Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 15: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 25. november 2015

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 23 15
Offentligt

ÇTI

’ST

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

BeskfUgetsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T 7220 50 01

E bm@bm dk

ww.brn.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Statsrevisorernes beretning nr. 23/2014 om revisionen afstatsregnskabet

for 2014

z’5

NOV.

2015

Sagsnr. 2015-2851

Med skrivelse af 25. september 2015 har statsrevisorerne fremsendt beretning nr.

23/2014 om revision afstatsregnskabet for 2014. I henhold til lov om revision af

statens regnskaber

1 8, stk. 2, skal jeg bemærke følgende

de overvejelser og

bemærkninger, som beretningen giver anledning til.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen har vurderet Beskæftigelsesministeriet

regnskab som værende rigtigt. Statsrevisorernes beretning

revisionen af stats-

regnskabet for 2014 har givet anledning til følgende bemærkninger vedr. Beskæfti

gelsesministeriets område.

Kapitel 3.3. Hjælp til økonomisk vanskeligt stillede borgere

Statsrevisorerne bemærker på baggrund af Rigsrevisionens beretning, at Ministerie

for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrækkelig grad har

sikret, at kommunerne hjemtager korrekt refusion af udgifter til hjælp til enkeltud

gifter og flytning efter lov om aktiv socialpolitik.

Området

81 og 85 i lov

aktiv socialpolitik om hjælp til hhv. enkeltudgifter

og flytning er, som konsekvens af kongelig resolution af28.juni 2015 overgået til

Beskæftigelsesministeriet.

Jeg tager Statsrevisorernes kritik til efterretning. Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold har allerede forud for, at Rigsrevisionen fremlagde

resultaterne af sin undersøgelse, taget en række initiativer med henblik på at følge

området og understøtte kommunernes anvendelse af bestemmelserne.

I foråret 2015 påbegyndte ministeriet et arbejde med at opdatere den gældende vej

ledning til kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Den opdaterede vejledning har

bla. fokus på en grundig beskrivelse af praksis, og formålet er at give kommunern

et bedre grundlag i håndteringen af bestemmelserne. Vejledningen forventes at væ

re færdig i sommeren 2016.

Desuden har ministeriet ijuni 2015 påbegyndt en analyse af den kommunale varia

tion i udgifter til ordningerne over tid. Analysen baseres på de data, som er tilgæ

geligt for ministeriet via refusionssystemet. Analysen skal medvirke til at få et kva

lificeret grundlag for at vurdere, om der er grundlag for yderligere initiativer. Ana

lysen forventes afsluttet i foråret 2016.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 15: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 25. november 2015

Pkt. 152. Manglende tilbageforsel af zforbrugte tilskud i Fonden for Forebyggelse

og Fastholdelse.

Jeg er enig med Rigsrevisionen i, at det har været utilfredsstillende, at Fonden for

Forebyggelse og Fastholdelse ikke har fulgt Moderniseringsstyrelsens retningsliri

jer, og at Fonden ikke har tilbagefort uforbrugte og annullerede tilsagn korrekt.

Jeg finder det i lighed med Rigsrevisionen positivt, at Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering derfor iværksatte en ekstraordinær regnskabsgennemgang og op

rydning i Fondens regnskab. Gennemgangen viste, at Fonden for Forebyggelse og

Fastholdelse manglede at tilbageføre i alt 97.2 mio. kr., der blev berigtiget på stats-

regnskabet for 2014.

Den daværende beskæftigelsesminister orienterede Folketinget om korrektionen. I

beretningen afstatsregnskabet roser Rigsrevisionen ministeriet for at have ryddet

op i den forkerte praksis, men anfører samtidig med henvisning til Moderniserings

styrelsens vejledning om håndtering aftilsagnsordninger på tilskudsområdet. at en

orienteringsskrivelse til Finansudvalget ikke udgjorde et tilstrækkeligt grundlag for

at foretage korrektionen. Ministeriet skulle i stedet have søgt Folketingets Finans

udvalg om at foretage korrektionen.

Beskæftigelsesministeriet havde i orienteringen af Folketinget lænet sig op af den

statslige budgetvejledning, hvoraf det fremgår, at hvis der efter afslutningen af et

finansår konstateres fejl i det aflagte regnskab, korrigeres disse ved indregning i det

efterfølgende års regnskab. Budgetvej ledningen stiller ikke krav om godkendelse af

Folketingets Finansudvalg ved regnskabskorrektion. Spørgsmålet blev inden orien

teringen af Folketinget drøftet mundtligt med Finansministeriet, der ikke havde

bemærkninger.

Jeg tager til efterretning, at Rigsrevisionen havde fundet det rigtigst, at Beskæfti

gelsesministeriet havde indhentet en eksplicit tilslutning fra Folketingets Finansud

valg til at videreføre de 97,2 mio. kr.

Pkt. 153. Arbejdstilsynets forvaltning af tilskud til branchearbejdsiniljorådene var

mangetld.

Jeg er enig i, at forvaltningen af tilskud til branchearbejdsmiljørådene på en række

områder ikke har været god nok.

Jeg hæfter mig samtidig ved, at Rigsrevisionen konstaterer, at Arbejdstilsynet har

iværksat flere tiltag for at rette op på manglerne. Vedrørende manglende kontroller

har Arbejdstilsynet bl.a. udarbejdet checklister som dokumentation for gennem

gang af Branchearbejdsmiljørådenes planer og regnskaber med henblik på at af

dække fejl og mangler. For så vidt angår bogføringsfejlene har Arbejdstilsynet også

rettet de af Rigsrevisionen påpegede fejl, således at regnskabet ved udgangen af

2014 ikke indeholdt væsentlige fejl. Det finderjeg positivt.

Endvidere har Rigsrevisionen konstateret, at Arbejdstilsynet havde ydet tilskud, der

dækkede flere års aktiviteter i branchearbejdsmiljørådene, selv om Arbejdstilsynets

bekendtgørelse på området fastsætter, at der kun kan tildeles tilskud til rådenes ak

tiviteter det pågældende år. Hermed har Arbejdstilsynet stillet for stor likviditet til

rådighed for rådene og påført staten et likviditets- og rentetab. Jeg er enig i kritik-

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 15: Beskæftigelsesministerens redegørelse af 25. november 2015

€7

ken, og derfor er der iværksat tiltag til, at likviditeten flyttes fra rådene til Arbejds

tilsynet, således at staten undgår likviditets- og rentetabet.

Pkt. 154.Arbejdstilsynet rapporterede ikke ,-etvisende

opldelse afinål, de,- er

fastsat i politisk aftale.

Jeg har noteret mig, at Rigsrevisionen finder, at Arbejdstilsynet i årsrapporten for

2014 ikke har afrapporteret klart og retvisende om opfyldelsen af det fastsatte mål

vedr, gennemførelse afrisikobaserede tilsyn. Rigsrevisionen finder, at det af Ar

bejdstilsynets afrapportering tydeligt bør fremgå, hvor mange af de risikobaserede

tilsyn, der er fuldt gennemført, og hvor mange der er såkaldt “forsøgt besøgt”.

Indledningsvis vil jeg bemærke, at det følger af den politiske aftale (S, V, K, DF,

og RV) fra 2011, at Arbejdstilsynet skal måles på uanmeldte besøg. Heri indgår

både gennemførte og forgæves besøg.

Et tilsynsbesøg kategoriseres som “forsøgt besøgt”, når Arbejdstilsynet har forbe

redt et tilsynsbesøg og møder op på virksomheden, men hvor det på grund af for

hold hos den besøgte virksomhed ikke er muligt at gennemføre tilsynsbesøget. Det

kan fx være fordi virksomheden ikke længere har ansatte, at virksomheden ikke

længere eksisterer eller at det ikke har været muligt at opnå kontakt med virksom

heden, og virksomheden derfor udtages til et nyt besøg.

Arbejdstilsynet har over for Rigsrevisionen redegjort for baggrunden for den valgte

opgørelsesmetode. Det fremgår herunder, at de tilsynsbesøg, der er “forsøgt be

søgt” spiller en vigtig rolle i forhold til at afdække hvilke virksomheder, der frem

adrettet skal indgå i puljen af virksomheder, der potentielt skal have et risikobase

ret tilsyn.

Beskæftigelsesministeriet har taget Rigsrevisionens bemærkning til efterretning og

vil drøfte opgørelsen af de risikobaserede tilsyn med forligskredsen for “En strategi

for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020”

Det bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet samtidig fremsender et eksemplar af

redegørelsen til Rigsrevisionen.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen