Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014

Statsrevisorerne 2015-16
EB 2014 2
Offentligt

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2014

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

Henvendelse vedrørende denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

E-mail: [email protected]

www.ft/dk.statsrevisorerne

ISSN: 0107-0061

ISBN: 978-87-7434-491-9

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

END ELIG BE TÆ NK NING 2014

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G O V E R S TAT S R E G N S K A B E T FO R 2 014

Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2014

K Ø B E N H AV N 2016

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

END ELIG BE TÆ NK NING 2014

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G O V E R S TAT S R E G N S K A B E T FO R 2 014

INDHOLD

1. Statsrevisorernes indstilling til Folketinget

om godkendelse af statsregnskabet for 2014 ......................................................................................... 7

2. Oplysninger om indhold og opbygning af

Endelig betænkning over statsregnskabet for 2014 ............................................................................. 8

3. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning .............................................................................................. 10

4. Statsrevisorernes besigtigelse af statslig virksomhed og andre aktiviteter ............................ 13

5. Sammensætning af statsrevisorkollegiet i 2014-2018 .................................................................... 23

6. Oversigt over Statsrevisorernes bemærkninger ................................................................................... 24

7. Oplysninger om inhabilitet i enkelte sager ............................................................................................. 26

8. Oversigt over beretninger der er behandlet i Endelig betænkning 2014 .................................... 28

9. Opfølgning på fortsatte beretninger vedrørende tidligere år

...................................................................32

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 014

1. S TAT S R E V I S O R E R N E S I N D S T I L L I N G

1. Statsrevisorernes indstilling

til Folketinget om godkendelse af

statsregnskabet for 2014

Med afgivelse af denne endelige betænkning over statsregnskabet er revisionen af stats-

regnskabet for finansåret 2014 tilendebragt.

Statsrevisorerne indstiller herefter i overensstemmelse med grundlovens § 47, stk. 3, at

statsregnskabet for finansåret 2014 godkendes.

Statsrevisorerne,

30. marts 2016

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-Andersen

Lars Barfoed

Søren Gade

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 014

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

2. Oplysninger om indhold og opbygning af

Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2014

Statsrevisorerne forelægger med denne

betænkning statsregnskabet for 2014 til

Folketingets beslutning og godkendelse.

Statsrevisorerne afgiver Endelig betænkning

over statsregnskabet i henhold til lov om

statsrevisorerne, § 5. Sagerne i denne

endelig betænkning er opdelt efter de

ministerområder, som fremgik af statsregn-

skabet for 2014.

Endelig betænkning over statsregnskabet

for 2014 indeholder

• Statsrevisorernes indstilling og afgivelses-

bemærkning til Folketinget om godkendelse

af statsregnskabet for 2014

• Statsrevisorernes afrapportering af deres

besigtigelser af statslig virksomhed og

andre aktiviteter

• Oplysninger om hvordan statsrevisorkolle-

giet har været sammensat i valgperioden

2014-2018

• Oversigt over Statsrevisorernes bemærk-

ninger til beretningssager, som statsre-

visorerne har fulgt op på siden sidste

Endelige betænkning, dvs. i perioden marts

2015 til februar 2016

• Oplysninger om hvilke statsrevisorer der

har erklæret sig inhabile i hvilke beret-

ningssager

• Oversigt over hvordan Statsrevisorerne har

fulgt op på de beretninger, der er afgivet til

Folketinget i folketingsåret 2014-2015, og

hvilke ministerredegørelser og notater fra

Rigsrevisionen der har ligget til grund for

Statsrevisorernes opfølgning

• Oversigt over hvordan Statsrevisorerne har

fulgt op på de beretninger, der er afgivet til

Folketinget i tidligere år og de fortsatte

notater fra Rigsrevisionen, der har ligget til

grund for Statsrevisorernes opfølgning.

Betænkningen afgives i elektronisk form på

http://www.ft.dk/Statsrevisorerne,

hvor alle

bemærkninger, ministerredegørelser og

notater fra Rigsrevisionen kan ses.

Statsrevisorerne har afgivet i alt 23 beretnin-

ger til Folketinget vedrørende regnskabsåret

2014. Statsrevisorerne afgav bemærkninger

til alle beretninger. Beretningerne omhandler

undersøgelser af statslig virksomhed mv.,

udarbejdet af Rigsrevisionen, enten efter

Statsrevisorernes anmodning eller på

Rigsrevisionens initiativ. Af de 23 beretnin-

ger er 4 beretninger udarbejdet efter

Statsrevisorernes anmodning.

Statsrevisorerne følger op på disse beretnin-

ger på grundlag af ministrenes redegørelser

og rigsrevisors bemærkninger, jf. § 18 i lov om

revision af statens regnskaber mv. Statsrevi-

sorerne har således løbende fulgt op på, om

ministrene har iværksat foranstaltninger, der

er så tilfredsstillende, at sagen kan afsluttes,

eller om den fortsat skal følges op.

Stillingtagen til om beretningssager

afsluttes eller fortsat følges op

Når Statsrevisorerne behandler sager til

denne betænkning, sker det ud fra et princip

om, at der er knyttet statsrevisorbemærknin-

ger til sager, hvor kritik, henstillinger eller

lignende er skønnet påkrævede eller hen-

sigtsmæssige. Undladelse af statsrevisorbe-

mærkning er – alt efter den pågældende

sags karakter – udtryk for, enten at den er

tilfredsstillende afsluttet, at Rigsrevisionen

fortsat følger sagen, eller at den er bragt så

langt frem, som det skønnes muligt under en

rimelig sagsbehandling.

Resultatet af Statsrevisorernes behandling

af sager til Endelig betænkning vil enten

være, at sagen afsluttes uden yderligere

opfølgning eller, at sagens afslutning

udsættes med henblik på en yderligere

afklaring. De fortsatte sager kan fx skyldes,

at der foregår et administrativt udrednings-

arbejde, som skal afsluttes, eller at en

udvikling skal holdes under observation

gennem en længere periode.

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

END ELIG BE TÆ NK NING 2014

2 . O P LY S N I N G E R O M I N D H O L D O G O P BYG N I N G A F E N D E L I G B E TÆ N K N I N G

Skønner nogen af statsrevisorerne, at en sag,

der omtales i denne betænkning, gør det

påkrævet, at Folketinget træffer en beslut-

ning, kan Statsrevisorerne indstille dette i

forbindelse med, at de afgiver bemærkning

til sagen, jf. lov om statsrevisorerne § 5, stk. 3.

Oplysninger om Statsrevisorernes habilitet

En statsrevisor er inhabil i en revisionssag,

hvis vedkommende har en personlig eller

økonomisk interesse i sagens udfald eller er

eller tidligere i samme sag har været

repræsentant for nogen, der har en sådan

interesse. Det gælder også i de tilfælde, hvor

en statsrevisors ægtefælle, beslægtede eller

besvogrede, søskendebørn eller andre

nærtstående har interesse i sagens udfald.

Inhabilitet foreligger også, hvis en statsrevi-

sor deltager eller har deltaget i ledelsen eller

har været nært tilknyttet en offentlig

myndighed, selskab, en forening eller anden

privat juridisk person, der har særlig interes-

se i sagens udfald. Endvidere er en statsrevi-

sor inhabil, når sagen vedrører revision af en

offentlig myndighed, hvor den pågældende

statsrevisor tidligere har medvirket ved

afgørelser eller ved gennemførelsen af de

foranstaltninger, som revisionssagen

vedrører. Det kan fx være tilfældet, hvis en

statsrevisor er tidligere minister. Set over en

årrække er dette den hyppigste årsag til en

statsrevisors erklæring om inhabilitet.

Endelig er en statsrevisor inhabil, hvis der i

øvrigt kan opstå tvivl om vedkommendes

upartiskhed.

Det er den enkelte statsrevisors ansvar selv

at gøre opmærksom på evt. inhabilitet. Er en

statsrevisor inhabil i forhold til en revisions-

sag, er det fast kutyme, at han/hun ikke

medvirker ved behandlingen af sagen. I

praksis foregår det på den måde, at den

pågældende statsrevisor forlader statsrevi-

sormødet, mens sagen behandles. Oplysnin-

ger om inhabilitet er dels fremgået af de

bemærkninger, som Statsrevisorerne har

haft til de enkelte beretninger, dels fremgår

de af kapitel 7 i denne betænkning.

Særlige regnskaber

Med henblik på at sikre Folketingets indsigt i

de tilfælde, hvor statslige opgaver bliver

henlagt til selskaber og virksomheder uden

for finansloven, men hvor staten fortsat har

ansvar, har Statsrevisorerne og rigsrevisor

direkte adgang til fuldt statsejede aktiesel-

skaber og aktieselskaber, hvor staten i øvrigt

har bestemmende indflydelse. For aktiesel-

skaber, der har aktier optaget til notering på

en børsfond, skal rigsrevisor indkræve

regnskaberne gennem vedkommende

minister.

De særligt klassificerede regnskaber for

Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) og

Politiets Efterretningstjeneste (PET) revide-

res principielt på samme måde som revisio-

nen af statens øvrige regnskaber, dvs. at

revisionen gennemføres under Statsreviso-

rernes og rigsrevisors ansvar. Revisionen af

FET udføres af en særligt udpeget medarbej-

der i Rigsrevisionen. Revisionen af PET

udføres af medarbejdere i Rigsrevisionen og

Rigspolitiets interne revision, der er sikker-

hedsgodkendt.

Rigsrevisor giver Statsrevisorerne en samlet

årlig orientering om de overordnede resulta-

ter af revisionen. Denne rapportering finder

sted samtidig med, at Rigsrevisionen

rapporterer om den øvrige årsrevision i

beretningen om revisionen af statsregnska-

bet. Rapporteringen er som udgangspunkt

mundtlig og består i, at rigsrevisor i tilfælde,

hvor der ikke er væsentlige kritiske bemærk-

ninger, orienterer Statsrevisorerne om, at der

ikke er særlige bemærkninger. Denne

rapportering omfatter de særlige midler og

FET’s almindelige regnskab, idet revisionen af

PET’s almindelige regnskab forudsættes

rapporteret som en integreret del af rappor-

teringen vedrørende politiets regnskab i

lighed med andre statslige virksomheder.

Hvis rigsrevisor vurderer, at der ved efterret-

ningstjenesternes regnskabsaflæggelse er

væsentlige fejl, at forvaltningen ikke har

været økonomisk hensigtsmæssig, eller at

regler og sædvanlig praksis har været

tilsidesat i et omfang, der sædvanligvis ville

føre til et forbehold eller supplerende

oplysninger i en revisionspåtegning, vil

rigsrevisor særskilt rapportere mere detalje-

ret fra revisionen af disse klassificerede

regnskaber.

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

3. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning

til Endelig betænkning over statsregn-

skabet for 2014

Statsrevisorerne afgiver denne endelige betænkning over statsregnskabet for 2014 og

indstiller hermed til Folketinget, at statsregnskabet kan godkendes.

Statsrevisorernes indstilling til Folketinget baserer sig på beretninger afgivet med Statsrevi-

sorernes bemærkninger i perioden oktober 2014 – september 2015, ministrenes redegørelser

til beretningerne, Rigsrevisionens opfølgningsnotater og Statsrevisorernes løbende opfølg-

ning på uafsluttede beretningsager, jf. lov om statsrevisorerne, § 5. Statsrevisorerne har

bestræbt sig på at afklare sagerne bedst muligt og redegøre for deres endelige stillingtagen i

betænkningen.

Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i 2014-2015

Statsrevisorerne har afgivet 23 beretninger til Folketinget, som vedrørte beretningsåret 2014.

Beretninger til Folketinget i perioden oktober 2014 - september 2015:

Beretning 1/2014 om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksom-

heder (afsluttet)

Beretning 2/2014 om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge

(afsluttet)

Beretning 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Beretning 4/2014 om second opinion-ordningen

Beretning 5/2014 om SKATs systemmodernisering

Beretning 6/2014 om vagtplanlægning i statslige institutioner

Beretning 7/2014 om forskningsmidler på hospitalerne

Beretning 8/2014 om integrationsindsatsen

Beretning 9/2014 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Beretning 10/2014 om hospitalernes brug af personaleresurser

Beretning 11/2014 om driften af rejsekortet

Beretning 12/2014 om Forsvarets lagre

Beretning 13/2014 om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark

Beretning 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til Folketingets

Finansudvalg

Beretning 15/2014 om politiets henlæggelse af straffesager

Beretning 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest 2014

Beretning 17/2014 om satspuljen

Beretning 18/2014 om staten som selskabsejer

Beretning 19/2014 om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik

Beretning 20/2014 om indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner

Beretning 21/2014 om ansøgningspuljer med afgrænset ansøgerkreds

Beretning 22/2014 om brug af ny anlægsbudgettering i projektet ”Den ny bane Køben-

havn-Ringsted”

Beretning 23/2014 om revisionen af statsregnskabet for 2014 (afsluttet)

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

EN DEL IG B E TÆ NKNI NG 2 014

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

De 19 af de 23 beretninger er udarbejdet på

Rigsrevisionens initiativ, mens 4 beretninger

er udarbejdet efter anmodning fra Statsrevi-

sorerne. Statsrevisorerne har anmodet om

Beretning 7/2014 om forskningsmidler på

hospitalerne, Beretning 16/2014 om

budgetoverskridelsen ved Eurovision Song

Contest 2014, Beretning 18/2014 om staten

som selskabsejer og Beretning 21/2014 om

ansøgningspuljer med afgrænset ansøger-

kreds.

3 ud af de 23 beretninger vedrørende

beretningsåret 2014 er afsluttede i denne

betænkning. Statsrevisorerne har endvidere

behandlet 19 beretninger fra tidligere år,

hvoraf 11 sager er afsluttet, jf. kapitel 9.

systemmodernisering kritiserede Statsrevi-

sorerne således skarpt SKATs styring af

systemmoderniseringen, herunder EFI. EFI

blev skrottet i efteråret 2015.

Da SKAT foretog et strategiskifte i 2007 fra

kontrol til forebyggelse bemærkede Statsre-

visorerne, at der var tale om en væsentlig

forandring, som ville få betydning for SKAT

som virksomhed og for statens skatteop-

krævning. Statsrevisorerne konstaterede ved

opfølgningen på

Beretning 13/2010 om

SKATs indsatsstrategi,

at SKAT havde

formået at fastholde et højt niveau for

borgernes efterlevelse af reglerne, men at

der har været en negativ udvikling i andelen

af virksomheder, der begår fejl, som er steget

fra 52 % i 2008 til 56 % i 2012.

Samlet set så Statsrevisorerne med stor

alvor og bekymring på SKATs forvaltning og

regnskab for 2014. Forvaltningen har

svækket de offentlige finanser ved utilsigte-

de tab af indtægter for staten, og den har

svækket tilliden hos borgere og virksomheder

til den offentlige skatteforvaltning.

Rigsrevisionen tog 5 forbehold på Skattemi-

nisteriets område. Forbeholdene betyder dog

ikke, at der er taget forbehold for rigtigheden

af det samlede statsregnskab for 2014.

Sager i Endelig betænkning 2014 som

Statsrevisorerne gør Folketinget opmærk-

som på

Statsrevisorerne har ikke fundet, at nogen af

sagerne nødvendiggør en særlig beslutning

af Folketinget, jf. lov om statsrevisorerne, § 5,

stk. 3.

Statsrevisorerne har dog fundet anledning til

at fremhæve 11 beretningssager på grund af

deres kritiske og/ eller principielle karakter:

Gentagen kritik af SKAT

og Skatteministeriet

Statsrevisorerne vurderede i

Beretning

23/2014 om revision af statsregnskabet for

2014,

at problemerne havde stået på så

længe og var så væsentlige, at Folketinget

måtte sikre sig, at der handles.

Statsrevisorerne påtalte og henledte

Folketingets opmærksomhed på, at Statsre-

visorerne for 7. år i træk kritiserede Skatte-

ministeriets og SKATs forvaltning, ikke

mindst den utilstrækkelige inddrivelse af de

offentlige restancer. Det fremgik således af

Beretning 3/2014 om SKATs forvaltning af

restancer,

at den samlede restancemasse

potentielt udgjorde 86,8 mia. kr. ved udgan-

gen af 2013, og at SKAT forventede at

afskrive 2,3 mia. kr. som følge af manglende

rykning af skyldnere og efterpostering af

ikke retskraftige krav.

SKATs problemer med at inddrive restancerne

skyldtes bl.a. problemer med den planlagte

it-understøttelse ved EFI (Et Fælles Inddrivel-

sessystem). I

Beretning 5/2014 om SKATs

Behov for at styrke statslige digitalise-

rings- og it-projekter

Digitalisering er en vigtig måde at forny og

effektivisere den offentlige sektor på. Fire

beretninger giver imidlertid Statsrevisorerne

anledning til at påpege et behov for at styrke

sikkerheden, brugervenligheden og styringen

af statslige it- og digitaliseringsprojekter.

Beretning 1/2014 om statens behandling af

fortrolige oplysninger om personer og

virksomheder

viste, at ingen af de undersøg-

te institutioner efterlevede alle krav til

behandling af personoplysninger, som er

fastsat i sikkerhedsbekendtgørelsen i medfør

af persondataloven. Statsrevisorerne

kritiserede skarpt, at en række statslige

institutioner ikke i tilstrækkeligt omfang

beskyttede fortrolige oplysninger om

personer og virksomheder. Statsrevisorerne

pegede på risikoen for, at personer kunne få

krænket deres pivatliv, og at virksomheder

kunne miste konkurrencefordele. Sagen blev

hurtigt afsluttet, da ministrene tog en række

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D ELI G B ETÆN KN I N G 201 4

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

tilfredsstillende initiativer til at styrke

sikkerheden. Rigsrevisionen vil endvidere

følge op i forbindelse med den løbende

it-revision i statens virksomheder.

Statsrevisorerne kritiserede skarpt i

Beret-

ning 11/2014 om driften af rejsekortet,

Transportministeriet og parterne bag

rejsekortet hverken havde sikret, at rejsekor-

tet var brugervenligt, eller at Rejsekort A/S’

økonomi var tilfredsstillende. Rejsekortet

bliver 6 år forsinket og er langt mindre

udbredt end forudsat, hvilket har resulteret i,

at indtægterne kun har været ca. halvdelen

af det budgetterede. Problemstillingerne

vedrørende brugervenlighed og styring blev

undersøgt yderligere i

Beretning 19/2014 om

harmonisering af taksterne i den kollektive

trafik.

Statsrevisorerne fandt det utilfreds-

stillende, at taksterne i den kollektive trafik

ikke var blevet harmoniseret på landsplan,

sådan som Folketinget havde forudsat det i

lovgivningen. Det har givet utilfredse kunder,

der har oplevet, at priser, billetprodukter og

rabatordninger er forskellige og uoverskueli-

ge.

I forbindelse med afslutning af sagen om

Beretning 2/2008 om statslige digitalise-

ringsprojekter

konstaterede Statsrevisorer-

ne, at beretningen havde haft den positive

effekt, at Finansministeriet har taget

initiativer til, at arbejdet med digitaliserings-

og it-projekter i staten professionaliseres.

Selv om Finansministeriet således siden

2011 har stillet skærpede krav om styring og

opfølgning på bl.a. it-projekternes effekter

og gevinster, må Statsrevisorerne konstate-

re, at statslige digitaliseringsprojekter

forudsætter fokus på risici, sikkerhed,

brugervenlighed og styring.

Fokus på sparsommelige indkøb i staten

Beretning 12/2014 om Forsvarets lagre

Beretning 20/2014 om indkøb på videregå-

ende uddannelsesinstitutioner

viste, at der

var behov for at styrke lagerstyringen i

Forsvaret, og at en række institutioner ikke

har fulgt gældende regler og god praksis for,

at indkøb skal ske bedst og billigst. Da alle

institutioner i staten køber ind, skal Statsre-

visorerne pege på, at problemstillingerne kan

findes i andre af statens institutioner, og at

større fokus på sparsommelige indkøb kan

give store besparelser.

Revisionens adgang til at undersøge

budgetoverskridelsen ved Eurovision

Song Contest 2014

Undersøgelsen var usædvanlig, fordi Statsre-

visorerne anmodede fire af de involverede

parter om at lade sig undersøge, da hverken

Statsrevisorerne eller Rigsrevisionen har

adgang til at revidere Københavns Kommune,

Wonderful Copenhagen (WOCO), Projektsel-

skabet og Refshaleøens Ejendomsselskab

A/S (REDA). Parterne gav frivilligt revisionen

adgang til at undersøge årsagerne til

budgetoverskridelsen på 167 %, hvilket

Statsrevisorerne finder positivt. Statsreviso-

rerne og Rigsrevisionen har alene adgang til

at revidere DR og Region Hovedstaden, som

også var involverede parter i projektet.

Beretning 16/2014 om budgetoverskridel-

sen ved Eurovision Song Contest 2014

kunne

udledes tre centrale læringspointer:

• At det er afgørende at have et gennemar-

bejdet budget ved risikofyldte projekter

• At det er væsentligt, at parterne har

professionel erfaring med de opgaver, de

skal løse, fx byggestyring, projekt- og

økonomistyring

• At aftalegrundlaget klart skal angive roller

og ansvar for alle involverede i projektet.

Statsrevisorerne kritiserede, at organiserin-

gen i sig selv – særligt mellem værtsbypar-

terne – hindrede, at nogen har haft et samlet

overblik over og ansvar for styringen af

projektet. Hertil kan føjes, at organiseringen

hindrede, at Rigsrevisionen og Statsreviso-

rerne havde adgang til fuld revision af det

samlede projekt.

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2014

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

4. Statsrevisorernes besigtigelse af

statslig virksomhed og andre aktiviteter

Statsrevisorernes besøg ved

tjekkiske kolleger i Prag

Statsrevisorerne besøgte de tjekkiske

statsrevisorer m.fl. den 6.-7. maj 2015 i Prag

og var ledsaget af rigsrevisor Lone Strøm.

Statsrevisorerne var inviteret af formanden

for det tjekkiske revisionsudvalg, der

tidligere havde besøgt Statsrevisorerne i

november 2011.

Statsrevisorerne fik forud for besøget en

briefing af Tjekkiets ambassadør i Danmark,

Jiri Brodsky.

Besøget var et led i Statsrevisorernes

målsætning om at udvikle deres arbejdsform

ved lejlighedsvis at udveksle viden og

erfaringer med kolleger i udlandet.

Forud for Statsrevisorernes møde med

revisionsudvalget var det aftalt, at man ville

drøfte en række forhold, der belyste de to

parters arbejdsopgaver, ligheder og forskelle.

Man drøftede lovgrundlag (revisionsudvalget

blev etableret i 2006 og var tidligere en del

af finansudvalget) og revisionsmandat,

relationerne til rigsrevisionen (i Tjekkiet

NKÚ), udpegning af medlemmer og formand,

opgaver, arbejdsform, aktiviteter, praksis og

procedurer.

I Tjekkiet er der praksis for, at Parlamentets

udvalg behandler de af NKÚs beretninger (ca.

halvdelen), der er relevante for Parlamentet,

og at revisionsudvalget afholder møder, som

er åbne for offentligheden. Man overvejede i

Tjekkiet at fremsætte lovforslag, som

udvidede NKÚs revisionsadgang til også at

omfatte det lokale selvstyre.

Samme dag mødtes man med vicefinansmi-

nister Lukas Wagenknecht, som gav Statsre-

visorerne en grundig orientering om den

aktuelle økonomi mv. Den tjekkiske økonomi

Til møde med revisions-

udvalget i Tjekkiet

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Wallensteins Palæ i Prag

– bygget efter Trediveårskri-

gen, hvor han i 1627 bl.a.

besatte Jylland.

var i 2014 vendt tilbage til vækst, arbejdsløs-

heden var for nedadgående, og det offentlige

underskud var blevet væsentligt mindre. Man

drøftede effektivitet og gennemsigtighed i

offentlige institutioner og Finansministeriets

arbejde med budgetprocessen, statsregnska-

bet, EU-midler og institutionernes perfor-

mance på baggrund af NKÚs revisionsresul-

tater.

Finansministeriet havde 240 controllere af

bl.a. strukturfondsmidler og havde netop

oprettet en ny afdeling med 150 ansatte,

som skulle føre tilsyn med de regionale

enheder og statsselskaberne. Det var fx

nødvendigt med en tæt overvågning af ”skat-

teamterne”, der stod for opkrævning af de

offentlige indtægter. Finansministeriets

kontrol skete i et samarbejde med NKÚs

revision, men der kunne være problemer med

at sikre sig mod ”grå områder”, dvs. områder

uden kontrol/revision. NKÚ var en uafhængig

enhed, hvilket gav visse koordinationsproble-

mer, når det lokale selvstyre skulle overvåges

ved øget statslig kontrol.

Dagen sluttede på den danske ambassade,

hvor ambassadør Christian Hoppe orientere-

de om Tjekkiet, dansk-tjekkiske relationer og

om ambassadens vigtigste opgaver. Ambas-

saden huser det centraleuropiske eksportråd

(fremme af dansk eksport til Tjekkiet,

Slovakiet og Ungarn) og har 15 ansatte.

Delegationen mødtes dagen efter med NKÚ

og den tjekkiske rigsrevisor Miloslav Kala. På

mødet drøftede man en række spørgsmål,

som Statsrevisorerne og Rigsrevisionen på

forhånd havde stillet. Emnerne vedrørte NKÚs

rapportering til Parlamentet om resultaterne

fra den finansielle revision og forvaltningsre-

visionen, den administrative kapacitet i de

offentlige institutioner og revision af og

rapportering til Parlamentet om EU-midlerne.

I kommunerne lå 1/3 af den offentlige

omsætning, og NKÚ så store fordele ved at

revidere kommunerne, men det krævede

ændring af grundloven. NKÚ havde et

samarbejde med Parlamentet, som betød, at

medlemmerne under NKÚs præsentation af

beretningerne kunne spørge ind til og få flere

oplysninger end de offentliggjorte resultater.

Mange af NKÚs beretninger var initieret af

borgerhenvendelser, hvoraf man modtog 500

om året. Forvaltningen af EU-midler havde

tidligere været for lemfældig og tilbagebeta-

lingerne til EU store. I 2010 havde EU stoppet

udbetalingerne, da der var store problemer

med at leve op til de tekniske krav og med

korruption. Straffen havde virket, og holdnin-

gen var ændret, så det nu blev opfattet som

negativt at snyde EU. NKÙ havde i 2014 udar-

bejdet en særlig beretning om den tjekkiske

håndtering af EU-tilskud og betalingerne til

EU. Det var målet at udarbejde en årlig

EU-beretning, og man var i færd med at

indsamle data til en oversigt, der kunne vise

den regionale fordeling af EU-tilskud.

Statsrevisorerne fik under deres besøg en

værdifuld orientering om situationen

Tjekkiet. Mødet med NKÚ var meget positivt

og viste, hvad revisionen kunne betyde for

udviklingen af en effektiv forvaltning og for

forholdet til EU.

Statsrevisorernes besigtigelse af infra-

strukturprojekter

Statsrevisorerne besigtigede den 23. og 24.

september 2015 infrastrukturprojekter på

Transport- og Bygningsministeriets område.

Formålet var bl.a. at følge op på

Beretning

18/2013 om status på byggeriet af Cityrin-

gen

Beretning 22/2014 om brug af ny

anlægsbudgettering i projektet ”Den nye

bane København-Ringsted”.

Programmet

omfattede besigtigelse af metrobyggeri,

anlæg af motorveje og jernbaner, ny teknolo-

gi på veje og jernbaner samt anlæg til

fremme af trafiksikkerhed og cyklisme.

Statsrevisorerne besøgte metrobyggeriet ved

de planlagte stadioner på henholdsvis

Sønder Boulevard og i Nørrebroparken.

Beretning 18/2013 om status på byggeriet

af Cityringen

blev afgivet i juni 2014, hvori

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2014

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Velkomst på Sønder Boule-

vardved Metroselskabets

adm. direktør Henrik Ploug-

mann Olsen

Under jorden: Starten på

stationen på Sønder Boule-

vard

Statsrevisorerne konstaterede, at der var risi-

ko for, at Cityringen ville blive forsinket og/

eller fordyret. Statsrevisorerne har i novem-

ber 2015 afsluttet beretningen, da opfølg-

ningen viste, at Metroselskabet nu styrer

efter kontrakttidsplanen, at åbning kan

forventes i juli 2019, og at anlægssummen

vil blive forøget med ca. 1 mia. kr. til 23,5

mia. kr. (2014-priser).

Statsrevisorerne kørte ad den nyåbnede

Frederikssundmotorvejs 2. etape mod

Frederikssund. Vejen var færdiggjort som

planlagt med en besparelse. I Frederikssund

besøgte Statsrevisorerne Kronprins Frederiks

Bro fra 1935 og det sted syd for Frederiks-

sund, hvor der er planlagt en ny forbindelse

over Roskilde Fjord via en 1,4 km højbro fra

Marbæk til Tørslev Hage. Den nye fjordforbin-

delse skal delvis finansieres ved brugerbeta-

ling og forventes åbnet for trafik i slutningen

af 2019.

Ved et besøg i Helsingør Kommune fik

Statsrevisorerne indblik i kommunens

arbejde med at fremme cyklisme og trafik-

sikkerhed. Staten har i perioden 2009-2015

afsat godt 1,4 mia. kr. i forskellige puljer, og

via projekttilskud opnås en samlet finansie-

ring på i alt 3 mia. kr. til fremme af cyklisme.

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Foran borehovedet under

Nørrebroparken

På vej mod København fik Statsrevisorerne

en orientering om trafikledelsessystemet på

Helsingørmotorvejen, som Vejdirektoratet er

i færd med at udbygge fra 4 til 6 spor mellem

Hørsholm og Gl. Holte.

Statsrevisorerne besøgte torsdag den 24.

september 2015 elektrificeringsprojektet

Køge Nord-Næstved, som er et mindre led i

planerne om i de kommende års elektrifice-

ring af banestrækninger på i alt 1.330 km.

Det medfører bl.a., at man må ombygge

eksisterende broer eller sænke banelegemet,

så der skabes plads til køreledninger.

Statsrevisorerne fik samtidig en orientering

om Banedanmarks totaludskiftning af

signalanlæg, som sigter på færre forsinkel-

ser, højere hastighed på visse strækninger og

flere tog.

Samme dag besøgte man dele af anlægget

af den nye bane mellem København og

Ringsted, som Statsrevisorerne kort forinden

havde behandlet i

Beretning 22/2014 om

brug af ny anlægsbudgettering i projektet

”Den nye bane København-Ringsted”.

Projektbevillingen til den nye bane er på godt

8,8 mia. kr., men herudover er der ifølge ny

anlægsbudgettering afsat en projektreserve

på 10 % og en central anlægsreserve på 20

%. Det betyder samlede reserver på i alt 2,6

mia. kr., mens budgetprognosen medio 2015

er på 8,2 mia. kr. på et tidspunkt, hvor der

kun mangler kontrakter for ca. 16 % af det

samlede anlægsbudget. Tidsplanen forven-

tes at holde, så anlægsarbejdet kan afsluttes

som planlagt i 2018.

Statsrevisorerne noterede sig, at princip-

perne i ny anlægsbudgettering muliggør

større budgetsikkerhed og kvalitet i

beslutningsgrundlaget for store anlægspro-

jekter, men også medfører en risiko for

Sænkning af spor under bro

på jernbanen Køge Nord -

Næstved

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2014

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Jernbanebroen over Ring 4

ved Vallensbæk

systematisk overbudgettering. Derfor bør

man sørge for at reducere de generelle

reserver i takt med, at risici reduceres,

hvilket forudsætter en stærk risikohåndte-

ring og grundig vurdering af de økonomiske

konsekvenser. Statsrevisorerne vil følge

udviklingen i forbindelse med opfølgningen

på

Beretning 22/2014 om projektet ”Den

nye bane København-Ringsted”.

Med besigtigelsen fik Statsrevisorerne et

godt indblik i fremdriften i infrastrukturpro-

jekterne samt i, hvordan Metroselskabet,

Vejdirektoratet og Banedanmark styrer

projekterne.

Statsrevisorerne erfarede under besigtigel-

sen ikke forhold, som har nødvendiggjort

opfølgning ud over den lovbestemte opfølg-

ning på ovennævnte beretninger.

Nyt dansk medlem af

Den Europæiske Revisionsret

Det årlige fælles møde for Finansudvalget,

Europaudvalget og Statsrevisorerne om

revisionen af EU-midler blev aflyst som følge

af det danske medlem af Den Europæiske

Revisionsret Henrik Otbos uventede døds-

fald. Henrik Otbo blev bisat i Stavnsholt Kirke

6. februar 2015.

Statsrevisorerne indstillede til Folketingets

Præsidium, at afdelingschef i Rigsrevisionen,

Bettina Jakobsen, blev udpeget som nyt

dansk medlem af Den Europæiske Revisions-

ret. Indstillingen blev foretaget efter en ny

udvælgelsesprocedure med opslag af

stillingen og konsulentbistand.

Folkemødet på Bornholm

– magtens kontrollanter i krydsild

Statsrevisorerne deltog for 4. gang i et event

på Folkemødet på Bornholm i juni 2015.

I Danchells Anlæg mødte ca. 100 interesse-

rede borgere Statsrevisorerne, rigsrevisor

Lone Strøm og ombudsmand Jørgen Steen

Sørensen. Ordstyrer var journalist, tidligere

minister og statsrevisor Hans Engell.

I første del af mødet fortalte magtens

kontrollanter om nogle af de sager, der

havde fyldt meget i det seneste år, og som

mange havde hørt om i aviser og tv, men

som også var af væsentlig principiel

betydning.

Ombudsmanden fortalte om Eritrea-sagen,

der handlede om offentligt ansattes

ytringsfrihed, skattesagskommissionen, der

blandt andre temaer også drejede sig om

vildledning af ombudsmanden, og fortalte

endelig om en gaveproblematik i forhold til

Hvidovre Hospitals direktør og den saudiara-

biske ambassadør.

Rigsrevisor og statsrevisorerne gennemgik

problemerne ved rejsekortet og sagen om

brug af forskningsmidler på hospitalerne, der

af overlægerne blev anvendt til andet end

forskning. De mange problemer på SKATs

område blev også gennemgået.

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Statsrevisorerne Henrik

Thorup (DF), Klaus Frandsen

(RV), Peder Larsen (SF),

ombudsmand Jørgen Steen

Sørensen og rigsrevisor

Lone Strøm på Folkemødet.

Derefter blev der diskuteret en række myter

og påstande, som ofte høres om den

offentlige forvaltning, men ikke nødvendigvis

har et reelt indhold:

• at staten kan ikke styre store offentlige

anlægsarbejder, så budgetterne over-

skrides med millioner eller milliarder,

uanset om det gælder motorveje, jern-

baner eller it-projekter

• at selv om sagerne er alvorlige og velbelyst,

får de aldrig konsekvenser for de ansvarlige

• at det er altid de samme ministerier og styre-

lser, der begår fejl og forsømmelser, eller

som ikke har styr på pengene

• at det er næste altid medierne, som graver

de alvorlige sager frem - sjældent Ombuds-

manden, rigsrevisionen eller Statsreviso-

rerne.

Besøg fra udlandet

Statsrevisorernes sekretariatschef har i

februar og september 2015 holdt oplæg for 2

hold à ca. 20 embedsmænd fra udviklings-

lande, der er på studieophold ved Danida

Fellowship Centre. De studerende har fået en

orientering om god regeringsførelse og den

statslige revision i Danmark i forbindelse

med deres kursus “Financial Management

and Good Governance in the Public Sector”.

Et tilsvarende arrangement blev afholdt for

udenlandske DIS-studerende i januar 2015.

Rigsrevisionen havde den 17. og 18. august

2015 besøg fra GAO – USA’s rigsrevision – og i

den forbindelse fik de under et besøg i

Folketinget en orientering om Statsrevisorer-

nes rolle.

Sekretariatschefen orienterede i september

2015 om Statsrevisorernes arbejde og

funktion for en hollandsk delegation med 17

deltagere. Delegationen var sammensat af

økonomi- og budgetansvarlige fra de

nederlandske ministerier, og højtstående

medarbejdere fra det nederlandske finansmi-

nisterium. Delegationen var under ledelse af

generaldirektøren for statsbudgettet og

ledsaget af den hollandske ambassadør i

Danmark.

I slutningen af september 2015 havde flere

af statsrevisorerne møde med Anthony

Staddon, Westminster University, som for

Verdensbanken forsker i Public Accounts

Committees (PAC). Han var ved at researche

til en samfundsvidenskabelig artikel om

medlemmer af PAC, som ikke er parlaments-

medlemmer og ønskede at inddrage de

danske erfaringer med denne praksis.

Den 17. november 2015 fik to embedsmænd

fra det tyrkiske parlament en orientering om

Statsrevisorernes opgaver og arbejdsform af

Sekretariatet.

Statsrevisorerne havde den 14. december

2015 besøg af 22 engagerede medlemmer af

det indonesiske parlamentet med vicespea-

ker i spidsen. Besøget skyldtes især, at

Danmark var kåret som det mindst korrupte

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2014

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

land i verden. Via den indonesiske ambassa-

dør i København har Sekretariatet efterføl-

gende aftalt at udveksle oplysninger med the

Corruption Eradication Commission of the

Republic of Indonesia.

Netværk for parlamentariske revisionsor-

ganer i Norden og deres sekretariater

I 2010 besluttede Statsrevisorernes formand

og hans finske og norske kollega, at man

burde have et nordisk netværk for parlamen-

tariske revisionsorganer og deres sekretaria-

ter, så man kunne udveksle viden og erfarin-

ger. De parlamentariske revisionsorganers

opgaver og funktioner er så unikke, at

inspiration til udvikling og bedste praksis må

søges hos tilsvarende revisionsorganer i

andre lande.

De danske statsrevisorer var i marts 2012

værter for det første møde for parlamentari-

ske revisionsorganer i Norden med deltagere

fra Finland, Færøerne, Grønland, Island,

Norge, Sverige og Åland. Herefter var der i

april 2013 møde i Stortinget i Oslo, hvor man

drøftede udvalgte oplysninger i en ny

database over den parlamentariske revision i

Norden.

Det seneste seminar blev afholdt i Reykjavik

den 10. marts 2015, hvor Statsrevisorernes

formand, næstformand og sekretariatsche-

fen deltog i et møde med deltagere fra 6

nordiske lande, mens Åland og Finland var

fraværende. Der var oplæg om den nye

islandske finanslov og en god diskussion på

baggrund af databasen over de nordiske

revisionsorganer. I en runde om sager fra de

enkelte lande fortalte næstformanden om

undersøgelsen af forvaltningen af forsk-

ningsmidler på hospitalerne, mens forman-

den redegjorde for solcellesagen og princi-

pielle betragtninger på grænserne for

revisionens adgang til lovgivningsprocessen.

Færøerne havde et interessant indlæg om

konsekvenserne for revisionen, når der blev

etableret nye virksomheder: hvilken type

revision ønsker man, og hvor stor indsigt får

man?

Man besluttede at mødes igen i Sverige i

2017, mens embedsmænd fra revisionsorga-

nerne i de nordiske parlamenter mødes i

Finland i 2016 for at forberede politikernes

seminar.

Statsrevisorernes interne temadebatter

Statsrevisorerne havde intern temadebat

den 25. februar og 21. april 2015 om inspira-

tion fra sammenligninger med statsrevisorer

i andre lande.

Statsrevisorerne konstaterede, at Folketinget

i højre grad kan benytte revisionens resulta-

ter i den parlamentariske kontrol og i det

fremadrettede lovgivningsarbejde. Spørgs-

Et hold fra Danida Fellows-

hip Centre stiller op til grup-

pebillede i Landstingssalen

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

målet var, hvordan man i højere grad kunne

inddrage revisionens resultater i Folketingets

arbejde. I Sverige havde man erfaret, at da

Riksrevisionen begyndte at rapportere

direkte til fagudvalgene, blev der truffet

færre beslutninger i Rigsdagen på basis af

Riksrevisionens beretninger.

Statsrevisorerne drøftede Folketingets behov

for at gennemføre hurtige og saglige

undersøgelser, hvor man ønsker at placere et

ansvar. Statsrevisorerne har mulighed for

gennemføre høringer og samråd, og Rigsrevi-

sionen kan til særlige undersøgelser inddra-

ge ekstern bistand med særlige spidskompe-

tencer. På trods af ministeransvaret kan det

dog være et problem for demokratiet, at der

ikke bliver fulgt op på revisionssager trods en

stærk opfølgningsprocedure.

Statsrevisorerne har mulighed for at afholde

høring eller samråd, men har ikke benyttet

sig deraf siden 1980’erne. Et lukket samråd

kunne overvejes i visse sager, men det

afhang af sagen og situationen. I nogle

tilfælde kunne et mundtligt samråd måske

bidrage til en bedre og/eller hurtigere løsning

af problemerne, og ministeren skulle så

ledsages af en eller to embedsmænd.

Konsensusprincippet og lukkede samråd

kunne sikre saglighed og fortrolighed og

måtte ikke tilskynde til personlig profilering.

I en temadebat den 11. november 2015

drøftede Statsrevisorerne brugervenlig

digitalisering i den offentlige sektor med en

række eksperter.

Brugervenlighed er ikke en selvfølge, når der

udarbejdes hjemmesider eller andre digitale

løsninger i det offentlige, selv om velfunge-

rende digitale løsninger er en gevinst for

borgere, virksomheder og myndigheder.

Debatten fulgte bl.a. op på

Beretning 1/2013

om brugervenlighed og brugerinddragelse i

offentlige digitale løsninger,

som Statsrevi-

sorerne afgav til Folketinget den 9. oktober

2013 og

Beretning 4/2015 om brugervenlig-

heden af offentlig digital selvbetjening for

virksomheder,

som Statsrevisorerne havde

afgivet samme dag.

I debatten deltog Rolf Molich fra Københavns

Universitet, som gav en status på om

brugervenligheden /usability i de digitale

løsninger, som kommuner og staten benytter

sig af. Herefter gennemgik han årsager til

uoverensstemmelse mellem opbygningen af

it-løsningen og det, som virker logisk for

brugeren.

Webkonsulent og direktør Børge Kristensen

gennemgik, hvilke processer, der fører til

brugervenlige løsninger, principperne for

brugervenlighed, og hvordan man måler man

brugervenlighed.

Direktør i Digitaliseringsstyrelsen, Lars

Frelle-Petersen, talte om, hvordan offentlig

digital service skaber værdi for borgere og

virksomheder og gav en status på den

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi

2011-15. Endvidere skitserede han, hvordan

Digitaliseringsstyrelsen sikrede, at der blev

taget højde for brugervenlighed i offentlige

digitale løsninger.

Endelig gennemgik Lillian Mogensen,

koncerndirektør i ATP’s Administrationsfor-

retning og HR-direktør i Udbetaling Danmark,

hvordan man i praksis arbejder med bruger-

venlige digitale løsninger hos ATP og i

Udbetaling Danmark og gav eksempler på

projekter, der var gået godt og mindre godt.

Pressemøder

Den 21. april 2015 afholdt Statsrevisorerne

pressemøde om

Beretning 11/2014 om

driften af rejsekortet.

Statsrevisorerne

kritiserede skarpt, at Transportministeriet og

parterne bag rejsekortet hverken havde

sikret, at rejsekortet var brugervenligt, eller

at Rejsekort A/S’ økonomi var tilfredsstillen-

de. Rejsekortets manglende brugervenlighed

betød fx, at trafikselskaberne ikke havde

udfaset eksisterende billetprodukter og

derved havde bidraget til at svække rejsekor-

tets økonomi.

Den 24. juni 2015 afholdt Statsrevisorerne

pressemøde om

Beretning 16/2014 om

budgetoverskridelsen ved Eurovision Song

Contest.

Statsrevisorerne havde taget

initiativ til undersøgelsen og kritiserede, at

værtsbyparterne havde organiseret begiven-

heden på en måde, der hindrede et samlet

overblik over og ansvar for projekt- og

økonomistyringen. Aftalerne mellem værts-

byparterne havde medvirket til uenigheder

og uigennemsigtighed i projektet. Projektsel-

skabet havde ikke professionel erfaring med

byggestyring, risikostyring, projekt- og

økonomistyring, men havde haft det fulde

ansvar for opgaveløsningen og bar hele den

økonomiske risiko.

Den 11. november 2015 afholdt Statsreviso-

rerne pressemøde om

Beretning 3/2015 om

Skatteministeriets økonomistyring.

Beretnin-

gen var udarbejdet på Statsrevisorernes

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

END ELIG B E TÆNK NIN G 2014

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

Alle statsrevisorer til stede

på pressemøde - fra

venstre: Lars Barfoed (K),

Klaus Frandsen (RV), Peder

Larsen (SF), Henrik Thorup

(DF), Lennart Damsbo-An-

dersen (S) og Søren Gade

(V)

anmodning, da man havde hæftet sig ved de

seneste års mange og alvorlige problemsager

i Skatteministeriets og SKATs forvaltning,

samtidig med at styringen skulle håndtere

faldende bevillinger og skærpede krav til

effektiviseringer. Statsrevisorerne kritisere-

de skarpt, at Skatteministeriet ikke havde

sikret rammer og grundlag for en tilfredsstil-

lende opgaveløsning i SKAT.

Faglig evalueringsdag i Rigsrevisionen

Statsrevisorerne var inviteret til Rigsrevisio-

nens faglige evalueringsdag den 19. januar

2015, hvor der var lejlighed til at møde

evaluatorerne af Rigsrevisionens beretninger

fra 2014. Der var afgivet skriftlige evaluerin-

ger af professorerne Hanne Foss Hansen,

Carsten Greve, Karsten Revsbech, Torben M.

Andersen og Jørgen Grønnegaard Christen-

sen. Sidstnævnte deltog ikke på evaluerings-

dagen.

Efter rigsrevisors velkomst blev dagen

indledt ved Statsrevisorernes formand, som

holdt et indlæg om hvilke faglige kvalitets-

og dokumentationskrav, der må stilles til

beretningerne, hvis de skal have værdi og

nytte for Folketinget.

Udvalgsarbejde om den statslige revisi-

ons adgang til at undersøge det lovforbe-

redende arbejde

Sekretariatschefen har sammen med

Folketingets lovchef og en repræsentant fra

Finansministeriet siden medio 2014 og til

udgangen af januar 2015 været sekretariat

for et underudvalg, som blev nedsat på møde

den 27. november 2013 i Folketingets Udvalg

for Forretningsordenen (UFO). Baggrunden

var regeringens henvendelse til Folketingets

formand i oktober 2013 vedrørende omfan-

get af Statsrevisorernes og Rigsrevisionens

adgang til undersøgelser af det lovforbere-

dende arbejde. Underudvalgets overvejelser

førte til, at UFO i beretning nr. 5. 2014-2015

af 4. februar 2015 konkluderede, at man ikke

fandt anledning til at foretage præciseringer

i lovgivningen om den statslige revision, men

havde tillid til, at den statslige revision kunne

foretage tilbundsgående undersøgelser uden

derved at blive normskabende for regerin-

gens lovforberedende arbejde.

Andre møder

Statsrevisorernes sekretariatschef orientere-

de på et møde den 26. januar 2015 Folketin-

gets udvalgssekretærer om Statsrevisorer-

nes arbejde og mulighederne for at

nyttiggøre dette i Folketingets udvalg.

Statsrevisorernes formand og sekretariats-

chefen deltog den 4. februar 2015 i Folketin-

gets konference om udvalgsarbejdet.

En udløber af konferencen blev Udvalgsafde-

lingens arbejde med et katalog over redska-

ber, som udvalgene kan benytte sig af, når et

udvalg beslutter at overvåge eller evaluere

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

4 . S TAT S R E V I S O R E R N E S B E S I G T I G E L S E

virkningerne af en lov. Statsrevisorernes

Sekretariat og Rigsrevisionen har bidraget til

kataloget, som skal være et hjælperedskab

til udvalg, der ønsker at påtage sig et større

ansvar for at overvåge, om væsentlig

lovgivning efterfølgende får de tilsigtede

virkninger.

I forlængelse heraf gav Sekretariatet den 24.

november 2015 udvalgssekretærerne en

orientering om, hvilke muligheder visse af

Statsrevisorernes beretninger gav for

opfølgning på lovgivningen og hvilke mulig-

heder, der var for et udvidet samarbejde

mellem udvalgssekretærerne og Statsreviso-

rernes Sekretariat.

Statsrevisorerne deltog i et møde med

Rigsrevisionens medarbejdere den 18. marts

2015, hvor der blev lagt op til en debat med

statsrevisorerne, på baggrund af Statsreviso-

rernes indlæg om henholdsvis Statsrevisorer-

nes internationale samarbejde, synspunkter

på Rigsrevisionens beretningsproduktion,

samarbejdet med pressen, samarbejdet med

Folketinget, hvordan beretningerne bliver

brugt efter Statsrevisorernes møde, og hvad

Statsrevisorerne opfattede som et godt

beretningsforløb.

Sekretariatet havde den 21. maj 2015 besøg

af nye medarbejdere fra Rigsrevisionen, som

fik en orientering om Statsrevisorerne.

Formanden deltog den 21. august 2015 i et

debatmøde afholdt af Karnovs forlag i

forbindelse med udgivelsen af bogen ”Offent-

lig revision i det 21. århundrede”. Mogens

Lykketoft havde skrevet forord, sekretariats-

chefen havde skrevet en artikel om ”Parla-

mentarisk revision i Norden” og var sammen

med Rolf Elm-Larsen initiativtager til og

redaktør af bogen, mens Statsrevisorerne

formand var blevet interviewet sammen med

journalist og tidligere statsrevisor Hans

Engell til bogens artikel ”Offentlige revision i

en medieskabt virkelighed”.

Statsrevisorerne havde den 7. oktober 2015

dialogmøde med rigsrevisor med 3 emner:

Revisionen af SKAT og Skatteministeriet,

bl.a. om ministeriets interne revision,

revisionens rolle i regionerne, herunder

spørgsmålet om målrettet revision i enkelte

regioner og endelig et forslag om Rigsrevisio-

nens præsentation af tilrettelæggelsesnota-

ter for Statsrevisorerne.

Sekretariatschefen holdt i oktober 2015

sammen med Rigsrevisionen en række oplæg

på et seminar for private revisorer om

offentlig revision på Færøerne.

Rigsrevisionen afholdt den 5. november 2015

national konference om revision af økonomi-

styring og digitalisering.

Statsrevisorerne deltog med flere oplæg på

konferencen, hvor man skulle drøfte forskelli-

ge tilgange til revision af økonomistyring og

digitalisering for såvel de politiske beslut-

ningstagere som de reviderede virksomheder

i den offentlige sektor. Målgruppen var

revisorer, ansatte i den offentlige og private

sektor og andre, som beskæftiger sig med

styring og revision i den offentlige sektor.

Statsrevisorernes formand var blevet bedt

om at indlede konferencen under overskrif-

ten ”Statsrevisorernes forventninger til

revision af økonomistyring og digitalisering”.

Senere på formiddagen fortalte statsrevisor

Lars Barfoed om de forskelle i behov for

revision af økonomistyring, der kunne

udspringe af rollen som henholdsvis minister,

folketingsmedlem og statsrevisor. Eftermid-

dagen var afsat til forskellige spor, og her

deltog statsrevisor Lennart Damsbo-Ander-

sen med et oplæg om emnet: revisionens

betydning for en bedre økonomistyring i den

offentlige sektor.

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

END ELIG BE TÆ NKNI NG 20 14

5 . S A M M E N S Æ T N I N G A F S TAT S R E V I S O R KO L L E G I E T

5. Sammensætning af

statsrevisorkollegiet i 2014-2018

Folketinget valgte på sit møde 11. juni 2014 følgende til statsrevisorer og stedfortrædere for

perioden 1. oktober 2014 til 30. september 2018, jf. lov om statsrevisorerne og folketings-

beslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed:

Statsrevisorer

Peder Larsen (udpeget af SF)

Henrik Thorup (udpeget af DF)

Kristian Jensen (V)

Klaus Frandsen (udpeget af RV)

Lennart Damsbo-Andersen (S)

Lars Barfoed (K)

Stedfortrædere

Jonas Dahl (SF)

Peter Skaarup (DF)

Inger Støjberg (V)

Jane Alrø Sørensen (SF, udpeget af RV)

Henrik Dam Kristensen (S)

Brian Mikkelsen (K)

Statsrevisorerne konstituerer sig årligt, senest 7. oktober 2015 med Peder Larsen (SF) som

formand og Henrik Thorup (DF) som næstformand.

Socialdemokraterne udpegede med virkning fra 24. oktober 2014 Pernille Rosenkrantz-Theil

(S) som stedfortræder for den resterende del af indeværende funktionsperiode i stedet for

Henrik Dam Kristensen (S).

Efter at Kristian Jensen og Inger Støjberg 28. juni 2015 blev udnævnt som ministre, valgte

Folketinget Søren Gade (V) som statsrevisor fra 28. juli 2015 for den resterende del af funktion-

sperioden og Jakob Ellemann-Jensen (V) som ny stedfortræder.

Sekretariatschef Gitte Korff er leder af Statsrevisorernes Sekretariat med souschef Jens Fre-

derik Rasmussen som stedfortræder.

Statsrevisorerne, 30. marts 2016

Peder Larsen (udpeget af SF), formand

Henrik Thorup (udpeget af DF), næstformand

Klaus Frandsen (udpeget af RV)

Lennart Damsbo-Andersen (S), MF

Lars Barfoed (udpeget af K)

Søren Gade (V), MF

Stedfortrædere

Jonas Dahl (SF), MF

Peter Skaarup (DF), MF

Jane Alrø Sørensen (SF, udpeget af RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), MF

Brian Mikkelsen (K), MF

Jakob Ellemann-Jensen (V), MF

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

6 . OV ERSIGT OVER STATREVIS ORER NES B EMÆR KNINGE R

6. Oversigt over

Statsrevisorernes bemærkninger

Statsrevisorerne har som led i opfølgningen afgivet bemærkninger til følgende beretninger:

Beretninger vedrørende 2008

Beretning nr. 2/2008 om styring af statslige digitaliseringsprojekter

Statsrevisorerne konstaterer, at beretningen har haft den positive effekt, at Finansmi-

nisteriet har taget initiativer til, at arbejdet med digitaliserings- og it-projekter i staten

professionaliseres.

Kravene til statslige digitaliseringsprojekter og it-projekter blev fra finansåret 2011

skærpet med henblik på at sikre flere projekter til tiden og til den budgetterede pris.

Projekter over 10 mio. kr. skal fx forelægges Statens It-projektråd, der bl.a. følger op på,

at der udarbejdes effektvurderinger og gevinstrealiseringsplaner for projekterne.

Statsrevisorerne, den 19. august 2015.

Beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 9/2010 om rejsekortprojektet

Statsrevisorerne afslutter herved denne sag om rejsekortet i Endelig betænkning 2014.

Eventuelle udestående fra opfølgningen på beretningen vil blive fulgt op i forbindelse

med behandlingen af den nye beretning 11/2014 om driften af rejsekortet, som afgives

til Folketinget i dag.

Statsrevisorerne, den 21. april 2015.

Beretninger vedrørende 2012

Beretning nr. 15/2012 om samlingen af den statslige lønadministration i

Finansministeriet

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at det ikke med sikkerhed kan afgøres, om

de forventede effektiviseringsgevinster ved etableringen af Økonomiservicecentret

(ØSC) er opnået.

Ved så stort et projekt med betydelige omlægninger af statens samlede administration,

burde Finansministeriet have sikret et bedre regnskabsmæssigt grundlag for at kunne

følge op på effekterne.

Statsrevisorerne vil følge Moderniseringsstyrelsens og Statens Administrations

initiativer for at forbedre lønadministrationen i staten.

Statsrevisorerne, den 19. august 2015.

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

END ELIG BE TÆ NK NING 2014

6. OVE RSIGT OVER STATREV IS ORE RNES B EM ÆR KNI NG E R

Beretninger vedrørende 2014

Beretning nr. 1/2014 om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer

og virksomheder

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at ministrene hurtigt har taget en række

initiativer for at styrke sikkerheden omkring statens behandling af fortrolige oplysninger

om personer og virksomheder.

Rigsrevisionen vil i den løbende it-revision følge op på, om initiativerne implementeres

som planlagt, og at de fungerer i praksis.

Statsrevisorerne, den 18. marts 2015.

Beretning nr. 17/2014 om satspuljen

Statsrevisorerne finder fortsat, at der mangler gennemsigtighed om den samlede

anvendelse af satspuljen. Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at ministeri-

erne ikke har planer om at indsamle mere overordnet og tværgående viden om anvendel-

sen af den samlede pulje, herunder om formålet samlet set bliver indfriet.

Statsrevisorerne skal gentage, at administrationen af satspuljen er for bureaukratisk og

ikke giver et enkelt og præcist samlet overblik over, hvilke ordninger satspuljen finansie-

rer. Statsrevisorerne vil derfor fortsat følge Finansministeriets arbejde med at sikre en

sikker, automatiseret og gennemsigtig administration af satspuljen.

Statsrevisorerne, den 27. januar 2016.

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LIG BETÆN KN IN G 2 01 4

7. O PLYSN I NG ER OM IN HABILITET I ENKE LTE SAGER

7. Oplysninger om inhabilitet i enkelte sager

Følgende statsrevisorer har erklæret sig inhabil i disse beretningssager, som er behandlet i

denne betænkning:

Beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 9/2010 om rejsekortprojektet

Statsrevisor Lars Barfoed har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 10/2010 om Kriminalforsorgens initativer til forebyggelse af dømtes

tilbagefald til kriminalitet

Statsrevisor Lars Barfoed har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II)

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2011

Beretning nr. 13/2011 om indkøb af sygehusmedicin

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2012

Beretning nr. 1/2012 om Forsvarets EH-101 helikoptere

Statsrevisor Søren Gade har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S

Statsrevisor Klaus Frandsen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2013

Beretning nr. 5/2013 om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Statsrevisor Søren Gade har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretninger vedrørende 2014

Beretning nr. 4/2014 om second opinionordningen

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering

Statsrevisor Kristian Jensen har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 7/2014 om forskningsmidler på hospitalerne

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

END ELIG BE TÆ N KNI NG 201 4

7. OP LYSNING ER OM IN HAB ILITE T I E NKE LT E SAG E R

Beretning nr. 10/2014 om hospitalernes brug af personaleresurser

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen ved Eurovision Song Contest

2014

Statsrevisor Henrik Thorup har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Beretning nr. 22/2014 om brug af ny anlægsbudgettering i projektet ”Den ny bane

København-Ringsted”

Statsrevisor Lars Barfoed har ikke deltaget i behandlingen af denne sag

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 014

8. Oversigt over beretninger der er

behandlet i Endelig betænkning 2014

Beretningerne og de dokumenter der har ligget til grund for Statsrevisorernes behandling

(ministerredegørelser, notater fra Rigsrevisionen og Statsrevisorernes bemærkninger), findes

kun elektronisk på

www.ft.dk/statsrevisorerne

- se efter dokumenter, der knytter sig til

beretningen.

Beretning nr. 1/2014 om statens behandling af fortrolige oplysninger om

personer og virksomheder

Udenrigsministerens redegørelse af 15/1-15

Skatteministerens redegørelse af 20/1-15

Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 20/1-15

Justitsministerens redegørelse af 20/1-15

Forsvarsministerens redegørelse af 9/1-15

Ministeren for børn, ligestilling, integration og Sociale forholds redegørelse af 20/1-15

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 20/1-15

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 13/1-15

Rigsrevisionens notat af 17/2-2015

Statsrevisorernes bemærkning af 18/3-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 2/2014 om finansieringsmodellen for forsikrede lediges

arbejdsløshedsdagpenge

Økonomi- og indenrigsministerens redegørelse af 20/1-15

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 17/12-14

Rigsrevisionens notat af 16/2-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 3/2014 om SKATs forvaltning af restancer

Skatteministerens redegørelse af 3/3-15

Rigsrevisionens notat af 1/4-15

Fortsat sag

Beretning nr. 4/2014 om second opinion-ordningen

Ministeren for sundhed og forebyggelses redegørelse af 11/3-15

Rigsrevisionens notat af 10/4-15

Fortsat sag

Beretning nr. 5/2014 om SKATs systemmodernisering

Skatteministerens redegørelse af 27/5- 2015

Rigsrevisionens notat af 26/6-15

Fortsat sag

Beretning nr. 6/2014 om vagtplanlægning i statslige institutioner

Justitsministerens redegørelse af 22/5-15

Forsvarsministerens redegørelse af 30/4-15

Fødevareministerens redegørelse af 13/5-15

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E NDE LIG B E TÆ NKNI NG 20 14

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 014

Transportministerens redegørelse af 29/4-15

Rigsrevisionens notat af 26/6-15

Fortsat sag

Beretning nr. 7/2014 om forskningsmidler på hospitalerne

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 20/7-15

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 31/7-15

Rigsrevisionens notat af 31/8-15

Fortsat sag

Beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen

Udlændinge-, integrations- og boligministerens redegørelse af 1/9-15

Undervisningsministerens redegørelse af 26/5-15

Rigsrevisionens notat af 29/9-15

Fortsat sag

Beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 5/5-15

Rigsrevisionens notat af 4/6-15

Fortsat sag

Beretning nr. 10/2014 om hospitalernes brug af personaleresurser

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 6/7-15

Rigsrevisionens notat af 20/8-15

Fortsat sag

Beretning nr. 11/2014 om driften af rejsekortet

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 13/7-15

Rigsrevisionens notat af 3/9-15

Fortsat sag

Beretning nr. 12/2014 om Forsvarets lagre

Forsvarsministerens redegørelse af 30/6-15

Rigsrevisionens notat af 20/8-15

Fortsat sag

Beretning nr. 13/2014 om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling

Danmark

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 3/9-15

Rigsrevisionens notat af 29/9-15

Fortsat sag

Beretning nr. 14/2014 om ministeriernes aktstykker om investeringsprojekter til

Folketingets Finansudvalg

Finansministerens redegørelse af 21/8-15

Forsvarsministerens redegørelse af 31/8-15

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 31/8-15

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 18/8-15

Rigsrevisionens notat af 29/9-15

Fortsat sag

Beretning nr. 15/2014 om politiets henlæggelse af straffesager

Justitsministerens redegørelse af 26/8-15

Rigsrevisionens notat af 25/9-15

Fortsat sag

Beretning nr. 16/2014 om budgetoverskridelsen

ved Eurovision Song Contest 2014

Kulturministerens redegørelse af 23/10-15

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LI G BE TÆN KN I NG 201 4

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 014

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 21/10-15

Rigsrevisionens notat af 20/11-15

Fortsat sag

Beretning nr. 17/2014 om satspuljen

Finansministerens redegørelse af 12/8-15

Finansministerens redegørelse nr. 2 af 30/11-15

Social og indenrigsministerens redegørelse af 30/11-15

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 8/12-15

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 27/8-15

Beskæftigelsesministerens redegørelse nr. 2 af 2/12-15

Rigsrevisionens notat af 8/1-16

Statsrevisorernes bemærkning af 27/1-16

Fortsat sag

Beretning nr. 18/2014 om staten som selskabsejer

Finansministerens redegørelse af 23/10-15

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 26/10-15

Skatteministerens redegørelse af 23/10-15

Kulturministerens redegørelse af 23/10-15

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 23/10-15

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 9/10-15

Rigsrevisionens notat af 24/11-15

Fortsat sag

Beretning nr. 19/2014 om harmonisering af taksterne i den kollektive trafik

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 4/1-16

Rigsrevisionens notat af 29/1-16

Fortsat sag

Beretning nr. 20/2014 om indkøb på videregående uddannelsesinstitutioner

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 27/10-15

Finansministerens redegørelse af 27/10-15

Rigsrevisionens notat af 19/11-15

Fortsat sag

Beretning nr. 21/2014 om ansøgningspuljer med en afgrænset ansøgerkreds

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 20/10-15

Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 18/9-15

Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 26/10-15

Finansministerens redegørelse af 26/10-15

Forsvarsministerens redegørelse af 12/10-15

Justitsministerens redegørelse af 21/10-15

Kirkeministerens redegørelse af 2/11-15

Kulturministerens redegørelse af 26/10-15

Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 27/10-15

Ministeren for børn, undervisning og ligestillings redegørelse af 26/10-15

Social- og indenrigsministerens redegørelse af 27/10-15

Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 27/10-15

Transport- og bygningsministerens redegørelse af 12/10-15

Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 29/9-15

Udenrigsministerens redegørelse af 23/10-15

Ministeren for nordisk samarbejdes redegørelse af 5/11-15

Udlændinge-, integrations- og boligministerens redegørelse af 27/10-15

Rigsrevisionens notat af 1/12-15

Fortsat sag

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E NDE LIG B E TÆ NK NIN G 2014

8 . O V E R S I G T O V E R B E R E T N I N G E R D E R E R B E H A N D L E T I E N D E L I G B E TÆ N K N I N G 2 014

Beretning nr. 22/2014 om brug af ny anlægsbudgettering i projektet ”Den ny bane

København-Ringsted”

Transport – og bygningsministerens redegørelse af 25/11-15

Rigsrevisionens notat af 18/12-15

Fortsat sag

Beretning nr. 23/2014 om revisionen af statsregnskabet for 2014

Alle ministre har afgivet redegørelse i november 2015

Rigsrevisionens notat af 23/12-15

Sagen er afsluttet

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

E N D E LIG BE TÆN KN I NG 2014

9 . O P FØ L G N I N G PÅ FO R T S AT T E B E R E T N I N G E R V E D R Ø R E N D E T I D L I G E R E Å R

9. Opfølgning på fortsatte beretninger

vedrørende tidligere år

Fortsatte beretninger vedrørende 2008

Beretning nr. 2/2008 om styring af statslige digitaliseringsprojekter

Rigsrevisionens fortsatte notat (nr. 2) af 11/8-15

Statsrevisorernes bemærkning af 19/8-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 17/2008 om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i

Afghanistan

Rigsrevisionens fortsatte notat (nr. 2) af 6/3-15

Sagen er afsluttet

Fortsatte beretninger vedrørende 2010

Beretning nr. 9/2010 om rejsekortprojektet

Rigsrevisionens fortsatte notat af 13/4-15

Statsrevisorernes bemærkning af 21/4-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 10/2010 om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes

tilbagefald til kriminalitet

Rigsrevisionens fortsatte notat af 2/11-15

Fortsat sag

Beretning nr. 12/2010 om Kystbanen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 28/7-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 13/2010 om SKATs indsatsstrategi (II)

Rigsrevisionens fortsatte notat af 7/1-16

Fortsat sag

Fortsatte beretninger vedrørende 2011

Beretning nr. 13/2011 om indkøb af sygehusmedicin

Rigsrevisionens fortsatte notat af 21/10-15

Fortsat sag

Beretning nr. 16/2011 om undervisningen på universiteterne

Rigsrevisionens fortsatte notat af 27/11-15

Fortsat sag

Beretning nr. 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren

Rigsrevisionens fortsatte notat af 10/2-16

Fortsat sag

Statsrevisorerne betænkning EB2014 - Bilag 2: Endelig betænkning 2014 - tekstdel med afgivelsesbemærkning

END ELIG BE TÆ NKNI NG 201 4

9 . O P FØ L G N I N G PÅ FO R T S AT T E B E R E T N I N G E R V E D R Ø R E N D E T I D L I G E R E Å R

Beretning nr. 18/2011 om Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger

Rigsrevisionens fortsatte notat af 31/8-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 19/2011 om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsas-

sistenters ansættelsesforhold

Rigsrevisionens fortsatte notat af 22/10-15

Sagen er afsluttet

Fortsatte beretninger vedrørende 2012

Beretning nr. 1/2012 om Forsvarets EH-101 helikoptere (II)

Rigsrevisionens fortsatte notat af 19/10-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 3/2012 om utilsigtet brug af AMU

Rigsrevisionens fortsatte notat af 18/1-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 4/2012 om DONG Energy A/S

Rigsrevisionens fortsatte notat af 31/8-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 15/2012 om samlingen af den statslige lønadministration i Finans-

ministeriet

Rigsrevisionens fortsatte notat af 11/8-15

Statsrevisorernes bemærkning af 19/8-15

Fortsat sag

Fortsatte beretninger vedrørende 2013

Beretning nr. 5/2013 om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Rigsrevisionens fortsatte notat af 25/9-15

Fortsat sag

Beretning nr. 6/2013 om etablering af nationalparker i Danmark

Rigsrevisionens fortsatte notat af 7/1-16

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 18/2013 om status på byggeriet af Cityringen

Rigsrevisionens fortsatte notat af 20/10-15

Sagen er afsluttet

Beretning nr. 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Rigsrevisionens fortsatte notat af 8/1-16

Fortsat sag