Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 9 3
Offentligt

Notat til Statsrevisorerne om

beretning om tilsyn med det

psykiske arbejdsmiljø

Juni

2015

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015

§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Vedrører:

Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Beskæftigelsesministerens redegørelse af 5. maj 2015

4. juni 2015

RN 301/15

1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som beskæftigelsesministeren har

iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

KONKLUSION

Beskæftigelsesministeren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet har

igangsat forskellige initiativer, der skal styrke tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø,

bl.a. omkring måling af effekten af Arbejdstilsynets indsats, brug af skriftlige datakil-

der og optimering af klagehenvendelser. Ministeren anerkender overordnet set beret-

ningens kritikpunkter og finder, at beretningen og dens konklusioner er et værdifuldt

bidrag til at forbedre indsatsen inden for det psykiske arbejdsmiljø. Rigsrevisionen fin-

der initiativet til optimering af klagehenvendelser tilfredsstillende og vurderer, at den-

ne del af sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen baserer konklusionen på, at Arbejdstil-

synet arbejder på en teknisk løsning, der skal understøtte overblikket over klagehen-

vendelser.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:



hvorvidt opfølgningen på Metodeudvalgets anbefalinger giver anledning til juste-

ringer, der har betydning for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø

hvorvidt Arbejdstilsynet har fulgt op på, om certificeringsordningerne og partsafta-

lerne fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at bidrage til et godt psykisk arbejds-

miljø

hvorvidt Arbejdstilsynet foretager en samlet evaluering af resultater og effekter in-

den for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets arbejde med at udvikle målemetoder, som mere direkte måler ef-

fekten af Arbejdstilsynets indsats

Arbejdstilsynets brug af virksomhedernes skriftlige datakilder i forbindelse med for-

beredelse og gennemførelse af tilsyn.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Eventuelt

fortsat(te) notat(er)

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på www.rigsrevisionen.dk



Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015

Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i februar 2015 en beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Beretningen handlede bl.a. om rammer for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og Beskæf-

tigelsesministeriets og Arbejdstilsynets opfølgning på effekten af tilsynsindsatsen. Det er virk-

somhedernes ansvar at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for en sikkerheds- eller sund-

hedsmæssig risiko. Det er Beskæftigelsesministeriet, der som den overordnede myndighed

på området via Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at de ansatte ikke udsættes for disse ri-

sici. Beretningens formål var at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet si-

krer et tilfredsstillende tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i landets virksomheder.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Beskæftigelsesministe-

riet ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig, at rammerne for Arbejdstilsynets tilsyn med det psy-

kiske arbejdsmiljø er hensigtsmæssige. Der er således risiko for, at tilsynet hviler på et for-

ældet og mindre effektivt grundlag.

Det fremgik af beretningen, at der er behov for, at Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsy-

net styrker tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne ved at fastsætte mål for

de mere umiddelbare effekter af indsatsen og forbedrer deres opfølgning på, om virksomhe-

dernes tiltag til løsning af de konstaterede problemer føres ud i livet og har de forventede ef-

fekter.

Endvidere fremgik det af beretningen, at Arbejdstilsynet kan styrke tilsynet ved i større ud-

strækning at gøre brug af skriftlige datakilder, fx statistikker over personaleomsætning og

sygefravær i forberedelsen af tilsyn og under tilsyn.

Endelig fremgik det, at Arbejdstilsynet bør forbedre registreringen af klagehenvendelser fra

medarbejdere, der kontakter Arbejdstilsynet for at få hjælp.

4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på

www.ft.dk/Statsrevisorerne.

II.

Metodeudvalget

blev nedsat

i 1994 af den daværende ar-

bejdsminister og havde til op-

gave at se på Arbejdstilsynets

rolle i forbindelse med psyko-

sociale risikofaktorer i arbejds-

livet. Metodeudvalget bestod

af departementschefen for det

daværende Arbejdsministerium,

repræsentanter for arbejdsmar-

kedets parter og Arbejdstilsy-

nets daværende direktør.

Gennemgang af beskæftigelsesministerens redegørelse

Metodeudvalgets anbefalinger som ramme for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø

5. Statsrevisorerne bemærkede, at Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø byg-

ger på 20 år gamle anbefalinger, hvis relevans ikke er vurderet siden 1998.

Det fremgik af beretningen, at Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med det psykiske

arbejdsmiljø er afgrænset af anbefalingerne fra det såkaldte Metodeudvalg. Anbefalingerne

blev udarbejdet i 1995 og beskriver Arbejdstilsynets muligheder for at give påbud inden for

det psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeriet har ikke siden en statusredegørelse fra

1998 fulgt op på, om Metodeudvalgets anbefalinger er et relevant og tidssvarende grundlag

for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.

6. Beskæftigelsesministeren anerkender, at der ikke siden 1998 er foretaget en samlet vur-

dering af, om anbefalingerne er tidssvarende og hensigtsmæssige at lægge til grund for Ar-

bejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Ministeren finder det endvidere relevant

og vigtigt at foretage en sådan vurdering og har i marts 2015 bedt Arbejdstilsynet om at ind-

kalde de parter, der var repræsenteret i Metodeudvalget, til et møde for at drøfte Metodeud-

valgets anbefalinger.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015

7. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at beskæftigelsesministeren har taget initiativ til

at indkalde parterne til en drøftelse af, om Metodeudvalgets anbefalinger er tidssvarende og

hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Rigsrevisionen vil fortsat følge beskæftigelsesministerens initiativ vedrørende opfølgningen

på, om Metodeudvalgets anbefalinger giver anledning til justeringer, der har betydning for

tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.

Evaluering af certificeringsaftaler og partsaftaler

8. Statsrevisorerne bemærkede, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret, om parts-

aftaler og certificeringsordninger (der fritager virksomhederne for Arbejdstilsynets tilsyn) bi-

drager til et godt psykisk arbejdsmiljø.

9. Beskæftigelsesministeren anerkender, at der kan være et behov for en øget viden om,

hvorvidt certificeringsordninger fungerer efter hensigten. Ministeren har derfor i marts 2015

bedt ministeriet om at igangsætte en opsamling på de evalueringer, der er udarbejdet ved-

rørende certificeringsordninger.

10. Beskæftigelsesministeren oplyser, at der i marts 2015 blev indgået en aftale mellem re-

geringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en styrket arbejds-

miljøindsats, hvor det fremgår, at en høj kvalitet i certificeringsorganernes indsats er central

for at sikre kvaliteten i certificeringen. Der vil således som opfølgning på aftalen blive gen-

nemført en afdækning af, om der er behov for at styrke kvaliteten i certificeringsorganernes

certificering og auditering af virksomhederne, og hvordan det i givet fald kan ske.

11. Beskæftigelsesministeren er desuden enig i, at der kan være behov for en øget viden

om, hvorvidt partsaftalerne fungerer hensigtsmæssigt. Ministeren har derfor i marts 2015

anmodet Arbejdstilsynet om at kontakte Arbejdsmiljørådet med henblik på at modtage op-

dateret information om omfanget af de konkrete erfaringer med partsaftalerne. I Arbejdsmil-

jørådet er bl.a. de organisationer, som har indgået partsaftalerne om psykisk arbejdsmiljø,

repræsenteret – nogle via deres hovedorganisation.

12. Rigsrevisionen finder beskæftigelsesministerens initiativer til at følge op på certificerings-

ordninger tilfredsstillende. Rigsrevisionen forudsætter, at opsamlingen på evalueringerne

bl.a. er rettet mod, om certificeringsordningerne bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø.

Rigsrevisionen finder det desuden tilfredsstillende, at beskæftigelsesministeren har taget

initiativ til at følge op på omfanget af og konkrete erfaringer med partsaftalerne, der vedrø-

rer det psykiske arbejdsmiljø.

Rigsrevisionen vil fortsat følge beskæftigelsesministerens initiativ til at vurdere, om certifi-

ceringsordningerne og partsaftalerne bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø.

Evaluering af tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

13. Statsrevisorerne bemærkede, at Arbejdstilsynet ikke har foretaget en samlet evaluering

af resultater og effekter inden for det psykiske arbejdsmiljø. En sådan evaluering vil kunne

styrke fastsættelsen af relevante mål for Arbejdstilsynets indsats fremover.

14. Det fremgik af beretningen, at Arbejdstilsynet ikke har planlagt en evaluering af tilsyns-

indsatserne, der udelukkende retter sig mod det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere forelig-

ger der ikke en evaluering af, hvilke tilsynstyper der giver den bedste effekt i forhold til det

psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har endvidere ikke evalueret, om påbud virker bedre

end dialog og vejledning i forhold til at få virksomhederne til at styrke det psykiske arbejds-

miljø.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015

15. Beskæftigelsesministeren oplyser, at Arbejdstilsynet bl.a. er i gang med en intern evalue-

ring af de særlige indsatser, der er gennemført i perioden 2011-2014, og som i høj grad hav-

de fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Når evalueringen er færdig medio 2015, vil man ha-

ve et bedre grundlag for at vurdere, hvor der er behov for at styrke viden om effekten af Ar-

bejdstilsynets tilsyn og virkemidler i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Ministeren oplyser endvidere, at fokus i en evaluering af, hvilke virkemidler der giver den bed-

ste effekt, må omhandle, hvilke effekter myndighedsafgørelser har på det psykiske arbejds-

miljø og ikke på, hvilke afgørelsestyper der har størst positiv effekt på det psykiske arbejds-

miljø. I forhold til, om påbud virker bedre end dialog og vejledning, oplyser ministeren, at Ar-

bejdstilsynet peger på, at der er betydelige metodemæssige problemer forbundet med at

evaluere dette. Desuden oplyser Arbejdstilsynet, at det ikke er muligt inden for rammerne

af arbejdsmiljøloven at erstatte påbud med dialog og vejledning. Arbejdstilsynet er forplig-

tet til at træffe afgørelser, når Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølov-

givningen. Arbejdstilsynet har derfor ikke p.t. planer om at igangsætte evalueringer, der di-

rekte drejer sig om at sammenligne effekten af påbud med effekten af dialog og vejledning.

I stedet gennemføres der fx særskilte evalueringer af effekten af dialog kort tid efter tilsynet

og effekten af tilsyn (inkl. dialog) på lidt længere sigt.

16. Rigsrevisionen har noteret Arbejdstilsynets synspunkter, men finder, at der fortsat er be-

hov for en samlet evaluering af effekter af de forskellige tilsynsindsatser (dvs. både særlige

tilsynsindsatser og risikobaserede tilsyn) specifikt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, her-

under en vurdering af, hvilke virkemidler der giver den bedste effekt. Rigsrevisionen finder

ikke, at evalueringen af de særlige indsatser i perioden 2011-2014 i tilstrækkelig grad dæk-

ker den samlede tilsynsindsats, idet de risikobaserede tilsyn ikke er omfattet af denne inter-

ne evaluering. Dermed vurderer Arbejdstilsynet kun en mindre del af sin tilsynsvirksomhed.

17. Rigsrevisionen vil fortsat følge, om Arbejdstilsynet foretager en samlet evaluering af re-

sultater og effekter inden for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Opfølgning på mål

18. Beretningen viste, at Arbejdstilsynet har som mål, at tilsynet skal bidrage til reduktion af

stress i udsatte brancher. Da det er vanskeligt at påvise årsagssammenhænge mellem Ar-

bejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, anbefalede Rigsrevisionen,

at Arbejdstilsynet fastsætter mål for de mere umiddelbare effekter af indsatsen. Rigsrevisio-

nen finder det endvidere relevant, at Arbejdstilsynet forbedrer sin opfølgning på, om virksom-

hedernes tiltag til løsning af de konstaterede problemer føres ud i livet og har de forventede

effekter.

19. Beskæftigelsesministeren anerkender, at det er vanskeligt at påvise en årsagssammen-

hæng mellem Arbejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Ministe-

ren oplyser, at Beskæftigelsesministeriets strategikoncept generelt opfylder Moderniserings-

styrelsens vejledende målbillede for mål- og resultatstyring i staten.

Beskæftigelsesministeren oplyser endvidere, at Arbejdstilsynet vil undersøge, hvordan der

i højere grad kan udvikles målemetoder, som mere direkte måler effekten af Arbejdstilsynets

indsats. Dette arbejde udføres i et samarbejde med Beskæftigelsesministeriets departement

og Moderniseringsstyrelsen.

20. Rigsrevisionen vil fortsat følge Arbejdstilsynets arbejde med at udvikle målemetoder, som

mere direkte måler effekten af Arbejdstilsynets indsats.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015

Brug af skriftlige datakilder ved tilsyn

21. Beretningen viste, at der i Arbejdstilsynets afgørelser kun i et mindre antal af sagerne er

inddraget skriftlige datakilder som sygefraværsstatistikker og personaleomsætning som en

del af dokumentationen. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at Arbejdstilsynet i højere

grad kan gøre brug af skriftlige datakilder.

22. Det fremgår af redegørelsen, at Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det er relevant at

se på, om Arbejdstilsynet kan bruge virksomhedernes skriftlige datakilder i større omfang i

forbindelse med forberedelse og gennemførelse af tilsyn.

Beskæftigelsesministeren oplyser, at Arbejdstilsynet har gennemført 2 pilotprojekter med at

indhente virksomhedernes skriftlige data om psykisk arbejdsmiljø forud for tilsynsbesøg for

at forberede og tilrettelægge selve besøget. Pilotprojekterne viser bl.a., at styrken ved anven-

delse af virksomhedens skriftlige datakilder primært ligger i, at de kan fremme dialogen mel-

lem Arbejdstilsynet og virksomheden.

23. Rigsrevisionen vil fortsat følge Arbejdstilsynets brug af virksomhedernes skriftlige data-

kilder i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af tilsyn.

Registrering af klager

24. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at Arbejdstilsynet bør forbedre registreringen for

at få en struktureret visning af data i forbindelse med klagehenvendelser.

Beretningen viste, at Arbejdstilsynet ikke ved, hvor mange klager der afsluttes i callcentret,

og hvad klagerne handler om. Endvidere har Arbejdstilsynet ikke en oversigt over, hvor man-

ge tilsynsbesøg Arbejdstilsynet udfører med baggrund i en klage over det psykiske arbejds-

miljø.

25. Beskæftigelsesminisiteren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet er enig i vurderingen af,

at Arbejdstilsynet i fremtiden skal have fokus på, om det er muligt at optimere registreringen

af klagehenvendelser. Ministeren oplyser endvidere, at Arbejdstilsynet er i gang med at ud-

vikle en ny teknisk løsning, der skal gøre det muligt at få en struktureret visning af data i for-

bindelse med klagehenvendelser.

26. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet har taget initiativ til at optime-

re registreringen af klagehenvendelser og arbejder på en teknisk løsning, der skal understøt-

te overblikket, og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm