Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 9 3
Offentligt
1535298_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om tilsyn med det
psykiske arbejdsmiljø
Juni
2015
Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015
1535298_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 9/2014 om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 5. maj 2015
4. juni 2015
RN 301/15
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som beskæftigelsesministeren har
iværksat som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Beskæftigelsesministeren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet har
igangsat forskellige initiativer, der skal styrke tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø,
bl.a. omkring måling af effekten af Arbejdstilsynets indsats, brug af skriftlige datakil-
der og optimering af klagehenvendelser. Ministeren anerkender overordnet set beret-
ningens kritikpunkter og finder, at beretningen og dens konklusioner er et værdifuldt
bidrag til at forbedre indsatsen inden for det psykiske arbejdsmiljø. Rigsrevisionen fin-
der initiativet til optimering af klagehenvendelser tilfredsstillende og vurderer, at den-
ne del af sagen kan afsluttes. Rigsrevisionen baserer konklusionen på, at Arbejdstil-
synet arbejder på en teknisk løsning, der skal understøtte overblikket over klagehen-
vendelser.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
hvorvidt opfølgningen på Metodeudvalgets anbefalinger giver anledning til juste-
ringer, der har betydning for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø
hvorvidt Arbejdstilsynet har fulgt op på, om certificeringsordningerne og partsafta-
lerne fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at bidrage til et godt psykisk arbejds-
miljø
hvorvidt Arbejdstilsynet foretager en samlet evaluering af resultater og effekter in-
den for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø
Arbejdstilsynets arbejde med at udvikle målemetoder, som mere direkte måler ef-
fekten af Arbejdstilsynets indsats
Arbejdstilsynets brug af virksomhedernes skriftlige datakilder i forbindelse med for-
beredelse og gennemførelse af tilsyn.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015
1535298_0003.png
2
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i februar 2015 en beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.
Beretningen handlede bl.a. om rammer for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og Beskæf-
tigelsesministeriets og Arbejdstilsynets opfølgning på effekten af tilsynsindsatsen. Det er virk-
somhedernes ansvar at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for en sikkerheds- eller sund-
hedsmæssig risiko. Det er Beskæftigelsesministeriet, der som den overordnede myndighed
på området via Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at de ansatte ikke udsættes for disse ri-
sici. Beretningens formål var at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet si-
krer et tilfredsstillende tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i landets virksomheder.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at Beskæftigelsesministe-
riet ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig, at rammerne for Arbejdstilsynets tilsyn med det psy-
kiske arbejdsmiljø er hensigtsmæssige. Der er således risiko for, at tilsynet hviler på et for-
ældet og mindre effektivt grundlag.
Det fremgik af beretningen, at der er behov for, at Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsy-
net styrker tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne ved at fastsætte mål for
de mere umiddelbare effekter af indsatsen og forbedrer deres opfølgning på, om virksomhe-
dernes tiltag til løsning af de konstaterede problemer føres ud i livet og har de forventede ef-
fekter.
Endvidere fremgik det af beretningen, at Arbejdstilsynet kan styrke tilsynet ved i større ud-
strækning at gøre brug af skriftlige datakilder, fx statistikker over personaleomsætning og
sygefravær i forberedelsen af tilsyn og under tilsyn.
Endelig fremgik det, at Arbejdstilsynet bør forbedre registreringen af klagehenvendelser fra
medarbejdere, der kontakter Arbejdstilsynet for at få hjælp.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Metodeudvalget
blev nedsat
i 1994 af den daværende ar-
bejdsminister og havde til op-
gave at se på Arbejdstilsynets
rolle i forbindelse med psyko-
sociale risikofaktorer i arbejds-
livet. Metodeudvalget bestod
af departementschefen for det
daværende Arbejdsministerium,
repræsentanter for arbejdsmar-
kedets parter og Arbejdstilsy-
nets daværende direktør.
Gennemgang af beskæftigelsesministerens redegørelse
Metodeudvalgets anbefalinger som ramme for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø
5. Statsrevisorerne bemærkede, at Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø byg-
ger på 20 år gamle anbefalinger, hvis relevans ikke er vurderet siden 1998.
Det fremgik af beretningen, at Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med det psykiske
arbejdsmiljø er afgrænset af anbefalingerne fra det såkaldte Metodeudvalg. Anbefalingerne
blev udarbejdet i 1995 og beskriver Arbejdstilsynets muligheder for at give påbud inden for
det psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeriet har ikke siden en statusredegørelse fra
1998 fulgt op på, om Metodeudvalgets anbefalinger er et relevant og tidssvarende grundlag
for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.
6. Beskæftigelsesministeren anerkender, at der ikke siden 1998 er foretaget en samlet vur-
dering af, om anbefalingerne er tidssvarende og hensigtsmæssige at lægge til grund for Ar-
bejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Ministeren finder det endvidere relevant
og vigtigt at foretage en sådan vurdering og har i marts 2015 bedt Arbejdstilsynet om at ind-
kalde de parter, der var repræsenteret i Metodeudvalget, til et møde for at drøfte Metodeud-
valgets anbefalinger.
Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015
1535298_0004.png
3
7. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at beskæftigelsesministeren har taget initiativ til
at indkalde parterne til en drøftelse af, om Metodeudvalgets anbefalinger er tidssvarende og
hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.
Rigsrevisionen vil fortsat følge beskæftigelsesministerens initiativ vedrørende opfølgningen
på, om Metodeudvalgets anbefalinger giver anledning til justeringer, der har betydning for
tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.
Evaluering af certificeringsaftaler og partsaftaler
8. Statsrevisorerne bemærkede, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret, om parts-
aftaler og certificeringsordninger (der fritager virksomhederne for Arbejdstilsynets tilsyn) bi-
drager til et godt psykisk arbejdsmiljø.
9. Beskæftigelsesministeren anerkender, at der kan være et behov for en øget viden om,
hvorvidt certificeringsordninger fungerer efter hensigten. Ministeren har derfor i marts 2015
bedt ministeriet om at igangsætte en opsamling på de evalueringer, der er udarbejdet ved-
rørende certificeringsordninger.
10. Beskæftigelsesministeren oplyser, at der i marts 2015 blev indgået en aftale mellem re-
geringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en styrket arbejds-
miljøindsats, hvor det fremgår, at en høj kvalitet i certificeringsorganernes indsats er central
for at sikre kvaliteten i certificeringen. Der vil således som opfølgning på aftalen blive gen-
nemført en afdækning af, om der er behov for at styrke kvaliteten i certificeringsorganernes
certificering og auditering af virksomhederne, og hvordan det i givet fald kan ske.
11. Beskæftigelsesministeren er desuden enig i, at der kan være behov for en øget viden
om, hvorvidt partsaftalerne fungerer hensigtsmæssigt. Ministeren har derfor i marts 2015
anmodet Arbejdstilsynet om at kontakte Arbejdsmiljørådet med henblik på at modtage op-
dateret information om omfanget af de konkrete erfaringer med partsaftalerne. I Arbejdsmil-
jørådet er bl.a. de organisationer, som har indgået partsaftalerne om psykisk arbejdsmiljø,
repræsenteret – nogle via deres hovedorganisation.
12. Rigsrevisionen finder beskæftigelsesministerens initiativer til at følge op på certificerings-
ordninger tilfredsstillende. Rigsrevisionen forudsætter, at opsamlingen på evalueringerne
bl.a. er rettet mod, om certificeringsordningerne bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø.
Rigsrevisionen finder det desuden tilfredsstillende, at beskæftigelsesministeren har taget
initiativ til at følge op på omfanget af og konkrete erfaringer med partsaftalerne, der vedrø-
rer det psykiske arbejdsmiljø.
Rigsrevisionen vil fortsat følge beskæftigelsesministerens initiativ til at vurdere, om certifi-
ceringsordningerne og partsaftalerne bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø.
Evaluering af tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø
13. Statsrevisorerne bemærkede, at Arbejdstilsynet ikke har foretaget en samlet evaluering
af resultater og effekter inden for det psykiske arbejdsmiljø. En sådan evaluering vil kunne
styrke fastsættelsen af relevante mål for Arbejdstilsynets indsats fremover.
14. Det fremgik af beretningen, at Arbejdstilsynet ikke har planlagt en evaluering af tilsyns-
indsatserne, der udelukkende retter sig mod det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere forelig-
ger der ikke en evaluering af, hvilke tilsynstyper der giver den bedste effekt i forhold til det
psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har endvidere ikke evalueret, om påbud virker bedre
end dialog og vejledning i forhold til at få virksomhederne til at styrke det psykiske arbejds-
miljø.
Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015
1535298_0005.png
4
15. Beskæftigelsesministeren oplyser, at Arbejdstilsynet bl.a. er i gang med en intern evalue-
ring af de særlige indsatser, der er gennemført i perioden 2011-2014, og som i høj grad hav-
de fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Når evalueringen er færdig medio 2015, vil man ha-
ve et bedre grundlag for at vurdere, hvor der er behov for at styrke viden om effekten af Ar-
bejdstilsynets tilsyn og virkemidler i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.
Ministeren oplyser endvidere, at fokus i en evaluering af, hvilke virkemidler der giver den bed-
ste effekt, må omhandle, hvilke effekter myndighedsafgørelser har på det psykiske arbejds-
miljø og ikke på, hvilke afgørelsestyper der har størst positiv effekt på det psykiske arbejds-
miljø. I forhold til, om påbud virker bedre end dialog og vejledning, oplyser ministeren, at Ar-
bejdstilsynet peger på, at der er betydelige metodemæssige problemer forbundet med at
evaluere dette. Desuden oplyser Arbejdstilsynet, at det ikke er muligt inden for rammerne
af arbejdsmiljøloven at erstatte påbud med dialog og vejledning. Arbejdstilsynet er forplig-
tet til at træffe afgørelser, når Arbejdstilsynet konstaterer overtrædelser af arbejdsmiljølov-
givningen. Arbejdstilsynet har derfor ikke p.t. planer om at igangsætte evalueringer, der di-
rekte drejer sig om at sammenligne effekten af påbud med effekten af dialog og vejledning.
I stedet gennemføres der fx særskilte evalueringer af effekten af dialog kort tid efter tilsynet
og effekten af tilsyn (inkl. dialog) på lidt længere sigt.
16. Rigsrevisionen har noteret Arbejdstilsynets synspunkter, men finder, at der fortsat er be-
hov for en samlet evaluering af effekter af de forskellige tilsynsindsatser (dvs. både særlige
tilsynsindsatser og risikobaserede tilsyn) specifikt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, her-
under en vurdering af, hvilke virkemidler der giver den bedste effekt. Rigsrevisionen finder
ikke, at evalueringen af de særlige indsatser i perioden 2011-2014 i tilstrækkelig grad dæk-
ker den samlede tilsynsindsats, idet de risikobaserede tilsyn ikke er omfattet af denne inter-
ne evaluering. Dermed vurderer Arbejdstilsynet kun en mindre del af sin tilsynsvirksomhed.
17. Rigsrevisionen vil fortsat følge, om Arbejdstilsynet foretager en samlet evaluering af re-
sultater og effekter inden for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.
Opfølgning på mål
18. Beretningen viste, at Arbejdstilsynet har som mål, at tilsynet skal bidrage til reduktion af
stress i udsatte brancher. Da det er vanskeligt at påvise årsagssammenhænge mellem Ar-
bejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, anbefalede Rigsrevisionen,
at Arbejdstilsynet fastsætter mål for de mere umiddelbare effekter af indsatsen. Rigsrevisio-
nen finder det endvidere relevant, at Arbejdstilsynet forbedrer sin opfølgning på, om virksom-
hedernes tiltag til løsning af de konstaterede problemer føres ud i livet og har de forventede
effekter.
19. Beskæftigelsesministeren anerkender, at det er vanskeligt at påvise en årsagssammen-
hæng mellem Arbejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Ministe-
ren oplyser, at Beskæftigelsesministeriets strategikoncept generelt opfylder Moderniserings-
styrelsens vejledende målbillede for mål- og resultatstyring i staten.
Beskæftigelsesministeren oplyser endvidere, at Arbejdstilsynet vil undersøge, hvordan der
i højere grad kan udvikles målemetoder, som mere direkte måler effekten af Arbejdstilsynets
indsats. Dette arbejde udføres i et samarbejde med Beskæftigelsesministeriets departement
og Moderniseringsstyrelsen.
20. Rigsrevisionen vil fortsat følge Arbejdstilsynets arbejde med at udvikle målemetoder, som
mere direkte måler effekten af Arbejdstilsynets indsats.
Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 3: Rigsrevisionens notat af 4. juni 2015
1535298_0006.png
5
Brug af skriftlige datakilder ved tilsyn
21. Beretningen viste, at der i Arbejdstilsynets afgørelser kun i et mindre antal af sagerne er
inddraget skriftlige datakilder som sygefraværsstatistikker og personaleomsætning som en
del af dokumentationen. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at Arbejdstilsynet i højere
grad kan gøre brug af skriftlige datakilder.
22. Det fremgår af redegørelsen, at Beskæftigelsesministeriet er enig i, at det er relevant at
se på, om Arbejdstilsynet kan bruge virksomhedernes skriftlige datakilder i større omfang i
forbindelse med forberedelse og gennemførelse af tilsyn.
Beskæftigelsesministeren oplyser, at Arbejdstilsynet har gennemført 2 pilotprojekter med at
indhente virksomhedernes skriftlige data om psykisk arbejdsmiljø forud for tilsynsbesøg for
at forberede og tilrettelægge selve besøget. Pilotprojekterne viser bl.a., at styrken ved anven-
delse af virksomhedens skriftlige datakilder primært ligger i, at de kan fremme dialogen mel-
lem Arbejdstilsynet og virksomheden.
23. Rigsrevisionen vil fortsat følge Arbejdstilsynets brug af virksomhedernes skriftlige data-
kilder i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af tilsyn.
Registrering af klager
24. Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at Arbejdstilsynet bør forbedre registreringen for
at få en struktureret visning af data i forbindelse med klagehenvendelser.
Beretningen viste, at Arbejdstilsynet ikke ved, hvor mange klager der afsluttes i callcentret,
og hvad klagerne handler om. Endvidere har Arbejdstilsynet ikke en oversigt over, hvor man-
ge tilsynsbesøg Arbejdstilsynet udfører med baggrund i en klage over det psykiske arbejds-
miljø.
25. Beskæftigelsesminisiteren oplyser, at Beskæftigelsesministeriet er enig i vurderingen af,
at Arbejdstilsynet i fremtiden skal have fokus på, om det er muligt at optimere registreringen
af klagehenvendelser. Ministeren oplyser endvidere, at Arbejdstilsynet er i gang med at ud-
vikle en ny teknisk løsning, der skal gøre det muligt at få en struktureret visning af data i for-
bindelse med klagehenvendelser.
26. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Arbejdstilsynet har taget initiativ til at optime-
re registreringen af klagehenvendelser og arbejder på en teknisk løsning, der skal understøt-
te overblikket, og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm