Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 23 9
Offentligt
1571672_0001.png
Statsrevisorernes sekretariat
Christiansborg
DK-1240 København K
[email protected]
19. november 2015
Finansministerens redegørelse vedrørende Statsrevisorernes
beretning nr. 23/2014 til Rigsrevisionens beretning om revision af
statsregnskabet for 2014
I det følgende redegøres for de foranstaltninger og overvejelser, som
Rigsrevisionens beretning om revision af statsregnskabet for 2014 og
Statsrevisorernes bemærkninger giver anledning til.
Redegørelsen falder i tre dele. Først gennemgås bemærkninger til § 7.
Finansministeriet. Dernæst gennemgås Finansministeriets kommentarer til
tværgående emner. Afslutningsvist gennemgås Finansministeriets kommentarer til
øvrige dele af Rigsrevisionens beretning.
Gennemgang af § 7. Finansministeriet
Vedrørende punkt 85 (Opfølgning på regnskabsaflæggelse og snitflader i Finansministeriets
koncern)
Rigsrevisionen har fulgt op på sagen om forsinkede regnskabsaflæggelser fra 2012
og finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har beskrevet opgavesplittet,
og at ministeriet har afsluttet den interne revision og aflagt regnskabet rettidigt.
Jeg tager på den baggrund til efterretning, at Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan
afsluttes.
Vedrørende punkt 86 (Utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til Navision Stat i
Finansministeriets koncern)
Revisionen har påpeget, at manglende angivelse af organisatorisk tilhørsforhold
for brugere i Navision Stat har betydet mangelfuld kontrol af brugernes
rettigheder. Koncernrevision i Finansministeriet fandt således 44 brugerkonti
uden organisatorisk tilhørsforhold i sin gennemgang af Finansministeriet.
Finansministeriet – Christiansborg Slotsplads 1 – 1218 København K – T 33 92 33 33 – E [email protected] – www.fm.dk
 Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 9: Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Side 2 af 7
Revisionen har endvidere påpeget en manglende funktionsadskillelse i forbindelse
med brugeroprettelse, der kan øge risikoen for uretmæssig tildeling af
rettigheder.
Endelig har revisionen påpeget, at der findes brugere med flere brugerkonti i
systemet. Dette øger risikoen for, at en bruger kan omgå funktionsadskillelse fx
ifm. udbetalinger.
Jeg tager revisionens bemærkninger til efterretning. Moderniseringsstyrelsen har
oplyst mig om, at de nævnte forhold og risici vil være adresseret inden årets
udgang, herunder forhold og risici i relation til forretningsgange og oprydning af
rettigheder.
Vedrørende punkt 87 (Manglende beskyttelse af fortrolige oplysninger i departementet)
Koncernrevision har fulgt op på en it-revision fra 2013 i departementet, hvor det
blev konkluderet, at departementets styring af adgange til fortrolige og følsomme
oplysninger havde svagheder.
I forlængelse heraf vurderer Rigsrevisionen, at departementet ikke lever op til
kravene i persondatalovens § 41, idet departementet ikke begrænser adgangen til
fortrolige og følsomme personoplysninger. Rigsrevisionen finder desuden, at
departementets oprydningsaktiviteter har været utilstrækkelige, idet stort set alle
problemer konstateret ved revisionen i 2013 var uændrede i 2014.
Jeg tager Rigsrevisionens konklusion til efterretning. Finansministeriets
departement har i foråret 2015 iværksat en systematisk gennemgang af drev og
mapper med henblik på at begrænse adgangen til fortrolige og følsomme
oplysninger.
Koncernrevision følger op på de resterende revisionsbemærkninger inden
udgangen af 2015.
Vedrørende punkt 88 (Finansministeriet har udbetalt tilskud til Grønland uden hjemmel)
Rigsrevisionen bemærker, at Finansministeriet er fortsat med at udbetale tilskud til
Grønland i form af en andel af Nationalbankens overskud, selvom hjemlen til en
sådan udbetaling blev ophævet ved lov 474 af 12. juni 2009 om forskellige forhold
i forbindelse med Grønlands Selvstyre.
Finansministeriet tilkendegiver i beretningen, at det var en fejl, at bestemmelsen
om tilskud blev ophævet. Jeg tager på den baggrund Rigsrevisionens
bemærkninger til efterretning.
Rigsrevisionen bemærker efterfølgende, at ny lovhjemmel skal tilvejebringes, hvis
Grønland fortsat skal modtage en andel af Nationalbankens overskud.
 Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 9: Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Side 3 af 7
Folketingets Finansudvalg har modtaget et orienterende aktstykke fra Erhvervs-
og Vækstministeriet den 16. september 2015. Det fremgår af aktstykket, at der på
finanslovsforslaget for 2016 vil blive optaget en tekstanmærkning, der sikrer
materiel hjemmel til den fortsatte udbetaling af en forholdsmæssig andel af
Danmarks Nationalbanks overskud til Grønland. Tekstanmærkningen er
efterfølgende indarbejdet på FFL16 i overensstemmelse med det orienterende
aktstykke. Derved er den materielle hjemmel til den fortsatte udbetaling af en
forholdsmæssig andel af Danmarks Nationalbanks overskud til Grønland
genetableret. Efterfølgende har Rigsrevisionen anbefalet, at der på længere sigt
skabes den fornødne lovhjemmel i lovgivningen uden for finansloven, fordi dette
forhold må forventes at være varigt, jf. Budgetvejledningen afsnit 1.8. Det
bemærkes, at tekstanmærkningen ved en passende lejlighed indarbejdes i materiel
lovgivning uden for finansloven.
Vedrørende punkt 89 (Opfølgning på moderniserings af it-systemer i Statens Administration)
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011 om forældede it-systemer, hvor
Statens Administrations systemer til sagsbehandling og selvbetjening i
studielånssystemet var afhængige af en teknologi, der har vist sig at være vanskelig
at vedligeholde.
Jeg finder det tilfredsstillende, at Rigsrevisionen mener, at sagen kan afsluttes, som
følge af at Statens Administration har taget et nyt it-system vedrørende
administration af studielån i brug, og at Rigsrevisionen samtidigt vurderer, at
Statens Administration ikke længere er afhængige af nøglepersoner ved drift og
udvikling af sagsbehandlersystemet.
Vedrørende punkt 90 (Moderniseringsstyrelsen overholder ikke regler om indtægtsdækket
virksomhed)
Rigsrevisionen konstaterer, at en væsentlig del af Moderniseringsstyrelsens
indtægtsdækkede virksomhed ikke fuldt ud opfylder Budgetvejledningens
betingelser herfor, idet der bl.a. ikke for aftagerkredsen må være en pligt til at
aftage de pågældende ydelser, hvilket som udgangspunkt er gældende for alle
statsinstitutioner.
Rigsrevisionen konstaterer videre, at Moderniseringsstyrelsen i perioden 2013-
2014 havde budgetteret med og realiseret væsentlige overskud vedr. SLS og
Navision Stat samtidig med, at styrelsen i samme periode havde væsentlige
underskud på ØS LDV. Moderniseringsstyrelsens løbende prisfastsættelse har
ikke været tilstrækkelig til at rette op på gentagne over- og underskud vedrørende
de samme aktiviteter og Moderniseringsstyrelsen har som konsekvens heraf ladet
17,1 mio. kr. bortfalde ved bevillingsafregningen for 2014 vedrørende finansårene
2012 og 2013. Rigsrevisionen finder, at overskud oparbejdet i strid med
budgetvejledningens forudsætninger burde være tilbageført til
Moderniseringsstyrelsens kunder eller have medført prisnedsættelse på de
pågældende aktiviteter, idet bortfaldet til statskassen reelt har medført en
 Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 9: Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Side 4 af 7
dispositionsbegrænsning hos de pågældende kunder, som overskuddet vedrører.
Moderniseringsstyrelsen har fra 2016 omlagt systemydelserne, således at de
kategoriseres som ordinær virksomhed fremfor indtægtsdækket virksomhed.
Moderniseringsstyrelsen har endvidere oplyst mig om, at styrelsen fremover opgør
og prisfastsætter hver enkelt definerede ydelse separat, og at prisfastsættelsen
følger Budgetvejledningens punkt 2.3.2 vedrørende prisfastsættelse for ordinær
virksomhed. Omlægning såvel som ny prisfastsættelse er indarbejdet på
finanslovsforslaget for 2016 (FFL16) for § 07.14.01. Moderniseringsstyrelsen.
Endelig har Moderniseringsstyrelsen oplyst, at et evt. resterende overskud på den
statslige del af den indtægtsdækkede virksomhed for årene 2014 og 2015 søges
tilbagebetalt til de berørte kunder i slutningen af 2015.
Vedrørende punkt 91 (Moderniseringsstyrelsen har fokus på at forenkle indbetaling af
pensionsbidrag til tjenestemænd)
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011 om indbetaling af pensionsbidrag
for tjenestemænd, hvor revisionen tidligere har konstateret, at regelsættet på
området var omfattende og kompliceret og hvor revisionen har anbefalet, at
Moderniseringsstyrelsen overvejede forenklingstiltag, og at styrelsen med
mellemrum evaluerede regelsættet.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen konstaterer, at Moderniseringsstyrelsen løbende
arbejder på at forbedre sin vejledning til virksomhederne om indbetaling af
pensionsbidrag til tjenestemænd.
Jeg noterer mig endvidere med tilfredshed, at Rigsrevisionen på den baggrund
vurderer, at sagen kan afsluttes. Moderniseringsstyrelsen har dertil oplyst mig om,
at det i beretningen nævnte yderligere vejledningsmateriale fortsat forventes
færdiggjort senest i december 2015.
Vedrørende punkt 92 (Opfølgning på it-sikkerheden i Statens It)
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om utilstrækkelig forbedring af it-
sikkerheden i de systemer, som Statens It driver på vegne af virksomheder i
staten. Sagen handlede bl.a. om test af det tekniske beredskab, dialog og
rådgivning i forhold til virksomhederne, herunder databehandleraftaler,
opfølgning på sikkerhedshændelser og etablering af en effektiv metode til løbende
sikkerhedsopdatering af software i kundernes fagsystemer.
Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen finder, at sagen kan afsluttes. Jeg finder
det tilfredsstillende, at Statens It har foretaget forbedringer af it-sikkerheden
herunder, at Statens It har testet det tekniske beredskab samt udarbejdet koncept
for databehandleraftaler og vejledningsmateriale.
Rigsrevisionen finder, at fremdriften i Statens It med at understøtte
sikkerhedsopdateringer af kundernes fagsystemer og servere nu er tilfredsstillende.
 Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 9: Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Side 5 af 7
Jeg bemærker i forlængelse heraf, at Finansministeriet vil have fokus på Statens
It’s etablering af et isoleret driftsmiljø for fagsystemer, som ikke kan
sikkerhedsopdateres.
Vedrørende punkt 93 (Opfølgning på Statens It’s arbejde med en fællesoffentlig standard for
styring af it-sikkerheden)
Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011 om manglende færdiggørelse af en
fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden ved tilmelding til Statens It.
Rigsrevisionen konstaterer, at den fællesoffentlige standard for
informationssikkerhedspolitik, it-risikoanalyse og -vurdering og it-beredskab
foreligger og er præsenteret for Statens It’s kunder på workshops i oktober og
november 2014.
Jeg finder det tilfredsstillende, at arbejdet er færdiggjort, og at Rigsrevisionen
finder, at sagen kan afsluttes.
Finansministeriets kommentarer til øvrige punkter
Tværgående emner
3.1 7 virksomheders styring af softwarelicenser
Rigsrevisionen har vurderet, at virksomhederne grundlæggende har et godt
overblik over deres omkostninger til softwarelicenser, men at det er vanskeligt for
dem at opgøre deres faktiske licenspligter. Dertil vurderes det, at staten kan drage
fordel af yderligere indkøbsaftaler, der kan sikre bedre priser eller betingelser.
Revisionen har i forbindelse med undersøgelsen afholdt møde med
Moderniseringsstyrelsen vedrørende muligheder for at indgå fælles statslige
indkøbsaftaler på området.
Jeg er enig i Rigsrevisionens opfordring til at forbedre virksomhedernes
registrering af deres software forbrug. Moderniseringsstyrelsen har oplyst mig om,
at der kan være potentiale i at følge flere spor af effektiviseringer inden for styring
af softwarelicenser.
Som det videre fremgår af Rigsrevisionens beretning, har Moderniseringsstyrelsen
allerede fokus på de statslige institutioners styring af softwarelicenser.
Moderniseringsstyrelsen har i den forbindelse oplyst mig om, at der er gennemført
en foranalyse af området, der peger på fordele ved en mere koordineret styring af
området.
Det er samtidig min opfattelse, at styringen af softwarelicenser er et komplekst
område, hvor det er vigtigt, at ministerområdernes forskelligartede behov og
driftssikkerhed imødekommes, når der skal tages stilling til mulige initiativer.
 Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 9: Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Side 6 af 7
Jeg er samlet set enig med Rigsrevisionen i, at der skal ses nærmere på muligheden
for en mere koordineret indsats på tværs af staten med henblik på at indkøbe og
særligt styre statens softwarelicenser, da der her kan være et
effektiviseringspotentiale. Der vil blive igangsat en konkret proces herfor i
Moderniseringsstyrelsen.
3.2 Aflønning og repræsentation på erhvervsskolerne
I forbindelse med Rigsrevisionens gennemgang af aflønning og repræsentation på
erhvervsskolerne, henvises der flere gange til Finansministeriet.
Moderniseringsstyrelsen har på den baggrund oplyst mig, at styrelsen har
gennemgået de af Rigsrevisionen konstaterede forvaltningsmæssige fejl, den
manglende regeloverholdelse samt manglende sparsommelighed på
erhvervsskolerne. Moderniseringsstyrelsen vil med Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling drøfte hvilke initiativer, der bør tages for at rette op
på forhold vedrørende aflønning, hvor Rigsrevisionen afgiver bemærkninger.
Kommentarer til øvrige dele af beretningen
Vedrørende punkt 80 (mangelfulde rammer for Danida Business Finance ordningen) hhv.
punkt 198 (fejl i Transportministeriets departements registrering af garantiforpligtelser) i
beretningen
Over de seneste år har Finansministeriet arbejdet med at styrke fortegnelsen over
de af ministerierne ydede statsforskrivninger, garantiforpligtelser m.v. Formålet
har været at gøre oversigten mere informativ omkring de forpligtelser staten har
og som ikke indgår andre steder i statsregnskabet. Samtidig er der arbejdet på så
vidt muligt at anføre den bedst mulige opgørelse af forpligtelsens økonomiske
omfang, selvom det i nogle tilfælde kan være vanskeligt eller ligefrem ikke muligt
at opgøre. I beretningen omtales to sager, som påvirker opstillingen af
fortegnelsen.
I punkt 80 om Danida Business Finance-ordningen finder Rigsrevisionen det
problematisk, at Udenrigsministeriet overfører garantikapital til Eksport Kredit
Fonden samtidig med at den fulde garantisum optræder i fortegnelsen i
statsregnskabet. Finansministeriet samarbejder med Udenrigsministeriet om at få
etableret en praksis, der sikrer en korrekt opgørelse i statsregnskabet.
I punkt 198 behandler Rigsrevisionen en række fejl i Transportministeriets
oplysninger til brug for fortegnelsen. Rigsrevisionen bemærker i den forbindelse,
at garantiforpligtelserne over for interessentselskaberne Metroselskabet I/S,
Udviklingsselskabet By og Havn I/S samt Øresundsbrokonsortiet I/S burde have
været opgjort til den fulde forpligtelse og ikke kun den statslige andel, da der er
tale om solidarisk hæftelse.
 Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 9: Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Side 7 af 7
Jeg er enig i, at der er tale om solidarisk hæftelse, men bemærker samtidig, at de
andre parter er Københavns Kommune og for Metroselskabet I/S også
Frederiksberg Kommune, hvorfor det af hensyn til indberetning til EU af den
offentlige sektors samlede garantiforpligtelse er vigtigt, at forpligtelsen kun
indregnes én gang. Finansministeriet vil på baggrund af Rigsrevisionens
bemærkninger ændre vejledningen, således at der fremover angives både den
samlede forpligtelse og den statslige andel.
Vedrørende punkt 187 (Usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde)
Rigsrevisionen omtaler i punkt 187 en usikkerhed om opgørelsen af værdien af
Naturstyrelsens grunde, og i den forbindelse et ønske om, at grundene opsplittes i
enkeltaktiver og værdiansættes individuelt. Det fremgår også af beretningen, at der
har været en dialog mellem Naturstyrelsen og Moderniseringsstyrelsen om
spørgsmålet. Finansministeriet er enig med Rigsrevisionen i, at en opsplitning af
grundene i enkeltaktiver godt kan ske uden at der samtidig foretages en ændret
værdiansættelse, men i så fald vil det ikke løse det problem med usikkerheden
omkring værdiansættelsen, som Rigsrevisionen peger på.
Moderniseringsstyrelsen har oplyst mig om, at en opsplitning af grundene i
enkeltaktiver bør have sammenhæng til Naturstyrelsens fremadrettede styring, og
at det i forbindelse med opsplitningen vil være hensigtsmæssigt samtidig at ændre
værdiansættelsen. Dette behøver dog ikke afvente en eventuel indførelse af
fælleseuropæiske regnskabsprincipper. Finansministeriet vil på det grundlag
fortsætte dialogen med Miljøministeriet om værdiansættelse af Naturstyrelsens
grunde.
Vedrørende punkt 231 (Supplerende oplysning om justering af Danmarks BNI-bidrag)
Jeg har noteret mig, at Statsrevisorerne har medtaget supplerende oplysninger om
justeringen af Danmarks BNI-bidrag i 2014. Finansministeriet har ikke yderligere
tilføjelser til sagens fremstilling.
Vedrørende punkt 235 (Finansministeriet afgiver ikke et konsolideret EU regnskab)
Afslutningsvist kan jeg nævne, at jeg tager bemærkningerne vedrørende det
konsoliderede EU-regnskab i beretningens punkt 235 til efterretning. Jeg har ikke
yderligere at tilføje til sagens fremstilling, end at jeg ser frem til den fortsatte gode
dialog med Rigsrevisionen om EU-regnskabet.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister