Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 23 21
Offentligt
1585513_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om revisionen af
statsregnskabet for 2014
Januar
2016
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0002.png
§ 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 23/2014 om revisionen af statsregnskabet for 2014
23. december 2015
RN 902/15
1. Dette notat handler om de initiativer, som ministrene har iværksat som følge af Statsre-
visorernes bemærkninger og beretningens indhold og konklusioner. Beretningen handlede
om de daværende 20 ministerområders forvaltning i 2014. Regeringsskiftet i juni 2015 be-
tød, at ansvaret nu er fordelt på 17 ministerområder. Det er derfor de 17 nye ministre, der
har afgivet redegørelser om sagerne. Notatet er struktureret efter de gamle ministerområ-
der, som også fremgår af statsregnskabet for 2014.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Ministerredegørelse
KONKLUSION
§ 18, stk. 4-notat
Rigsrevisionen vurderer, at sagen om revisionen af statsregnskabet for 2014 kan af-
sluttes.
Ministerierne har taget en række relevante initiativer for at rette op på fejl i regnska-
berne for 2014 og for at forbedre forvaltningen og aflæggelsen af kommende regn-
skaber. Rigsrevisionen vil gennemgå og vurdere initiativerne i forbindelse med årsre-
visionen. Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen i udvalgte sager i de kommen-
de beretninger om revisionen af statsregnskabet. Rigsrevisionens opfølgning vil bl.a.
omhandle:
flere virksomheders arbejde med at forbedre regnskabsforvaltningen
flere virksomheders arbejde med at sikre en sparsommelig forvaltning
flere virksomheders arbejde med at forbedre it-sikkerheden.
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i september 2015 en beretning om revisionen af statsregnskabet for
2014. Beretningen viste, at statsregnskabet var rigtigt, og at der generelt var en god og sik-
ker regnskabsforvaltning i staten.
3. Statsrevisorerne fandt det tilfredsstillende, at statsregnskabet samlet set var rigtigt, dvs.
uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt var en god og sikker regnskabsforvalt-
ning i staten.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0003.png
2
Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, så de med stor alvor på, at Rigsrevisionen
havde taget 5 forbehold, der vedrørte væsentlige kritiske fejl og mangler i SKATs forvalt-
ning og regnskab. Statsrevisorerne påtalte og henledte Folketingets opmærksomhed på, at
Statsrevisorerne for 7. år i træk kritiserede Skatteministeriets og SKATs forvaltning, ikke
mindst den utilstrækkelige inddrivelse af de offentlige restancer. Statsrevisorerne pegede
på, at det havde medført utilsigtede tab af indtægter for staten og alvorlige brist i borgernes
og virksomhedernes tillid til den offentlige inddrivelse af skat, afgifter og restancer. Statsre-
visorerne vurderede, at problemet havde stået på så længe og var så væsentligt, at Folke-
tinget måtte sikre sig, at der blev handlet.
Statsrevisorerne pegede på, at der ved revisionen af statsregnskabet for 2014 var konsta-
teret svagheder og mangler i regnskabsforvaltningen i flere virksomheder. Disse svagheder
og mangler kan for størstedelens vedkommende imødegås ved, at virksomhederne fokuse-
rer mere på overholdelse af regler, sparsommelighed og it-sikkerhed.
Statsrevisorerne kritiserede, at erhvervsskolernes forvaltning i vid udstrækning var præget
af fejl, manglende sparsommelighed og manglende overholdelse af regler. Fejl og mangler
var så udbredte, at der er behov for, at der på alle erhvervsskoler strammes op med hen-
syn til administrationen af ledernes løn- og ansættelsesvilkår, tjenesterejser, repræsenta-
tion og kørsel.
Statsrevisorerne kritiserede endvidere, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at kommunerne hjemtog korrekt refu-
sion af udgifter til hjælp til enkeltudgifter og flytning efter lov om aktiv socialpolitik.
Endelig bemærkede Statsrevisorerne, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter gav
et retvisende billede og som helhed betragtet var lovlige og formelt rigtige.
4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som ministrene har
iværksat som følge af beretningen. Hver sag indeholder en vurdering af, om sagen kan af-
sluttes, eller om Rigsrevisionen vil følge sagen i regi af en kommende beretning om revi-
sionen af statsregnskabet. I nogle af sagerne har Rigsrevisionen valgt at afslutte sagen i
regi af beretningerne om revisionen af statsregnskabet, men vil have fokus på sagen i års-
revisionen. Hvis revisionen af disse sager giver anledning til væsentlig kritik eller afdækker
andre forhold af interesse for Statsrevisorerne, vil Rigsrevisionen tage sagen op i en kom-
mende beretning. Rigsrevisionen vil følge sagen om Skatteministeriets forvaltning af ejen-
domsvurderinger i regi af beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0004.png
3
II.
Gennemgang af ministrenes redegørelser
5. Rigsrevisionen finder generelt ministrenes redegørelser tilfredsstillende, da de har forholdt
sig til Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
7 virksomheders styring af softwarelicenser, jf. beretningens afsnit 3.1
Kirkeministerens redegørelse af 6. oktober 2015
Udenrigsministerens redegørelse af 11. november 2015
Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 24. november 2015
Transport- og bygningsministerens redegørelse af 25. november 2015
Justitsministerens redegørelse af 26. november 2015
6. Det fremgik af beretningen, at 6 af de 7 undersøgte virksomheder bør styrke deres over-
vågning af den software, de har installeret. De 6 virksomheder er Folkekirkens It, Udenrigs-
ministeriet, NaturErhvervstyrelsen, Banedanmark, Vejdirektoratet og Domstolsstyrelsen.
Kirkeministeren har ikke bemærkninger til beretningens konklusioner. Udenrigsministeren
oplyser, at ministeriet fortsat vil sikre opmærksomhed om antallet og brugen af samt udgif-
terne til softwarelicenser. Miljø- og fødevareministeren oplyser, at NaturErhvervstyrelsen har
udvidet licens management-funktionen, og at styrelsen løbende har fokus på overvågningen.
Transport- og bygningsministeren tager de fremsatte bemærkninger til efterretning. Rigsre-
visionen vil have fokus på virksomhedernes arbejde med at styrke deres overvågning af soft-
ware i forbindelse med it-revisionen.
Rigsrevisionen vurderede i beretningen, at staten med fordel kan etablere en central enhed,
der kan rådgive statens virksomheder, når de indgår kontrakter, og når de skal afregne li-
cens for det faktiske forbrug. Justitsministeren ser fordele ved en central enhed, der kan
rådgive statens virksomheder, når de indgår softwarekontrakter.
Finansministeren oplyser, at Moderniseringsstyrelsen vil igangsætte en konkret proces for
at undersøge muligheden for en mere koordineret indsat på tværs af staten med henblik på
at indkøbe og styre statens softwarelicenser, da der kan være et effektiviseringspotentiale.
Rigsrevisionen finder initiativet tilfredsstillende.
Rigsrevisionen vurderer, at den tværgående undersøgelse kan afsluttes.
Aflønning og repræsentation på erhvervsskolerne, jf. beretningens afsnit 3.2
Ministeren for børn, undervisning og ligestillings redegørelse af 25. november 2015
7. Statsrevisorerne bemærkede, at erhvervsskolernes forvaltning i vid udstrækning var præ-
get af fejl, manglende sparsommelighed og manglende overholdelse af regler. Statsreviso-
rerne bemærkede også, at fejl og mangler var så udbredte, at der er behov for, at der på
alle erhvervsskoler strammes op med hensyn til administrationen af ledelsens løn- og an-
sættelsesvilkår, tjenesterejser, repræsentation og kørsel.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling oplyser, at Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet vil udsende et hyrdebrev til erhvervsskolerne og de øvrige regulerede institutioner
under ministerområdet. Hyrdebrevet skal henlede opmærksomheden på regler og retnings-
linjer vedrørende de nævnte forhold. Desuden oplyser ministeren, at der udarbejdes ret-
ningslinjer for repræsentation, gaver til ansatte mv. og sponsoromkostninger, som vedlæg-
ges hyrdebrevet.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0005.png
4
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling oplyser også, at der i 1. halvår 2015 er gen-
nemført en tilsynsundersøgelse af det frie område (frie grundskoler, efterskoler, frie fagsko-
ler, produktionsskoler og kombinerede institutioner) vedrørende løn- og personaleomkostnin-
ger. Fremadrettet vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet løbende gennemføre tematiske
tilsynsundersøgelser. Fx er der i 2016 planlagt et tilsyn med erhvervsskolernes brug af resul-
tatlønskontrakter. Videre vil der i 2016 ske opfølgning over for de erhvervsskoler, som Rigs-
revisionens bemærkninger særligt vedrører.
Herudover oplyser ministeren for børn, undervisning og ligestilling, at Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet overvejer at indføre en bestyrelsestjekliste, der indeholder en række spørgs-
mål, som bestyrelsen skal besvare i tilknytning til, at den aflægger årsrapporten. Derudover
oplyser ministeren, at styrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på en opdatering
og præcisering af ministeriets bemyndigelser for udbetaling af resultatløn og engangsveder-
lag til erhvervsskolerne. Endelig oplyser ministeren, at ministeriet vil se på, hvordan ministe-
riets og styrelsens hjemmeside kan give erhvervsskolerne et bedre overblik over de rele-
vante regler.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-
ling har taget en række initiativer, der skal forbedre erhvervsskolernes forvaltning, bl.a. ved
at nedsætte en arbejdsgruppe, øge tilsynet og udsende et hyrdebrev. Rigsrevisionen vur-
derer på den baggrund, at den tværgående undersøgelse kan afsluttes.
Hjælp til økonomisk vanskeligt stillede borgere, jf. beretningens afsnit 3.3
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 25. november 2015
8. Statsrevisorerne kritiserede, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-
hold (herefter Socialministeriet) ikke i tilstrækkelig grad har sikret, at kommunerne hjemta-
ger korrekt refusion af udgifter til hjælp til enkeltudgifter og flytning efter lov om aktiv social-
politik.
Det fremgik også af beretningen, at Socialministeriet har haft kendskab til den manglende
kvalitet i kommunernes sagsbehandling siden 2007. Rigsrevisionen fandt, at ministeriet bur-
de have undersøgt, om det var muligt at understøtte kommunernes administration yderli-
gere.
Beskæftigelsesministeren oplyser, at Socialministeriet i foråret 2015 begyndte et arbejde
med at opdatere vejledningen til kap. 10 i lov om aktiv socialpolitik, der omfatter hjælp til
økonomisk vanskeligt stillede borgere. Den opdaterede vejledning vil bl.a. have fokus på
en grundig beskrivelse af praksis, og formålet er at give kommunerne et bedre grundlag i
håndteringen af bestemmelserne. Vejledningen forventes at være færdig i sommeren 2016.
Beskæftigelsesministeren oplyser desuden, at Socialministeriet i juni 2015 begyndte en
analyse af den kommunale variation i udgifter til ordningerne over tid. Analysen skal med-
virke til at få et kvalificeret grundlag for at vurdere, om der er behov for yderligere initiati-
ver. Analysen forventes afsluttet i foråret 2016.
Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vil have fokus på resultaterne af arbej-
det i den årlige revision. Rigsrevisionen vurderer, at den tværgående undersøgelse kan af-
sluttes.
§ 5. Statsministeriet, jf. beretningens pkt. 76-77
Statsministerens redegørelse af 17. november 2015
9. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til statsministerens redegørelse.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0006.png
5
§ 6. Udenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 78-82
Udenrigsministerens redegørelse af 11. november 2015
Udenrigsministerens supplerende redegørelse af 2. december 2015
Manglende rammer for Danida Business Finance-ordningen
10. Det fremgik af beretningen, at Udenrigsministeriet stiller garanti for lån, der ydes til pro-
jekter i udviklingslandene i forbindelse med tilskudsordningen Danida Business Finance. Ga-
rantisummen er opført i statsregnskabet. Herudover har ministeriet også overført garantika-
pital til Eksport Kredit Fonden, og ministeriets tilgodehavende hos Eksport Kredit Fonden ud-
gjorde 252 mio. kr. ultimo 2014.
Rigsrevisionen fandt det problematisk, at Udenrigsministeriet overførte garantikapital til Eks-
port Kredit Fonden, da det er ministeriet, der har garantiansvaret. Rigsrevisionen fandt der-
for, at garantikapitalen bør tilbageføres fra Eksport Kredit Fonden til Udenrigsministeriet.
Udenrigsministeren oplyser, at Moderniseringsstyrelsen har tilkendegivet, at der kun skal fo-
retages hensættelser, hvis der er et forventet krav mod staten, eller hvis erfaringen fra ord-
ningen viser, at der må forventes tab. For Danida Business Finance-ordningen var det der-
for vurderingen, at det ikke var nødvendigt at foretage hensættelser.
Udenrigsministeren oplyser desuden, at Danida Business Finance-ordningen har været drøf-
tet med Eksport Kredit Fonden. Der er principiel enighed om at nedlægge den eksisterende
hensættelsesordning, så der fremover ikke vil blive hensat midler i forbindelse med eksport-
kreditgarantier for Danida Business Finance-projekterne. Ændringen vil blive reflekteret i en
ny samarbejdsaftale mellem Udenrigsministeriet og Eksport Kredit Fonden. Det nye forvalt-
ningsgrundlag forventes at være klar primo 2016 og vil blive forelagt Finansudvalget i et akt-
stykke.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
11. Det fremgik af beretningen, at Udenrigsministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde opstil-
let dækkende og operationelle mål for projekter under Danida Business Finance-ordningen.
Rigsrevisionen fandt derfor, at ministeriets rammer for administration af tilskud på området
bør gennemgås og forbedres.
Udenrigsministeren oplyser, at ministeriet har udarbejdet en handlingsplan, der forventes at
være implementeret primo 2016. Ministeriet arbejder i den forbindelse med at udvikle stra-
tegiske principper for ordningen, så det kan dokumenteres, hvordan projekterne bidrager til
de udviklingspolitiske mål.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Manglende efterkalkulation af gebyrer for Udenrigsministeriets borgerserviceydelser
12. Det fremgik af beretningen, at Udenrigsministeriet ikke havde foretaget efterkalkulation
af gebyrerne for borgerserviceydelser, jf. Moderniseringsstyrelsens retningslinjer.
Udenrigsministeren oplyser, at ministeriet løbende har haft fokus på at styrke beregnings-
grundlaget for prisfastsættelsen af gebyrer, bl.a. gennem udvikling af en ny beregningsmo-
del. Ministeriet har endvidere iværksat en række konkrete initiativer, der fremadrettet skal
styrke koblingen mellem opgaver og omkostninger.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0007.png
6
§ 7. Finansministeriet, jf. beretningens pkt. 83-93
Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til Navision Stat i Finansministeriets koncern
13. Det fremgik af beretningen, at der var svagheder og mangelfuld funktionsadskillelse i
virksomhedernes oprettelse og ændring af brugerkonti og i de udførte rettighedskontroller.
Det betød bl.a., at den systemunderstøttede funktionsadskillelse i Navision Stat kunne bli-
ve kompromitteret, da medarbejdere med flere brugerkonti både kunne foretage bogføring
og godkende betalinger.
Finansministeren oplyser, at Moderniseringsstyrelsen vil have adresseret de nævnte forhold
og risici inden udgangen af 2015.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Manglende beskyttelse af fortrolige oplysninger i departementet
14. Det fremgik af beretningen, at departementets styring af adgang til fortrolige og følsom-
me personoplysninger havde svagheder. Rigsrevisionen vurderede, at departementet ikke
levede op til kravene i persondatalovens § 41, idet departementet ikke begrænsede adgan-
gen til de fortrolige og følsomme personoplysninger. Rigsrevisionen vurderede desuden, at
departementets aktiviteter til at imødegå disse problemer havde været utilstrækkelige.
Finansministeren oplyser, at departementet i foråret 2015 har iværksat en systematisk gen-
nemgang af drev og mapper med henblik på at begrænse adgangen til fortrolige og følsom-
me personoplysninger. Koncernrevision vil følge op på de resterende revisionsbemærknin-
ger inden udgangen af 2015.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Finansministeriet har udbetalt tilskud til Grønland uden hjemmel
15. Det fremgik af beretningen, at Finansministeriet i perioden 2010-2014 havde udbetalt
91,1 mio. kr. af Nationalbankens overskud til Grønland, selv om lovhjemlen hertil blev op-
hævet i forbindelse med en ny selvstyrelov i 2009.
Finansministeren oplyser, at det var en fejl, at bestemmelsen om tilskud blev ophævet. Mi-
nisteren oplyser videre, at Finansudvalget har modtaget et orienterende aktstykke om fej-
len, og at der på forslag til finansloven for 2016 er indarbejdet en tekstanmærkning, der si-
krer materiel hjemmel til fortsat udbetaling af tilskuddet til Grønland. Endelig oplyser mini-
steren, at tekstanmærkningen ved en passende lejlighed vil blive indarbejdet i materiel lov-
givning uden for finansloven.
Rigsrevisionen bemærker, at varige lovændringer ikke bør gennemføres ved en tekstan-
mærkning på finansloven, og finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet ved passende
lejlighed vil tilvejebringe en ny lovhjemmel.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0008.png
7
Moderniseringsstyrelsen overholder ikke regler om indtægtsdækket virksomhed
16. Det fremgik af beretningen, at Moderniseringsstyrelsen udbyder løn- og økonomisyste-
mer til statslige virksomheder som indtægtsdækket virksomhed, hvilket er i strid med bud-
getvejledningens regler, da statsinstitutionerne generelt har pligt til at anvende systemerne.
Styrelsen fastsatte endvidere priserne, så nogle systemer gav væsentlige overskud, mens
andre gav underskud, selv om priserne for de enkelte systemer skulle svare til omkostnin-
gerne.
Finansministeren oplyser, at Moderniseringsstyrelsen fra 2016 har omlagt systemydelserne,
så de kategoriseres som ordinær virksomhed. Ministeren oplyser videre, at styrelsen frem-
over vil opgøre og prisfastsætte hver enkelt ydelse separat i henhold til budgetvejledningens
regler om prisfastsættelse for ordinær virksomhed. Endelig oplyser ministeren, at eventuelle
overskud på den statslige del af den indtægtsdækkede virksomhed for 2014 og 2015 søges
tilbagebetalt til de berørte kunder.
Rigsrevisionen finder Finansministeriets tiltag nødvendige i forhold til området væsentlig-
hed. Rigsrevisionen vil følge Finansministeriets initiativer på området.
§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet, jf. beretningens pkt. 94-99
Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 24. november 2015
Usikker regnskabsforvaltning i Søfartsstyrelsen på områderne for tilskudsfinansierede
aktiviteter og skyldige feriepenge
17. Det fremgik af beretningen, at Søfartsstyrelsens regnskabsaflæggelse for 2014 var usik-
ker. Styrelsen fulgte ikke reglerne for beregning af hensættelse til skyldige feriepenge, uag-
tet at Rigsrevisionen pointerede samme forhold for styrelsen ved revisionen i både 2012
og 2013. Styrelsen fulgte heller ikke reglerne for bogføring af tilskudsfinansierede aktivite-
ter. Det medførte, at styrelsen manglede at indtægtsføre 3,3 mio. kr. i det tilskudsfinansie-
rede regnskab, så styrelsens samlede resultat var 3,3 mio. kr. for lavt.
Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at Søfartsstyrelsen fremover vil følge reglerne for
beregning af hensættelse til skyldige feriepenge, ligesom styrelsen vil ændre bogførings-
praksis for tilskudsfinansierede aktiviteter. Rigsrevisionen vil have fokus på resultaterne
heraf i den årlige revision.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Supplerende oplysning om DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer
18. Det fremgik af beretningen, at en ny lodslov i 2014 har ændret DanPilots rammevilkår.
Den nye lodslov medfører, at DanPilot fra udgangen af 2015 også konkurrenceudsættes
på transitlodsninger. Det er Rigsrevisionens vurdering, at DanPilot står over for væsentlige
økonomiske udfordringer ved de fremtidige strukturelle ændringer af virksomhedens ram-
mebetingelser. Rigsrevisionen og medrevisor medtog en supplerende oplysning herom i
revisionspåtegningen.
Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at der er udpeget en professionel bestyrelse for
DanPilot, der bl.a. har fået til opgave at sikre, at virksomheden har en sund økonomi og
herunder løbende tilpasser virksomheden til ændrede rammebetingelser.
Rigsrevisionen vil i den årlige revision af DanPilot have fokus på, om Erhvervs- og Vækst-
ministeriet som stifter er opmærksom på eventuelle strukturelle ændringer og i givet fald
sikrer gennemførelsen af fornødne tiltag.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0009.png
8
§ 9. Skatteministeriet, jf. beretningens pkt. 100-118
Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015
19. Statsrevisorerne så med stor alvor på Rigsrevisionens 5 forbehold, der vedrører væsent-
lige kritiske fejl og mangler i SKATs forvaltning og regnskab.
Statsrevisorerne påtalte og henledte Folketingets opmærksomhed på, at Statsrevisorerne
for 7. år i træk kritiserede Skatteministeriets og SKATs forvaltning, ikke mindst den utilstræk-
kelige inddrivelse af de offentlige restancer.
Svag og mangelfuld regnskabsforvaltning vedrørende SKATs regnskab på § 9
20. Det fremgik af beretningen, at SKATs proces for regnskabsaflæggelse på § 9 var svag
og mangelfuld, og de regnskabsmæssige rammer, forretningsgange og interne kontroller
var i flere tilfælde ikke betryggende.
Skatteministeren oplyser, at SKAT er i gang med at styrke regnskabsprocessen. Bl.a. har
SKAT udarbejdet de manglende procesbeskrivelser og beskrevet ansvarsplaceringen. Mi-
nisteren oplyser desuden, at SKAT har håndteret de mangler, som Rigsrevisionen påpege-
de vedrørende de regnskabsmæssige rammer, den interne kontoplan, regnskabsgodken-
delsen og de immaterielle anlægsaktiver. Skatteministeriet har i efteråret 2015 igangsat en
analyse af regnskabsaflæggelsen på § 9.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Svag og utilstrækkelig regnskabsforvaltning på § 38
21. Det fremgik af beretningen, at regnskabsforvaltningen vedrørende § 38. Skatter og af-
gifter trods forbedringstiltagene i 2014 fortsat var svag og utilstrækkelig, og at det var nød-
vendigt at styrke regnskabsforvaltningen yderligere.
Skatteministeren oplyser, at SKAT har styrket regnskabsaflæggelsen, bl.a. ved at etablere
en central opsamling af regnskabsdokumentation og ved at skabe overblik over den eksi-
sterende kvalitetssikring og regnskabsdokumentation. Ministeriet har i samarbejde med et
eksternt konsulentfirma gennemført en analyse af SKAT Betaling og Regnskab med hen-
blik på at rette op på de konstaterede problemer i regnskabet på § 38. Dertil kommer, at
SKAT har afsat resurser til at styrke regnskabsfunktionen med flere regnskabsspecialister
og omorganiseret regnskabsfunktionen pr. 1. december 2015, der bl.a. indebærer etable-
ring af en selvstændig regnskabsafdeling i forretningsområdet Økonomi.
Rigsrevisionen finder det nødvendigt, at skatteministeren har taget initiativ til at styrke regn-
skabsfunktionen.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Forbehold for rigtigheden af balancen i regnskabet på § 38
22. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for rigtigheden af balancen i regnskabet på
§ 38. Skatter og afgifter. Rigsrevisionen konstaterede fejl i en række poster i regnskabet på
§ 38. Fejlene var en konsekvens af den svage og utilstrækkelige regnskabsforvaltning ved-
rørende § 38.
Skatteministeren oplyser, at SKAT har taget initiativ til at forbedre kvalitetssikringen vedrø-
rende processen omkring manuelle efterposteringer. Således vil der ske kontrol af efterpo-
steringer med en væsentlig beløbsmæssig størrelse af en anden person end den, der har
foretaget bogføringen. Hertil kommer det fortsatte arbejde med at implementere anbefalin-
gerne fra det eksterne konsulentfirmas analyse af betalings- og regnskabsområdet i SKAT.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0010.png
9
Forbehold for værdiansættelsen af SKATs tilgodehavender på § 38
23. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for værdiansættelsen af SKATs tilgodehaven-
der på § 38. Skatter og afgifter. SKAT opgjorde de samlede tilgodehavender ultimo 2014 til
94,5 mia. kr. mod 86,1 mia. kr. ultimo 2013. Der var i 2014 i lighed med i 2012 og i 2013 usik-
kerhed om SKATs opgørelse af tilgodehavender. SKAT havde i 2014 fortsat problemer med,
at tilgodehavender blev forældet.
Skatteministeren oplyser, at SKAT i både 2014 og 2015 har foretaget manuel gennemgang
af fordringer med henblik på at foretage en konkret vurdering af de pågældende fordringers
retskraft. Dette for at afbryde forældelse af retskraftige fordringer, så SKAT inden udgangen
af regnskabsåret 2015 kan afskrive de krav, som er identificeret som ikke-retskraftige. Hvis
det praktisk ikke er muligt at nå at gennemføre alle afskrivninger inden regnskabsafslutnin-
gen, vil der i stedet blive foretaget en efterpostering i regnskabet.
Skatteministeren oplyser desuden, at en analyse fra september 2015 viste, at datagrundla-
get i EFI/DMI i vidt omfang var fejlbehæftet, og at der ultimo august 2015 var en gruppe af
7,5 mio. fordringer i EFI/DMI, som ville kræve et uforholdsmæssigt stort resurseforbrug at
afklare, om de var retskraftige eller ej. Ministeriet er i gang med initiativer, der skal identifice-
re retskraftige fordringer. På den baggrund forventer ministeriet, at der i slutningen af 2015
kan foretages en nedskrivning af restancerne som følge af manglende retskraft, så det for-
ventede tab på restancedebitorer kan indregnes i statsregnskabet inden udgangen af regn-
skabsåret 2015. Den faktiske afskrivning forventes dog først at ske i 2016.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Forbehold for, om SKATs inddrivelse af de offentlige restancer er varetaget på en økonomisk
hensigtsmæssig måde
24. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for, om SKATs forvaltning af inddrivelsen af
offentlige restancer er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Forbeholdet ved-
rørte bl.a. SKATs problemer med at løse væsentlige inddrivelsesopgaver, utilsigtet foræl-
delse af restancer og usikkerhed i størrelsen af de samlede offentlige restancer. SKAT har
efterfølgende oplyst, at der har været konkrete eksempler på, at SKAT har inddrevet på ik-
ke-retskraftige restancer, hvilket kompromitterede retssikkerheden hos de berørte borgere
og virksomheder.
Skatteministeren oplyser, at forbeholdet i høj grad kan tilskrives den række af alvorlige tek-
niske og systemmæssige udfordringer, som EFI/DMI har været præget af. Ministeren oply-
ser desuden, at analyserne af EFI/DMI viste, at systemet i nogle tilfælde foretog inddrivelse
på ikke-retskraftige fordringer og i øvrigt foretog ulovlig administration. Analyserne viste og-
så, at systemet var så fejlbehæftet, at det ikke kunne forventes at fungere som systemun-
derstøttelse for inddrivelsesområdet. Udbedringen af systemets fejl blev vurderet at være
så risikofyldt og omkostningstung, at SKAT den 8. september 2015 besluttede at suspen-
dere al inddrivelse via EFI/DMI.
Det betyder, at inddrivelsesaktiviteterne ikke længere er systemunderstøttet og udelukken-
de kan foretages manuelt. Som følge heraf forventer skatteministeren et fald i inddrivelses-
provenuet og en stigning i de offentlige restancer.
Skatteministeriet har på den baggrund oprettet Implementeringscenter for Inddrivelse (ICI),
som i samarbejde med eksterne parter har til opgave at udvikle en ny systemunderstøttel-
se til inddrivelsesområdet og fremsætte lovforslag om at forenkle inddrivelseslovgivningen,
så en automatiseret inddrivelse i højere grad muliggøres. Det forventes, at et midlertidigt
system med begrænset inddrivelseskapacitet vil kunne idriftsættes ultimo 2016, mens et
endeligt inddrivelsessystem først forventes at kunne være færdig i 2019.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0011.png
10
Skatteministeren oplyser, at Folketinget den 12. november 2015 vedtog lov om ændring af
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Loven sikrer, at ingen fordringer forældes før
tidligst den 21. november 2021, hvis de var under inddrivelse hos SKAT den 19. november
2015 eller senere.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Forbehold for, om SKATs inddrivelse af de offentlige restancer er i overensstemmelse med
reglerne
25. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for, om SKATs inddrivelse af restancer er
sket i overensstemmelse med reglerne. På baggrund af den manglende systemunderstøt-
telse og det fejlbehæftede datagrundlag i EFI fremstod et ukendt antal restancer fejlagtigt
som retskraftige, selv om de reelt var forældede.
Skatteministeren oplyser, at det er ikke tilfredsstillende, at der er foretaget inddrivelsesind-
satser på ikke-retskraftige krav. Dette er en væsentlig trussel mod retssikkerheden, og det
er indlysende, at inddrivelsen ikke må foregå på et ulovligt grundlag.
Skatteministeren oplyser desuden, at ministeriet i samarbejde med Kammeradvokaten un-
dersøger, i hvilket omfang SKAT har foretaget ulovlig inddrivelse, og i hvilket omfang SKAT
skal genoptage de pågældende borgeres og virksomheders sager.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderinger er varetaget på en
økonomisk hensigtsmæssig måde
26. Rigsrevisionen tog i beretningen forbehold for, om forvaltningen af ejendomsvurderin-
ger er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Forbeholdet var baseret på be-
retning nr. 13/2012 om den offentlige ejendomsvurdering.
Skatteministeren oplyser, at SKAT forventer at udsende nye ejendomsvurderinger for ejer-
boliger i foråret 2018 og for erhvervsejendomme og landbrug/skovbrug i foråret 2019.
Skatteministeren oplyser desuden, at Finansudvalget ved Akt 161 17/9 2015 tiltrådte udvik-
lingen af et nyt it-system, der skal understøtte klagesagsbehandlingen og ejendomsvurde-
ringsprocessen i SKAT. SKAT påbegyndte udviklingen af it-systemet den 1. oktober 2015.
Rigsrevisionen konstaterer, at Statens It-projektråd i juli 2015 har vurderet Implementerings-
center for Ejendomsvurderinger (ICE) som et samlet projekt som havende høj risiko, og at
Statens It-projektråd ønsker, at Skatteministeriet snarest og senest efter en eventuel lov-
vedtagelse i foråret 2016 indsender en samlet businesscase for projektet.
Rigsrevisionen vil følge sagen med at etablere det nye vurderingssystem med større træf-
sikkerhed i regi af beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.
Utilstrækkelig adgangsstyring og it-sikkerhed i flere af SKATs systemer
27. Det fremgik af beretningen, at SKATs it-sikkerhed og adgangsstyring i flere af de forret-
ningskritiske systemer fortsat var utilstrækkelig. Rigsrevisionen fandt, at det var afgørende,
at SKAT hurtigt iværksatte tiltag for at forbedre it-sikkerheden på de undersøgte områder,
herunder en bedre opfølgning på leverandørernes it-sikkerhed.
Skatteministeren oplyser, at SKAT prioriterer it-sikkerhed højt, og at SKAT primo 2015 har
etableret en central sikkerhedsorganisation, som håndterer eksisterende sikkerhedsspørgs-
mål, og som skal sikre, at SKAT kan implementere Rigsrevisionens anbefalinger.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0012.png
11
SKAT forventer at have forbedret kontrollen med tildeling af rettigheder i brugeradministra-
tionssystemet BRAS i maj 2016. SKAT forventer endvidere at have etableret samkørsel mel-
lem BRAS og SKATs fagsystemer og at have ryddet op i autorisationerne pr. ultimo marts
2016. SKAT har i 2015 etableret en proces, der sikrer registrering, vurdering og håndtering
af sikkerhedshændelser, herunder eskalering af kritiske sikkerhedshændelser til departemen-
tet. SKAT har desuden udarbejdet en overordnet beredskabsplan for SKAT og konkrete be-
redskabsplaner for forretningsområderne. Beredskabsplanenerne vil blive testet og tilrettet
i marts 2016.
Rigsrevisionen bemærker, at skatteministeren ikke har forholdt sig til, hvordan SKAT vil imø-
degå problemet med servere og systemsoftware af ældre dato.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet, jf. beretningens pkt. 119-123
Social- og indenrigsministerens redegørelse af 18. november 2015
Større akkumuleret overskud under indtægtsdækket virksomhed i Danmarks Statistik
28. Det fremgik af beretningen, at Danmarks Statistiks akkumulerede overskud på den ind-
tægtsdækkede virksomhed var steget støt fra 4,6 mio. kr. i 2008 til 26,8 mio. kr. i 2014. Rigs-
revisionen fandt det problematisk, da Danmarks Statistik på grund af sit monopol eller sin
monopollignende situation ikke må akkumulere overskud på den indtægtsdækkede virksom-
hed set over en årrække.
Social- og indenrigsministeren oplyser, at Danmarks Statistik har udarbejdet en plan for at
nedbringe det akkumulerede overskud. Planen indebærer tilbageføring af overskud til kun-
derne, modregning af forbrugte gratisydelser i overskuddet og etablering af en resursepulje
til at imødegå udsving i indtægterne. Endvidere vil Danmarks Statistik fremadrettet foreta-
ge en hyppigere opfølgning på indtægter og omkostninger og mindst halvårligt vurdere en
eventuel takstregulering for at undgå overskud.
Rigsrevisionen finder tiltagene nødvendige og vil følge sagen.
Manglende sparsommelighed i forbindelse med anvendelse af ekstern konsulent hos KORA
29. Det fremgik af beretningen, at KORA også i 2014 havde afholdt væsentlige udgifter til
konsulenthonorarer på i alt 2,8 mio. kr. i forbindelse med implementering af økonomistyrings-
projektet. KORA havde i 2012 indgået en tidsubegrænset kontrakt med et konsulentfirma
om assistance til økonomistyring, implementering af en ny omkostningsfordelingsmodel mv.
KORA havde ikke haft opgaven i EU-udbud, på trods af at KORA brugte mere end 3 mio. kr.
på opgaver til konsulentfirmaet i 2013.
Rigsrevisionen fandt det på den baggrund problematisk, at KORA fortsat anvendte den tids-
ubegrænsede kontrakt i 2014.
Social- og indenrigsministeren oplyser, at KORA i foråret 2015 har gennemført et udbud af
konsulentydelser og som følge heraf har indgået en 3-årig kontrakt med et konsulentfirma.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at KORA nu har gennemført et udbud af konsu-
lentydelser og har indgået en tidsbegrænset kontrakt med et konsulentfirma. Rigsrevisio-
nen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0013.png
12
§ 11 Justitsministeriet, jf. beretningens pkt. 124-127
Justitsministerens redegørelse af 26. november 2015
Uretmæssig udbetaling af feriedage i politiet og anklagemyndigheden
30. Det fremgik af beretningen, at politiet og anklagemyndigheden ikke systematisk havde
sikret, at chefer og medarbejdere registrerede afholdt ferie. De havde derfor mulighed for at
holde ferien flere gange eller få udbetalt feriedage, der allerede var afholdt. Endvidere var
reglerne for overførsel af ferie mellem 2 ferieår ikke overholdt, idet der var overført for me-
get ferie.
Justitsministeren oplyser, at Rigspolitiet har videreudviklet sin controlling, så den inklude-
rer et øget fokus på lederes – særligt de øverste ledere – registrering af ferie. Desuden har
Rigspolitiet oprettet en feriecontrollerenhed og igangsat et optimeringsprojekt for driftsar-
bejdsgange. Rigspolitiet har oplyst til ministeren, at feriecontrollerenheden og optimerings-
projektet forløber planmæssigt.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Justitsministeriet har fundet en løsning på for-
holdet. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
§ 12. Forsvarsministeriet, jf. beretningens pkt. 128-137
Forsvarsministerens redegørelse af 18. november 2015
Utilstrækkelig kvalitet i kontrollen af regnskabsposterne ”Varelager” og ”Ændring af vare-
lager” i Forsvarskommandoen
31. Det fremgik af beretningen, at Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse ikke havde en til-
strækkelig risikovurderingsproces, der sikrede, at styrelsen definerede og udførte kontrol-
ler, som understøtter et rigtigt omkostningsbaseret regnskab. Revisionen viste desuden, at
de kontroller, som styrelsen udførte, havde en utilstrækkelig kvalitet.
Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse bl.a. har
arbejdet på at etablere en systematisk controlling af balancebevægelser, der stammer fra
fund og tabsposteringer på lageret. Endvidere vil det iværksatte Program Optimeret Forsy-
ningskæde også favne problemstillingerne vedrørende optimering af logistiske processer
og controlling. Programmet er iværksat i juni 2015. Det er forventningen, at gennemførel-
sen af programmet vil tage ca. 4 år. Ministeren vurderer, at de iværksatte tiltag vil skabe
væsentlige forbedringer på området.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Mangelfuld økonomisk styring af Forsvarskommandoens udenlandske repræsentationer
32. Det fremgik af beretningen, at den økonomiske styring af Forsvarskommandoens uden-
landske repræsentationer var mangelfuld. Bl.a. tog budgettildeling og budgetstyring for de
udenlandske repræsentationer ikke i tilstrækkeligt omfang udgangspunkt i opgaver/aktivite-
ter, og controllingen var mangelfuld.
Forsvarsministeren oplyser, at de relevante myndigheder under styrelserne har rettet op på
eller er i gang med at rette op på de konkrete forhold. Ministeren oplyser også, at ministe-
riet i samarbejde med de relevante styrelser har iværksat tiltag for at sikre, at forretnings-
gange, processer og administrative rutiner bliver fulgt og justeret, hvor der er behov for
dette.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0014.png
13
Utilstrækkelig opgørelse af gevinster ved ny proces for bemanding i Forsvarskommandoen
33. Det fremgik af beretningen, at Forsvarskommandoen havde et mangelfuldt datagrundlag
for at opgøre de realiserede effektiviseringsgevinster ved en ny proces for bemanding på det
militære område.
Forsvarsministeren vurderer, at de centrale koncernfælles retningslinjer fra maj 2014 for kon-
tering af udgifter til midlertidig tjeneste håndterer kritikpunktet.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Store afvigelser mellem budget og forbrug i Forsvarskommandoens materielanskaffelser
34. Det fremgik af beretningen, at Forsvarskommandoen i 2014 havde et mindreforbrug på
1,3 mia. kr. på bevillingen til materielanskaffelser på 2,4 mia. kr. (§ 12.23.40). Det fremgik
desuden af beretningen, at halvdelen af de aktiviteter, der var budgetteret som igangværen-
de i 2014, havde et væsentligt mindreforbrug.
Forsvarsministeren vurderer, at en række nye styringsværktøjer, der er implementeret for
at sikre bedre budgetforudsætninger, vil have en positiv effekt. Samtidig understreger mini-
steren, at budgetteringen på Forsvarets område typisk omfatter meget store enkeltanskaf-
felser eller situationer med uforudset lav produktion eller lavt forbrug som følge af uforud-
sete produktionshindringer, hvilket til tider vil medføre, at materielprojekter udskydes. Det
kan medføre større mindreforbrug og dermed større afvigelser mellem budget og forbrug.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Manglende risiko- og beredskabsstyring af it-anvendelsen i Forsvarets Koncernfælles Infor-
matiktjeneste
35. Det fremgik af beretningen, at Forsvarets Koncernfælles Informatiktjenestes risiko- og
beredskabsstyring af it-anvendelsen var mangelfuld.
Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste i foråret 2015
har udarbejdet en plan for implementering af de nødvendige tiltag, og at væsentlige dele af
disse tiltag allerede er implementeret. Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste forventer,
at opfølgningen på alle væsentlige kritikpunkter i planen afsluttes i løbet af 2. halvår 2016.
Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste følger op på fremdriften via en månedlig rap-
portering. Ministeriet følger bl.a. på den baggrund op på implementeringen af disse tiltag.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Utilstrækkelig orientering af Finansudvalget om Joint Strike Fighter-udviklingsprojektet
36. Det fremgik af beretningen, at Forsvarsministeriets orientering af Finansudvalget om
Joint Strike Fighter-udviklingsprojektet ikke var rettidig. Finansudvalget blev først orienteret
om udviklingen i sagen i 2015 og ikke i 2011. Hertil kommer, at orienteringen med fordel
også kunne have indeholdt oplysninger om, at det estimerede budget for det samlede Joint
Strike Fighter-udviklingsprojekt over perioden 2007-2014 var steget markant.
Forsvarsministeren oplyser, at ministeriet i forlængelse af sin orientering til Finansudvalget i
januar 2015 har sendt en uddybende orientering til Finansudvalget den 3. september 2015.
I orienteringen redegør ministeriet bl.a. for stigningen i Joint Strike Fighter-programmets in-
terne estimat af programmets samlede fællesfinansierede udgifter frem mod 2052. Ministe-
riet oplyser også, at de interne udgiftsestimater er vejledende og ikke forpligter Danmark til
at bidrage med et højere beløb end de 2 mia. kr., der er aftalt ved Danmarks indtræden i
projektet.
Rigsrevisionen finder det positivt, at Forsvarsministeriet efterfølgende har givet Finansud-
valget en mere uddybende orientering om udviklingsprojektet. Rigsrevisionen vurderer, at
sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0015.png
14
Beredskabsforbundets præsident var både politisk leder og konsulent
37. Det fremgik af beretningen, at Beredskabsforbundets sekretariat på anmodning fra præ-
sidiet havde ansat Beredskabsforbundets præsident på konsulentvilkår til at sikre samarbej-
de og kommunikation mellem præsidiet og Beredskabsforbundets sekretariat i november og
december 2014. Anmodningen om ansættelsen af præsidenten er efter Rigsrevisionens op-
fattelse ikke i overensstemmelse med god selskabsledelse.
Forsvarsministeren oplyser, at Beredskabsforbundet har udarbejdet et sæt retningslinjer om
emnet som en tilføjelse til Beredskabsforbundets regnskabsinstruks. Beredskabsstyrelsen
har herudover iværksat et tættere tilsyn med Beredskabsforbundet.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, jf. beretningens pkt. 138-141
Udlændinge-, integrations- og boligministerens redegørelse af 23. november 2015
Erhvervs- og vækstministerens redegørelse af 24. november 2015
Mangelfuld regnskabsaflæggelse i departementet
38. Det fremgik af beretningen, at departementet ikke havde afstemt en række tilskudsord-
ninger administreret uden for tilskudssystemet, hvilket medførte manglende registrering af
tilsagn i regnskabet.
I forbindelse med ressortændringen af 28. juni 2015 blev Ministeriet for By, Bolig og Land-
distrikter nedlagt. Erhvervs- og Vækstministeriet aflægger regnskab for Ministeriet for By,
Bolig og Landdistrikter i 2015. Regnskabet bliver pr. 1. januar 2016 opdelt og overgår til bl.a.
Erhvervs- og Vækstministeriet og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. De omtalte
tilskudsordninger overføres til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren oplyser, at ministeriet vil have fokus på, at
statens regnskabsregler overholdes, når ministeriet overtager området.
Rigsrevisionen vil følge Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets arbejde med at si-
kre en behørig afstemning af tilskudsordningerne.
§ 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, jf. beretningens
pkt. 142-144
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 25. november 2015
39. Rigsrevisionen har ikke bemærkninger til beskæftigelsesministerens redegørelse.
§ 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, jf. beretningens pkt. 145-149
Sundheds- og ældreministerens redegørelse af 27. november 2015
Utilstrækkelig forvaltning af bygninger i Statens Serum Institut
40. Det fremgik af beretningen, at der manglede retningslinjer for, hvornår om- og tilbygnin-
ger er bygningsforbedringer der skal aktiveres, og hvornår om- og tilbygninger er udgifter til
vedligeholdelse der skal udgiftsføres. Rigsrevisionen konstaterede desuden en utilstrække-
lig vedligeholdelse af Statens Serum Instituts bygninger i Allerød.
Sundheds- og ældreministeren oplyser, at ministeren er enig i, at i Statens Serum Institut
bør udarbejde de retningslinjer, som Rigsrevisionen har anbefalet. Ministeren oplyser sam-
tidig, at bygningerne i Allerød vil blive istandsat, hvis disse ikke bliver solgt som led i salget
af SSI Diagnostica.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0016.png
15
Indtægtsfald som følge af forsinket kvalitetskontrol i Statens Serum Institut
41. Det fremgik af beretningen, at Statens Serum Institut ikke har leveret ordrer tilbage fra
2013 og 2014 til en samlet værdi af 72,3 mio. kr. som følge af den forsinkede kvalitetskon-
trol, og at dette kan føre til indtægtstab for instituttet.
Sundheds- og ældreministeren oplyser, at Statens Serum Institut er opmærksom på proble-
met med den forsinkede frigivelse og de konsekvenser, dette har for instituttets indtjening i
vaccinesektoren. Ministeren oplyser, at der løbende i 2014 og 2015 er anvendt ekstra resur-
ser på konsulentbistand til at afhjælpe problemerne og ansætte erstatningspersonale.
Rigsrevisionen finder, at den igangværende proces med frasalg af vaccineproduktionen fort-
sat har konsekvenser for frigivelsesprocessen og dermed også for Statens Serum Instituts
indtjening. Rigsrevisionen vil følge Sundheds- og Ældreministeriets arbejde med at afhjæl-
pe problemerne i frigivelsesprocessen.
Manglende overholdelse af soliditetsgrad i Statens Serum Institut
42. Det fremgik af beretningen, at Statens Serum Institut ikke har overholdt kravet om en so-
liditetsgrad på mindst 35 % vedrørende de forretningsmæssige aktiviteter, der fremgår som
et særligt krav på finansloven. Rigsrevisionen forventer, at instituttet fremadrettet fokuserer
på at overholde den særlige bevillingsbestemmelse.
Sundheds- og ældreministeren oplyser, at det ikke længere giver mening at operere med en
soliditetsgrad set i lyset af den igangværende salgsproces af de 2 forretningsområder SSI
Diagnostica og vaccineproduktionen. Ministeren bemærker derfor, at ophævelsen af den
særlige bevillingsbestemmelse om overholdelse af kravet om en soliditetsgrad på mindst
35 % indgår som en del af det foreliggende forslag til finansloven for 2016.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Sundheds- og Ældreministeriet har taget initia-
tiv til at løse problemet. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
§ 17. Beskæftigelsesministeriet, jf. beretningens pkt. 150-155
Beskæftigelsesministerens redegørelse af 25. november 2015
Manglende tilbageførsel af uforbrugte tilskud i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse
43. Det fremgik af beretningen, at Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse i perioden
2008-2013 ikke havde tilbageført uforbrugte og annullerede tilsagn for i alt 97,2 mio. kr. Be-
skæftigelsesministeriet foretog en ekstraordinær regnskabsgennemgang og tilbageførte
midlerne fra tidligere år i 2014. Ved bevillingsafregningen for 2014 videreførte ministeriet
de tilbageførte midler til 2015. Rigsrevisionen fandt, at ministeriet burde have indhentet eks-
plicit tilslutning fra Finansministeriet til at videreføre de 97,2 mio. kr.
Beskæftigelsesministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Arbejdstilsynets forvaltning af tilskud til branchearbejdsmiljørådene var mangelfuld
44. Det fremgik af beretningen, at Arbejdstilsynets forvaltning af tilskud til branchearbejds-
miljørådene var mangelfuld på flere områder. Bl.a. havde Arbejdstilsynet ikke udvist spar-
sommelighed ved at stille store likvide beløb til rådighed for branchearbejdsmiljørådene,
hvorved staten har lidt et likviditets- og rentetab.
Beskæftigelsesministeren er enig i, at forvaltningen af tilskud til branchearbejdsmiljørådene
på en række områder ikke har været god nok. Ministeren oplyser, at Arbejdstilsynet har
iværksat flere konkrete initiativer for at rette op på forvaltningen. Bl.a. vil de likvide midler
blive tilbageført til Arbejdstilsynet, så staten undgår likviditets- og rentetabet.
Rigsrevisionen finder initiativerne nødvendige og vil følge sagen.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0017.png
16
Arbejdstilsynet rapporterede ikke retvisende om opfyldelse af mål, der er fastsat i politisk
aftale
45. Det fremgik af beretningen, at Arbejdstilsynet ikke rapporterede retvisende om antallet
af gennemførte risikobaserede tilsynsbesøg i årsrapporten for 2014. Arbejdstilsynet oplyste,
at de havde gennemført ca. 27.000 risikobaserede tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet havde dog
kun gennemført egentlige tilsynsbesøg i ca. 22.000 tilfælde. I de resterende ca. 5.000 tilfæl-
de var besøgene blevet aflyst på grund af forhold hos den besøgte virksomhed.
Beskæftigelsesministeren oplyser, at ministeriet vil drøfte opgørelsesmetoden med forligs-
kredsen.
Rigsrevisionen finder fortsat, at Arbejdstilsynets rapportering om opfyldelse af mål for gen-
nemførte risikobaserede tilsynsbesøg skal præciseres. Rigsrevisionen vil følge Beskæftigel-
sesministeriets arbejde med at afrapportere klart og retvisende om målopfyldelsen.
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet, jf. beretningens pkt. 156-166
Uddannelses- og forskningsministerens redegørelse af 18. november 2015
Muligt underslæb hos Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design
og Konservering (KADK)
46. Det fremgik af beretningen, at en medarbejder hos KADK i perioden 2009-2015 mulig-
vis havde begået underslæb i størrelsesordenen 3,5 mio. kr.
Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at besvigelsessagen formelt er afsluttet med
domfældelse af en tidligere medarbejder hos KADK. Underslæbet er samlet set opgjort til
3,8 mio. kr. i perioden 2009-2015, hvoraf KADK har udgiftsført 0,3 mio. kr. i 2015. Ministe-
ren oplyser endvidere, at KADK har rettet op på svagheder i procedurer og godkendelser.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Videregående Uddannelser løben-
de har været i dialog med KADK om sagen, og at KADK har rettet op på de interne forret-
ningsgange. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Opfølgning på regnskabsaflæggelse og regnskabsforvaltning hos Det Kongelige Danske
Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)
47. Det fremgik af beretningen, at KADK fortsat var i gang med en oprydning i regnskabet.
Rigsrevisionen vurderede, at KADK ikke havde råderum til gentagne negative driftsresulta-
ter, uden at det ville kunne true KADK’s økonomiske fundament.
Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at Styrelsen for Videregående Uddannelser
følger arbejdet med at forbedre KADK’s økonomistyring, regnskabsaflæggelse og regn-
skabsforvaltning. Styrelsen følger også udviklingen i KADK’s økonomi og etablering af en
tilstrækkelig egenkapital.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Styrelsen for Videregående Uddannelser i 2015
fortsat har haft en tæt opfølgning over for KADK. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan af-
sluttes.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0018.png
17
En medarbejder havde i en periode fuld råderet over lønsystemet
48. Det fremgik af beretningen, at en medarbejder hos KADK i en længere periode havde
fuld råderet over lønsystemet, da KADK ikke havde sikret personmæssig adskillelse i kon-
trollerne ved lønudbetalinger. Den manglende kontrol ved lønudbetalingerne giver risiko for
besvigelser. Rigsrevisionen vurderede, at lønadministrationen hos KADK var usikker og sår-
bar over for besvigelser. Den stikprøvevise gennemgang ved revisionen viste dog ikke be-
svigelser på lønområdet.
Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at KADK arbejder på at forbedre sikkerhe-
den i lønadministrationen. KADK planlægger at overgå til Moderniseringsstyrelsens nye kon-
cept for lønkontrol inden udgangen af 2015, hvilket bl.a. indebærer, at der etableres en per-
sonmæssig adskillelse inden lønudbetaling.
Rigsrevisionen finder initiativerne nødvendige og vil følge KADK’s arbejde med at imple-
mentere Moderniseringsstyrelsens nye koncept for lønkontrol.
Omgåelse af regnskabsreglerne på VIA University College
49. Det fremgik af beretningen, at professionshøjskolen VIA University College havde en
uhensigtsmæssig indregning af anskaffelser i regnskabet i forbindelse med anskaffelse af
en traktor.
Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at professionshøjskolen har redegjort for,
hvordan skolen fremover vil sikre, at indkøberne overholder regnskabsreglerne.
Rigsrevisionen finder den øgede bevågenhed og tiltagene nødvendige og vurderer, at sa-
gen kan afsluttes.
Erhvervsakademi Aarhus forelagde ikke en huslejekontrakt for Finansudvalget
50. Det fremgik af beretningen, at Erhvervsakademi Aarhus skulle have forelagt sin husle-
jekontrakt for Finansudvalget, da aftalen udgjorde ca. 68 mio. kr. i uopsigelighedsperioden.
Finansudvalget skal have forelagt huslejekontrakter, hvis den samlede forpligtelse er på
30 mio. kr. eller mere.
Uddannelses- og forskningsministeren oplyser, at ministeriet over for Erhvervsakademi Aar-
hus har indskærpet gældende regler om forelæggelse af lejekontrakter for Finansudvalget.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
§ 20. Undervisningsministeriet, jf. beretningens pkt. 167-171
Ministeren for børn, undervisning og ligestillings redegørelse af 25. november 2015
Fortsat væsentlig opsparing i departementet
51. Det fremgik af beretningen, at opsparingen til støtte til deltagelse i erhvervsrettet vok-
sen- og efteruddannelse var steget til 1,9 mia. kr. Støtten vedrørte dels en arbejdsgiverfi-
nansieret del på 1,6 mia. kr., dels en statslig andel på 0,3 mia. kr.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling oplyser, at problematikken med en stigende
opsparing er uholdbar. Da det er en kompleks sag, som både indeholder budgetmæssige,
lovmæssige og uddannelsespolitiske elementer, drøftes sagen fortsat med Finansministe-
riet.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0019.png
18
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens administration af vederlag til censorer medførte usædvanligt
mange fejl i lønudbetalinger
52. Det fremgik af beretningen, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen havde et usædvanligt højt
fejlniveau ved udbetalingen af vederlag til censorer og medlemmer af eksamenskommissio-
ner, og at flere sager ikke kunne revideres fuldt ud på grund af manglende dokumentation.
Rigsrevisionen vurderede, at de mange fejl bl.a. skyldtes manglende ledelsesmæssigt fokus
på området.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling oplyser, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har
taget flere tiltag for at styrke lønadministrationen, bl.a. et stort ledelsesmæssigt fokus på om-
rådet. Derudover har styrelsen styrket medarbejdernes kompetencer inden for statens reg-
ler og udarbejdet en ny løninstruks, der beskriver forretningsgange.
Rigsrevisionen har ved en efterfølgende revision i 2015 konstateret, at tiltagene er gennem-
ført. Rigsrevisionen vurderer, at tiltagene er med til at sikre et kvalitetsløft i administrationen
af udbetalinger af vederlag til censorer og medlemmer af eksamenskommissioner.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
har taget initiativ til at forbedre administrationen af vederlag til censorer. Rigsrevisionen vur-
derer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
§ 21. Kulturministeriet, jf. beretningens pkt. 172-178
Kulturministerens redegørelse af 20. november 2015
Mangelfuld administration af tilskudssager i Kulturstyrelsen
53. Det fremgik af beretningen, at Kulturstyrelsens i 2014 fortsat ikke havde afsluttet opryd-
ningsarbejdet i forhold til uafsluttede tilskudssager og udligning af differencer mellem TAS
og Navision Stat. Dette arbejde har været i gang siden sammenlægningen af de 3 styrelser
den 1. januar 2012.
Kulturministeren oplyser, at indsatsen i forhold til afslutning af sager har haft højeste priori-
tet i 2015. Indsatsen har resulteret i, at der kun er 165 uafsluttede sager, som er oprettet før
den 1. januar 2014. Kulturstyrelsen forventer, at disse er afsluttet inden udgangen af 2015.
For sager oprettet efter den 1. januar 2014 er der ultimo oktober 2015 i alt 1.250 uafslutte-
de sager, som styrelsen forventer er afsluttet og udlignet inden udgangen af 1. kvartal 2016.
Kulturministeren oplyser desuden, at Kulturstyrelsen har fortsat indsatsen med at reducere
differencer mellem registreringer i TAS og Navision Stat. Styrelsen har udarbejdet nye ret-
ningslinjer for den løbende afstemning, som forventes at være fuldt implementeret pr. 1. ja-
nuar 2016.
Rigsrevisionen vil følge arbejdet med at få afsluttet gamle tilskudssager og udlignet regn-
skabsmæssige differencer.
Manglende regnskabsmæssig registrering af morarenter i departementets regnskab
54. Det fremgik af beretningen, at morarenter for et misligholdt lån gennem 10 år ikke hav-
de været registreret i departementets regnskab. Lånet blev tabsafskrevet i oktober 2014
med et samlet tab på 2,1 mio. kr. inkl. morarenter.
Kulturministeren oplyser, at aftalen med Statens Administration om administration af låne-
sager er ajourført i 2015. Kulturministeriet har som led i det løbende tilsyn afholdt 2 møder i
2015 med Statens Administration, som på møderne har orienteret om udlånssager, hvor
Kulturministeriet er opdragsgiver.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0020.png
19
Nationalmuseet har undladt at hensætte til særlig feriegodtgørelse
55. Det fremgik af beretningen, at Nationalmusset undlod at hensætte 2,3 mio. til særlig fe-
riegodtgørelse. Nationalmuseet vurderede i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014,
at hensættelsen ville forøge museets underskud, hvorfor museet bevidst valgte ikke at fore-
tage hensættelsen.
Kulturministeren oplyser, at Nationalmuseet fremover vil følge gældende regnskabsregler.
Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
§ 22. Kirkeministeriet, jf. beretningens pkt. 179-183
Kirkeministerens redegørelse af 6. oktober 2015
Kirkeministeriets styring ved udviklingen og implementeringen af 2 nye it-systemer var man-
gelfuld
56. Det fremgik af beretningen, at Kirkeministeriets styring var mangelfuld, og at aftalegrund-
laget ikke var dækkende. Desuden var projektstyringen utilstrækkelig, og budgetrammen in-
deholdt ikke alle relevante omkostninger. Problemer med konverteringen af data fra et gam-
melt system medvirkede til, at det samlede projekt både blev forsinket og fordyret. Kirkemi-
nisteriet har efterfølgende oplyst, at ministeriet har taget initiativer, der skal medvirke til at
sikre en forbedret styring af både igangværende og fremtidige it-projekter.
Kirkeministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kirkeministeriet har taget initiativer, der skal
medvirke til at sikre en forbedret styring af ministeriets it-projekter. Rigsrevisionen vurderer
på den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Departementet bogførte ikke tilskud på tilsagnstidspunktet
57. Det fremgik af beretningen, at departementet ydede tilskud til istandsættelse af kirker
mv. under en gammel og ny ordning. Tilsagn under den gamle ordning var ikke regnskabs-
mæssigt registreret som afgivne tilsagn. Departementet forventede, at udbetalingerne un-
der den gamle ordning ville fortsætte frem til 2018. Rigsrevisionen fandt, at departementet
burde afklare, om den gamle ordning kunne lukkes tidligere. Departementet har efterfølgen-
de oplyst, at departementet forventer, at alle tilsagn vil være udbetalt i 2017, idet departe-
mentet allerede har fremskyndet afviklingen af den gamle ordning.
Kirkeministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.
Da departementet har afklaret, om ordningen kan lukkes tidligere, vurderer Rigsrevisionen,
at sagen kan afsluttes.
Medarbejdere i stifterne havde fuld råderet over lønsystemet
58. Det fremgik af beretningen, at stifterne i Folkekirkens fællesfond ikke havde etableret
centrale kontroller på lønområdet, der skulle sikre mod fejl og besvigelser. Det medførte, at
enkeltpersoner på flere områder havde fuld råderet over lønsystemet, og Rigsrevisionen
fandt derfor, at stifterne bør sikre, at det ikke er muligt. Kirkeministeriet har efterfølgende
foranlediget, at der blev gennemført en undersøgelse af særligt bemyndigede medarbejde-
res lønudbetalinger. Undersøgelsen viste, at den fulde råderet ikke havde været benyttet.
Kirkeministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens bemærkninger til efterretning.
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Kirkeministeriet har taget en række initiativer,
der skal gøre forretningsgangene sikre. Initiativerne er imidlertid endnu ikke fuldt ud imple-
menteret, og Rigsrevisionen vil følge Folkekirkens fællesfonds arbejde med lønkontrolom-
rådet.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0021.png
20
§ 23. Miljøministeriet, jf. beretningens pkt. 184-191
Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 24. november 2015
Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 25. november 2015
Usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde
59. Det fremgik af beretningen, at de enkelte grunde i det udgiftsbasserede anlægskartotek
fra åbningsbalancen ikke er optaget og udskilt med en individuel værdi, men er samlet i en
post til en værdi af 1,5 mia. kr.
Miljø- og fødevareministeren oplyser, at Naturstyrelsen forventer at påbegynde en opsplit-
ning i flere aktiver inden udgangen af 2015.
Det fremgår af finansministeren redegørelse, at en opsplitning af grundene i enkeltaktiver
bør have sammenhæng til Naturstyrelsens fremadrettede styring, og at det vil være hen-
sigtsmæssigt samtidig at ændre værdiansættelsen.
Rigsrevisionen finder det positivt, at Naturstyrelsen vil påbegynde regnskabsoprydningen af
området inden udgangen af 2015, og anbefaler, at styrelsen tilrettelægger processen i sam-
arbejde med Moderniseringsstyrelsen.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Mangler i it-sikkerheden i Geodatastyrelsen
60. Det fremgik af beretningen, at Geodatastyrelsens it-sikkerhed samlet set var utilstræk-
kelig. Geodatastyrelsen, som var koncernfælles it-center for Miljøministeriet, havde tildelt
alle ministeriets medarbejdere brugerrettigheder, uden at der var foretaget en vurdering af
deres arbejdsbetingede behov. Rigsrevisionen bemærkede endelig, at ministeriets it-bered-
skabsplan ikke var blevet opdateret siden 2010.
Miljø- og fødevareministeren og energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at Geodata-
styrelsen har inddraget rettighederne som lokaladministrator for alle medarbejdere, og at
styrelsen herefter kun vil tildele sådanne rettigheder, når en medarbejder har et arbejdsbe-
tinget behov. Ministrene oplyser endvidere, at den koncernfælles it-beredskabsplan for Mil-
jøministeriet blev opdateret og ledelsesgodkendt i juni 2015.
Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser supplerende, at Geodatastyrelsen er i gang
med at udarbejde procedurer, der sikrer, at brugerkonti med databaseadministrationsrettig-
heder gøres personlige. Styrelsen forventer, at disse procedurer er implementeret i 4. kvar-
tal 2015. Ministeren vil sikre, at departementet følger op på de anførte forhold i styrelsen.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. beretningens pkt. 192-193
61. Sagerne er omtalt under pkt. 70 og 71 om revisionen af EU-midler.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0022.png
21
§ 28. Transportministeriet, jf. beretningens pkt. 194-201
Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Transport- og bygningsministerens redegørelse af 25. november 2015
Banedanmarks forvaltning af køb og salg af kørestrøm er mangelfuld
62. Det fremgik af beretningen, at Banedanmarks forvaltning af køb og salg af kørestrøm til
jernbanevirksomheder, der opererer på elektrificerede jernbaneanlæg i Danmark, var man-
gelfuld.
Transport- og bygningsministeren oplyser, at Banedanmark har nedsat en arbejdsgruppe,
som er i gang med at fastlægge forretningsgange for forvaltningen af kørestrøm.
Rigsrevisionen finder de iværksatte tiltag nødvendige og vil følge Transport- og Bygnings-
ministeriets arbejde med at fastlægge forretningsgange for forvaltningen af kørestrøm.
Fejl i departementets registrering af garantiforpligtelser
63. Det fremgik af beretningen, at der var flere fejl i oplysningerne om Transportministeriets
garantiforpligtelser.
Transport- og bygningsministeren oplyser, at departementet har iværksat tiltag, som skal si-
kre, at lignende fejl i opgørelsen af garantiforpligtelser ikke gentages. Endvidere vil ministe-
riet gå i dialog med Moderniseringsstyrelsen om registreringen af statens ejerandele i inte-
ressentskaberne og vejledningen om, hvordan garantiforpligtelserne skal opgøres. Rigsre-
visionen vil have fokus på resultaterne af dette arbejde i den årlige revision.
Finansministeren er enig i, at der for interessentskaber er tale om en solidarisk hæftelse,
men at det af hensyn til indberetningen til EU er vigtigt, at det kun er statens ejerandel i in-
teressentskaberne, som indregnes i statsregnskabet. Ministeren vil ændre vejledningen om,
hvordan garantiforpligtelserne skal opgøres, så både den samlede forpligtelse og den stats-
lige andel heraf fremadrettet angives.
Rigsrevisionen finder tiltagene hensigtsmæssige og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Fejl i værdien af infrastrukturaktiverne i Vejdirektoratet
64. Det fremgik af beretningen, at den samlede værdi af infrastrukturaktiverne var 1,6 mia.
kr. for lav i Vejdirektoratets regnskab og i statsregnskabet.
Transport- og bygningsministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens bemærknin-
ger til efterretning.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Fortsat usikkerhed om Trafikstyrelsens beregning af tilskud til trafikselskaber
65. Det fremgik af beretningen, at der endnu ikke var fundet en løsning på sagen fra 2013
om usikkerhed om Trafikstyrelsens beregning af tilskud til trafikselskaberne. Tilskuddet gi-
ves som kompensation for, at aldersgrænsen for betaling af fuld takst er hævet. Det frem-
gik også af beretningen, at styrelsen har konkluderet, at der ikke foreligger et klart grund-
lag for at genberegne tilskuddene til trafikselskaberne.
Transport- og bygningsministeren oplyser, at ministeriet vil fremlægge løsningsforslag.
Rigsrevisionen finder fortsat, at det er utilfredsstillende, at Transport- og Bygningsministe-
riet ikke har fundet en løsning på usikkerheden om Trafikstyrelsens beregning af tilskud til
trafikselskaberne.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0023.png
22
§ 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, jf. beretningens pkt. 202-210
Energi-, forsynings- og klimaministerens redegørelse af 25. november 2015
Transport- og bygningsministerens redegørelse af 25. november 2015
Usikkerhed om værdiansættelsen af Bygningsstyrelsens uddannelses- og forskningsejen-
domme og udnyttede byggeretter
66. Bygningsstyrelsen skal ifølge SEA-vejledningen hvert 4. år værdiregulere ejendomspor-
teføljen på baggrund af en vurdering fra en uafhængig valuar. Det fremgik af beretningen,
at styrelsen ikke havde sikret sig valuarens klare tilslutning til at ændre vægtningen i stik-
prøven og dermed opskrive værdien med 0,5 % frem for at nedskrive værdien med 5,7 %.
Rigsrevisionen fandt derfor, at styrelsens dokumentation for værdiansættelsen af bygnings-
massen var utilstrækkelig.
Transport- og bygningsministeren oplyser, at ministeriet er i gang med at ændre praksis for
værdireguleringen, så Bygningsstyrelsen i stedet for valuarvurderingen vil vurdere værdien
på baggrund af kostpriser. Dette vil blive aftalt med Moderniseringsstyrelsen. Den nye prak-
sis vil fremgå af den nye SEA-ordning. Ministeren oplyser endvidere, at usikkerheden om
valuarvurderingen vil blive uddybet i årsrapporten, indtil praksis bliver ændret.
Det fremgik endvidere af beretningen, at der var usikkerhed om værdiansættelsen af de ud-
nyttede byggeretter. Da der var store udsving mellem de bogførte værdier og valuarens kon-
krete vurderinger, anbefalede Rigsrevisionen, at Bygningsstyrelsen skulle gennemgå de
bogførte værdier.
Transport- og bygningsministeren oplyser, at ministeren tager Rigsrevisionens bemærknin-
ger til efterretning.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Manglende indregning og oplysning om de frie arealer i Bygningsstyrelsens årsrapport og
anlægskartotek
67. Det fremgik af beretningen, at Bygningsstyrelsen ikke havde oplyst om frie arealer i års-
rapporten for 2014, og at styrelsen ikke havde registreret de frie arealer i sit anlægskarto-
tek.
Transport- og bygningsministeren oplyser, at Bygningsstyrelsen vil registrere arealerne i
anlægskartoteket med kostprisen 0 kr., indtil praksis bliver ændret, og at de frie arealer vil
blive omtalt i årsrapporten.
Rigsrevisionen finder den nye praksis hensigtsmæssig og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Uhensigtsmæssig forvaltning af indtægtsdækket virksomhed i Danmarks Meteorologiske
Institut (DMI)
68. Det fremgik af beretningen, at DMI ikke efterlevede budgetvejledningens krav til ind-
tægtsdækket virksomhed, og at grundlaget for DMI’s økonomistyring og opgørelse af om-
kostningsdækning var meget overordnet og usikker.
Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at ministeriet vil sikre, at der er fokus og
fremdrift i DMI’s arbejde med at udarbejde og dokumentere en ny model for prisfastsæt-
telse for DMI’s opgaver under indtægtsdækket virksomhed. Ministeren oplyser endvidere,
at ministeriet forventer, at DMI har udarbejdet et udkast til en ny prispolitik i 4. kvartal 2015.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0024.png
23
Uhensigtsmæssig forvaltning af tilskudsfinansierede forskningsprojekter i Danmarks Meteo-
rologiske Institut (DMI)
69. Det fremgik af beretningen, at DMI’s forvaltning af de tilskudsfinansierede forsknings-
projekter var usikker, og at der var risiko for overforbrug på projekterne.
Energi-, forsynings- og klimaministeren oplyser, at DMI har afstemt porteføljen af tilskuds-
finansierede forskningsprojekter mellem projektstyringssystemet og økonomisystemet. Mi-
nisteren oplyser endvidere, at DMI fremadrettet vil sikre en kvartalsvis afstemning, og at
der vil være øget opmærksomhed på korrekt registrering af bevillingerne ved projektstart.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vil have fokus på resultaterne heraf i den år-
lige revision. Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Revisionen af EU-midler, jf. beretningens pkt. 226-235
Finansministerens redegørelse af 19. november 2015
Miljø- og fødevareministerens redegørelse af 24. november 2015
Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015
NaturErhvervstyrelsen har hensat 11,3 mio. kr. til tilbagebetaling af fejlagtig nedsat land-
brugsstøtte
70. Det fremgik af beretningen, at NaturErhvervstyrelsen har hensat 11,3 mio. kr. til tilbage-
betaling af støtte til danske landmænd, fordi de danske myndigheder ikke har haft tilstræk-
kelig hjemmel til at nedsætte landmændenes støtte i forbindelse med krydsoverensstem-
melseskontrollen.
Miljø- og fødevareministeren oplyser, at NaturErhvervstyrelsen har et særligt fokus på im-
plementering og forvaltning af krydsoverensstemmelseskravene. Det sker bl.a. ved, at alle
regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, gennemgås. Derudover er der gennem-
ført et nabotjek til belysning af, om dansk forvaltning er sammenlignelig med andre med-
lemslande.
Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.
Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion
71. Det fremgik af beretningen, at NaturErhvervstyrelsen har gennemgået 13 sager, hvor
Videncenter for Svineproduktion har modtaget projekttilskud fra EU og landbrugets fonde.
Der er konstateret uregelmæssigheder i 12 af sagerne. Tilbagebetalingskravet til EU er op-
gjort til 18,6 mio. kr. Beløbet er inklusiv en sanktion på ca. 50 %.
Svineafgiftsfonden og Promilleafgiftsfonden har også valgt at kræve tilbagebetaling for de
12 omtalte sager. Fondene har opgjort tilbagebetalingskravet til ca. 8,5 mio. kr. Miljø- og fø-
devareministeren oplyser, at der fortsat er usikkerhed om, hvorvidt tilbagebetalingskravet
skal pålægges en sanktion, eftersom fondenes finansiering udgør national medfinansiering
under landdistriktsforordningens regler.
NaturErhvervstyrelsen stoppede på baggrund af uregelmæssighederne udbetalingen af
yderligere støtte til alle projekter under Erhvervsudviklingsordningen. Miljø- og fødevaremi-
nisteren har på baggrund af en uvildig undersøgelse oplyst, at det er ministerens vurdering,
at uregelmæssighederne ikke har været forsætlige. Det er derfor ministerens vurdering, at
der ikke er umiddelbare vanskeligheder knyttet til en række spørgsmål om overdragelse af
tilsagn eller udbetaling af støtte til igangværende projekter.
Miljø- og fødevareministeren oplyser, at den interne revision i NaturErhvervstyrelsen er i
gang med at gennemgå 5 projekter under Videncenter for Svineproduktion, hvor der tidli-
gere er udbetalt tilskud alene med national finansiering.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 21: Rigsrevisionens notat af 23. december 2015
1585513_0025.png
24
Højt fejlniveau på toldområdet
72. Det fremgik af beretningen, at der er mange fejl i virksomhedernes toldangivelserne, og
at fejlene skyldes manglende kvalitet i virksomhedernes indberetninger. Fejlniveauet på told-
området har gennem mange år været højt.
Skatteministeren oplyser, at det ikke er tilfredsstillende med de mange fejl. Ministeren er enig
i, at det er vigtigt at følge effekten af SKATs indsats i forhold til virksomhedernes regelefterle-
velse, og har planlagt en opfølgning på tidligere undersøgelser af regelefterlevelse. Tidspunk-
tet er endnu ikke fastlagt.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Svagheder i SKATs forretningsgange for opgørelse, afregning og regnskabsaflæggelse ved-
rørende told og sukkerafgifter
73. Det fremgik af beretningen, at en fejl i kontoopsætningen i SKATs importsystem har re-
sulteret i forkert afregning af told og sukkerafgifter med EU. Fejlen betød, at Danmark har be-
talt ca. 40 mio. kr. for meget i afgift til EU. Skatteministeriets Interne Revision (SIR) identifi-
cerede allerede i 2014 den systemmæssige fejl.
Europa-Kommissionen har et 3-årigt forældelseskrav for regnskabsmæssige berigtigelser.
SKAT rettede henvendelse til Europa-Kommissionen vedrørende den del af fejlen, som ikke
var forældet den 1. juni 2015. Europa-Kommissionen har på den baggrund modregnet 18,5
mio. kr. ud af de 40 mio. kr., som Danmark har betalt for meget til EU.
Skatteministeren oplyser, at de systemmæssige fejl først kan udbedres i 2016.
Rigsrevisionen vil følge sagen.
Mangelfuldt toldtilsyn og kontrol af toldlempelsesordningen ”end-use”
74. Det fremgik af beretningen, at SKAT ikke levede op til EU’s krav til de nationale toldmyn-
digheder om at sikre et effektivt toldtilsyn.
Skatteministeren oplyser, at end-use nu er blevet etableret som en landsdækkende drifts-
opgave. Ministeren oplyser endvidere, at vejledningen til intern kvalitetssikring er justeret,
så alle sager, som er oprettet som bevilling til end-use, bliver udsøgt til intern kvalitetssikring.
Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
III.
Næste skridt i sagen
75. Rigsrevisionen vil i de kommende beretninger om revisionen af statsregnskabet orien-
tere Statsrevisorerne om opfølgningen på sagerne, som er omtalt i notatets pkt. 10, 11, 12,
13, 14, 16, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 27, 28, 31, 34, 35, 38, 41, 44, 45, 48, 51, 53, 58, 59, 62,
64, 65, 66, 68, 71, 72 og 73.
Rigsrevisionen vil følge sagen i pkt. 26 om Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurde-
ringer i regi af beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.
Rigsrevisionen vurderer, at de øvrige sager kan afsluttes.
Lone Strøm