlag.

16. Det fremgik af den seneste afrapportering til Folketinget om statens energifor-

brug, at Børne- og Undervisningsministeriet inklusive de selvejende institutioner

havde reduceret sit energiforbrug med 8 % i perioden 2006-2018. Det er en betyde-

lig fremgang siden afgivelsen af beretningen, hvor det fremgik, at ministeriet havde

øget sit energiforbrug med 6 % i perioden 2006-2014. En del af fremgangen skyldes

dog en validering af data, som har betydet, at ministeriets energiforbrug for baseline-

året 2006 er opjusteret.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

17. Uddannelses- og forskningsministeren oplyste i ministerredegørelsen, at det

havde været afgørende at få etableret et godt datagrundlag for dermed at opnå

bedre overblik over institutionernes energiforbrug. Ministeren oplyste også, at mini-

steriet fandt det vigtigt at udbrede viden om rentable energieffektiviseringstiltag til

institutionerne og understøtte videndeling om institutionernes egne erfaringer med

energispareprojekter.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

18. Uddannelses- Forskningsministeriet oplyser, at ministeriet anvender det etable-

rede datagrundlag og de data, der løbende indberettes, til at følge udviklingen i insti-

tutionens energiforbrug. Vores gennemgang viser, at Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte (herefter SIU) har styrket tilsynet med udviklingen i institutioner-

nes energiforbrug. Som led i tilsynet får den enkelte institution tilsendt data over ud-

viklingen i institutionens energiforbrug og bliver bl.a. bedt om at redegøre for, hvilke

energibesparende indsatser der er foretaget siden sidste indberetning.

I efteråret 2016 iværksatte SIU en evaluering af institutionernes energispareindsats.

Evalueringsrapporten pegede bl.a. på, at de videregående uddannelsesinstitutioner

benyttede sig af en lang række forskellige virkemidler til at opnå energibesparelser,

heriblandt driftsoptimeringer, løbende vedligeholdelse og renovation, optimering af

arealforbrug samt brugerinvolvering og adfærdskampagner for studerende og ansat-

te.

Evalueringen har blandt andet givet anledning til, at SIU har nedsat en arbejdsgruppe

med Bygningsstyrelsen, der arbejder på at styrke universiteternes energispareind-

sats. Derudover har uddannelsesinstitutionerne udpeget en energiansvarlig kontakt-

person, som SIU sender relevante orienteringer om energieffektivitet til. Desuden er

resultaterne af evalueringen blevet videreformidlet til uddannelsesinstitutionerne på

energikonferencen i 2016.

SIU har også arbejdet med at styrke dialogen og videndelingen. I 2018 oprettede SIU

en særskilt side om energibesparelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets

hjemmeside med henblik på at styrke styrelsens kommunikation til institutionerne

om energieffektiviseringstiltag. Derudover har SIU udarbejdet en vejledning til de

selvejende uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet,

som har til formål at skabe et samlet overblik over de retningslinjer, institutionerne

skal følge, samt de forhold, som institutionerne skal være opmærksomme på i forhold

til deres bygningsmæssige dispositioner, herunder i forhold til energieffektiv byg-

ningsdrift og krav til energiforbrug.

Vores gennemgang viser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet løbende har ar-

bejdet med at forbedre kvaliteten af de indberettede data til Energistyrelsens indbe-

retningssystem med henblik på at have et styringsrelevant grundlag for ministeriets

energispareindsats. SIU følger op på, at alle institutioner foretager indberetninger af

energiforbrug, og at der ikke er åbenlyse fejl i de indberettede data.

19. I den seneste afrapportering til Folketinget om statens energiforbrug fremgik det,

at Uddannelses- og Forskningsministeriet inklusive de selvejende institutioner havde

reduceret sit energiforbrug med 0,5 % i perioden 2006-2018. Rigsrevisionen konsta-

terer, at der er sket en fremgang siden afgivelsen af beretningen, hvori det fremgik, at

ministeriet havde øget sit energiforbrug med 8 % i perioden 2006-2014. En del af

fremgangen skyldes dog en validering af data, som har betydet, at ministeriets ener-

giforbrug for baselineåret 2006 er opjusteret.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Børne- og Undervisningsministeriet

og Uddannelses- og Forskningsministeriet anvender datagrundlaget i styringen af

energispareindsatsen, og at ministerierne har taget initiativer til at styrke energispa-

reindsatsen i de selvejende institutioner, bl.a. gennem konferencer og anden form for

videndeling. Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at de 2 ministerier lø-

bende følger op på datakvaliteten af institutionernes indberetninger. Rigsrevisionen

vurderer derfor, at denne del af sagen kan afsluttes.

Bygningsstyrelsens gennemførelse af rentable energibesparelsespro-

jekter og overholdelse af reglerne for energimærkning

21. Statsrevisorerne bemærkede, at selv om de største bygningsejere i staten – Byg-

ningsstyrelsen og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse – havde gennemført ren-

table energibesparelser, var der fortsat et stort, uudnyttet potentiale for yderligere

energibesparelser, som især Bygningsstyrelsen ikke havde haft tilstrækkeligt fokus

på.

22. Det fremgik af beretningen, at Bygningsstyrelsen havde gennemført rentable

energibesparelsesprojekter i statsejede kontorejendomme og på universiteter. Det

fremgik også af beretningen, at over halvdelen af Bygningsstyrelsens energimærker

for kontorejendomme var udløbet.

23. Det fremgik af ministerredegørelsen til beretningen, at Bygningsstyrelsen ville

bringe forholdene omkring energimærker i orden hurtigst muligt, og at styrelsen ville

sikre, at energimærkerne anvendes som grundlag for styrelsens arbejde med energi-

effektivisering. Transport- og boligministeren oplyste desuden, at Bygningsstyrelsen

havde igangsat en dialog med SIU med henblik på at identificere konkrete forslag til

metoder til at reducere energiforbruget på Forsknings- og Uddannelsesministeriets

område.

Overholdelse af regler for energimærkning

24. Vores gennemgang viser, at Bygningsstyrelsen i 2016 og 2017 har udført energi-

mærkning af kontorejendomme, så reglerne for opdatering af energimærkerne nu

overholdes. Derudover forbereder Bygningsstyrelsen udbud af nye energimærker i

2020, da energimærkerne udløber på størstedelen af universitetsejendommene i

2021.

Rentable energibesparelsesprojekter

25. Vores gennemgang viser, at Bygningsstyrelsen arbejder aktivt med energiforbed-

ringsindsatser i statsejendommene ved at anvende energiforbedringstiltag fra ener-

gimærkerne som prioriteringsgrundlag.

På de statsejede kontorejendomme er alle energimærkernes energiforbedringstiltag

indført i Bygningsstyrelsens it-system for vedligeholdelsesarbejder (Dalux-FM). Ud-

førelse af de energiforbedringstiltag, der er rentable, indgår i Bygningsstyrelsens år-

lige prioritering af vedligeholdelsesarbejder. I 2019 havde Bygningsstyrelsen således

igangsat 61 energibesparelsesprojekter i kontorejendomme.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

På universitetsområdet har Bygningsstyrelsen implementeret en database, som er et

elektronisk katalog over alle de energiforslag og besparelser, der fremgår af energi-

mærkerne og ventilationseftersyn. Universiteterne kan bruge energidatabasen til at

prioritere mellem energiprojekter efter effekt og økonomi og kan løbende opdatere

databasen med dokumentation for gennemførte tiltag. Bygningsstyrelsen oplyser, at

styrelsen har bistået universiteterne med at etablere prioriteringsgrundlaget, og at

styrelsen har stillet sig til rådighed for faglig sparring og løbende opfølgning på udfør-

sel af rentable energiforbedringstiltag og energibesparelsespotentialer. Fx har Byg-

ningsstyrelsen sammen med Roskilde Universitet gennemført et stort energibespa-

relsesprojekt, der reducerer universitetets årlige energiforbrug med ca. 27 %.

26. Rigsrevisionen konstaterer, at Bygningsstyrelsen har opdateret energimærkerne

for statsejendomme, således at styrelsen har sikret overholdelse af reglerne for ener-

gimærkning.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Bygningsstyrelsen har etableret et

grundlag for prioritering, der kan understøtte det løbende arbejde med at gennem-

føre rentable energibesparelsesprojekter i statsejendomme.

Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at disse dele af sagen kan afsluttes.

Mål for energieffektiviseringer, som tager hensyn til ændringer i aktivi-

tetsniveauet

27. Statsrevisorerne bemærkede, at det bør overvejes, hvordan man kan opgøre mål

for energieffektiviseringer, som tager højde for ændringer i aktivitetsniveauet.

28. Det fremgik af beretningen, at et stigende aktivitetsniveau, fx i form af stigende

elevtal, der medfører behov for flere kvadratmeter, eller i form af øgede forsknings-

aktiviteter, er en faktor, der vanskeliggør arbejdet med at reducere energiforbruget,

men at det på 2 universiteter havde været muligt at opnå en absolut besparelse i

energiforbruget, selv om universiteterne havde haft et øget aktivitetsniveau.

29. Det fremgik af ministerredegørelsen til beretningen, at uddannelses- og forsk-

ningsministeren mente, at udviklingen i institutionernes energiforbrug af indlysende

årsager ikke burde ses uafhængigt af tilgangen af studerende, som havde fundet sted

de senere år. Forsvarsministeren anerkendte, at det kunne være hensigtsmæssigt med

et mål, der tog højde for aktivitetsniveauet, men så også relativt stor kompleksitet for-

bundet hermed, særligt i forhold til Forsvarsministeriets område. Klima-, energi- og

forsyningsministeren oplyste, at ministeren på baggrund af Statsrevisorernes kritik

ville bede Energistyrelsen om at tage en drøftelse med de relevante ministerier om

de problemer, de oplevede i forbindelse med aktivitetsstigningerne.

30. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har drøftet spørgsmålet om aktivitetsbe-

stemte målsætninger med de involverede ministerier. Ministeriet har ligeledes drøftet

spørgsmålet om aktivitetskorrektion med Europa-Kommissionen. Ministeriet oplyser,

at ministeriet på den baggrund fremadrettet vil aktivitetskorrigere udviklingen i ener-

giforbruget i forbindelse med den årlige afrapportering til Europa-Kommissionen om

statsforvaltningen i relation til det nye energisparemål. Derudover fremgår ændringer

i aktivitetsniveau og i forbrug af areal af den årlige afrapportering til Folketinget, såle-

des at ministeriernes energibesparelser kan ses i relation hertil.

Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 8: Rigsrevisionens fortsatte notat af 24. april 2020

31. Rigsrevisionen kan konstatere, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på bag-

grund af dialog med Europa-Kommissionen og de øvrige ministerier har besluttet at

tage højde for ændringer i aktivitetsniveauet, når udviklingen i energieffektiviteten

opgøres til Europa-Kommissionen. Rigsrevisionen vurderer derfor, at denne del af sa-

gen kan afsluttes.

Lone Strøm