Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 23 12
Offentligt
Statsrevisorernes sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Den 24. november 2015
Redegørelse til statsrevisorerne vedr. beretning nr. 23/2014
Statsrevisorerne har ved brev af 25.september 2015 bedt mig om at redegøre for de
overvejelser og foranstaltninger, som beretning nr. 23/2014 har givet anledning til
på Miljø – og Fødevareministeriets område.
Miljø- og Fødevareministeriet er oprettet ved kongelig resolution af 28.juni 2015,
hvorved ressortansvaret for Geodatastyrelsen er overdraget fra Miljøministeriet til
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Energi-, Forsynings - og
Klimaministeren vil derfor redegøre for de dele af statsregnskabet 2014, der måtte
vedrøre Geodatastyrelsen. De dele af beretningen om statsregnskabet 2014, der
vedrører koncernfunktioner i det tidligere Miljøministerium, der i 2014 lå placeret
i Geodatastyrelsen, vil indgå i nærværende redegørelse. De koncernfælles
funktioner er efterfølgende flyttet til Naturstyrelsen.
Jeg noterer mig, at Rigsrevisionen vurderer, at Miljøministeriets og Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskaber for 2014 er rigtige. Nedenfor
redegøres for de overvejelser og foranstaltninger, som beretning nr. 23/2014 har
givet anledning til på Miljø – og Fødevareministeriets område
Udvalgte revisionsresultater
Pkt. 186 Styrket regnskabsforvaltning i Naturstyrelsen
Rigsrevisionen vurderer, at sagen vedr. Naturstyrelsens regnskabsforvaltning kan
afsluttes. Departementet og Naturstyrelsen har fortsat fokus på at sikre effektive
regnskabsprocesser og kontroller.
Pkt. 187 Usikkerhed om Naturstyrelsens grunde
Rigsrevisionen anbefaler, at Naturstyrelsen opsplitter den del af arealerne i
regnskabet, som i dag står som et samlet aktiv. Naturstyrelsen har oplyst, at
styrelsen forventer at have påbegyndt en sådan opsplitning i flere aktiver inden
udgangen af finansåret 2015.
Pkt. 188 Forbedret løn – og personaleadministration
Naturstyrelsen har på baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger løbende forbedret
løn- og personaleadministrationen. Senest er der indført procedurer for
personadskilt kontrol af ansættelsesbreve mv. Rigsrevisionen har afsluttet sagen
om mangler i Naturstyrelsens løn- og personaleadministration.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk