Statsrevisorerne 2014
5
Offentligt
1404941_0001.png
STATSREVISORANMODNING
Statsrevisoranmodning om undersøgelse af budgetoverskridelsen i Eu-
rovision Song Contest 2014
Danmark afholdt i maj 2014 Eurovision Song Contest. Konkurrencen var vel-
lykket med hensyn til tv-seertal, idet 195 mio. tv-seere på verdensplan så fina-
len, men budgettet for arrangementet blev overskredet flere gange.
De samlede udgifter til Eurovision Song Contest 2014 beløb sig til ca. 334
mio. kr., hvoraf DR afholdt udgifter i størrelsesorden 197 mio. kr., og Projekt-
selskabet ESC 2014 afholdt 137 mio. kr. Projektselskabets regnskab viste et
underskud på 58 mio. kr., som ifølge selskabet især skyldtes udgifter ved
etablering af en midlertidig arena i B&W-hallerne. De involverede aktører var:
DR, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Wonderful Copenhagen,
Projektselskabet og Refshaleøens Ejendomsselskab
Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge:
De involverede centrale aktørers roller og ansvar i budgetlægning og
-opfølgning, herunder om aktørerne har varetaget ansvaret på til-
fredsstillende vis.
De ekstrabevillinger, som blev ydet til projektet, og om de var util-
strækkelige eller indikerede yderligere overskridelser af budgettet.
Om organiseringen af projektet og de indbyrdes aftaler mellem par-
terne var hensigtsmæssig i forhold til at sikre fremdrift, styring, op-
følgning og revision af arrangementet. I den forbindelse ønskes en
vurdering af, om organiseringen i sig selv har hindret, at nogen har
haft et samlet overblik og ansvar for projektstyringen.
De primære årsager til budgetoverskridelsen, og hvad det samlet set
har kostet skatteborgerne.
Baggrund
Statsrevisorerne er opmærksomme på, at DR og Projektselskabet har evalue-
ret forløbet, der førte til budgetoverskridelserne, og at Region Hovedstaden
har valgt at dække underskuddet. Opfølgningen har dog ikke givet et samlet
billede af forløbet. Statsrevisorerne ønsker derfor en bredere anlagt undersø-
gelse af projektets organisering og styring med henblik på at lære af de fejl,
som er begået.
3. oktober 2014
Ref.: 14-000761-11
Godkendt på statsrevisormødet 2.
oktober 2014
Statsrevisor Henrik Thorup har
erklæret sig inhabil og har derfor
ikke deltaget i behandlingen af
denne sag.
1/2
Rigsrevisors notater til Statsrevisorerne 2014 nr. 5: Anmodning om undersøgelse af årsagerne til budgetoverskridelsen i Eurovision Song Contest 2014
Rigsrevisionen har i notat af 9. september 2014 svaret på Statsrevisorernes
spørgsmål om, hvilken adgang Rigsrevisionen har til at revidere budgetover-
skridelsen i forbindelse med European Song Contest.
Det fremgår heraf, at Rigsrevisionen har fuld adgang til at undersøge DR’s
rolle og udgifter, adgang til at foretage regnskabsgennemgang af Region Ho-
vedstadens tilskud til projektet, men ingen revisionsadgang til Projektselska-
bet, Wonderful Copenhagen, Københavns Kommune eller Refshaleøens
Ejendomsselskab. En bredere anlagt undersøgelse med fokus på lærings-
punkter, der kan bruges fremadrettet ved lignende arrangementer, forudsæt-
ter således velvilje fra alle involverede aktører til at give Rigsrevisionen de
nødvendige oplysninger. Det skal Statsrevisorerne hermed opfordre til.
2/2