Statsrevisorerne 2015-16
SB 11 1
Offentligt
1603130_0001.png
11/2015
Beretning om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0002.png
11/2015
Beretning om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
Statsrevisorerne fremsender denne beretning
med deres bemærkninger til Folketinget og
vedkommende minister, jf. § 3 i lov om
statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
København 2016
Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:
Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende
minister.
Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.
Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.
På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket
forventes at ske i slutningen af juni 2016.
Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-
rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig
betænkning over statsregnskabet 2015, som afgives i februar 2017.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
Henvendelse vedrørende
denne publikation rettes til:
Statsrevisorerne
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Telefon: 33 37 59 87
Fax: 33 37 59 95
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne
Yderligere eksemplarer kan
købes ved henvendelse til:
Rosendahls-Schultz Distribution
Herstedvang 10
2620 Albertslund
Telefon: 43 22 73 00
Fax: 43 63 19 69
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.rosendahls.dk
ISSN 2245-3008
ISBN 978-87-7434-486-5
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0004.png
STATSREVISORERNES BEMÆRKNING
Statsrevisorernes bemærkning
Statsrevisorerne,
den 24. februar 2016
BERETNING OM SKATS FORVALTNING AF OG SKATTEMINISTERIETS TILSYN
MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
SKAT anmeldte i august 2015 formodet svindel med refusion af udbytteskat for 6,2
mia. kr. til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. SKAT
har siden anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9 mia. kr., og Skatteministeriet
vurderer det sandsynligt, at yderligere svindel kan vise sig. Svindlen kan være fore-
gået ved, at udenlandske formodede svindlere har fået refunderet udbytteskat ved
at foregive at eje danske aktier, for hvilke der er betalt udbytteskat.
Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, hvordan den formodede
svindel med refusion af udbytteskat har kunnet foregå.
Statsrevisorerne påtaler på det skarpeste, at SKAT har ført en helt utilstræk-
kelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og at Skattemini-
steriets tilsyn har været særdeles mangelfuldt. Statsrevisorerne påtaler bl.a.:
at SKAT og Skatteministeriet først reagerede, da SKAT modtog oplysninger ude-
fra om formodet svindel, selv om man i hvert fald siden 2010 har vidst, at der var
svage kontroller og forretningsgange i forvaltningen af refusion af udbytteskat
at SKAT fortsatte med at udbetale refusion for i alt 3,2 mia. kr. efter det tidspunkt,
hvor man modtog oplysninger udefra om formodet svindel
at SKAT ikke har kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i anmodningerne
om refusion af udbytteskat, fx ejerskab, og om ansøger har betalt udbytteskat,
og at SKAT ikke har haft en klar ansvars- og opgavefordeling, forretningsgange
og it-systemer, der kunne understøtte kontrollen
at SKAT uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolopgaver til 3 banker – i øvrigt
uden at tilse, om kontrollen blev udført
at Skatteministeriet ikke har taget initiativ til at undersøge området nærmere, selv
om ministeriet har modtaget en række indikationer på risici, og selv om simple
analyser af udviklingen ville have vist, at der var problemer med refusion af ud-
bytteskat.
Peder Larsen
Henrik Thorup
Klaus Frandsen
Lennart Damsbo-
Andersen
Lars Barfoed
Søren Gade
Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at risikostyringen i SKAT
og Skatteministeriet har været helt utilstrækkelig.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0005.png
Beretning til Statsrevisorerne om
SKATs forvaltning af og Skatte-
ministeriets tilsyn med refusion
af udbytteskat
Denne undersøgelse er en statsrevisoranmodning,
og Rigsrevisionen afgiver derfor beretningen til
Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1, og § 17,
stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
101 af 19. januar 2012. Beretningen vedrører fi-
nanslovens § 9. Skatteministeriet og § 38. Skatter
og afgifter.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0006.png
Indholdsfortegnelse
1.
 
Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.1.
 
Formål og konklusion ............................................................................................ 1
 
1.2.
 
Baggrund .............................................................................................................. 3
 
1.3.
 
Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 5
 
Formodet svindel med refusion af udbytteskat ............................................................. 8
 
2.1.
 
SKATs opgørelse af den formodede svindel ........................................................ 8
 
2.2.
 
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat ...................................................... 10
 
2.3.
 
Skatteministeriets tilsyn ...................................................................................... 19
2.
 
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ................................................................................ 32
 
Bilag 2. Metodisk tilgang ..................................................................................................... 33
 
Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................... 35
 
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0007.png
Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet og § 38. Skatter og
afgifter.
I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:
Kristian Jensen: august 2004 - februar 2010
Troels Lund Poulsen: februar 2010 - marts 2011
Peter Christensen: marts 2011 - oktober 2011
Thor Möger Pedersen: oktober 2011 - oktober 2012
Holger K. Nielsen: oktober 2012 - december 2013
Jonas Dahl: december 2013 - februar 2014
Morten Østergaard: februar 2014 - september 2014
Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015
Karsten Lauritzen: juni 2015 -
Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er
afspejlet i beretningen.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0008.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
1
1. Introduktion og konklusion
1.1. Formål og konklusion
1. Denne beretning handler om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refu-
sion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015, som Statsrevisorerne i sep-
tember 2015 anmodede Rigsrevisionen om at undersøge. Anmodningen er fremsat på bag-
grund af den formodede svindel med refusion af udbytteskat for 6,2 mia. kr., som SKAT an-
meldte til Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) den
24. august 2015. SKAT har efterfølgende anmeldt formodet svindel for yderligere 2,9 mia.
kr., og det er ifølge Skatteministeriet sandsynligt, at den igangværende gennemgang af om-
rådet vil vise, at der har været yderligere svindel.
2. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs forvaltning af refusion af udbytte-
skat og Skatteministeriets tilsyn hermed har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen har der-
for bl.a. undersøgt:
om SKAT har haft tilstrækkelige interne kontroller
om Skatteministeriet har forholdt sig til de oplysninger, ministeriet fik gennem sit almin-
delige tilsyn, og om ministeriet har reageret på andre indikationer på problemer i forhold
til refusion af udbytteskat.
Refusion af udbytteskat
I undersøgelsesperioden har
udenlandske aktionærer kun-
net anmode om refusion af ud-
bytteskat via 2 ordninger: blan-
ketordningen og bankordnin-
gen.
Ved anmodning om refusion af
udbytteskat via blanketordnin-
gen skal aktionæren indsende
en udfyldt blanket til SKAT med
anmodning om refusion af ud-
bytteskat.
Bankordningen, som SKAT op-
sagde i september 2015, var
en aftale mellem SKAT og 3
banker, der bestod i, at de 3
banker kunne anmode SKAT
om refusion på vegne af uden-
landske aktionærer.
Derudover har Rigsrevisionen undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den for-
modede svindel med refusion af udbytteskat.
KONKLUSION
Rigsrevisionen vurderer samlet, at SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn
med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt. SKAT har ført en helt util-
strækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat, og Skatteministeri-
ets tilsyn med området har været særdeles mangelfuldt.
SKAT har anmeldt formodet svindel for foreløbig 9,1 mia. kr. Skatteministeriet har dog
oplyst, at det er sandsynligt, at SKATs igangværende gennemgang af de resterende
udbetalinger på 5,1 mia. kr. i perioden, hvor den formodede svindel er foregået via
blanketordningen, vil afdække yderligere formodet svindel.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0009.png
2
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Både SKAT og Skatteministeriet har i hvert fald siden 2010 været vidende om, at der
var problemer med refusion af udbytteskat. På trods heraf kom der først opmærksom-
hed på den formodede svindel med refusion af udbytteskat, fordi SKAT modtog op-
lysninger herom udefra. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger
på, at SKAT eller Skatteministeriet uden disse oplysninger ville have reageret på den
markante stigning i refusionen af udbytteskat fra 0,68 mia. kr. for hele 2010 til 9,3 mia.
kr. i de første godt 7 måneder af 2015, svarende til en stigning på ca. 1.300 %. Tvært-
imod var SKAT i gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere
et stigende antal refusionsanmodninger, da SKAT modtog oplysninger udefra om den
formodede svindel.
SKAT har i den periode, hvor den formodede svindel er foregået, refunderet udbytte-
skat for 14,2 mia. kr. via blanketordningen. Denne refusion er sket på et helt utilstræk-
keligt grundlag, og SKAT har ikke kontrolleret helt grundlæggende oplysninger i an-
modningerne, fx ejerskab til aktierne, og om ansøger har fået indeholdt udbytteskat.
SKAT har i samme periode refunderet udbytteskat for 5,4 mia. kr. via bankordningen,
hvor SKAT ifølge sin egen vurdering uden lovhjemmel har uddelegeret kontrolbefø-
jelser og kontrolpligt til 3 banker. SKAT har i efteråret 2015 vurderet, at bankordnin-
gen ikke har været lovlig, og har derfor opsagt aftalen med de 3 banker ultimo sep-
tember 2015. SKAT har, da bankordningen eksisterede, ikke kontrolleret, om de 3
banker har udført den uddelegerede myndighedsopgave. SKAT har oplyst, at refusio-
nerne via bankordningen vil blive analyseret med henblik på at vurdere, om der er
risiko for eventuel svindel og dermed behov for en nærmere kontrol af grundlaget
for disse refusioner.
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor SKAT
modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalingerne blev
sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de oplysninger, der
fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nødvendige
grundlag for at stoppe udbetalingerne. Rigsrevisionen kan konstatere, at SKAT, da
de modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, var vidende om, at antal-
let af anmodninger og det samlede refusionsbeløb var steget markant, og SKAT var
samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangelfulde. Rigsrevisionen finder,
at SKAT – allerede da de modtog oplysninger udefra – burde have undersøgt områ-
det nærmere, inden der blev foretaget yderligere udbetalinger af refusion.
Skatteministeriet har i sit tilsyn reelt ikke forholdt sig til udviklingen i udbytteskat, her-
under refusioner. Skatteministeriet har således ikke reageret på udsving i refusion
af udbytteskat, som ministeriet flere gange er blevet gjort opmærksom på i forbindel-
se med de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT, fx at refusionerne af udbyt-
teskat var stigende, og at udbetalingerne i én måned i 2015 var steget med 200 % i
forhold til samme måned året før. Skatteministeriet har i forbindelse med sine god-
kendelser af ministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og
Finansudvalg heller ikke forholdt sig til og reageret på fx den negative udvikling i
nettoindtægterne fra udbytteskat. Hertil kommer, at Skatteministeriet ikke har reage-
ret på flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet
har modtaget.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0010.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
3
Sammenfattende må Rigsrevisionen konstatere, at Skatteministeriets tilsyn har væ-
ret fragmenteret og reaktivt. Skatteministeriet har således ikke sammenholdt de op-
lysninger, som ministeriet fik som led i sit almindelige tilsyn, med de øvrige indikatio-
ner på problemer med refusion af udbytteskat, som ministeriet løbende modtog gen-
nem årene. Havde Skatteministeriet ført et mere proaktivt tilsyn, herunder sammen-
holdt de oplysninger, som ministeriet fik på forskellig vis, ville det klart have peget på
behovet for en nærmere undersøgelse af området. Rigsrevisionens undersøgelse
viser, at helt simple analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat ville have peget
på problemer på området, som burde have givet anledning til at undersøge området
nærmere.
1.2. Baggrund
3. Den 24. august 2015 anmeldte SKAT formodet svindel med refusion af udbytteskat for
6,2 mia. kr. til SØIK. SKAT har efterfølgende anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9
mia. kr. Den formodede svindel med refusion af udbytteskat er således på nuværende tids-
punkt opgjort til 9,1 mia. kr. og er ifølge SKAT foregået i perioden 1. januar 2012 - 5. august
2015. Den formodede svindel kan ifølge en undersøgelse fra Skatteministeriets Interne
Revision (SIR) fra 2015 være foregået ved, at udenlandske formodede svindlere har fået
refunderet udbytteskat ved at foregive at eje danske aktier, for hvilke der er indeholdt ud-
bytteskat. Skatteministeren oplyste i forbindelse med anmeldelserne til SØIK, at sagen end-
nu ikke er fuldt afdækket, og at det derfor ikke kan udelukkes, at SKAT vil anmelde yderli-
gere svindel. SKATs afdækning af den formodede svindel forventes afsluttet inden sommer-
ferien 2016.
SIR’s undersøgelse af SKATs
administration af udbytteskat
og refusion af udbytteskat
fra
september 2015 er en intern
undersøgelse af årsagerne til
den formodede svindel. Under-
søgelsen blev bestilt af Skatte-
ministeriet i forlængelse af
SKATs 1. anmeldelse til SØIK
om formodet svindel.
SIR reviderer Skatteministeri-
ets enheder efter aftale mel-
lem Skatteministeriet og Rigs-
revisionen i henhold til § 9 i
rigsrevisorloven. SIR refererer
til Skatteministeriets departe-
mentschef.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0011.png
4
INTRODUKTION OG KONKLUSION
4. Figur 1 viser processen for refusion af udbytteskat.
Dobbeltbeskatningsoverens-
komst
Refusion af udbytteskat sker
som udgangspunkt til aktionæ-
rer i lande, som Danmark har
en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med. De respektive
dobbeltbeskatningsoverens-
komster fastsætter, hvor me-
get aktionæren skal betale i
udbytteskat i henholdsvis Dan-
mark og i hjemlandet. For akti-
onærer bosat i lande, der har
en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med Danmark, bety-
der det, at den udenlandske
modtager af dansk aktieudbyt-
te kan anmode SKAT om at få
refunderet den indeholdte ud-
bytteskat helt eller delvist, af-
hængigt af hvad der er fastsat
i dobbeltbeskatningsoverens-
komsten.
Figur 1. Proces for refusion af udbytteskat
Dansk selskab udbetaler
udbytte til aktionærer
Aktionær bosiddende og skatte-
pligtig i et land med dobbelt-
beskatningsoverenskomst med
Danmark kan anmode om refusion
Udbetaling
af udbytte
73 %
27 %
Anmodning om refusion
af udbytteskat
SKAT
Blanket-
ordning
BAN K
Bank-
ordning
Aktionærer
SKAT
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015.
Det fremgår af figur 1, at når et dansk selskab udbetaler udbytte til sine aktionærer, indbe-
taler selskabet som udgangspunkt 27 % af udbyttet i udbytteskat til SKAT. En række lande
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, der betyder, at udenlandske aktio-
nærer kan være berettiget til at få refunderet udbytteskatten helt eller delvist. Aktionærer
fra lande med en dobbeltbeskatningsoverenskomst har i undersøgelsesperioden kunnet
anmode SKAT om at få den for meget indbetalte udbytteskat refunderet via blanketordnin-
gen eller via bankordningen.
5. Det fremgår af SIR’s undersøgelse fra 2015, at svindlen formodes at være foregået via
blanketordningen, hvor formodede svindlere har foregivet at have modtaget aktieudbytte
fra danske selskaber, hvor der er indeholdt udbytteskat. De formodede svindlere har såle-
des anmodet SKAT om at få refunderet udbytteskat for aktier, de aldrig har ejet, og har her-
ved fået refunderet udbytteskat, de ikke har betalt.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0012.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
5
1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning
Revisionskriterier
6. Statsrevisorerne bad os om at undersøge 5 konkrete forhold, jf. bilag 1. Rigsrevisionen
har i et notat til Statsrevisorerne i oktober 2015 beskrevet, hvordan vi ville tilrettelægge un-
dersøgelsen og besvare anmodningen.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om SKATs forvaltning af refusion af udbytte-
skat og Skatteministeriets tilsyn hermed har været tilfredsstillende.
7. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat har væ-
ret tilfredsstillende. Vi har i den forbindelse undersøgt, om SKATs interne kontroller, herun-
der datagrundlag og systemunderstøttelse vedrørende refusion af udbytteskat, har været
tilstrækkelige til at kontrollere refusionsanmodninger fra udlandet. Vi har lagt til grund, at
tilstrækkelig kontrol indebærer nedskrevne eller på anden måde fastsatte forretningsgange,
efterprøvning af de oplysninger, som ligger til grund for udbetalingen, tilstrækkelig system-
understøttelse, tydelig ansvarsfordeling, overvågning af området og opfølgning på kritiske
revisionsrapporter og på udefrakommende oplysninger.
8. Rigsrevisionen har derudover undersøgt, om Skatteministeriet har ført et tilstrækkeligt
tilsyn med SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat. Vi har lagt til grund, at Skattemini-
steriet som led i sit almindelig tilsyn har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT.
Af ”Ministerieinstruks for Skatteministeriet” (gældende fra januar 2013) fremgår bl.a. de op-
gaver, som Skatteministeriet varetager på regnskabsområdet som overordnet myndighed
for bl.a. SKAT. Det fremgår, at Skatteministeriet som led i sit almindelige tilsyn bl.a. foreta-
ger en overvågning af skatte- og afgiftsindtægter. I den forbindelse fremgår det, at Skatte-
ministeriet skal overvåge, om indtægterne er rimelige.
Derudover har vi lagt til grund, at et tilfredsstillende tilsyn omfatter, at Skatteministeriet rea-
gerer på kritiske revisionsrapporter og forholder sig til øvrige informationer, der indikerer
problemer eller risici på et givent område. Det fremgår af ministerieinstruksen, at SKATs
forvaltning af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de konkrete
forhold, dvs. væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de forskellige typer indtæg-
ter og udgifter. Det fremgår endvidere, at Skatteministeriet som overordnet myndighed er
ansvarlig for at sikre, at forvaltningen inden for Skatteministeriets koncern foretages på en
forsvarlig måde. Hvis Skatteministeriet har kendskab til, at et område er risikofyldt, bør mi-
nisteriet således sikre, at der er de fornødne resurser og kompetencer til et effektivt tilsyn,
indtil forholdene er rettet op. Endvidere har vi lagt til grund, at Skatteministeriet indhenter
viden om SKATs forvaltning i et omfang, så ministeriet kan varetage sit overordnede sty-
rings- og tilsynsansvar for SKAT.
Skatteministeriet har i sin koncernstyringsstrategi for 2014-2017 selv udpeget SKAT som
en styrelse med behov for udvidet tilsyn og styring, bl.a. med begrundelse i, at der er man-
ge identificerede risici, som kan få meget væsentlige konsekvenser, og samtidig en meget
stor kompleksitet i opgaveløsningen. Det fremgår også af Rigsrevisionens beretning til Stats-
revisorerne om Skatteministeriets økonomistyring, at Skatteministeriet – efter departemen-
tet blev genetableret i 2013 – udpegede SKAT som et område, hvor der på grund af store
risici er behov for et udvidet tilsyn.
Skatteministeriet har anført, at Rigsrevisionen på den ene side lægger til grund, at ministe-
riet har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT, og på den anden side reelt
lægger til grund, at ministeriet bør udføre et særdeles detaljeret tilsyn med SKAT. Skatte-
ministeriet er ikke enig i den sidste præmis. Skatteministeriet tilføjer, at ministeriets opgave
er at udøve det tilsyn, der bl.a. sikrer en betryggende økonomisk og materiel styring inden
for de politisk udstukne rammer, at der er et opdateret risikobillede for SKAT, og at der er
etableret en intern styring mv., som sikrer, at der handles på de identificerede risici.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0013.png
6
INTRODUKTION OG KONKLUSION
Rigsrevisionen er for så vidt enig i Skatteministeriets definition af tilsyn og opfatter ikke den-
ne definition som værende i konflikt med undersøgelsens revisionskriterier og konklusioner.
Rigsrevisionen lægger således ikke til grund, at Skatteministeriet skal føre et særdeles de-
taljeret tilsyn med alle SKATs enkeltområder, men at Skatteministeriet har pligt til at følge
op i forhold til ethvert område i SKAT, som ministeriet bliver bekendt med er et problemom-
råde. I forlængelse heraf har Rigsrevisionen derfor lagt til grund, at Skatteministeriet skal
forholde sig til og sammenholde de oplysninger, som ministeriet får igennem sit almindelige
tilsyn, med de eventuelt øvrige indikationer på problemer, som ministeriet modtager.
9. Skatteministeriet har oplyst, at departementet (jf. pkt. 8) har besluttet at føre et udvidet
tilsyn med SKAT. Skatteministeriet forstår dog ikke dette tilsyn som et meget detaljeret til-
syn, men et tilsyn, hvor departementet agerer mere aktivt end i en ”normalsituation” for at
sikre, at der bliver gjort noget for at løse de strukturelle udfordringer, som fx ligger bag SKATs
administration af refusion af udbytteskat.
Skatteministeriet har videre oplyst, at det er ministeriets opfattelse, at ministeriet i meget høj
grad har påtaget sig rollen med at føre et udvidet tilsyn med SKAT, fx ved at gennemføre
en turnusanalyse af afdelingen Betaling og Regnskab. At det tager tid at implementere en
turnusanalyse, fører ifølge Skatteministeriet ikke naturligt til, at ministeriet også skal fore-
tage en meget detaljeret normering af de aktuelle arbejdsprocesser. Rigsrevisionen finder
det positivt, at Skatteministeriet har gennemført en turnusanalyse. Rigsrevisionen konsta-
terer samtidig, at et sådant initiativ har et langsigtet perspektiv, men at der i Skatteministe-
riets tilsyn også ligger en forpligtelse til at forholde sig til og agere på oplysninger og indika-
tioner, som peger på problemer, der bør løses på kort sigt.
10. Vi har undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den formodede svindel med
refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, hvor SKAT formoder, at
svindlen har fundet sted.
11. Skatteministeriet har i sit høringssvar anført, at Rigsrevisionen synes at vurdere sagen
med afsæt i den viden, som er til stede i dag, og har anført, at det også ses afspejlet i, at
Rigsrevisionen i løbet af undersøgelsesperioden har modtaget de samme revisionsrappor-
ter fra SIR som departementet, uden at der har været advaret kraftigere om risikoen end
sket.
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Skatteministeriet har det overordnede styrings- og
tilsynsansvar for SKAT, hvilket bl.a. indebærer, at ministeriet skal følge med i og reagere
på kritiske revisionsrapporter, der indikerer problemer eller risici på området, jf. pkt. 8.
Rigsrevisionens revisionsberetning fra 2013 omhandler hele Skatteministeriets regnskab
og er baseret på en vurdering af risiko og væsentlighed for hele regnskabet. Rigsrevisio-
nen har i revisionsberetningen henvist specifikt til SIR’s revisionsrapport om udbytteskat
fra 2013. Rigsrevisionen baserer sig på SIR’s arbejde og har via SIR gentagne gange fulgt
op på spørgsmål om manglende kontroller på området for udbytteskat.
Metode
12. Undersøgelsen er bl.a. baseret på en gennemgang af SIR’s undersøgelse fra septem-
ber 2015 af SKATs administration af udbytteskat og refusion af udbytteskat. Udvalgte re-
sultater fra undersøgelsen er inddraget i beretningen. Herudover indgår Rigsrevisionens
løbende årsrevision og it-revision af området for udbytteskat for regnskabsåret 2015. Der-
udover indgår materiale og revisionsrapporter fra SIR.
Desuden er undersøgelsen baseret på en gennemgang af skriftligt materiale fra SKAT og
Skatteministeriet, bl.a. redegørelser, mødereferater, Skatteministeriets månedlige indtægts-
lister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg og SKATs månedlige regnskabsgodken-
delser. Endelig har vi holdt møder med SKAT, Skatteministeriet og SØIK.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0014.png
INTRODUKTION OG KONKLUSION
7
I perioden 2010-2012 udgjorde Skatteministeriets departement og SKAT en enhedsorgani-
sation. Skatteministeriet bestod af koncerncentret og SKAT. Departementschefen var såle-
des øverste administrative leder af koncerncentret, som varetog de centrale drifts-, udvik-
lings- og styringsopgaver for enhedsorganisationen. Den 1. januar 2013 blev SKAT udskilt
i en selvstændig styrelse under departementet. Derfor behandler Rigsrevisionen i undersø-
gelsen udelukkende SKATs opfølgning på SIR’s revisionsrapport fra 2013, mens SIR’s re-
visionsrapport fra 2010 alene er behandlet i afsnit 2.3 om Skatteministeriets tilsyn.
13. I beretningen indgår en række analyser af udviklingen på området for udbytteskat i pe-
rioden 1. januar 2010 - 5. august 2015. Skatteministeriet har haft indvendinger mod Rigs-
revisionens periodeafgrænsning og metode for fremskrivning. Disse indvendinger og Rigs-
revisionens bemærkninger hertil fremgår af bilag 2.
Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 1.
Enhedsorganisation
Det fremgår af bekendtgørelse
nr. 1438 af 14. december 2009,
§ 1: ”De opgaver, der ved skat-
teforvaltningslovens § 1 er til-
lagt told- og skatteforvaltnin-
gen, varetages af Skattemini-
steriet. Ved denne opgaveva-
retagelse kan der fortsat gøres
brug af betegnelsen SKAT”.
BOKS 1. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK
God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes
internationale standarder (ISSAI 100-999).
Afgrænsning
14. Undersøgelsen vedrører på baggrund af Statsrevisorernes anmodning perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015. SKAT satte refusion af udbytteskat i bero den 6. august 2015.
Svindlen, som formodes at være foregået i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, er op-
gjort pr. 13. november 2015, hvor SKAT indgav den 2. anmeldelse til SØIK om formodet
svindel for yderligere 2,9 mia. kr.
15. Beretningen har været i høring hos SØIK, og en række oplysninger er på SØIK’s foran-
ledning udeladt af beretningen af hensyn til efterforskningen. Rigsrevisionen har vurderet,
at de udeladte oplysninger ikke har haft betydning for undersøgelsens hovedkonklusioner.
Rigsrevisionen har af hensyn til SØIK’s efterforskning således ikke kunnet formidle, hvilke
oplysninger SKAT har modtaget udefra, og hvordan SKAT og Skatteministeriet har behand-
let disse oplysninger om formodet svindel. Rigsrevisionen har derfor heller ikke kunnet for-
midle, hvordan SKAT har opgjort den formodede svindel på indtil videre 9,1 mia. kr. Stats-
revisorernes anmodning herom har derfor ikke fuldt ud kunnet besvares.
16. Undersøgelsen handler om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refu-
sion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015. Undersøgelsen omfatter ik-
ke VP-ordningen, som er en nettoafregningsmodel for udbytteskat, hvor den endelige ud-
bytteprocent indeholdes, dvs. at der ikke efterfølgende kan anmodes om refusion af udbyt-
teskat. Undersøgelsen indeholder således heller ikke en analyse af SKATs kontrol med VP-
ordningen. SKAT har vurderet, at VP-ordningen ikke har haft den fornødne hjemmel i lov-
givningen, og har derfor opsagt ordningen i november 2015.
17. Statsrevisorernes anmodning og angivelse af, hvor i beretningen punkterne er behand-
let, fremgår af bilag 1. I bilag 2 redegør vi for de metoder, der er anvendt i undersøgelsen.
Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0015.png
8
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
2. Formodet svindel med refusion af udbytte-
skat
18. Rigsrevisionen har undersøgt SKATs opgørelse af den formodede svindel med refusion
af udbytteskat. Derudover har vi undersøgt SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat,
herunder SKATs kontrol i forbindelse med udbetalinger af refusion. Endelig har vi under-
søgt Skatteministeriets tilsyn med området, herunder om ministeriet har forholdt sig til de
oplysninger, som ministeriet har fået gennem sit almindelige tilsyn, og om ministeriet har
reageret på indikationer på problemer med refusion af udbytteskat.
19. I undersøgelsesperioden har udenlandske aktionærer kunnet anmode om refusion af
udbytteskat via 2 ordninger: blanketordningen og bankordningen.
Blanketordningen består i, at udenlandske aktionærer kan indsende en udfyldt blanket til
SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat. Blanketten hentes på SKATs hjemme-
side. Aktionæren udfylder blanketten med oplysninger om det beløb, som søges refunderet,
samt aktionærens bankoplysninger og adresse. Derudover skal aktionæren vedlægge bilag
med oplysninger om ejerskab af aktierne og udbetalt udbytte samt en attest fra skattemyn-
digheden i sit hjemland, der bekræfter, at aktionæren er skattepligtig i det pågældende land.
Bankordningen, som SKAT opsagde i september 2015, bestod i en aftale indgået mellem
SKAT og 3 banker, hvor disse 3 banker kunne anmode om refusion af udbytteskat på veg-
ne af udenlandske aktionærer. En udenlandsk bank med danske aktier i depot sendte en
samlet refusionsanmodning for alle de danske aktier til én af de 3 banker. Herefter sendte
dén af de 3 banker, som anmodningen gik gennem, en samlet refusionsanmodning til SKAT
i form af et regneark, som indeholdt en opgørelse af det samlede beløb, der blev anmodet
om refusion for. SKAT refunderede udbytteskat til de 3 banker på baggrund af sådanne an-
modninger, og de 3 banker videresendte refusionen til de udenlandske banker.
2.1. SKATs opgørelse af den formodede svindel
20. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKAT har opgjort det fulde omfang af den formodede
svindel med refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015, hvor SKAT
formoder, at svindlen har fundet sted.
21. SKAT blev opmærksom på den formodede svindel efter at have modtaget oplysninger
herom udefra og satte på den baggrund udbetalingerne af refusion af udbytteskat i bero
den 6. august 2015.
SKAT oplyste i en pressemeddelelse i forbindelse med den 1. anmeldelse til SØIK den 24.
august 2015, at SKAT havde modtaget i alt 2.120 anmodninger om refusion af udbytteskat,
der formodes at kunne relateres til svindlen. Anmodningerne er modtaget i perioden 1. januar
2012 - 5. august 2015 og beløber sig til i alt 6,2 mia. kr.
SKAT har efterfølgende i november 2015 anmeldt yderligere formodet svindel for 2,9 mia. kr.
til SØIK. Den 2. anmeldelse til SØIK er omfattet af fortrolighed af hensyn til SØIK’s efterforsk-
ning.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0016.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
9
22. Figur 2 giver et overblik over refusion af udbytteskat via blanketordningen og bankordnin-
gen.
Figur 2. Refusion af udbytteskat via blanketordningen og bankordningen i perioden 1. januar
2012 - 5. august 2015
Refusion af udbytteskat
i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015
19,6
mia. kr.
VIA BANKORDNING
VIA BLANKETORDNING
5,4 mia. kr.
14,2 mia. kr.
Formodet svindel opgjort til 9,1 mia. kr.
5,4 mia. kr.
SKAT vil analysere
disse udbetalinger
for risiko for
uretmæssig refusion
5,1 mia. kr.
SKAT er i gang
med at gennemgå
disse udbetalinger
for yderligere
formodet svindel
2,9 mia. kr.
2. anmeldelse
til SØIK
6,2 mia. kr.
1. anmeldelse
til SØIK
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015 og oplysninger fra Skatte-
ministeriet.
Det fremgår af figur 2, at der i perioden 1. januar 2012 - 5. august 2015 blev udbetalt refu-
sion af udbytteskat for i alt 19,6 mia. kr., hvoraf 14,2 mia. kr. blev udbetalt via blanketord-
ningen og 5,4 mia. kr. via bankordningen.
SKAT har opgjort den formodede svindel via blanketordningen til foreløbig 9,1 mia. kr., dvs.
ca. ⅔ af det refusionsbeløb, der samlet blev udbetalt i perioden via blanketordningen. SKAT
er i gang med at gennemgå de resterende 5,1 mia. kr., som blev udbetalt via blanketord-
ningen, for yderligere formodet svindel. Skatteministeriet har oplyst, at gennemgangen for-
ventes at afdække yderligere formodet svindel. Gennemgangen forventes afsluttet inden
sommerferien 2016.
Skatteministeriet har oplyst, at der i foråret 2016 igangsættes et analysearbejde af udbeta-
lingerne af refusion via bankordningen. Analysearbejdet skal afdække, om der i refusioner-
ne via bankordningen er spor til den formodede svindel via blanketordningen, og om der er
risiko for andre typer uretmæssige refusioner. SKAT har oplyst, at der vil blive foretaget en
nærmere kontrol af grundlaget for disse refusioner, hvis analysen afdækker sådanne forhold.
Skatteministeriet har videre oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der har været svindel via
bankordningen.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0017.png
10
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Resultater
23. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT indtil videre har anmeldt formodet svindel
for 9,1 mia. kr. ud af de 14,2 mia. kr., som blev udbetalt via blanketordningen i perioden 1. ja-
nuar 2012 - 5. august 2015. SKAT er i gang med at gennemgå de resterende 5,1 mia. kr.,
som blev udbetalt via blanketordningen. Skatteministeriet har oplyst, at det er sandsynligt,
at gennemgangen vil afdække yderligere formodet svindel ud over de 9,1 mia. kr., der indtil
videre er anmeldt til SØIK.
Skatteministeriet vil primo 2016 igangsætte et analysearbejde af udbetalingerne af refusion
via bankordningen, som skal afdække, om der er risiko for uretmæssig refusion. Hvis analy-
sen afdækker sådanne forhold, vil SKAT foretage en nærmere kontrol af grundlaget for dis-
se refusioner. Skatteministeriet har oplyst, at det ikke kan udelukkes, at der har været svin-
del via bankordningen.
2.2. SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat
24. Rigsrevisionen har undersøgt, om SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat har væ-
ret tilfredsstillende. Vi har i den forbindelse undersøgt SKATs interne kontroller. Vi har lagt
til grund, at tilstrækkelig kontrol indebærer nedskrevne eller på anden måde fastsatte forret-
ningsgange, efterprøvning af de oplysninger, som ligger til grund for udbetalingen, tilstræk-
kelig systemunderstøttelse, tydelig ansvarsfordeling, overvågning af området og opfølgning
på kritiske revisionsrapporter og andre indikationer på problemer.
25. SKAT og Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at de finder det meget alvorligt og
dybt beklageligt, at der har kunnet foregå svindel i det påviste omfang. Skatteministeriet
tilføjer, at med den viden om området og den hertil forbundne risiko, som SKAT og Skatte-
ministeriet har i dag, må det således konstateres, at kontrollen forbundet med refusion af ud-
bytteskat skulle have været tilrettelagt anderledes. Skatteministeriet tilføjer, at det, at svin-
del kan foregå, bl.a. er et resultat af den risikobaserede tilgang, som er valgt for den dan-
ske skatte- og afgiftsmodel, hvor udgangspunktet er, at der er tillid til, at borgere og virksom-
heder generelt betaler den rette skat. Rigsrevisionen skal i den forbindelse henvise til en
vismandsrapport fra 2011 (Dansk Økonomi, foråret 2011), hvoraf det fremgår, at det ikke
er manglende lyst til snyd, men primært manglende muligheder for snyd, som holder ni-
veauet af skattesnyd i Danmark lavt.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0018.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
11
26. I forlængelse af SKATs 1. anmeldelse til SØIK om formodet svindel iværksatte Skatte-
ministeriet en intern undersøgelse af årsagerne til den formodede svindel. Undersøgelsen
blev foretaget af SIR. Vi har i dette afsnit inddraget resultaterne fra den interne undersø-
gelse. Boks 2 viser uddrag af undersøgelsen.
BOKS 2. ÅRSAGER TIL KONTROLSVIGTET IFØLGE SIR’S UNDERSØGELSE
Interne kontroller
SKATs rutiner for godkendelse af refusionsanmodninger og efterfølgende udbetaling har omfat-
tet en vurdering af, om refusionsanmodningerne har været bilagt påkrævet dokumentation, og en
efterregning af refusionsbeløbet for at efterprøve, om beløbet er opgjort korrekt i henhold til den
konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SKAT har i mindre omfang vurderet udsving i refusionsanmodningernes størrelse samt identifika-
tion af refusionsanmodninger fremsendt af nye ukendte mellemmænd.
SKAT har i begrænset omfang efterprøvet, om der foreligger reelle aktionærforhold bag refusions-
anmodninger, samt om en refusionsanmodning kan henføres til en forudgående indeholdelse af
udbytteskat.
SKATs opfølgning på regnskabsdata i forbindelse med de løbende regnskabsgodkendelser har
været mangelfuld. Perioderegnskaberne, der omfatter udbytteskat og refusion heraf, er godkendt
uden forbehold. SIR vurderer, at den løbende regnskabsgodkendelse ikke er funderet i en syste-
matisk regnskabsanalytisk efterprøvning af regnskabstallene.
Systemunderstøttelse
SKATs it-systemer indeholder ikke oplysninger om ejerskab for aktier, der er placeret i omnibus-
depoter.
Registreringer i it-systemerne danner et utilstrækkeligt datagrundlag for at udføre en effektiv
grundlagskontrol i forbindelse med anmodninger om refusion af udbytteskat.
Ansvarsfordeling
Processen for udbytteskat har været fordelt mellem 4 direktørområder i SKAT.
Der har ikke været et samlet organisatorisk forankret procesansvar, og det har medført væsent-
ligt øget risiko for utilstrækkelig overvågning og vurdering af området, herunder en løbende vur-
dering af kontrollerne i arbejdsgangene.
SIR konkluderer endvidere:
At SKAT ved en lovændring fra 2009, som udmøntes i 2 bekendtgørelser, der har virkning fra
2012 (unoterede aktier) og 2013 (unoterede aktier), fik mulighed for at harmonisere fristerne for
virksomhedernes udlodning af udbytte og indberetning af udbyttemodtagere. Lovændringen gav
bl.a. SKAT mulighed for at sammenholde refusionsanmodningen med modtaget udbytte og inde-
holdt udbytteskat. SKAT har endnu ikke implementeret de afstemningsrutiner for børsnoterede
aktier, som der blev givet mulighed for i 2013.
At SKAT ikke har fulgt op på revisionsrapporter og implementeret anbefalinger fra SIR med hen-
blik på bl.a. at sikre, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat.
Kilde: SIR’s undersøgelse fra 2015.
Omnibusdepot
er et samlede-
pot, som typisk er ejet af en
udenlandsk bank, hvori dan-
ske aktier, der er ejet af uden-
landske aktionærer, kan være
placeret. I disse tilfælde inde-
holder SKATs it-systemer ikke
oplysninger om den enkelte
ejer af aktierne, men kun op-
lysninger til identifikation af
ejeren af omnibusdepotet.
Kontrol af anmodning om refusion via blanketordningen
27. De 9,1 mia. kr., som den formodede svindel indtil videre er opgjort til, blev udbetalt via
den såkaldte blanketordning, hvor ansøger ved anmodning om refusion indsender en ud-
fyldt blanket til SKAT vedlagt bilag med dokumentation.
28. SKAT har ifølge SIR’s undersøgelse alene kontrolleret, om anmodninger via blanket-
ordningen har været vedlagt påkrævede bilag med dokumentation, og om det ansøgte re-
fusionsbeløb er opgjort korrekt i henhold til den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst.
SIR’s undersøgelse viser, at SKAT i begrænset omfang har efterprøvet, om udbyttemodta-
geren har ejet aktierne ved udlodningen, og om der forud for udbetalingen af refusion er
indeholdt udbytteskat. SIR’s undersøgelse viser således, at SKAT har udbetalt det ansøgte
refusionsbeløb, hvis ansøgningen var udfyldt, og der var vedlagt den krævede dokumenta-
tion.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0019.png
12
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
29. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT i forbindelse med en ansøgning om refu-
sion via blanketordningen har modtaget en udfyldt blanket, hvortil der har været vedhæftet
en meget forskelligartet dokumentation for, at ansøger har krav på refusion. Dokumentatio-
nen for ansøgers krav har haft forskellig form. Fx har dokumentationen for ejerskab ikke i
alle tilfælde været en depotoversigt, men har i stedet været udfærdiget af ansøger selv. Det
fremgår ikke af hjælpeteksten på blanketten, hvilken form for dokumentation SKAT anmo-
der om. SKAT har endvidere ikke udarbejdet en vejledning til sagsbehandleren om, hvilken
form dokumentationen bør have.
Ved gennemgangen af SKATs forretningsgange har Rigsrevisionen konstateret, at SKAT i
forbindelse med behandling af refusionsanmodninger via blanketordningen mangler væsent-
lige nøglekontroller. Et eksempel på en manglende kontrol er, at SKAT ikke har verificeret,
om den modtagne blanket er stemplet af en kompetent autoritet, så det kan verificeres, at
ansøger er skattepligtig i det pågældende land og dermed omfattet af dobbeltbeskatnings-
overenskomsten. SKAT kontrollerer heller ikke ejerforhold for aktier, og om de pågælden-
de selskaber har udbetalt udbytte til ansøgeren.
Boks 3 opsummerer, hvad SKAT har foretaget sig i forbindelse med anmodninger om refu-
sion af udbytteskat via blanketordningen.
BOKS 3. SKATS BEHANDLING AF REFUSIONSANMODNINGER VIA BLANKETORDNINGEN
SKAT har efterset følgende i forbindelse med modtagelse af en anmodninger om refusion af udbyt-
teskat:
om de påkrævede bilag er vedlagt
om der er stempel fra en udenlandsk skattemyndighed
om der foreligger en dobbeltbeskatningsoverenskomst med ansøgers hjemland, og om det an-
søgte beløb er opgjort korrekt i henhold til denne.
30. Boks 4 viser eksempler på oplysninger, som SKAT ikke har kontrolleret, men som Rigs-
revisionen vurderer ville have været relevante at undersøge i forbindelse med udbetalingen
af refusion via blanketordningen.
BOKS 4. EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER, SOM SKAT IKKE HAR KONTROLLERET I FORBIN-
DELSE MED UDBETALING AF REFUSION
om selskabet har udbetalt udbytte til den pågældende ansøger
om ansøgeren har fået indeholdt udbytteskat
ægtheden af bilagene vedlagt ansøgningen, herunder oplysninger om ejerskab af aktier
ægtheden af stempel fra udenlandsk skattemyndighed.
31. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT har udbetalt refusion af udbytteskat uden at kon-
trollere gyldigheden af de oplysninger, som SKAT har modtaget. SKAT har ikke fastsatte
og nedskrevne forretningsgange for kontrol med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen
finder, at et fravær af sådanne forretningsgange øger risikoen for en mangelfuld forvaltning.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0020.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
13
Kontrol af anmodning om refusion via bankordningen
32. Ifølge SIR’s undersøgelse har SKAT i bankordningen uddelegeret sine kontrolopgaver
til 3 banker. SKAT har været afhængig af, at de 3 banker har etableret effektive kontroller
på området. SIR vurderer, at SKAT ikke har fulgt op på, om disse kontroller var effektive.
SIR’s undersøgelse viser endvidere, at SKAT ikke overførte oplysninger fra refusionsan-
modningerne via bankordningen til det interne it-system, og at det dermed ikke var muligt
for SKAT at foretage en sammenholdelse med eventuelle udbyttemodtagere, som selska-
berne havde indberettet til SKAT. SIR konkluderer, at det ikke kan udelukkes, at udbytte-
modtageren, som fik refusion via bankordningen, også søgte om refusion via blanketord-
ningen.
33. Rigsrevisionens undersøgelse viser ligeledes, at SKAT ikke foretog indholdsmæssig
kontrol af refusionsanmodninger, som SKAT modtog fra de 3 banker i bankordningen, lige-
som SKAT heller ikke kontrollerede, om der var udloddet udbytte for de aktier, der blev
søgt om refusion på baggrund af.
De 3 banker skulle ifølge aftalen med SKAT alene kontrollere, at der var afregnet udbytte
til den udenlandske bank, og at udbytteskatten var indeholdt. SKAT havde ifølge aftalen
ikke stillet krav om, at de 3 banker i bankordningen sammen med refusionsanmodningerne
fra udenlandske banker skulle modtage dokumentation for aktiernes ejerforhold eller for, at
aktionæren var skattepligtig i det pågældende land.
SKAT kontrollerede ikke, om de 3 banker i bankordningen udførte den aftalte kontrol. SKAT
udbetalte refusionen alene på baggrund af de samlede opgørelser, som bankerne indsend-
te. De 3 banker videresendte refusionen til de udenlandske banker, der efterfølgende fore-
tog den endelige afregning til aktionærerne.
SKAT førte heller ikke kontrol med, om ansøgere, som fik refusion via bankordningen, og-
så søgte om refusion via blanketordningen, dvs. om den indeholdte udbytteskat uretmæs-
sigt blev refunderet flere gange.
34. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT ved refusion af udbytteskat via bankordningen
ikke har været vidende om, hvorvidt den udenlandske bank foretager kontrol af ejerforhol-
det for de aktier, der søges om refusion på baggrund af, ligesom SKAT heller ikke har væ-
ret vidende om, hvorvidt beløbet, der ønskedes refunderet, var opgjort efter den korrekte
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
35. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT har vurderet, at bankordningen ikke kan anses for
at udgøre en fornøden retlig ramme for anmodning om refusion af udbytteskat, og har der-
for opsagt aftalerne med de 3 banker ultimo september 2015. SKATs vurdering af ordnin-
gen er, at der ikke foreligger et gyldigt repræsentationsforhold (banken optræder på vegne
af udbyttemodtagerne), og at SKAT ikke uden lovhjemmel kan uddelegere sine kontrolbe-
føjelser og sin kontrolpligt. De aktionærer, der har benyttet sig at bankordningen, er nu hen-
vist til at bruge blanketordningen.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0021.png
14
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Systemunderstøttelse af kontrollen
36. SIR’s undersøgelse viser, at SKATs it-understøttelse af udbytteområdet er utilstrække-
lig til at gennemføre en effektiv grundlagskontrol med baggrund i de registrerede data. En
grundlagskontrol omfatter kontrol af, om der ligger et ægte aktionærforhold til grund for an-
modningen om refusion af udbytteskat, og om udbytteskatten er indeholdt.
37. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs it-system til behandling af udbytteskat
anvender obligatoriske felter, som skal udfyldes, fx navn, adresse, udbytte og vedtagelses-
dato (for udbytteudlodning). Bortset fra krav om, at feltet ”udbytte” skal indeholde tal, og at
datofelterne skal opfylde et bestemt datoformat, har SKAT ikke fastsat krav til indholdet i
felterne. Dette medfører risiko for en uensartet og ufuldstændig registrering af refusion af
udbytteskat til udenlandske udbyttemodtagere, hvilket svækker muligheden for kontrol af
refusionsanmodninger.
38. SKATs it-system til behandling af udbytteskat indeholder en kontrolfunktion, der orien-
terer sagsbehandleren, hvis der for det enkelte udloddende selskab anmodes om refusion
af et større beløb end det, der i alt er indbetalt i udbytteskat. Rigsrevisionens undersøgelse
viser, at kontrolfunktionen har været sat ud af drift for nogle selskaber fra 2013 og frem til
juli 2015. I denne periode har SKAT således ikke kontrolleret, om der rent faktisk har været
”dækning” for den refunderede udbytteskat for disse selskaber. Ifølge SKAT er der ikke ud-
ført kompenserende kontroller af refusionerne i denne periode, hvor kontrollen var ude af
drift. SIR’s undersøgelse viser eksempler på, at SKAT for nogle selskabers vedkommende
har refunderet mere udbytteskat, end selskabet har indbetalt. I 2014 blev der fx refunderet
111 % af den indbetalte udbytteskat for et enkelt selskab.
39. Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKATs it-understøttelse af kontrollen med refusion
af udbytteskat har været helt utilstrækkelig. Dette har bl.a. betydet, at der har manglet kon-
trol af inddata, ligesom der er eksempler på, at der er refunderet mere udbytteskat, end sel-
skabet samlet har indbetalt i udbytteskat.
Ansvarsfordelingen
40. SIR’s undersøgelse viser, at der er 4 direktørområder, som har været involveret i admi-
nistrationen af udbytteskat og refusionen heraf, hvilket har betydet, at der ikke har været et
samlet organisatorisk forankret procesansvar. Dette har ifølge SIR været medvirkende til,
at der ikke har været en tilstrækkelig overvågning af området, og at der heller ikke har væ-
ret en vurdering af kontrollerne med refusion af udbytteskat.
41. Rigsrevisionens løbende årsrevision for regnskabsåret 2015 viser også, at SKAT heller
ikke i 2015 har sikret en klar og entydig ansvars- og opgavefordeling mellem forretningsom-
råderne og de underliggende processer. SKAT har heller ikke nedskrevne eller på anden
måde fastsatte forretningsgange og interne kontroller vedrørende den samlede proces for
udbytteskat.
42. Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at SKATs direktion for 2013 og 2014 har
modtaget resultatløn for sine ansvarsområder, mens enkelte medarbejdere, der har arbej-
det med refusion af udbytteskat, har modtaget engangsvederlag. Begrundelserne for resul-
tatløn og engangsvederlag er dog af mere generel karakter og er ikke begrundet med ek-
spedition af et stort antal refusionsanmodninger.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0022.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
15
Overvågning
43. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT ikke har foretaget en grundlæggende
overvågning som led i kontrollen med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen finder, at en
helt grundlæggende, simpel overvågning ville have peget på behovet for en nærmere gen-
nemgang af området. Figur 3-6 viser udviklingen i refusion af udbytteskat i perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015.
Figur 3. Udvikling i indtægter og refusion af udbytteskat
(Mia. kr.)
Figur 4. Refusionsprocent
50%
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
2010
2011
2012
2013
10,7
11,6
23,9
16,7
45,9
48,9
2014
Til og med
5. august
2015
Figur 5. Udvikling i antallet af ansøgninger via blanket-
ordningen
25.000
Figur 6. Udvikling i gennemsnitligt ansøgt beløb via blanket-
ordningen
(Kr.)
700.000
600.000
681.007
20.000
16.374
500.000
400.000
12.041
15.000
12.765
10.302
10.000
7.129
6.019
300.000
200.000
115.657
252.318
5.000
100.000
37.113
43.449
39.618
0
0
2010
2011
2012
2013
2014
Til og med
31.
5. august december
2015
2015
2010
2011
2012
2013
2014
Til og med
5. august
2015
Fremskrivning af ansøgninger om refusion via blanketordningen
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SIR’s undersøgelse fra 2015 og oplysninger fra Skatteministeriet. Fremskrivningen i figur 5 er
Rigsrevisionens egen beregning.
Det fremgår af figur 3, at den samlede refusion af udbytteskat (både via bankordningen og
blanketordningen) i perioden er steget fra 0,68 mia. kr. til 9,3 mia. kr., hvilket svarer til en
stigning på ca. 1.300 %, mens indtægterne fra udbytteskat er steget fra 6,4 mia. kr. til 19 mia.
kr. i samme periode, hvilket svarer til en stigning på ca. 200 %.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0023.png
16
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Det fremgår af figur 4, at refusionsprocenten, som er forholdet mellem indtægter fra udbyt-
teskat og refusion af udbytteskat, steg markant i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015.
Refusionsprocenten er således steget fra ca. 11 % i 2010 til ca. 49 % i perioden. Refusions-
procenten omfatter den totale refusion af udbytteskat, dvs. både bankordningen og blan-
ketordningen. Det fremgår endvidere, at refusionsprocenten særligt fra 2013 til 2014 steg
markant fra ca. 24 % til ca. 46 %.
Det fremgår af figur 5, at antallet af anmodninger om refusion af udbytteskat via blanket-
ordningen steg fra 6.019 i 2010 til 16.374 i 2014. I 2015 er der alene i perioden 1. januar
2010 - 5. august 2015 modtaget 12.041 anmodninger. Den stiplede linje er en fremskriv-
ning af udviklingen for hele 2015 på baggrund af det gennemsnitlige antal dagligt modtag-
ne ansøgninger fra 1. januar til 5. august 2015 for at illustrere, hvordan udviklingen i antal
ansøgninger via blanketordningen kunne være fortsat, hvis SKAT ikke havde modtaget op-
lysninger udefra om formodet svindel og reageret ved at sætte udbetalingerne i bero.
Det fremgår af figur 6, at det gennemsnitlige beløb, som aktionærerne anmodede om at få
refunderet via blanketordningen, er steget markant fra 37.113 kr. i 2010 til 681.007 kr. i 2015.
Dette svarer til en stigning på ca. 1.700 %. Rigsrevisionen skal hertil tilføje, at SKATs 1. an-
meldelse til SØIK omhandler 2.120 refusionsudbetalinger for i alt 6,2 mia. kr., jf. afsnit 2.1.
Dette svarer til, at der for disse anmodninger er udbetalt gennemsnitligt knap 3 mio. kr. pr.
anmodning, og disse anmodninger har således ligget på et markant højere beløb end det
gennemsnitlige ansøgte beløb for alle anmodninger.
44. Rigsrevisionen konstaterer ud fra figur 3-6, at helt simple analyser af refusion af udbyt-
teskat – på baggrund af de data, som SKAT allerede er i besiddelse af – klart peger på be-
hovet for en grundig gennemgang af udviklingen i refusion af udbytteskat og dens årsager.
Rigsrevisionen kan imidlertid konstatere, at end ikke den store stigning i antallet af anmod-
ninger i undersøgelsesperioden gav anledning til, at SKAT undersøgte udviklingen i refu-
sion af udbytteskat nærmere. SKAT har således i juni 2015 oplyst til SIR, at SKAT var i
gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere det stigende antal an-
modninger om refusion af udbytteskat.
Skatteministeriet har hertil anført, at Rigsrevisionen fremhæver det som noget negativt, at
SKAT oplærer nye medarbejdere. Skatteministeriet tilføjer, at det objektivt set kan fremhæ-
ves som, at SKAT resursetilpasser på grund af forøget aktivitetsniveau vedrørende refusi-
onsanmodninger. Dertil kommer, at svigomfanget antalsmæssigt kun udgør en meget lille
andel af de samlede antal anmodninger. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at Rigsrevisio-
nen ikke isoleret set fremhæver det som negativt, at SKAT oplærer nye medarbejdere. Dog
finder Rigsrevisionen, at den store stigning i antallet af ansøgninger sammenholdt med den
markante stigning i den samlede refusion burde have givet anledning til, at SKAT under-
søgte området nærmere. Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT ikke foretog en sådan un-
dersøgelse, men at SKAT oplærte nye medarbejdere for at kunne håndtere det stigende
antal anmodninger uden at reflektere over de bagvedliggende årsager.
SKATs opfølgning på SIR’s revisionsrapport fra 2013
45. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT i 2013 modtog en revisionsrapport fra SIR.
Rapporten indeholder 8 bemærkninger, som SIR anbefaler, at SKAT følger op på. Bemærk-
ningerne er markeret med en farveskala, der angiver væsentligheden af bemærkningen.
Rapporten indeholder 5 røde, 2 gule og 1 grøn bemærkning. SIR anbefaler i rapporten bl.a.,
”at SKAT sikrer sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat”. Bemærkningen er mar-
keret med gult, hvilket ifølge rapporten er udtryk for en betydelig svaghed, der vurderes som
et problem, der bør tages hånd om.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0024.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
17
SKAT har en procedure for opfølgning på revisionsrapporter, hvor SKAT i en opfølgnings-
protokol bl.a. rapporterer om, hvilke handlinger der vil blive foretaget i SKAT som opfølgning
på kritikken, og angiver en tidsfrist for afslutning af denne handling. Opfølgningsprotokollen
forelægges SKATs direktion, inden den sendes til Skatteministeriet til orientering.
46. Tabel 1 viser uddrag af SKATs opfølgningsprotokoller. Af uddragene fremgår, hvordan
SKAT har fulgt op på SIR’s bemærkning i revisionsrapporten fra 2013 om at sikre sig bed-
re mod uretmæssig refusion af udbytteskat.
Tabel 1. Uddrag af SKATs opfølgningsprotokoller vedrørende SKATs arbejde med at sikre sig bedre mod uretmæssig
refusion af udbytteskat
Tidspunkt
2. og 3. kvartal 2013
4. kvartal 2013
1. kvartal 2014
2. kvartal 2014
3. kvartal 2014
4. kvartal 2014
Handling i SKAT
SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Der nedsættes en arbejdsgruppe.
Arbejdsgruppen er påbegyndt beskrivelse af opgaver og ansvarsområder.
Arbejdet hermed forventes færdigt ultimo januar 2014.
SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
SKAT vil afklare, om det er muligt at indlægge yderligere kontroller.
Proces for refusion af udbytteskat er under udarbejdelse via SKATs
deltagelse i OECD-projektet TRACE.
Tidsfrist
31. december 2013.
30. april 2014.
Frist udskydes til
30. september 2014.
Frist udskudt til
30. september 2014.
Frist udskydes til
31. december 2014.
Arbejdet med bemærk-
ningen afsluttes.
Det fremgår af tabel 1, at SKAT i 2013 erkender, at der er behov for at afklare, om det er
muligt at indlægge yderligere kontroller for at sikre sig bedre mod uretmæssig refusion af
udbytteskat. Imidlertid udskydes fristen for denne opgave flere gange, inden den afsluttes
med henvisning til SKATs deltagelse i OECD-projektet TRACE.
47. Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs direktion godkender, at arbejdet med at forbedre
kontrollen med refusion af udbytteskat angives som afsluttet i opfølgningsprotokollen på et
tidspunkt, hvor tidsplanen er overskredet med mere end 1 år, uden at SKAT har foretaget
ændringer i det eksisterende kontrolsystem for refusion af udbytteskat. Arbejdet afsluttes
alene med henvisning til dansk deltagelse i OECD-projektet TRACE. Skatteministeriet har
oplyst, at OECD offentliggjorde en færdig TRACE-model i februar 2013, men modellen er
endnu ikke blevet implementeret i Danmark eller i noget andet land. Det er på den baggrund
Rigsrevisionens vurdering, at SKAT reelt ikke har arbejdet med bemærkningen fra SIR om
at forbedre kontrollen med refusion af udbytteskat.
SKATs håndtering af oplysninger udefra om formodet svindel
48. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKAT modtog oplysninger udefra om formodet
svindel. På den bagrund satte SKAT udbetalingerne af refusion af udbytteskat i bero den
6. august 2015. Rigsrevisionen konstaterer, at der i perioden, fra SKAT modtog oplysnin-
ger udefra om formodet svindel, til refusion af udbytteskat sættes i bero, blev udbetalt yder-
ligere 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen har af hensyn til SØIK’s efter-
forskning ikke kunnet formidle, hvilke oplysninger SKAT har modtaget udefra, og hvordan
SKAT og Skatteministeriet har behandlet disse oplysninger om formodet svindel.
OECD-projektet TRACE
(Treaty Relief and Compli-
ance Enhancement)
Formålet med projektet var at
etablere et system, hvor der
foretages automatisk nettoin-
deholdelse af udbytteskat i
henhold til den relevante dob-
beltbeskatningsoverenskomst i
forbindelse med udbetaling af
udbytte til udenlandske aktio-
nærer. Ved nettoindeholdelse
af udbytteskat foretages ikke
refusion.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0025.png
18
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Rigsrevisionen konstaterer, at SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter
det tidspunkt, hvor SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil
udbetalingerne blev sat i bero. Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de op-
lysninger, der fremkom hen over sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nød-
vendige grundlag for at stoppe udbetalingerne. Skatteministeriet har endvidere anført, at
SKAT efter kildeskattelovens § 69 B er forpligtet til at refundere for meget indeholdt udbyt-
teskat, og at der skal foreligge helt særlige grunde, før de samlede udbetalinger kan stilles
i bero. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at SKAT, da de modtog oplysninger udefra om for-
modet svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refusionsbeløb
var steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller var mangel-
fulde.
Rigsrevisionen finder derfor, at SKAT burde have undersøgt området nærmere, inden de
foretog yderligere udbetalinger af refusion. Rigsrevisionen finder ikke, at en nærmere un-
dersøgelse, inden yderligere udbetalinger blev foretaget, ville være i strid med kildeskatte-
lovens § 69 B. Ifølge kildeskattelovens § 69 B har SKAT 6 måneder til at refundere for me-
get indeholdt udbytteskat, fra den dag grundlaget for udbetaling er tilstrækkeligt oplyst, hvor-
efter der tilskrives renter. Denne bestemmelse blev indsat i kildeskatteloven i juni 2012.
Resultater
49. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat –
både via bankordningen og blanketordningen – har været helt utilstrækkelig i undersøgel-
sesperioden, og at der ikke har været ledelsesmæssigt fokus på området.
SKAT har ingen nedskrevne og heller ikke fastsatte forretningsgange for, hvad der skal kon-
trolleres i forbindelse med behandling af anmodninger om refusion af udbytteskat, og hvor-
dan dette skal ske. SKAT har ikke kontrolleret grundlæggende oplysninger i anmodninger-
ne, fx ejerskab, og om ansøger har fået indeholdt udbytteskat. SKAT har haft en utilstræk-
kelig systemunderstøttelse, som ikke muliggør kontrol af grundlæggende oplysninger. SKAT
har ligeledes ikke sikret en klar og entydig ansvars- og opgavefordeling mellem forretnings-
områderne og de underliggende processer vedrørende administrationen af udbytteskat og
refusion heraf.
Ifølge SKATs egen vurdering har SKAT via bankordningen uden lovhjemmel uddelegeret
sine kontrolbeføjelser og kontrolpligt, og bankordningen har således efter SKATs egen vur-
dering ikke været lovlig. SKAT har opsagt aftalen med de 3 banker ultimo september 2015.
SKAT har ikke kontrolleret, om de 3 banker i bankordningen har udført den aftalte kontrol.
SKAT har derudover ikke foretaget indholdsmæssig kontrol af refusionsanmodninger, som
SKAT har modtaget fra de 3 banker i bankordningen, ligesom SKAT heller ikke har kontrol-
leret, om der er udloddet udbytte for de aktier, der er søgt om refusion på baggrund af. En-
delig har SKAT ikke ført kontrol med, om aktionærer, som har fået refusion via bankordnin-
gen, også har søgt om refusion via blanketordningen, dvs. om den indeholdte udbytteskat
uretmæssigt blev refunderet flere gange.
SKAT har reelt ikke fulgt op på en kritisk revisionsrapport fra 2013, hvori SIR bl.a. anbefa-
lede, at SKAT skulle sikre sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat. Endelig har
SKAT ikke overvåget området og som del heraf udarbejdet helt simple grundlæggende ana-
lyser, der klart ville have peget på behovet for en grundig undersøgelse af udviklingen i re-
fusion af udbytteskat. Tværtimod var SKAT, da de modtog oplysninger udefra om formodet
svindel, i gang med at oplære nye medarbejdere for at kunne håndtere det stigende antal
anmodninger om refusion af udbytteskat uden at undersøge årsagen til stigningen nærmere.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0026.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
19
SKAT har udbetalt 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat efter det tidspunkt, hvor SKAT mod-
tog oplysninger udefra om den formodede svindel, og indtil udbetalingerne blev sat i bero.
Skatteministeriet har oplyst, at SKAT på baggrund af de oplysninger, der fremkom hen over
sommeren 2015, først den 6. august 2015 havde det nødvendige grundlag for at stoppe
udbetalingerne. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at SKAT, da de modtog oplysninger ude-
fra om formodet svindel, var vidende om, at antallet af anmodninger og det samlede refu-
sionsbeløb var steget markant, og SKAT var samtidig vidende om, at de interne kontroller
var mangelfulde. Rigsrevisionen finder, at SKAT burde have undersøgt området nærmere,
inden de foretog yderligere udbetalinger af refusion.
2.3. Skatteministeriets tilsyn
50. Rigsrevisionen har undersøgt, om Skatteministeriet har ført et tilstrækkeligt tilsyn med
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat. Vi har lagt til grund, at Skatteministeriet som
led i sit almindelig tilsyn har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for SKAT. Af ”Mi-
nisterieinstruks for Skatteministeriet” fremgår bl.a. de opgaver, som Skatteministeriet vare-
tager på regnskabsområdet som overordnet myndighed for bl.a. SKAT. Det fremgår, at Skat-
teministeriet som led i sit almindelige tilsyn bl.a. foretager en overvågning af skatte- og af-
giftsindtægter. I den forbindelse fremgår det, at Skatteministeriet skal overvåge, om indtæg-
terne er rimelige.
Derudover har vi lagt til grund, at et tilfredsstillende tilsyn omfatter, at Skatteministeriet rea-
gerer på kritiske revisionsrapporter og forholder sig til øvrige informationer, der indikerer
problemer eller risici på et givent område. Det fremgår af ministerieinstruksen, at SKATs
forvaltning af udgifter og indtægter skal tilrettelægges ud fra hensyntagen til de konkrete
forhold, dvs. væsentlighed og risiko samt størrelsen og arten af de forskellige typer indtæg-
ter og udgifter. Det fremgår endvidere, at Skatteministeriet som overordnet myndighed er
ansvarlig for at sikre, at forvaltningen inden for Skatteministeriets koncern foretages på en
forsvarlig måde. Hvis Skatteministeriet har kendskab til, at et område er risikofyldt, bør mi-
nisteriet således sikre, at der er de fornødne resurser og kompetencer til et effektivt tilsyn,
indtil forholdene er rettet op. Endvidere har vi lagt til grund, at Skatteministeriet indhenter
viden om SKATs forvaltning i et omfang, så ministeriet kan varetage sit overordnede sty-
rings- og tilsynsansvar for SKAT.
Skatteministeriet har i sin koncernstyringsstrategi for 2014-2017 udpeget SKAT som en sty-
relse med behov for udvidet tilsyn og styring, bl.a. med begrundelse i, at der er mange iden-
tificerede risici, som kan få meget væsentlige konsekvenser, og samtidig en meget stor kom-
pleksitet i opgaveløsningen. Det fremgår ligeledes af Rigsrevisionens beretning til Statsre-
visorerne om Skatteministeriets økonomistyring, at Skatteministeriet – efter departementet
blev genetableret i 2013 – udpegede SKAT som et område med store risici, hvor der er be-
hov for et udvidet tilsyn.
Skatteministeriets almindelige tilsyn
51. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet som led i sit almindelige tilsyn foretager en
løbende overvågning af skatte- og afgiftsindtægter, hvilket som nævnt også fremgår af mi-
nisterieinstruksen. Overvågningen tager bl.a. udgangspunkt i Skatteministeriets kvartals-
vise regnskabsgodkendelser af SKATs regnskab. Skatteministeriets kvartalsvise regnskabs-
godkendelser er baseret på SKATs godkendelser af egne kvartalsregnskaber, SKATs må-
nedlige regnskabsgodkendelser og informationer fra de månedlige indtægtslister, som Skat-
teministeriet månedligt udarbejder til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
52. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at hverken Skatteministeriets kvartalsvise regn-
skabsgodkendelser eller SKATs godkendelser af egne kvartalsregnskaber for § 38 har in-
deholdt informationer, der har bidraget til overvågningen af området for udbytteskat.
Indtægtslisten
udarbejdes én
gang om måneden til Folketin-
gets Skatteudvalg og Finans-
udvalg og er efterfølgende til-
gængelig på Skatteministeriets
hjemmeside.
Indtægtslisten indeholder regn-
skabsoplysninger om nettoind-
tægterne fra skatter og afgifter
for den pågældende måned.
Indtægtslisten indeholder end-
videre oplysning om indtæg-
terne hidtil i året og sammen-
ligner med det tilsvarende tids-
punkt året før.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0027.png
20
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
SKATs månedlige regnskabsgodkendelser
53. Skatteministeriet modtager månedligt regnskabsgodkendelser fra SKAT, som indeholder
regnskabsmæssige forklaringer på udvalgte udsving i regnskabsposter, herunder fx udbyt-
teskat. Det fremgår af Skatteministeriets virksomhedsinstruks for § 38, at SKATs ledelse i
forbindelse med godkendelsen af SKATs månedlige regnskaber bl.a. skal vurdere, om ind-
tægter og udgifter forekommer rimelige. For afvigelser, der undersøges i forbindelse med
sandsynlighedskontrollen, skal forklaringerne dokumenteres eller vedlægges.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet via SKATs månedlige regnskabs-
godkendelser bliver gjort opmærksom på, at udgifterne til refusion af udbytteskat er mar-
kant stigende. Fx blev der i maj 2015 udbetalt 4,2 mia. kr., hvilket er 2,8 mia. kr. mere end
samme måned året før, svarende til en stigning på 200 %. I en bemærkning til regnskabs-
godkendelsen for maj 2015 forklarer SKAT en del af stigningen med, at amerikanske pen-
sionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Endvidere gør SKAT via regnskabsgodkendelsen for juni 2015 Skatteministeriet særskilt
opmærksom på, at der er en stigende tendens i refusionerne af udbytteskat, og at der år-
til-dato i juni 2015 er refunderet 6,6 mia. kr. mod 4,1 mia. kr. år-til-dato i juni 2014 og 1,7
mia. kr. år-til-dato i juni 2013. En del af stigningen forklares også i denne regnskabsgod-
kendelse med, at amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Skatteministeriet spørger ikke ind til og beder ikke om dokumentation for denne forklaring
fra SKAT, på trods af at den samme forklaring benyttes gentagne gange i 2014 og 2015 til
forklaring af den stigende refusion af udbytteskat. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at
SKAT ikke har dokumentation for denne årsagsforklaring, som efterfølgende viser sig at væ-
re ukorrekt. Rigsrevisionen konstaterer således, at hverken SKAT eller Skatteministeriet –
heller ikke kort før, den formodede svindel blev opdaget – fandt anledning til at undersøge,
om forklaringen med amerikanske pensionskassers opkøb i danske selskaber kunne for-
klare den stigende tendens i refusion af udbytteskat.
54. Boks 5 viser uddrag af regnskabsgodkendelser for maj og juni 2015.
BOKS 5. EKSEMPLER PÅ OPLYSNINGER OM REFUSION AF UDBYTTESKAT I DE MÅNED-
LIGE REGNSKABSGODKENDELSER
Maj 2015
Periodens refunderede udbytteskatter udgør 4,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 2,8 mia. kr. i for-
hold til samme periode sidste år, hvor de refunderede udbytteskatter udgjorde 1,4 mia. kr. En del af
stigningen kan henføres til, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber.
Da disse ikke skal betale dansk skat, medfører disse opkøb store refusioner af udbytteskat.
Juni 2015
Der er – som for ordinære indtægter vedrørende udbytteskat – år-til-dato en stigende tendens ved-
rørende refusion af udbytteskat. Refunderede udbytteskatter udgjorde således 6,6 mia. kr. ultimo
juni 2015 mod 4,1 mia. kr. ultimo juni 2014 og 1,7 mia. kr. ultimo juni 2013. En del af stigningen kan
henføres til, at flere amerikanske pensionskasser foretager opkøb i danske selskaber. Da disse ikke
skal betale dansk skat, medfører disse opkøb store refusioner af udbytteskat.
Kilde: SKATs regnskabsgodkendelser for maj og juni 2015.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0028.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
21
55. Skatteministeriet har efterfølgende oplyst, at stigningen i refusionen i 2015 skal ses i
sammenhæng med, at indtægterne for udbytteskat i perioden april-juni 2015 er fordoblet i
forhold til samme periode året før. Dette fremgår også af regnskabsgodkendelser, fx for
april 2015, hvor indbetalingerne udgjorde 10,4 mia. kr., hvilket er 5,8 mia. kr. mere end
samme måned året før. Rigsrevisionen konstaterer, at indtægterne fra udbytteskat i perio-
den 1. januar 2010 - 5. august 2015 er steget fra 6,4 mia. kr. til 19 mia. kr., hvilket svarer til
en stigning på ca. 200 %. Til sammenligning er refusionerne af udbytteskat steget fra 0,68
mia. kr. i 2010 til 9,3 mia. kr. i 2015 (1. januar 2015 - 5. august 2015), svarende til en stig-
ning på ca. 1.300 %, jf. afsnit 2.2.
56. Rigsrevisionen finder, at Skatteministeriet på baggrund af de regnskabsgodkendelser
fra 2014 og 2015, hvori der peges på den stigende refusion af udbytteskat, burde have set
nærmere på udviklingen i refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer, at Skattemi-
nisteriet ikke har spurgt ind til eller bedt om dokumentation for forklaringen om amerikanske
pensionskassers opkøb i danske selskaber fra SKAT, på trods af at forklaringen går igen
gentagne gange.
57. Skatteministeriet har anført, at kritikken forekommer uproportionel, idet ministeriet har
modtaget godkendte regnskaber fra SKAT uden anmærkninger og med forklaring på afvi-
gelser, hvorfor regnskabsgodkendelserne ikke efterlader indtryk af, at der er problemer.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at SKAT har afgivet en ukorrekt og udokumen-
teret forklaring på stigningen af refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen skal dog hertil an-
føre, at de månedlige regnskabsgodkendelser fra SKAT tilgår Skatteministeriet som led i
ministeriets tilsyn, og at ministeriet skal godkende regnskabet på baggrund af de underlig-
gende regnskabsgodkendelser og eventuelle bemærkninger. Det er på den baggrund Rigs-
revisionens vurdering, at Skatteministeriet burde have bedt om dokumentation for forklarin-
gen eller spurgt ind til den – særligt i lyset af at samme forklaring går igen gentagne gange,
hvor der konstateres en stigning i refusionen af udbytteskat.
Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg
58. Skatteministeriet udarbejder månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og
Finansudvalg, bl.a. på baggrund af SKATs månedlige regnskabsgodkendelser. Det frem-
går af Skatteministeriets ”Beskrivelse af arbejdsgangen i departementet for opgaver beskre-
vet i SKATs virksomhedsinstruks for § 38”, at der udarbejdes kommentarer på indtægtsli-
sten, i det omfang der er særlige forhold, der tilsiger det, herunder fra SKATs månedlige
regnskabsgodkendelser.
Skatteministeriet har oplyst, at forretningsgange for godkendelse af indtægtslisten består
af et ”visuelt tjek” i 4 kontrolled, før indtægtslisten bliver sendt til Folketingets Skatteudvalg
og Finansudvalg. Først godkendes tallene for udbytteskat af den ansvarlige for det relevante
indtægtsområde. Herefter bliver den samlede indtægtsliste godkendt af chefrådgiveren, af
afdelingschefen og til sidst af departementschefen.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet ikke har haft retningslinjer for, hvil-
ken kontrol der ligger til grund for godkendelsen af indtægtslisterne. Skatteministeriet har
oplyst, at kontrollen består af et ”visuelt tjek” af, om udviklingen i indtægtslistens poster sy-
nes plausibel. Udviklingen vurderes ved at sammenligne månedens nettoindtægt fra udbyt-
teskat med nettoindtægten for samme måned året før og de samlede nettoindtægter år-til-
dato sammenholdt med det foregående år. Skatteministeriet har oplyst, at det er ministeri-
ets vurdering, at det ikke i praksis via den løbende overvågning af statens indtægter gene-
relt vil være muligt at identificere stigende svindel.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0029.png
22
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
59. Rigsrevisionen har med udgangspunkt i tallene fra Skatteministeriets månedlige ind-
tægtslister sammenlignet de månedlige nettoindtægter fra udbytteskat i perioden januar
2012 - december 2014, jf. figur 7, og de samlede nettoindtægter år-til-dato for 2014 sam-
menholdt med 2013, jf. figur 8.
Figur 7. Månedlige nettoindtægter fra udbytteskat i perioden januar 2012 - december 2014
(1.000 kr.)
4.500.000
4.000.000
3.500.000
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
-500.000
-1.000.000
-1.500.000
februar 2012
februar 2013
februar 2014
marts 2012
marts 2013
november 2012
december 2012
november 2013
december 2013
marts 2014
november 2014
september 2012
september 2013
Normalt udsving på grund af modregning af selskabsskat i november
Første gang, at nettoindtægten er negativ (bortset fra i november)
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
Det fremgår af figur 7, at der var store udsving i nettoindtægten i løbet af året, og at der i
november 2012, 2013 og 2014 var en negativ nettoindtægt. Skatteministeriet har oplyst, at
dette skyldes, at der modregnes selskabsskat hvert år i november. Det fremgår også af figu-
ren, at det i juni 2014 var første gang, at der var en direkte negativ nettoindtægt fra udbyt-
teskat, og at dette fortsatte i de 2 efterfølgende måneder.
september 2014
december 2014
august 2012
august 2013
oktober 2012
oktober 2013
august 2014
juni 2012
juni 2013
januar 2012
januar 2013
januar 2014
juni 2014
juli 2012
juli 2013
maj 2012
maj 2013
maj 2014
juli 2014
oktober 2014
april 2012
april 2013
april 2014
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0030.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
23
Figur 8. Nettoindtægter år-til-dato for 2013 og 2014
(1.000 kr.)
9.000.000
8.000.000
7.000.000
6.000.000
5.000.000
4.000.000
3.000.000
2.000.000
1.000.000
0
Første gang, at nettoindtægten
år-til-dato i 2014 er lavere end
for samme periode året før
Den samlede årlige
nettoindtægt er
2,3 mia. kr. lavere
Januar
Februar
2013
2014
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September Oktober
November December
Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets månedlige indtægtslister til Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
Det fremgår af figur 8, at den samlede nettoindtægt fra udbytteskat i juni 2014 var lavere end
samme måned i 2013, og at denne udvikling fortsatte i de resterende 6 måneder af 2014.
Den samlede nettoindtægt i 2014 var således 2,3 mia. kr. lavere end i 2013. Rigsrevisionen
konstaterer, at den samlede nettoindtægt i 2014 var lavere end i 2013, på trods af at indtæg-
terne fra udbytteskat steg fra 11,7 mia. kr. i 2013 til 13,2 mia. kr. i 2014.
60. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet som led i ministeriets interne godken-
delse af indtægtslisterne ikke har bedt om en nærmere undersøgelse, selv om der i 2014 i
flere måneder var en direkte negativ nettoindtægt fra udbytteskat. Dertil kommer, at der var
en negativ udvikling i nettoindtægten fra udbytteskat i 2014 sammenlignet med 2013, hvor
der i 7 måneder i træk var lavere nettoindtægter, og det samlede nettoresultat for 2014 var
2,3 mia. kr. lavere end i 2013, på trods af at indtægterne fra udbytteskat var steget i sam-
me periode. Rigsrevisionen er opmærksom på, at en negativ nettoindtægt i én eller flere
måneder ikke i sig selv er tegn på svindel, men finder det naturligt, at Skatteministeriet i sit
tilsyn beder om forklaring på en så markant negativ udvikling.
61. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet i undersøgelsesperioden 6
gange har haft en bemærkning til de månedlige indtægtslister. Det drejer sig om 5 gange i
2010 og én gang i 2013, dvs. én gang i den periode, hvor svindlen formodes at have fun-
det sted. I bemærkningen fra 2013 fremgår det, at der i provenuet fra udbytteskat for maj
2013 indgår et beløb på 1,3 mia. kr. fra ca. 4.500 modtagne, men ikke-indtægtsførte angi-
velser.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0031.png
24
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Early warnings
Skatteministeriet, SKAT og
Skatteankestyrelsen har et
”early warning-institut”, hvor
der er fastlagt en klar procedu-
re for, hvordan der internt kan
advares om huller i lovgivnin-
gen e.l., som medfører en trus-
sel mod statskassen. Early
warnings bruges fx i tilfælde,
hvor der er tale om organiseret
misbrug af skattelovgivningen,
hvor skatteregler bruges i strid
med lovgivers intention, eller
hvor der træffes afgørelser i
strid med praksis eller regel-
grundlaget med betydning for
et større antal sager. ”Early
warning-instituttet” blev indført
med det formål at sikre en klar
ansvarsfordeling i forhold til
eventuelle advarsler for at si-
kre, at alle advarsler blev be-
handlet og hurtigt besvaret.
62. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet alene har foretaget et ”visuelt tjek” af,
om udviklingen i indtægtslistens poster synes plausibel. Skatteministeriet har oplyst, at der
ved bemærkninger i regnskabsgodkendelsen, eller hvis en udvikling skønnes ikke at være
plausibel, efterspørges yderligere information hos SKAT. Rigsrevisionen finder, at Skatte-
ministeriet i forbindelse med godkendelsen af de månedlige indtægtslister burde have efter-
spurgt helt grundlæggende analyser, der kunne forklare udviklingen i nettoindtægten. Så-
danne analyser ville klart have peget på behovet for en grundig undersøgelse af udviklingen
i refusion af udbytteskat, jf. afsnit 2.2.
Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet således ikke i forbindelse med godkendel-
sen af de månedlige indtægtslister har vurderet, at der var særlige forhold i udviklingen af
refusion af udbytteskat, som skulle medføre en bemærkning til indtægtslisten. Rigsrevisio-
nen konstaterer desuden, at selv om det fremgår i 3 af SKATs månedlige regnskabsgodken-
delser fra 2014, at refusionerne af udbytteskat var stigende, har Skatteministeriet heller ik-
ke på den baggrund haft bemærkninger til indtægtslisterne i 2014 eller efterspurgt analyser
heraf.
Indikationer på problemer med refusion af udbytteskat
63. Rigsrevisionen har undersøgt, om Skatteministeriet har modtaget andre indikationer på
problemer med refusion af udbytteskat, herunder kritiske revisionsrapporter, early warnings
og andre typer skriftlige henvendelser. Vi har i den forbindelse undersøgt, om Skatteministe-
riet som led i sit tilsyn har reageret på sådanne indikationer.
64. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriet i undersøgelsesperioden har
modtaget adskillige indikationer på problemer i forbindelse med refusion af udbytteskat. Fi-
gur 9 viser de skriftlige indikationer, som Skatteministeriet har modtaget i perioden 1. janu-
ar 2010 - 5. august 2015.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0032.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
25
Figur 9. Indikationer til Skatteministeriet på problemer med refusion af udbytteskat i perioden
1. januar 2010 - 5. august 2015
2010
2011
mio. kr.
1. indikation
SIR’s revisionsrapport
2. indikation
Medarbejder advarer om risiko
for uretmæssig refusion
3. indikation
Medarbejder advarer igen om risiko
for uretmæssig refusion og lang
tidshorisont i OECD-projektet TRACE
÷34
2012
2013
÷608
mio. kr.
4. indikation
SIR’s revisionsrapport
5. indikation
Rigsrevisionens revisionsberetning
6. indikation
Opfølgningsprotokoller fra SKAT
2014
mia. kr.
7. indikation
SIR’s rapport
÷3,1
2015
mia. kr.
8. indikation
Early warning
÷5,9
9. indikation
Oplysninger udefra om formodet svindel
mia. kr.
÷9,1
6. august 2015
SKAT sætter
udbetalingerne i bero
Kilde: Rigsrevisionen.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0033.png
26
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
Det fremgår af figur 9, at Skatteministeriet i perioden 1. januar 2010 - 5. august 2015 har
modtaget flere skriftlige indikationer på problemer i forbindelse med refusion af udbytteskat.
Figuren viser endvidere den indtil videre opgjorte formodede svindel, som er akkumuleret i
perioden 2012 - 5. august 2015.
65. Skatteministeriet har anført, at figur 9 er misvisende, fordi den giver indtryk af, at videns-
niveauet i ministeriet var stigende. Skatteministeriet har videre anført, at indikationer på risi-
ko for uretmæssig refusion ikke er ensbetydende med, at der har været indikationer på risi-
ko for konkret og systematisk svindel. Skatteministeriet finder, at der er tale om en lang ræk-
ke informationer fra forskellige kilder, hvis sammenhæng ikke var umiddelbart åbenlys på
de pågældende tidspunkter.
Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at det er korrekt, at figur 9 illustrerer, at Skatteministeriet
har modtaget flere indikationer på problemer med refusion af udbytteskat i perioden 1. ja-
nuar 2010 - 5. august 2015, og at Rigsrevisionen netop finder det af afgørende betydning,
at ministeriet reagerer på viden fra flere forskellige kilder, der akkumuleres over tid, og sam-
menholder denne viden med de oplysninger, som ministeriet har via sit almindelige tilsyn.
Rigsrevisionen er desuden enig i, at de enkelte indikationer ikke nødvendigvis peger på kon-
kret og systematisk svindel, men at de indikerer problemer med refusion af udbytteskat.
1. indikation – SIR’s revisionsrapport fra 2010
66. SIR afgav i maj 2010 en revisionsrapport vedrørende refusion af udbytteskat. Det frem-
går af revisionsrapporten, at det var den daværende departementschef i Skatteministeriet,
der ultimo oktober 2009 havde bedt SIR om at foretage en revisionsmæssig undersøgelse
af refusionsordningen. Baggrunden var, at der i perioden 2006-2008 var registreret et me-
get lavt eller direkte negativt nettoprovenu for udbytteskat vedrørende udenlandske aktionæ-
rer, dvs. der var refunderet næsten ligeså meget eller mere udbytteskat til udenlandske ak-
tionærer, som der samlet var indeholdt for disse. Det fremgår af forelæggelsen for departe-
mentschefen fra oktober 2009, at det ikke kan udelukkes, at der refunderes for meget ud-
bytteskat. Det fremgår ligeledes, at SKAT ikke har været i stand til at kontrollere, om skat-
teydere, der ansøger om refusion, ikke allerede én gang har modtaget refusion, dvs. får re-
funderet indeholdt udbytteskat flere gange. Endelig fremgår det, at der i tidligere rapporter
fra Told- og Skatteregion København i 2000 og fra SIR i 2005 samt i et notat fra en intern
arbejdsgruppe i SKAT i 2007 er peget på problemer vedrørende refusion af udbytteskat.
SIR behandler i revisionsrapporten fra 2010 ikke direkte problemstillingen vedrørende det
lave eller direkte negative nettoprovenu og forholder sig ikke til, om det kan være et udtryk
for svindel eller anden form for uretmæssig refusion. I stedet fremgår det af rapporten, at
der er uenighed om, hvorvidt SKATs datagrundlag kan sikre en troværdig opgørelse af net-
toprovenu for udbytteskat vedrørende udenlandske aktionærer.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0034.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
27
SIR peger i revisionsrapporten fra 2010 på en række mangler og problemer i kontrollen med
refusion af udbytteskat. Boks 6 viser uddrag af rapporten.
BOKS 6. BUDSKABER I SIR’S REVISIONSRAPPORT FRA 2010
SIR peger i revisionsrapporten fra 2010 bl.a. på:
at SKAT ikke kontrollerer, om den udbytteskat, som selskaberne indbetaler, stemmer overens med
den udbytteskat, som udbyttemodtager søger refusion for
at SKAT kan refundere udbytteskat, før skatten er indbetalt/indberettet til SKAT
at SKAT alene kontrollerer, om blanketten er korrekt udfyldt, før der udbetales refusion
at SKAT ikke kontrollerer, om der foreligger et reelt ejerskab af de aktier, der anmodes om refu-
sion på baggrund af
at SKAT ikke kontrollerer, om aktionæren reelt er skattepligtig i et land med en dobbeltbeskat-
ningsoverenskomst
at ansvaret for SKATs proces til håndtering af udbyttebeskatning bliver delt af flere procesejere,
og at der ikke er defineret et overordnet ansvar for hele processen
at der ikke er fulgt op på 3 tidligere undersøgelser fra 2000, 2005 og 2007, som har påpeget pro-
blemstillinger vedrørende refusion af udbytteskat.
Kilde: SIR’s revisionsrapport fra 2010.
67. Problemstillingen med, at SKAT refunderede udbytteskat, før skatten var indberettet/
indbetalt til SKAT, blev på initiativ af Skatteministeriet løst ved, at en lovændring fra 2009
blev udmøntet i 2 bekendtgørelser gældende fra henholdsvis 2012 og 2013. Ændringen
indebar bl.a., at fristerne for angivelse og indberetning af udbytte blev harmoniseret.
Ovennævnte lovændring med bekendtgørelser imødekom imidlertid fortsat ikke en række
af de udfordringer, som SKAT havde i forhold til refusion af udbytteskat, herunder med kon-
trol af refusionsanmodninger for aktier placeret i omnibusdepoter. SIR har i sin undersø-
gelse fra 2015 på baggrund af en stikprøve vurderet, at danske aktier, der er ejet af uden-
landske aktionærer, i langt overvejende grad er placeret i omnibusdepoter, dvs. samlede-
poter. I disse tilfælde har SKAT ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun
oplysninger om ejeren af depotet, der fremstår som udbyttemodtager. Lovændringen mv.
imødekom således ikke udfordringen med kontrol af refusionsanmodninger for hovedpar-
ten af de udenlandsk ejede aktier.
Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet var opmærksom på denne problemstilling, hvil-
ket bl.a. var årsagen til, at ministeriet i 2010 besluttede at deltage i OECD-projektet TRACE.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at beslutningen om deltagelsen i projektet blev fore-
lagt departementschefen i februar 2010. Det fremgår af forelæggelsen, at Danmark havde
særlig stor interesse i deltagelse, da den danske ordning for refusion af udbytteskat ikke
lod til at fungere tilfredsstillende.
68. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriets løsning på SKATs problemer i forhold
til kontrol af ejerforholdet for de udenlandsk ejede danske aktier i omnibusdepoter var delta-
gelse i et projekt, der først på langt sigt eventuelt ville kunne forbedre kontrollen. På trods
heraf tog Skatteministeriet ikke initiativ til at sikre, at SKAT iværksatte kompenserende kon-
troller i TRACE-projektperioden. Derudover konstaterer Rigsrevisionen, at en eventuel
TRACE-løsning kun ville løse problemet vedrørende kontrol med refusion af udbytteskat for
udenlandsk ejede danske aktier placeret i banker, der ville vælge at implementere TRACE.
Skatteministeriet har oplyst, at banker i de lande, der ikke ville indføre TRACE, kunne tilslut-
te sig ordningen. Det afgørende for ordningen var således, at kildelandet indførte ordningen,
at bankerne ville implementere den, og at aktionærerne ville benytte sig af den. Rigsrevisio-
nen finder på den baggrund, at TRACE ikke i sig selv ville være en tilstrækkelig løsning på
problemet med SKATs utilstrækkelige kontrol med refusion af udbytteskat.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0035.png
28
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
69. Rigsrevisionen konstaterer, at SIR’s revisionsrapport fra 2010, som var udarbejdet på
departementschefens foranledning, klart advarede om problemer med refusion af udbytte-
skat. Rigsrevisionen konstaterer endvidere, at SKAT og Skatteministeriet hverken som op-
følgning på revisionsrapporten eller efterfølgende har undersøgt, om det lave eller negative
nettoprovenu i perioden 2006-2008 kunne skyldes svindel eller anden form for uretmæssig
refusion.
2. indikation – medarbejderhenvendelse i oktober 2011
70. Skatteministeriet modtog i oktober 2011 en skriftlig henvendelse fra en centralt placeret
medarbejder i SKAT, der havde et indgående kendskab til arbejdet med udbytteskat og til
OECD-projektet TRACE. Medarbejderen pegede på alvorlige problemer i forbindelse med
kontrollen med refusion af udbytteskat. Medarbejderen påpegede bl.a., at der var risiko for
uretmæssig refusion af udbytteskat, da SKAT ikke havde mulighed for at kontrollere ejerfor-
holdet for en del af de udenlandsk ejede danske aktier. Medarbejderen pegede desuden
på, at der var risiko for refusion af udbytteskat for samme udlodning flere gange, da SKAT
ikke kontrollerede, om en aktionær anmodede om refusion via blanketordningen, samtidig
med at depotbanken anmodede om refusion via bankordningen.
Skatteministeriet besvarede henvendelsen med henvisning til, at der blev arbejdet intensivt
på at finde en løsning i OECD-regi.
3. indikation – medarbejderhenvendelse i november 2011
71. Samme medarbejder rettede herefter i november 2011 fornyet henvendelse til Skatte-
ministeriet og udtrykte endnu engang bekymring, idet TRACE-projektet ifølge medarbejde-
ren havde en meget lang tidshorisont. Medarbejderen understregede, at Skatteministeriet
dermed ikke fulgte op på den kritiske revisionsrapport fra 2010 (1. indikation). Medarbejde-
ren gav over for Skatteministeriet udtryk for, at refusionen af udbytteskat blev foretaget i
blinde. Skatteministeriet besvarede ikke denne henvendelse.
72. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet i 2011 fra en centralt placeret medarbej-
der blev gjort opmærksom på, at anmodninger om refusion af udbytteskat var stigende, og
at der var store problemer med kontrollerne på området. Således blev refusionerne af ud-
bytteskat ifølge medarbejderen udbetalt i blinde. Endvidere bemærker Rigsrevisionen, at
Skatteministeriet blev gjort opmærksom på, at tidshorisonten for en eventuel løsning i OECD-
regi var lang. Rigsrevisionen finder, at henvendelsen havde en sådan karakter, at Skatte-
ministeriet burde have taget den alvorligt.
73. Skatteministeriet har oplyst, at de 2 henvendelser fra medarbejderen ikke har haft en
sådan karakter og et sådant indhold, at den kan anses som en indikation på svindel med
refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen er enig i, at henvendelserne fra medarbejderen ik-
ke i sig selv er en indikation på svindel med udbytteskat, men at de 2 henvendelser indike-
rer problemer med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at medar-
bejderen påpegede, at det er vanskeligt at kontrollere for svig i forbindelse med refusion af
udbytteskat.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0036.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
29
4. indikation – SIR’s revisionsrapport fra maj 2013
74. SIR afgav som tidligere nævnt en revisionsrapport vedrørende refusion af udbytteskat i
2013. SIR’s vurdering var, at SKATs kontrol af refusionsanmodninger via bankordningen ik-
ke var tilstrækkelig, og at det burde beskrives, hvad der skulle kontrolleres, inden en anmod-
ning blev imødekommet, ligesom grundlaget for refusion i højere grad burde kontrolleres.
SIR anbefalede endvidere, at SKAT sikrer sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytte-
skat.
75. Skatteministeriets departement modtog den 31. maj 2013 revisionsrapporten fra SIR.
Skatteministeriet har oplyst, at revisionsrapporten på grund af en beklagelig ekspeditions-
fejl i Skatteministeriet ikke blev behandlet af ministeriet. Rigsrevisionen finder, at der bør
være etableret en arbejdsgang i Skatteministeriet, der sikrer, at en kritisk revisionsrapport
bliver behandlet i ministeriet.
76. SIR’s revisionsrapport fra 2013 vedrører først og fremmest refusion af udbytteskat via
bankordningen. Revisionsrapporten pegede dog på et generelt behov for, at SKAT sikrer
sig bedre mod uretmæssig refusion af udbytteskat. Derudover var revisionsrapportens ho-
vedkonklusion, at det samlet var SIR’s vurdering, at forvaltningen på udbytte- og royalty-
området ikke har fungeret helt tilfredsstillende.
Revisionsrapporten fra 2013 følger ligeledes op på resultaterne i revisionsrapporten fra 2010
vedrørende den manglende kontrol i forbindelse med refusion via blanketordningen. Det
fremgår endvidere af rapporten, at TRACE-projektet ikke har løst problemerne vedrørende
kontrol af ejerforholdet af udenlandsk ejede danske aktier.
5. indikation – Rigsrevisionens revisionsberetning fra august 2013
77. Rigsrevisionen sendte i august 2013 en revisionsberetning om Skatteministeriets regn-
skaber for 2012 til Skatteministeriet, som ministeriet tog til efterretning. Der henvises heri til
SIR’s revisionsrapport fra maj 2013. Rigsrevisionen konstaterer, at Skatteministeriet heri-
gennem igen blev gjort bekendt med SIR’s revisionsrapport fra 2013.
6. indikation – opfølgningsprotokoller fra SKAT
78. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet siden 2013 har modtaget SKATs kvartalsvise
opfølgningsprotokoller fra SKATs direktion vedrørende SKATs opfølgning på SIR’s revi-
sionsrapport fra 2013. Skatteministeriet har herigennem kunnet følge SKATs arbejde med
opfølgning på bemærkningen i revisionsrapporten fra 2013 om bedre sikring mod uretmæs-
sig refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer, at SKATs opfølgning på revisions-
rapporten fra 2013 i opfølgningsprotokollerne fra 4. kvartal 2014 angives som arbejdet i
TRACE, der netop skulle følge op på problemstillinger vedrørende blanketordningen.
Rigsrevisionens undersøgelse viser, at TRACE-projektet blev afsluttet i februar 2013, men
at projektet ikke er implementeret i Danmark eller i andre lande, jf. afsnit. 2.2. Undersøgel-
sen viser desuden, at departementet har deltaget i arbejdet med TRACE i OECD-regi gen-
nem deltagelse i en arbejdsgruppe.
Skatteministeriet har således ikke reageret på, at SKAT reelt ikke har arbejdet med at for-
bedre kontrollen med refusion af udbytteskat, på trods af at ministeriet deltog i arbejdsgrup-
pen for TRACE og dermed var vidende om, at TRACE-projektet ikke havde løst de konsta-
terede problemer med refusion af udbytteskat.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0037.png
30
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
7. indikation – SIR’s rapport fra 2014
79. SIR afgav i 2014 rapporten ”SKATs opfølgning på SIR’s anbefalinger og identificerede
ikke-korrigerede fejl fra tidligere år”. Rapporten indeholder en generel status over SKATs
opfølgning på SIR’s anbefalinger, og det fremgår af rapporten, at 57 ud af i alt 107 anbefa-
linger fra SIR er uafsluttede. SIR anbefaler i rapporten, at SKAT opprioriterer behandlingen
af anbefalinger og får fokus på identificerede ikke-korrigerede fejl. Det fremgår af SIR’s un-
dersøgelse fra 2015, at anbefalingen om bedre sikring mod uretmæssig refusion af udbyt-
teskat er blandt de 57 uafsluttede anbefalinger. Rigsrevisionen konstaterer, at det ikke er
et enkeltstående tilfælde, at Skatteministeriet ikke har fulgt op på SIR’s anbefalinger. Skat-
teministeriet har oplyst, at ministeriet efterfølgende har etableret en fast procedure for op-
følgning på rapporter fra SIR.
Skatteministeriet har videre oplyst, at ministeriet i sommeren 2014 igangsatte en omfatten-
de analyse af afdelingen Betaling og Regnskab i SKAT. Baggrunden var ifølge SKAT, at
der forelå en række indikationer fra Rigsrevisionen, SIR og andre på, at risikoen for utilsig-
tede hændelser var særlig stor på dette område. Ud af analysen kom bl.a. en anbefaling om
generelt at styrke kontrolmiljøet markant og at etablere en central regnskabsfunktion samt
en række andre anbefalinger om forbedringer af kvalitet og organisering af regnskabet for
§ 38. Rigsrevisionen finder initiativerne positive, men konstaterer samtidig, at initiativerne
har et langsigtet perspektiv og derfor ikke på nuværende tidspunkt har løst de problemer,
som SKAT har i forhold til refusion af udbytteskat.
8. indikation – early warning om risiko for uretmæssig refusion
80. Skatteministeriet har modtaget en early warning om risiko for uretmæssig refusion af
udbytteskat i forbindelse med aktieudlån den 7. juli 2015. Den mulige uretmæssige refu-
sion af udbytteskat i forbindelse med aktieudlån vedrører en anden type af uretmæssig re-
fusion og formodes at være foregået uafhængigt af den formodede svindel via blanketord-
ningen. Skatteministeriet har anført, at den modtagne early warning ikke omhandler svin-
del med refusion af udbytteskat. Skatteministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet i over-
ensstemmelse med retningslinjerne har udarbejdet en vurdering af den modtagne early
warning.
Rigsrevisionen er enig i, at den modtagne early warning ikke nødvendigvis omhandler svin-
del med refusion af udbytteskat. Rigsrevisionen konstaterer dog, at Skatteministeriet med
denne early warning igen er blevet gjort opmærksom på mulige problemer vedrørende re-
fusion af udbytteskat og behovet for at undersøge udbytteområdet nærmere, herunder ud-
viklingen i indtægterne fra og refusionen af udbytteskat.
9. indikation – oplysninger udefra om formodet svindel
81. SKAT og Skatteministeriet modtog i sommeren 2015 oplysninger udefra om formodet
svindel med refusion af udbytteskat. SKAT udbetalte i perioden, efter de modtog oplysnin-
ger, og indtil udbetalingerne blev stillet i bero, 3,2 mia. kr. i refusion af udbytteskat. SKAT
stillede udbetalingerne i bero den 6. august 2015.
Resultater
82. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbyt-
teskat har været særdeles mangelfuldt, og at der ikke har været ledelsesmæssigt fokus på
området.
Skatteministeriet har ført et fragmenteret tilsyn uden at sammenholde oplysninger fra sit
almindelige tilsyn med de indikationer på problemer med refusion af udbytteskat, som mini-
steriet har modtaget. Hvis Skatteministeriet havde ført et mere proaktivt tilsyn og sammen-
holdt sine tilgængelige oplysninger, ville ministeriet være blevet opmærksom på behovet for
en nærmere undersøgelse af området. Undersøgelsen viser, at helt simple analyser af ud-
viklingen i refusion af udbytteskat ville have peget på problemer på området.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0038.png
FORMODET SVINDEL MED REFUSION AF UDBYTTESKAT
31
Skatteministeriet har ikke undersøgt stigningen i refusion af udbytteskat nærmere, selv om
ministeriet via regnskabsgodkendelserne fra SKAT fx blev gjort bekendt med, at der i maj
2015 blev udbetalt 4,2 mia. kr., hvilket er 2,8 mia. kr. mere end samme måned året før, sva-
rende til en stigning på 200 %. Endvidere gjorde SKAT via regnskabsgodkendelsen for juni
2015 Skatteministeriet opmærksom på, at der var en stigende tendens i refusionerne af ud-
bytteskat, og at der år-til-dato i juni 2015 var refunderet 6,6 mia. kr. mod 4,1 mia. kr. år-til-
dato i juni 2014 og 1,7 mia. kr. år-til-dato i juni 2013.
Rigsrevisionen konstaterer desuden på baggrund af indtægtslisterne, at der var en negativ
udvikling i nettoindtægten fra udbytteskat i 2014, hvor der i 7 måneder i træk var lavere net-
toindtægter sammenlignet med de samme måneder i 2013. Dertil kommer, at den samlede
nettoindtægt i 2014 var 2,3 mia. kr. lavere end i 2013, på trods af at indtægterne fra udbyt-
teskat var steget i samme periode. Endvidere konstaterer Rigsrevisionen, at nettoindtægten
fra udbytteskat i 2014 for første gang – bortset fra i forbindelse med den årlige modregning
af selskabsskat – var direkte negativ og det i en række på hinanden følgende måneder. På
trods heraf fandt Skatteministeriet ikke anledning til at undersøge denne udvikling nærme-
re i forbindelse med ministeriets godkendelse af de månedlige indtægtslister.
Skatteministeriet har derudover ikke forholdt sig til og reageret på flere indikationer på pro-
blemer med refusion af udbytteskat. Skatteministeriet har i undersøgelsesperioden modta-
get indikationer i form af diverse rapporter om udbytteskat fra SIR, henvendelser fra en med-
arbejder og en early warning om risiko for uretmæssig refusion af udbytteskat i forbindelse
med aktieudlån. Der er ikke noget i Rigsrevisionens undersøgelse, der peger på, at Skatte-
ministeriet uden oplysninger udefra om formodet svindel ville have reageret.
Rigsrevisionen, den 17. februar 2016
Lone Strøm
/Peder Juhl Madsen
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0039.png
32
STATSREVISORERNES ANMODNING
Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning
Undersøgelsen er igangsat på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne bad om, at undersøgelsen skulle afdække nedenstående forhold. Det er
desuden angivet, hvor i beretningen punkterne er behandlet.
Statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen om
At gennemgå resultatet af Skatteministeriets Interne Revi-
sions undersøgelse af kontrolsvigtet i forbindelse med refu-
sion af udbytteskat, herunder de væsentligste årsager til kon-
trolsvigtet.
At undersøge Skatteministeriets departements tilsyn med
SKATs forvaltning af refusion af udbytteskat siden 2010.
At vurdere den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT og i
Skatteministeriet på bemærkninger og anbefalinger vedrø-
rende refusion af udbytteskat fra Skatteministeriets Interne
Revision og Rigsrevisionen siden 2010.
At vurdere de aktuelle forretningsgange og kontroller i SKAT
ved refusion af udbytteskat, herunder vurdere om datagrund-
lag og systemunderstøttelse har været tilstrækkelige til at
kontrollere refusionsanmodninger fra udlandet. I den forbin-
delse anmodes også om en undersøgelse af, om SKAT har
anvendt resultatløn eller lignende bonusordninger for at få
ekspederet et stort antal refusionssager.
At redegøre for, hvordan SKAT har opgjort, at der er svind-
let for ca. 6,2 mia. kr.
SKAT har efter Statsrevisorernes anmodning om en under-
søgelse anmeldt formodet svindel for yderligere ca. 2,9 mia.
kr.
Her behandles punkterne
Udvalgte resultater fra Skatteministeriets Interne Revisions
undersøgelse behandles i afsnit 2.2, men indgår også som
baggrundsinformation og kilde i afsnit 2.1 og 2.3.
Skatteministeriets tilsyn behandles i afsnit 2.3.
Den ledelsesmæssige opfølgning i SKAT og Skatteministe-
riet behandles i henholdsvis afsnit 2.2 og 2.3.
SKATs forretningsgange og kontroller, herunder datagrund-
lag og systemunderstøttelse, i forbindelse med refusion af
udbytteskat behandles i afsnit 2.2.
SKATs anvendelse af resultatløn eller lignende bonusordnin-
ger behandles i afsnit 2.2.
SKATs opgørelse af den formodede svindel for ca. 6,2 mia.
kr. og den efterfølgende anmeldelse af yderligere ca. 2,9
mia. kr. behandles i afsnit 2.1.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0040.png
METODISK TILGANG
33
Bilag 2. Metodisk tilgang
Rigsrevisionens undersøgelse er bl.a. baseret på en gennemgang af Skatteministeriets In-
terne Revisions (SIR) undersøgelse af SKATs administration af udbytteskat og refusion af
udbytteskat fra september 2015. Undersøgelsen blev bestilt af Skatteministeriet. SIR gør i
rapporten opmærksom på, at undersøgelsen ikke er revision i overensstemmelse med de
internationale principper og standarder for offentlig revision, da SIR bl.a. ikke har udført re-
view af de anvendte regnskabstal og oplysninger fra SKAT. Undersøgelsen er alene udar-
bejdet med det formål at understøtte skatteministeren i at vurdere SKATs administration af
udbytteskat og refusion heraf med henblik på at orientere Folketingets Skatteudvalg herom.
Vi har baseret vores undersøgelse på de opgørelser, som fremgår af SIR’s undersøgelse.
Vi har dog bedt Skatteministeriet verificere de anvendte opgørelser i forbindelse med hø-
ringen.
Møder
Vi har holdt møder med Skatteministeriet, SKAT og SØIK. Formålet med møderne har væ-
ret at få supplerende forklaringer til det materiale, vi har modtaget, og at få en dybere for-
ståelse for dele af området, fx opgørelsen af den formodede svindel.
Væsentlige dokumenter
Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:
SIR’s undersøgelse fra 2015 af SKATs administration af udbytteskat og refusion af ud-
bytteskat
SIR’s revisionsrapporter fra 2010 og 2013
Skatteministeriets månedlige indtægtslister
SKATs månedlige regnskabsgodkendelser
referater og indstillinger om SKATs og Skatteministeriets opfølgning på rapporter fra SIR
og Rigsrevisionen
resultatlønskontrakter for SKATs direktion
resultater fra Rigsrevisionens løbende årsrevision og it-revision vedrørende udbytteskat
for regnskabsåret 2015
diverse notater/redegørelser udarbejdet af SKAT eller Skatteministeriet på Rigsrevisio-
nens forespørgsel
materiale fra kvartalsmøder
spørgsmål fra Folketinget
orientering af Folketingets Skatteudvalg
øvrigt materiale fra SIR.
Analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat
I afsnit 2.2 indgår analyser af udviklingen i refusion af udbytteskat i perioden 1. januar 2010 -
5. august 2015 (figur 3-6). Skatteministeriet har anført, at det giver et misvisende billede
udelukkende at se på udviklingen i udbytteskat i perioden 2010-2015. Skatteministeriet har
oplyst, at hvis man ser på udviklingen over en længere periode, er udviklingen ikke mar-
kant anderledes end de historiske udsving. Rigsrevisionen skal hertil bemærke, at under-
søgelsesperioden er fastsat på baggrund af Statsrevisorernes anmodning, og at periode-
afgrænsningen i analyserne i øvrigt er den samme, som anvendes i SIR’s undersøgelse
fra 2015. Rigsrevisionen finder, at analyserne på baggrund af data for perioden 1. januar
2010 - 5. august 2015 klart peger på et behov for at vurdere området nærmere.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0041.png
34
METODISK TILGANG
Skatteministeriet har endvidere anført, at den metode, som Rigsrevisionen har anvendt til
fremskrivningen af antal refusionsanmodninger, er grundlæggende forkert, da de fleste an-
modninger om refusion modtages i april, maj og juni, og at fremskrivningen dermed giver et
misvisende billede. Rigsrevisionen skal hertil anføre, at fremskrivningen er baseret på det
gennemsnitlige dagligt modtagne antal ansøgninger i perioden 1. januar 2015 - 5. august
2015, og konstaterer, at juli var den måned i 2015, hvor der blev udbetalt næstmest hele
året, og at der alene i de første 5 dage af august, indtil udbetalingerne blev sat i bero, blev
udbetalt mere end i januar, februar og marts 2015 tilsammen. Rigsrevisionen finder på den
baggrund, at fremskrivningen illustrerer, hvordan udviklingen i antal ansøgninger via blan-
ketordningen kunne være fortsat, hvis SKAT ikke havde modtaget oplysninger udefra om
formodet svindel og efterfølgende havde reageret ved at sætte udbetalingerne i bero.
Analyser af indtægtslister
Rigsrevisionen har gennemgået Skatteministeriets indtægtslister til Folketingets Skatteud-
valg og Finansudvalg for hele undersøgelsesperioden. I afsnit 2.3 indgår analyser af udvik-
lingen i nettoindtægter på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriets månedlige ind-
tægtslister i perioden 2012-2014. Skatteministeriet har anført, at de udsving i indtægterne
fra udbytteskat, som Rigsrevisionen gengiver i figur 7 og 8, ikke nødvendigvis ligger uden
for de historiske erfaringer set over en længere periode end den, Rigsrevisionen anvender.
Rigsrevisionen er uforstående over for Skatteministeriets indvending og finder, at fx en ne-
gativ nettoindtægt flere måneder i træk, eller når den samlede nettoindtægt år-til-dato er
mindre end samme periode året før, bør give anledning til, at Skatteministeriet undersøger
området nærmere. Rigsrevisionen skal hertil tilføje, at Skatteministeriets indtægtslister net-
op sammenligner opgørelse i nettoindtægter med foregående år. Rigsrevisionen bemær-
ker endvidere, at der heller ikke i 2010 og 2011 har været en negativ nettoindtægt, bortset
fra i november, hvor selskabsskatten modregnes, og i maj 2010, hvor den negative netto-
indtægt skyldes en ekstraordinær refusion på 1,5 mia. kr. begrundet i en domskendelse.
Rigsrevisionen finder, at analyserne på baggrund af information fra indtægtslisterne i perio-
den 2012-2014 klart peger på et behov for at undersøge baggrunden for udviklingen nær-
mere.
Statsrevisorerne beretning SB11/2015 - Bilag 1: Beretning om SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat
1603130_0042.png
ORDLISTE
35
Bilag 3. Ordliste
Aktieudlån
Bankordningen
Blanketordningen
Dobbeltbeskatnings-
overenskomst
Ejeren af en aktie kan låne aktien ud til anden part. Aktielåneren har råderetten over
aktien i en på forhånd fastsat periode, eller indtil aktien tilbagekaldes.
En aftale mellem SKAT og 3 banker, der bestod i, at de 3 banker kunne anmode
SKAT om refusion af udbytteskat på vegne af udenlandske aktionærer.
Ved anmodning om refusion af udbytteskat via blanketordningen skal aktionæren ind-
sende en udfyldt blanket til SKAT med anmodning om refusion af udbytteskat.
De respektive dobbeltbeskatningsoverenskomster fastsætter, hvor meget aktionæren
skal betale i udbytteskat i henholdsvis Danmark og i hjemlandet. For aktionærer bosat
i lande, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, betyder det, at den
udenlandske modtager af dansk aktieudbytte kan anmode SKAT om at få refunderet
den indeholdte udbytteskat helt eller delvist, afhængigt af hvad der er fastsat i dobbelt-
beskatningsoverenskomsten.
Betegnelse for system til håndtering af henvendelser til SKAT, Skatteministeriet eller
Skatteankestyrelsen om huller i lovgivningen e.l., der medfører en trussel mod stats-
kassen.
Regnskabsoplysninger om nettoindtægterne fra skatter og afgifter for den pågældende
måned og for samme måned året før. Indtægtslisten indeholder endvidere oplysninger
om indtægterne år-til-dato og sammenligner år-til-dato året før.
Indtægterne fra udbytteskat fraregnet refusion og modregnet selskabsskat.
Et samledepot, som typisk er ejet af en udenlandsk bank, hvori danske aktier, der er
ejet af personer hjemmehørende i udlandet, kan være placeret. I disse tilfælde inde-
holder SKATs it-systemer ikke oplysninger om den enkelte ejer af aktierne, men kun
oplysninger til identifikation af ejeren af omnibusdepotet.
Protokoller udarbejdet i SKAT og godkendt af SKATs direktion. Protokollerne giver et
overblik over SKATs arbejde med at følge op på bemærkninger og anbefalinger fra SIR.
Tilbagebetaling af for meget indbetalt udbytteskat for udenlandske aktionærer i henhold
til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Den afsluttende godkendelse af et regnskab for en periode, fx en måned eller et kvartal.
En vurdering af, om indtægter og udgifter forekommer rimelige i den forløbne periode
under iagttagelse af indtægter og udgifter de seneste 2 regnskabsår med udgangspunkt
i udviklingen i de enkelte perioder samt år-til-dato (sandsynlighedskontrol). For afvigel-
ser, der undersøges i forbindelse med sandsynlighedskontrollen, skal forklaringerne do-
kumenteres eller vedlægges som bilag.
Ifølge rigsrevisorlovens § 9, stk. 1, kan der indgås aftale om, at revisionsopgaver i hen-
hold til lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mel-
lem rigsrevisor og et organ for intern revision. Ifølge den indgåede § 9-aftale mellem
Skatteministeriet og Rigsrevisionen sikrer departementschefen i samarbejde med re-
visionschefen, at den interne revision har en sådan kapacitet og kompetence, at den
til enhver tid kan løse sine opgaver på en for departementschefen og Rigsrevisionen
tilfredsstillende måde.
Et OECD-projekt med det formål at etablere et system, hvor der foretages automatisk
nettoindeholdelse af udbytteskat i henhold til den relevante dobbeltbeskatningsover-
enskomst i forbindelse med udbetaling af udbytte til udenlandske aktionærer. Ved net-
toindeholdelse af udbytteskat foretages ikke refusion.
Beskatning af aktionærers udbytte fra aktier i danske virksomheder.
En aftale om nettoindeholdelse af udbytteskat for udenlandske investorer. Blev admi-
nistreret af VP-Securities (Værdipapircentralen).
Early warning
Indtægtsliste til Folketingets
Skatteudvalg og Finansudvalg
Nettoindtægt fra udbytteskat
Omnibusdepot
Opfølgningsprotokoller
Refusion af udbytteskat
Regnskabsgodkendelse
Sandsynlighedskontrol
Skatteministeriets Interne
Revision (SIR)
TRACE-projekt
(Treaty Relief and Compliance
Enhancement)
Udbytteskat
VP-ordning