Finansudvalget 2015-16
SB 12 4
Offentligt
2148369_0001.png
Februar 2020
Rigsrevisionens notat om
beretning om
Statsforvaltningens
tilsyn med kommunerne
Statsrevisorerne beretning SB12/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020
2148369_0002.png
Fortsat notat til Statsrevisorerne
1
Opfølgning i sagen om Statsforvaltningens tilsyn med
kommunerne (beretning nr. 12/2015)
10. februar 2020
RN 302/20
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Statsforvaltningens tilsyn med
kommunerne, som blev indledt med en beretning i 2016. Vi har tidligere behandlet sa-
gen i notat til Statsrevisorerne af 13. maj 2016.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Konklusion
Social- og Indenrigsministeriet har taget en række initiativer med henblik på at sikre,
at Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne er tilrettelagt hensigtsmæssigt. Ministeriet
har således nedbragt sagsbehandlingstiderne både for egne sager og for tilsynssager i
Ankestyrelsen. Ministeriet har haft fokus på, at styringen og planlægningen af tilsyns-
opgaven understøttes af data, viden og erfaring.
Rigsrevisionen finder Social- og Indenrigsministeriets initiativer tilfredsstillende og
vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Der er faldende sagsbehandlingstider for såvel tilsynets sager som for departemen-
tets egne sager.
Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen har implementeret en ny tilsyns-
model, fået vedtaget en ændring i kommunestyrelsesloven, der sikrer fleksible
rammer for tilsynets prioritering og gjort tilsynet til et strategisk fokusområde i An-
kestyrelsens strategi 2018-2022.
Social- og Indenrigsministeriet har understøttet, at styring og planlægning af tilsy-
net i højere grad sker på baggrund af data.
Ankestyrelsen har etableret en database, der sammen med nyhedsbreve gør tilsy-
nets udtalelser og tværgående analyser mere tilgængelige for brugerne.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB12/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020
2148369_0003.png
2
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i januar 2016 en beretningen om Statsforvaltningens tilsyn
med kommunerne. Beretningen handlede om, hvorvidt Statsforvaltningens tilsyn
med kommunerne var tilrettelagt hensigtsmæssigt, dvs. om tilsynet var planlagt og
prioriteret på baggrund af væsentlighed og risiko, så tilsynet retter sig mod de væ-
sentligste sager om muligt lovbrud.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt, at Statsfor-
valtningens tilsyn med kommunerne var utilstrækkeligt, og at Statsforvaltningens til-
rettelæggelse af tilsynsopgaverne ikke var tilstrækkeligt målrettet og effektiv.
4. Siden Rigsrevisionen afgav notatet til Statsrevisorerne i maj 2016, er tilsynet med
kommunerne overgået fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen.
5. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på
følgende punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsre-
visionen vurderer, at myndig-
hedernes initiativer er tilfreds-
stillende.
Opfølgningspunkt
1. Udviklingen i sagsbehandlingstider i Ankestyrel-
sen og i Social- og Indenrigsministeriet i sager om
tilsyn med kommunerne.
2. Ankestyrelsens arbejde med prioriteringen af til-
synssager og tilsynsopgaver.
3. Ankestyrelsens arbejde med at understøtte sty-
ring og planlægning af tilsynsopgaven.
4. Ankestyrelsens arbejde med offentliggørelse af
udtalelser.
Status
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
Behandles i dette notat.
6. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på punkterne.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II. Social- og Indenrigsministeriets initiativer
7. Vi gennemgår i det følgende Social- og Indenrigsministeriets initiativer i forhold til
de udestående opfølgningspunkter. Gennemgangen er baseret på Rigsrevisionens
løbende opfølgning på området samt på redegørelser og dokumentation fra Social-
og Indenrigsministeriet.
Udviklingen i sagsbehandlingstider
8. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at sagsbehandlingstiderne kunne være så
lange, at en ulovlig praksis kunne fortsætte i flere år, mens kommunen ventede på en
afgørelse.
Statsrevisorerne beretning SB12/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020
2148369_0004.png
3
9. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen vurderede, at Statsforvaltningen i
2014 var udfordret af en stadig stigende sagsmængde. Samtidig var den gennemsnit-
lige sagsbehandlingstid 115 uger for de 25 % ældste sager, som endte med at få en
udtalelse.
Det fremgik også af beretningen, at Rigsrevisionen vurderede, at Social- og Inden-
rigsministeriets sagsbehandlingstider var utilfredsstillende, da ministeriet i 2015 var
mere end 3 år i gennemsnit om at afgive en udtalelse.
10. Social- og Indenrigsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at der var
taget en række initiativer til at mindske sagsbehandlingstiden. Der blev bl.a. allokeret
flere ledelsesmæssige resurser og flere medarbejdere til området, og Statsforvaltnin-
gen organiserede fra 2016 tilsynskontoret i medarbejderteams, som arbejdede mere
specialiseret. Ministeren oplyste derudover, at ministeriet iværksatte et struktureret
sagsstyringskoncept, som skulle understøtte de enkelte medarbejdere og chefer i at
styre de enkelte sager effektivt.
11. Vores gennemgang af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen for
afviste sager (herefter afvisninger) og vejledende udtalelser viser, at den gennem-
snitlige sagsbehandlingstid for afvisninger og udtalelser siden 2015 og frem til i dag er
faldet. Figur 1 viser de gennemsnitlige sagsbehandlingstider i perioden 2015-2019.
Figur 1
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i perioden 2015-2019
(Uger)
70
60
50
40
30
20
10
0
2015
2016
Afvisning
2017
Udtalelse
2018
8,5
25,1
26
23,8
29,5
27,4
15,1
58,3
59,1
50,3
2019
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Ankestyrelsen.
Figur 1 viser, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for udtalelser er faldet fra
58,3 uger i 2015 til 15,1 uger i 2019. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afvis-
ninger er faldet fra 25,1 uger til 8,5 uger i 2019.
Statsrevisorerne beretning SB12/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020
2148369_0005.png
4
Figur 2 viser udviklingen i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 25 % ældste
sager for afvisninger og vejledende udtalelser. For begge sagstyper er sagsbehand-
lingstiderne ligeledes faldet fra 2015 til 2019.
Figur 2
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for de 25% ældste sager i perioden
2015-2019
(Uger)
160
140
120
100
80
60
40
20
0
2015
65,3
108,8
140,9
132,8
93,4
94,9
76,1
71,5
44,4
17,5
2016
Afvisning
2017
Udtalelse
2018
2019
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Ankestyrelsen.
Det fremgår af figur 2, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 25 % ældste
sager, som endte med en udtalelse, er faldet fra 108,8 uger i 2015 til 44,4 uger i 2019.
Sagsbehandlingstiden for de 25 % ældste afvisninger er faldet fra 65,3 uger i 2015 til
17,5 uger i 2019.
12. Vores gennemgang af de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for Social- og In-
denrigsministeriets egne tilsynssager vedrørende vejledende udtalelser viser tilsva-
rende, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgørelser siden 2015 har været
faldende, jf. tabel 1.
Tabel 1
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for Social- og Indenrigsministeriets tilsynssager i kommuner-
ne (2015-2019)
2015
Antal afsluttede tilsynssager
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid
6
2 år og
10 måneder
5
1 år og
3 måneder
2016
2
7 måneder
2017
2
2 år og
8 måneder
2018
2
10 måneder
2019
Kilde:
Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Social- og Inderigsministeriet.
Statsrevisorerne beretning SB12/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020
5
Det fremgår af tabel 1, at antallet af ministeriets egne sager er faldet fra 2015 og frem
til i dag, og at departementet siden 2017 ikke har behandlet mere end 2 sager om året.
Rigsrevisionens gennemgang viser et fald i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
fra 2015 til 2019. Sagsbehandlingstiden er i gennemsnit 10 måneder i 2019, hvilket er
en markant forbedring i forhold til 2 år og 10 måneder i 2015. Det fremgår også af ta-
bellen, at sagsbehandlingstiden i 2018 var 2 år og 8 måneder. Årsagen hertil er, at mi-
nisteriet i 2018 afgjorde 2 sager fra 2015 og 2016. Social- og Indenrigsministeriet har
oplyst, at ministeriet nu har håndteret alle ældre sager, der lå til behandling, så mini-
steriet ved udgangen af 2019 kun har 1 verserende sag, som er påbegyndt i sidste halv-
år 2019. Ministeriet oplyser, at sagen forventes afsluttet inden udgangen af marts
2020.
13. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har
nedbragt den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og sagsbehandlingstiden for de
ældste 25 % af sagerne. Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at udvik-
lingen i sagsbehandlingstider for Social- og Indenrigsministeriet egne sager er faldet.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Ankestyrelsens prioritering af tilsynssager og tilsynsopgaven
14. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at tilsynssagerne ikke prioriteres, men pri-
mært blev behandlet ud fra den rækkefølge, de blev modtaget i. Statsrevisorerne
fandt det også kritisabelt, at tilsynsopgaverne ikke var prioriteret efter, hvor der var
størst risiko for lovbrud, og hvor det kunne have væsentlige konsekvenser.
15. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen vurderede, at Statsforvaltningen
kun tog få sager op på eget initiativ. Statsforvaltningen samlede ikke systematisk op
på viden om og erfaring med de forskellige typer af tilsynsopgaver. Rigsrevisionen
fandt derfor, at Statsforvaltningen ikke opnåede viden om, hvor der var størst risiko
for lovbrud.
16. Social- og indenrigsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Stats-
forvaltningen foretog en visitering af alle sager for at vurdere, hvad de gav anledning
til, og hvordan de skulle prioriteres. Overvejelser om sagens væsentlighed indgik i vi-
sitationen.
Social- og indenrigsministeren oplyste i den sammenhæng, at ministeren var helt enig
i, at det var afgørende for et effektivt tilsyn, at Statsforvaltningen ville have mulighed
for at være proaktiv og opsøgende og kunne prioritere de sager, der havde størst be-
tydning på tværs af kommuner og regioner. Ifølge ministeren forudsatte det, at Stats-
forvaltningen fik videre lovgivningsmæssige rammer for selv at beslutte, hvilke sager
den skulle behandle.
17. Vores gennemgang viser, at social- og indenrigsministeren i 2017 fremsatte et æn-
dringsforslag til kommunestyrelsesloven, der blev vedtaget af Folketinget. Lovæn-
dringen har ifølge ministeriet givet Ankestyrelsen mulighed for i et vist omfang at pri-
oriterer tilsynssager.
Ændringen af lov om
kommunernes styrelse
Ændringen af § 48 a pr. 1. april
2017 har givet Ankestyrelsen
mere fleksible rammer for
udvælgelse af de sager, som
tilsynet vil rejse.
Statsrevisorerne beretning SB12/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020
6
18. Det fremgår ligeledes af Ankestyrelsens strategi for 2018-2022, at Ankestyrelsen
vil udvikle et effektivt og samfundsrelevant tilsyn. I den forbindelse skal Ankestyrelsen:
etablere en tilsynsmodel, som indebærer en systematisk visitation af tilsynssager
for at sikre, at tilsynet i højere grad end hidtil handler proaktivt og inden for ram-
merne af en på forhånd fastlagt plan
bl.a. på baggrund af data udvælge og behandle emner, som er generelle og vigtige
være transparente og kommunikere tilsynets plan og prioriteringer til omverdenen.
Rigsrevisionens gennemgang viser, at tilsynsmodellen blev taget i brug i december
2018. Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at tilsynsmodellen skal understøtte
prioriteringen af sager, og at strategien skal sikre, at Ankestyrelsen anvender data til
at udvælge og behandle vigtige og generelle emner, der afklares i en tilsynssag. Det
kan fx være, hvis sagen omhandler fejlagtig praksis, bevidst ulovlig beslutning, undla-
delse, ulovlighed af et vist omfang eller behov for at afklare retstilstanden på et be-
stemt område. Det fremgår også af tilsynsmodellen, at Ankestyrelsen foretager en
indbyrdes prioritering af sager, så sagerne ikke nødvendigvis behandles i den række-
følge, de kommer ind.
Ankestyrelsen har siden den 1. april 2017 registreret, hvornår styrelsen rejser sager
uden forudgående henvendelse. Tilsynet har rejst 86 sager af egen drift siden lovæn-
dringen.
19. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ankestyrelsen har mulighed for at
prioritere de områder, hvor der er størst risiko for lovbrud. Ankestyrelsen har med
ændringen af kommunestyrelsesloven i højere grad mulighed for at prioritere, hvilke
sager de tager op. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ankestyrelsens til-
synsmodel sætter retningslinjer for, hvordan udvælgelse af tilsynssager skal ske.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Ankestyrelsens styring og planlægning af tilsynsopgaven
20. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Statsforvaltningens data kun i få tilfælde
understøtter en effektiv resurseanvendelse eller muliggør intern styring og planlæg-
ning af tilsynsopgaven.
21. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen vurderede, at Statsforvaltningen bur-
de have sikret en planlægning, der baserede sig på viden om og erfaring med bl.a. op-
gavetyper, resurseforbrug, sagsbehandlingstider og forventet kompleksitet i sager-
ne. Rigsrevisionen konstaterede i beretningen, at Statsforvaltningen fx havde opstil-
let interne mål for sagsbehandlingstiden på udvalgte opgavetyper, men at de ikke
havde data, så de kunne følge op på, om målene blev indfriet.
22. Social- og indenrigsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at ministe-
ren grundlæggende var helt enig i, at planlægning af tilsynsopgaven så vidt muligt
skulle basere sig på viden og erfaring. Ministeren oplyste, at Statsforvaltningen og mi-
nisteriet løbende ville overveje, hvordan beretningens anbefalinger om data kunne om-
sættes i det allerede igangværende arbejde i Statsforvaltningen.
Statsrevisorerne beretning SB12/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020
7
23. Vores gennemgang viser, at Ankestyrelsens nuværende planlægningen af tilsyns-
opgaven foretages i form af en årsplan, som opdateres løbende og fungerer som et
internt arbejdsredskab. Af årsplanen fremgår opgaver, initiativer og temaer for tilsy-
net, fordelt på de enkelte kvartaler. Derudover har Ankestyrelsen iværksat et gene-
relt projekt om systematisk dataopsamling, der bl.a. også omfatter en datamodel på
tilsynets område, så de data, der registreres i journalsystemet, kan systematiseres og
sikre, at udvælgelsen af tilsynssager sker på baggrund af data, viden og erfaring.
24. Ankestyrelsen har derudover i 1. halvdel af 2018 gennemført en analyse af sags-
tyngden, som belyser resurseforbruget ved behandlingen af forskellige typer af til-
synssager. Analysen viser, at der er meget stor forskel på tidsforbruget på behandlin-
gen af de forskellige typer af tilsynssager særligt inden for det kommunalretlige om-
råde. Datagrundlaget vil blive anvendt til at understøtte ledelsesopgaven på tilsyns-
området ved at skabe grundlaget for en fokuseret resurseallokering i forhold til mål-
sætninger om sagsbehandlingstid inden for specifikke sagstyper.
25. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har
iværksat en række initiativer, der understøtter, at Ankestyrelsens styring og planlæg-
ning af tilsynet sker på baggrund af data, viden og erfaring. Rigsrevisionen vurderer
på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Ankestyrelsens offentliggørelse af udtalelser
26. Statsrevisorerne fandt det kritisabelt, at Statsforvaltningen kun medtager få ud-
talelser på sin hjemmeside, selv om en mere omfattende offentliggørelse kunne fore-
bygge lignende tilsynssager.
27. Det fremgik af beretningen, at Rigsrevisionen vurderede, at Statsforvaltningen
med fordel kunne gennemføre en tværgående analyse af udtalelserne for at identifi-
cere mulige emner, som kunne oplyse kommunerne om risikoområder i forhold til at
overholde den offentlige lovgivning.
28. Social- og indenrigsministeren oplyste i sin redegørelse til beretningen, at Stats-
forvaltningen siden midten af 2015 havde haft skærpet fokus på videndeling og på
behovet for løbende at offentliggøre konkrete og principielle udtalelser. Statsforvalt-
ningen ville også fremover offentliggøre alle udtalelser, som vurderes at kunne inte-
ressere en bredere kreds. Ministeren oplyste slutteligt, at Statsforvaltningen løbende
var opmærksom på mulighederne for at foretage tværgående analyser, hvor det ud
fra kompleksitet, genkendelighed og udbredelse af et givent problem var relevant.
29. Rigsrevisionens gennemgang viser, at Ankestyrelsen offentliggør udtalelser på
sin hjemmeside. Siden marts 2018 er offentliggørelsen
af udtalelser sket i form af ny-
hedsbreve, som udsendes til abonnenterne og derefter offentliggøres på hjemmesiden.
Ankestyrelsen er i færd med at udvikle en ny database til brug for offentliggørelsen af til-
synets udtalelser. Databasen er blevet testet af brugere af tilsynets udtalelser og vil for-
bedre søgemulighederne for brugerne. Databasen er sat i drift ved årsskiftet 2019/20.
Statsrevisorerne beretning SB12/2015 - Bilag 4: Rigsrevisionens notat af 10. februar 2020
8
Tilsynet skriver desuden artikler i
Nyt fra Ankestyrelsen,
der udkommer 6 gange år-
ligt.
Artiklerne indeholder bl.a. gennemgang af nye tilsynsudtalelser, som kan have en
bredere interesse. Ankestyrelsen skriver også artikler, når der er særlig anledning til at
formidle om retstilstanden på et område. Det kan fx være, når Ankestyrelsen efter at ha-
ve behandlet flere konkrete sager ser en tværgående problemstilling, som handler om
samme juridiske emne.
30. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har
iværksat initiativer, som understøtter offentliggørelse af udtalelser. Rigsrevisionen
finder, at Ankestyrelsens nye database gør udtalelserne mere tilgængelige for inte-
resserede. Rigsrevisionen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Ankestyrelsen laver
tværgående analyser, som formidles via nyhedsbreve. Rigsrevisionen vurderer på
den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm