Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 9 1
Offentligt

9/2014

Beretning om

tilsyn med det psykiske arbejds-

miljø

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

9/2014

Beretning om

tilsyn med det psykiske arbejds-

miljø

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Beskæftigelsesministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i august 2015.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i marts 2016.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-457-5

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 25. februar 2015

BERETNING OM TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at landets virksomheder sikrer, at medarbejderne ik-

ke udsættes for sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko på grund af påvirkninger fra

det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø. Ca. 1/5 af det langvarige sygefravær er relate-

ret til problemer i det psykiske arbejdsmiljø, fx vold, trusler om vold, mobning og højt

arbejdspres.

Statsrevisorerne finder, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har

sikret sig, at rammerne for Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmil-

jø er hensigtsmæssige. Der er således risiko for, at tilsynet hviler på et forældet

og mindre effektivt grundlag.

Statsrevisorerne bemærker:



At Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og muligheder for at give

påbud bygger på 20 år gamle anbefalinger fra 1995 – hvis relevans ikke er vur-

deret siden 1998.

At Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret, om partsaftaler og certificerings-

ordninger (der fritager virksomhederne for Arbejdstilsynets tilsyn) bidrager til et

godt psykisk arbejdsmiljø.

At Arbejdstilsynet ikke har foretaget en samlet evaluering af resultater og effek-

ter af de enkelte indsatser inden for det psykiske arbejdsmiljø. En sådan evalue-

ring vil kunne styrke fastsættelsen af relevante mål for Arbejdstilsynets indsats

fremover.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed



Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Beretning til Statsrevisorerne om

tilsyn med det psykiske arbejds-

miljø

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 17. Be-

skæftigelsesministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Indholdsfortegnelse

Introduktion og konklusion ............................................................................................ 1

1.1.

Formål og konklusion ............................................................................................ 1

1.2.

Baggrund .............................................................................................................. 3

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning .......................................................... 7

Rammer for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø ......................................................... 9

2.1.

Opfølgning på tilsynsrammerne ............................................................................ 9

2.2.

Regler om certificering og partsaftaler ................................................................ 12

Mål for og opfølgning på tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø ................................... 15

3.1.

Mål og resultatkrav.............................................................................................. 15

3.2.

Arbejdstilsynets opfølgning på effekten af tilsynsindsatsen ................................ 17

Metoder og procedurer ved tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø .............................. 20

4.1.

Brug af metoder ved tilsyn .................................................................................. 20

4.2.

Procedurer for behandling af klager fra medarbejdere i virksomheder ............... 23

Bilag 1. Metode ................................................................................................................... 27

Bilag 2. Proces ved et risikobaseret tilsyn .......................................................................... 29

Bilag 3. Proces ved et detailtilsyn om psykisk arbejdsmiljø ................................................ 30

Bilag 4. Proces ved et særligte tilsyn med fokus på muskel- og skeletpåvirkninger

og psykisk arbejdsmiljø ......................................................................................... 31

Bilag 5. Proces ved et særligt tilsyn udelukkende med fokus på det psykiske

arbejdsmiljø ........................................................................................................... 32

Bilag 6. Ordliste ................................................................................................................... 33

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

Beretningen vedrører finanslovens § 17. Beskæftigelsesministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Mette Frederiksen: oktober 2011 - oktober 2014

Henrik Dam Kristensen: oktober 2014 -

Beretningen har i udkast været forelagt Beskæftigelsesministeriet, hvis bemærk-

ninger er afspejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og konklusion

1.1. Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø. En undersøgelse fra

det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2012 viser, at 14,6 % af de beskæftige-

de i arbejdsmæssig sammenhæng har været udsat for mobning, vold eller trusler om vold

eller psykosociale påvirkninger og samtidig udviser symptomer på stress eller depression.

Det er vanskeligt at vurdere udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø. Det skyldes, at der ikke

findes opgørelser over, hvor mange der er sygemeldt på grund af problemer med det psy-

kiske arbejdsmiljø. Det er derfor heller ikke muligt at opgøre, hvor stor en del af sygedagpen-

geudbetalingerne der relaterer sig til et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Analyser fra Det Natio-

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø peger dog på, at ca. 1/5 af det langvarige sygefravær

er relateret til det psykiske arbejdsmiljø. Det har derfor betydelige samfundsøkonomiske kon-

sekvenser i form af udgifter til sygedagpenge og risiko for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet.

2. Det er virksomhedernes ansvar at sikre, at medarbejderne ikke udsættes for en sikker-

heds- eller sundhedsmæssig risiko på grund af fysiske, ergonomiske eller

psykosociale på-

virkninger

i arbejdsmiljøet. Det er Beskæftigelsesministeriet, der som den overordnede myn-

dighed på området via Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, at de ansatte i virksomhederne

ikke udsættes for disse risici.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Beskæftigelsesministeriet og Arbejdstilsy-

net sikrer et tilfredsstillende tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i landets virksomheder. I

beretningen besvarer vi følgende spørgsmål:



Har Beskæftigelsesministeriet fulgt op på, om rammerne for tilsyn med det psykiske ar-

bejdsmiljø fungerer tilfredsstillende?

Har Arbejdstilsynet fastsat mål for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø, og følger Ar-

bejdstilsynet op på effekten af tilsynsindsatsen?

Anvender Arbejdstilsynet metoder og procedurer, der giver mulighed for at identificere

problemer med det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne?

Tilsyn

skal forstås i bred for-

stand, idet tilsynet både omfat-

ter Arbejdstilsynets kontrol,

mundtlig og skriftlig vejledning,

afgørelser og dialog med virk-

somhederne.

Psykisk arbejdsmiljø

dækker

over en række forhold på ar-

bejdspladsen, bl.a. arbejdets

organisatoriske og teknologis-

ke betingelser, arbejdets ind-

hold og den måde, arbejdet er

tilrettelagt på. Det gælder også

samspillet mellem ledelse og

medarbejdere og mellem kolle-

ger indbyrdes. Om arbejdsplad-

sens psykiske arbejdsmiljø er

godt eller dårligt, afhænger af

mange forhold, der spiller sam-

men.

Psykosociale påvirkninger

fx tidsfrister, som er vanskelige

at overholde, manglende hjælp

og støtte fra nærmeste leder,

manglende indflydelse på løs-

ning af opgaver og manglende

anerkendelse fra kolleger.



Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i maj 2014.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Afgørelse om psykisk

arbejdsmiljø

Begrebet afgørelse dækker de

forskellige typer af påbud, som

Arbejdstilsynet anvender. Indtil

den 1. juli 2013 var der forskel-

lige afgørelsestyper inden for

det fysiske og det psykiske ar-

bejdsmiljø. Hvis Arbejdstilsynet

havde konstateret, at der var

problemer med det psykiske ar-

bejdsmiljø, fik virksomheden en

”afgørelse om psykisk arbejds-

miljø”. Efter den 1. juli 2013 får

virksomhederne et påbud, hvis

Arbejdstilsynet konstaterer pro-

blemer i det psykiske arbejds-

miljø, hvor der er risiko for sund-

hedsmæssige konsekvenser

for medarbejderne.

KONKLUSION

Arbejdstilsynet koncentrerer primært tilsynsindsatsen om 5 risikofaktorer, der udgør

nogle af de væsentligste årsager til problemer i det psykiske arbejdsmiljø. En risiko-

faktor er bl.a. stor arbejdsmængde og tidspres over en længere periode. En anden

risikofaktor er risiko for vold eller trusler om vold. I 2013 afgav Arbejdstilsynet afgørel-

se om psykisk arbejdsmiljø i 2 % af Arbejdstilsynets besøg i virksomhederne.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at det er komplekst at identificere årsagerne til et

dårligt psykisk arbejdsmiljø, men vurderer, at der er behov for, at Beskæftigelsesmini-

steriet og Arbejdstilsynet styrker tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø i landets virk-

somheder.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn

med det psykiske arbejdsmiljø er afgrænset af anbefalingerne fra det såkaldte Meto-

deudvalg. Anbefalingerne blev udarbejdet i 1995 og beskriver Arbejdstilsynets mulig-

heder for at give påbud inden for det psykiske arbejdsmiljø. Rigsrevisionen finder det

ikke tilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet ikke siden statusredegørelsen fra

1998 har fulgt op på, om Metodeudvalgets anbefalinger er et relevant og tidssvaren-

de grundlag for tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø.

Undersøgelsen viser desuden, at virksomheder, som er certificeret på arbejdsmiljø-

området, og virksomheder, som er omfattet af partsaftaler, generelt ikke er omfattet

af tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø. Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillen-

de, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret, om partsaftaler og certificerings-

ordninger bidrager til et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder om arbejdsmiljøorganisa-

tionerne i de virksomheder, der er omfattet af partsaftaler, fungerer hensigtsmæssigt

i forhold til at afdække og løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Rigsrevisionen vurderer, at Arbejdstilsynet bør foretage en samlet evaluering af, hvil-

ke resultater og effekter de enkelte indsatser, fx tilsyn og vejledning, har i forhold til

at styrke det psykiske arbejdsmiljø.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynet har som mål, at tilsynet skal bi-

drage til reduktion af stress i udsatte brancher. Da det er vanskeligt at påvise årsags-

sammenhænge mellem Arbejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejds-

miljø, anbefaler Rigsrevisionen, at Arbejdstilsynet fastsætter mål for de mere umid-

delbare effekter af indsatsen. Rigsrevisionen finder det endvidere relevant, at Arbejds-

tilsynet forbedrer sin opfølgning på, om virksomhedernes tiltag til løsning af de kon-

staterede problemer føres ud i livet og har de forventede effekter.

Endelig vurderer Rigsrevisionen, at Arbejdstilsynet i større udstrækning kan gøre brug

af skriftlige datakilder, fx statistikker over personaleomsætning og sygefravær, i for-

beredelsen af tilsyn og under tilsyn. Disse kilder vil kunne underbygge de interview-

undersøgelser, som de tilsynsførende gennemfører. Endvidere kan de bidrage til at

målrette tilsynet til de enheder i virksomhederne, hvor et højt sygefravær kan indike-

re, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

Metodeudvalget

blev nedsat

i 1994 af den daværende ar-

bejdsminister og havde til op-

gave at se på Arbejdstilsynets

rolle i forbindelse med psyko-

sociale risikofaktorer i arbejds-

livet. Metodeudvalget bestod

af departementschefen for det

daværende Arbejdsministerium,

repræsentanter for arbejdsmar-

kedets parter og Arbejdstilsy-

nets daværende direktør.

Arbejdsmiljøcertificering

kan

tildeles en virksomhed af god-

kendte certificeringsfirmaer,

hvis virksomheden kan doku-

mentere en arbejdsmiljøorgani-

sation, der kan afdække og af-

hjælpe arbejdsmiljøproblemer,

herunder problemer med det

psykiske arbejdsmiljø. Virksom-

heder med arbejdsmiljøcertifi-

kat får kun besøg af Arbejdstil-

synet, hvis Arbejdstilsynet mod-

tager en klage over arbejdsmil-

jøet, eller der er sket en ulykke.

Partsaftaler

er indgået mellem

arbejdsmarkedets parter som

en del af en kollektiv overens-

komst. Arbejdsgiveren skal do-

kumentere, at aftalen yder med-

arbejderne minimum samme

beskyttelse som arbejdsmiljø-

loven. Virksomheder, som er

omfattet af en partsaftale, får

kun besøg af Arbejdstilsynet i

tilfælde af en ulykke, da klager

over arbejdsmiljøet skal rettes

til det fagretlige system.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.2. Baggrund

3. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø har betydelige negative konsekvenser for både samfundet,

virksomhederne og de berørte medarbejdere. Det skyldes, at personer, der gennem længe-

re tid er udsat for psykosociale påvirkninger, har øget risiko for at udvikle fx stress eller de-

pressive symptomer, hvilket kan medføre sygefravær, nedsat arbejdsevne eller afgang fra

arbejdsmarkedet. Analyser fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø fra 2010 pe-

ger på, at ca. 1/5 af langvarigt sygefravær hænger sammen med det psykiske arbejdsmiljø.

I nogle brancher er medarbejderne mere udsat for psykiske arbejdsskader end i andre. Dis-

se særligt nedslidningstruede brancher er bl.a. fængselsvæsenet, plejesektoren, hospitaler,

dag- og døgninstitutioner, parkeringsvagter, socialrådgivere, undervisningssektoren og poli-

tiet.

4. Rigsrevisionen har igangsat denne undersøgelse, fordi flere analyser viser, at et relativt

stort antal personer oplever at blive stressede af at gå på arbejde. I Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljøs undersøgelse ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark” fra 2012 tilken-

degiver 15 % af de beskæftigede, at de inden for de seneste 2 uger har følt sig stressede

”hele tiden” eller ”ofte”. Endvidere oplyser et forholdsvist stort antal personer, at de har væ-

ret udsat for vold eller trusler om vold i arbejdssituationer, idet 6 % af de beskæftigede an-

giver, at de har været udsat for vold på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder, og

9 %, at de har været udsat for trusler om vold.

Som medarbejder kan det have store menneskelige konsekvenser at være udsat for fx mob-

ning eller et længerevarende, højt arbejdspres, der har resulteret i stress. Det er derfor vig-

tigt, at medarbejderne i en virksomhed kan have tillid til, at Arbejdstilsynet som myndighed

har mulighed for at gå ind i en sag om dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvis ledelsen i virksom-

heden ikke tager hånd om problemerne.

Gennem tilsyn vejleder Arbejdstilsynet virksomhederne og påser, at arbejdsmiljøloven bliver

overholdt. I 2013 brugte Arbejdstilsynet i alt 486,7 mio. kr. på at udføre sine opgaver, som

også omfatter tilsyn med det fysiske arbejdsmiljø.

Regler om tilsyn

5. Det er arbejdsmiljøloven (lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 med senere

ændringer), der sætter den overordnede ramme for Arbejdstilsynets virke og dermed define-

rer Arbejdstilsynets mandat til at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø i virksomhederne.

Det overordnede formål med arbejdsmiljøloven er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Loven er grundlaget for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgs-

mål, bl.a. ved hjælp af kontrol og vejledning fra Arbejdstilsynet. Ifølge § 72 i arbejdsmiljøloven

skal Arbejdstilsynet påse, at virksomhederne overholder loven, og vejlede virksomhederne

om arbejdsmiljømæssige spørgsmål. Når Arbejdstilsynet træffer afgørelse om psykisk ar-

bejdsmiljø, sker det med baggrund i bekendtgørelse om arbejdets udførelse (bekendtgørelse

nr. 559 af 17. juni 2004 med senere ændringer). Arbejdstilsynet skal bl.a. vurdere, om der i

en virksomhed er psykosociale påvirkninger, som har indflydelse på den psykiske sundhed.

Endvidere skal Arbejdstilsynet kontrollere, om virksomheden sikrer, at arbejdet i alle led bli-

ver planlagt og tilrettelagt, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdsrelateret stress

kan

være udløst som en reaktion

på arbejdsmiljøet.

Det Europæiske Arbejdsmiljø-

agentur (EU-OSHA) definerer

arbejdsrelateret stress som det,

der sker ”when the demands of

the job exceeds a worker’s abi-

lity to cope with them”, dvs. når

kravene i jobbet overstiger den

enkelte medarbejders evne til

at opfylde dem.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

INTRODUKTION OG KONKLUSION

6. Det fremgår ikke specifikt af arbejdsmiljølovens bestemmelser, hvordan det psykiske ar-

bejdsmiljø defineres eller afgrænses. Det fremgår dog af bemærkningerne til arbejdsmiljø-

loven fra 1977, at loven omfatter påvirkninger, der forringer den psykiske sundhedstilstand.

Dette blev ændret pr. 15. april 2013, hvor det blev præciseret i lovens § 1a, at loven omfat-

ter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Efterfølgende blev Arbejdstilsynets afgørelser

inden for det psykiske arbejdsmiljø pr. 1. juli 2013 ligestillet med afgørelser inden for det fy-

siske arbejdsmiljø. Det betyder, at afgørelser om psykisk arbejdsmiljø nu træffes på samme

måde som afgørelser om fysisk arbejdsmiljø.

Indtil den 1. juli 2013 var der forskellige afgørelsestyper inden for det fysiske og det psyki-

ske arbejdsmiljø. Hvis Arbejdstilsynet havde konstateret, at der var problemer med det psy-

kiske arbejdsmiljø, fik virksomheden en ”afgørelse om psykisk arbejdsmiljø”. Herefter fik virk-

somheden mulighed for at udarbejde og fremsende en tids- og handleplan for, hvordan virk-

somheden ville løse det konstaterede problem. Det var kun i de tilfælde, hvor virksomheden

ikke fremsendte en tilfredsstillende tids- og handleplan, eller hvor problemerne i virksomhe-

den ikke blev løst efter fristens udløb, at Arbejdstilsynet reagerede med et påbud om psykisk

arbejdsmiljø.

Typer af påbud

7. Arbejdstilsynet anvender forskellige typer afgørelser. Begrebet afgørelser dækker de for-

skellige typer af påbud, som Arbejdstilsynet anvender. Den mest anvendte påbudstype ved-

rørende det psykiske arbejdsmiljø er

påbud med frist.

Processen i et sagsforløb ved et på-

bud med frist er vist i figur 1.

Figur 1. Proces ved et påbud med frist

Besøg i udvalgte

virksomheder og

konstatering af problem

Beskrivelse af de

faktiske forhold

Påbud med frist

Klagemulighed

Frist for at indsende

løsning på problem

Eventuelt

kontrolbesøg

PÅBUD

Mistanke om,

at problemet

ikke er løst

Problem løst,

sagen lukket

14 dages frist

14 dages fris

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Figur 1 viser, hvordan en sag forløber, når Arbejdstilsynet konstaterer et problem i en virk-

somhed. Hvis Arbejdstilsynet overvejer at give et påbud, udarbejder den tilsynsførende en

beskrivelse af de faktiske forhold, der er konstateret i virksomheden. Denne beskrivelse bli-

ver inden 14 dage sendt til virksomheden, som har 14 dage til at melde tilbage, hvis virksom-

heden har en anden forståelse af de faktiske forhold. Hvis Arbejdstilsynet ikke får oplysnin-

ger, der ændrer på beskrivelsen af de faktiske forhold, sender Arbejdstilsynet et påbud, der

giver virksomheden en tidsfrist for at indsende en beskrivelse af, hvordan virksomheden har

løst problemet. Hvis den tilsynsførende vurderer, at virksomheden har efterkommet påbud-

det, lukkes sagen. Hvis den tilsynsførende har mistanke om, at problemet ikke i tilstrække-

lig grad er løst, foretages der eventuelt et kontrolbesøg. Virksomheden har mulighed for at

klage over påbuddet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I 2013 gav Arbejdstilsynet 453

påbud med frist

om psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet an-

vender endvidere andre typer afgørelser og påbud om psykisk arbejdsmiljø, jf. boks 1.

BOKS 1. ANDRE TYPER AFGØRELSER

afgørelse uden påbud

fastslår, at virksomheden har begået en overtrædelse af arbejdsmiljølov-

givningen, men tilsynet pålægger ikke virksomheden en handlepligt, fx fordi overtrædelsen er udbed-

ret i forbindelse med tilsynsforløbet eller i den skriftlige høringsfase. I 2013 gav Arbejdstilsynet 35 af-

gørelser uden påbud om psykisk arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet kan give et

undersøgelsespåbud,

hvis der er mistanke om, at arbejdsforholdene ik-

ke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, eller som led i en mere generel undersøgelse el-

ler løbende kontrol af forholdene. Det kan fx være tilfældet i komplicerede mobningssager, ved kom-

plekse psykiske arbejdsforhold, hvor der er uenighed i virksomheden om problemerne, og i sager, hvor

der er kendskab til gener hos de ansatte, men hvor arbejdsgiveren afviser, at generne skyldes arbej-

det. Ved undersøgelsespåbud giver Arbejdstilsynet endvidere et

rådgivningspåbud,

som er et på-

bud om, at virksomheden skal bruge en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at bistå med at løse de

problemer, der er givet påbud om. I 2013 gav Arbejdstilsynet 29 undersøgelsespåbud om psykisk ar-

bejdsmiljø.

strakspåbud

bliver brugt ved særligt alvorlige arbejdsmiljøproblemer, fx hvis de ansatte er i alvor-

lig fare eller risiko for at blive udsat for vold, eller hvor ansatte aktuelt har været udsat for en trauma-

tisk hændelse, og der ikke er iværksat den nødvendige psykiske førstehjælp. Ved strakspåbud skal

løsningen iværksættes med det samme. I 2013 gav Arbejdstilsynet 139 strakspåbud om psykisk ar-

bejdsmiljø.

Før ligestillingen af afgørelsesmetoden på det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø den 1. juli 2013

anvendte Arbejdstilsynet afgørelsestypen

”afgørelse om psykisk arbejdsmiljø”.

I 2013 gav Arbejds-

tilsynet 405 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø frem til den 1. juli.

Kilde: Arbejdstilsynet.

8. Arbejdstilsynet gennemfører 4 typer tilsyn, der i forskellig grad er rettet mod at afdække

problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Tabel 1 viser, hvor mange tilsynsbesøg Arbejdstilsy-

net udførte i 2013.

Detailtilsyn i udenlandske

virksomheder

Arbejdstilsynet har til opgave

at føre tilsyn med, at udenland-

ske virksomheder i Danmark

overholder den danske arbejds-

miljølovgivning. I princippet

dækker disse tilsyn også det

psykiske arbejdsmiljø. Desud-

en har Arbejdstilsynet til opga-

ve at kontrollere, at udenland-

ske virksomheder har foreta-

get anmeldelse til Registret for

Udenlandske Tjenesteydere

(RUT), herunder om anmeldel-

sen er fyldestgørende og kor-

rekt i forhold til gældende reg-

ler.

Tabel 1. Arbejdstilsynets tilsynsbesøg i 2013

(Antal)

Risikobaseret tilsyn

Risikobaseret tilsyn, supplerende besøg

Detailtilsyn i udenlandske virksomheder

Øvrige detailtilsyn (inkl. særlige tilsyn)

Øvrige tilsynsbesøg

I alt

27.400

7.700

7.800

16.900

300

60.100

Øvrige tilsynsbesøg dækker fx dialogmøder med kommuner og bygherrer.

14 % af de 60.100 tilsynsbesøg er forgæves besøgte virksomheder, dvs. planlagte til-

syn, der ikke var mulige at gennemføre på det tidspunkt, hvor Arbejdstilsynet mødte op

i virksomheden.

Kilde: Arbejdstilsynets årsrapport 2013.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af tabel 1, at Arbejdstilsynet i 2013 gennemførte i alt 60.100 tilsynsbesøg, hvor-

af hovedparten dækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Heraf var 14 % forgæ-

ves besøgte virksomheder, hvor det ikke var muligt at gennemføre et tilsyn, hvis der fx ikke

var nogen at træffe på besøgsstedet.

risikobaseret tilsyn

er den mest anvendte tilsynsform i Arbejdstilsynet og den tilsynsform,

der har det største resursetræk. I 2013 gennemførte Arbejdstilsynet 27.400 risikobaserede

tilsynsbesøg. De risikobaserede tilsyn er uanmeldte tilsyn, men virksomheden er varslet, da

den får et brev om, at Arbejdstilsynet vil komme på besøg inden for 1-4 måneder. På de risi-

kobaserede tilsyn afdækker den tilsynsførende både det fysiske og det psykiske arbejdsmil-

jø. Som udgangspunkt skal den tilsynsførende gennemføre tilsynet på ét besøg. Der kan dog

være situationer, hvor det ikke er muligt at afvikle det risikobaserede tilsyn på ét besøg, hvis

der fx er behov for en mere omfattende dataindsamling i form af afholdelse af gruppesam-

taler med medarbejdere og samtaler med ledelsen. I disse tilfælde vil virksomheden få et

supplerende besøg.

I 2013 gennemførte Arbejdstilsynet – ud over de 27.400 risikobaserede

tilsyn – 7.700 tilsyn som supplerende besøg ved et risikobaseret tilsyn. Bilag 2 viser proces-

sen ved et risikobaseret tilsyn.

Det fremgår desuden af tabellen, at Arbejdstilsynet i 2013 gennemførte 16.900 tilsyn kate-

goriseret som

øvrige detailtilsyn.

Disse tilsyn omfatter også tilsyn, der ikke fokuserer på det

psykiske arbejdsmiljø, men som fx har fokus på ulykker.

Detailtilsyn

har til formål at undersøge et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem, fx en

anmeldt arbejdsulykke om overfald på medarbejdere i en institution eller en klage over ar-

bejdsmiljøet fra en medarbejder. Detailtilsyn kan både omhandle det fysiske og det psykiske

arbejdsmiljø. Bilag 3 viser processen ved et detailtilsyn om psykisk arbejdsmiljø.

Endelig gennemfører Arbejdstilsynet et antal særlige tilsyn, som i tabel 1 indgår i øvrige de-

tailtilsyn. Særlige tilsyn omfatter anmeldte besøg i særligt nedslidningstruede brancher, hvor

fokus på tilsynene kun er på det psykiske arbejdsmiljø, eller hvor tilsynene både har fokus

på muskel- og skeletpåvirkninger (fx tunge løft) og det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet har fx i 2013 gennemført 1.451 besøg i 719 virksomheder inden for branchen

”Dagtilbud for børn og voksne” som led i de særlige tilsynsindsatser med fokus på muskel-

og skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø. Hver virksomhed modtager ved denne type

tilsyn 2 besøg. Det første besøg er primært et vejledningsbesøg, hvor Arbejdstilsynet vejle-

der om, hvordan virksomheden kan arbejde med at løse eventuelle problemer inden for det

ergonomiske og det psykiske arbejdsmiljø. Ved det andet besøg gennemgår og kontrollerer

Arbejdstilsynet det ergonomiske og det psykiske arbejdsmiljø, og der gives påbud, hvis der

konstateres en overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Bilag 4 viser processen ved et særligt til-

synsbesøg, der har fokus på både muskel- og skeletpåvirkninger (fx tunge løft) og det psyki-

ske arbejdsmiljø. Bilag 5 viser en anden type særlige tilsynsbesøg, der kun har fokus på det

psykiske arbejdsmiljø. I 2013 gennemførte Arbejdstilsynet tilsynsbesøg udelukkende med

fokus på det psykiske arbejdsmiljø i 192 virksomheder inden for plejehjem, hjemmehjælp,

domstole og fængsler.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Politiske aftaler

9. Særligt 3 politiske aftaler sætter rammer for Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske ar-

bejdsmiljø, jf. boks 2.

BOKS 2. POLITISKE AFTALER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ

En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

I aftalen ”En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020” fra marts 2011 mellem den daværende

regering, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er der fastlagt en række mål

og prioriteringer for arbejdsmiljøindsatsen. Disse mål og prioriteringer understøttes af 19 konkrete initia-

tiver, der samlet skal fremme et godt arbejdsmiljø. Strategien indeholder et mål om, at andelen af psy-

kisk overbelastede beskæftigede er reduceret med 20 % i 2020.

Flere af de 19 initiativer handler direkte eller indirekte om det psykiske arbejdsmiljø. Et af hovedini-

tiativerne har været at ændre tilsynsmodellen, så indsatsen i højere grad er målrettet de virksomhe-

der, der erfaringsmæssigt har størst problemer med arbejdsmiljøet, herunder det psykiske arbejds-

miljø. Det indgår i aftalen, at Arbejdstilsynet skal gennemføre 27.000 risikobaserede tilsyn årligt i de

første år efter 2012. Disse tilsyn omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsy-

net skal samtidig øge dialogen med virksomhederne, så virksomhederne understøttes i det forebyg-

gende arbejdsmiljøarbejde og i løsningen af konkrete arbejdsmiljøproblemer. Derudover skal dialo-

gen styrke virksomhedernes motivation til at forebygge og løse arbejdsmiljøproblemer.

Aftale fra 2012 med EL om målretning af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Regeringens aftale fra 2012 lægger op til et større fokus på at forebygge arbejdsrelateret fysisk og

psykisk nedslidning. I aftalen indgår en række initiativer, der skal sikre en bedre forebyggelse via øget

tilsyn og rådgivning. Bl.a. blev der afsat 50 mio. kr. årligt fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdel-

se til Arbejdstilsynets tilsynsindsatser i særligt nedslidningstruede brancher i perioden 2012-2015, og

der blev afsat 10 mio. kr. årligt til rådgivning af virksomheder om arbejdsmiljø.

Endvidere fremgik det af aftalen, at der afsættes 15 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015 til målrette-

de tilsyn de steder, hvor ansatte er særligt udsat for psykisk nedslidning. Det kan være brancher med

høj risiko for vold og trusler samt høje følelsesmæssige krav.

Aftale fra 2014 med EL og SF om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fast-

holdelse

I aftalen udvides tilsynsindsatserne med fokus på psykisk arbejdsmiljø med 3 mio. kr. inden for døgn-

institutioner og hospitaler. Derudover øges dialogen med kommuner og regioner, da der her er ar-

bejdspladser med høj forekomst af vold. Initiativet indebærer, at der i 2 faser gennemføres en foku-

seret dialog om forebyggelse af vold på arbejdspladsen. I første fase gennemfører Arbejdstilsynet

en række møder for at afdække dilemmaer og udfordringer i regioners og kommuners arbejde med

voldsforebyggelse. På baggrund af udredningen i første fase udarbejdes en plan for indholdet i an-

den fase af projektet.

Høje følelsesmæssige krav

handler om at skulle bruge sin

indlevelsesevne og håndtere

egne følelser i arbejdet med fx

kunder, udviklingshæmmede

børn, psykisk ustabile personer,

alvorligt syge patienter og øv-

rige borgergrupper med sær-

lige behov for hjælp og støtte.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

10. Revisionskriterierne i Rigsrevisionens undersøgelsen er primært baseret på arbejdsmil-

jøloven, der overordnet fastlægger myndighedernes roller og ansvar.

Kap. 2 behandler Beskæftigelsesministeriets overordnede ansvar for at følge op på rammer-

ne for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Vi undersøger, om ministeriet har fulgt op på, om

rammerne for, hvilke områder af det psykiske arbejdsmiljø Arbejdstilsynet skal føre tilsyn

med, er relevante og tidssvarende i forhold til at opfylde arbejdsmiljølovens formål. Endvide-

re undersøger vi, om ministeriet har fulgt op på, om regler om certificering og partsaftaler på

arbejdsmiljøområdet fungerer efter hensigten.

11. Kap. 3 handler om Arbejdstilsynets strategiske tilrettelæggelse af tilsynet med det psy-

kiske arbejdsmiljø. Her er revisionskriterierne baseret på, at Arbejdstilsynet har formuleret

mål for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og følger op på effekten af tilsynsindsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

INTRODUKTION OG KONKLUSION

12. Kap. 4 handler om de metoder og procedurer, som Arbejdstilsynet anvender, når de skal

afdække problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Revisionskriterierne baserer sig i dette

kapitel på Arbejdstilsynets procedurer og instrukser for tilsyn, der bl.a. handler om de meto-

der, de tilsynsførende skal anvende ved tilsynsbesøg. Endvidere undersøger vi, om Arbejds-

tilsynet har procedurer, der sikrer en ensartet behandling af klager fra medarbejdere i virk-

somheder. Rigsrevisionen finder det vigtigt, at der er etableret procedurer for klagehåndte-

ring, og at der sker en registrering af klager, da en sådan registrering kan give Arbejdstilsynet

viden om, i hvilket omfang der er problemer i virksomhederne, og hvad problemerne hand-

ler om.

13. Rigsrevisionens undersøgelse er baseret på følgende:



Data, dokumentation og redegørelser fra Beskæftigelsesministeriet og underliggende in-

stitutioner, herunder særligt Arbejdstilsynet.

Interviews med ledelse og tilsynsførende i Arbejdstilsynets 3 tilsynscentre: Tilsynscenter

Øst, Tilsynscenter Nord og Tilsynscenter Syd. Desuden deltog vi i 9 tilsynsbesøg, der var

rettet mod det psykiske arbejdsmiljø.

Gennemgang af 65 sager, hvor Arbejdstilsynet har givet påbud om psykisk arbejdsmiljø.

Gennemgangen har haft til formål at få kendskab til, hvilke metoder Arbejdstilsynet an-

vender i de sager, hvor der er en afgørelse om psykisk arbejdsmiljø, og at få kendskab

til, hvordan Arbejdstilsynet dokumenterer og følger op på tilsyn.

Interviews med 12 virksomheder, der har fået påbud om psykisk arbejdsmiljø i perioden

1. december 2013 - 1. maj 2014. Vi har gennemført interviews på 2 skoler, 2 hospitaler,

i 2 fængsler, 2 supermarkedskæder, 2 døgninstitutioner, 1 børnehave og 1 jobcenter. Vi

har fundet det væsentligt at inddrage virksomhederne for derigennem at opnå en dybere

forståelse af, hvordan påbud og vejledning fra Arbejdstilsynet bidrager til virksomheder-

nes arbejdsmiljøindsats.



Bilag 1 uddyber de valgte metoder. Bilag 6 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord

og begreber.

Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. boks 3.

BOKS 3. GOD OFFENTLIG REVISIONSSKIK

God offentlig revisionsskik er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes

internationale standarder (ISSAI 100-999).

14. Med hensyn til den tidsmæssige afgrænsning af undersøgelsesperioden har vi hoved-

sageligt taget udgangspunkt i data fra 2013. Det gælder både data om antal tilsyn og antal

påbud om psykisk arbejdsmiljø. Kap. 2 omhandler perioden efter, at Metodeudvalget kom

med anbefalinger til Arbejdstilsynets praksis i 1995. I kap. 3 gennemgår vi det evaluerings-

materiale, som Arbejdstilsynet har udleveret i forbindelse med undersøgelsen. Det gælder

materiale tilbage fra januar 2005. I kap. 4 anvender vi data om klager til Arbejdstilsynet over

arbejdsmiljøet tilbage fra 2007.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

RAMMER FOR TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

2. Rammer for tilsyn med det psykiske arbejds-

miljø

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt

op på, om Metodeudvalgets anbefalinger fra 1995 er et tidssvarende udgangspunkt

for Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynet – som følge af Metodeudval-

gets anbefalinger fra 1995 – kun kan træffe afgørelse om psykosociale problemer,

der direkte eller indirekte udspringer af den enkelte medarbejders arbejdssituation.

Arbejdstilsynets indsats koncentrerer sig primært om 5 risikofaktorer, der vedrører

arbejdssituationen for de ansatte. Risikofaktorerne kan i nogle tilfælde udløses af fx

ledelsens håndtering og implementering af organisatoriske forandringer og effektivi-

seringer, som Arbejdstilsynet, jf. Metodeudvalgets anbefalinger, ikke kan træffe afgø-

relse om.

Ansatte i virksomheder, der er certificerede, og virksomheder, der er omfattet af parts-

aftaler, er i begrænset omfang omfattet af Arbejdstilsynets virksomhed. Rigsrevisio-

nen finder, at Beskæftigelsesministeriet ikke i tilstrækkelig grad har fulgt op på, om

certificeringsordningen og reglerne om partsaftaler fungerer hensigtsmæssigt i forhold

til at afdække og løse problemer med det psykiske arbejdsmiljø.

De 5 risikofaktorer,

som Ar-

bejdstilsynet primært retter til-

synet mod:



Vold og traumatiske hændel-

ser



Stor arbejdsmængde og tids-

pres



Høje følelsesmæssige krav



Mobning og seksuel chikane



Psykisk førstehjælp.

Tilstedeværelsen af én eller fle-

re risikofaktorer i en virksomhed

øger risikoen for, at medarbej-

derne rammes af psykosociale

problemer.

15. Dette kapitel handler om, hvorvidt Beskæftigelsesministeriet har fulgt op på, om rammer-

ne for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø fungerer tilfredsstillende.

2.1. Opfølgning på tilsynsrammerne

16. Beskæftigelsesministeriet har ansvaret for at føre tilsyn med, om arbejdsmiljøloven fun-

gerer efter hensigten. Ministeriet har endvidere det overordnede ansvar for at sætte rammer-

ne for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Vi har vurderet, om ministeriet løbende har fulgt

op på, om Metodeudvalgets anbefalinger fra 1995 stadig er relevante at lægge til grund for

Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere har vi undersøgt, hvordan

disse rammer bruges i praksis i Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynets tilsynsopgave

17. Arbejdstilsynet kan give et påbud, hvis de konstaterer problemer i det psykiske arbejds-

miljø, og problemerne knytter sig direkte eller indirekte til den enkeltes arbejdssituation, el-

ler der er tale om mobning eller seksuel chikane.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

RAMMER FOR TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

18. Afgrænsningen af Arbejdstilsynets tilsynsrolle, når det gælder det psykiske arbejdsmiljø,

udspringer af anbefalinger fra Metodeudvalget, der blev nedsat i december 1994 af den da-

værende arbejdsminister. Udvalgets opgave var at se nærmere på rollefordelingen mellem

Arbejdstilsynet og øvrige aktører om de psykosociale risikofaktorer i arbejdslivet. I 1995 blev

udvalgets anbefalinger udgivet i rapporten ”Psykosociale risikofaktorer i arbejdslivet”, som

siden har sat rammerne for Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Metode-

udvalget opdelte problemer i det psykiske arbejdsmiljø i 2 hovedgrupper på grundlag af de

forhold, som problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan udspringe af. I boks 4 er vist en af-

grænsning af de problemer, som Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om vedrørende det

psykiske arbejdsmiljø. Mobning og seksuel chikane har siden 2001 været undtaget Metode-

udvalgets gruppeopdeling. Her kan Arbejdstilsynet træffe afgørelse, uanset årsagen til pro-

blemet.

BOKS 4. METODEUDVALGETS OPDELING AF PROBLEMER I DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Problemer i det psykiske arbejdsmiljø, hvor Arbejdstilsynet

ikke

kan træffe afgørelse

Denne hovedgruppe omfatter de problemer i det psykiske arbejdsmiljø, der har direkte baggrund i

ledelsens overordnede beslutninger om virksomheden, i samspillet mellem ledelsen, de ansatte og

deres repræsentanter samt i samspillet mellem de ansatte indbyrdes. Endvidere omfatter denne ho-

vedgruppe faktorer, der har direkte baggrund i forhold uden for virksomheden. Løn- og pensionsfor-

hold og jobusikkerhed ved nedskæringer og besparelser vil i de fleste tilfælde høre til denne hoved-

gruppe.

Problemer i det psykiske arbejdsmiljø, hvor Arbejdstilsynet

kan

træffe afgørelse

Denne hovedgruppe omfatter problemer i det psykiske arbejdsmiljø, der direkte eller indirekte er knyt-

tet til den enkeltes arbejdssituation. Disse problemer har typisk udspring i arbejdsprocessen eller ar-

bejdsmetoder, de anvendte produkter eller de fysiske rammer for udførelsen af arbejdet. Høje følel-

sesmæssige krav, stor arbejdsmængde og tidspres samt risiko for vold i arbejdet vil i de fleste tilfæl-

de høre til denne hovedgruppe.

19. Arbejdstilsynet har oplyst, at Metodeudvalgets anbefalinger ikke er en egentlig aftale,

men nærmere et udtryk for en fælles forståelse mellem det daværende Arbejdsministerium,

Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter. Anbefalingerne er ikke juridisk bindende. Anbe-

falingerne har siden 1995 ligget til grund for Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejds-

miljø. Arbejdstilsynet har oplyst, at Metodeudvalgets anbefalinger har betydet, at parterne i

det store og hele har accepteret, at Arbejdstilsynet håndhæver de dele af det psykiske ar-

bejdsmiljø, der er anbefalet af Metodeudvalget.

20. Metodeudvalget udsendte i december 1998 en redegørelse med statistik over og eksem-

pler på indsatsen. Metodeudvalget fandt på den baggrund ikke anledning til at ændre i an-

befalingerne vedrørende Arbejdstilsynets indsats inden for det psykiske arbejdsmiljø, der

blev opstillet i udvalgets rapport fra 1995. Der er ikke udarbejdet en statusredegørelse siden

1998.

21. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der ikke har været afholdt møder i Metodeud-

valget siden 2001. Metodeudvalgets parter kan ifølge ministeriet indkaldes, hvis der igang-

sættes initiativer, som vedrører Metodeudvalgets anbefalinger. Det var fx tilfældet i 2001,

da den daværende arbejdsminister ønskede, at Arbejdstilsynet skulle kunne træffe afgø-

relse om mobning og seksuel chikane, uanset årsagerne til problemerne, hvilket ikke var

en del af Metodeudvalgets oprindelige anbefalinger. Parterne, der var repræsenteret i det

oprindelige Metodeudvalg, trådte i 2013 igen sammen i forbindelse med beskæftigelsesmi-

nisterens initiativ om ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø i forhold til afgørelsesmeto-

de. Her afholdt arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet en række møder om Metodeud-

valgets anbefaling i forhold til afgørelsesmetode og indgik afslutningsvist en ”aftale om lige-

stilling af Arbejdstilsynets afgørelsesmetode i forhold til psykisk og fysisk arbejdsmiljø”. Li-

gestillingen af afgørelsesmetode trådte i kraft pr. 1. juli 2013.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

RAMMER FOR TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Praksis i tilsynsarbejdet – ”den enkle metode”

22. Rigsrevisionen har undersøgt, hvad Metodeudvalgets anbefalinger betyder for Arbejds-

tilsynets praksis i tilsynet med det psykiske arbejdsmiljø. Metodeudvalgets anbefalinger for

Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed er udmøntet i en instruks for tilsyn med det psykiske ar-

bejdsmiljø. Endvidere fremgår Arbejdstilsynets metodemæssige tilgang til kontrol med det

psykiske arbejdsmiljø af ”den enkle metode”. Metoden blev udviklet i 2006/2007 og systema-

tiserer det psykiske arbejdsmiljø i primært 5 risikofaktorer inden for psykisk arbejdsmiljø:



Vold og traumatiske hændelser

Stor arbejdsmængde og tidspres

Høje følelsesmæssige krav

Mobning og seksuel chikane

Psykisk førstehjælp.

Instruks for tilsyn med det

psykiske arbejdsmiljø

har til

formål at hjælpe den tilsynsfø-

rende med at føre tilsyn med

det psykiske arbejdsmiljø. In-

struksen beskriver de proble-

mer, som Arbejdstilsynet kan

træffe afgørelse om, og beskri-

ver metoder til indsamling af da-

ta. Endvidere beskriver instruk-

sen, i hvilke situationer der kan

afgives forskellige typer påbud.

Risikofaktorerne er ifølge Arbejdstilsynet udvalgt, fordi det er faktorer, som Arbejdstilsynet

kan træffe afgørelse på baggrund af, da de holder sig inden for rammerne af Metodeudval-

gets anbefalinger. Endvidere er der ifølge Arbejdstilsynet forskningsmæssigt belæg for, at

disse faktorer udgør nogle af de væsentligste årsager til problemer i det psykiske arbejds-

miljø.

23. Arbejdstilsynet gav i 2013 i alt 1.013 afgørelser om psykisk arbejdsmiljø fordelt på de 5

risikofaktorer, hvilket svarer til ca. 95 % af det samlede antal afgørelser i 2013 om psykisk

arbejdsmiljø. Figur 2 viser antallet af afgørelser om psykisk arbejdsmiljø i 2013 fordelt på risi-

kofaktorer.

Figur 2. Antal afgørelser om psykisk arbejdsmiljø i 2013 fordelt på risikofaktorer

Øvrige

Stor arbejdsmængde

og tidspres

238

Psykisk førstehjælp

er virk-

somhedens beredskab i forhold

til at yde medarbejderne hjælp

efter traumatiske hændelser.

Disse hændelser kan være af

fysisk karakter, fx et røveri i et

supermarked eller et uheld på

en byggeplads. Arbejdstilsynet

undersøger, om en virksomhed,

hvor der er risiko for traumati-

ske hændelser, har procedurer

for at yde psykisk førstehjælp.

Arbejdstilsynet har i ”Instruks

om psykisk førstehjælp i forbin-

delse med traumatiske hændel-

ser i arbejdet” fra 2012 define-

ret, hvordan risiko for traumati-

ske hændelser vurderes.

Psykisk førstehjælp

190

Høje følelsesmæssige krav

114

Mobning og

seksuel chikane

Vold og traumatiske

hændelser

404

Note: Én afgørelse vedrørende risikofaktoren skifteholdsarbejde fremgår ikke af figuren.

Kilde: Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 2, at Arbejdstilsynet gav flest afgørelser inden for risikofaktoren ”Vold

og traumatiske hændelser” med 404 afgørelser, efterfulgt af risikofaktoren ”Stor arbejds-

mængde og tidspres” med 238 afgørelser. Arbejdstilsynet gav 190 afgørelser inden for risi-

kofaktoren ”Psykisk førstehjælp”, 114 afgørelser om ”Høje følelsesmæssige krav” og 67 af-

gørelser om ”Mobning og seksuel chikane”. Kategorien ”Øvrige” dækker over de resterende

psykiske arbejdsmiljøproblemer, fx uklare/modsatrettede krav i arbejdet. I 2013 blev der gi-

vet 49 afgørelser i kategorien ”Øvrige”.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

RAMMER FOR TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

24. Arbejdstilsynet har oplyst, at de 5 risikofaktorer, der fremgår af ”den enkle metode”, ikke

sætter begrænsninger for, hvilke problemer i det psykiske arbejdsmiljø Arbejdstilsynet kan

træffe afgørelse om. Det gør alene anbefalingerne fra Metodeudvalget. Arbejdstilsynet har

udviklet en række materialer, som skal understøtte de tilsynsførende i deres arbejde med at

afdække de risikofaktorer, der indgår i ”den enkle metode”, bl.a. spørgeguides. Hvis de til-

synsførende konstaterer problemer, der ikke er omfattet af de 5 risikofaktorer, kan de træffe

afgørelse om disse problemer, hvis de er direkte eller indirekte omfattet af den enkeltes ar-

bejdsfunktion.

25. Af de interviews, som Rigsrevisionen har gennemført med de tilsynsførende i de 3 til-

synscentre, fremgår det, at de tilsynsførende har et relativt klart billede af, hvilke sager de

kan gå ind i. De tilsynsførende er meget opmærksomme på Metodeudvalgets rammer og

forsøger at koncentrere sig om at afdække de risikofaktorer, der giver mulighed for at give

påbud.

Arbejdstilsynet har i interne undersøgelser fulgt op på ”den enkle metode”. Bl.a. gennem-

førte Arbejdstilsynet i 2010 og 2013 interne opsamlinger af de tilsynsførendes erfaringer

med ”den enkle metode”.

Resultater

26. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske arbejds-

miljø er afgrænset af Metodeudvalgets anbefalinger fra 1995. Anbefalingerne fastlægger,

hvilke problemer Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om. Arbejdstilsynet skal således pri-

mært koncentrere sig om problemer, der er relateret til den enkeltes arbejdsfunktion, og skal

dermed ikke forholde sig til ledelsesmæssige dispositioner, fx håndteringen af organisatori-

ske ændringer, der kan have betydning for det psykiske arbejdsmiljø.

Metodeudvalget fremlagde i 1998 en statusredegørelse for anbefalingernes betydning for

Arbejdstilsynets praksis, ligesom udvalget trådte sammen i forbindelse med, at Arbejdstil-

synet i 2001 fik adgang til at træffe afgørelse om forhold vedrørende mobning og seksuel

chikane. Beskæftigelsesministeriet har ikke udarbejdet en statusredegørelse om vurdering

af Metodeudvalgets anbefalinger siden 1998. Det er således forholdsvis længe siden, at mi-

nisteriet har vurderet, om Metodeudvalgets anbefalinger fra 1995 stadig er tidssvarende og

dermed hensigtsmæssige at lægge til grund for Arbejdstilsynets tilsyn med det psykiske ar-

bejdsmiljø.

2.2. Regler om certificering og partsaftaler

27. Rigsrevisionen har vurderet, om Beskæftigelsesministeriet har fulgt op på, om certifice-

ringsregler og partsaftaler vedrørende det psykiske arbejdsmiljø fungerer hensigtsmæssigt.

Det har vi vurderet med udgangspunkt i, at ministeriet har det overordnede ansvar for ar-

bejdsmiljølovgivningen og ansvar for at sætte rammer for Arbejdstilsynets kontrol med det

psykiske arbejdsmiljø.

Certificering

28. Virksomheder har siden 2001 haft mulighed for at blive undtaget fra Arbejdstilsynets

tilsyn, hvis en virksomhed tildeles et arbejdsmiljøcertifikat. Reglerne om certificering frem-

går af §§ 65a, 65b og 65c i arbejdsmiljøloven. For at få udstedt et arbejdsmiljøcertifikat skal

virksomheden dokumentere et godt arbejdsmiljø. Certificeringsordningen skal sikre, at der i

de certificerede virksomheder er et system, der afdækker og håndterer problemer i det psy-

kiske arbejdsmiljø, og at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det er så-

ledes virksomhedens ansvar, at dette system fungerer. Hvis Arbejdstilsynet modtager en

klage fra en medarbejder i en certificeret virksomhed, har Arbejdstilsynet dog fortsat mulig-

hed for at foretage et tilsyn. Det samme gælder, hvis der er sket en ulykke.

Den Danske Akkrediterings-

fond (DANAK) under Sikker-

hedsstyrelsen godkender de

virksomheder, der kan certifi-

cere virksomheder på bl.a. ar-

bejdsmiljøområdet. Arbejdstil-

synet henviser på sin hjemme-

side til 6 virksomheder, der

kan udstede arbejdsmiljøcerti-

fikater.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

RAMMER FOR TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

29. Rigsrevisionen har bedt Arbejdstilsynet estimere, hvor mange der er ansat i arbejdsmiljø-

certificerede virksomheder. Arbejdstilsynet har oplyst, at der pr. 21. november 2014 er 3.605

certificerede produktionsenheder. Ifølge Arbejdstilsynets oplysninger, der er baseret på tal

fra Danmarks Statistik, er ca. 214.000 ansat i arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, hvilket

svarer til ca. 8 % af det samlede antal ansatte i Danmark. Der er flest ansatte i brancherne

”Metal og maskiner”, ”Kemi og medicin”, ”Kontor”, ”Hospitaler” og ”Transport af gods”.

30. Beskæftigelsesministeriet har ikke foretaget en evaluering af certificeringsordningen si-

den den blev indført i 2001. Ministeriet har derfor ikke viden om, hvorvidt certificeringsord-

ningen sikrer, at der i de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder findes et godt arbejdsmiljø,

som beskrevet i arbejdsmiljølovens § 65b.

31. Arbejdstilsynet fører ikke statistik over klager vedrørende det psykiske arbejdsmiljø fra

medarbejdere i certificerede virksomheder. Det betyder, at Beskæftigelsesministeriet ikke

kender omfanget af klager. Omfanget af klager kan være en indikator for, om virksomheder,

der er arbejdsmiljøcertificerede, sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø.

Partsaftaler

32. Partsaftaler indgås mellem arbejdsmarkedets parter som en del af en kollektiv overens-

komst. Aftalen skal som minimum yde samme beskyttelse af de ansatte som arbejdsmiljø-

loven. Under en partsaftale er det parterne selv, der kontrollerer, om arbejdsmiljøloven bli-

ver overholdt. Arbejdsgiveren skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at virksomheden

er omfattet af en partsaftale.

Arbejdstilsynet fører ikke tilsyn med den del af arbejdsmiljøet, der er omfattet af partsaftaler.

Det gælder dog kun for de medarbejdergrupper, der er omfattet af aftalerne. Eventuelle

overtrædelser af arbejdsmiljøloven behandles i det fagretlige system. Kun i de tilfælde, hvor

Arbejdstilsynet bliver opmærksom på, at det fagretlige system ikke i tilstrækkelig grad tager

hånd om overtrædelser af arbejdsmiljøloven, vil Arbejdstilsynet kunne foretage tilsyn med

disse dele af arbejdsmiljøet for de medarbejdergrupper, der er omfattet af partsaftalerne.

På nuværende tidspunkt er der 3 gældende partsaftaler. Aftalerne er forskelligt konstrueret

både med hensyn til, hvilke områder der er omfattet af aftalen, og med hensyn til omfanget

af ansatte, der er omfattet af aftalen. Boks 5 beskriver de 3 partsaftaler og deres betydning

for Arbejdstilsynets muligheder for at føre tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

produktionsenhed

(p-en-

hed) er den adresse, som virk-

somheden drives fra, fx en bu-

tik, filial, fabrik e.l.

Alle virksomheder har mindst

én p-enhed. En virksomhed

kan have flere p-enheder, hvis

virksomheden drives fra flere

adresser.

BOKS 5. PARTSAFTALER, DER OMFATTER DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske Forsikringsfunktionærers

Landsforening

Aftalen trådte i kraft den 1. april 2007 og omfatter hele det psykosociale område, der kan indgås parts-

aftaler om. Aftalen dækker en række stillingsgrupper inden for forsikringsbranchen, men omfatter ik-

ke assurandører og ansatte med ledelsesansvar.

Aftale mellem Dansk Industri og CO-Industri om trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Aftalen trådte i kraft den 1. marts 2008 og omfatter den del af det psykosociale område, der vedrø-

rer mobning og seksuel chikane. Aftalen omfatter alle medarbejdere i virksomheder, der er omfat-

tet af Industriens Overenskomst eller Industriens Funktionæroverenskomst indgået mellem Dansk

Industri og CO-Industri.

Aftale mellem Dansk Erhverv og Handelskartellet vedrørende mobning og seksuel chikane

Aftalen trådte i kraft i september 2010 og omfatter den del af det psykosociale område, der vedrø-

rer mobning og seksuel chikane. Aftalen omfatter alle medarbejdere i virksomheder inden for han-

delsbranchen, der er omfattet af overenskomst indgået mellem Dansk Erhverv og Handelskartellet.

3F Transportgruppen har tiltrådt den indgåede aftale for medarbejdere inden for handelsbranchen,

som er ansat under overenskomster med Dansk Erhverv.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

RAMMER FOR TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Arbejdsmiljørådet

rådgiver

beskæftigelsesministeren om

arbejdsmiljøindsatsen, bl.a. ved

at indstille mål for og prioritering

af arbejdsmiljøindsatsen.

Rådet består af repræsentanter

for arbejdsmarkedets parter.

Desuden er der én repræsen-

tant (uden stemmeret) fra hen-

holdsvis Beskæftigelsesministe-

riet, Arbejdstilsynet, Det Natio-

nale Forskningscenter for Ar-

bejdsmiljø, Arbejdsskadestyrel-

sen og Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse.

33. Arbejdstilsynet har ikke kompetencen til at føre tilsyn med, om problemer i det psykiske

arbejdsmiljø, der er omfattet af partsaftaler, bliver håndteret i virksomheder og i de faglige

systemer. Beskæftigelsesministeriet har det overordnede ansvar for, at arbejdsmiljøloven

fungerer efter intentionerne i loven. Ministeriet har ikke evaluereret eller udarbejdet status-

redegørelser over arbejdsmiljøindsatsen i virksomheder omfattet af partsaftaler, siden regler-

ne blev indført med arbejdsmiljøreformen i 2006. Ministeriet har dog oplyst, at Arbejdsmiljø-

rådet i 2009 i en fælles udtalelse til ministeren tilkendegav, at erfaringerne med de indgåede

partsaftaler var positive.

34. Arbejdstilsynet har estimeret, hvor mange ansatte i virksomhederne der er omfattet af

partsaftaler. Arbejdstilsynet anslår, at aftalerne omfatter 313.000 ansatte, hvilket svarer til

13 % af lønmodtagerne. Der tages dog forbehold for, at det reelle tal kan være lavere, fordi

der kan være medarbejdergrupper i virksomhederne, som ikke er omfattet af partsaftalerne.

Det gælder fx assurandører i ”Aftale mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Dan-

ske Forsikringsfunktionærers Landsforening”.

Partsaftaler indebærer, at Arbejdstilsynet som udgangspunkt ikke fører tilsyn med de ar-

bejdsmiljøproblemer, der er omfattet af en partsaftale, for de ansatte, der er omfattet af af-

talen. Men Arbejdstilsynet fører tilsyn med virksomhedens øvrige arbejdsmiljø efter normal

procedure. Det er kun aftalen mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Danske For-

sikringsfunktionærers Landsforening, der dækker næsten hele det psykiske arbejdsmiljø

(kun voldsområdet er undtaget). Denne aftale omfatter ca. 11.500 ud af de ca. 313.000 an-

satte, der er dækket af en partsaftale. De 2 øvrige partsaftaler omfatter udelukkende mob-

ning og seksuel chikane og ikke det øvrige psykiske arbejdsmiljø.

35. Antallet af klager fra medarbejdere omfattet af en partsaftale kan være en indikation på,

om partsaftalerne fungerer efter hensigten. Arbejdstilsynet fører ikke statistik over de kla-

ger, de modtager fra medarbejdere i virksomheder, der er omfattet af partsaftaler. Det bety-

der, at Beskæftigelsesministeriet ikke kender omfanget af klager fra medarbejdere omfattet

af partsaftaler.

Resultater

36. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at arbejdsmiljøloven, herunder regler om certifice-

ring og partsaftaler, sætter rammerne for praksis i Arbejdstilsynets arbejde og for tilsynet

med det psykiske arbejdsmiljø. Tal fra Arbejdstilsynet viser, at ca. 214.000 ansatte, hvilket

svarer til ca. 8 % af alle lønmodtagere, er ansat i en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed og

er dermed undtaget for tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Ca. 313.000 af alle lønmodta-

gere, hvilket svarer til 13 %, er ansat i en virksomhed omfattet af en partsaftale og er der-

med ikke omfattet af Arbejdstilsynets tilsynsindsats vedrørende mobning og seksuel chikane.

Undersøgelsen viser, at Beskæftigelsesministeriet ikke har evalueret, om partsaftaler og

certificeringsregler fungerer hensigtsmæssigt i forhold til, at virksomhederne skal sikre et

psykisk arbejdsmiljø, som er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

MÅL FOR OG OPFØLGNING PÅ TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

3. Mål for og opfølgning på tilsyn med det

psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynet har opstillet mål og resultat-

krav for at opfylde de politiske målsætninger for det psykiske arbejdsmiljø. Arbejds-

tilsynet følger løbende op på udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. via under-

søgelser fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Samtidig følges udvik-

lingen i arbejdsulykker, der anmeldes til Arbejdstilsynet. Det er dog vanskeligt at må-

le eller påvise en sammenhæng mellem Arbejdstilsynets indsats og en eventuel op-

fyldelse af resultatkravene. Rigsrevisionen vurderer derfor, at Arbejdstilsynet med for-

del kan supplere mål- og resultatstyringen med mål for de mere umiddelbare effek-

ter af indsatsen, fx ved at have et mål om, at virksomhederne har rettet op på proble-

merne, når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn 12-18 måneder efter, at virksomheder-

ne har fået et påbud.

Rigsrevisionen finder, at Arbejdstilsynet bør foretage en samlet evaluering af effek-

ten af indsatstyperne inden for det psykiske arbejdsmiljø. En sådan evaluering vil kun-

ne give Arbejdstilsynet viden om, hvilke indsatser, herunder fx tilsynstype og vejled-

ning, der giver de bedste resultater med hensyn til at styrke virksomhedernes arbejde

med det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet vil ligeledes ved en sådan evaluering

opnå en bedre viden om sammenhængen mellem indsats og resultater.

37. Dette kapitel handler om, hvilke mål Arbejdstilsynet fastsætter for tilsynet med det psy-

kiske arbejdsmiljø, og om Arbejdstilsynet følger op på effekten af tilsynsindsatsen.

3.1. Mål og resultatkrav

38. Rigsrevisionen har undersøgt, om Arbejdstilsynet har opstillet mål og resultatkrav, der

bidrager til at opfylde de politiske målsætninger for det psykiske arbejdsmiljø. Rigsrevisio-

nen har desuden undersøgt, om Arbejdstilsynet løbende følger op på, om de ønskede re-

sultater nås.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

MÅL FOR OG OPFØLGNING PÅ TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Arbejdstilsynets strategi og resultatkrav

39. Ifølge ”Strategi for Arbejdstilsynet 2014” er formålet med tilsynsindsatsen at kontrollere

og forbedre arbejdsmiljøet i virksomhederne ved hjælp af afgørelser samt mundtlig og skrift-

lig vejledning. For at opnå størst mulig effekt er tilsynsindsatsen ifølge strategien målrettet

de væsentligste arbejdsmiljøproblemer og de virksomheder, der forventes at have de største

problemer. Ifølge strategien skal tilsynet kombineres med en konstruktiv dialog, så virksom-

hederne forstår sammenhængen mellem regler og risici og bliver motiveret til selv at forebyg-

ge og løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer. Forventningen er, at Arbejdstilsynet på den

måde vil kunne bidrage til at reducere alvorlige ulykker med 25 % og reducere andelen af

beskæftigede, der er udsat for muskel- og skeletoverbelastninger og psykiske overbelast-

ninger med 20 % senest i 2020.

40. Arbejdstilsynets strategi tager bl.a. afsæt i de politisk definerede 2020-mål om at redu-

cere arbejdsrelaterede overbelastninger, ulykker og sygdomme samt arbejdsrelateret ned-

slidning og sygefravær. Med udgangspunkt i strategien har Arbejdstilsynet opstillet 11 resul-

tatkrav for 2014, hvoraf 2 relaterer sig direkte til det psykiske arbejdsmiljø. Resultatkravene

er en del af tilsynscentrenes resultatkontrakter.



Resultatkrav nr. 6a

Der skal ske en reduktion på 2 % i 2014 i forhold til 2012 i antallet af personer, som op-

lever stress inden for brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje, daginstitutioner, hos-

pitaler, domstole, fængsler og folkeskoler.

Resultatkrav nr. 6b

Der skal ske en reduktion på 3 % i 2014 i forhold til 2013 i antallet af anmeldte arbejds-

ulykker som følge af vold set i forhold til antallet af beskæftigede inden for døgninstitutio-

ner og hjemmepleje, daginstitutioner, hospitaler, domstole, fængsler og folkeskoler.



Arbejdstilsynets opfølgning på resultatkravene

41. Arbejdstilsynet følger op på opfyldelsen af resultatkravet om en reduktion på 2 % i 2014

i forhold til 2012 i antallet af personer, som oplever stress, ved hjælp af spørgeskemaunder-

søgelsen ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark”, der gennemføres af det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø. ”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark” omfatter tilfældigt udvalgte stik-

prøver blandt de 18-64-årige beskæftigede i Danmark og gennemføres hvert 2. år frem til

2020, startende med en nulpunktsmåling i 2012.

42. Arbejdstilsynet følger op på resultatkravet om en reduktion på 3 % i 2014 i forhold til 2013

i antallet af anmeldte arbejdsulykker som følge af vold set i forhold til antallet af beskæftige-

de inden for døgninstitutioner og hjemmepleje, daginstitutioner, hospitaler, domstole, fængs-

ler og folkeskoler.

43. Arbejdstilsynet har lagt til grund, at indsatsen bidrager til at opfylde de opstillede resultat-

krav og dermed de politisk aftalte mål og de langsigtede effekter i forhold til psykisk arbejds-

miljø. Dermed antager Arbejdstilsynet, at indsatsen har indflydelse på oplevelsen af stress

hos medarbejdergrupper, der er i særlig risiko for at blive nedslidt som følge af psykosociale

påvirkninger. Ligeledes antager Arbejdstilsynet, at indsatsen har indflydelse på udviklingen

i anmeldte arbejdsulykker inden for de nævnte medarbejdergrupper. I Arbejdstilsynets års-

rapport for 2013 og Arbejdstilsynets strategi for 2014 bliver det imidlertid bemærket, at det

er meget vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem Arbejdstilsynets indsats og udviklin-

gen i ulykker og oplevet stress hos medarbejdere, da mange forskellige faktorer har indfly-

delse herpå.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

MÅL FOR OG OPFØLGNING PÅ TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Resultater

44. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynet har opstillet resultatkrav til opfølg-

ning på de politiske målsætninger for det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen viser des-

uden, at Arbejdstilsynet løbende følger op på målopfyldelse gennem undersøgelsen ”Arbejds-

miljø og helbred i Danmark”, der måler oplevelsen af stress hos udvalgte medarbejdergrup-

per. Der følges desuden op på udviklingen i anmeldte arbejdsulykker.

Arbejdstilsynet sætter mål for, at kontrolvirksomheden skal bidrage til et bedre psykisk ar-

bejdsmiljø. Rigsrevisionen konstaterer dog, at det er vanskeligt at påvise en årsagssammen-

hæng mellem Arbejdstilsynets indsats og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø, da denne

afhænger af mange andre faktorer end Arbejdstilsynets indsats.

3.2. Arbejdstilsynets opfølgning på effekten af tilsynsindsatsen

45. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang Arbejdstilsynet følger op på effekten af

indsatsen inden for det psykiske arbejdsmiljø.

46. Arbejdstilsynets forventninger til effekterne af indsatsen tager udgangspunkt i de 3 kerne-

opgaver tilsyn, regulering og kommunikation. Arbejdstilsynet beskriver de forventede sam-

menhænge mellem resurser, aktiviteter, output og effekter i strategien for 2014.

Ifølge strategien motiverer tilsynsindsatsen virksomhederne til at arbejde med arbejdsmiljø,

hvilket medfører, at problemerne forebygges ved at reducere eller helt fjerne risikofaktorer.

Når Arbejdstilsynet giver et påbud med frist, skal virksomheden inden fristens udløb indsen-

de en beskrivelse af, hvordan arbejdsmiljøproblemet er løst. Arbejdstilsynet foretager en vur-

dering af, om den indsendte beskrivelse i tilstrækkelig grad dokumenterer problemets løs-

ning. Ifølge strategien vil arbejdsmiljøproblemer således løbende blive løst, ligesom der vil

opstå færre arbejdsmiljøproblemer. Denne udvikling vil samlet set bidrage til, at antallet af

psykisk overbelastede på arbejdsmarkedet reduceres med 20 % frem til 2020. Arbejdstilsy-

net antager dermed, at tilsynet bidrager til de samfundsmæssige langsigtede effektmål om

at reducere arbejdsrelaterede overbelastninger, ulykker og sygdomme samt arbejdsrelateret

nedslidning og sygefravær, idet de samlede overbelastninger reduceres, når virksomhederne

mindsker risikofaktorerne.

47. Arbejdstilsynet har gennemført generelle evalueringer af effekten af påbud inden for det

fysiske arbejdsmiljø i en række brancher. Arbejdstilsynet oplyser, at evalueringerne, der alle

er foretaget i perioden 2005-2006, viser, at tilsynsindsatsen havde god effekt på de konsta-

terede arbejdsmiljøproblemer, da disse i overvejende grad blev løst af virksomheden inden

for en periode på 1�½ år efter, at påbud blev givet.

Rigsrevisionen konstaterer, at der ikke forligger evalueringer af effekten af påbud inden for

det psykiske arbejdsmiljø med samme metode.

Evalueringen af arbejdsmiljøreformen, der blev gennemført i perioden 2006-2010, viser, at

ca. 50 % af virksomhederne vurderede, at deres arbejdsmiljø blev forbedret som følge af, at

de efterkom påbud. Vurderingen lå lidt højere (60 %) for rådgivningspåbud. Heri indgik et min-

dre antal påbud om psykisk arbejdsmiljø, og vurderingen adskilte sig ikke markant fra påbud

om fysiske arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdstilsynet vurderer på baggrund af virksomhedens tilbagemelding til Arbejdstilsynet, om

problemerne er løst tilfredsstillende. Arbejdstilsynet foretager kontrolbesøg, hvis problemer-

ne ikke er løst tilfredsstillende, hvis virksomhedens tilbagemelding er mangelfuld, eller hvis

virksomheden ikke reagerer på en påmindelse som følge af manglende tilbagemelding.

Virksomheder, der har modtaget et påbud, får et risikobaseret tilsyn efter 12-18 måneder,

hvor der følges op på de tidligere påbud.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

MÅL FOR OG OPFØLGNING PÅ TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

48. Arbejdstilsynet har planlagt en ekstern evaluering med det formål at få konkret viden om

og dokumentation for effekten af risikobaserede tilsyn på mellemlang sigt og viden om, hvor-

vidt virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø fører til læring, der gør dem i stand til at fore-

bygge nye arbejdsmiljøproblemer. Undersøgelsen ser således nærmere på, i hvilket omfang

Arbejdstilsynets antagelser om sammenhænge mellem påbud og effekter på mellemlang sigt

afspejler virkeligheden. Resultaterne forventes klar primo 2016.

49. Arbejdstilsynet har hos eksterne konsulentfirmaer bestilt en ”Evaluering af særlige ind-

satser i brancherne døgninstitutioner og hjemmepleje samt bygge og anlæg”. Der er tale om

den type indsatser, som både har fokus på muskel- og skeletpåvirkninger og psykisk arbejds-

miljø. En evaluering fra 2013 viser, at der kan konstateres positive effekter af den mundtlige

vejledning, som bliver givet på det første besøg i den særlige indsats, når Arbejdstilsynet ved

det andet besøg gennemfører kontrol af arbejdsmiljøet.

50. Rigsrevisionen har modtaget data fra Arbejdstilsynet om, hvor mange afgørelser om psy-

kisk arbejdsmiljø der blev givet på de forskellige typer tilsyn i 2013. Tallene viser, at Arbejds-

tilsynet gav relativt flere afgørelser på de særlige tilsynsindsatser, der udelukkende havde

fokus på psykisk arbejdsmiljø, sammenlignet med risikobaserede tilsyn. Den ene tilsynsind-

sats er kendetegnet ved udelukkende at være rettet mod det psykiske arbejdsmiljø, og den

anden tilsynsindsats mod nedslidning har fokus på både muskel- og skeletpåvirkninger og

psykisk arbejdsmiljø, jf. bilag 4 og 5. De tilsynsførende bruger mere tid på disse tilsyn end

på fx risikobaserede tilsyn og detailtilsyn generelt. I 2013 blev der givet en afgørelse om psy-

kisk arbejdsmiljø i 36 % af tilsynsindsatserne, som udelukkende havde fokus på det psykiske

arbejdsmiljø inden for plejehjem og hjemmehjælp, og i 48 % inden for domstole og fængsler.

Samlet set blev der i 2013 givet afgørelse om psykisk arbejdsmiljø i 2 % af tilsynene, der og-

så dækker de risikobaserede tilsyn og detailtilsyn.

51. Arbejdstilsynet gennemfører årlige brugerundersøgelser blandt virksomheder, hvor Ar-

bejdstilsynet har foretaget tilsyn. Resultaterne af Arbejdstilsynets ”Brugerundersøgelse 2013”

viser, at der siden 2012 er en lille tilbagegang i antallet af virksomheder, som oplever en god

dialog. Samtidig ses der en tilbagegang i virksomhedernes oplevelse og udbytte af Arbejdstil-

synets risikobaserede tilsynsbesøg. Ifølge brugerundersøgelsen ses der en tilbagegang på

10 procentpoint fra 2012 til 2013 på spørgsmålet

”Den tilsynsførendes vejledning har hjulpet

os videre med vores arbejdsmiljøarbejde”

og en tilbagegang på 9 procentpoint på spørgsmå-

let

”Vi fik en bedre forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at arbejdsmiljøforholdene er i orden”.

Det skal her nævnes, at der i brugerundersøgelsen ikke er særligt fokus på det psykiske ar-

bejdsmiljø, men på Arbejdstilsynets samlede indsats.

52. Arbejdstilsynet har oplyst, at der ikke er gennemført evalueringer eller analyser af effek-

ten af mundtlig eller skriftlig vejledning, som omhandler det psykiske arbejdsmiljø. Mundtlig

vejledning indgik dog i evalueringen af de særlige tilsynsindsatser, hvor der både har været

fokus på muskel- og skeletpåvirkninger og psykisk arbejdsmiljø, jf. pkt. 49.

Arbejdstilsynet har ikke foretaget eller planlagt evaluering af de tilsynsindsatser, der udeluk-

kende er rettet mod det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere foreligger der ikke en evaluering

af effekten af de enkelte typer påbud, der gives inden for det psykiske arbejdsmiljø.

53. Arbejdstilsynet har ikke foretaget en evaluering af, hvilke typer tilsyn der har størst posi-

tiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har endvidere ikke evalueret, om på-

bud virker bedre end dialog og vejledning i forhold til at få virksomhederne til at styrke det

psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har i efteråret 2014 udarbejdet en status til Arbejds-

miljørådet på den nye afgørelsesform om påbud om psykisk arbejdsmiljø, som trådte i kraft

den 1. juli 2013.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

MÅL FOR OG OPFØLGNING PÅ TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Resultater

54. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynet følger effekterne af sine aktivite-

ter og indsatser ved bl.a. at følge udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø via undersøgelsen

”Arbejdsmiljø og helbred i Danmark” fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Desuden foretager Arbejdstilsynet evalueringer af de særlige indsatser, som er specifikt ret-

tet mod muskel- og skeletpåvirkninger og det psykiske arbejdsmiljø, og der gennemføres år-

lige brugerundersøgelser blandt de virksomheder, som Arbejdstilsynet har besøgt. Evalue-

ringer viser, at større fokus på mundtlig vejledning ved de særlige tilsynsindsatser har øget

virksomhedernes motivation for at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet har ikke evalueret effekten af de risikobaserede tilsyn, men har planlagt en

evaluering, der afsluttes i 2016.

Arbejdstilsynet gennemfører årlige brugerundersøgelser blandt virksomheder, hvor Arbejds-

tilsynet har foretaget tilsyn. Det er dog ikke muligt at udlede af brugerundersøgelserne, om

besvarelserne relaterer sig til det fysiske eller det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet fo-

retager en vurdering af, om brugerundersøgelsernes resultater giver anledning til justering

eller iværksættelse af initiativer.

Arbejdstilsynet har ikke planlagt en evaluering af tilsynsindsatserne, der udelukkende retter

sig mod det psykiske arbejdsmiljø. Endvidere foreligger der ikke en evaluering af, hvilke til-

synstyper der giver den bedste effekt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODER OG PROCEDURER VED TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

4. Metoder og procedurer ved tilsyn med det

psykiske arbejdsmiljø

Rigsrevisionen vurderer, at Arbejdstilsynet anvender metoder og procedurer, der over-

ordnet set giver mulighed for at identificere problemer i det psykiske arbejdsmiljø. Un-

dersøgelsen viser, at Arbejdstilsynet anvender interviews med medarbejdere og ledel-

se som de væsentligste kilder til at få oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø. Ar-

bejdstilsynet anvender i et vist omfang de arbejdspladsvurderinger eller trivselsunder-

søgelser, som virksomhederne har gennemført.

Arbejdspladsvurdering (APV)

Alle virksomheder med ansat-

te skal udarbejde en skriftlig

arbejdspladsvurdering mindst

hvert 3. år. Virksomheden kan

selv vælge de metoder og red-

skaber, den vil bruge til at gen-

nemføre vurderingen. Arbejds-

tilsynet skal ikke godkende vur-

deringen, men fører tilsyn med,

at virksomheden gennemfører

APV-processen i overensstem-

melse med lovgivningens krav.

Rigsrevisionen vurderer, at Arbejdstilsynet kan styrke sit tilsyn ved i større udstræk-

ning at gøre brug af skriftlige datakilder som fx sygefraværsstatistikker, APV’er, triv-

selsundersøgelser og data for personaleomsætning. Sådanne data kan inddrages i

forberedelsen og gennemførelsen af tilsynet for at understøtte og supplere de kvali-

tative data, som Arbejdstilsynet indsamler gennem interviews.

Rigsrevisionen vurderer desuden, at Arbejdstilsynet bør forbedre registreringen af kla-

gehenvendelser fra medarbejdere, der kontakter Arbejdstilsynet for at få hjælp. Så-

ledes vil det være en fordel, hvis registreringerne også omfatter situationer, hvor Ar-

bejdstilsynet vurderer, at henvendelsen ikke skal medføre et tilsyn. Rigsrevisionen

finder, at en opgørelse over klagehenvendelser kan pege på områder eller virksom-

heder, hvor der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og dermed bidrage til en

mere risikobaseret tilgang til udvælgelsen af virksomheder.

55. Dette kapitel handler om de metoder og procedurer, som Arbejdstilsynet anvender, når

de fører tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø.

4.1. Brug af metoder ved tilsyn

56. Rigsrevisionen har undersøgt, i hvilket omfang Arbejdstilsynet anvender de forskellige

metoder og relevante datakilder, som fremgår af Arbejdstilsynets instruks for tilsyn med det

psykiske arbejdsmiljø, til at identificere arbejdsmiljøproblemer i en virksomhed. Det er instruk-

sen, som de tilsynsførende tager udgangspunkt i, når de gennemfører tilsyn i virksomheder-

ne. Instruksen omfatter bl.a. retningslinjer for, hvilke metoder de tilsynsførende kan anvende,

og henviser til relevante datakilder og metoder til dataindsamling, fx:



gruppesamtaler

samtaler med enkeltpersoner

observationer

spørgeskemaer.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODER OG PROCEDURER VED TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

57. Gruppesamtaler bliver især anvendt ved de tilsyn, hvor besøget er anmeldt i forvejen.

Ved et tilsyn, der har fokus på det psykiske arbejdsmiljø, har Arbejdstilsynet på forhånd kon-

taktet virksomheden og bedt om at få et møde med ledelsen og repræsentanter for arbejds-

miljøorganisationen. Endvidere vil Arbejdstilsynet bede om et antal gruppesamtaler eller

samtaler med enkeltpersoner. Ved gruppesamtaler er det virksomhedens ledelse og arbejds-

miljøorganisationen, der vælger deltagere på baggrund af Arbejdstilsynets ønsker til grup-

pens sammensætning.

Arbejdstilsynet har oplyst, at de kvalitative metoder gør det muligt at undersøge det psykiske

arbejdsmiljø i dybden og få indblik i de bagvedliggende forklaringer, årsager og sammen-

hænge. Endvidere er det Arbejdstilsynets erfaring, at de kvalitative data sikrer gode afgørel-

ser, der holder både fagligt og juridisk, dvs. at de også i vid udstrækning holder i forbindel-

se med sager, der bliver påklaget til Arbejdsmiljøklagenævnet.

58. Arbejdstilsynet skelner mellem:



data, der er oplyst gennem samtaler med ledelse og medarbejdere

data, der er fremkommet ved observationer under rundgang eller planlagt observation

andre datakilder, fx APV’er, sygefraværsstatistikker, personaleflow, politikker, klager og

ulykker.

Rundgang

betyder, at de til-

synsførende danner sig et ind-

tryk af de fysiske forhold ved

at gå igennem virksomhedens

lokaler. Rundgangen kan også

omfatte observationer af, hvor-

dan arbejdet udføres, og de til-

synsførende kan spørge tilfæl-

digt udvalgte medarbejdere om

forhold, der har betydning for

det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynets adgang til datakilder er uddybet i boks 6.

BOKS 6. ARBEJDSTILSYNETS ADGANG TIL DATAKILDER

Det fremgår af Arbejdstilsynets instruks om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, at metoderne til at

indsamle data forudsætter, at virksomheden er velvilligt indstillet og medvirker aktivt. Ledelsens og de

ansattes accept er nødvendig ved systematiske gruppesamtaler og samtaler med enkeltpersoner. Le-

delsen skal give sit samtykke til, at Arbejdstilsynet bruger metoderne. Deltagelsen er frivillig for de an-

satte. Ledelsen har desuden ret til at være med ved samtaler med de ansatte. Hvis ledelsen eller de

ansatte ikke ønsker at tale med Arbejdstilsynet, er det reelt ikke muligt at gennemføre tilsynet med

det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet har, jf. arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1 og 5, hjemmel til at få udleveret APV’er, trivsels-

undersøgelser eller oplysninger om sygefravær og personaleflow.

59. Rigsrevisionen har i gennemgangen af 65 sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet afgørel-

se om psykisk arbejdsmiljø, set på, hvilke datakilder de tilsynsførende har anvendt på tilsyns-

besøgene. Det er således de data, som de tilsynsførende har anvendt som begrundelse for

et påbud, der fremgår af denne gennemgang:



I lidt over halvdelen af sagerne er der anvendt gruppeinterviews.

I lidt over halvdelen af sagerne er der anvendt rundgang.

APV’er og/eller trivselsundersøgelser er anvendt i ca. 1/3 af sagerne.

Sygefraværsstatistik er anvendt i ca. én ud af 10 sager.

Opgørelser over personaleomsætning er anvendt i 2 sager.

Rigsrevisionens gennemgang af sager viser således, at Arbejdstilsynet kun i et mindre an-

tal af sagerne anvender skriftlige datakilder som sygefraværsstatistikker og personaleomsæt-

ning som dokumentation for afgørelserne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODER OG PROCEDURER VED TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

60. Rigsrevisionen har i interviews med de tilsynsførende spurgt til, hvilke metoder de tilsyns-

førende anvender til at afdække det psykiske arbejdsmiljø. Oplysninger fra interviewene med

de tilsynsførende fremgår af boks 7.

BOKS 7. TILSYNSFØRENDES BRUG AF METODER VED RISIKOBASEREDE TILSYN

De tilsynsførende fortæller, at de starter med at tale med lederen og repræsentanter for medarbejder-

ne om arbejdsmiljøarbejdet. Derefter går de rundt og taler eventuelt med et par medarbejdere. De til-

synsførende udtrykker desuden, at de generelt indledningsvist spørger efter APV’er, trivselsundersø-

gelser og sygefraværsstatistikker, når de skal afdække det psykiske arbejdsmiljø ved et risikobase-

ret tilsyn, og anvender disse data som udgangspunkt for samtaler med medarbejderne.

De tilsynsførende oplyser, at de som oftest har tid til at afdække eventuelle problemer, når de er på

et risikobaseret tilsyn, men at der kan være tilfælde, hvor det er nødvendigt at aftale et nyt besøg for

at afdække en eventuel mistanke yderligere. Samtidig oplever de tilsynsførende, at det kan være van-

skeligt at få et dækkende billede af, hvad der foregår på en arbejdsplads. En af de tilsynsførende for-

tæller, at han godt kan blive i tvivl om, hvorvidt han har ramt kernen, hvis han kun har interviews med

5-6 medarbejdere. Fx talte han kun med 5 medarbejdere i en virksomhed med 700 ansatte.

61. Arbejdstilsynet har oplyst til Rigsrevisionen, at afgørelserne ikke skal baseres på repræ-

sentative undersøgelser af virksomhederne. En afgørelse må ikke omfatte andet end det,

der er konstateret, fx problemer i det psykiske arbejdsmiljø for en afdeling, en personale-

gruppe eller en person (fx mobning).

62. De tilsynsførende skal ikke dokumentere, hvilke metoder de bruger ved de enkelte tilsyn.

Arbejdstilsynet har oplyst, at der ikke er krav om nærmere dokumentation, når der ikke træf-

fes afgørelse. Arbejdstilsynet foretager dermed ikke en registrering af, hvilke metoder der er

anvendt på tilsynsbesøg, hvor der ikke gives påbud, ligesom der heller ikke registreres op-

lysninger om arbejdsmiljøforholdene i virksomheden i øvrigt.

Arbejdstilsynet har endvidere oplyst, at de tilsynsførende bliver instrueret i at anvende meto-

derne. Dermed er der også en forventning om, at metoderne anvendes, uanset om der træf-

fes afgørelse eller ej.

63. Af Rigsrevisionens interviews med 12 virksomheder, der har fået påbud om psykisk ar-

bejdsmiljø, fremgår det, at flere er utilfredse med, at Arbejdstilsynet baserer påbuddet på grup-

pesamtaler eller interviews med et mindre antal medarbejdere, jf. boks 8.

BOKS 8. RIGSREVISIONENS INTERVIEWS MED VIRKSOMHEDER

7 af de 12 virksomheder, som Rigsrevisionen har talt med i forbindelse med et påbud om psykisk ar-

bejdsmiljø, finder, at de tilsynsførende ikke tager højde for deres kommentarer i påbuddet. De har op-

lyst, at de ofte ikke kan genkende beskrivelsen af forholdene i virksomheden i Arbejdstilsynets udkast

til påbud. Dette opleves, på trods af at alle tilsyn afsluttes med, at der afholdes møde mellem de til-

synsførende, ledelsen og medarbejdere (arbejdsmiljøorganisationen). På dette møde drøftes de op-

lysninger, som Arbejdstilsynet er nået frem til under tilsynet.

Endvidere har flere af de 12 virksomheder, som Rigsrevisionen har interviewet, oplyst, at Arbejdstil-

synet ikke anvender skriftlige datakilder som fx sygefraværsstatistikker, opgørelser over personale-

omsætning eller trivselsundersøgelser, og at Arbejdstilsynet ikke efterspørger data, der kan være med

til at dokumentere omfanget af det problem, som Arbejdstilsynet påpeger.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODER OG PROCEDURER VED TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

64. Arbejdstilsynet har i 2013 fået udarbejdet en analyse af de tilsynsførendes tidsanvendel-

se. I analysen peges der på, at mere konkret viden om den enkelte virksomheds sygefravær,

personaleomsætning mv. – særligt i forhold til tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø – kan

styrke forberedelsen af tilsynet og derigennem medvirke til at fokusere tilsynet yderligere og

dermed øge effekt og kvalitet af tilsynsindsatsen.

Resultater

65. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynet primært anvender kvalitative me-

toder ved tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø, da de finder, at kvalitative metoder sikrer go-

de afgørelser, der holder både fagligt og juridisk. Gruppesamtaler er centrale i de fleste afgø-

relser om psykisk arbejdsmiljø. Rigsrevisionens gennemgang af sager har vist, at der i Ar-

bejdstilsynets afgørelser kun i et mindre antal af sagerne er inddraget skriftlige datakilder

som sygefraværsstatistikker og personaleomsætning som en del af dokumentationen.

Alle tilsyn bliver afsluttet med en drøftelse mellem de tilsynsførende, ledelsen og medarbej-

dere (arbejdsmiljøorganisationen). Rigsrevisionens interviews med et mindre antal virksom-

heder indikerer dog, at dialogen mellem virksomheden og de tilsynsførende på det afslutten-

de møde ikke altid giver virksomheden klarhed over årsagerne til eventuelle problemer i det

psykiske arbejdsmiljø eller løsningen af disse.

Arbejdstilsynet foretager ikke en systematisk registrering af anvendte metoder og informa-

tioner om arbejdsmiljøet på de tilsynsbesøg, der ikke resulterer i en afgørelse.

4.2. Procedurer for behandling af klager fra medarbejdere i virksomheder

66. Rigsrevisionen har undersøgt, om Arbejdstilsynet har etableret procedurer for håndtering

og registrering af klager fra medarbejdere i virksomhederne. Rigsrevisionen finder det vigtigt,

at der er etableret procedurer for klagehåndtering, og at der sker en registrering af klager, da

en sådan registrering kan give Arbejdstilsynet viden om, hvor i virksomhederne der er proble-

mer, og hvad problemerne handler om. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne kan have

tillid til, at Arbejdstilsynet som myndighed kan gå ind i en sag om dårligt psykisk arbejdsmiljø,

hvis medarbejderne oplever, at ledelsen i virksomheden ikke tager hånd om problemerne.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODER OG PROCEDURER VED TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

67. Arbejdstilsynet har procedurer for behandling af klager. Klager over det psykiske ar-

bejdsmiljø modtages via en række kanaler, jf. figur 3, der viser processen, når en medar-

bejder klager over det psykiske arbejdsmiljø.

Figur 3. Processen i en klagesag

Klagen lukkes

Telefon

E-mail

Telefon

Risikobaseret

tilsyn

E-mail

Callcenter

Tilsynscenter

Detailtilsyn

Kontaktformular

på Arbejdstilsynets

hjemmeside

Klagen lukkes

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 3, at henvendelser til Arbejdstilsynets callcenter sker pr. telefon, e-mail

eller via Arbejdstilsynets hjemmeside. En henvendelse bliver betragtet som en klage, hvis

der er tale om en mulig overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. Arbejdstilsynets tilsynscentre

modtager også klager direkte uden om callcentret. Om en klage prioriteres til tilsyn i ét af de

3 tilsynscentre, beror på den konkrete sags karakter og alvor. Klager, som ved vurdering ik-

ke findes egnede til tilsyn, lukkes, fx hvis der er meget få oplysninger i klagen, og der ikke

er mulighed for at skaffe flere oplysninger, eller klagen kan vedrøre forhold i det psykiske

arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet ikke kan gå ind i.

68. Arbejdstilsynet håndterer klager fra ansatte, som er omfattet af en partsaftale, i de tilfæl-

de, hvor fagforeningen ikke vil tage sagen. I så fald kontakter Arbejdstilsynet den faglige or-

ganisation for at få afklaret den konkrete sag, hvorefter Arbejdstilsynet kan gennemføre til-

syn. Arbejdstilsynets kompetence genindtræder ligeledes, hvis en aftalepart ikke vil iværk-

sætte fagretlig behandling af en påstået overtrædelse af partsaftalen.

Arbejdstilsynet behandler klager anonymt, både i forbindelse med tilsyn på baggrund af kla-

ger og i forhold til sagsbehandlingen i øvrigt.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODER OG PROCEDURER VED TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

69. Arbejdstilsynet har opgjort, hvor mange klager der bliver sendt fra callcentret til de 3 til-

synscentre i perioden 2007-2014 med henblik på videre behandling. Figur 4 viser udviklin-

gen i antallet af klager over det psykiske arbejdsmiljø, som er sendt fra callcentret til tilsyns-

centrene.

Figur 4. Udvikling i klager over det psykiske arbejdsmiljø i perioden 2007-2014

(Antal)

541

270

327

412

575

453

655

669

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Arbejdstilsynet.

Det fremgår af figur 4, at antallet af klager, der videresendes fra callcentret til behandling i

tilsynscentrene, er steget nogenlunde jævnt i perioden 2007-2014. Tallene i figuren skal dog

tages med det forbehold, at det ikke er en total opgørelse af klager over det psykiske arbejds-

miljø. Tabellen viser kun de klager, der er sendt videre fra callcentret til tilsynscentrene, og

hvor det vurderes, at der vil kunne oprettes en sag på baggrund af klagen.

Arbejdstilsynet modtager også klager vedrørende mobning gennem Arbejdstilsynets elektro-

niske klageadgang. Arbejdstilsynet modtog 341 klager over mobning i perioden 2010-2014

via den særlige klageadgang på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Arbejdstilsynet registrerer ikke det totale antal klager over det psykiske arbejdsmiljø. Det be-

tyder, at Arbejdstilsynet ikke ved, hvor mange klager der lukkes i callcentret, og hvad klager-

ne handler om. Desuden har Arbejdstilsynet ikke en oversigt over, hvor mange tilsynsbesøg

de udfører med baggrund i en klage over det psykiske arbejdsmiljø. Det er ikke muligt for

Arbejdstilsynet at opgøre, om de klager, der modtages af Arbejdstilsynet, rent faktisk fører

til et tilsyn. Endvidere registrerer Arbejdstilsynet ikke, om der kommer klager fra medarbej-

dere i virksomheder, der er omfattet af partsaftaler om det psykiske arbejdsmiljø, eller virk-

somheder, der er arbejdsmiljøcertificerede.

Arbejdstilsynet har oplyst, at der kan være andre samtidige årsager til, at virksomhederne

udtages til tilsyn og får afgørelser, og at dette ikke nødvendigvis sker på baggrund af en kla-

ge. Det er derfor ifølge Arbejdstilsynet ikke muligt at opgøre antallet af tilsyn, der vedrører

en klage over det psykiske arbejdsmiljø.

Resultater

70. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Arbejdstilsynet har procedurer for behandling af

klager over det psykiske arbejdsmiljø fra medarbejdere i virksomhederne.

Undersøgelsen viser desuden, at antallet af klager, der videresendes fra callcentret til behand-

ling i de enkelte tilsynscentre, er steget i perioden 2007-2013. Det er – på grund af manglen-

de registrering af klagehenvendelser i callcentret – ikke muligt at afgøre, om stigningen i vi-

deresendte klager skyldes en generel stigning i klagehenvendelser, om henvendelserne har

skiftet karakter, eller om Arbejdstilsynet har ændret praksis for behandling af klager.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODER OG PROCEDURER VED TILSYN MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

Samtidig betyder den manglende opgørelse, at Arbejdstilsynet ikke er bekendt med, hvor

mange klager der afvises i callcentret som følge af, at medarbejderen, der henvender sig,

er ansat i en certificeret virksomhed eller underlagt en partsaftale.

En opgørelse af klager kan give Arbejdstilsynet en indikation af, om der er områder, hvor

det psykiske arbejdsmiljø udvikler sig dårligt, eventuelt også på områder, der i dag ikke er

omfattet af Arbejdstilsynets tilsyn.

Rigsrevisionen, den 18. februar 2015

Lone Strøm

/Henrik Berg Rasmussen

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODE

Bilag 1. Metode

Undersøgelsen er baseret på følgende revisionsmateriale:

Data, dokumentation og redegørelser

Vi har indhentet dokumentation og data fra Beskæftigelsesministeriet og de underliggende

institutioner, primært Arbejdstilsynet. Det gælder bl.a. Arbejdstilsynets strategi for 2013 og

2014 samt dokumentation for ministeriets arbejde med implementering af de politiske afta-

ler på området og dokumentation for koordinering af viden om det psykiske arbejdsmiljø mel-

lem de underliggende styrelser og institutioner. Derudover har vi indhentet materiale om bl.a.

ministeriets opfølgning på effekten af indsatsen inden for det psykiske arbejdsmiljø. Som do-

kumentation for Arbejdstilsynets indsats vedrørende det psykiske arbejdsmiljø har vi endvi-

dere indhentet redegørelser ad flere omgange fra Arbejdstilsynet samt dokumentation og da-

ta for Arbejdstilsynets indsats på området for psykisk arbejdsmiljø, bl.a.:



data om Arbejdstilsynets afgørelser om psykisk arbejdsmiljø i 2013 fordelt på forskellige

typer påbud, risikofaktorer og tilsynstyper

data om anmeldelser af klager fra medarbejdere i virksomheder til Arbejdstilsynet

data om tidsforbrug på henholdsvis risikobaserede tilsyn, detailtilsyn og særlige tilsyn.

Dokumentationsdelen er suppleret med løbende dialog med Arbejdstilsynet og interviews i

forundersøgelsen med henholdsvis Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse, Det Nationa-

le Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsskadestyrelsen.

Dokumentation fra og interviews med tilsynscentrene

Undersøgelsen bygger på gennemgang af skriftligt materiale fra Arbejdstilsynet, herunder

vejledninger og procedurer for de tilsynsførendes arbejde og støttemateriale, fx spørgeguides,

som de tilsynsførende anvender ved tilsyn i virksomhederne. Vi har desuden interviewet le-

delse og medarbejdere i Arbejdstilsynets 3 tilsynscentre og deltaget som observatører ved

forskellige typer tilsynsbesøg. I alt deltog vi i 9 tilsyn – 7 detailtilsyn, 1 særligt tilsyn og 1 risi-

kobaseret tilsyn.

På hvert tilsynscenter gennemførte vi et interview med ledelsen, dvs. centerdirektøren og 1-2

tilsynschefer. Desuden gennemførte vi et gruppeinterview med 4 tilsynsførende fra hvert cen-

ter. Hensigten med interviewene var at få forståelse for praksis i de tilsynsførendes arbejde

og få indsigt i de tilsynsførendes brug af virkemidler til at kontrollere og vejlede inden for det

psykiske arbejdsmiljø. Gruppen af tilsynsførende blev udvalgt af tilsynscentrene og omfatter

primært tilsynsførende, der har erfaring med det psykiske arbejdsmiljø enten ved at være

tilknyttet Arbejdstilsynets Psykiske Taskforce eller være tilknyttet tilsynsgruppen, der vare-

tager kontrol med offentlige virksomheder (TG3).

Gennemgang af 65 sager, der omhandler det psykiske arbejdsmiljø

Vi har gennemgået 65 sager, hvor Arbejdstilsynet har truffet en afgørelse om psykisk arbejds-

miljø. Sagerne er udvalgt simpelt tilfældigt på baggrund af et udtræk fra Arbejdstilsynet over

alle tilsynssager med afgørelser om psykisk arbejdsmiljø, som Arbejdstilsynet har behand-

let i perioden fra 1. januar 2013 til og med 1. maj 2014.

Hensigten med gennemgangen af sager har været at få kendskab til, hvilke redskaber Ar-

bejdstilsynet anvender, når de er på tilsynsbesøg, og få kendskab til omfanget af skriftlig vej-

ledning, og hvordan Arbejdstilsynet dokumenterer og følger op på tilsyn.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

METODE

Interviews med 12 virksomheder

Endelig har vi interviewet 12 virksomheder, der har fået et påbud i perioden 1. december

2013 - 1. maj 2014, som vedrører det psykiske arbejdsmiljø. Virksomhederne er vægtet ef-

ter, hvilke brancher der har fået flest afgørelser om psykisk arbejdsmiljø i 2013. Det primæ-

re udvælgelsesparameter har således været virksomheder, der har fået påbud, og det se-

kundære parameter har været, hvilken branche virksomheden tilhører. Herudover har vi ved

udvælgelsen af virksomheder taget hensyn til geografisk spredning. Desuden har vi søgt at

opnå en størrelsesmæssig spredning med både små og store virksomheder. Der er gennem-

ført interviews på 2 skoler, 2 hospitaler, i 2 fængsler, 2 supermarkedskæder, 2 døgninstitu-

tioner, 1 børnehave og 1 jobcenter.

Udvælgelsen af de 12 virksomheder er således baseret på en informationsbaseret udvælgel-

se og er ikke repræsentativ. Vi har fundet det væsentligt at inddrage virksomhederne for deri-

gennem at opnå forståelse for, hvordan påbud og vejledning fra Arbejdstilsynet bidrager til

virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Ved interviewene har vi bedt om at tale med en repræ-

sentant fra ledelsen eller HR-afdelingen og en repræsentant fra medarbejdersiden.

Virksomheder, der har fået påbud fra Arbejdstilsynet, vil efter al sandsynlighed være mere

kritiske over for Arbejdstilsynets tilsynsrolle end virksomheder, der ikke har fået påbud. Vi har

dog fravalgt at tale med virksomheder, der ikke har fået påbud, da vi netop har været interes-

seret i at få en forståelse for, hvordan et påbud får virksomheden til at arbejde med de pro-

blemer, som Arbejdstilsynet har fundet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

1-4

Bilag 2. Proces ved et risikobaseret tilsyn

Arbejdstilsynet varsler

virksomheden om besøg

inden for 1-4 måneder

Rundgang

Eventuelt et andet

eller tredje besøg

Virksomheden får en besøgs-

rapport og eventuelt påbud

eller skriftlig vejledning

Uanmeldt besøg – indledende

møde med arbejdsmiljø-

organisation og ledelse

Eventuelt interviews med

grupper eller enkeltpersoner

Afsluttende

møde med arbejdsmiljø-

organisation og ledelse

PROCES VED ET RISIKOBASERET TILSYN

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

PROCES VED ET DETAILTILSYN OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Besøg, efter en ulykke er anmeldt,

fx røveri eller overfald. Ved fx

dødsulykker foretages besøg straks

Rundgang

Afsluttende

møde med arbejdsmiljø-

organisation og ledelse

Bilag 3. Proces ved et detailtilsyn om psykisk arbejdsmiljø

Indledende møde med

arbejdsmiljø-

organisation og ledelse

Eventuelt interviews med

grupper eller enkeltpersoner

Virksomheden får en

besøgsrapport og eventuelt

påbud eller skriftlig vejledning

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

FØRSTE BESØG

...

Arbejdstilsynet

anmelder besøg

Møde med ledelse

Indledende møde med arbejds-

miljøorganisation og ledelse

Rundgang og eventuelt

interviews med medarbejdere

Afsluttende møde med arbejds-

miljøorganisation – mundtlig

vejledning, ingen afgørelse

ANDET BESØG

1-6

Besøg ca. 1-6 måneder

efter første besøg

Indledende møde med arbejds-

miljøorganisation og ledelse

Gruppeinterviews,

eventuelt flere grupper

Møde med ledelse

Afsluttende møde med arbejds-

miljøorganisation, eventuelt

påbud eller skriftlig vejledning

PROCES VED ET SÆRLIGT TILSYN MED FOKUS PÅ MUSKEL- OG SKELETPÅVIRKNINGER OG

PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Bilag 4. Proces ved et særligt tilsyn med fokus på muskel- og skeletpåvirkninger

og psykisk arbejdsmiljø

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

PROCES VED ET SÆRLIGT TILSYN UDELUKKENDE MED FOKUS PÅ DET PSYKISKE

ARBEJDSMILJØ

Bilag 5. Proces ved et særligt tilsyn udelukkende med fokus på det psykiske

arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet

anmelder besøg

Telefoninterview med

ledelsesrepræsentant

eller repræsentant fra

arbejdsmiljøorganisation

Indledende møde

med arbejdsmiljø-

organisation og

ledelse

Gruppeinterviews, eventuelt

flere grupper og eventuelt

nøglepersoner

Møde med ledelse

Afsluttende møde med

arbejdsmiljøorganisation,

eventuelt påbud eller

skriftlig vejledning

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

ORDLISTE

Bilag 6. Ordliste

Afgørelser

Afgørelse uden påbud:

Ved denne type påbud fastslår Arbejdstilsynet, at der forelig-

ger en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, men virksomheden pålægges ikke handle-

pligt, da forholdet er bragt i orden i forbindelse med tilsynsforløbet eller i den skriftlige

høringsfase.

Påbud med frist:

Ved afgivelse af påbud har virksomheden en frist til at indsende en

beskrivelse af, hvordan arbejdsmiljøproblemet er løst.

Undersøgelsespåbud

gives fx i komplicerede mobningssager eller ved komplekse psy-

kiske arbejdsforhold, hvor der er uenighed i virksomheden om forekomsten af eller år-

sagen til problemerne.

Rådgivningspåbud

gives i forbindelse med et undersøgelsespåbud og pålægger virk-

somheden at anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til afdækning og løsning af

arbejdsmiljøproblemerne.

Strakspåbud

gives ved særligt alvorlige arbejdsmiljøproblemer, fx ved stor risiko for,

at medarbejderne udsættes for vold. Løsningen af arbejdsmiljøproblemet skal iværk-

sættes med det samme.

Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø:

En afgørelsestype, som blev anvendt af Arbejdstil-

synet frem til den 1. juli 2013.

Kan tildeles en virksomhed af godkendte certificeringsfirmaer, hvis virksomheden kan

dokumentere en arbejdsmiljøorganisation, der kan afdække og afhjælpe arbejdsmiljø-

problemer, herunder problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Virksomheder med ar-

bejdsmiljøcertifikat får kun besøg af Arbejdstilsynet, hvis Arbejdstilsynet modtager en

klage over arbejdsmiljøet, eller der er sket en ulykke.

Rådgiver beskæftigelsesministeren om arbejdsmiljøindsatsen, bl.a. ved at indstille mål

for og prioritering af arbejdsmiljøindsatsen. Rådet består af repræsentanter for arbejds-

markedets parter. Desuden er der én repræsentant (uden stemmeret) fra henholdsvis

Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø, Arbejdsskadestyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering mindst

hvert 3. år. Virksomheden kan selv vælge de metoder og redskaber, den vil bruge til at

gennemføre vurderingen. Arbejdstilsynet skal ikke godkende vurderingen, men fører til-

syn med, at virksomheden gennemfører APV-processen i overensstemmelse med lov-

givningens krav.

Er af Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet udpeget som det nationale akkredi-

teringsorgan i Danmark. DANAK godkender certificeringsvirksomheder, bl.a. på arbejds-

miljøområdet. Arbejdstilsynet henviser på sin hjemmeside til 6 virksomheder, der er ak-

krediteret til at udstede certifikater.

Blev nedsat i 1994 af den daværende arbejdsminister og havde til opgave at se på Ar-

bejdstilsynets rolle i forbindelse med psykosociale risikofaktorer i arbejdslivet. Metode-

udvalget bestod af departementschefen for det daværende Arbejdsministerium, repræ-

sentanter for arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynets daværende direktør.

Er indgået mellem arbejdsmarkedets parter som en del af en kollektiv overenskomst.

Arbejdsgiveren skal dokumentere, at aftalen yder medarbejderne minimum samme be-

skyttelse som arbejdsmiljøloven. Virksomheder, som er omfattet af en partsaftale, får

kun besøg af Arbejdstilsynet i tilfælde af en ulykke, da klager over arbejdsmiljøet skal

rettes til det fagretlige system.

Arbejdsmiljøcertificering

Arbejdsmiljørådet

Arbejdspladsvurdering

(APV)

Den Danske Akkrediteringsfond

(DANAK)

Metodeudvalget

Partsaftaler

Statsrevisorerne beretning SB9/2014 - Bilag 1: Beretning om tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø

ORDLISTE

Psykisk arbejdsmiljø

Dækker over en række forhold på arbejdspladsen, bl.a. arbejdets organisatoriske og tek-

nologiske betingelser, arbejdets indhold og den måde, arbejdet er tilrettelagt på. Det

gælder også samspillet mellem ledelse og medarbejdere og mellem kolleger indbyrdes.

Om arbejdspladsens psykiske arbejdsmiljø er godt eller dårligt, afhænger af mange for-

hold, der spiller sammen.

Er virksomhedens beredskab i forhold til at yde medarbejderne hjælp efter traumatiske

hændelser. Disse hændelser kan være af fysisk karakter, fx et røveri i et supermarked

eller et uheld på en byggeplads. Arbejdstilsynet undersøger, om en virksomhed, hvor

der er risiko for traumatiske hændelser, har procedurer for at yde psykisk førstehjælp.

Arbejdstilsynet har i ”Instruks om psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hæn-

delser i arbejdet” fra 2012 defineret, hvordan risiko for traumatiske hændelser vurderes.

Er fx tidsfrister, som er vanskelige at overholde, manglende hjælp og støtte fra nærme-

ste leder, manglende indflydelse på løsning af opgaver og manglende anerkendelse

fra kolleger.

Tilstedeværelsen af én eller flere risikofaktorer i en virksomhed øger risikoen for, at med-

arbejderne rammes af psykosociale problemer. De 5 risikofaktorer, som Arbejdstilsynet

primært retter tilsynet mod, er:



Vold og traumatiske hændelser



Stor arbejdsmængde og tidspres



Høje følelsesmæssige krav



Mobning og seksuel chikane



Psykisk førstehjælp.

Betyder, at de tilsynsførende danner sig et indtryk af de fysiske forhold ved at gå igen-

nem virksomhedens lokaler. Rundgangen kan også omfatte observationer af, hvordan

arbejdet udføres, og de tilsynsførende kan spørge tilfældigt udvalgte medarbejdere om

forhold, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø.

Risikobaseret tilsyn

er Arbejdstilsynets primære tilsynsform og dækker både det fysiske

og det psykiske arbejdsmiljø.

Detailtilsyn

fokuserer på et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem, fx en arbejds-

ulykke eller en klage. Detailtilsyn kan omfatte både det fysiske og det psykiske arbejds-

miljø.

Særlige tilsyn

omfatter anmeldte besøg i særligt nedslidningstruede brancher, hvor fo-

kus på tilsynene kun er på det psykiske arbejdsmiljø, eller hvor tilsynene både har fo-

kus på muskel- og skeletpåvirkninger (fx tunge løft) og det psykiske arbejdsmiljø.

Psykisk førstehjælp

Psykosociale påvirkninger

Risikofaktorer

Rundgang

Tilsyn