Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 23 14
Offentligt
MINISTEREN
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato
J. nr.
25. november 2015
2015-1227
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Redegørelse for foranstaltninger og overvejelser i anledning af be-
retning nr. 23/2014 om revisionen af statsregnskabet
Statsrevisorerne har fremsendt ovennævnte beretning og har bedt om en rede-
gørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet an-
ledning til.
Jeg noterer med tilfredshed, at Rigsrevisionen har vurderet, at Transportmini-
steriets regnskab for 2014 samlet set er rigtigt.
Statsrevisorerne har desuden bedt mig om at redegøre for foranstaltninger og
overvejelser vedr. Bygningsstyrelsen, som juni 2015 blev ressortoverført til
Transport- og Bygningsministeriet.
Jeg tager alle de fremsatte bemærkninger i beretningen til efterretning.
Nedenfor gives en status på foranstaltninger og overvejelser i anledning af be-
retningen.
Banedanmark – Kørestrøm
Rigsrevisionen bemærker i beretningen, at Banedanmarks forvaltning af køb og
salg af kørestrøm har haft mangler. Rigsrevisionen vurderer dog, at regnskabet
for kørestrøm samlet set er rigtigt.
Som det fremgår af beretningen, er der nedsat en arbejdsgruppe, som har til
hensigt at afdække alle processer på området, så der sikres en korrekt forvalt-
ning. Banedanmark har således i løbet af sommeren og efteråret afholdt work-
shops, hvor såvel den økonomiske og forretningsmæssige håndtering af køre-
strøm er blevet gennemgået. På disse workshops er de overordnede processer
blevet synliggjort, hvorefter der er udarbejdet en overordnet procesbeskrivelse
på forretningsdelen af kørestrøm.
Samtidig er der igangsat et arbejde med henblik på at tydeliggøre de enkelte
processer og forretningsgange. På den økonomiske del er der udarbejdet en
forretningsgang i udkast, ”Økonomisk håndtering af kørestrøm i Banedan-
mark”. Denne forretningsgang beskriver de enkelte delelementer i processen.
Begge dokumenter vil sikre en korrekt forvaltning af kørestrømsområdet.