Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 23 16
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 15-2900854

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402

–

København K

Telefon +45 33 92 33 92

Mail [email protected]

www.skm.dk

Ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 23/2014 om revisionen af

statsregnskabet for 2014

Statsrevisorerne har den 25. september 2015 sendt mig beretning nr. 23/2014 om revisi-

onen af statsregnskabet for 2014 og bedt mig om at redegøre for de foranstaltninger og

overvejelser, som beretningen og statsrevisorernes bemærkninger giver anledning til.

I det følgende kommenteres beretningens konklusioner og statsrevisorernes bemærknin-

ger.

Svag og mangelfuld regnskabsforvaltning vedrørende SKATs regnskab på § 9

Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen ikke har været tilfreds med SKATs proces for regn-

skabsaflæggelsen på § 9. SKAT er dog allerede godt i gang med at styrke regnskabspro-

cessen ved bl.a. at have fået udarbejdet de manglende procesbeskrivelser og beskrivelse af

ansvarsplacering. Dertil kommer, at SKAT har fået håndteret de mangler, som Rigsrevisi-

onen har påpeget vedrørende de regnskabsmæssige rammer, den interne kontoplan, regn-

skabsgodkendelsen og de immaterielle anlægsaktiver. Derudover blev virksomhedsin-

struksen for SKAT § 9 opdateret og godkendt i maj måned 2015.

Endvidere vil jeg gerne påpege, at Skatteministeriet i efteråret 2015 har igangsat en omfat-

tende analyse af regnskabsaflæggelsen på § 9-regnskabet. Analysen udføres i samarbejde

med et eksternt konsulentfirma og skal resultere i konkrete løsninger og anbefalinger til

tilrettelæggelsen af regnskabsopgaven vedrørende § 9-regnskabet. Løsningerne retter sig

bl.a. mod det organisatoriske set-up vedrørende roller og ansvar i regnskabs- og styrings-

opgaven samt mod forslag til optimering af regnskabsprocesserne, herunder optimerede

processer for periodeluk og gennemførelse af afstemninger.

Svag og utilstrækkelig regnskabsforvaltning på § 38

Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen har påpeget en række utilstrækkelige forhold

vedrørende SKATs proces for regnskabsaflæggelsen på § 38. Det er dog min opfattelse,

at SKAT har forsøgt at styrke regnskabsaflæggelsen bl.a. gennem etablering af en central

opsamling af regnskabsdokumentation og ved at skabe overblik over eksisterende kvali-

tetssikringshandlinger og regnskabsdokumentation. Hertil kommer, at SKAT gennem

længere tid har arbejdet på at etablere principperne for at aflægge et rigtigt regnskab og

bl.a. har fastlagt indregningskriterierne for § 38 i samarbejde med Moderniseringsstyrel-

sen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015

Men når det er sagt, er jeg enig i, at det er nødvendigt at styrke regnskabsaflæggelsen på §

38 yderligere fremadrettet. Derfor har Skatteministeriet fra efteråret 2014 til foråret 2015 i

samarbejde med et eksternt konsulentfirma gennemført et større analysearbejde af SKAT

Betaling og Regnskab med henblik på at rette op på de konstaterede problemer på § 38-

regnskabet. Analysen indeholder en lang række forslag til forbedringer af regnskabsaflæg-

gelsen på § 38, og implementeringen af disse forslag er blevet igangsat i sommeren 2015. I

forlængelse heraf arbejder Betaling og Regnskab nu bl.a. med at forbedre kontrolmiljøet

ud fra en samlet risikoanalyse af § 38-regnskabet, at foretage systematiske registreringer

og analyser af kilder til fejl i regnskab og transaktioner samt andre forslag til optimering af

processer og kontroller m.v. Dertil kommer, at der er afsat ressourcer til at styrke regn-

skabsfunktionen med flere regnskabsspecialister, og pr. 1. december 2015 foretager

SKAT en omorganisering, der bl.a. indebærer etablering af en selvstændig regnskabsafde-

ling i forretningsområdet Økonomi.

Det skal endvidere bemærkes, at i forbindelse med godkendelsen af § 38-regnskabet for

2014 blev flere af de af Rigsrevisionen fremhævede fejl forelagt for Moderniseringsstyrel-

sen, som tilkendegav, at fejlene ikke havde betydning for det samlede statsregnskab, og at

Skatteministeriet på den baggrund kunne godkende regnskabet for § 38. Ledelsen i SKAT

og Skatteministeriet har dermed ikke ukritisk godkendt regnskaberne for 2014.

Forbehold for rigtigheden af balancen i regnskabet på § 38

Jeg tager de af Rigsrevisionen nævnte fejl på balance-poster i § 38-regnskabet til efterret-

ning. Jeg kan oplyse, at SKAT har taget initiativ til en forbedret kvalitetssikring vedrøren-

de processen omkring manuelle efterposteringer. Således vil der ske kontrol af efterposte-

ringer med en væsentlig beløbsmæssig størrelse af en anden person end vedkommende,

der har foretaget bogføringen.

Herudover skal jeg henvise til den generelle styrkelse af regnskabsaflæggelsen på § 38,

som jeg har beskrevet ovenfor, hvor der allerede er iværksat en række tiltag, og hvor der

fortsat arbejdes med at implementere anbefalinger fra analysen af betalings- og regn-

skabsområdet i SKAT.

Forbehold for værdiansættelsen af SKATs tilgodehavender på § 38

Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen tager forbehold for værdiansættelsen af SKATs

tilgodehavender på § 38. Som Rigsrevisionen anfører, blev der med udgangen af finans-

året 2014 foretaget en efterpostering på § 38-regnskabet for at kompensere for de mang-

lende afskrivninger af forældede tilgodehavender. Dette var som reaktion på, at det ved

udgangen af finansåret 2014 stod klart, at SKAT ikke i EFI/DMI kunne nå at afskrive

alle identificerede ikke-retskraftige krav, hvorfor restancedebitorbeholdningen blev regn-

skabsmæssigt nedjusteret.

Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet og SKAT har foretaget en række aktiviteter med hen-

blik på at sikre, at SKATs tilgodehavender udelukkende dækker over retskraftige krav.

Side 2 af 7

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015

SKAT har i både 2014 og 2015 foretaget manuel gennemgang af fordringer med henblik

på at foretage en konkret vurdering af de pågældende fordringers retskraft og forældelses-

afbryde retskraftige fordringer, således at der inden udgangen af regnskabsåret 2015 kan

foretages en afskrivning af de krav, som er identificeret som ikke-retskraftige. Såfremt det

praktisk ikke er muligt at nå at gennemføre alle afskrivninger inden regnskabsafslutnin-

gen, vil der i stedet for blive foretaget en efterpostering i regnskabet.

Som jeg oplyste i ”Redegørelse om Ét Fælles Inddrivelsessystem” af 25. september 2015

igangsatte Skatteministeriet i februar 2015 en række analyser af EFI/DMI med bistand fra

Accenture, Kammeradvokaten og Valcon. Analysearbejdet blev igangsat, da det kunne

konstateres, at EFI halvandet år efter idriftsættelsen fortsat ikke var fuldt funktionsdyg-

tigt. Analyserne skulle bl.a. afdække fordringernes retskraft, og de viste, at datagrundlaget

i EFI/DMI i vidt omfang var fejlbehæftet, og at der ultimo august 2015 var en gruppe af

7,5 mio. fordringer i EFI/DMI, som ville kræve et uforholdsmæssigt stort ressourcefor-

brug at afklare, om de var retskraftige eller ej. Det vil, hvis vurderingen skal have tilstræk-

kelig sikkerhed, kræve en manuel gennemgang af hver enkelt fordring for at vurdere deres

retskraft. Da det ikke vurderes ressourcemæssigt realistisk at foretage en sådan gennem-

gang, vil en del af disse fordringer skulle afskrives. Afskrivningen forventes at ske i 2016,

såfremt der tilvejebringes lovhjemmel hertil.

På baggrund af analyseresultaterne har Skatteministeriet fået udarbejdet en statistisk mo-

del, som kan estimere sandsynligheden for retskraft for de enkelte fordringer. Skattemini-

steriet er nu ved at se på, om modellen til at opgøre restancernes sandsynlighed for rets-

kraft kan forfines. På den baggrund forventes det, at der i slutningen af 2015 kan foreta-

ges en nedskrivning af restancerne som følge af manglende retskraft, så det forventede

tab på restancedebitorer kan indregnes i statsregnskabet inden udgangen af regnskabsåret

2015. Den faktiske afskrivning forventes dog først at ske i 2016.

Forbehold for, om SKATs inddrivelse af de offentlige restancer er varetaget på en

økonomisk hensigtsmæssig måde

Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen fortsat tager forbehold for, om SKATs for-

valtning af inddrivelsen af de offentlige restancer er varetaget på en økonomisk hensigts-

mæssig måde. Dette forhold kan i høj grad tilskrives den række af alvorlige tekniske og

systemmæssige udfordringer, som EFI/DMI har været præget af.

Som nævnt ovenfor igangsatte Skatteministeriet på den baggrund en række analyser af

EFI/DMI i februar 2015. Analyserne viste, at systemet i nogle tilfælde foretog inddrivelse

på ikke-retskraftige fordringer og i øvrigt foretog ulovlig administration. Som følge heraf

besluttede SKAT den 8. september 2015 at suspendere al inddrivelse via EFI/DMI. Ana-

lyserne viste også, at systemet var så fejlbehæftet, at det ikke kunne forventes at fungere

som systemunderstøttelse for inddrivelsesområdet. Udbedringen af systemets fejl blev

vurderet at være så risikofyldt og omkostningstung, at det blev besluttet at nedlukke EFI.

Side 3 af 7

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015

Det betyder, at inddrivelsesaktiviteterne pr. 8. september 2015 ikke længere er systemun-

derstøttet og udelukkende kan foretages manuelt. Dette betyder alt andet lige, at der må

forventes et fald i inddrivelsesprovenuet og en stigning i de offentlige restancer.

Skatteministeriet har på den baggrund oprettet et Implementeringscenter for Inddrivelse

(ICI), som i samarbejde med eksterne parter har til opgave at udvikle ny systemunderstøt-

telse til inddrivelsesområdet og fremsætte lovforslag om forenkling af inddrivelseslovgiv-

ningen, således at en automatiseret inddrivelse i højere grad muliggøres. Det forventes, at

et interimssystem med begrænset inddrivelseskapacitet vil kunne idriftsættes ultimo 2016,

mens et endeligt inddrivelsessystem først forventes at kunne stå klar i 2019.

ICI har også til opgave at forestå en række oprydningsopgaver som bl.a. rensning af for-

dringsmassen, så denne fremadrettet udelukkende indeholder retskraftige fordringer. I

forbindelse hermed foretages en række yderligere analyser af fordringsmassen, som har til

formål at validere fordringernes retskraft. Som beskrevet ovenfor, har SKAT allerede

identificeret en pulje af ikke-retskraftige fordringer, som forventes afskrevet inden udgan-

gen af regnskabsåret 2015. Herudover forventes det, at en pulje af fordringer, hvor det

ikke er muligt at vurdere retskraften, vil skulle afskrives i 2016.

Imens ovenstående opgaver udføres, er det vigtigt at sikre, at restancerne ikke unødigt

bliver forældede. Derfor har jeg fremsat et lovforslag om udskydelse af forældelsen for

fordringer under inddrivelse, som blev vedtaget af Folketinget den 12. november 2015.

Lovforslaget sikrer, at ingen fordringer forældes før tidligst den 21. november 2021, hvis

de var under inddrivelse hos SKAT den 19. november 2015 eller senere. Dette giver såle-

des ro til, at der kan foretages en oprydning af restancemassen, så denne fremover ude-

lukkende består af retskraftige fordringer.

Forbehold for, om SKATs inddrivelse af de offentlige restancer er i overensstem-

melse med reglerne

Jeg er enig i, at det ikke er tilfredsstillende, at der er foretaget inddrivelsesindsatser på

ikke-retskraftige krav. Dette er en væsentlig trussel mod retssikkerheden, og det er indly-

sende, at inddrivelsen selvfølgelig ikke må foregå på et ulovligt grundlag.

Som allerede beskrevet tog Skatteministeriet og SKAT det alvorligt, da analyser viste, at

der blev foretaget inddrivelse på fordringer, som ikke længere var retskraftige, og SKAT

suspenderede derfor al automatisk inddrivelse via EFI/DMI.

Jeg kan oplyse, at Skatteministeriet i samarbejde med Kammeradvokaten nu er i gang

med at undersøge, i hvilket omfang der er foretaget ulovlig inddrivelse, og i hvilket om-

fang der skal ske genoptagelse af borgeres og virksomheders sager.

Forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderinger er vare-

taget på en økonomisk hensigtsmæssig måde

Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen igen tager forbehold for, om Skatteministeriets forvalt-

ning af ejendomsvurderinger er foretaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Side 4 af 7

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015

Som anført i Rigsrevisionens beretning har Skatteministeriet i oktober 2014 etableret

Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE). Skatteministeriet forventer fort-

sat, som det også er anført i beretningen, at udsendelsen af nye ejendomsvurderinger for

ejerboliger vil ske i foråret 2018 og for erhvervsejendomme samt landbrug/skovbrug i

foråret 2019.

Det giver mig i øvrigt anledning til at fremhæve den seneste udvikling i implementerings-

arbejdet, der skal føre til udviklingen af et nyt ejendomsvurderingssystem. Chef- og med-

arbejderstillinger i ICE er alle besat, og der er p.t. ca. 60 medarbejdere i programmet for-

delt på fem kontorer, ligesom der er tilknyttet eksterne ressourcer, der bistår med specia-

listviden inden for juridiske afklaringer, it-udvikling, programstyring samt model- og data-

arbejde.

Finansudvalget tiltrådte ved Akt 161 af 17. september 2015 igangsættelse af udviklingen

af et nyt it-system til understøttelse af klagesagsbehandlingen og ejendomsvurderingspro-

cessen. Udviklingen af it-systemet blev påbegyndt den 1. oktober 2015.

Sideløbende med it-udviklingen gennemføres en lang række forretningsmæssige afklarin-

ger, som skal lede frem mod fremsættelse af et lovforslag om ejendomsvurderinger i for-

året 2016.

Utilstrækkelig adgangsstyring og it-sikkerhed i flere af SKATs systemer

Jeg noterer mig Rigsrevisionens bemærkninger vedrørende it-sikkerheden i SKAT. Jeg

kan dertil sige, at Skatteministeriet prioriterer it-sikkerhed højt. For bl.a. at sikre at Rigsre-

visionens anbefalinger implementeres, har SKAT primo 2015 etableret en central sikker-

hedsorganisation, der håndterer eksisterende sikkerhedsspørgsmål.

I forhold til Rigsrevisionens kritik af SKATs manglende revurdering af oprettede brugere

og disses rettigheder, vil jeg anføre, at SKAT forventer at have forbedret kontrollen med

tildeling af rettigheder i SKATs Bruger Rettigheds Administrations System (BRAS) i maj

2016. Derudover regner SKAT med at have etableret samkørsel mellem BRAS og SKATs

fagsystemer samt at have ryddet op i autorisationer i fagsystemerne pr. 31. marts 2016.

Herudover er der i 2015 blevet etableret en proces, der sikrer registrering, vurdering og

håndtering af sikkerhedshændelser. Der implementeres snarest en proces, som sikrer, at

kritiske sikkerhedshændelser eskaleres til Skatteministeriets departement, hvilket omfatter

alle nødvendige informationer i henhold til den internationale informationssikkerheds-

standard ISO27001.

Der er endvidere udarbejdet en overordnet beredskabsplan i SKAT, og forretningsområ-

dernes konkrete beredskabsplaner samt efterfølgende test og tilretning forventes færdig-

gjort i marts 2016.

Side 5 af 7

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015

Jeg kan derudover oplyse, at Skatteministeriet har stort fokus på at sikre et højt sikker-

hedsniveau ved leverandørsamarbejder og arbejder i den forbindelse løbende på at im-

plementere anbefalingerne fra Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen, her-

under anbefalingerne til styrkelse af sikkerheden i statens outsourcede it-drift.

Endelig kan jeg oplyse, at Skatteministeriets departement i tråd med den nationale strategi

for cyber- og informationssikkerhed etablerer et it-tilsyn af de underliggende myndighe-

der primo 2016. Formålet med tilsynet er løbende at vurdere, om styringen af informati-

onssikkerheden i de underliggende myndigheder er tilrettelagt hensigtsmæssigt, pålideligt

og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Højt fejlniveau på toldområdet

Jeg er enig i, at det ikke er tilfredsstillende med de mange fejl i toldangivelserne, der skyl-

des manglende kvalitet i virksomhedernes indberetninger. Samtidig har jeg dog også note-

ret mig den positive udvikling, der har været i virksomhedernes regelefterlevelse, hvilket

afspejles i ændringerne mellem den første og anden compliance-måling.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at følge effekten af SKATs indsats i forhold til regelefterle-

velse. SKAT har oplyst, at der vil komme en opfølgning på de to tidligere undersøgelser,

hvor tidspunktet dog endnu ikke er fastlagt. Tidspunktet vil bl.a. afhænge af resultatet af

den turnusanalyse, som Skatteministeriet i samarbejde med et eksternt konsulentfirma har

igangsat af toldområdet i SKAT.

Svagheder i SKATs forretningsgange for opgørelse, afregning og regnskabsaflæg-

gelse vedrørende told og sukkerafgifter

Jeg tager det til efterretning, at Rigsrevisionen finder, at SKAT tidligere burde have korri-

geret fejlen i systemopsætningen vedrørende afregningen af told og sukkerafgifter til EU.

SKAT har dog oplyst, at der er udarbejdet en handleplan for at udbedre de konstaterede

svagheder. I lyset af at de systemmæssige korrektioner først kan implementeres i 2016, er

der foretaget en foreløbig opgørelse af fejlen vedrørende deposita. Opgørelsen er foreta-

get på baggrund af et udtræk over ekspeditioner med antagelsesdato fra april 2006-

november 2014. På baggrund heraf er der i forbindelse med afregning af told og sukker-

indtægter til EU for juni 2015 sket modregning af samlet 18,5 mio. kr., som Danmark har

afregnet for meget til EU i perioden januar 2012-marts 2015.

Mangelfuldt

toldtilsyn og kontrol af toldlempelsesordningen ”end-use”

Jeg tager det til efterretning, at Rigsrevisionen påpeger, at SKAT i 2014 ikke levede op til

EU’s krav til de nationale toldmyndigheder om at sikre et effektivt toldtilsyn. Jeg kan i

den forbindelse oplyse, at der internt i SKAT er gennemført en række tiltag og udarbejdet

vejledninger for processen for at forbedre denne. Dette indebærer bl.a., at der er udfærdi-

get forretningsgangsbeskrivelser samt udarbejdet procesflow til beskrivelse af, hvorledes

toldbehandlingen skal gennemføres, når der er tale om enkeltstående bevillinger. Derud-

over er vejledningen til intern kvalitetssikring tilrettet, så alle sager, som i toldsystemet er

Side 6 af 7

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 16: Skatteministerens redegørelse af 26. november 2015

fortoldet som enkeltstående bevilling, end-use, bliver udsøgt og danner grundlag for en

intern kvalitetssikring.

Endvidere er end-use blevet etableret som en landsdækkende driftsopgave pr. 1. april

2015 beståede af en permanent overvågningsfunktion samt en kontrolfunktion.

Jeg kan derudover oplyse, at SKAT har fokus på de regnskabsmæssige krav over for virk-

somhederne, herunder vurdering af krav om mulig sikkerhedsstillelse, og der er udarbej-

det regnskabsskabeloner og vejledninger til efterprøvelse af, om ansøgervirksomheden

kan føre et retvisende end-use-regnskab.

Kopi af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor.

Med venlig hilsen

Karsten Lauritzen

Side 7 af 7