Statsrevisorerne 2014
6
Offentligt
1405130_0001.png
STATSREVISORANMODNING
Statsrevisoranmodning om undersøgelse af ”lukkede” tilskudspuljer
Statsrevisorerne er blevet opmærksomme på, at nogle ministerier forvalter
såkaldte ”lukkede” tilskudspuljer, hvor man har opstillet særlige krav og krite-
rier, så kun udvalgte parter får mulighed for at ansøge om tilskud. Disse sær-
lige krav kan være i strid med forvaltningsmæssige principper om, at tilskuds-
giver skal sikre, at tilskudsmodtagere, herunder potentielle tilskudsmodtagere,
behandles ens. Ens behandling kan fx sikres ved, at alle potentielle tilskuds-
modtagere har lige mulighed for at blive bekendt med tilskudsmuligheden.
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge:
Hvor udbredte disse ”lukkede” tilskudspuljer er, herunder på hvilke
ministerområder de findes, hvor mange år de har eksisteret, og hvilket
økonomisk omfang puljerne har.
Hvilke overvejelser, der har ligget til grund for etableringen af de
”luk-
kede” tilskudspuljer.
Om lukkede tilskudspuljer kan forvaltes i overensstemmelse med de
gældende principper for effektiv tilskudsforvaltning i staten.
Om ”lukkede” tilskudsmidler sikrer, at samfundet opnår størst
mulig
effekt af de udbetalte tilskudsmidler.
25. september 2014
Baggrund
I august 2014 bragte bl.a. Politiken en række artikler om såkaldte
”lukkede”
tildelingspuljer i Social-, Udenrigs-, Sundheds- samt By- og Boligministeriet,
som kun udvalgte organisationer og kommuner havde mulighed for at ansøge
om. I den forbindelse blev der peget på, at forvaltningen stred mod almindeli-
ge forvaltningsprincipper om åbenhed og konkurrence. I By- og Boligmini-
steriet udpegede man fx i 2013 ved navns nævnelse nogle særligt belastede
boligområder med store sociale problemer som støtteegnede. Kun kommuner,
der havde de boligområder, som var nævnt ved navn, kunne søge midler fra
puljen.
Socialministeren har lukket nogle af disse
”lukkede”
tilskudspuljer, og udvik-
lingsministeren har iværksat en undersøgelse på sit ministerområde.
1/1