Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

Statsrevisorerne 2015-16
SB 11 7
Offentligt

Februar 2023

Rigsrevisionens notat om

beretning om

SKATs forvaltning af

og Skatteministeriets

tilsyn med refusion af

udbytteskat

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

2.. 1.

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om SKATs forvaltning af og Skatte-

ministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat

(beretning nr. 11/2015)

6. februar 2023

RN 1401/23

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om SKATs forvaltning af og Skatte-

ministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat, som blev indledt med en beretning i

2016. Vi har tidligere behandlet sagen i notater til Statsrevisorerne af 3. juni 2016, 10.

marts 2020 og 28. oktober 2021. Rigsrevisionen har desuden i notat til Statsreviso-

rerne af 15. januar 2020 foretaget en faktuel gennemgang af det forlig, som Skatte-

styrelsen indgik med 61 amerikanske pensionsplaner mfl. i maj 2019.

Udbytteskat er en skat, som ejere af danske aktier betaler til statskassen, når ejerne

får udbetalt udbytte af deres aktier. Når et dansk selskab udlodder aktieudbytte til

sine aktionærer, indbetaler selskabet som udgangspunkt 27 % af udbyttet i udbytte-

skat til den danske statskasse. Skatteforvaltningen kan efterfølgende være forpligtet

til at refundere udbytteskatten helt eller delvist til aktionæren, hvis aktionæren er

skattepligtig i et andet land. Refusionen skyldes, at en række lande har en dobbeltbe-

skatningsoverenskomst med Danmark, der betyder, at hvis en udenlandsk ejer af

danske aktier er skattepligtig i et land med ingen eller en lavere udbytteskat end den

danske (27 %), kan aktionæren således være berettiget til at få refunderet udbytte-

skatten helt eller delvist, dvs. få refunderet differencen mellem de 2 skatteprocenter.

Hvis sagsbehandlingstiden af refusionsanmodningen overskrider de lovregulerede

tidsfrister, har aktionæren krav på rentegodtgørelse.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

Konklusion

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har færdigimplemente-

ret et nyt fælles risikoregister for Skattestyrelsen. Rigsrevisionen baserer denne konklu-

sion på følgende:

•

Skattestyrelsen har taget det fælles risikoregister i brug. Registret vil ifølge Skatte-

ministeriet indeholde alle identificerede risici og vil blive opdateret i forbindelse

med den løbende risikoidentificering i Skattestyrelsen.

Rigsrevisionen finder, at denne del af sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

Skatteministeriet har fra 1. januar 2022 implementeret en ny kontrolstrategi for refu-

sionsanmodninger vedrørende udbytteskat, der medfører, at kontrollen tilrettelægges

ud fra følgende principper:

•

at der er en opdagelsesrisiko i alle sager

at særligt risikofyldte sager udsøges til dybdegående kontrol

at regelefterlevelsen følges over tid

at evnen til at opdage og imødegå potentielle sager om svig fastholdes.

Den nye kontrolstrategi indeholder de emner for god kontrol, som Rigsrevisionen har

lagt til grund i tidligere beretninger.

Skattestyrelsen er kommet med et estimat på, hvilken risiko kontrolstrategien medfø-

rer for udbetalinger af uberettiget refusion af udbytteskat til udenlandske aktionærer i

perioden 2022-2026. Rigsrevisionen har i forbindelse med denne opfølgning ikke under-

søgt, hvordan kontrollen i praksis er gennemført samt resultatet heraf. Rigsrevisionen

kan derfor ikke vurdere, hvilke kontrolresultater den konkrete indretning af modellen

indebærer i praksis. Ligeledes kan Rigsrevisionen ikke umiddelbart vurdere Skattesty-

relsens estimat på eventuelle uberettigede udbetalinger af udbytteskat til udenlandske

aktionærer.

Den nye kontrolstrategi

–

i kombination med, at der er tilført yderligere resurser til bå-

de kontrol- og udbetalingsopgaven

–

har ifølge Skatteministeriet betydet, at antallet af

uafsluttede refusionsanmodninger er faldet. Primo 2022 var antallet ca. 93.100 sager,

mens antallet ultimo december 2022 var ca. 76.800. Uanset nedgangen i antallet af sa-

ger betyder sagspuklen og den lange liggetid, at der er afsat et betydeligt beløb til ren-

tegodtgørelse som følge af, at sagsbehandlingstiden overskrider de lovregulerede tids-

frister. Ministeriet forventer, med den nuværende strategi, bemanding og estimerede

tilgang af sager, at Skattestyrelsen frem mod udgangen af 2026 vil opnå, hvad ministe-

riet

betegner som ”et acceptabelt leje for antallet af ubehandlede sager”. Ved et ”accep-

tabelt leje” forstår ministeriet, at sager som udgangspunkt afsluttes inden for den lov-

bestemte frist for rentegodtgørelse på 6 måneder fra modtagelsestidspunktet.

Rigsrevisionen konstaterer videre, at Skatteministeriet fortsat ikke har afsluttet arbej-

det med at undersøge, om der kan skabes en refusionsmodel baseret på nettoindehol-

delse. Ministeriet har sideløbende med analysen af nettoindeholdelsesmodellen også

analyseret 2 andre mulige modeller: en 15 %-model og en forbedret refusionsmodel. Mi-

nisteriet forventer, at Folketingets partier i løbet af 2023 orienteres om resultaterne af

analysen med henblik på drøftelse af mulige løsningsmodeller.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

hvordan de nye principper i kontrolstrategien fungerer i praksis og resultatet her-

af, herunder hvordan det sikres, at alle sager har en sandsynlighed for at blive ud-

taget til kontrol

resultatet af Skatteministeriets arbejde med at nedbringe antallet af uafsluttede sa-

ger samt sager, der afventer udbetaling

resultatet af Skatteministeriets arbejde med at undersøge nye refusionsmodeller til

håndtering af udbytteskat.

•

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i februar 2016 en beretning om SKATs forvaltning af og Skat-

teministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august

2015. Statsrevisorerne anmodede i september 2015 Rigsrevisionen om at undersøge

området på baggrund af den formodede svindel med refusion af udbytteskat for 6,2

mia. kr. Efter beretningens afgivelse anmeldte SKAT yderligere formodet svindel, så

beløbet nu i alt udgjorde 12,7 mia. kr. Beretningens formål var at vurdere, om SKATs

forvaltning af refusion af udbytteskat og Skatteministeriets tilsyn hermed havde væ-

ret tilfredsstillende.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, påtalte de på det skarpeste, at SKAT

havde ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytte-

skat, og at Skatteministeriets tilsyn havde været særdeles mangelfuldt. Statsreviso-

rerne konstaterede sammenfattende, at risikostyringen i SKAT og Skatteministeriet

havde været helt utilstrækkelig.

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Resultatet af SKATs gennemgang af de berosat-

te anmodninger om refusion af udbytteskat og re-

sultatet af gennemgangen af udbetalingerne fore-

taget via bankordningen.

2. Resultatet af Skatteministeriets udrulning af det

koncernfælles rammeværk for risikostyring.

3. Skatteministeriets og Skattestyrelsens arbejde

med kontrol af anmodninger om refusion af udbyt-

teskat, herunder resultatet af Skattestyrelsens ar-

bejde med kontrolstrategien for området.

4. Resultatet af Skatteministeriets arbejde med at

undersøge, om der kan skabes løsninger baseret

på nettoindeholdelse.

5. Resultatet af Skattestyrelsens arbejde med at

færdigimplementere et nyt fælles risikoregister for

hele Skattestyrelsen.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 10. marts 2020.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 28. oktober 2021.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

6. Skatteministeriet gennemførte en organisationsændring pr. 1. juli 2018, hvor opga-

ven i forhold til udbytteskat overgik fra det daværende SKAT til Skattestyrelsen. Vi

anvender i det følgende benævnelsen SKAT om perioden før organisationsændringen

og Skattestyrelsen om perioden efter.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

II. Skatteministeriets og Skattestyrelsens initiativer og

arbejde

7. Vi gennemgår i det følgende Skatteministeriets og Skattestyrelsens initiativer og

arbejde i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Dette sker med henblik på at

vurdere, om Skatteministeriets og Skattestyrelsens initiativer adresserer den kritik,

der fremgår af Statsrevisorernes bemærkninger og Rigsrevisionens beretning. Gen-

nemgangen er primært baseret på brevveksling med Skatteministeriet.

Skatteministeriets og Skattestyrelsens arbejde med kontrol af anmod-

ninger om refusion af udbytteskat, herunder resultatet af Skattestyrel-

sens arbejde med kontrolstrategien for området

8. Statsrevisorerne bemærkede i forlængelse af Rigsrevisionens notat til Statsreviso-

rerne af 28. oktober 2021, jf. Endelig betænkning over statsregnskabet for 2020, at de

fandt, at Skatteministeriets arbejde med at få genoprettet og forbedret forvaltningen

af refusion af udbytteskat havde trukket unødigt i langdrag. Det gjaldt bl.a. tilrettelæg-

gelsen af, hvordan kontrollen af anmodninger om refusion af udbytteskat skulle tilret-

telægges fremadrettet. Statsrevisorerne bemærkede videre, at konsekvensen af den

manglende fremdrift i arbejdet bl.a. havde været, at der siden 2016 og frem til udgan-

gen af august 2021 var udbetalt ca. 516 mio. kr. i renter i forbindelse med de ubehand-

lede refusionsanmodninger.

Resultatet af arbejdet med kontrolstrategien

Kontrolmåder

Skattestyrelsen kontrollerer

anmodningerne om refusion

af udbytteskat på forskellige

måder under hensyn til risiko

og væsentlighed.

I den

formelle kontrol

foreta-

ges der bl.a. kontrol af ansøg-

ningsbeløbet, refusionspro-

centen, dobbeltbeskatnings-

overenskomsten, og om der er

en gyldig hjemstederklæring.

I den

materielle kontrol

fore-

tages de samme skridt som i

den formelle kontrol, men der-

udover kontrolleres der også

for, om der reelt ligger aktier

bag anmodningen, og om det

er den retmæssige ejer, der

ansøger.

9. Skatteministeriet har oplyst, at Skattestyrelsen ultimo 2021 har implementeret en

revideret kontrolstrategi for behandling af refusionsanmodninger om udbytteskat fra

udenlandske aktionærer. Den nye strategi tager ifølge ministeriet afsæt i den viden og

de erfaringer, som Skattestyrelsen løbende har fået gennem kontroller og analyser af

området. Det gælder fx viden om tendenser, regelefterlevelse, kendskabet til aktionæ-

rer og resursebehov. Principperne i den nye og gældende kontrolstrategi omfatter iføl-

ge ministeriet:

•

at kontrollen fortsat tilrettelægges, så der er en opdagelsesrisiko i alle sager

at særligt risikofyldte sager fortsat udsøges til nærmere kontrol

at regelefterlevelsen fortsat følges over tid

at evnen til løbende at opdage og imødegå potentielle sager om svig fastholdes.

Før den 1. september 2021 skete der udelukkende udbetaling af refusionsanmodnin-

ger på baggrund af materiel kontrol. Efter 1. september og frem til ultimo 2021 blev den

materielle kontrol i udvalgte sager kombineret med en mindre dybdegående formel

kontrol. Den nye kontrolstrategi fra 1. januar 2022 baserer sig fortsat på materiel og

formel kontrol samt på en ny tilgang til sager med lavest risiko og væsentlighed. Rigs-

revisionen kan konstatere, at den nye kontrolstrategi har medført en justering af til-

rettelæggelsen af kontrolindsatsen, og at færre sager nu kontrolleres materielt i for-

hold til før 1. september 2021.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

Ifølge Skattestyrelsen indebærer kontrolstrategien, at der årligt i perioden 2022-2026

vil være risiko for, at der udbetales 93-119 mio. kr. i uberettiget refusion af udbytteskat

til udenlandske aktionærer. Det svarer til ca. 3 % af det samlede ansøgte beløb. Det

skal bemærkes, at disse beløb ifølge Skattestyrelsen beror på estimater, der er for-

bundet med betydelig usikkerhed, fordi de baserer sig på opstillede scenarier for den

fremtidige sagstilgang.

Skatteministeriet begrunder kontrolstrategien med, at det vil kræve et uforholdsmæs-

sigt stort resurseforbrug helt at fjerne risikoen for fejludbetalinger, og at prioriteringen

er sket ud fra en afvejning af resurseforbrug og provenusikring, herunder også i rela-

tion til kontrollen på andre områder i Skattestyrelsen. På baggrund af gennemførte

kontroller og efterfølgende analyser af området er det Skattestyrelsens vurdering, at

eventuelle fejludbetalinger skyldes utilsigtede fejl fra aktionærens side og ikke syste-

matisk svigagtige forhold. Skattestyrelsens vurdering bygger også på den viden og er-

faring, der er opbygget hos medarbejderne i kontrolenhederne gennem kontrolarbej-

det de seneste år, på viden fra stikprøveundersøgelser og særudsøgninger samt på

den viden, der stammer fra sagen om den tidligere formodede svindel på 12,7 mia. kr.

Ministeriet har videre oplyst, at området fortsat er underlagt et meget højt kontrolni-

veau sammenlignet med andre områder i Skatteforvaltningen. Ultimo 2022 er ca. 125

årsværk beskæftiget med kontrollen af udbytteområdet.

Skatteministeriet vil løbende

–

på baggrund af ny viden og tendenser fra sagsbehand-

lingen

–

vurdere, om der er grundlag for at revidere kontrolstrategien igen.

10. Den nye kontrolstrategi indeholder de emner for god kontrol, som Rigsrevisionen

har lagt til grund i tidligere beretninger. Emnerne omfatter bl.a., at:

•

alle sager har en sandsynlighed for at blive udtaget til kontrol

sager til kontrol udvælges på baggrund af en risikovurdering

myndigheden har kendskab til, hvilken effekt kontrollen har på regelefterlevelsen.

Kontrolmodellens evne til at fange fejl i praksis afhænger i sagens natur af, hvordan

man konkret anvender den, herunder især hvor fintmasket kontrollen er.

Rigsrevisionen er enig i, at der ved fastlæggelse af kontrolniveauet må ske en afvejning

mellem risiko, væsentlighed og resurseforbrug. Rigsrevisionen har i forbindelse med

denne opfølgning ikke undersøgt, hvordan kontrollen i praksis er gennemført samt

resultatet heraf. Rigsrevisionen kan derfor ikke vurdere, hvilke kontrolresultater den

konkrete indretning af modellen indebærer i praksis. Ligeledes kan Rigsrevisionen ik-

ke umiddelbart vurdere Skattestyrelsens estimat på eventuelle uberettigede udbeta-

linger af udbytteskat til udenlandske aktionærer. Rigsrevisionen vil derfor følge, hvor-

dan de nye principper i kontrolstrategien fungerer i praksis og resultatet heraf, herun-

der hvordan det sikres, at alle sager har en sandsynlighed for at blive udtaget til kon-

trol.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

Status på kontrol og udbetaling af refusionsanmodninger

11. Skatteministeriet har oplyst, at der som en konsekvens af implementeringen af den

reviderede kontrolstrategi fra ultimo 2021 afsluttes væsentligt flere sager end tidlige-

re. Ministeriet har oplyst, at status pr. december 2022 er:

Der er til og med december 2022 modtaget ca. 19.600 nye sager om refusion af

udbytteskat. I samme periode har Skattestyrelsen afsluttet 35.900 sager.

•

Antallet af uafsluttede refusionsanmodninger er faldet fra ca. 93.100 sager primo

2022 til 76.800 sager ved udgangen af december 2022.

•

Blandt de 35.900 sager, der er afsluttet, er der 16.000 sager, der ultimo december

2022 endnu ikke er udbetalt.

•

Antal uafsluttede refusionsanmodninger ultimo december 2022 på ca. 76.800 ved-

rører et samlet ansøgt beløb på ca. 8,4 mia. kr., som Skatteministeriet skal betale ren-

ter af, hvis refusionen ikke udbetales inden 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har

modtaget refusionsanmodningerne, og en overskridelse af fristen ikke skyldes for-

hold hos anmoder. Ministeriet har ultimo november 2022 udbetalt i alt ca. 0,8 mia. kr.

i renter på grund af forsinket sagsbehandling siden 2016, og der er ultimo december

2022 hensat yderligere i alt ca. 0,4 mia. kr. til renter vedrørende uafsluttede sager de

kommende år.

Skatteministeriet har oplyst, at der i forhold til de ca. 16.000 sager, der ultimo decem-

ber 2022 er afgjort, men hvor der endnu ikke er sket udbetaling af refusionen, er en

ventetid på udbetaling på ca. 5 måneder. Det skal bemærkes, at disse afgjorte sager,

hvor udbetalingen endnu ikke er sket, fortsat kan være rentebærende, hvis refusionen

ikke udbetales inden 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har modtaget refusionsan-

modningerne, og en overskridelse af fristen ikke skyldes forhold hos anmoder. Fra 1.

oktober 2022 har ministeriet etableret en ny udbetalingsenhed i Frederikshavn, som

varetager udbetalingsopgaven, og ministeriet forventer, at både sagsmængde og sags-

behandlingstid vil blive reduceret væsentligt i løbet af 1. kvartal 2023.

Skatteministeriet forventer i øvrigt med den nuværende kontrolstrategi, bemanding

og estimerede tilgang af sager, at Skattestyrelsen frem mod udgangen af 2026 vil

opnå et acceptabelt leje for antallet af ubehandlede sager, hvorved forstås, at sager

som udgangspunkt afsluttes inden for den lovbestemte frist for rentegodtgørelse på

6 måneder fra modtagelsestidspunktet.

12. Rigsrevisionen vil fortsat følge resultatet af Skatteministeriets arbejde med at

nedbringe antallet af uafsluttede sager samt sager, der afventer udbetaling.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

Resultatet af Skatteministeriets arbejde med at undersøge, om der kan

skabes løsninger baseret på nettoindeholdelse

13. Af Rigsrevisionens tidligere opfølgning, jf. notat til Statsrevisorerne af 10. marts

2020 fremgik det, at Skatteministeriet i 2018 havde oplyst, at en tværministeriel ar-

bejdsgruppe anbefalede, at der blev indført en ny model for udbyttebeskatning base-

ret på nettoindeholdelse i stedet for den nuværende refusionsordning. Ministeriet op-

lyste, at modellen blev vurderet til at give tilstrækkelig sikkerhed mod svindel, samti-

dig med at der blev sikret en smidig og administrerbar løsning. Ministeriet forventede

oprindeligt, at et lovforslag om vedtagelse af nettoindeholdelsesmodellen kunne frem-

sættes ultimo 2018, og at modellen kunne træde i kraft den 1. januar 2022.

Rigsrevisionen konstaterede i notatet af 10. marts 2020, at skatteministeren på da-

værende tidspunkt ikke havde fremsat et lovforslag om vedtagelse af nettoindehol-

delsesmodellen.

Rigsrevisionen konstaterede videre i den seneste opfølgning, jf. notat til Statsreviso-

rerne af 28. oktober 2021, at Skatteministeriet i 2021 havde oplyst, at der var behov

for en grundigere analyse af nettoindeholdelsesmodellen, inden lovforslaget kunne

fremsættes. Parallelt med kvalificeringen af modellen var der desuden igangsat en

foranalyse, der bl.a. skulle afdække omfanget af behovet for videreudvikling i Skatte-

forvaltningens eksisterende it-systemer, nyudvikling mv. Ministeriet oplyste dengang

videre, at ministeriet forventede i løbet af 2021 at ville tage stilling til den videre proces,

herunder også i forhold til lovforslaget.

14. Skatteministeriet har i forbindelse med denne opfølgning oplyst, at den grundige-

re analyse af nettoindeholdelsesmodellen har vist, at modellen er teknisk mulig, men

at der er identificeret væsentlige risici og udfordringer i forhold til omfanget af it-ud-

vikling, implementeringstid og modellens kompleksitet. Desuden har analysen vist, at

modellen heller ikke er uden risici for svig. Foranalysen konkluderede, at en 15 %-mo-

del muligvis er et bedre alternativ.

Skatteministeriet har derfor sideløbende med analysen af nettoindeholdelsesmodel-

len også analyseret 2 andre mulige modeller: 1) en 15 %-model og 2) en forbedret refu-

sionsmodel. Ministeriet forventer, at Folketingets partier i løbet af 2023 orienteres

om resultaterne af analysen med henblik på drøftelse af mulige løsningsmodeller. De

2 modeller beskrives kort nedenfor.

15. Den grundlæggende tanke bag

en 15 %-model

er at nedsætte indeholdelsesprocen-

ten til 15

for udbytte vedrørende aktier, der er ejet af udenlandske aktionærer. De

15 % er samtidig den sats, som langt de fleste udenlandske aktionærer allerede er be-

rettigede til. Modellen vil ifølge Skatteministeriet reducere antallet af refusionsanmod-

ninger, give administrative besparelser og forebygge svig. En 15 %-model anslås at

nedbringe mængden af refusionsanmodninger med op til 85 % og resurseforbruget

til sagsbehandling med 40-50 % årsværk i forhold til i dag. Risikoen for uretmæssig

udbetaling og svindel med refusion af udbytteskat falder, når indeholdelsesprocen-

ten nedsættes fra 27 % til 15 %, mens der dog, ligesom i dag, vil skulle udføres kontrol

af udbytterefusioner fra 15 % og ned. Ministeriet bemærker, at modellen vil medføre

et behov for få ekstra årsværk til kontrol af fuldt skattepligtige personer (danske aktio-

nærer), som vil få et øget incitament til at omgå reglerne for fuldt skattepligtige.

Nettoindeholdelsesmodel

Den anbefalede model base-

ret på nettoindeholdelse byg-

ger på et nettoindeholdelses-

princip i stedet for refusion.

Det indebærer, at der indehol-

des udbytteskat med den kor-

rekte skattesats allerede i for-

bindelse med udbetaling af

udbytte til udenlandske aktio-

nærer fra danske selskaber.

Således vil der ikke være et

behov for efterfølgende refu-

sion af for meget indeholdt ud-

bytteskat.

Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat af 6. februar 2023

16. En

forbedret refusionsmodel

indebærer, at Skattestyrelsen søger at afdække mu-

lighederne for at få bedre it-understøttelse til tilbagesøgningen af for meget betalt ud-

bytteskat og til den efterfølgende kontrol af modtagne refusionsanmodninger. I dette

arbejde indgår også overvejelser om automatisering af forskellige proces- og sagsbe-

handlingsskridt. Foreløbig omfatter disse tiltag ifølge ministeriet forhold, som i givet

fald vil kunne gennemføres inden for rammerne af den nuværende lovgivning, og hvor

it- og dataløsninger udviklingsmæssigt vurderes at være relativt små. Konkret er der

udarbejdet en række forslag til forbedret it-understøttelse, der indgår i arbejdet med

at forbedre sagsbehandlingen af sager om refusion af udbytteskat.

17. Rigsrevisionen vil fortsat følge resultatet af Skatteministeriets arbejde med at un-

dersøge nye refusionsmodeller til håndtering af udbytteskat.

Resultatet af Skattestyrelsens arbejde med at færdigimplementere et

nyt fælles risikoregister for hele Skattestyrelsen

18. I forbindelse med Rigsrevisionens beretning påtalte Statsrevisorerne på det skar-

peste, at Skatteministeriets tilsyn havde været særdeles mangelfuldt, og at ministeri-

et ikke havde taget initiativ til at undersøge området nærmere, selv om ministeriet

modtog en række indikationer på risici, og selv om simple analyser af udviklingen ville

have vist, at der var problemer med refusion af udbytteskat.

Ved Rigsrevisionens opfølgning i 2021, jf. notat til Statsrevisorerne af 28. oktober 2021,

konstaterede Rigsrevisionen, at Skattestyrelsen havde foretaget et stort arbejde med

at identificere og indarbejde risici i et nyt fælles risikoregister. Medio 2021 havde alle 7

styrelser under Skatteministeriet således udarbejdet et risikobillede, der indeholdt hver

styrelses væsentligste risici. Arbejdet med risikobillederne er baseret på en såkaldt

7-3-model, der tilsiger, at alle relevante ledelsesniveauer i styrelserne som udgangs-

punkt definerer 7 risici og rapporterer de 3 væsentligste risici videre. Primo septem-

ber 2021 var alle identificerede risici dog ikke indarbejdet i det fælles risikoregister,

hvorfor Rigsrevisionen i sit notat af 28. oktober 2021 måtte konstatere, at risikoregi-

stret endnu ikke var taget fuldt ud i brug.

19. Skatteministeriet har i forbindelse med denne opfølgning oplyst, at alle identifice-

rede risici nu er indarbejdet i risikoregistret, og at registret er taget fuldt i brug i Skat-

testyrelsen. Ministeriet har videre oplyst, at der foregår en løbende risikoidentifice-

ring i Skattestyrelsen, og at eventuelle nye risici registreres i risikoregistret efter god-

kendelse på underdirektørniveau. Risikoregistret udvikles ifølge ministeriet i takt med

modenheden i Skattestyrelsen med henblik på, at risikostyringen sker løbende og så

aktuelt som muligt.

20. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Skattestyrelsen har færdigimplemen-

teret et fælles risikoregister for hele Skattestyrelsen. Rigsrevisionen vurderer derfor,

at denne del af sagen kan afsluttes.

Birgitte Hansen