Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
SB 20 3
Offentligt
1661637_0001.png
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. september 2016
Hermed fremsender jeg min redegørelse til beretning nr. 20/2015 om energibesparelser i
staten. Redegørelsen omhandler de overvejelser og foranstaltninger, som beretningen har
givet anledning til på Forsvarsministeriets område.
Jeg er enig i, at en styrkelse af energispareindsatsen i statens institutioner fortsat er vigtig.
Jeg noterer mig med tilfredshed, at Rigsrevisionen i beretningen anfører, at Forsvars-
ministeriet har organiseret energispareindsatsen på en hensigtsmæssig måde og har foreta-
get en tilfredsstillende implementering af cirkulærekravene samt har gennemført rentable
energibesparelser. Jeg noterer mig også, at Forsvarsministeriets energibesparelser ligger
ganske tæt på målet allerede i 2014.
Jeg har også noteret mig, at Statsrevisorerne konstaterer, at der fortsat er et stort uudnyt-
tet potentiale for yderligere energibesparelser. Derfor vil Forsvarsministeriet også fremadret-
tet have fokus på energispareindsatsen og en hensigtsmæssig integration af energirenove-
ring i ministeriets bygge- og vedligeholdelsesaktiviteter.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har oplyst, at energispareprojekter løbende indarbej-
des i styrelsens produktionsplan, hvor de samtænkes med de øvrige vedligeholdelsesaktivi-
teter for at opnå størst mulig synergieffekt. Derved opnås også en bedre udnyttelse af de
tildelte økonomiske rammer. Energieffektiviseringerne baseres på forslag fra de gennemfør-
te energimærkninger, bygningssyn, lokale indmeldinger fra styrelsens driftsområder samt
mål i Forsvarsministeriets kommende miljø- og naturstrategi 2016-2020, som forventes of-
fentliggjort i september 2016.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
Statsrevisorerne beretning SB20/2015 - Bilag 3: Forsvarsministerens redegørelse af 5. september 2016
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse deltager i Energistyrelsens igangværende midtvejs-
evaluering af energieffektivisering i staten og stiller naturligvis gerne sine erfaringer med
energioptimering til rådighed for de øvrige styrelser og ministerier.
Jeg noterer mig endvidere, at Statsrevisorerne konstaterer, at det bør overvejes, hvordan
man kan opgøre mål for energieffektiviseringer, som tager højde for ændringer i aktivitets-
niveauet. Jeg anerkender, at det kunne være hensigtsmæssigt med målbarhed for at styrke
muligheden for opfølgende justeringer af indsatsen. Men jeg ser imidlertid også relativ stor
kompleksitet forbundet hermed, særligt i forhold til Forsvarsministeriets område. På den
baggrund kunne det overvejes at udarbejde et pilotprojekt på tværs af ministerierne forud
for beslutning om generelt at gøre mål for energieffektiviseringer aktivitetsbestemte.
Jeg tager på ovenstående baggrund Statsrevisionens beretning om energibesparelser i sta-
ten til efterretning. Forsvarsministeriet vil fortsætte bestræbelserne på, at bidrage til ener-
gibesparelser i staten.
Kopi af denne redegørelse sendes til Rigsrevisionen til orientering.
Med venlig hilsen
Peter Christensen