Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

Finansudvalget 2014-15 (1. samling)
SB 23 1
Offentligt

23/2014

Beretning om

revisionen af statsregnskabet for

2014

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

23/2014

Beretning om

revisionen af statsregnskabet for

2014

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2015

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Alle ministre afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i januar 2016.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsreviso-

rernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette tilfælde Endelig

betænkning over statsregnskabet 2014, som afgives i februar 2016.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 0107-0061

ISBN 978-87-7434-473-5

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 16. september 2015

BERETNING OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET FOR 2014

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at statsregnskabet for 2014 sam-

let set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og at der generelt er en

god og sikker regnskabsforvaltning i staten.

Statens virksomheder havde i 2014 udgifter på 683,7 mia. kr. og indtægter på 690,4

mia. kr. Overskuddet på statens driftsregnskab var på 6,7 mia. kr., hvilket er en for-

bedring af resultatet med 17,9 mia. kr. i forhold til bevillingen på finansloven for 2014.

Det skyldes, at staten har haft flere indtægter end forventet på 8,8 mia. kr. og færre

udgifter på 9,1 mia. kr.

Rigsrevisionen har dog taget 5 forbehold på Skatteministeriets område. Forbeholdene

betyder ikke, at der er taget forbehold for rigtigheden af det samlede statsregnskab.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på, at Rigsrevisionen har taget 5 forbehold,

der vedrører væsentlige kritiske fejl og mangler i SKATs forvaltning og regn-

skab.

Statsrevisorerne påtaler og skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at

Statsrevisorerne for 7. år i træk kritiserer Skatteministeriets og SKATs forvalt-

ning, ikke mindst den utilstrækkelige inddrivelse af de offentlige restancer.

Det har medført utilsigtede tab af indtægter for staten og alvorlige brist i borge-

res og virksomheders tillid til den offentlige inddrivelse af skat, afgifter og re-

stancer. Statsrevisorerne vurderer, at problemerne har stået på så længe og er

så væsentlige, at Folketinget må sikre sig, at der handles.

De 5 forbehold vedrører:



Forbehold for, om regnskabets balance på § 38 er rigtig. Flere fejl har medført, at

balancen var 6,7 mia. kr. for høj.

Forbehold for, om værdiansættelsen af SKATs tilgodehavender på ca. 94,5 mia.

kr. er rigtig, idet den kan indeholde ikke-retskraftige krav, som ikke skal medreg-

nes.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Lennart Damsbo-

Andersen

Lars Barfoed

Søren Gade



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING



Forbehold for, om visse dispositioner har været lovlige, idet SKAT har inddrevet

restancer, der ikke var retskraftige.

Gentaget forbehold for, om SKAT inddriver offentlige restancer på en økonomisk

hensigtsmæssig måde. Således har SKATs problemer med implementeringen af

Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) ført til stigende restancer, og SKATs utilstræk-

kelige håndtering af forældede restancer har medført, at restancer på mindst 1,3

mia. kr. er tabt for det offentlige.

Gentaget forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderings-

området er økonomisk hensigtsmæssig. Således arbejdes der fortsat på at udvik-

le et nyt og bedre system til ejendomsvurderinger.



Regnskabsforvaltningen i staten kan forbedres

Statsrevisorerne skal på baggrund af Rigsrevisionens bemærkninger pege på, at der

ved revisionen af regnskaberne for 2014 må konstateres svagheder og mangler i regn-

skabsforvaltningen i flere virksomheder. Disse svagheder og mangler kan for største-

delens vedkommende imødegås ved, at virksomhederne fokuserer mere på overhol-

delse af regler, sparsommelighed og it-sikkerhed.

Statsrevisorerne kritiserer:



At erhvervsskolernes forvaltning i vid udstrækning er præget af fejl, manglende

sparsommelighed og manglende overholdelse af regler. Fejl og mangler er så ud-

bredte, at der er behov for, at der på alle erhvervsskoler strammes op med hen-

syn til administrationen af ledelsens løn- og ansættelsesvilkår, tjenesterejser, re-

præsentation og kørsel.

At Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ikke i tilstrække-

lig grad har sikret, at kommunerne hjemtager korrekt refusion af udgifter til hjælp

til enkeltudgifter og flytning efter lov om aktiv socialpolitik. Staten refunderer 50 %

af udgifterne til ordningerne, og statens andel af udgifterne udgjorde 79,2 mio. kr.

i 2014. Rigsrevisionens gennemgang af sagsbehandlingen i 8 kommuner viser så-

ledes, at der i 41 % af de gennemgåede sager var så væsentlige mangler, at Rigs-

revisionen ikke kunne vurdere grundlaget for kommunens udbetaling.



Revisionen af EU-midler

Statsrevisorerne bemærker, at Rigsrevisionen har erklæret, at regnskaberne for

EU-

indtægter

EU-udgifter

giver et retvisende billede og som helhed betragtet er lov-

lige og formelt rigtige. Rigsrevisionen har i den forbindelse afgivet en supplerende op-

lysning om, at tidligere års BNI-grundlag er justeret, så Danmark får ca. 2,4 mia. kr.

tilbagebetalt fra Europa-Kommissionen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

Beretning til Statsrevisorerne om

revisionen af statsregnskabet for

2014

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne un-

dersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisor-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører 20 ministerområder på

finanslovens §§ 5-29 og de hertil knyttede fælles-

paragraffer 35-38 og 40-42.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

Indholdsfortegnelse

Introduktion ........................................................................................................................... 1

Erklæring om statsregnskabet ...................................................................................... 3

De væsentligste revisionsresultater .............................................................................. 6

Tværgående emner .................................................................................................... 16

3.1.

7 virksomheders styring af softwarelicenser ....................................................... 16

3.2.

Aflønning og repræsentation på erhvervsskolerne ............................................. 23

3.3.

Hjælp til økonomisk vanskeligt stillede borgere .................................................. 32

Revisionen af de enkelte ministerområder.................................................................. 41

4.1.

§ 5. Statsministeriet ............................................................................................ 41

4.2.

§ 6. Udenrigsministeriet ...................................................................................... 42

4.3.

§ 7. Finansministeriet .......................................................................................... 46

4.4.

§ 8. Erhvervs- og Vækstministeriet ..................................................................... 53

4.5.

§ 9. Skatteministeriet .......................................................................................... 57

4.6.

§ 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet .............................................................. 70

4.7.

§ 11. Justitsministeriet ........................................................................................ 73

4.8.

§ 12. Forsvarsministeriet..................................................................................... 76

4.9.

§ 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter................................................... 82

4.10.

15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold ................ 84

4.11.

16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse .................................................. 86

4.12.

17. Beskæftigelsesministeriet .......................................................................... 90

4.13.

19. Uddannelses- og Forskningsministeriet ..................................................... 95

4.14.

20. Undervisningsministeriet .......................................................................... 100

4.15.

21. Kulturministeriet ....................................................................................... 104

4.16.

22. Kirkeministeriet ........................................................................................ 109

4.17.

23. Miljøministeriet ......................................................................................... 112

4.18.

24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ........................................ 116

4.19.

28. Transportministeriet ................................................................................. 118

4.20.

29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet .................................................... 123

Statens driftsregnskab og status............................................................................... 127

Revisionen af EU-midler ........................................................................................... 138

Bilag 1. Metode ................................................................................................................. 149

Bilag 2. Fortsatte sager fra tidligere beretninger om revisionen af statsregnskabet ......... 154

Bilag 3. Ordliste ................................................................................................................. 161

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

Beretningen vedrører 20 ministerområder på finanslovens §§ 5-29 og de hertil

knyttede fællesparagraffer 35-38 og 40-42.

Rigsrevisionen har valgt ikke at opliste de mange ministre, som har haft ansvaret

for sagerne i denne beretning, der bl.a. indeholder opfølgninger på revisionssager,

som tidligere ministre har haft ansvaret for.

Beretningen har i udkast været forelagt ministerierne, hvis bemærkninger er af-

spejlet i beretningen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

INTRODUKTION

Introduktion

1. Denne beretning handler om revisionen af statsregnskabet for 2014. Statsregnskabet er

det samlede regnskab for alle de ministerier, der har fået en bevilling på bevillingslovene,

dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Statsregnskabet skal omfatte alle statens indtæg-

ter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver og passiver samt bevægelserne i ak-

tiver og passiver i årets løb. Statsregnskabet blev aflagt af de 20 ministre, der var ansvarli-

ge for én eller flere dele af finansloven for 2014. Regeringsskiftet i juni 2015 betød, at ansva-

ret nu er fordelt på 17 ministerområder. Da beretningen handler om de oprindelige minister-

områders forvaltning i 2014, er den struktureret efter de oprindelige 20 ministerområder, hvis

titler også anvendes. Det bliver dog de 17 nye ministre, der skal afgive ministerredegørelser

til beretningen.

Vi afgiver beretningen i henhold til § 17, stk. 1, i rigsrevisorloven. Formålet med beretningen

er at give Statsrevisorerne, Folketinget og andre brugere Rigsrevisionens vurdering af, om

de kan have tillid til de oplysninger, som ministerierne har lagt frem i statsregnskabet. For-

målet med beretningen er dermed også at give Folketinget grundlag for at kontrollere, at mi-

nisterierne anvender statens midler i overensstemmelse med Folketingets beslutninger. Be-

retningen skal også understøtte Statsrevisorernes og dermed Folketingets mulighed for at

holde ministerierne ansvarlige for deres forvaltning. De ministre, der har ressortansvaret for

de enkelte dele af statsregnskabet, skal således afgive en redegørelse til Statsrevisorerne

om de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til. Endelig er

formålet med beretningen at give administrationen og andre brugere indsigt i, hvordan ad-

ministrationen kan forbedres ved at fremhæve såvel fejl som god praksis.

Beretningen handler dels om resultaterne af vores finansielle revision af statsregnskabet,

dels om resultaterne af vores juridisk-kritiske revision og forvaltningsrevision. Ved den

finan-

sielle revision

vurderer vi, om statsregnskabet er rigtigt. Vi anser regnskabet for at være rig-

tigt, når det i alt væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med bevillingslovene og de

statslige regnskabsregler. Ved den

juridiske-kritiske revision

undersøger vi, om udvalgte dis-

positioner lever op til statens regler og den gældende lovgivning på området. Ved

forvalt-

ningsrevisionen

undersøger vi, om ministerierne har taget skyldige økonomiske hensyn.

Beretningens indhold

2. Kap. 1 indeholder Rigsrevisionens

erklæring

om statsregnskabet. Kap. 2 giver et resumé

af de

væsentligste revisionsresultater og tværgående tendenser

fra beretningen.

Kap. 3 indeholder

3 revisioner,

som vi har gennemført på tværs af en række virksomheder.

Analyserne handler om 7 virksomheders styring af softwarelicenser, aflønning og repræsen-

tation på 25 erhvervsskoler samt Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale For-

holds og kommunernes administration af hjælp til økonomisk vanskeligt stillede borgere.

De statslige regnskabsregler

handler bl.a. om, hvordan de

enkelte indtægter og udgifter

skal opføres i regnskabet, og

hvordan aktiver og passiver

skal opgøres. Reglerne frem-

går af bekendtgørelse om sta-

tens regnskabsvæsen mv.

(regnskabsbekendtgørelsen).

Reglerne er udmøntet i Finans-

ministeriets Økonomisk Admi-

nistrative Vejledning (ØAV).

Dispositionsreglerne

er ram-

mer for, hvordan ministerierne

kan anvende de bevillinger, de

har fået på bevillingslovene.

Reglerne fremgår af Finans-

ministeriets budgetvejledning.

Bevillingslovene

består af fi-

nansloven, der indeholder be-

villinger for et finansår, og til-

lægsbevillingsloven, der inde-

holder ændringer af bevillinger

efter finanslovens vedtagelse.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

INTRODUKTION

Begrebet

virksomhed

bruges

i denne beretning om:



enheder inden for et mini-

sterområde, hvis ledelse er

budget- og regnskabsmæs-

sigt ansvarlig for én eller

flere hovedkonti på bevil-

lingslovene, jf. regnskabs-

bekendtgørelsens § 3



enheder, der ikke er omfat-

tet af statsregnskabet, men

som falder under rigsrevi-

sorlovens § 2, stk. 1, nr. 2-4



tilskudsmodtagere, hvis år-

lige regnskab er omfattet af

rigsrevisorlovens § 4



regioner og kommuner.

Kap. 4 handler om resultaterne fra revisionen af de

20 ministerområder,

der fremgår af stats-

regnskabet for 2014. For hvert ministerområde indledes afsnittet med vores konklusion fra

erklæringen om ministerområdet. Hvert afsnit indeholder en oversigt over ministerområdets

virksomheder og en gennemgang af de revisionssager, som vi finder væsentlige at fremhæ-

ve over for Statsrevisorerne. Kapitlet indeholder også en omtale af væsentlige resultater fra

revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet, fordi den enkelte minister er overord-

net ansvarlig, og forvaltningen dermed indgår i Rigsrevisionens samlede vurdering af det en-

kelte ministerium.

I kap. 5 gennemgår vi

statsregnskabets

hovedtal for driftsregnskabet og anlægsregnskabet.

Kapitlet handler også om statens status og de korrektioner, som ministerierne har gennem-

ført i forhold til statens status primo 2014 (primokorrektioner).

Kap. 6 indeholder Rigsrevisionens erklæring om EU-midler i Danmark.

Bilag 1 indeholder en beskrivelse af vores metode, hvor vi beskriver den revision og de re-

visions- og regnskabsprincipper, der ligger til grund for vores arbejde. Bilag 2 indeholder en

oversigt over sager, som vi fortsat følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne om revi-

sionen af statsregnskabet. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og be-

greber.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

1. Erklæring om statsregnskabet

3. Rigsrevisionen har revideret statsregnskabet for 2014 og har som led heri undersøgt fuld-

stændigheden af statsregnskabet og sammenholdt bevillings- og regnskabstal.

Revisionen har omfattet de dele af statsregnskabet, hvor ministeriernes indtægter, udgifter

og bevillinger er opført. Der er tale om §§ 5-29 i statsregnskabets hoveddel (oversigter, op-

gørelse af bevillinger og regnskaber, statusspecifikationer og fortegnelser) og i statsregnska-

bets regnskabsspecifikationsdel og bevillingsafregningsdel. Hertil kommer statsregnskabets

§§ 35-38 og 40-42.

Vi har endvidere gennemgået ministeriets regnskabsmæssige forklaringer om afvigelserne

mellem regnskabs- og bevillingstal, der bl.a. fremgår af årsrapporterne for virksomhederne

på ministerområdet for 2014.

4. Rigsrevisionen betragter med denne erklæring revisionen af statsregnskabet for 2014 som

afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabs-

år op til yderligere undersøgelse. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som

kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet i denne beretning, bliver vurde-

ret på ny.

Revisionen omfatter også EU-midler i Danmark. Danmark modtager hvert år midler fra EU,

ligesom Danmark afregner told og landbrugsafgifter mv. samt moms- og BNI-bidrag til EU.

Vi afgiver en erklæring om revisionen af EU-midler i Danmark, da det er et væsentligt ind-

tægts- og udgiftsområde med stor bevågenhed fra Europa-Kommissionens og Europa-Par-

lamentets side. Erklæringen fremgår af kap. 6 i denne beretning.

Ledelsens ansvar

5. Revisionen tager udgangspunkt i departementernes regnskabserklæringer, hvor depar-

tementet skriver under på, at ministerområdets regnskab er udarbejdet på baggrund af regn-

skabsbekendtgørelsens bestemmelser, og hvor det oplyses:



om der er ændringer i regnskabsprincipper, der har betydning for vurderingen af regn-

skabet for det pågældende år

om regnskabet indeholder alle de bogføringskredse og delregnskaber, som ministeriet

er ansvarlig for

om forbruget af bevillinger er opgjort korrekt

om aktiver og passiver er opgjort korrekt.

Regnskabsbekendtgørelsen

er en populær betegnelse for

bekendtgørelse nr. 70 af 27.

januar 2011 om statens regn-

skabsvæsen mv.

Endvidere bekræfter departementet i regnskabserklæringen, at der i tilknytning til regn-

skabsaflæggelsen er etableret forretningsgange og interne kontroller, som i videst muligt

omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgående aftaler

og sædvanlig praksis. Departementet skal også godkende den årlige bevillingsafregning i

forbindelse med årsafslutningen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Det er finansministeren, der fremlægger det samlede statsregnskab for Folketinget. Stats-

regnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for ministerområderne, der igen er en sam-

menstilling af regnskaberne for de enkelte virksomheder på ministerområderne.

Rigsrevisionens ansvar og den udførte revision

6. Revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er baseret

på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

Rigsrevisionen har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og

dokumentationen for de anførte beløb og øvrige oplysninger i statsregnskabet. Rigsrevisio-

nen efterprøver ikke kun rigtigheden af statens regnskab, men undersøger også en række

aspekter vedrørende forvaltningens overholdelse af bevillinger, love og andre forskrifter samt

indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere har Rigsrevisionen for udvalgte områder

vurderet, om ministerierne har taget skyldige økonomiske hensyn. Revisionen er udført ved

stikprøvevise undersøgelser.

Revisionen af statsregnskabet er udført med en dækning, som giver Rigsrevisionen et til-

strækkeligt grundlag for at vurdere statsregnskabet. Revisionsprincipper mv. er nærmere

omtalt i bilag 1.

Konklusion

7. Det er Rigsrevisionens vurdering, at statsregnskabet for 2014 samlet set er rigtigt, dvs.

uden væsentlige fejl og mangler.

Væsentlige revisionsbemærkninger

8. Rigsrevisionen har taget 5 forbehold i erklæringerne på ministerområdeniveau. Forbehol-

dene knytter sig til SKATs regnskab og forvaltning. Revisionen viste endvidere svagheder

ved forvaltningen og fejl i enkelte virksomheders regnskaber. Forbehold, svagheder og fejl

har haft indflydelse på vurderingen af de enkelte virksomheders og ministerområders regn-

skaber og forvaltning, men giver ikke Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold for det

samlede statsregnskab.

Rigsrevisionen, den 4. september 2015

Lone Strøm

rigsrevisor

/Yvan Pedersen

afdelingschef

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

ERKLÆRING OM STATSREGNSKABET

Erklæring vedrørende sager på Finansministeriets område

9. Rigsrevisor Lone Strøm har erklæret sig inhabil i behandlingen af dele af denne beretning

i henhold til rigsrevisorlovens § 1a, stk. 4. Det drejer sig om 5 sager under afsnit 4.3. § 7. Fi-

nansministeriet. Sagerne handler om:



Økonomiservicecentrets udbetaling af tilskud mv. via den generiske integrationssnitflade,

jf. bilag 2, hvor det fremgår, at omtale afventer yderligere udvikling i sagen

forsinket regnskabsaflæggelse i departementet, Digitaliseringsstyrelsen, Statens Admi-

nistration, Moderniseringsstyrelsen og Statens It, jf. pkt. 85

forældede it-systemer i Statens Administration, jf. pkt. 89

it-sikkerheden i Statens It, jf. pkt. 92

en fællesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden i Statens It, jf. pkt. 93.

Folketingets formand har efter indstilling fra Statsrevisorerne og forelæggelse for Folketin-

gets Præsidium udpeget tidligere medlem af Den Europæiske Revisionsret og tidligere af-

delingschef i Rigsrevisionen Morten Levysohn som sætterigsrevisor. Sætterigsrevisor er ud-

peget for 1 år til at varetage rigsrevisors funktioner i de tilfælde, hvor rigsrevisor anser sig

for inhabil, jf. brev af 30. april 2015. Statsrevisorerne har anmodet sætterigsrevisor om at

behandle ovennævnte sager, og han har derfor erklæret sig om og foretaget de revisions-

mæssige vurderinger i disse sager.

Konklusion

10. Det er sætterigsrevisors vurdering, at regnskabet for de dele af Finansministeriet, hvor

rigsrevisor har erklæret sig inhabil, samlet set er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mang-

ler.

Rigsrevisionen, den 4. september 2015

Morten Levysohn

sætterigsrevisor

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

2. De væsentligste revisionsresultater

Revisionen af statsregnskabet for 2014

11. Revisionen har vist, at statsregnskabet for 2014 samlet set er rigtigt, dvs. uden væsent-

lige fejl og mangler. Den samlede vurdering er baseret på Rigsrevisionens revision af de

statslige indtægter og udgifter, der er opført på statsregnskabets §§ 5-42. Bevillingskontrol-

len har omfattet alle hovedkonti under disse paragraffer.

Vi har for hvert ministerområde

vurderet, om fejl og mangler er

så kritiske, at der er grundlag for

at tage et

forbehold.

Vurderin-

gen er baseret på nedenståen-

de kriterier:



Vi tager forbehold for hele el-

ler dele af regnskabet, hvis

vi vurderer, at der er fejl eller

mangler af væsentlig økono-

misk betydning, eller hvis vi

ikke kan opnå tilstrækkeligt

og egnet revisionsbevis for

udvalgte områder.



Vi tager forbehold for dispo-

sitionernes lovlighed, hvis vi

vurderer, at dispositioner om-

fattet af regnskabet i væsent-

ligt og/eller systematisk om-

fang ikke er i overensstem-

melse med meddelte bevil-

linger, love og andre forskrif-

ter samt med indgåede afta-

ler og sædvanlig praksis.



Vi tager forbehold for forvalt-

ningen, hvis vi vurderer, at

der i væsentligt omfang ikke

er en hensigtsmæssig for-

valtning af én eller flere af

de forvaltningsområder, der

er omfattet af regnskabet.

Rigsrevisionen afgiver erklæring om hvert ministerområde. Formålet med erklæringerne er

bl.a. at udtrykke en klar og ensartet revisionsfaglig vurdering af regnskaberne på tværs af

ministerområderne. Erklæringerne om de enkelte ministerområder danner baggrund for vo-

res erklæring om det samlede statsregnskab.

Vi afgiver en erklæring med modifikationer, hvis vi vurderer, at der er grundlag for forbe-

hold.

Forbehold

anvendes til at henlede læserens opmærksomhed på væsentlige og kriti-

ske fejl og mangler i regnskabet, i dispositioner, der knytter sig til regnskabet, eller ved for-

valtningen af et område, der er omfattet af regnskabet. Rigsrevisionen har afgivet en blank

erklæring om det samlede statsregnskabet for 2014. I erklæringen om Skatteministeriet har

Rigsrevisionen taget 5 forbehold:



Rigsrevisionen tager forbehold for, om balancen i regnskabet på § 38 er rigtig. Flere fejl

på balanceposter bevirkede tilsammen, at balancen var 6,7 mia. kr. for høj, jf. pkt. 107.

Rigsrevisionen tager forbehold for SKATs værdiansættelse af tilgodehavender på § 38,

der var opgjort til ca. 94,5 mia. kr. Flere tilgodehavender var behæftet med væsentlige

fejl og mangler. Som følge af SKATs manglende sikring og dokumentation af tilgodeha-

vendernes retskraftighed har det ikke været muligt for Rigsrevisionen at opnå tilstræk-

keligt revisionsbevis for værdiansættelsen af tilgodehavenderne, jf. pkt. 109.

Rigsrevisionen tager i lighed med sidste år forbehold for, om SKATs forvaltning af inddri-

velsen af de offentlige restancer er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig må-

de. SKAT kunne i 2014 ikke løse væsentlige inddrivelsesopgaver som følge af betyde-

lige problemer med implementeringen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI). SKATs

utilstrækkelige forældelseshåndtering har medført, at restancer for mindst 1,3 mia. kr.

er tabt for det offentlige. Hertil skal der med stor sandsynlighed yderligere påregnes et

større, ikke opgjort tab. SKAT havde i 2014 stadig en udfordring med stigende offent-

lige restancer, som ifølge SKAT er steget fra ca. 64,5 mia. kr. ultimo 2013 til ca. 70,4

mia. kr. ultimo 2014. SKATs opgørelse af de samlede offentlige restancer for 2014 var

fortsat behæftet med usikkerhed, jf. pkt. 110.

Rigsrevisionen tager i lighed med sidste og forrige år forbehold for, om forvaltningen

af ejendomsvurderinger er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Der var

ved regnskabsårets afslutning ultimo 2014 endnu ikke iværksat forbedringer af ejen-

domsvurderingssystemet, jf. pkt. 117.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



Rigsrevisionen tager forbehold for, om inddrivelsen af offentlige restancer er sket i over-

ensstemmelse med gældende regler, idet SKAT har inddrevet restancer, der ikke læn-

gere var retskraftige. Det kompromitterer retssikkerheden hos de berørte borgere og virk-

somheder, jf. pkt. 116.

Supplerende oplysninger

gives for at henlede læserens opmærksomhed på forhold, der al-

lerede er oplyst i regnskabet, og som har betydning for læserens forståelse af regnskabet.

Supplerende oplysninger gives endvidere for at gøre opmærksom på forhold, der ikke er op-

lyst i regnskabet, men som har betydning for læserens forståelse af vores revision, vores an-

svar eller vores erklæring. Revisionen af statsregnskabet for 2014 har givet anledning til

2 supplerende oplysninger i erklæringerne om Forsvarsministeriet og om EU-midler:



Forsvarsministeriets regnskab indeholder en eventualforpligtelse om erstatninger for ska-

der, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i forbindelse med internationale ope-

rationer. Forsvarskommandoen har i årsrapporten oplyst, at hvis anerkendelsesprocen-

ten fx udgør 50 %, kan forpligtelsen vedrørende ikke-afgjorte sager opgøres til 600 mio.

kr. Hertil kommer, at et antal tidligere afviste sager kan blive genoptaget. Rigsrevisionen

finder, at Forsvarskommandoen har oplyst tilstrækkeligt i årsrapporten om usikkerheden

ved eventualforpligtelsen, jf. pkt. 130.

Danmark har betalt 2,4 mia. kr. mindre til EU i 2014 end oprindeligt bevilget. Det skyldes,

at Europa-Kommissionen har tilbagebetalt 2,4 mia. kr. til Danmark for perioden 1995-

2013. Europa-Kommissionen og EU’s BNI-udvalg har ændret opgørelsesmetoden for,

hvordan fx velgørenhed og illegale aktiviteter medregnes i nationalregnskaberne, hvil-

ket påvirker beregningen af Danmarks bidrag til EU i perioden, jf. pkt. 231.



Tværgående tendenser

12. Det er Rigsrevisionens overordnede vurdering, at der er en god og sikker regnskabs-

forvaltning i staten som helhed, og at virksomhederne har overholdt bevillingerne. Neden-

for sætter vi fokus på nogle af de revisionsresultater, der afviger fra vores overordnede vur-

dering, og giver eksempler på virksomheder, hvor vi har fundet, at forvaltningen kan for-

bedres.

Usikker regnskabsforvaltning

13. Virksomhedernes regnskabsforvaltning er baseret på forretningsgange og interne kon-

troller, som skal understøtte en sikker og korrekt regnskabsaflæggelse uden væsentlige

fejl og mangler. Svagheder og mangler i regnskabsforvaltningen øger risikoen for, at regn-

skabet indeholder fejl, der ikke bliver opdaget, inden regnskabet aflægges. Revisionen af

regnskaberne for 2014 har vist svagheder og mangler i regnskabsforvaltningen i flere virk-

somheder:



Søfartsstyrelsens regnskabsforvaltning har været præget af usikkerhed, dels ved for-

tolkningen af regnskabsreglerne, dels ved sikringen af basale regnskabsmæssige af-

stemninger, jf. pkt. 97.

På Skatteministeriets område har der været en svag regnskabsaflæggelse på såvel § 9

som på § 38. SKATs proces for regnskabsaflæggelsen for § 38 har været præget af be-

tydelig usikkerhed, og regnskabsforvaltningen var svag og utilstrækkelig. Skatteministe-

riets og SKATs ledelse valgte at godkende regnskabet for 2014, selv om der manglede

basale afstemninger og kvalitetssikring, og selv om regnskabet indeholdt betydelige fejl

og usikkerheder. Rigsrevisionen kritiserede tilsvarende forhold i regnskabet for 2013, jf.

pkt. 103 og pkt. 106.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement havde ikke foretaget tilstrække-

lige afstemninger, inden regnskabet blev godkendt, hvilket medvirkede til en række fejl-

konteringer og mangler i regnskabet, jf. pkt. 140.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering konstaterede i 2014 fejlposteringer for i alt

97,2 mio. kr., der vedrørte midler fra afsluttede og annullerede projekter i Fonden for Fo-

rebyggelse og Fastholdelse. Midlerne burde være tilbageført til fonden i perioden 2008-

2013. Ved bevillingsafregningen for 2014 videreførte Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering de tilbageførte midler til 2015, jf. pkt. 152.

Regnskabsforvaltningen hos Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering (KADK) har ikke fungeret tilfredsstillende siden 2011. KADK er

i gang med en omfattende oprydning i regnskabet, der endnu ikke er afsluttet, jf. pkt. 160.

SKATs forretningsgange for opgørelse, afregning og regnskabsaflæggelse vedrørende

told og sukkerafgifter var svage. Det har betydet, at SKAT siden 2006 i nogle tilfælde har

afregnet for meget og i nogle tilfælde for lidt, når SKAT har behandlet deposita for fortold-

ningsangivelser. SKAT har netto betalt ca. 40 mio. kr. for meget til EU i perioden 2006-

2014, jf. pkt. 233.



Flere sager om uregelmæssigheder

14. Der har været flere sager om uregelmæssigheder i 2014. Sagerne er forskellige og kan

derfor ikke sammenlignes. Sagerne er således heller ikke nødvendigvis udtryk for en ten-

dens. Rigsrevisionen finder, at det er væsentligt at gøre opmærksom på sagerne, da det

kan være med til at skærpe opmærksomheden omkring uregelmæssigheder hos ledere, ad-

ministration og revision. I beretningen peger vi på følgende sager, hvor der er konstateret

uregelmæssigheder:



En medarbejder hos Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, De-

sign og Konservering (KADK) er mistænkt for underslæb i perioden 2009-2015. Sagen,

der vedrører underslæb i størrelsesordenen 3,5 mio. kr., er politianmeldt. En intern un-

dersøgelse viste bl.a., at KADK kan risikere yderligere tab på op til 1,5 mio. kr. i 2015,

jf. pkt. 159.

Rigsrevisionen er først i 2014 blevet orienteret om en sag vedrørende mulige besvigel-

ser fra medarbejdere i Naturstyrelsen. Sagen, der er fra sommeren 2013, omhandler

flere ansatte, som har hjemtaget træ til eget forbrug uden registrering og betaling. Som

udløber af sagen har styrelsen konstateret, at medarbejderne flere steder lokalt har haft

den opfattelse, at der var en aftale med styrelsen om, at de kunne hjemtage brænde til

eget forbrug uden beregning, jf. pkt. 189.

NaturErhvervstyrelsen har gennemgået 13 sager, hvor én af landbrugets organisatio-

ner, Videncenter for Svineproduktion (VSP), har modtaget projekttilskud fra EU og land-

brugets fonde. Der er konstateret uregelmæssigheder i 12 af sagerne. Uregelmæssig-

hederne bestod i, at VSP havde anmodet om støtte til udgifter, som havde været afholdt,

efter projekterne officielt var slut, eller før projekterne officielt var startet, og at VSP hav-

de problemer med at dokumentere, at udgifterne var støtteberettigede. Tilbagebetalings-

kravet til EU for de 12 sager er opgjort til 18,6 mio. kr. af et samlet støttebeløb på 35,9

mio. kr., jf. pkt. 230.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Omgåelse af regnskabsregler

15. Finansministeriet udmønter regnskabsbekendtgørelsens bestemmelser gennem Økono-

misk Administrativ Vejledning (ØAV). Regnskabsreglerne omfatter alle ministerier og visse

selvejende institutioner. Hvis en virksomhed vil anvende en regnskabspraksis, som afviger

fra regelsættet, fordrer dette som udgangspunkt en godkendelse fra Finansministeriet. Beret-

ningen indeholder følgende sager, hvor der er sket omgåelse af regnskabsreglerne:



Professionshøjskolen VIA University College havde anskaffet en traktor til 350.000 kr.

ekskl. moms og fået købet opdelt i 7 separate fakturaer på hver 50.000 kr. Fakturaerne

var dateret samme dag. Rigsrevisionen vurderer, at anskaffelsen reelt var et samlet an-

lægsaktiv, og at professionshøjskolen omgik regnskabsreglerne, jf. pkt. 165.

Nationalmuseet har undladt at hensætte 2,3 mio. kr. til særlig feriegodtgørelse. Museet

vurderede i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2014, at hensættelsen ville øge

museets underskud i 2014 fra 2,7 mio. kr. til 5,0 mio. kr. Museet valgte bevidst ikke at

hensætte til særlig feriegodtgørelse i 2014, hvilket er en omgåelse af regnskabsreglerne,

jf. pkt. 177.



Fejl og mangler i lønadministrationen

16. I 2014 har staten udbetalt ca. 67,8 mia. kr. via Statens Lønsystem som løn eller indbe-

taling af pension til private pensionskasser. Rigsrevisionen har ved flere revisioner i løbet af

2014 peget på, at der var fejl og mangler i lønadministrationen. I enkelte virksomheder var

fejlniveauet særdeles højt. Som eksempler på de mange fejl og mangler kan nævnes:



Politiet og anklagemyndigheden havde ikke sikret, at chefers og medarbejderes ferie blev

registreret, og at feriesaldi blev nedskrevet korrekt. Det havde bl.a. medført uretmæs-

sige udbetalinger, hvor chefer og medarbejdere modtog betaling for ferie eller overført

ferie, der var afholdt, jf. pkt. 126.

Anklagemyndigheden har i en række sager udbetalt engangsvederlag som faste tillæg

til fx specialanklagere. Begrundelsen var, at der ikke var flere midler i cheflønspuljen til

forhøjelse af medarbejdernes personlige tillæg. Rigsrevisionen finder det problematisk,

at anklagemyndigheden har etableret en praksis, der omgår cheflønscirkulæret og der-

med styringen af lønniveauet for de øverste lønrammer, jf. pkt. 127.

Ved gennemgangen af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens administration af en række eksa-

menskonti konstaterede Rigsrevisionen fejl i 23 ud af 25 gennemgåede engangsudbe-

talinger. I 10 sager havde medarbejdere fået forkert løn. En censor fik fx fejlagtigt fem-

doblet udbetalingen, jf. pkt. 170.

I Folkekirkens fællesfond havde enkeltpersoner fuld råderet over lønsystemet i mindst

6 ud af 10 stifter, idet det var samme person, der sendte oplysninger til et løncenter, som

efterfølgende foretog kontrollen. Det øger risikoen for besvigelser. Rigsrevisionen har

dog ikke fundet eksempler på besvigelser, jf. pkt. 183.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Manglende økonomisk styring og sparsommelighed

17. God offentlig forvaltning indebærer bl.a., at virksomhederne skal gøre, hvad der er muligt

og rimeligt for at sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. I beretningen peges på

flere sager, hvor virksomhedernes økonomiske styring har været mangelfuld, og hvor virk-

somhederne ikke har udvist sparsommelighed:



Rigsrevisionen kritiserede sidste år Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners

Analyse og Forskning (KORA) for ikke at handle sparsommeligt ved at indgå en kontrakt

med et konsulentfirma, der var tidsubegrænset og i strid med EU’s udbudsregler. KORA

har fortsat benyttet kontrakten i stort omfang i 2014, jf. pkt. 123.

Forsvarskommandoens økonomiske styring af udenlandske repræsentationer var man-

gelfuld. I ét tilfælde var der udbetalt boliggodtgørelse på knap 3,8 mio. kr. til en medar-

bejder i en længere årrække, selv om den ansatte havde tjenestefri. I et andet tilfælde

havde en repræsentation dækket udgifter til en privatskole til et barn af en udsendt med-

arbejder. Da staten allerede støttede en privatskole i området, medførte det en ekstra-

udgift for Forsvaret på knap 1 mio. kr. over en årrække, jf. pkt. 132.

Statens Serum Institut havde i marts 2015 åbentstående ordrer til eksport af vacciner til

en værdi af 112,6 mio. kr. Heraf var der åbentstående ordrer fra 2013 og 2014 til en sam-

let værdi af 72,3 mio. kr., som ikke var frigivet til levering. Det skyldtes, at de endnu

ikke var kvalitetskontrolleret af instituttet. Instituttet oplyste, at den forsinkede kvalitets-

kontrol skyldtes, at mange af de særligt uddannede medarbejdere, der må foretage kvali-

tetskontrollen, havde forladt instituttet i 2014, og at det erstatningspersonale, som lø-

bende er blevet ansat, først skal gennemgå betydelig og krævende virksomhedsspecifik

uddannelse, før de må udføre kvalitetskontrolopgaverne, jf. pkt. 148.

Kirkeministeriet har i perioden 2009-2014 implementeret 2 it-systemer. Revisionen viste,

at kontraktgrundlaget ikke var egnet til projekter, der rummer store elementer af udvik-

ling, da kontrakterne ikke gav ministeriet de nødvendige redskaber til at styre udviklings-

projektet hensigtsmæssigt. De samlede etableringsomkostninger til systemerne var på

15,6 mio. kr., hvilket er mere end dobbelt så meget som det oprindelige budget. Merfor-

bruget på 8,6 mio. kr. skyldtes især forøgede omkostninger til Folkekirkens It’s projekt-

ledelse og til datakonvertering, jf. pkt. 181.



Manglende bevillingsmæssig hjemmel

18. Folketinget giver hjemmel til at afholde udgifter eller opkræve skatter via de årlige be-

villingslove, dvs. finansloven og tillægsbevillingsloven. Én af Rigsrevisionens centrale op-

gaver er at vurdere, om bevillingerne overholdes og dermed opfylder grundlovens bestem-

melse om, at ingen udgift må afholdes, og skatter ikke må opkræves uden hjemmel. Beret-

ningen indeholder følgende sager, hvor virksomhederne ikke havde korrekt bevillingsmæs-

sig hjemmel:



Finansministeriet har i 2014 afholdt udgifter på 14 mio. kr. til tilskud til Grønland uden

materiel hjemmel. Udgiften vedrørte Grønlands andel af Nationalbankens overskud for

2013. Det fremgår af anmærkningerne til finansloven, at Grønland modtager en andel

af overskuddet fra Nationalbanken i henhold til lov nr. 469 af 6. november 1985. Loven

blev imidlertid ophævet ved lov nr. 474 af 12. juni 2009 om forskellige forhold i forbin-

delse med Grønlands Selvstyre, der trådte i kraft den 21. juni 2009. Selv om loven var

ophævet, fortsatte Finansministeriet med at udbetale tilskud til Grønland med henvis-

ning til loven. For perioden 2010-2014 udgjorde tilskuddet i alt 91,1 mio. kr., jf. pkt. 88.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fortsat i 2014 videreført 3,6 mio. kr.,

der skulle være bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2013. Finansministeriet har i

juli 2015 givet dispensation i sagen, jf. pkt. 155.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Mangelfuld orientering af Finansudvalget

19. Finansudvalgets hovedopgave er at behandle finans- og tillægsbevillingslove og at tage

stilling til aktstykker om ekstrabevillinger fra de enkelte ministre i årets løb. Det er et bevil-

lingsmæssigt princip, at den bevillingsmæssige hjemmel skal foreligge forud for gennemfø-

relsen af en disposition. Finansudvalget skal godkende væsentlige investeringsbeslutninger,

herunder huslejekontrakter over en vis beløbsgrænse, inden kontrakten bliver indgået. Fi-

nansudvalget skal også orienteres, hvis bevillingsforudsætningerne ændres. Beretningen in-

deholder følgende sager, hvor reglerne om forelæggelse for og orientering af Finansudval-

get ikke er overholdt:



Forsvarsministeriet har i et aktstykke om Joint Strike Fighter-udviklingsprojektet oplyst,

at Finansudvalget vil blive orienteret, hvis der sker ændringer af Danmarks udgiftsandel.

I 2011 blev udgiftsandelen reduceret fra ca. 1,5 % til 1,0 % i forbindelse med reduktio-

nen fra 48 kampfly til 30 kampfly. Ministeriet orienterede dog først Finansudvalget om

ændringen i januar 2015 på baggrund af Rigsrevisionens revision. Ministeriet kunne end-

videre med fordel have omtalt det ændrede budget for det samlede udviklingsprojekt,

idet de økonomiske forudsætninger for beregningen af budgettet på ca. 2 mia. kr. var

ændret markant, jf. pkt. 136.

Erhvervsakademi Aarhus har ikke forelagt en huslejekontrakt for Finansudvalget. Er-

hvervsakademiet havde lejet lokaler til undervisningsbrug af en privat udlejer. Da den

samlede lejesum udgjorde min. 68 mio. kr. i uopsigelighedsperioden, skulle erhvervs-

akademiet have forelagt huslejekontrakten for Finansudvalget, inden kontrakten blev

indgået, jf. pkt. 166.



Manglende overholdelse af regler for indtægtsdækket virksomhed

20. Hjemmel til indtægtsdækket virksomhed giver som udgangspunkt virksomhederne mu-

lighed for at levere ydelser på markedsvilkår. Budgetvejledningen indeholder en række be-

tingelser, der skal være opfyldt for at opnå hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksom-

hed. Køberne af ydelserne må bl.a. ikke have pligt til at aftage de pågældende ydelser. Bud-

getvejledningen fastlægger endvidere regler for prissætningen af den enkelte vare eller

ydelse. Prisen skal altid fastættes, så omkostningerne dækkes, dvs. at indtægtsdækket virk-

somhed ikke må give underskud set over en årrække. Hvis der er monopol, gælder endvi-

dere, at prisen maksimalt må fastsættes, så omkostningerne er dækket, dvs. at den indtægts-

dækkede virksomhed ikke må give overskud set over en årrække. Beretningen indeholder

følgende sager, hvor virksomhederne ikke overholder reglerne for indtægtsdækket virk-

somhed:



Moderniseringsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omfatter primært en række løn-

og økonomisystemer, fx Statens Lønsystem og Navision Stat. Statsinstitutioner er ge-

nerelt forpligtede til at anvende de løn- og økonomisystemer, som Moderniseringsstyrel-

sen udbyder, og derfor opfylder en væsentlig del af Moderniseringsstyrelsens indtægts-

dækkede virksomhed ikke kravet om, at der ikke må være aftagepligt. Moderniserings-

styrelsen lever endvidere ikke op til kravene om prisfastsættelse. Systemerne udbydes

under monopollignende forhold, og derfor skal priserne for de enkelte systemer svare til

omkostningerne. Moderniseringsstyrelsen har dog i perioden 2012-2014 realiseret væ-

sentlige overskud vedrørende Statens Lønsystem og Navision Stat. Endvidere har Mo-

derniseringsstyrelsen i den samme periode haft væsentlige underskud vedrørende sy-

stemet ØS LDV, jf. pkt. 90.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



Danmarks Statistik udfører statistiske opgaver for private og offentlige kunder mod beta-

ling efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Opgaverne omfatter udtræk fra eta-

blerede statistiksystemer, bistand ved undersøgelser og øvrige opgaver i tilknytning til

statistikproduktion og det økonomiske modelarbejde. De seneste 6 år er det akkumule-

rede overskud på det indtægtsdækkede område steget støt fra 4,6 mio. kr. i 2008 til 26,8

mio. kr. i 2014. Det er ikke i overensstemmelse med reglerne, da Danmarks Statistik be-

finder sig i en monopollignende situation og dermed ikke må have overskud på den ind-

tægtsdækkede virksomhed, jf. pkt. 122.

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) sælger varer og ydelser, fx meteorologiske

data, vejrprognoser og rutevejledning til skibe, som indtægtsdækket virksomhed, hvoraf

en del er konkurrenceudsat. DMI’s prisfastsættelse af varer og ydelser var ikke baseret

på de faktiske omkostninger. DMI har siden 2008 kun pris- og lønreguleret prislisten.

DMI har dermed ikke en direkte kobling mellem de faktiske omkostninger og prisfast-

sættelsen. Det medfører, at DMI ikke kan dokumentere, at priserne er fastsat, så om-

kostningerne er dækket, jf. pkt. 209.



It-sikkerhed

har til formål at

beskytte kritiske og følsomme

data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-

sikkerheden skal tilgodese 3

overordnede krav: tilgænge-

lighed, fortrolighed og integri-

tet.

It-sikkerheden omfatter bl.a.

sikker og pålidelig drift, fysisk

sikkerhed (fx beskyttelse mod

vand- og brandskade) og kon-

trol af adgang til systemer,

data og netværk.

Mangler ved it-sikkerheden

21. Virksomhedernes forvaltning af både regnskabsmæssige og faglige opgaver er i vidt om-

fang digitaliseret. Det betyder, at virksomhedernes opgaveløsning bl.a. er afhængig af, at

it-systemerne fungerer optimalt og er pålidelige. Rigsrevisionen reviderer derfor hvert år it-

sikkerheden ved udvalgte it-systemer, der understøtter virksomhedernes faglige, administra-

tive og regnskabsmæssige opgaver. Mangler i it-sikkerheden kan betyde, at svaghederne

udnyttes af hackere eller af interne brugere i virksomhederne, hvilket kan kompromittere sy-

stem-, data- og driftssikkerheden og medføre nedbrud, datatab eller misbrug af systemer

og fortrolige eller følsomme data.

22. It-revisionen omfatter bl.a. virksomhedernes adgangsstyring. Adgangsstyringen skal si-

kre, at uvedkommende ikke får adgang til systemerne, herunder adgang til data og adgang

til at ændre i systemerne. Manglende eller utilstrækkelig adgangsstyring kan fx medføre ri-

siko for, at medarbejdere får adgang til fortrolige data eller kritiske funktioner uden at have

et arbejdsbetinget behov. Det kan fx også medføre risiko for, at medarbejdere får adgang til

selvstændigt at udbetale løn eller betale regninger, der normalt kræver medvirken af 2 med-

arbejdere for at undgå fejl og besvigelser. Revisionen har afdækket en række sager, hvor

adgangsstyringen ikke var tilstrækkelig:



Virksomhederne i Finansministeriets koncern havde ikke en tilstrækkelig adgangssty-

ring, idet der var svagheder i virksomhedernes oprettelse af nye brugerkonti og ændrin-

ger af eksisterende brugerkonti samt i de udførte rettighedskontroller. Nogle virksom-

heder anvendte ikke det fælles brugeradministrationsmodul i Navision Stat efter hensig-

ten, idet de oplysninger, der anvendes til rettighedskontrol, ikke blev anvendt korrekt.

Der var heller ikke etableret en effektiv funktionsadskillelse ved rekvirering af nye bru-

gerkonti eller ved ændringer af rettigheder for eksisterende brugerkonti, jf. pkt. 86.

SKAT har ikke en tilstrækkelig adgangsstyring, idet SKAT ikke foretager revurdering af

oprettede brugere og disses rettigheder. SKAT behandler mange fortrolige oplysninger

om borgere og virksomheder og er meget afhængig af, at it-sikkerheden omkring disse

systemer og data er tilstrækkelig, jf. pkt. 118.

Geodatastyrelsen havde tildelt alle medarbejderne lokale administratorrettigheder på

deres computere, hvilket kan medføre en risiko for, at medarbejderne fx ved en fejl in-

stallerer skadelige programmer på deres computere, som derved kan kompromittere

system-, data- og driftssikkerheden. Styrelsen anvendte endvidere fælles brugerkonti til

administration af sine databaser, og der var derfor mulighed for at foretage ændringer

af data eller i sikkerhedsopsætningen i styrelsens databaser, uden at det kunne spores,

hvem der havde foretaget ændringen, jf. pkt. 190.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

23. It-revisionen omfatter også virksomhedernes it-beredskabsstyring. It-beredskabsstyrin-

gen er en plan for, hvordan driften videreføres i forbindelse med et væsentligt systemned-

brud. Manglende it-beredskabsplaner eller mangelfuld it-beredskabsstyring medfører en

væsentlig risiko for, at de respektive virksomheder ikke kan udføre deres opgaver som for-

udsat i tilfælde af nedbrud i de understøttende it-systemer. Beretningen indeholder føl-

gende sager, hvor beredskabsstyringen ikke var tilstrækkelig:



SKAT havde ikke en tværorganisatorisk og afprøvet beredskabsplan for genetablering

af forretningsprocesser og understøttende it-systemer, jf. pkt. 118.

Forsvarskommandoen havde ikke udarbejdet retningslinjer for beredskabsstyring og

havde ikke en opdateret beredskabsplan for it-infrastrukturen, ligesom beredskabspla-

nen for DeMars ikke var opdateret og testet siden 2012, jf. pkt. 135.



24. Når hele eller dele af it-driften outsources til eksterne leverandører, skal virksomheder-

ne sikre sig, at leverandørerne har etableret den it-sikkerhed omkring systemer og data,

der er aftalt. Det gøres normalt ved, at virksomhederne med jævne mellemrum indhenter

en it-erklæring, hvor en uafhængig revisor vurderer, om leverandøren opretholder det aftal-

te sikkerhedsniveau. Hvis virksomhederne ikke løbende indhenter it-erklæringer, er der ri-

siko for, at fx svagheder i beskyttelsen af persondata eller regnskabsdata ikke kommer til

virksomhedens kendskab. Beretningen indeholder én sag, hvor it-erklæringerne manglede:



SKAT har outsourcet store dele af it-driften til eksterne leverandører. SKAT indhenter

ikke revisorerklæringer for en række væsentlige systemer, der er outsourcet i henhold

til ældre kontrakter. SKAT kan derfor ikke fastslå, om it-leverandøren har etableret de

nødvendige kontroller til opretholdelse af et tilfredsstillende it-sikkerhedsniveau, jf. pkt.

118.

Styring af softwarelicenser giver virksomhederne udfordringer

25. Statens udgifter til software udgør årligt ca. 500 mio. kr. Virksomhederne betaler typisk

en årlig licens til softwareproducenterne for at anvende deres software. Reglerne for, hvor-

når der skal betales licens, er forskellige fra producent til producent. Rigsrevisionen har un-

dersøgt 7 virksomheders styring af softwarelicenser for at vurdere, om virksomhederne har

et overblik, der sikrer den bedste mulige udnyttelse af softwarelicenserne, og en overvåg-

ning, som medvirker til at forhindre uautoriseret installation og brug af software.

Undersøgelsen viser, at Rigspolitiet foretager en relevant og hensigtsmæssig overvågning

af den software, der er installeret på computere og servere på politiets netværk. De øvrige

virksomheder i undersøgelsen overvåger primært forbruget og udnyttelsesgraden af den

Microsoft-software, der er installeret på medarbejdernes computere. Rigsrevisionen finder,

at virksomhederne bør udvide deres overvågning af andre væsentlige typer software.

Endelig viser undersøgelsen, at det kan være vanskeligt for virksomhederne at opgøre de-

res faktiske licensforpligtelser, bl.a. fordi det er vanskeligt at beregne licenskombinationer-

ne og fortolke licensreglerne. Problemerne med fortolkning kan hænge sammen med en

kompliceret teknisk opsætning af det enkelte system. Nogle af virksomhederne har efter-

betalt licens. Det gælder Domstolsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen, jf. afsnit 3.1.

Undersøgelsen har omfattet:



Banedanmark



Domstolsstyrelsen



Folkekirkens It (Kirkemini-

steriet og folkekirken)



NaturErhvervstyrelsen



Rigspolitiet



Udenrigsministeriet



Vejdirektoratet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER

Erhvervsskoler

er statslige

selvejende institutioner under

Undervisningsministeriet.

Erhvervsskolerne omfatter

AMU-centre, SOSU-skoler,

handelsskoler, tekniske sko-

ler, landbrugsskoler og kom-

binationsskoler.

Der er 90 erhvervsskoler i

Danmark. I undersøgelsen

har vi afgrænset os til de 74

erhvervsskoler, der anvender

Statens Lønsystem.

Erhvervsskolernes forvaltning er præget af fejl, regler, der ikke overholdes, og mang-

lende sparsommelighed

26. En undersøgelse af 25 erhvervsskoler viser, at der generelt er behov for, at erhvervssko-

lerne strammer op på deres forvaltning af ledelsens løn- og ansættelsesvilkår samt tjeneste-

rejser, repræsentation og kørsel.

Undersøgelsen viser, at der var fejl eller regler, der ikke blev overholdt i knap halvdelen af de

gennemgåede sager vedrørende ledelsens løn- og ansættelsesvilkår. Rigsrevisionen fandt

fejl i ca. hver sjette pensionsindbetaling og fejl i ca. hver tredje resultatlønskontrakt for den

øverste leder. Flere erhvervsskoler havde endvidere ikke fulgt reglerne om stillingskontrol-

len.

Undersøgelsen viser endvidere, at hver femte erhvervsskole ikke overholder statens rejse-

regler. Erhvervsskolerne har bl.a. overskredet det maksimale dispositionsbeløb til hotelover-

natninger i forbindelse med tjenesterejser. Undersøgelsen viser endvidere eksempler på, at

der er erhvervsskoler, der har omkostninger til repræsentation, som ikke klart ligger inden

for erhvervsskolernes formål, bl.a. et hovedsponsorat af en ishockeyklub og gaver til ansat-

tes private mærkedage. Erhvervsskolerne administrerer generelt ikke kørsel efter reglerne,

jf. afsnit 3.2.

Fejl i sager om hjælp til økonomisk vanskeligt stillede borgere

27. Staten refunderer 50 % af kommunernes udgifter til hjælp til enkeltudgifter og flytning ef-

ter lov om aktiv socialpolitik. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

skal sikre, at kommunerne hjemtager korrekt refusion. Statens udgifter til ordningerne var

79,2 mio. kr. i 2014, hvor ca. 24.100 borgere modtog hjælp til enkeltudgifter eller flytning.

Rigsrevisionen har undersøgt kvaliteten af sagsbehandlingen i 8 kommuner.

Undersøgelsen viser, at i 41 % af de sager, vi gennemgik, var der så væsentlige mangler,

at vi ikke kunne vurdere grundlaget for kommunens udbetaling af ydelsen. Rigsrevisionen

vurderer på den baggrund, at det er usikkert, om kommunerne i disse sager har hjemtaget

refusion fra staten på et korrekt grundlag.

Ministeriet har haft kendskab til den manglende kvalitet i kommunernes sagsbehandling si-

den 2007. Rigsrevisionen finder, at ministeriet på den baggrund burde have undersøgt, om

det var muligt at understøtte kommunernes administration yderligere.

Ministeriet lægger resultaterne fra den kommunale revision til grund for en løbende vurde-

ring af, om der er behov for at justere ordninger, vejledninger mv. Rigsrevisionen finder, at

ministeriet også bør inddrage anden viden i vurderingen. Ministeriet har fx allerede tvær-

gående viden om de enkelte kommuners udgifter og erfaringer fra Ankestyrelsen og prak-

sisundersøgelser, jf. afsnit 3.3.

Supplerende oplysninger om virksomheder uden for statsregnskabet

28. Rigsrevisionen har påtegnet regnskaberne for virksomheder uden for statsregnskabet,

hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, hvor virksomheden

er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx Rådet for Sikker Trafik, Udvik-

lingsselskabet By & Havn I/S og DSB. Revisionen omtales i denne beretning, fordi ministe-

ren er overordnet ansvarlig, og forvaltningen dermed indgår i Rigsrevisionens samlede vur-

dering af det enkelte ministerium. Revisionen for 2014 har givet anledning til 3 supplerende

oplysninger om virksomheder uden for statsregnskabet:



Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning om

DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer. Det er Rigsrevisionens vurde-

ring, at eventuelle strukturelle ændringer stiller betydelige krav til fremtidige tilpasninger

af omkostningerne, jf. pkt. 99.

Undersøgelsen har omfattet føl-

gende kommuner:



Fanø

Jammerbugt

København

Middelfart

Næstved

Roskilde

Skive

Varde.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

DE VÆSENTLIGSTE REVISIONSRESULTATER



Beredskabsforbundets præsident var både politisk leder og ansat som konsulent i Bered-

skabsforbundet. Det fremgik ikke, hvordan konsulentopgaverne adskilte sig fra de opga-

ver, der allerede lå i præsidentembedet. Der forelå ikke forud for konsulentydelsens le-

vering en præcis skriftlig kontrakt med beskrivelse af opgavens indhold mv., og det frem-

gik ikke af den endelige faktura, hvilke ydelser der var leveret til hvilken pris mv. Rigsre-

visionen finder, at manglerne er så betydningsfulde, at Rigsrevisionen har afgivet en sup-

plerende oplysning om forholdet i Beredskabsforbundets revisionspåtegning, jf. pkt. 137.

Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning om

Udviklingsselskabet By og Havn I/S for at gøre opmærksom på den betydelige usikker-

hed, der er knyttet til værdiansættelsen af selskabets investeringsejendomme, jf. pkt.

201.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

7 VIRKSOMHEDERS STYRING AF SOFTWARELICENSER

3. Tværgående emner

3.1. 7 virksomheders styring af softwarelicenser

Undersøgelsen har omfattet:



Banedanmark



Domstolsstyrelsen



Folkekirkens It (Kirkemini-

steriet og folkekirken)



NaturErhvervstyrelsen



Rigspolitiet



Udenrigsministeriet



Vejdirektoratet.

29. Rigsrevisionen har undersøgt, om 7 virksomheder har en tilstrækkelig styring af soft-

warelicenser. Styringen skal sikre, at virksomhederne udnytter eksisterende software, og

at virksomhederne betaler korrekt licens.

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Rigsrevisionen vurderer, at virksomhederne har et godt overblik over deres omkost-

ninger til softwarelicenser. Rigsrevisionen vurderer desuden, at Rigspolitiet foretager

en relevant og hensigtsmæssig overvågning af den software, der er installeret på com-

putere og servere på politiets netværk. De øvrige virksomheder i undersøgelsen over-

våger primært forbruget og udnyttelsesgraden af den Microsoft-software, der er instal-

leret på medarbejdernes computere. Det er Rigsrevisionens vurdering, at virksomhe-

derne bør udvide deres overvågning af andre væsentlige typer software.

Undersøgelsen viser, at det kan være vanskeligt for virksomhederne at opgøre deres

faktiske licensforpligtelser. Det er bl.a. vanskeligt for virksomhederne at beregne

licenskombinationerne og fortolke licensreglerne, når der er et kompliceret teknisk

setup af det enkelte system. Nogle af virksomhederne har måttet efterbetale licens.

Det gælder Domstolsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Rigsrevisionen vurderer, at

staten med fordel kan etablere en central enhed, der kan rådgive statens virksomhe-

der, når de indgår kontrakter, og når de skal afregne licens for det faktiske forbrug. En

sådan enhed vil endvidere kunne samle erfaring om, hvordan staten opnår bedre pri-

ser og aftaler med nuværende og nye producenter.

Der findes kun enkelte statslige indkøbsaftaler vedrørende køb af software. Det er

Rigsrevisionens vurdering, at staten kan drage fordel af yderligere indkøbsaftaler, der

sikrer, at de statslige virksomheder får licenser til en bedre pris eller på nogle bedre

betingelser, end de kan få enkeltvis.

3.1.1. Indledning

30. Statens udgifter til computerprogrammer – også kaldet software – udgør årligt ca. 500

mio. kr. Det er fx udgifter til styresystemer, tekstbehandlingssystemer og økonomisystemer.

Virksomhederne betaler typisk en årlig licens til softwareproducenten for at anvende soft-

waren. Reglerne for, hvornår der skal betales licens, er forskellige fra producent til produ-

cent. Betalingen kan fx tage udgangspunkt i, hvor mange medarbejdere der har adgang til

softwaren, eller hvor mange enheder, fx computere og servere, der har softwaren installeret.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

7 VIRKSOMHEDERS STYRING AF SOFTWARELICENSER

Softwareproducenterne har ret til at kontrollere, om virksomhederne overholder den indgåe-

de licensaftale, herunder betaler korrekt licens. Producenterne gør løbende brug af denne

ret ved at gennemføre audits i udvalgte private og offentlige virksomheder. Disse audits har

i flere tilfælde resulteret i, at virksomhederne har måttet erhverve yderligere licenser, og i

visse tilfælde også i, at virksomhederne har betalt for brug af software med tilbagevirkende

kraft. Fx gennemførte Microsoft en audit i Statens It i 2010, der resulterede i, at Statens It

måtte anskaffe licenser for 26 mio. kr. Statens It var etableret 9 måneder tidligere og havde

på daværende tidspunkt ikke konsolideret serverområdet.

Det er således væsentligt, at virksomhederne har et godt overblik over deres software og lø-

bende følger op på, om de betaler korrekt licens. Ligeledes er det væsentligt, at virksomhe-

derne er sparsommelige og sikrer, at de kun anskaffer software, der dækker medarbejder-

nes arbejdsbetingede behov. Endelig bør virksomhederne sikre, at medarbejderne kun an-

vender software, som virksomheden har godkendt og dermed betalt licens for.

Formål

31. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om virksomhederne:



har tilstrækkeligt overblik over deres softwarelicenser, så de sikrer den bedst mulige ud-

nyttelse af softwaren

løbende overvåger, hvilken software medarbejderne benytter

betaler korrekt licens.

Afgrænsning og metode

32. Undersøgelsen handler om 7 virksomheders styring af softwarelicenser i 2014 og virk-

somhedernes merudgifter som følge af eksterne audits i perioden 2012-2014.

De 7 virksomheder i undersøgelsen er ikke kunder hos Statens It og har dermed selv an-

svaret for licensstyringen. Vi har valgt dette fokus, fordi licensstyringen hos Statens It for ny-

lig er blevet undersøgt af Koncernrevision, der er Finansministeriets interne revision.

Undersøgelsen er afgrænset, så den kun omfatter de dyreste softwarelicenser (5 dyreste li-

censer og licenser til Microsoft, Oracle, SAS og SAP, hvis disse ikke indgår blandt de 5 dy-

reste licenser).

Undersøgelsen omfatter udelukkende virksomhedernes direkte udgifter til licenser, herun-

der udgifter til vedligeholdelse/support, der er en del af kontrakten. Flere af virksomhe-

derne har også indirekte udgifter til softwarelicenser. Det kan være udgifter, som de betaler

via en anden licensaftale eller via aftaler om drift og/eller brug af it-systemer. Fx indgår

nogle af virksomhedernes udgifter til Navision Stat og Statens Lønsystem i deres kundeaftale

med Økonomiservicecentret (ØSC).

Undersøgelsen af Kirkeministeriet omfatter også stifterne og menighedsrådene, fordi de al-

le serviceres af en fælles it-enhed – Folkekirkens It. Undersøgelsen af Rigspolitiet omfatter

ikke Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Undersøgelsen har omfattet interviews med relevante medarbejdere og en gennemgang af

virksomhedernes skriftlige og faktiske procedurer for køb og styring af softwarelicenser. Un-

dersøgelsen har også omfattet en stikprøvevis gennemgang af udvalgte bilag og kontrak-

ter, virksomhedernes opgørelser over installeret og anvendt software mv. samt dokumen-

ter anvendt i forbindelse med licensaudits.

Rigsrevisionen har ved et møde med Moderniseringsstyrelsen drøftet mulighederne for at

indgå fælles statslige indkøbsaftaler på området. Mødet blev afholdt, fordi styrelsen sidelø-

bende med Rigsrevisionen var i kontakt med virksomhederne om deres softwareudgifter og

kontrakter. Formålet med mødet var at koordinere og give sparring.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

7 VIRKSOMHEDERS STYRING AF SOFTWARELICENSER

3.1.2. Virksomhederne har et godt overblik over deres omkostninger til software

33. Rigsrevisionen har undersøgt, om virksomhederne har et tilstrækkeligt overblik over den

software, de benytter. Overblikket skal give grundlag for at indkøbe de nødvendige licenser

og udnytte licenserne bedst muligt.

Undersøgelsen viser, at alle de undersøgte virksomheder har en central enhed, der anskaf-

fer, styrer og administrerer softwarelicenser. Virksomhederne indkøber software via faste pro-

cedurer, hvor ønsker om software vurderes op imod relevante kriterier. Det er fx behov for

ny software, anden tilsvarende software i virksomhedens portefølje og muligheden for at op-

timere brugen af eksisterende licenser til den ønskede software. Det er med til at sikre, at

alle virksomhederne i undersøgelsen har et godt overblik over deres omkostninger til softwa-

relicenser. Omkostningerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Omkostninger til softwarelicenser og antal medarbejdere i 2014

Virksomhed

Samlede omkostninger

til softwarelicenser

(Mio. kr.)

68,8

18,2

15,9

15,5

14,7

8,8

Antal medarbejdere

(Årsværk)

13.219

1.150

2.289

825

1.122

2.259

4.000

Rigspolitiet (undtagen PET)

NaturErhvervstyrelsen

Banedanmark

Vejdirektoratet

Udenrigsministeriet

Domstolsstyrelsen

Folkekirkens It

Domstolsstyrelsens omkostninger til software i 2014 omfatter bl.a. indkøb af licenser for

4,4 mio. kr., der dækker perioden 2010-2014.

Folkekirkens It er Kirkeministeriets og folkekirkens fælles it-enhed, der administrerer it

for Kirkeministeriet, stifterne og menighedsrådene.

Kilde: Virksomhedernes egne opgørelser.

Virksomhedernes behov for software afhænger af de opgaver, virksomhederne har. Alle de

undersøgte virksomheder benytter Microsoft-programmer til fx styresystem, tekstbehandling

og e-mails. Virksomhederne benytter primært Orale og til dels Microsoft SQL-server som da-

tabase-managementsystemer. Der er 3 virksomheder, som benytter statistik- og analysesy-

stemer fra SAS Institute. Virksomhederne bruger forskellige økonomisystemer, fx SAP og

Navision Stat. Enkelte virksomheder har dog ikke direkte licensudgifter til et økonomisystem,

fordi Navision Stat er en del af deres servicepakke som kunder hos ØSC.

Rigsrevisionen har ikke udarbejdet et benchmark over virksomhedernes omkostninger til

softwarelicenser pr. medarbejder. Det skyldes, at udgiften pr. medarbejder ikke i sig selv si-

ger noget om, hvor gode virksomhederne er til at optimere brugen af software. Udgiften pr.

medarbejder kan være påvirket af, hvor god virksomheden er til at forhandle en lav pris for

software og optimere udnyttelsen af licensen, hvilke typer arbejdsopgaver virksomheden

har, og hvor langt virksomheden er med digitalisering.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

7 VIRKSOMHEDERS STYRING AF SOFTWARELICENSER

Uensartet konteringspraksis betyder usikkerhed om statens samlede udgifter til software

34. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at virksomhederne ikke har en ensartet praksis for

kontering af udgifter til softwarelicenser. Virksomhederne konterer primært udgifterne på 2

regnskabskonti:



22.60 – køb af it-varer til forbrug (Rigspolitiet og Udenrigsministeriet)

22.65 – køb af it-tjenesteydelser (Domstolsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen)

Både 22.60 og 22.65 (Banedanmark, Kirkeministeriet og Vejdirektoratet).

Rigsrevisionen finder, at udgifterne til softwarelicenser bør konteres på konto 22.65 – køb af

it-tjenesteydelser.

Virksomhederne skal endvidere kontere deres udgifter til software på indkøbskategorien

16.80 – it-software. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at der ikke er overensstemmelse

mellem virksomhedernes faktiske udgifter til software og deres registreringer på indkøbska-

tegorien.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at virksomhederne i undersøgelsen har overblik over de-

res omkostninger til software, selv om udgifterne ikke i alle tilfælde er korrekt konteret. Over-

blikket giver virksomhederne grundlag for at sikre, at licenserne udnyttes bedst muligt.

Virksomhedernes uensartede konteringspraksis på såvel regnskabskontiene som indkøbs-

kategorien har betydning for den overordnede styring af området. Rigsrevisionen og andre

har ikke mulighed for at danne sig et overblik over statens samlede omkostninger til soft-

warelicenser på baggrund af virksomhedernes konteringer. Vi kan således kun anslå de

samledes omkostninger, der ifølge Moderniseringsstyrelsen udgør ca. 500 mio. kr. årligt.

3.1.3. Virksomhederne overvåger løbende deres brug af software

35. Rigsrevisionen har undersøgt, om virksomhederne løbende overvåger, hvilken software

der er installeret på deres computere og servere, og om softwaren udnyttes optimalt.

Undersøgelsen viser, at alle virksomhederne har værktøjer, som understøtter deres arbej-

de med at undersøge, hvilken software der er installeret på deres computere og servere.

Rigspolitiet benytter et værktøj, som løbende og systematisk overvåger brugen og licens-

gyldigheden for software, der er installeret på computere og servere på politiets netværk.

Rigsrevisionen finder, at brugen af dette værktøj er relevant og hensigtsmæssigt. De øvri-

ge virksomheder har ikke værktøjer, som er specifikke til licensstyring. De har derfor ikke

samme mulighed for systematisk og løbende at undersøge, hvilken software der er instal-

leret på computere og servere på deres netværk. De undersøger primært, hvilken Micro-

soft-software de anvender, i forbindelse med deres årlige opgørelse af den licens, som de

skal betale til Microsoft. Banedanmark, Folkekirkens It, NaturErhvervstyrelsen og Vejdirek-

toratet undersøger også deres brug af udvalgte software, fx Adobe, SAP og McAfee.

Værktøjerne kan også anvendes til at undersøge, om der er installeret software, som virk-

somhederne ikke på forhånd har godkendt og registreret. Det kan fx være software, som

en medarbejder selv har installeret uden at være opmærksom på eventuelle licensforplig-

telser. Rigspolitiets værktøj gennemgår systematisk netværket for, om der er software uden

licens. De øvrige virksomheder gennemgår kun deres netværk for software uden licens, hvis

de får konkret mistanke om, at der er installeret software på computerne, som ikke bør være

der.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

7 VIRKSOMHEDERS STYRING AF SOFTWARELICENSER

Medarbejdere med lokaladministratorrettigheder kan – som de eneste almindelige medarbej-

dere – installere software i virksomhederne. Jo flere medarbejdere, der har lokaladministra-

torrettigheder, jo større er risikoen for, at der bliver installeret software, uden at der er anskaf-

fet den nødvendige licens. Ved manglende overvågning af disse brugere er der en risiko for,

at virksomheden kan blive holdt ansvarlig for udgifter til software, som virksomheden ikke

har godkendt. Desuden kan installation af software, der ikke er godkendt, udgøre en væsent-

lig sikkerhedsrisiko.

I Vejdirektoratet og Folkekirkens It har alle medarbejdere lokaladministratorrettigheder. I Na-

turErhvervstyrelsen har ca. 100 medarbejdere lokaladministratorrettigheder. I de øvrige virk-

somheder i undersøgelsen er det kun relativt få medarbejdere, der har lokaladministrator-

rettigheder.

Folkekirkens It overvåger ikke brugen af lokaladministratorrettigheder. Rigsrevisionen fin-

der, at Folkekirkens It bør etablere en systematisk overvågning. NaturErhvervstyrelsen og

Rigspolitiet kunne på revisionstidspunktet ikke dokumentere, at de førte periodisk kontrol

med de tildelte lokaladministratorrettigheder til medarbejdere. Rigsrevisionen finder, at virk-

somhederne bør styrke deres dokumentation af denne kontrol.

Rigsrevisionen finder samlet set, at Rigspolitiet har en hensigtsmæssig kontrol med sin an-

vendelse af licensbelagt software. De øvrige virksomheder i undersøgelsen bør udvide de-

res kontrol med software, så de mere systematisk overvåger alle softwareprodukter. Det kan

fx være via en turnus, der sikrer, at alle typer software bliver gennemgået over en årrække

for dermed at opnå bedre sikkerhed for licensstyringen.

3.1.4. Komplekse licenskontrakter gør det vanskeligt at sikre korrekt betaling

36. Alle virksomhederne har oplyst, at de har udfordringer med at sikre, at de betaler kor-

rekt licens for software, på trods af at de har et godt overblik over deres brug af software.

Det skyldes, at kontrakterne med de enkelte producenter er komplekse. I nogle tilfælde skal

virksomheden betale licens for det antal enheder (computer eller server), der har den på-

gældende software installeret. Her kan der være tvister med producenten om, hvornår en

enhed på netværket teknisk set er defineret som en computer og dermed er licensbelagt. I

andre tilfælde skal virksomheden betale licens for det antal medarbejdere, der har adgang

til den pågældende software, dvs. én licens pr. medarbejder, uanset hvor mange stationæ-

re computere, bærbare computere og andre enheder, medarbejderen råder over. Endvide-

re er der software, hvor licensudgifterne afhænger af, hvor mange logiske og fysiske data-

baser virksomheden har, og hvordan disse er opsat i grupper. Formålet med grupperne er

at sikre driftsstabiliteten, så fx andre databaseservere kan tager over, hvis én databaseser-

ver falder ud. Denne sikring øger licensudgifterne. Endelig anvender virksomhederne i nogle

tilfælde flere versioner af samme type software, fx forskellige versioner af Microsoft-styre-

systemer, hvilket er med til at komplicere billedet. Hertil kommer, at det ikke er alle virksom-

heder, der anvender værktøjer, som er egnet til licensstyring.

Virksomhederne har oplyst, at de arbejder på løbende at optimere deres pakke af software,

så de ikke betaler mere end nødvendigt. De oplever, at softwareproducenterne løbende ju-

sterer licensbetingelserne, hvilket er med til at gøre kontrakterne meget komplekse, og at

kontakterne er udformet, så det kan være vanskeligt at finde den optimale pakke af soft-

ware. Virksomhederne har bl.a. oplyst, at nogle kontrakter er udformet, så det er økonomisk

fordelagtigt for virksomhederne at købe for mange licenser. Det skyldes, at tilkøb af nye li-

censer efter kontraktindgåelsen er meget omkostningstunge. Mange virksomheder har der-

for en uudnyttet pulje af licenser som buffer, der kan anvendes til nye medarbejdere. Da

der er tale om individuelle kontrakter, har staten ikke mulighed for at dele disse oversky-

dende licenser på tværs, fx i forbindelse med ressortændringer. Virksomhederne har også

peget på, at en række kontrakter er udformet, så virksomhederne skal betale omkostninger

til vedligeholdelse af indkøbte licenser, der ikke anvendes. Virksomhederne kan kun undgå

omkostninger til vedligeholdelse af ubenyttede licenser ved at opsige hovedaftalen. Det er i

praksis ikke er en reel mulighed.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

7 VIRKSOMHEDERS STYRING AF SOFTWARELICENSER

Eksterne audits

37. Virksomhederne er underlagt en række eksterne audits. Microsoft har fx adgang til lø-

bende at gennemføre eksterne audits. Udgifterne til disse audits betales af Microsoft, hvis

auditten ikke afdækker større afvigelser. Ved afvigelser over et vist beløb (fx 15 % i under-

licensering) er det virksomheden, der skal afholde udgifter til auditten.

5 af de 7 virksomheder i undersøgelsen har siden 2012 været del af en audit fra en software-

producent, jf. tabel 2.

Tabel 2. Eksterne audits i perioden 2012-2014

Virksomhed

Banedanmark

Domstolsstyrelsen

Software

Oracle

Microsoft

År

2014

2012

Bemærkninger

Banedanmark har ikke været gennem eksterne audits siden 2008.

Domstolsstyrelsen måtte købe yderligere 32 Oracle-licenser for perio-

den 2010-2014. Udgiften hertil udgjorde 4,4 mio. kr.

Domstolsstyrelsen havde ikke korrekte licenser til en række Microsoft-

programmer, fordi licensbetingelserne var blevet ændret. På denne

baggrund købte styrelsen Microsoft-licenser for 2,4 mio. kr.

Denne audit gav ikke anledning til ekstraopkrævning.

Auditten identificerede et softwareforbrug, som NaturErhvervstyrelsen

efter producentens vurdering ikke havde licens til. Det resulterede i en

ekstra fakturering på ca. 1,3 mio. kr. Styrelsen har oplyst, at ekstrareg-

ningen dels var et resultat af, at styrelsen og Microsoft fortolkede reg-

lerne forskelligt, dels at styrelsen ved en utilsigtet fejl havde installe-

ret dyrere versioner af de anvendte programmer, end styrelsen havde

licens til.

Auditten gav ikke anledning til ekstraopkrævning.

Konklusionen var i første omgang, at Rigspolitiet skulle efterbetale

3,4 mio. kr. Rigspolitiets Koncern IT påviste dog efterfølgende, at Rigs-

politiet faktisk anvendte softwaren inden for licensreglernes rammer,

hvorfor kravet bortfaldt.

Udenrigsministeriet har ikke været gennem audits i perioden 2012-

2014.

Konklusionen var i første omgang, at Vejdirektoratet havde et under-

skud af Microsoft-licenser til 600 kameraer og 500 elektroniske vej-

skilte på motorvejsnettet, som anvendes til trafikledelse. Vejdirekto-

ratet mener ikke, at der skal købes licens til kameraer og elektroniske

vejskilte, fordi de ikke defineres som en client (som fx en computer)

med det nuværende tekniske setup af trafikledelsessystemet. Micro-

soft har på baggrund af drøftelser med Vejdirektoratet valgt at af-

grænse sin audit, så spørgsmålet om kameraer og vejskilte ikke

indgår. Vejdirektoratet har således ikke haft ekstraudgifter som følge

af den audit.

Vejdirektoratet har konverteret en række licenser fra én kategori til en

anden, uden at det medførte ekstraopkrævninger.

Auditten gav ikke anledning til ekstraopkrævning.

Folkekirkens It

NaturErhvervstyrelsen

Microsoft

2013

2014

Oracle

Rigspolitiet

2014

Udenrigsministeriet

Vejdirektoratet

Microsoft

2014

SAP

Oracle

Kilde: Oplysninger fra virksomhederne.

2014

Rigsrevisionen finder, at ovenstående eksempler på audits viser, at området er meget van-

skeligt at håndtere for virksomhederne, bl.a. fordi licensreglerne kan være vanskelige at tol-

ke. Tolkningen af reglerne afhænger bl.a. af komplicerede tekniske setups af det enkelte sy-

stem og overblik over tidligere tilbud og kampagner, hvor det er op til virksomhederne at do-

kumentere tidligere opnåede rabatter.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

7 VIRKSOMHEDERS STYRING AF SOFTWARELICENSER

Det er Rigsrevisionens vurdering, at staten kan drage fordel af en central enhed, der kan råd-

give virksomhederne, når de indgår kontrakter, og når de årligt skal opgøre deres faktiske

forbrug for at afregne licens. En sådan enhed vil endvidere kunne samle erfaring om, hvor-

dan staten opnår bedre priser og aftaler med nuværende og nye producenter.

Der findes kun enkelte statslige indkøbsaftaler vedrørende køb af software. Moderniserings-

styrelsen har 2 aftaler om sikkerhedssoftware, fx antivirusprogrammer. Moderniseringssty-

relsen har endvidere en frivillig aftale med Adobe om rabat ved indkøb af grafisk software.

Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI) har en frivillig indkøbsaftale om standard-

software, hvor virksomhederne kan købe software fra bl.a. Microsoft, Oracle og SAS. Mo-

derniseringsstyrelsen har gennemført et miniudbud vedrørende Microsoft-programmel for

27 statslige it-organisationer. I praksis dækker udbuddet hele staten med undtagelse af Rigs-

politiet og Forsvaret. Miniudbuddet er indgået på baggrund af den frivillige indkøbsaftale fra

SKI. Moderniseringsstyrelsen har beregnet en effektiviseringsgevinst på 58,3 mio. kr. som

følge af disse softwareaftaler. Rigsrevisionen vurderer, at staten kan drage fordel af yderli-

gere indkøbsaftaler, der kan sikre, at de statslige virksomheder får softwarelicenserne til en

bedre pris eller på nogle bedre betingelser, end de kan få enkeltvis, fx standardiserede soft-

warepakker med en gennemskuelig prisstruktur.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

3.2. Aflønning og repræsentation på erhvervsskolerne

38. Rigsrevisionen har undersøgt, om erhvervsskolerne forvalter ledelsens løn- og ansæt-

telsesvilkår samt tjenesterejser, repræsentation og kørsel efter de gældende love og regler.

Vi har endvidere undersøgt, om skolerne udviser sparsommelighed, når de forvalter udgif-

terne.

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Rigsrevisionen finder, at der generelt er behov for, at erhvervsskolerne strammer op

på deres forvaltning af ledelsens løn- og ansættelsesvilkår samt tjenesterejser, repræ-

sentation og kørsel. Rigsrevisionen konstaterer, at erhvervsskolernes forvaltning er

præget af fejl, regler, der ikke overholdes, og manglende sparsommelighed.

Undersøgelsen viser, at der er fejl eller regler, der ikke overholdes, i knap halvdelen

af de gennemgåede sager vedrørende ledelsens løn- og ansættelsesvilkår. Rigsre-

visionen har fundet fejl i ca. hver sjette pensionsindbetaling. Videre har vi fundet fejl

i ca. hver tredje resultatlønskontrakt for den øverste leder, og flere erhvervsskoler har

ikke fulgt reglerne om stillingskontrollen. Hver fjerde erhvervsskole har ikke overholdt

Undervisningsministeriets bemyndigelse til skolen om rammerne for at forhandle chef-

lønstillæg for den øverste leder.

Undersøgelsen viser endvidere, at hver femte erhvervsskole ikke overholder statens

rejseregler. Erhvervsskolerne har bl.a. overskredet det maksimale dispositionsbeløb

til hotelovernatninger i forbindelse med tjenesterejser, hvilket er sket både i Danmark

og i udlandet. Undersøgelsen viser endvidere eksempler på, at der er erhvervssko-

ler, der har omkostninger til repræsentation, som ikke klart ligger inden for erhvervs-

skolernes formål, bl.a. et hovedsponsorat af en ishockeyklub og gaver til ansattes pri-

vate mærkedage. Erhvervsskolerne administrerer generelt ikke kørsel efter reglerne,

og i flere tilfælde mangler bemyndigelserne, eller de er mangelfulde.

3.2.1. Indledning

39. Rigsrevisionen har senest i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnska-

bet for 2013 konstateret systematiske fejl ved udbetaling af timeløn og overarbejde til med-

arbejdere på institutioner for erhvervsrettede uddannelser (herefter erhvervsskoler). Rigs-

revisionen har på den baggrund valgt at undersøge løn- og ansættelsesvilkår for de øver-

ste ledere på erhvervsskolerne. Derudover har vi undersøgt erhvervsskolernes forvaltning

af kørselsgodtgørelse til de øverste ledere samt tjenesterejser og repræsentation, som om-

fatter bestyrelser, ledere og medarbejdere på erhvervsskolerne.

Erhvervsskoler er statslige selvejende institutioner under Undervisningsministeriet. Erhvervs-

skolerne er ledet af en bestyrelse, der har det overordnede ansvar for skolens drift og virk-

somhed, mens ansvaret for den daglige drift er forankret hos skolens leder.

Rigsrevisionen har det overordnede ansvar for revisionen af Undervisningsministeriet og er-

hvervsskolerne. Undervisningsministeriet og Rigsrevisionen har indgået en aftale om intern

revision i henhold til rigsrevisorlovens § 9. Aftalen omfatter erhvervsskolerne, og der er til

hver skole tilknyttet en revisor. Erhvervsskolens revisor er en certificeret revisor, der vælges

af skolens bestyrelse. Revisor skal udføre revisionen i henhold til god offentlig revisionsskik.

Revisor skal erklære sig på erhvervsskolens årsrapport og rapportere om sin revision til be-

styrelsen.

Det fremgår af

rigsrevisorlo-

vens § 9, stk. 1,

at rigsrevisor

med vedkommende minister

kan aftale, at revisionsopgaver i

henhold til § 2, stk. 1, nr. 1 og 2,

varetages i et nærmere fastlagt

samarbejde mellem rigsrevisor

og et organ for intern revision.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Formål

40. Formålet med undersøgelsen er at vurdere:



om ledelsens løn- og ansættelsesvilkår på erhvervsskolerne lever op til gældende love

og regler på området

om erhvervsskolernes forvaltning af tjenesterejser, repræsentation og kørsel lever op til

gældende love og regler på området, og om skolerne har udvist skyldige økonomiske

hensyn ved forvaltningen af områderne.

Afgrænsning og metode

41. Der er i alt 90 erhvervsskoler i Danmark. Erhvervsskolerne omfatter AMU-centre, SOSU-

skoler, handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og kombinationsskoler. I undersøgel-

sen har vi afgrænset os til de 74 erhvervsskoler, der anvender Statens Lønsystem (SLS).

Det betyder, at 9 landbrugsskoler og 7 SOSU-skoler ikke indgår i undersøgelsen.

Vi har udtaget en stikprøve på 25 af de 74 erhvervsskoler. I stikprøven indgår de 15 største

erhvervsskoler (målt på lønforbrug) og 10 tilfældigt udvalgte erhvervsskoler. Der er stor for-

skel på de erhvervsskoler, som indgår i undersøgelsen. Den største erhvervsskole har over

5.000 årselever og et årligt lønforbrug på ca. 450 mio. kr., mens den mindste skole har ca.

300 årselever og et årligt lønforbrug på ca. 20 mio. kr.

42. Undersøgelsen af løn- og ansættelsesvilkår omfatter de 3 øverste ledere på hver af de

25 erhvervsskoler. Der er typisk tale om direktøren og vicedirektører/uddannelseschefer.

En enkelt erhvervsskole har dog kun 2 ledere ansat, hvilket betyder, at undersøgelsen om-

fatter i alt 74 ledere.

Vi har gennemgået relevante dokumenter, herunder ledelsernes ansættelseskontrakter, no-

tater om lønfastsættelse, dokumentation for udbetaling af merarbejde mv.

43. Undersøgelsen af erhvervsskolernes tjenesterejser, repræsentation og kørsel har om-

fattet en gennemgang af kontoudtog vedrørende ledernes udgifter til rejser og repræsenta-

tion. Det har generelt ikke været muligt at isolere ledernes udgifter på tjenesterejse- og re-

præsentationsområderne, hvilket bl.a. skyldes, at registreringen ikke er tilstrækkelig speci-

fik. Rigsrevisionen har derfor foretaget en stikprøveundersøgelse af de 2 nævnte områder.

Endelig har vi gennemgået ledelsens kørselsbemyndigelser og kørselsafregninger.

3.2.2. Løn- og ansættelsesvilkår

44. Der er udbetalt løn for ca. 9,3 mia. kr. på de 74 erhvervsskoler i 2014. På de 25 udvalg-

te erhvervsskoler er der udbetalt løn for ca. 4,8 mia. kr. i 2014. På de udvalgte erhvervs-

skoler ligger den årlige aflønning af den øverste leder inkl. resultatløn, men ekskl. pension,

på mellem 0,7 mio. kr. og 1,1 mio. kr.

Rigsrevisionen har fundet én eller flere fejl i løn- og ansættelsesvilkårene for 33 af de 74

ledere. Fejlene vedrører omgåelse af stillingskontrollen, manglende bemyndigelse til de

øverste lederes løntillæg, fejl i resultatlønnen, fravigelse af reglerne om åremålsansættelse

og fejl i pensionen. Nedenfor gennemgår vi de væsentligste resultater af undersøgelsen.

Omgåelse af stillingskontrollen

45. Stillingskontrollen indebærer, at Finansministeriet skal godkende alle nye stillinger i

lønramme 37/løngruppe 1 og derover. Formålet med denne styring er at forhindre en uhen-

sigtsmæssig vækst i antallet af stillinger i de øverste lønrammer. Da der er lønhierarki i

staten, danner lønnen i de øverste lønrammer et loft for de statslige lønninger. Ved at føre

kontrol med de øverste stillinger kan Finansministeriet således forhindre øget lønglidning i

hele staten.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Erhvervsskolernes øverste leder er ansat i lønramme 37 eller 38, afhængigt af erhvervssko-

lens størrelse målt på antallet af årselever. Klassificeringen af stillingerne sker ved aftale mel-

lem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. For erhvervsskolens øvrige

ledere klassificeres stillingerne efter cirkulære om aftale om klassificering af nyoprettede le-

derstillinger på erhvervsskolerne (tekniske skoler og handelsskoler) fra 1995. Cirkulæret

inddeler lederne i henholdsvis vicedirektør, afdelingsforstander og uddannelseschef og ind-

placerer dem i lønramme 35-37 alt efter antal årselever, lønrammen for øverste direktør

og krav til indhold i stillingen. Erhvervsskolerne skal rette henvendelse til Finansministeriet,

hvis de opretter nye stillinger i lønramme 37, og skolerne skal selv sikre, at stillinger omfat-

tet af stillingskontrollen indrapporteres i lønsystemet med korrekt stillingsnummer.

Undersøgelsen viser, at 6 ud af 18 ledere i lønramme 38 kun har et stillingsnummer til brug

for lønramme 37. Undervisningsministeriet har oplyst, at lederstillingen på de pågældende

erhvervsskoler er klassificeret i lønramme 38, og der er således udelukkende tale om mang-

lende ansøgning til Finansministeriet eller manglende registrering i SLS. Undersøgelsen vi-

ser videre, at 4 ud af 32 ledere er ansat i lønramme 37, uden at de har et stillingsnummer.

Dette er i strid med reglerne om stillingskontrol.

Endelig viser undersøgelsen, at erhvervsskolerne har omgået stillingskontrollen i 5 ud af 12

tilfælde ved, at ledere i lønramme 36 er blevet ansat med så store tillæg, at den samlede

løn svarer til eller overstiger den samlede løn til ledere i lønramme 37 (over 55.000 kr. om

måneden ekskl. pension og eventuelt åremålstillæg). Denne praksis er en omgåelse af stil-

lingskontrollen og kan være med til at skabe en utilsigtet lønglidning.

Rigsrevisionen finder, at erhvervsskolerne bør sikre, at ledere i lønramme 37 og 38 har et

korrekt stillingsnummer, og at der ikke ansættes ledere i lønramme 36 med så store tillæg,

at lønnen overstiger den samlede løn til ledere i lønramme 37.

Manglende bemyndigelse til de øverste lederes løntillæg

46. Cirkulære om aftale om chefløn omfatter ledere i lønramme 35-41. Aftalen giver mulig-

hed for at aftale midlertidige eller varige tillæg til ledere i staten.

Erhvervsskolernes bestyrelser skal søge bemyndigelse hos Undervisningsministeriet, hvis

de ønsker at tildele den øverste leder et cheflønstillæg. Ministeriet fastsætter herefter en

økonomisk ramme, inden for hvilken cheflønstillægget skal forhandles. Ét AMU-center er

ikke omfattet af aftalen om chefløn, hvorfor der i denne del af undersøgelsen kun indgår

24 erhvervsskoler.

I 6 ud af 24 tilfælde viser vores gennemgang, at erhvervsskolerne har udbetalt tillæg med

tilbagevirkende kraft, fra før bemyndigelsen var gældende. I 4 af de 6 tilfælde er tillægget

iværksat, 1-3 år før bemyndigelsen var gældende.

I yderligere ét tilfælde har en leder i flere år modtaget et årligt tillæg på ca. 35.000 kr., der

ikke er godkendt af Undervisningsministeriet. Dermed har den pågældende leder samlet

fået udbetalt ca. 250.000 kr. uden bemyndigelse.

Rigsrevisionen finder det kritisabelt, at erhvervsskolerne ikke holder sig inden for de be-

myndigelser, som Undervisningsministeriet har givet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Fejl i resultatlønnen

47. I staten kan der lokalt aftales resultatbaserede lønordninger. Resultatløn udbetales, i det

omfang den ansatte har opnået nogle på forhånd definerede kvantitative og/eller kvalitative

mål i løbet af en given periode.

Undervisningsministeriet har bemyndiget erhvervsskolernes bestyrelser til at indgå resultat-

lønskontrakter med skolernes ledere. Bemyndigelsen indeholder en række retningslinjer for

resultatlønskontrakter til den øverste leder, herunder en økonomisk ramme, som er afhæn-

gig af erhvervsskolens størrelse, fordelt på en basisramme og en ekstraramme. Til ekstra-

rammen er der knyttet særlige krav. Bl.a. skal der være målsætninger om lærernes arbejds-

tid og en indsats mod frafald. Ministeriet har oplyst, at beløbene til ekstrarammen er fastlagt

ud fra væsentligheden af de særlige krav knyttet hertil, og at rammen skal overholdes.

Videre kan bestyrelsen udbetale op til 35.000 kr. årligt til ledere for merarbejde/særlig ind-

sats. Bestyrelsen kan ikke udbetale beløb, som overstiger dette, uden forudgående godken-

delse fra Undervisningsministeriet.

Undersøgelsen viser, at der på de 25 erhvervsskoler er indgået resultatlønskontrakter med

den øverste leder. En enkelt leder er ansat ultimo 2014, hvorfor der i undersøgelsen kun

indgår 24 resultatlønsaftaler for de øverste ledere. For de øvrige ledere er der indgået 40

resultatlønskontrakter.

Gennemgangen viser, at der i alt er fejl i 7 ud af 24 resultatlønskontrakter med den øverste

leder. Fejlene skyldes bl.a., at erhvervsskolerne ikke følger Undervisningsministeriets krav

til opgørelse af målene i ekstrarammen. Der er også eksempler på regnefejl i forbindelse

med opgørelsen af målopfyldelsesprocenten af resultatlønskontrakten.

Undersøgelsen viser videre, at 16 af de øverste ledere – ud over deres resultatløn – har

modtaget vederlag på 35.000 kr. eller mere for merarbejde/særlig indsats. I 2 tilfælde har

erhvervsskolerne udbetalt dobbelt så meget, som Undervisningsministeriet har bemyndiget

dem til, uden at skolerne har indhentet ministeriets godkendelse.

Rigsrevisionen kan konstatere, at niveauet for resultatløn er højt i forhold til, hvad der gives

i resten af staten. Den gennemsnitlige udbetaling af resultatløn for de øverste ledere var

på ca. 132.000 kr. i 2014. Herudover modtager 2 ud af 3 af erhvervsskolernes øverste le-

dere et vederlag for merarbejde/særlig indsats. Det fremgår af Moderniseringsstyrelsens

vejledning om resultatløn til mellemledere og chefer fra 2010, at der kun bør betales for de

leverede resultater én gang, og at der derfor bør udvises tilbageholdenhed med at yde sær-

skilt honorering for merarbejde for opgaver, der allerede er omfattet af resultatløn.

Rigsrevisionen finder, at erhvervsskolerne bør udvise tilbageholdenhed med at udbetale

engangsvederlag. Undervisningsministeriet er enig med Rigsrevisionen heri. Rigsrevisio-

nen finder desuden, at der er tale om et højt antal af fejl i resultatlønskontrakterne, og at

erhvervsskolerne derfor skal sikre, at ministeriets retningslinjer for udbetaling af resultatløn

overholdes.

Fravigelse af reglerne om åremålsansættelse

48. Åremålsansættelse er en tidsbegrænset ansættelse. Ledere i staten bliver enten ansat

på åremål i tjenestemands- og tjenestemandslignende stillinger eller på overenskomstvil-

kår. Reglerne for ansættelser på åremål fremgår af cirkulære om åremålsansættelse fra

2001. Cirkulæret gælder også for ledere på erhvervsskoler, der er ansat på åremål. Besty-

relserne skal desuden have godkendelse af Undervisningsministeriet til ansættelse af den

øverste leder på åremål.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Undersøgelsen viser, at i alt 6 ud af 25 øverste ledere på de udvalgte erhvervsskoler er an-

sat på åremål. I alle tilfælde har erhvervsskolerne forinden indhentet godkendelse fra Un-

dervisningsministeriet. Gennemgangen af sagerne viser dog, at der i 2 tilfælde er sket æn-

dring af fratrædelsesvilkår i forbindelse med forlængelse af åremålsaftalen. Der er ikke hjem-

mel til at ændre i en åremålsaftale i forbindelse med en eventuel forlængelse, jf. reglerne i

PAV, kap. 13.15. Desuden er der i ét tilfælde ikke blevet udbetalt fratrædelsesbeløb ved ud-

løbet af åremålsansættelsen, selv om lederen ifølge sin kontrakt har krav herpå. Rigsrevi-

sionen finder, at erhvervsskolerne skal følge reglerne i cirkulæret om åremålsansættelse og

reglerne om åremål i PAV.

Fejl i pensionen

49. Staten indbetaler pension for hovedparten af de statsansatte. Det gøres ud fra pensions-

satser mv., der er indarbejdet i aftalerne med de faglige organisationer. Finansministeriet

er ansvarlig for vejledning om pension til ansatte i staten.

Ledere på erhvervsskolerne er som oftest ansat på tjenestemandslignende vilkår og følger

bekendtgørelse om ansættelsesvilkår for tjenestemandslignende ansatte ved institutioner

for erhvervsrettet uddannelse og kostafdelinger fra 2007. Ledere på erhvervsskoler ansat

før 1. august 1995 er omfattet af den statsgaranterede tjenestemandspension. Ledere, der

er ansat efter 1. august 1995, er omfattet af en forsikringsbaseret pensionsordning via et

privat pensionsselskab.

Undersøgelsen viser, at der er fejl i 12 ud af 74 sager vedrørende pension med en samlet

beløbsmæssig konsekvens på ca. 198.000 kr. frem til udgangen af 2014. Over halvdelen

af fejlene skyldes forkert anvendt pensionsprocent ved åremålstillæg, hvilket resulterer i

beløbsmæssige fejl på samlet ca. 155.000 kr. Der er således fejl i pensionen i åremålstil-

læggene for 7 ud af 9 ledere på åremål. Herudover skyldes fejlene i pensionen hovedsage-

ligt fejl ved indtastning i lønsystemet. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende, og

erhvervsskolerne skal derfor snarest rette fejlene og fremadrettet sikre korrekt pension til

deres ledere. Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet vil drøfte vejledningen på

området med Finansministeriet.

Moderniseringsstyrelsens Per-

sonaleadministrative Vejledning

betegnes

PAV.

3.2.3. Tjenesterejser, repræsentation og kørsel

Ikke alle erhvervsskoler følger statens regler vedrørende tjenesterejser mv.

50. Erhvervsskolerne er omfattet af de statslige regler for tjenesterejser mv., herunder cirku-

lære om tjenesterejseaftalen af 30. juni 2000 og cirkulære om satsregulering pr. 1. januar

2014 for tjenesterejser. Erhvervsskolerne er ligeledes omfattet af reglerne i tjenesterejseaf-

talen, der indeholder grænser for hotelpriser, time- og dagpengesatser, fradrag for måltider

mv.

Tjenesterejseaftalen angiver et maksimalt beløb til hotelregninger i Danmark. Beløbet gæl-

der også betaling for hoteller i en række andre lande, fx Tyskland.

Undersøgelsen viser, at 4 ud af 5 erhvervsskoler administrerer rejser, kursusophold og semi-

narer mv. efter reglerne og holder sig under maksimumbeløbet.

Undersøgelsen viser dog, at hver femte erhvervsskole i ét eller flere tilfælde har overskre-

det det maksimale dispositionsbeløb til hotelovernatninger i forbindelse med tjenesterejser,

hvilket er sket både i Danmark og i udlandet. Som eksempel kan nævnes en hotelovernat-

ning i Tyskland, hvor dispositionsbeløbet på 100 euro er overskredet med 50-70 euro på

henholdsvis et enkeltværelse og et dobbeltværelse, uden at erhvervsskolen har begrundet

overskridelsen. Dette finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Videre viser undersøgelsen, at flere erhvervsskoler har dækket omkostninger ved ledsagers

deltagelse i bl.a. tjenesterejser. I ét tilfælde har en skole betalt hovedparten af ledsagernes

del af omkostningerne, bl.a. transport, forplejning og ophold.

Undervisningsministeriet har oplyst, at erhvervsskolerne efter reglerne ikke har mulighed for

at dække omkostninger forbundet med ledsageres deltagelse i ansattes eller bestyrelses-

medlemmers tjenesterejser mv. Rigsrevisionen finder, at ledsagere selv skal dække omkost-

ningerne ved at deltage i tjenesterejser mv.

Manglende overholdelse af god bogføringsskik og statens regler ved repræsentation

51. Der findes kun få regler for statslige virksomheders forvaltning af repræsentationsudgif-

ter. Det fremgår af budgetvejledningen, at repræsentationsudgifter af større omfang eller af

ekstraordinær karakter ikke bør afholdes, uden at der er tilvejebragt særskilt hjemmel. Her-

udover gælder de almindelige regler for dokumentation af udgifter, som fremgår af bekendt-

gørelse om statens regnskabsvæsen mv. fra januar 2011.

Rigsrevisionen kan konstatere, at 16 af de 25 erhvervsskoler har udarbejdet overordnede

retningslinjer for, hvornår og hvordan de kan afholde udgifter til repræsentation. Retnings-

linjerne er overvejende rettet mod aktiviteter for virksomhedens medarbejdere. Ved de øv-

rige 9 erhvervsskoler var der ingen eller kun meget begrænsede retningslinjer for repræsen-

tation.

Undersøgelsen viser, at midlerne ikke altid anvendes i overensstemmelse med formålet, når

der ikke foreligger retningslinjer. Rigsrevisionen finder, at erhvervsskolerne bør udarbejde

retningslinjer for afholdelse af repræsentationsudgifter.

Overholdelse af bogføringsskik

52. Erhvervsskolerne registrerer en række forskellige eksterne og interne aktiviteter som re-

præsentation. God bogføringsskik indebærer bl.a., at det klart skal være dokumenteret og

registreret, hvilke formål repræsentationsudgifterne er anvendt til.

Undersøgelsen viser, at erhvervsskolerne i de fleste tilfælde mangler at dokumentere, hvad

de har anvendt udgifterne til. For det første oplyses det generelt ikke på bilagene, hvem der

har deltaget i aktiviteterne. I nogle tilfælde har erhvervsskolerne oplyst en deltagerkreds på

bilagene, der ikke stemmer overens med det antal personer, som regningen omfatter. For

det andet fremgår formålet med repræsentationen som hovedregel ikke af bilagene. Dette

finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.

Repræsentation i forhold til erhvervsskolernes formål

53. Rigsrevisionen kan konstatere, at erhvervsskolernes omkostninger i nogle tilfælde ikke

klart falder inden for skolernes formål. Erhvervsskolerne har bl.a. til formål at udbyde er-

hvervsuddannelser til uddannelsessøgende og at imødekomme arbejdsmarkedets behov

for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer.

54. Én erhvervsskole har indgået aftale om at være hovedsponsor for en ishockeyklub som

et led i markedsføringen af skolen. Sponsoraftalen lyder på 1 år ad gangen og koster er-

hvervsskolen 175.000 kr. årligt, mod at klubben reklamerer for erhvervsskolen, og skolen

modtager forskellige goder. Derudover skal erhvervsskolen betale bonus til klubben på 5 %

ved kvalifikation til slutspil, yderligere 7,5 % ved kvalifikation til semifinale og yderligere 10 %

ved kvalifikation til finale. Endvidere kan vi konstatere, at erhvervsskolen også betaler for

VIP-arrangementer, der inkluderer billetter til ishockeykampe og spisning, hvor ansatte, ledsa-

gere, revisor mfl. deltager.

Rigsrevisionen har i beretning

til Statsrevisorerne om møde-

og repræsentationsudgifter i

Kulturministeriets departement

defineret

repræsentationsud-

gifter

som udgifter, der har ka-

rakter af opmærksomhed eller

gæstfrihed over for en virksom-

heds eksterne parter eller over

for virksomhedens medarbej-

dere. Repræsentationsudgif-

ter kan fx være bespisning og

gaver.

Bogføringsloven (lovbekendt-

gørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

omfatter også virksomheder

mv., som er omfattet af lov om

statens regnskabsvæsen.

Ifølge lovens § 6 skal bogførin-

gen tilrettelægges og udføres i

overensstemmelse med

god

bogføringsskik

under hensyn

til virksomhedens art og om-

fang.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Det omtalte sponsorat er tidligere omtalt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af

statsregnskabet for 2009, pkt. 369. Her konstaterede Rigsrevisionen, at aftalen indeholdt

gavelignende modydelser til sponsor i form af fribilletter og bespisning mv. til et lille antal

personer. Undervisningsministeriet oplyste dengang, at ministeriet umiddelbart opfattede

sponsoraftaler med særlige fordele til en snæver personkreds som uforenelige med regler-

ne på området. På den baggrund pålagde ministeriet i september 2010 den pågældende

erhvervsskole omgående at ophæve og undlade at forny alle aftaler, der omfattede ydelser

til en snæver personkreds.

Erhvervsskolen har fortsat sin praksis, idet den aktuelle sponsoraftale, som blev indgået i

juni 2014, fortsat indeholder elementer af gavelignende modydelser til en mindre person-

kreds. Rigsrevisionen kan således konstatere, at erhvervsskolen ikke har fulgt ministeriets

pålæg.

På baggrund af Rigsrevisionens gentagne kritik har Undervisningsministeriet oplyst, at mini-

steriet vil indlede en tilsynssag vedrørende den pågældende erhvervsskole. Ministeriet har

videre oplyst, at en erhvervsskole ikke bør være hovedsponsor for en sportsklub eller af-

holde sponsoromkostninger ud over den markedsføringsværdi, som sponsoratet kan ha-

ve i forhold til en relevant målgruppe. Ligeledes bør erhvervsskolerne ikke afholde udgif-

terne til ledsageres deltagelse i sponsorarrangementer.

Rigsrevisionen er enig i

Undervisningsministeriets

betragtninger. Rigsrevisionen finder, at

Undervisningsministeriet – som bevillingsgiver – skal fastsætte retningslinjer for området,

særligt da den omtalte sag har eksisteret siden 2009. Ministeriet har oplyst, at de vil fast-

sætte retningslinjer for erhvervsskolernes afholdelse af sponsoromkostninger.

55. Rigsrevisionen kan desuden konstatere, at 17 erhvervsskoler giver gaver til medarbej-

derne ved fødselsdage, bryllupper og fødsler – og i flere tilfælde også ved konfirmationer.

Prisniveauet ligger på 200-500 kr. I et enkelt tilfælde har en erhvervsskole givet en gave på

5.700 kr. til en 50-års fødselsdag som belønning for en ekstraordinær indsats. Det ligger

væsentligt over erhvervsskolens egne retningslinjer. Rigsrevisionen bemærker, at det lig-

ger uden for erhvervsskolernes formål at give større gaver til private mærkedage.

Repræsentation og regeloverholdelse

56. Undersøgelsen viser, at flere erhvervsskoler har omkostninger til repræsentation, der i

enkelte tilfælde er anvendt i strid med statens regler, og at nogle skoler forvalter udgifter til

repræsentation uden at have klare retningslinjer for forvaltningen.

Der er i staten og i Undervisningsministeriet klare regler for gratialer til jubilæer. Undervis-

ningsministeriets cirkulære fra oktober 2010 beskriver, hvornår en medarbejder har jubi-

læum, hvorvidt der kan gives en fridag i forbindelse med jubilæet og satserne for gratialer.

Én erhvervsskole har i sine retningslinjer beskrevet 2 jubilæer, som kan afholdes: skoleju-

bilæum eller statsjubilæum. Den enkelte medarbejder kan vælge mellem de 2 jubilæer.

Skolejubilæet giver et væsentligt højere gratiale end et jubilæum efter statens og Under-

visningsministeriets specifikke regler. Erhvervsskolens gratiale ved et 25-års jubilæum ud-

gør 10.000 kr. mod statens 6.103 kr. Gratialet ved et 40-års skolejubilæum udgør 14.000

kr. mod statens 7.730 kr. Skolegratialet ved et 50-års jubilæum udgør 20.000 kr. mod sta-

tens 9.154 kr. Dette er i strid med statens regler for størrelse på gratialer, hvilket Rigsrevisi-

onen ikke finder tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Derudover er der flere erhvervsskoler, som har en personaleforening. Undersøgelsen vi-

ser, at 2 erhvervsskoler fører personaleforeningens regnskab i skolens regnskab, hvilket er

i strid med statens regler, da statslige og private midler dermed sammenblandes. Rigsrevisi-

onen finder, at erhvervsskolerne kan varetage personaleforeningernes regnskaber, men at

de bør holdes adskilt fra skolernes regnskaber. Undervisningsministeriet er enig heri.

Undervisningsministeriet har oplyst, at der ikke er retningslinjer for, hvor meget erhvervs-

skolerne kan anvende til receptioner, men at ministeriet vurderer, at en kuvertpris på 75 kr.

er rimelig. Undersøgelsen viser, at 18 af de 25 erhvervsskoler afholder receptioner ved fød-

selsdage, jubilæer og afsked, hvor kuvertprisen svinger mellem 85 kr. og 199 kr. Kun én er-

hvervsskole har retningslinjer for maksimale kuvertpriser. De øvrige erhvervsskoler har in-

gen beløbsgrænser – eller har blot anført i retningslinjerne, at skolen dækker omkostnin-

gerne. Rigsrevisionen finder, at erhvervsskolerne bør fastsætte grænser for kuvertpriser i

deres retningslinjer.

Endelig medfinansierer én erhvervsskole cykeltøj med skolens logo til et cykelhold, som

medarbejderne har oprettet. Skolen betaler halvdelen af omkostningerne, svarende til 1.830

kr. pr. deltagende medarbejder. Omkostningerne har dermed karakter af både markedsfø-

ring og personalegode. I dette tilfælde overskrides grænsen for beskatning af personalego-

der på 1.100 kr., uden at erhvervsskolen har indberettet beløbet til SKAT.

Kørsel og kørselsbemyndigelser administreres ikke efter reglerne

57. Reglerne om brug af privat bil i tjenesten og udbetaling af kørselsgodtgørelse fremgår

af tjenesterejseaftalen. Satserne for kørselsgodtgørelse til lav og høj takst fremgår af satsre-

guleringscirkulæret, som Moderniseringsstyrelsen udsender jævnligt. Undervisningsmini-

steriet har på den baggrund udarbejdet en vejledning om brug af privat bil i tjenesten og om

udbetaling af kørselsgodtgørelse.

Kørselsbemyndigelser til høj takst

58. I tjenesterejseaftalen og i Undervisningsministeriets udsendte vejledning er det angivet,

at der skal foreligge forudgående, skriftlige kørselsbemyndigelser, og at de skal være per-

sonlige, hvis der skal udbetales kørselsgodtgørelse med høj takst. Det fremgår videre, at

kørsel til høj takst skal være af speciel art/karakter og indeholde afgrænsninger.

Undersøgelsen viser, at den øverste leder på én erhvervsskole ikke har kørselsbemyndi-

gelse til høj takst, selv om der er udbetalt kørselsgodtgørelse til høj takst. Videre har 5 er-

hvervsskoler valgt at give en generel bemyndigelse til høj takst til en gruppe af ansatte el-

ler til hele skolen. En generel bemyndigelse er ikke personlig og overholder ikke cirkulæret

og Undervisningsministeriets vejledning. Undersøgelsen viser desuden, at 7 af de 25 er-

hvervsskoler har bemyndiget kørsel til høj takst med tilbagevirkende kraft, fx bemyndigel-

ser gældende fra 1. januar 2013, som først er godkendt den 6. maj 2013. Dette finder Rigsre-

visionen ikke tilfredsstillende.

Afgrænsning af kørselsbemyndigelser

59. Det fremgår af tjenesterejseaftalens § 15, stk. 1, og Undervisningsministeriets vejled-

ning, at kørselsbemyndigelsen skal indeholde en afgrænsning af, hvilken tjenstlig kørsel

der kan foretages.

Undersøgelsen viser, at erhvervsskolerne kun i få tilfælde har afgrænset kørselsbemyndi-

gelserne. Fx anvender 19 af de 25 erhvervsskoler ordlyden ”kørsel i forbindelse med stillin-

gen” i afgrænsningen eller henviser generelt til tjenesterejseaftalen. Dette finder Rigsrevi-

sionen ikke tilfredsstillende.

Det fremgår af Moderniserings-

styrelsens Personaleadmini-

strative Vejledning (PAV), at

udbetaling af høj sats ved brug

af egen bil kræver, at tjeneste-

stedet udfærdiger en skriftlig

kørselsbemyndigelse.

Der

kan desuden gives en bemyn-

digelse, hvis stillingen indebæ-

rer regelmæssig kørsel af

større omfang eller speciel art.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

AFLØNNING OG REPRÆSENTATION PÅ ERHVERVSSKOLERNE

Opdatering af kørselsbemyndigelser

60. Der er ikke krav til, hvornår en bemyndigelse skal fornys. Satserne for kørsel til høj takst

ændres årligt, jf. tjenesterejseaftalen og satsreguleringscirkulæret. Undervisningsministeriet

har oplyst, at ministeriet ikke finder, at der bør fastsættes generelle grænser for, hvor længe

en bemyndigelse skal gælde. Ministeriet forudsætter, at erhvervsskolerne af egen drift følger

op på, om bemyndigelserne fortsat er relevante.

Undersøgelsen viser, at 15 erhvervsskoler har givet tidsubegrænsede kørselsbemyndigel-

ser til medarbejdere. Enkelte ledere på erhvervsskolerne har kørselsbemyndigelser, der er

10-15 år gamle.

Kompetence til at udstede bemyndigelser

61. I Undervisningsministeriets vejledning fremgår det, at kompetencen til at udstede kør-

selsbemyndigelsen ligger hos erhvervsskolens leder, der dog kan delegere denne kompe-

tence. En kørselsbemyndigelse til den øverste leder skal udstedes af erhvervsskolens be-

styrelse.

Undersøgelsen viser, at kørselsbemyndigelsen for erhvervsskolernes øverste ledere i 12 til-

fælde er godkendt af bestyrelsen, og i et enkelt tilfælde er godkendelsen delegeret til en an-

den medarbejder. På de øvrige 12 erhvervsskoler er den øverste leders kørselsbemyndi-

gelse fx godkendt af økonomidirektøren, uden at kompetencen formelt er delegeret til ved-

kommende.

Undersøgelsen viser videre, at der er problemer med kørselsbemyndigelserne for øvrige le-

dere på 8 erhvervsskoler. På 3 erhvervsskoler er bemyndigelserne godkendt af den tidlige-

re øverste leder. På én erhvervsskole har administrationschefen godkendt sin egen bemyn-

digelse, og på 4 andre erhvervsskoler er bemyndigelserne godkendt af en anden person

end den øverste leder, uden at kompetencen er delegeret til vedkommende.

Rigsrevisionen finder, at erhvervsskolerne jævnligt bør vurdere bemyndigelser givet til kør-

sel efter høj takst, fx når grundlaget for bemyndigelsen ændrer sig, og sikre, at bemyndigel-

serne godkendes efter retningslinjerne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

3.3. Hjælp til økonomisk vanskeligt stillede borgere

Undersøgelsen har omfattet

følgende kommuner:



Fanø

Jammerbugt

København

Middelfart

Næstved

Roskilde

Skive

Varde.

62. Rigsrevisionen har undersøgt, om 8 kommuner har en tilfredsstillende administration af

lov om aktiv socialpolitiks (herefter benævnt aktivloven) ordninger om hjælp til økonomisk

vanskeligt stillede borgere. Vi har endvidere undersøgt, om Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forhold (herefter Socialministeriet) understøtter kommunernes admi-

nistration.

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Undersøgelsen viser, at kvaliteten af sagsbehandlingen ikke var tilstrækkelig i 7 af de

8 kommuner. I 41 % af de sager, vi gennemgik, var der så væsentlige mangler, at vi

ikke kunne vurdere grundlaget for kommunens udbetaling af ydelsen. Rigsrevisionen

vurderer på den baggrund, at det er usikkert, om kommunerne i disse sager har hjem-

taget refusion fra staten på et korrekt grundlag.

Socialministeriet har haft kendskab til den manglende kvalitet i kommunernes sags-

behandling siden 2007. Praksisundersøgelser fra 2007 og 2010 viste, at over 60 %

af kommunernes afgørelser i sager om hjælp til enkeltudgifter var forkerte eller ville

kræve fornyet behandling. Undersøgelserne viste også, at ca. halvdelen af sagerne

manglede væsentlige eller afgørende oplysninger. Rigsrevisionen finder, at Social-

ministeriet på den baggrund burde have undersøgt, om det var muligt at understøtte

kommunernes administration yderligere.

Socialministeriet har oplyst, at ministeriet lægger resultaterne fra den kommunale re-

vision til grund for en løbende vurdering af, om der er behov for at justere ordninger,

vejledninger mv. Rigsrevisionen finder, at ministeriet også bør inddrage anden viden

i vurderingen. Ministeriet har fx allerede tværgående viden om de enkelte kommu-

ners udgifter og erfaringer fra Ankestyrelsen og praksisundersøgelser.

3.3.1. Indledning

Reglerne om

hjælp til enkelt-

udgifter og flytning

er fastsat

i kap. 10 i lov om aktiv social-

politik, §§ 81 og 85 (lovbekendt-

gørelse nr. 1193 af 13. novem-

ber 2014) og tilhørende vejled-

ning om lov om aktiv socialpoli-

tik (vejledning nr. 39 af 5. marts

1998).

63. Kommunerne kan bevilge hjælp til enkeltudgifter (§ 81) og flytning (§ 85) til økonomisk

vanskeligt stillede borgere, som ikke selv har mulighed for at betale udgiften. Hjælpen kan

ydes efter aktivloven. Boks 1 viser et eksempel på en borger, der har modtaget hjælp til en-

keltudgifter og flytning.

BOKS 1. EKSEMPEL PÅ MODTAGER AF HJÆLP TIL ENKELTUDGIFTER OG FLYTNING

En enlig mand uden børn får bevilget hjælp til gæld til flyttefirma, køleskab og komfur. Han modtager

kontanthjælp og har over en længere periode været hjemløs og stofmisbruger. Kommunen har vur-

deret, at det er nødvendigt at hjælpe ham, da han ved at have en lejlighed kan arbejde videre med

sin stoffrihed.

Kilde: Praksisundersøgelse om kommunernes bevilling af enkeltydelse, Det Sociale Nævn i Stats-

forvaltningen Hovedstaden, 2010.

Socialministeriet har ansvaret for aktivloven. Ministeriet skal føre tilsyn med ordningerne og

understøtte, at kommunerne administrerer loven korrekt. Staten refunderer 50 % af kommu-

nernes udgifter til hjælp til enkeltudgifter og flytning, og ministeriet skal således bl.a. sikre, at

kommunerne hjemtager korrekt refusion. Statens udgifter til ordningerne var 79,2 mio. kr. i

2014, hvor ca. 24.100 borgere modtog hjælp til enkeltudgifter eller flytning.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

Formål

64. Rigsrevisionen har undersøgt ordningerne som et led i revisionen af områder med stats-

refusion. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om kommunernes og Socialministeriets

administration understøtter, at der bevilges i overensstemmelse med lovgivningen, og at kom-

munerne hjemtager den statsrefusion, de har krav på. For at vurdere dette har vi undersøgt:



om kommunerne har en tilfredsstillende administration af hjælp til enkeltudgifter og flyt-

ning

om Socialministeriet udfører sit tilsyn og sin opfølgning på hensigtsmæssig vis, så mini-

steriet understøtter kommunernes administration af ordningerne.

Afgrænsning og metode

65. Undersøgelsen omfatter regnskabsåret 2014 og kommunale revisionsberetninger for

2013, som var de senest tilgængelige på undersøgelsestidspunktet. Boks 2 viser de 2 be-

stemmelser i aktivloven om hjælp til enkeltudgifter og hjælp til flytning.

BOKS 2. AKTIVLOVENS BESTEMMELSER OM HJÆLP TIL ENKELTUDGIFTER OG FLYTNING

§ 81.

Kommunen kan yde

hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter

til en person, som har været ude

for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil

vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan

normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommu-

nen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses,

hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livs-

førelse.

§ 85.

Kommunen kan yde

hjælp til en flytning,

som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller

erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer

til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en be-

tingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale ud-

gifterne.

Det primære fokus i undersøgelsen er hjælp til enkeltudgifter (§ 81), fordi ordningen i højere

grad end hjælp til flytning (§ 85) indebærer en række skønsprægede betingelser for at mod-

tage hjælpen. Ordningerne konteres på samme finanslovskonto, og udgifterne til hver ord-

ning kan ikke isoleres.

Undersøgelsen er baseret på interviews med Socialministeriet, Ankestyrelsen samt 8 ud-

valgte kommuner og deres revisorer. I de 8 kommuner har vi interviewet den faglige le-

delse og sagsbehandlere. Vi har endvidere gennemgået kommunernes procedurer for ad-

ministration af hjælp til enkeltudgifter og flytning. Derudover er undersøgelsen gennemført

med afsæt i de kriterier og regler, der fremgår af aktivloven, vejledning om aktivloven, ret-

ningslinjer og vejledninger fra Socialministeriet (Ankestyrelsen) og de sociale nævns prak-

sisundersøgelser fra 2007 og 2010 om hjælp til enkeltudgifter.

Rigsrevisionen har udtaget en stikprøve på 75 sager. Stikprøven omfatter 10 sager fra hver

kommune, bortset fra én kommune, der i 2014 kun havde bevilget hjælpen i 5 sager. I alt

omfatter stikprøven 55 sager med bevilling til enkeltudgifter og 20 sager med bevilling til flyt-

ning. I 12 af de 75 sager har kommunen bevilget hjælp til både enkeltudgifter og flytning. Dis-

se sager indgår i grundlaget for den del af vores undersøgelse, der kun handler om hjælp

til enkeltudgifter.

Praksisundersøgelserne

fra

2007 og 2010 er oprindeligt ud-

arbejdet af Det Sociale Nævn

for henholdsvis Region Syd-

danmark og Region Hovedsta-

den. Ankestyrelsen overtog i

2013 nævnets kompetencer.

Vi refererer derfor til Ankesty-

relsen i forbindelse med prak-

sisundersøgelserne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

Rigsrevisionen bad kommunerne om at indsende alle sagsakter og relevant information på

de udvalgte sager. Vi har på dette grundlag vurderet, om hver af de 75 sager er tilstrække-

ligt oplyst. I bedømmelsen har vi kun vurderet, at en sag ikke er tilstrækkeligt oplyst, når der

mangler så væsentlige eller afgørende oplysninger i sagen, at det ikke fremgår, om alle be-

tingelserne for at bevilge hjælpen er opfyldt. Vi har ikke foretaget en socialfaglig vurdering,

dvs. vurderet, om selve bevillingen er korrekt.

Boks 3 viser de relevante aktører for de 2 ordninger.

BOKS 3. ORDNINGERNES AKTØRER

Administrationen af ordningerne er i høj grad styret af den praksis, som har udviklet sig i de enkelte kommuner, den klagesagsbehandling,

som Ankestyrelsen løbende foretager, og Socialministeriets tilsyn med området. Figuren nedenfor viser sammenhængen mellem de

relevante aktører.

KOMMUNAL

REVISION

SOCIALMINISTERIET

REVISIONS-

BERETNING

KOMMUNE

ANKESTYRELSEN

VEJ-

LEDN IN

PRIN

CIP-

A FGØ

R ELS

KLAGE

ANSØGNING

Udbetaling

af hjælp

Behandling

af klagesager

Statsrefusion

Det fremgår af figuren, at der i ordningerne indgår en række aktører med hver sin rolle og hvert sit ansvar:



Kommunerne

træffer afgørelser om borgernes ansøgninger om hjælp til enkeltudgifter og flytning og udbetaler hjælpen.



Socialministeriet

har ansvaret for bevillingen på finansloven, lovgivningen på området og det overordnede tilsyn med ordningerne.

Ministeriet udbetaler statsrefusion, der skal dække 50 % af kommunernes udgifter til ordningerne.



Ankestyrelsen

under Socialministeriet varetager dels behandlingen af klagesager på området, dels den generelle kontakt med kommu-

nerne om administrationen af ordningerne (juridisk hotline, anden vejledning og principafgørelser). Desuden kan Ankestyrelsen af egen

drift gennemføre praksisundersøgelser. Endelig har ministeriet uddelegeret tilsynet med den kommunale revision til Ankestyrelsen.



Kommunernes revisorer

reviderer kommunernes administration af ordninger med statsrefusion og skal som led i revisionen påtegne

refusionsopgørelsen. Hvis ordningerne hjælp til enkeltudgifter eller hjælp til flytning udtages til revision, vurderer revisor, om kommu-

nen har betryggende forretningsgange på området, og om området – på baggrund af en gennemgang af et antal personsager – admini-

streres i overensstemmelse med gældende lovgivning. Resultatet af revisionen rapporteres i en revisionsberetning.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

3.3.2. Kommunernes administration af hjælp til enkeltudgifter og flytning kan

forbedres

66. Hjælp til enkeltudgifter er ikke forbeholdt særlige formål, og sagsbehandlerne i kommu-

nerne skal i hver enkelt sag vurdere, hvad der forstås ved rimeligt begrundede enkeltudgif-

ter.

Kommunerne skal vurdere, om ansøgeren opfylder følgende betingelser:

Hjælp til enkeltudgifter (§ 81):



Ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, fx sygdom eller arbejdsløshed

(social begivenhed).



Der er tale om en enkeltudgift.



Enkeltudgiften er rimeligt begrundet.



Ansøgerens egen afholdelse af udgiften vil i afgørende grad vanskeliggøre den pågæl-

dendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden (forebyggende sigte).



Udgiften er opstået som følge af behov, der ikke kunne forudses, fx udgifter som følge

af et samlivsophør. Opfylder ansøgeren ikke kravet om, at udgiften er uforudsigelig, kan

kommunen efter en konkret vurdering gøre en undtagelse, hvis ansøgerens afholdelse

af udgiften er af helt afgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse (und-

tagelsesbestemmelse).

Hjælp til flytning (§ 85):



Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig-

eller erhvervsforhold.



Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk

mulighed for at betale udgifterne.

Kommunernes understøttelse af sagsbehandlingen

67. Kommunerne er generelt opmærksomme på lovens betingelser for at bevilge hjælpen.

7 af de 8 kommuner har udarbejdet forretningsgange, procedurer og/eller interne vejled-

ninger for administrationen af hjælp til enkeltudgifter og flytning. Disse varierer i omfang og

detaljeringsgrad og afspejler generelt kravene i lovgivningen.

De 8 kommuner har oplyst, at de ved deres ledelsestilsyn i 2014 kun fandt mindre væsent-

lige eller ingen fejl i sagsbehandlingen.

Oplysningsgrundlaget i de 8 kommuners sager

68. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at 41 % (31 ud af 75) af sagerne ikke var tilstræk-

keligt oplyst. Det betyder, at der manglede så væsentlige eller afgørende oplysninger i de

enkelte sager, at det ikke fremgik, om sagsbehandleren havde vurderet, om alle betingel-

serne for at bevilge hjælpen var opfyldt. Ses der kun på stikprøvens 55 sager om hjælp til

enkeltudgifter, var 52 % (29 ud af 55) af sagerne ikke tilstrækkeligt oplyst.

Andelen af sager, hvor oplysningsgrundlaget ikke var tilstrækkeligt, er stort set uændret si-

den 2007. Praksisundersøgelserne fra 2007 og 2010 viste, at oplysningsgrundlaget i hen-

holdsvis 55 % og 48 % af sagerne ikke var tilstrækkeligt til, at det kunne vurderes, om kom-

munerne havde grundlag for at bevilge hjælpen.

Kravet om uforudsigelighed

betyder, at ansøgeren ikke har

kunnet tage hensyn til den op-

ståede udgift i sine løbende dis-

positioner. Udgifter, som man

får som følge af fx skilsmisse,

betragtes i almindelighed som

uforudsigelige udgifter.

Det behøver ikke nødvendigvis

være udgiftsbehovet, som ikke

har kunnet forudses. Der kan

også være tale om likviditets-

mæssige problemer, som be-

virker, at der er behov for hjælp

til enkeltudgifter, som under

normale forhold kan afholdes

inden for den løbende indtægt.

Det er også muligt at yde hjælp

til rimeligt begrundede enkelt-

udgifter, som er forudsigelige,

hvis ansøgeren ikke har haft

økonomisk mulighed for at

spare op til udgiften, jf. vejled-

ning til aktivloven, pkt. 402.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

Figur 1 viser fordelingen af henholdsvis ikke-tilstrækkeligt oplyste sager og tilstrækkeligt op-

lyste sager i Rigsrevisionens stikprøve for hver af de 8 kommuner.

Figur 1. Fordelingen af stikprøven på ikke-tilstrækkeligt og tilstrækkeligt oplyste sager

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ikke-tilstrækkeligt oplyste sager

Tilstrækkeligt oplyste sager

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 1, at 80 % af sagerne i én kommune ikke var tilstrækkeligt oplyst, og at

40-60 % af sagerne ikke var tilstrækkeligt oplyst i 5 af kommunerne. I én kommune var 20 %

af sagerne ikke tilstrækkeligt oplyst, og i den sidste kommune var alle sagerne tilstrækkeligt

oplyst.

Rigsrevisionen fandt 3 tilbagevendende forhold af manglende oplysninger i sager om hjælp

til enkeltudgifter, som er væsentlige eller afgørende for, om en sag er tilstrækkeligt oplyst:

Kravet om en social begiven-

hed

svarer til kravet for at mod-

tage hjælp efter § 11 i form af

kontanthjælp og aktivering, jf.

vejledning til aktivloven, pkt.

400.

Dermed er målgruppen for kon-

tanthjælp og aktivering automa-

tisk omfattet af personkredsen.



Social begivenhed:

Rigsrevisionen har over for 4 kommuner peget på manglende oplys-

ninger om, hvori den sociale begivenhed består. Fx har én kommune bevilget hjælp til

mad (overlevelseshjælp) uden at redegøre for, om ansøgeren er omfattet af personkred-

sen (personen har været ude for ændringer i sine forhold).

Udgifter og indtægter:

Rigsrevisionen har over for 5 kommuner peget på manglende do-

kumentation for ansøgerens udgifter og indtægter. Fx har én kommune bevilget hjælp

til køkkenredskaber, nødvendige møbler og en seng (etablering), uden at sagen indehol-

der oplysninger om eller dokumentation for ansøgerens udgifter og indtægter, fx regnin-

ger eller kontoudtog.

Rådighedsbeløb:

Rigsrevisionen har over for 5 kommuner peget på manglende bereg-

ning af rådighedsbeløb. Kommunerne skal vurdere ansøgerens økonomiske trang ved

at beregne dennes rådighedsbeløb for at vurdere, om ansøgeren har mulighed for selv

at afholde udgiften eller har mulighed for at spare op. Fx har én kommune bevilget hjælp

til husleje, uden at det fremgår af sagen, at kommunen har beregnet ansøgerens rådig-

hedsbeløb og derigennem vurderet ansøgerens økonomiske trang.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

Kommunernes bevilling af hjælp til enkeltudgifter

69. Formålet med vores gennemgang var at vurdere sagernes oplysningsgrundlag. På bag-

grund af vores gennemgang af de 55 sager, hvor kommunerne har bevilget hjælp til enkelt-

udgifter, har vi imidlertid fundet anledning til også at fremhæve nogle generelle forhold om

kommunernes bevilling heraf.

Udbredt brug af undtagelsesbestemmelsen

70. Det fremgår af aktivlovens § 81, at kommunen normalt kun kan yde hjælp til enkeltudgif-

ter, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Det betyder,

at der kun undtagelsesvist kan bevilges hjælp til enkeltudgifter, hvis der er tale om forudsi-

gelige udgifter. Forudsigelige udgifter kan fx være udgifter til el og varme eller indskud til en

ny bolig.

Praksisundersøgelserne fra både 2007 og 2010 viste, at kommunerne ofte bevilgede hjælp

til forudsigelige udgifter og i en række tilfælde på et uretmæssigt grundlag. I undersøgelsen

fra 2010 havde kommunerne bevilget hjælp til forudsigelige udgifter i 63 % af sagerne, og

Det Sociale Nævn for Region Hovedstaden fandt, at der efter praksis skulle ske en noget

strammere vurdering af, om en enlig ansøger uden forsørgelsespligter kan blive omfattet af

undtagelsesbestemmelsen i aktivlovens § 81 om hjælp til enkeltudgifter.

Rigsrevisionens stikprøve viser, at alle 8 kommuner har bevilget hjælp til enkeltudgifter, der

er forudsigelige. Kommunerne har samlet set bevilget hjælp til forudsigelige enkeltudgifter i

80 % af de gennemgåede sager. Vi har ikke vurderet, om kommunerne har opfyldt lovens

betingelser for at yde hjælpen. Stikprøven viser dog, at de 8 kommuner i udbredt grad be-

vilger hjælp til forudsigelige udgifter og dermed benytter sig af undtagelsesbestemmelsen i

loven.

Bevilling af hjælp til enkeltudgifter mod krav om tilbagebetaling

71. Det er et grundlæggende princip i aktivloven, at den ydede hjælp ikke skal tilbagebeta-

les. Kommunerne kan dog, hvis betingelserne i aktivlovens § 93 er opfyldt, stille krav om, at

hjælp til enkeltudgifter efterfølgende skal tilbagebetales.

Det fremgår af praksisundersøgelsen fra 2010, at der i 20 % af sagerne var bevilget hjælp

mod tilbagebetaling. Efter aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 1, kan kommunen kræve tilbagebeta-

ling af hjælpen, hvis modtageren har udvist uforsvarlig økonomi. Det Sociale Nævn for Re-

gion Hovedstaden fandt, at ingen af sagerne opfyldte betingelserne for at kræve tilbagebe-

taling efter denne bestemmelse.

I Rigsrevisionens undersøgelse er der i 33 % af sagerne om hjælp til enkeltudgifter bevilget

hjælp med krav om tilbagebetaling efter § 93, stk. 1, nr. 1. Rigsrevisionen har ikke vurde-

ret, om kommunerne i disse sager har sikret sig, at betingelserne for at kræve tilbagebeta-

ling er opfyldt. Rigsrevisionen finder dog med henvisning til praksisundersøgelserne, at kom-

munerne bør være opmærksomme på, om betingelserne for at kræve tilbagebetaling er op-

fyldt.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

3.3.3. Socialministeriet har ikke fulgt tilstrækkeligt op på kvaliteten af kommu-

nernes sagsbehandling

72. Socialministeriet kan ikke opstille helt specifikke retningslinjer for kommunernes bevil-

ling af hjælpen, fordi kommunerne skal udøve et individuelt skøn i sagsbehandlingen af hver

ansøgning. Det er dog Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet som tilsynsførende myndig-

hed bør være særlig opmærksom på at sikre sig tilstrækkelig viden om anvendelsen af ord-

ningerne og at anvende denne viden til at understøtte en korrekt administration af ordninger-

ne.

Socialministeriet har siden 2007 haft kendskab til et højt fejlniveau i sager om hjælp

til enkeltudgifter

73. Korrekt administration i kommunerne er en forudsætning for et korrekt grundlag for at

hjemtage statsrefusion. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at Socialministeriet siden 2007

har haft viden om, at kvaliteten af de undersøgte kommuners sagsbehandling ikke har væ-

ret tilstrækkelig. Praksisundersøgelserne fra 2007 og 2010 viste, at de sociale nævn i hen-

holdsvis 66 % og 60 % af de undersøgte sager med bevilling af hjælp til enkeltudgifter ville

have ændret afgørelsen eller hjemvist sagen til fornyet behandling, hvis der havde været

tale om en klagesag. Desuden manglede der i henholdsvis 55 % og 48 % af sagerne væsent-

lige eller afgørende oplysninger. Begge undersøgelser pegede i stor udstrækning på de

samme fejlkilder i kommunernes sagsbehandling, fx vedrørende bevilling til forudsigelige

udgifter (undtagelsesbestemmelsen) og uhjemlet krav om tilbagebetaling.

Rigsrevisionens undersøgelse viser desuden, at Socialministeriet ikke på baggrund af prak-

sisundersøgelserne har taget initiativer til at undersøge, om det er muligt at understøtte kom-

munernes administration yderligere. Resultaterne fra praksisundersøgelserne har heller

ikke givet ministeriet anledning til at justere vejledningen på området, der er fra 1998.

Socialministeriet har i høringsperioden oplyst, at ministeriet i foråret 2015 har igangsat et ar-

bejde med at opdatere den nuværende vejledning. Opdateringen har bl.a. fokus på en øget

inddragelse af beskrivelse af praksis. Vejledningen forventes at være færdig ultimo 2015.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Socialministeriet er i gang med at opdatere den gæl-

dende vejledning til aktivloven. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at ministeriet sikrer, at

opdateringen vil omfatte ordningerne hjælp til enkeltudgifter og hjælp til flytning.

Socialministeriet bruger ikke sin viden om de enkelte kommuners udgiftsniveau

74. Tværgående viden om de enkelte kommuners forbrug på ordningerne kan bidrage til

Socialministeriets vurdering af, om der er behov for yderligere at understøtte kommunernes

administration. Store forskelle i fx de gennemsnitlige udgifter til borgere inden for målgrup-

pen bør give ministeriet anledning til at undersøge, om forskellene vurderes at være inden

for rammerne af lovgivningen, eller om der er behov for yderligere vejledning e.l.

Socialministeriet har via refusionssystemet data til rådighed om såvel det samlede udgifts-

niveau som udgiftsniveauet for hver kommune på ordningerne. Rigsrevisionens undersø-

gelse viser, at ministeriet kun følger udviklingen i det samlede udgiftsniveau, men ikke bru-

ger sin viden på kommuneniveau til analyseformål, fx en nøgletalsanalyse af udgiftsnive-

auet på tværs af kommuner.

Rigsrevisionen har for hver af de 98 kommuner opgjort de gennemsnitlige udgifter pr. kon-

tanthjælpsmodtager, der udgør den største andel af modtagerne. Figur 2 viser kommuner-

nes udgifter til hjælp til enkeltudgifter og flytning pr. kontanthjælpsmodtager i 2014.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

Figur 2. Udgifter pr. kontanthjælpsmodtager på §§ 81 og 85 i 2014

(Kr.)

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

837 kr.

Værdi: 9.756 kr.

1.000

14 kr.

98 kommuner

Kilde: Socialministeriets refusionssystem og de kommunale nøgletal (www.noegletal.dk).

Det fremgår af figur 2, at kommunernes udgifter varierer fra 14 kr. til 9.756 kr. pr. kontant-

hjælpsmodtager i 2014. Den gennemsnitlige udgift for kommunerne var 837 kr. Der er såle-

des en betydelig variation i udgiftsniveauet mellem kommunerne. Den store variation i kom-

munernes udgiftsniveau indikerer, at der er en meget forskellig administration i de enkelte

kommuner.

Rigsrevisionen er opmærksom på, at en række forhold kan begrænse den direkte anvende-

lighed af en sådan nøgletalsanalyse, bl.a. kravet om individuelt skøn i sagsbehandlingen,

kommunernes forskellige vejledende rådighedsbeløb og egnsforskelle. Det er dog Rigsre-

visionens opfattelse, at Socialministeriet burde have brugt sin viden om de betydelige for-

skelle i de enkelte kommuners udgiftsniveau som led i tilsynet med ordningerne.

Socialministeriet har i høringsperioden oplyst, at ministeriet primo juni 2015 har iværksat en

analyse af den kommunale variation i udgifter til ordningerne over tid. Analysen skal med-

virke til at få et kvalificeret grundlag for at vurdere, om der er grundlag for yderligere initiati-

ver.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Socialministeriet har igangsat en analyse af forskelle-

ne i de kommunale udgifter.

Socialministeriet har begrænset viden fra den kommunale revision om hjælp til

enkeltudgifter og flytning

75. Socialministeriet skal som ressortministerium føre tilsyn med den kommunale revision

ved at gennemgå revisionsberetningerne og tage stilling til eventuelle revisionsbemærknin-

ger. I praksis har Ankestyrelsen varetaget dette tilsyn siden ultimo 2013.

Rigsrevisionens undersøgelse viser, at de kommunale revisorer i de tilfælde, hvor ordnin-

gerne var udtaget til revision, rapporterede i overensstemmelse med Socialministeriets krav.

Der er ikke et krav om, at hjælp til enkeltudgifter og flytning skal revideres årligt, da udvæl-

gelsen beror på revisors vurdering af væsentlighed og risiko.

Kravene til ressortministerier-

nes

tilsyn

fremgår af bekendt-

gørelse nr. 552 af 28. april 2015

om statsrefusion og tilskud samt

regnskabsaflæggelse og revi-

sion på visse områder inden for

Ministeriet for Børn, Ligestilling,

Integration og Sociale Forholds,

Beskæftigelsesministeriets, Mi-

nisteriet for By, Bolig og Land-

distrikters og Undervisningsmi-

nisteriets ressortområder.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

HJÆLP TIL ØKONOMISK VANSKELIGT STILLEDE BORGERE

I de 8 kommuner havde kommunens revisor i 5 tilfælde udtaget sager om hjælp til enkeltud-

gifter eller flytning til revision for regnskabsåret 2013. Kommunernes revisorer fandt ikke så

væsentlige fejl eller mangler i sagsbehandlingen, at de omtalte dem i revisionsberetninger-

ne. Vores gennemgang af sager fra regnskabsåret 2014 viste, at 31 ud af 75 sager ikke var

tilstrækkeligt oplyst. Det er Rigsrevisionens forventning, at et sådant omfang af fejl og mang-

ler også ville give revisorerne anledning til omtale i revisionsberetningerne.

Socialministeriet har oplyst, at ministeriet lægger resultaterne fra den kommunale revision til

grund for den løbende vurdering af, om der er behov for at justere ordningerne og vejlednin-

ger mv. under ministeriets ressort. Ministeriet vurderer, at et lavt fejlniveau indikerer, at der

ikke er behov for justering e.l. Rigsrevisionen finder, at ministeriet bør supplere resultaterne

fra revisionsberetningerne med yderligere analyser. Ministeriet har fx tværgående viden om

de enkelte kommuners forbrug på ordningerne og erfaringer fra praksisundersøgelserne og

Ankestyrelsen, som ministeriet bør lægge til grund for sin vurdering af området.

Rigsrevisionen finder, at Socialministeriet bør overveje særskilt at identificere og registrere

fejl i sager om hjælp til enkeltudgifter og flytning, hvis ministeriet ønsker at anvende revisions-

beretningerne til at opnå konkret viden om fejlniveauet på de 2 ordninger.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 5. STATSMINISTERIET

4. Revisionen af de enkelte ministerområder

4.1. § 5. Statsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Statsministeriets regnskab er rigtigt.

4.1.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

76. Statsministeriet bestod i 2014 af departementet, Rigsombudsmanden i Grønland og

Rigsombudsmanden på Færøerne, jf. tabel 3.

Tabel 3. Oversigt over revisionen af Statsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Rigsombudsmanden i Grønland

Rigsombudsmanden på Færøerne

Væsentlige bemærkninger

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

77. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af departementet, der er den største

virksomhed på Statsministeriets område. Revisionen omfattede bl.a. forvaltningen af udgif-

ter samt ministeriets regnskabsopgaver vedrørende opgørelse og udbetaling af statsydelse

til dronningen og årpenge til medlemmer af det kongelige hus. Herudover gennemgik vi it-

sikkerheden i departementet. Vi har desuden revideret Rigsombudsmanden i Grønland.

Revisionerne har ikke givet anledning til bemærkninger.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

4.2. § 6. Udenrigsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Udenrigsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

De anvendte mål og indikatorer for Danida Business Finance-projekter gjorde det

svært for Udenrigsministeriet at måle på, om projekterne bidrog til ministeriets fattig-

domsbekæmpelse i udviklingslande.

Udenrigsministeriet fastsætter gebyrer på borgerserviceydelser på et usikkert bereg-

ningsgrundlag. Det medfører en risiko for, at de gebyrer, som borgerne skal betale,

ikke svarer til de faktiske omkostninger.

4.2.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

78. Udenrigsministeriet bestod i 2014 af 3 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Mini-

steren var også overordnet ansvarlig for 10 virksomheder uden for statsregnskabet, jf. ta-

bel 4.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Tabel 4. Oversigt over revisionen af Udenrigsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Udenrigsministeriet

16.431

Mangelfulde rammer for Danida Business Finance-ordnin-

gen, jf. pkt. 80.

Manglende efterkalkulation af gebyrer for borgerservice-

ydelser, jf. pkt. 81.

Styring af softwarelicenser, jf. afsnit 3.1.

Institut for Menneskerettigheder

Dansk Institut for Internationale Studier

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Institut for Flerpartisamarbejde

Danmarkshuset i Paris

Nordisk Ministerråd

Nordisk Råd

Nordisk Kulturfond

Investeringsfonden for Udviklingslande

(IFU)

Investeringsfonden for Østlandene (IØ)

Den Arabiske Investeringsfond

Klimainvesteringsfonden

Væsentlige bemærkninger

268

120

Styrket projektadministration, jf. pkt. 82.

1.936

260

Fondet for Dansk-Norsk samarbejde

(Schæffergården)

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

79. Udenrigsministeriet består af hjemmetjenesten i København (departementet) og udetje-

nesten, som omfatter ambassader, generalkonsulater og handelskontorer i 105 byer i 76 lan-

de samt 6 repræsentationer ved internationale organisationer.

Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af hjemmetjenestens forvaltning af tilskud,

herunder Danida Business Finance-ordningen. I udetjenesten har vi revideret repræsenta-

tionerne i Oslo og Paris samt udvalgte projekter under Danida Business Finance i Bangla-

desh og Mozambique. Formålet med revisionen var bl.a. at vurdere, hvordan projekter un-

der Danida Business Finance administreres i de udvalgte lande.

Endelig har vi fulgt op på 3 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

4.2.2. Udvalgte revisionsresultater

Mangelfulde rammer for Danida Business Finance-ordningen

80. Udenrigsministeriet stiller garantier for lån til projekter i udviklingslandene i forbindelse

med tilskudsordningen Danida Business Finance. Bevillinger til Danida Business Finance

anvendes til at finansiere renter på 10-årige lån, garantipræmier, teknisk assistance til til-

skudsmodtagerne og støtte til at nedbringe de ydede lån.

Udenrigsministeriet stiller garanti for de 10-årige lån, der ydes til tilskudsmodtagere. Den

fulde garantisum for projekterne var i statsregnskabet for 2014 opgjort til 4,9 mia. kr. Mini-

steriet overførte imidlertid også garantikapital for lånene til Eksport Kredit Fonden, og mini-

steriets tilgodehavende hos Eksport Kredit Fonden herfor udgjorde 252 mio. kr. ultimo 2014.

Rigsrevisionen finder det problematisk, at Udenrigsministeriet overfører garantikapital til

Eksport Kredit Fonden, når det ikke er Eksport Kredit Fonden, men derimod ministeriet, der

har garantiansvaret. Endvidere har ministeriet samtidig opgjort den fulde garantisum for

projekterne som en garantiforpligtelse i statsregnskabet. Konsekvensen er, at de 252 mio.

kr., som ministeriet har overført til Eksport Kredit Fonden, ikke kan anvendes til andre bi-

standsprojekter. Derfor finder Rigsrevisionen, at garantikapitalen bør tilbageføres fra Eks-

port Kredit Fonden til ministeriet.

Rigsrevisionens undersøgelse viste, at Udenrigsministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde

opstillet dækkende og operationelle mål for projekter under ordningen. De opstillede mål

omfattede fortrinsvist tekniske aspekter som fx indikatorer for produktion af rent vand eller

fjernelse af sand og kun i begrænset omfang indikatorer rettet mod den økonomiske effekt

eller projektets slutbrugere, fx om det producerede vand nåede slutbrugeren.

Udenrigsministeriet kunne ikke klart redegøre for, hvordan indikatorer for det enkelte pro-

jekt bidrog til den samlede målopfyldelse for Danida Business Finance-ordningen eller bi-

drog til at opfylde ministeriets mål om fattigdomsbekæmpelse.

På den baggrund vurderer Rigsrevisionen, at de opstillede indikatorer gjorde det vanskeligt

for Udenrigsministeriet at måle, om projekterne medvirkede til at opnå ministeriets mål for

fattigdomsbekæmpelse.

Rigsrevisionen finder, at Udenrigsministeriets rammer for administration af tilskud gennem

Danida Business Finance-ordningen bør gennemgås og forbedres.

Manglende efterkalkulation af gebyrer for Udenrigsministeriets borgerservice-

ydelser

81. Rigsrevisionen har revideret Udenrigsministeriets grundlag for at beregne gebyrer for

borgerserviceydelser. Ministeriets borgerserviceydelser omfatter bl.a. udstedelse af for-

skellige typer af pas og kørekort samt bistand til udenlandske statsborgere med at søge

om opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Ministeriets gebyrindtægter udgjorde ca. 100

mio. kr. i 2014.

Gennemgangen viste, at Udenrigsministeriet ikke havde foretaget en efterkalkulation af

gebyrerne efter retningslinjerne i Moderniseringsstyrelsens ”Vejledning om prisfastsæt-

telse”. Ministeriet har oplyst, at det skyldes, at tidsforbruget til opgaverne på borgerser-

viceområdet ikke registreres.

Danida Business Finance

finansierer større, primært of-

fentlige infrastrukturprojekter,

som ikke kan finansieres på

markedsvilkår. Formålet med

projekterne er at skabe bedre

rammer for bæredygtig økono-

misk vækst og fattigdomsbe-

kæmpelse i udviklingslandene.

efterkalkulation

udarbejdes

af kontrolhensyn og som erfa-

ringsgrundlag for fremtidige be-

slutninger. En efterkalkulation

viser afvigelserne mellem bud-

getterede og faktiske omkost-

ninger.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 6. UDENRIGSMINISTERIET

Den manglende efterkalkulation bevirker, at Udenrigsministeriet ikke har mulighed for at vur-

dere, om der er omkostningsdækning for det enkelte gebyr målt over en 4-årig periode. Det

har som konsekvens, at det ikke er klart, hvilke omkostninger der vedrører hvilke gebyrer.

Rigsrevisionen vurderer derfor, at der er risiko for krydssubsidiering mellem gebyrområder-

ne, så underskud på et gebyrområde finansieres af overskuddet fra et andet. Derfor er der

risiko for, at borgerne betaler for høje eller for lave gebyrer for nogle borgerserviceydelser.

Rigsrevisionen finder det mangelfuldt, at Udenrigsministeriet ikke har sikret, at gebyrerne på

borgerserviceydelser kan efterkalkuleres og dermed prisfastsættes mere præcist.

Styrket projektadministration i Institut for Menneskerettigheder

82. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011 om mangelfuld projektadministration i In-

stitut for Menneskerettigheder. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. ja-

nuar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 25.

Revisionen viste, at instituttet havde forbedret sin administration af projekter. Endvidere vi-

ste revisionen, at instituttets projektmedarbejdere udøvede god sagsbehandling med hen-

syn til at dokumentere og redegøre for den administrative og faglige forvaltning af projekt-

midlerne.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at controllerteamet i instituttet førte et effektivt tilsyn med,

at forretningsgange, procedurer og interne kontroller i instituttet efterleves.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 7. FINANSMINISTERIET

4.3. § 7. Finansministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Finansministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Finansministeriets departement har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at fortrolige og føl-

somme personoplysninger beskyttes. Det medførte bl.a., at alle medarbejdere i depar-

tementet havde adgang til følsomme personoplysninger og lønoplysninger for medar-

bejdere og direktionsmedlemmer ansat i virksomheder under Finansministeriet.

Finansministeriet har udbetalt en del af Nationalbankens overskud til Grønland, selv

om der ikke var en gældende lovhjemmel til dette. Lovhjemlen hertil blev ophævet i

forbindelse med en ny selvstyrelov i 2009. Den uhjemlede udbetaling beløber sig til

91,1 mio. kr. for perioden 2010-2014.

Moderniseringsstyrelsen udbyder løn- og økonomisystemer til statslige virksomheder

som indtægtsdækket virksomhed. Det er i strid med budgetvejledningens regler, for-

di statsinstitutionerne generelt har pligt til at anvende systemerne. Da styrelsen ud-

byder systemerne under monopollignende forhold, skulle priserne for de enkelte sy-

stemer svare til omkostningerne. Styrelsen fastsatte imidlertid priserne, så nogle sy-

stemer gav væsentlige overskud, mens andre gav underskud.

4.3.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

83. Finansministeriet bestod i 2014 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnskabet, jf. ta-

bel 5.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 7. FINANSMINISTERIET

Tabel 5. Oversigt over revisionen af Finansministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

28.648

Opfølgning på regnskabsaflæggelse og snitflader, jf. pkt. 85

Utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til Navision Stat,

jf. pkt. 86.

Manglende beskyttelse af fortrolige oplysninger, jf. pkt. 87.

Tilskud til Grønland uden hjemmel, jf. pkt. 88.

Supplerende oplysning om justering af Danmarks BNI-bidrag,

jf. kap. 6, pkt. 231.

Afgiver ikke et konsolideret EU-regnskab, jf. kap. 6, pkt. 235.

Statens Administration

Væsentlige bemærkninger

6.065

Opfølgning på regnskabsaflæggelse og snitflader, jf. pkt. 85

Utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til Navision Stat,

jf. pkt. 86.

Opfølgning på modernisering af it-systemer, jf. pkt. 89

Moderniseringsstyrelsen

841

Opfølgning på regnskabsaflæggelse og snitflader, jf. pkt. 85

Utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til Navision Stat,

jf. pkt. 86.

Overholder ikke regler om indtægtsdækket virksomhed, jf.

pkt. 90.

Fokus på at forenkle indbetaling af pensionsbidrag til tjeneste-

mænd, jf. pkt. 91.

Statens It

723

Opfølgning på regnskabsaflæggelse og snitflader, jf. pkt. 85

Utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til Navision Stat,

jf. pkt. 86.

Opfølgning på it-sikkerheden, jf. pkt. 92

Opfølgning på fællesoffentlig standard for styring af it-sikker-

heden, jf. pkt. 93

Digitaliseringsstyrelsen

587

Opfølgning på regnskabsaflæggelse og snitflader, jf. pkt. 85

Utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til Navision Stat,

jf. pkt. 86.

Kompetencesekretariatet

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen af Statsgældsforvaltningen og 3 fonde er udført i samarbejde med Nationalbankens interne revision.

Revisionen er gennemført i samarbejde med Finansministeriets interne revision (Koncernrevision).

Sagen er behandlet af sætterigsrevisor.

Note: Finansministeriet var endvidere overordnet ansvarlig for finanslovens § 35. Generelle reserver, § 36. Pensionsvæsenet,

§ 37. Renter, § 40. Genudlån mv., § 41. Beholdningsbevægelser mv. og § 42. Afdrag på statsgælden (netto). Det omfat-

tede bl.a. Statsgældsforvaltningen, Den Sociale Pensionsfond, Innovationsfonden og Forebyggelsesfonden. Ministeriet

havde i 2014 indtægter på i alt 231.212 mio. kr. og udgifter på i alt 321.721 mio. kr. på disse paragraffer. Hovedparten af

beløbene vedrørte afdrag på statsgælden og lånoptag.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

84. Rigsrevisionen har haft fokus på revisionen af Danmarks bidrag til EU på 19 mia. kr., som

departementet har ansvaret for. Revisionen omfattede desuden Statsgældsforvaltningen, som

administreres af Danmarks Nationalbank på departementets vegne. Alle Finansministeriets

virksomheder blev revideret med fokus på virksomhedernes forvaltning af udgifter og indtæg-

ter. Vi har herudover revideret Statens Administrations budgetlægning og budgetopfølgning,

Moderniseringsstyrelsens aktivitets- og resursestyring og Digitaliseringsstyrelsens projekt-

styring.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 7. FINANSMINISTERIET

Finansministeriet varetager løn-, økonomi- og it-opgaver for størstedelen af statens virksom-

heder. Revisionen har derfor også omfattet pensionsadministrationen i Statens Administra-

tion og Økonomiservicecentrets (ØSC) opgavevaretagelse. It-revisionen har omfattet it-sik-

kerheden i Statens It og Moderniseringsstyrelsens it-systemer Navision Stat, SLS, IndFak og

RejsUd.

Endelig har vi fulgt op på 9 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.3.2. Udvalgte revisionsresultater

Opfølgning på regnskabsaflæggelse og snitflader i Finansministeriets koncern

85. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012 om forsinket regnskabsaflæggelse og in-

tern revision i Finansministeriets virksomheder. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevi-

sorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 92.

Revisionen viste, at virksomhedernes årsrapporter for 2014 blev aflagt rettidigt. Koncernre-

vision, der i de seneste par år ikke har overholdt fristen for at afslutte revisionen, havde af-

sluttet revisionen for 2014 til den aftalte frist.

Én af årsagerne til de forsinkede årsrapporter var bl.a., at snitfladerne mellem Koncernøko-

nomi og virksomhederne ikke var tilstrækkeligt klare. Finansministeriet har oplyst, at snitfla-

derne nu er beskrevet i et opgavesplit, der blev færdiggjort ultimo februar 2015 og godkendt

på et møde i ministeriets driftsledelse i marts 2015. Beskrivelsen af opgavesplittet skal be-

tragtes som et dynamisk dokument. Det betyder, at beskrivelsen af opgavesplittet vil ændre

sig, i det omfang der fx sker opgaveændringer, eller der ændres processer for eksisterende

opgaver. Ministeriet vil derfor opdatere opgavesplittet minimum én gang om året.

Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Finansministeriet har beskrevet opgavesplittet,

og at ministeriet har afsluttet den interne revision og aflagt regnskabet rettidigt.

Sætterigsrevisor vurderer, at sagen kan afsluttes.

Utilstrækkelig kontrol med brugerrettigheder til Navision Stat i Finansministeriets

koncern

86. Koncernrevision foretog i 2014 en it-revision af Finansministeriets administration af bru-

gerrettigheder i Navision Stat på tværs af ministeriets koncern.

Revisionen viste, at der var svagheder i virksomhedernes oprettelse af nye brugerkonti og

ændringer til eksisterende brugerkonti samt i de udførte rettighedskontroller. Nogle virksom-

heder anvendte ikke det fælles brugeradministrationsmodul i Navision Stat efter hensigten,

idet de oplysninger, der anvendes til rettighedskontrol, ikke blev anvendt korrekt.

Virksomhederne havde heller ikke etableret en effektiv funktionsadskillelse ved rekvirering

af nye brugerkonti eller ved ændringer af rettigheder for eksisterende brugerkonti. Den util-

strækkelige kontrol med brugerrettigheder giver mulighed for, at enkeltpersoner kan bestil-

le nye brugere med kritiske rettigheder eller tildele kritiske rettigheder til andre brugere, her-

under sig selv.

Revisionen viste desuden en restgruppe på 44 brugerkonti fordelt på henholdsvis Moderni-

seringsstyrelsen, Statens Administration og Statens It, hvor ansvaret for kontrollen med

adgangsrettigheder ikke var organisatorisk placeret. Denne restgruppe indgik derfor ikke i

det datagrundlag, der blev anvendt i den samlede periodiske rettighedskontrol på tværs af

koncernens virksomheder. Der var derfor risiko for, at disse brugerkonti havde rettigheder i

Navision Stat, som ikke længere var begrundet i et arbejdsbetinget behov.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 7. FINANSMINISTERIET

I Statens It og Moderniseringsstyrelsen var der oprettet personer med 2 eller flere bruger-

konti i produktionsmiljøet. Derved blev den systemunderstøttede funktionsadskillelse i Navi-

sion Stat kompromitteret, da medarbejdere med flere brugerkonti både kunne foretage bog-

føring og godkende betalinger.

Finansministeriet har på baggrund af revisionen planlagt initiativer for at imødegå de identi-

ficerede risici.

Rigsrevisionen finder, at administrationen af brugerrettigheder til Navision Stat i Finansmi-

nisteriets koncern er utilstrækkelig og ikke i tilstrækkeligt omfang medvirker til at sikre kon-

cernen mod besvigelser.

Manglende beskyttelse af fortrolige oplysninger i departementet

87. Koncernrevision har fulgt op på en it-revision fra 2013 i departementet. Opfølgningen

viste, at mange fejl fortsat ikke var løst. Sagen har ikke været omtalt tidligere i beretninger

om revisionen af statsregnskabet.

I 2013 fandt Koncernrevision, at departementets styring af adgange til fortrolige og følsom-

me personoplysninger havde svagheder. Revisionen påviste ca. 70 eksempler på dokumen-

ter, der fx indeholdt kodeord til systemerne, og dokumenter med følsomme personoplysnin-

ger. Opfølgningen i 2014 viste, at departementet fortsat havde problemer med it-sikkerhe-

den og med at beskytte følsomme personoplysninger. Ved opfølgningen oplyste departe-

mentet, at der var gennemført oprydningsaktiviteter på baggrund af revisionsbemærknin-

gerne. Opfølgningen viste dog, at alle ca. 70 problemer – med en enkelt undtagelse – var

uændrede. Alle medarbejdere i departementet havde fortsat adgang til dokumenter, der in-

deholdt fx CPR-nr. og løndata på medarbejdere og direktionsmedlemmer ansat i virksom-

heder under Finansministeriet. Desuden var bruger-id og kodeord til forskellige systemer

fortsat tilgængelige.

Rigsrevisionen vurderer, at departementet ikke lever op til kravene i persondatalovens § 41,

idet departementet ikke begrænser adgangen til de fortrolige og følsomme personoplys-

ninger. Rigsrevisionen finder desuden, at departementets oprydningsaktiviteter har været

utilstrækkelige, idet stort set alle problemer konstateret ved revisionen i 2013 var uændre-

de i 2014.

Finansministeriet har udbetalt tilskud til Grønland uden hjemmel

88. Finansministeriet har i 2014 afholdt udgifter på 14 mio. kr. til Grønland på § 37.21.02.

Overskud fra Danmarks Nationalbank. Beløbet vedrørte Grønlands andel af Nationalban-

kens overskud for 2013.

Det fremgår af anmærkningerne til finansloven, at Grønland modtager en andel af over-

skuddet fra Nationalbanken i henhold til lov nr. 469 af 6. november 1985. Overskuddet skal

svare til forholdet mellem folketallet i Grønland og det samlede folketal i hele riget på et

nærmere angivet tidspunkt. Lov nr. 469 blev imidlertid ophævet ved lov nr. 474 af 12. juni

2009 om forskellige forhold i forbindelse med Grønlands Selvstyre. Lov nr. 474 trådte i kraft

den 21. juni 2009. Finansministeriet har oplyst, at det var en fejl, at bestemmelsen om til-

skud blev ophævet.

Selv om lov nr. 469 var ophævet, fortsatte Finansministeriet med at udbetale tilskud til

Grønland med henvisning til loven. For perioden 2010-2014 udgjorde tilskuddet i alt 91,1

mio. kr. Udbetalingerne fandt sted uden hjemmel i lov nr. 469, og udbetalingerne havde

efter Rigsrevisionens opfattelse heller ikke den fornødne hjemmel på finansloven, da an-

mærkningerne til finansloven indeholdt forkerte oplysninger om lovgrundlaget.

Rigsrevisionen finder, at der skal tilvejebringes en ny lovhjemmel, hvis Grønland fortsat

skal modtage en andel af Nationalbankens overskud.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 7. FINANSMINISTERIET

Opfølgning på modernisering af it-systemer i Statens Administration

89. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011 om forældede it-systemer, hvor Statens

Administrations systemer til sagsbehandling og selvbetjening i studielånssystemet var af-

hængige af en teknologi, der har vist sig at være vanskelig at vedligeholde. Sagen blev se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af stats-

regnskabet for 2013, pkt. 94.

Rigsrevisionens opfølgning på sagen viste, at Statens Administration i forbindelse med skift

til ny it-leverandør i 2014 har fået opdateret systemdokumentationen for sagsbehandlerløs-

ningen. Det er Rigsrevisionens vurdering, at Statens Administration ikke længere er afhæn-

gig af nøglepersoner ved drift og udvikling af sagsbehandlersystemet. Vi konstaterede

også, at Statens Administration i marts 2014 færdiggjorde og implementerede et nyt sy-

stem til selvbetjening i studielånssystemet. Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at den nye

selvbetjeningsløsning havde kørt som testsystem i ca. 1 måned inden endelig idriftsættelse

i Statens It pr. 31. marts 2014.

Sætterigsrevisor vurderer, at sagen kan afsluttes.

Moderniseringsstyrelsen overholder ikke regler om indtægtsdækket virksomhed

90. Finansministeriets Koncernrevision vurderede, at Moderniseringsstyrelsens administra-

tion af indtægtsdækket virksomhed samlet set ikke fungerede tilfredsstillende.

Moderniseringsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed omfatter primært en række løn- og

økonomisystemer, fx Statens Lønsystem og Navision Stat, som udbydes til statsinstitutio-

ner og selvejende institutioner. Moderniseringsstyrelsen havde i 2014 indtægter på 174,3

mio. kr. og et overskud på 10,4 mio. kr. vedrørende den indtægtsdækkede virksomhed. Ca.

55 % af omsætningen kom fra salg til statslige institutioner.

Budgetvejledningen indeholder en række betingelser, der skal være opfyldt for at opnå

hjemmel til at udføre indtægtsdækket virksomhed. Der må bl.a. ikke for aftagerkredsen væ-

re pligt til at aftage de pågældende ydelser. Revisionen viste, at en væsentlig del af Moderni-

seringsstyrelsens indtægtsdækkede virksomhed ikke opfylder denne betingelse, idet statsin-

stitutioner generelt er forpligtede til at anvende de løn- og økonomisystemer, som Moderni-

seringsstyrelsen udbyder.

Aftagepligten medfører, at størstedelen af Moderniseringsstyrelsens indtægtsdækkede virk-

somhed vedrørende statsinstitutioner udbydes i en monopollignende situation. Budgetvej-

ledningen fastlægger, at prisen på den enkelte vare eller ydelse skal fastsættes, så omkost-

ningerne er dækket. Ved monopol gælder endvidere, at prisen maksimalt må fastsættes,

så omkostningerne er dækket. Revisionen viste, at Moderniseringsstyrelsen ikke levede op

til disse krav, da styrelsen i perioden 2012-2014 havde budgetteret med og realiseret væ-

sentlige overskud vedrørende SLS og Navision Stat. Endvidere havde styrelsen i den

samme periode haft væsentlige underskud vedrørende systemet ØS LDV.

Rigsrevisionen konstaterer, at Moderniseringsstyrelsens løbende prisfastsættelse ikke har

været tilstrækkelig til at rette op på gentagne over- og underskud vedrørende de samme

aktiviteter.

Ved bevillingsafregningen for 2013 lod Moderniseringsstyrelsen størstedelen af det akku-

mulerede overskud fra indtægtsdækket virksomhed bortfalde til statskassen. Bortfaldet ud-

gjorde 35,9 mio. kr., hvoraf 17,1 mio. kr. kan henføres til finansårene 2012 og 2013. I an-

søgningen om hjemmel til bortfaldet angav Moderniseringsstyrelsen, at baggrunden for øn-

sket om bortfald bl.a. var, at styrelsen fandt det uhensigtsmæssigt at tilbageføre overskud-

det til kunderne, da overskuddet så kunne indgå uprioriteret i de pågældende ministeriers

drift.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 7. FINANSMINISTERIET

Rigsrevisionen finder, at overskud oparbejdet i strid med budgetvejledningens forudsætnin-

ger burde være tilbageført til Moderniseringsstyrelsens kunder eller have medført prisned-

sættelse på de pågældende aktiviteter, idet bortfaldet til statskassen reelt har medført en

dispositionsbegrænsning hos de pågældende kunder, som overskuddet vedrører.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Moderniseringsstyrelsen ikke overholder bud-

getvejledningens regler om hjemmel til indtægtsdækket virksomhed og om prisfastsættelse.

Moderniseringsstyrelsen har fokus på at forenkle indbetaling af pensionsbidrag til

tjenestemænd

91. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011 om indbetaling af pensionsbidrag for tje-

nestemænd. Regelsættet på området var omfattende og kompliceret. Sagen er senest om-

talt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisionen af statsregnska-

bet for 2012, pkt. 20.

Rigsrevisionens opfølgning viste, at Moderniseringsstyrelsen løbende har vurderet, om re-

gelsættet for indbetaling af pensionsbidrag til tjenestemænd er unødigt kompliceret, og har

overvejet mulighederne for forenkling. Derudover har styrelsen løbende haft fokus på at opti-

mere rådgivning og vejledning på området. Styrelsen er ved at udarbejde yderligere vejled-

ningsmateriale, som forventes færdiggjort i december 2015.

Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at der i forbindelse med overenskomstforhandlingerne

i 2015 var fokus på forenkling af regelsættet, men at der ikke var midler inden for overens-

komstrammen til at gennemføre udgiftskrævende forbedringer af pensionsbidragssatserne.

Rigsrevisionen konstaterer, at Moderniseringsstyrelsen arbejder på at forbedre sin vejled-

ning til virksomhederne.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Opfølgning på it-sikkerheden i Statens It

92. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om utilstrækkelig forbedring af it-sikker-

heden i de systemer, som Statens It driver på vegne af virksomheder i staten. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 95-96.

Sagen handlede bl.a. om test af det tekniske beredskab, dialog og rådgivning i forhold til

virksomhederne, herunder databehandleraftaler, opfølgning på sikkerhedshændelser og

etablering af en effektiv metode til løbende sikkerhedsopdatering af software i kundernes

fagsystemer.

Rigsrevisionens opfølgning viste, at Statens It har gennemført en skrivebordstest af det tekni-

ske beredskab og efterfølgende udarbejdet en evalueringsrapport om testen med forslag

til enkelte forbedringer af den tekniske beredskabsplan. Sætterigsrevisor vurderer, at det

tekniske beredskab nu er afprøvet, og at denne del af sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionens opfølgning viste også, at Statens It nu vejleder kunderne om ansvar og op-

gaver ved overdragelse af følsomme personoplysninger. Statens It har udarbejdet et kon-

cept for databehandleraftaler og vejledningsmateriale, så kunderne nu kan igangsætte ar-

bejdet med at etablere de relevante databehandleraftaler i samarbejde med Statens It. Endvi-

dere har Statens It udarbejdet en rådgivningspakke for overgangen til ISO 27001, som er

præsenteret for Statens It’s kunder på møder og i workshops i oktober og november 2014.

Sætterigsrevisor vurderer på den baggrund, at Statens It’s opgave med at etablere et kon-

cept for udarbejdelse af databehandleraftaler er færdigt, og at sagen om databehandleraf-

taler kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 7. FINANSMINISTERIET

Endelig viste opfølgningen, at Statens It dagligt udarbejder en status over driftsafviklingen

af backupkørsler, som distribueres internt til bl.a. direktionen. På de faste direktionsmøder i

Statens It følger ledelsen op på driftsafviklingen og på revisions- og sikkerhedsanbefalinger,

bl.a. vedrørende beskyttelse af databaser og systemsoftware samt medarbejdernes rettig-

heder i backupsystemerne. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Rigsrevisionen konstaterede også, at Statens It har igangsat et pilotprojekt med Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, der skal fastlægge en resurseeffektiv metode til at sikre sik-

kerhedsopdatering af software i kundernes fagsystemer. Moderniseringsstyrelsen har op-

lyst, at pilotprojektet er afsluttet i juni 2015. Som led i dette arbejde fik Statens It i november

2014 skabt et overblik på kundeniveau over de servere og databaser, der bør sikkerhedsop-

dateres. Sideløbende med pilotprojektet analyserer Statens It, om det er muligt at isolere de

fagsystemer, der ikke umiddelbart kan sikkerhedsopdateres på grund af bindinger til tek-

nisk forældet systemsoftware, i et selvstændigt driftsmiljø. Rigsrevisionen finder, at fremdrif-

ten i Statens It med at understøtte sikkerhedsopdateringen af kundernes fagsystemer og ser-

vere nu er tilfredsstillende. Rigsrevisionen finder det endvidere positivt, at Statens It har

igangsat en analyse, der skal kortlægge muligheden for at isolere ældre fagsystemer, som

ikke kan sikkerhedsopdateres.

Rigsrevisionens gennemgang viste, at Statens It har færdiggjort de væsentligste udeståen-

der i sagen på tilfredsstillende vis. Rigsrevisionen vil i årsrevisionen have fokus på Statens

It’s etablering af et isoleret driftsmiljø for fagsystemer, som ikke kan sikkerhedsopdateres.

Sætterigsrevisor vurderer, at sagen kan afsluttes.

Opfølgning på Statens It’s arbejde med en fællesoffentlig standard for styring af it-

sikkerheden

93. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011 om manglende færdiggørelse af en fæl-

lesoffentlig standard for styring af it-sikkerheden ved tilmelding til Statens It. Sagen er se-

nest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 97.

Rigsrevisionens opfølgning viste, at den fællesoffentlige standard for informationssikker-

hedspolitik, it-risikoanalyse og -vurdering og it-beredskab foreligger og er præsenteret for

Statens It’s kunder på workshops i oktober og november 2014.

Statens It betjener 8 ministerområder, som alle er blevet tilbudt en workshop, og der er

gennemført 6 ud af 8 workshops. Statens It vurderer, at de kunder, der har deltaget i work-

shops, har været tilfredse med udbyttet. Statens It vurderer også, at styrelsen har bidraget

til at forbedre kundernes informationssikkerhed.

Rigsrevisionen vil hos Statens It’s kunder løbende vurdere kvaliteten af it-sikkerheden i for-

hold til kundernes driftsaftaler med Statens It.

Sætterigsrevisor vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

4.4. § 8. Erhvervs- og Vækstministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Erhvervs- og Vækstministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Søfartsstyrelsens regnskabsforvaltning er præget af usikkerhed. Styrelsen følger ikke

reglerne for bogføring af tilskudsfinansierede midler og beregning af skyldige feriepen-

ge. Dette har bl.a. medført, at styrelsen mangler at indtægtsføre 3,3 mio. kr. i det

tilskudsfinansierede regnskab, så styrelsens samlede resultat er 3,3 mio. kr. for lavt.

Revisionen af Nordsøfonden viste, at ledelsen på baggrund af faldet i olieprisen i 2014

nedskrev anlægsaktiverne med 2,5 mia. kr. I beregningen indgår parametre, som ræk-

ker langt ud i fremtiden, og som er behæftet med væsentlig usikkerhed. Rigsrevisio-

nen har ikke fundet anledning til at anlægge en anden vurdering eller betragtning af

de forudsætninger, der ligger til grund for nedskrivningen.

Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning

om DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer. Det er Rigsrevisionens

vurdering, at eventuelle strukturelle ændringer stiller betydelige krav til fremtidige til-

pasninger af omkostningerne.

4.4.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

94. Erhvervs- og Vækstministeriet bestod i 2014 af 7 virksomheder, der indgik i statsregnska-

bet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 12 virksomheder uden for statsregnskabet,

jf. tabel 6.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Tabel 6. Oversigt over revisionen af Erhvervs- og Vækstministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Søfartsstyrelsen

Patent- og Varemærkestyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Nordsøfonden

Garantifonden for Indskydere og Investorer

Eksport Kredit Fonden

Vækstfonden

Eksportlåneordningen

DanPilot

Danmarks Erhvervsfond

Den Danske Akkrediterings- og Metrologi-

fond (DANAK)

Nordsøenheden

Rejsegarantifonden

Nordisk Patent Institut

Garantifonden for skadesforsikringsselskaber

Væsentlige bemærkninger

2.660

1.750

574

376

303

263

174

Usikker regnskabsforvaltning på områderne for tilskuds-

finansierede aktiviteter og skyldige feriepenge, jf. pkt. 97.

Fejlopsætning i det tilskudsadministrative system, jf. pkt. 96.

15.462

2.440

2.009

1.307

970

763

Nedskrivning af anlægsaktiver på 2,5 mia. kr., jf. pkt. 98.

Supplerende oplysning om økonomien ved fremtidige

strukturelle ændringer, jf. pkt. 99.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Note: Erhvervs- og Vækstministeriet havde endvidere indtægter på 29.594 mio. kr. på finanslovens § 40. Genudlån mv. og

§ 37. Renter. Indtægterne kom hovedsageligt fra indfrielse af statslige kapitalindskud i kreditinstitutter og renteindtæg-

ter af statslige kapitalindskud i kreditinstitutter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

95. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i departe-

mentet, Erhvervsstyrelsen og Finanstilsynet. Vi har endvidere påtegnet regnskaberne for

virksomhederne uden for statsregnskabet.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

4.4.2. Udvalgte revisionsresultater

Fejlopsætning i Erhvervsstyrelsens tilskudsadministrative system

96. Erhvervsstyrelsen udbetaler tilskud fra EU’s strukturfonde – Den Europæiske Socialfond

og Den Europæiske Regionalfond. Rigsrevisionen gennemgik styrelsens registreringer af

EU-midlerne i statsregnskabet og vurderede samlet, at styrelsens regnskabsaflæggelse ved-

rørende strukturfondsmidler var tilfredsstillende. Ved revisionen kunne Rigsrevisionen dog

konstatere, at en fejlopsætning i det tilskudsadministrative system havde haft en regnskabs-

mæssig påvirkning på statsregnskabet siden 2007.

Fejlene skyldtes, at de projekttilskud, der blev registreret i programperioden 2007-2014, blev

registreret forkert, så indtægts- og udgiftsføring skete forskudt mellem årene i stedet for en

udgiftsneutral kontering, som budgetvejledningen foreskriver.

Dette påvirkede bevillingsafregningen for § 08.35.01, så:



udgifterne i 2007 var 17,3 mio. kr. for lave

udgifterne i 2009 var 5,7 mio. kr. for høje

udgifterne i 2010 var 8,6 mio. kr. for lave

udgifterne i 2011 var 0,2 mio. kr. for høje

udgifterne i 2012 var 9,4 mio. kr. for høje

udgifterne i 2013 var 5,2 mio. kr. for høje

udgifterne i 2014 var 5,4 mio. kr. for høje.

Erhvervsstyrelsen har været bekendt med problemet siden 2007, men har først opdaget år-

sagen og rettet kontoopsætningen i det tilskudsadministrative system i 2014.

Rigsrevisionen vurderer, at Erhvervsstyrelsen har været for lang tid om at reagere på en fejl,

der har været kendt siden 2007. Rigsrevisionen konstaterer, at regnskabsaflæggelsen nu

foregår korrekt, og at styrelsen har gennemført kontroltests af finanskontoopsætningen for

strukturfondsmidler i programperioden 2014-2020 for at undgå lignende fejl.

Usikker regnskabsforvaltning i Søfartsstyrelsen på områderne for tilskudsfinansie-

rede aktiviteter og skyldige feriepenge

97. Rigsrevisionen konstaterede, at Søfartsstyrelsens regnskabsmæssige forvaltning har

været præget af usikkerhed på 2 områder, hvor regnskabsaflæggelsen ikke var i overens-

stemmelse med reglerne i budgetvejledningen og Finansministeriets Økonomisk Administra-

tive Vejledning (ØAV).

Rigsrevisionen konstaterede, at Søfartsstyrelsen ikke fulgte reglerne for bogføring af til-

skudsfinansierede aktiviteter. Styrelsen burde bl.a. have periodiseret indtægter for ca. 3,3

mio. kr., så de optrådte i regnskabet i de år, de vedrørte. Styrelsens bogføringspraksis har

medført, at styrelsens samlede resultat er ca. 3,3 mio. kr. for lavt.

Rigsrevisionen konstaterede endvidere, at Søfartsstyrelsen i 2014 stadig ikke fulgte regler-

ne for beregning af hensættelse til skyldige feriepenge, uagtet at vi har pointeret samme

forhold over for styrelsen ved revisionen i både 2012 og 2013.

Søfartsstyrelsen har oplyst, at styrelsen fremover vil følge reglerne for beregning af hensæt-

telse til skyldige feriepenge, og at styrelsen er i gang med at gennemgå retningslinjerne og

ændre bogføringspraksis for tilskudsfinansieret aktivitet, hvilket Rigsrevisionen finder nød-

vendigt.

Rigsrevisionen vurderer, at Søfartsstyrelsens regnskabsforvaltning har været præget af

usikkerhed, dels ved fortolkningen af regnskabsreglerne, dels ved sikringen af basale regn-

skabsmæssige afstemninger.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 8. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET

Nordsøenheden

er en selv-

stændig offentlig virksomhed,

der administrerer Nordsøfon-

den.

Nordsøfonden

er den

danske stats olie- og gassel-

skab.

Nordsøfonden har nedskrevet anlægsaktiverne med 2,5 mia. kr. i 2014

98. Nordsøenhedens ledelse har nedskrevet værdien af de producerende anlægsaktiver

som følge af det væsentlige fald i olieprisen. Baseret på en nutidsværdiberegning, hvor sta-

tens fremtidige årlige indtægter fra Nordsøfonden forventes at blive 2,5 mia. kr. lavere, er

anlægsaktiverne nedskrevet med 2,5 mia. kr. før skat.

Nedskrivningen er baseret på Dansk Undergrunds Consortiums (DUC) skøn for produkti-

onsmængder, olie- og gaspriser, driftsomkostninger samt nedlukningsomkostninger og

nedlukningstidspunkter for oliefelterne. Alle disse skøn rækker langt ud i fremtiden og er

behæftet med væsentlig usikkerhed.

Det fremgår af ledelsesberetningen i Nordsøfondens årsrapport, at der i beregningen ind-

går forudsætninger, som er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det er Nordsøenhedens

vurdering, at den væsentligste usikkerhed er den fremtidige oliepris.

Rigsrevisionen har i samarbejde med Nordsøfondens interne revision gennemgået bereg-

ningerne bag nedskrivningen. Rigsrevisionen har ikke fundet anledning til at anlægge en

anden vurdering eller betragtning af de forudsætninger, der ligger til grund for nedskrivnin-

gen.

Supplerende oplysning om DanPilots økonomi ved fremtidige strukturelle ændringer

99. DanPilot revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en revisor valgt af erhvervs- og

vækstministeren. DanPilots hovedaktivitet er lodsning af skibe i de danske farvande, dels

transit-/gennemsejlingslodsninger mellem Østersøen og Nordsøen, dels havne-/regional-

lodsninger ind og ud af danske havne. DanPilot har fra 2006 været konkurrenceudsat på

havnelodsninger, men transitlodsninger har hidtil ikke været konkurrenceudsat. I forbindel-

se med vedtagelsen af en ny lodslov i 2014 blev DanPilots rammevilkår ændret. Den æn-

drede lodslov medfører, at DanPilot fra udgangen af 2015 også konkurrenceudsættes på

transitlodsninger.

Rigsrevisionen og medrevisor vurderer, at DanPilot står over for væsentlige økonomiske

udfordringer ved konkurrenceudsættelsen. Rigsrevisionen og medrevisor afgav revisionspå-

tegning på DanPilots årsrapport for 2014 uden forbehold, men det er revisorernes vurde-

ring, at beskrivelsen af de nævnte forhold er så væsentlig for regnskabslæserens forstå-

else af årsrapporten, at man medtog en supplerende oplysning herom. I den suppleren-

de oplysning henvises der til DanPilots årsrapports note 1 om forretningsmæssige risici,

hvori ledelsen redegør for, at Erhvervs- og Vækstministeriet som stifter er opmærksom på

de eventuelle strukturelle ændringer, som DanPilot kan komme til at stå over for, og at stif-

ter er indstillet på at sikre gennemførelsen af fornødne tiltag for at sikre en bæredygtig øko-

nomi. Det er Rigsrevisionens og medrevisors opfattelse, at ledelsen har redegjort tilfredsstil-

lende for risikoen i årsrapporten.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at eventuelle strukturelle ændringer stiller betydelige krav

til fremtidige tilpasninger af omkostningerne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

4.5. § 9. Skatteministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKABER

Skatteministeriets regnskab på § 9. Skatteministeriet er rigtigt. Regnskabet på § 38.

Skatter og afgifter er rigtigt med undtagelse af følgende forbehold:

Forbehold vedrørende regnskabets rigtighed

Rigsrevisionen tager forbehold for rigtigheden af balancen i regnskabet på § 38.

Flere fejl på balanceposter bevirkede tilsammen, at balancen var 6,7 mia. kr. for høj.

Rigsrevisionen tager forbehold for værdiansættelsen af SKATs tilgodehavender på

§ 38, der var opgjort til ca. 94,5 mia. kr. SKAT havde ikke i tilstrækkeligt omfang si-

kret og dokumenteret, at alle ikke-retskraftige krav var afskrevet regnskabsmæssigt

ultimo 2014, så de bogførte tilgodehavender kun dækkede over retskraftige krav.

SKAT kunne ikke opgøre et pålideligt skøn over, hvor stor summen af ikke-retskraf-

tige krav var. På grund af SKATs mangelfulde dokumentation har det ikke været mu-

ligt for Rigsrevisionen at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for værdiansættelsen af

tilgodehavenderne.

Forbehold vedrørende forvaltningen

Rigsrevisionen tager ligesom sidste år forbehold for, om SKATs forvaltning af inddri-

velsen af de offentlige restancer er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig må-

de. SKAT kunne i 2014 ikke løse væsentlige inddrivelsesopgaver som følge af be-

tydelige problemer med implementeringen af Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI).

SKATs utilstrækkelige forældelseshåndtering har medført, at restancer for mindst

1,3 mia. kr. er tabt for det offentlige. Hertil skal der med stor sandsynlighed yderlige-

re påregnes et større, ikke opgjort tab. SKAT havde i 2014 stadig en udfordring med

stigende offentlige restancer, som ifølge SKAT er steget fra ca. 64,5 mia. kr. ultimo

2013 til ca. 70,4 mia. kr. ultimo 2014. SKATs opgørelse af de samlede offentlige re-

stancer er fortsat behæftet med usikkerhed.

Rigsrevisionen tager lige som sidste og forrige år forbehold for, om forvaltningen af

ejendomsvurderinger er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Der var

ved regnskabsårets afslutning ultimo 2014 endnu ikke iværksat forbedringer af ejen-

domsvurderingssystemet. Skatteministeriet har i oktober 2014 etableret et implemen-

teringscenter for ejendomsvurderinger, der arbejder på at udvikle et nyt og forbedret

ejendomsvurderingssystem.

Forbehold vedrørende dispositionernes lovlighed

Rigsrevisionen tager forbehold for, om inddrivelsen af offentlige restancer er sket i

overensstemmelse med reglerne, idet SKAT har inddrevet restancer, der ikke læn-

gere var retskraftige. Dette kompromitterer retssikkerheden hos de berørte borgere

og virksomheder.

Et tilgodehavende er

retskraf-

tigt,

når det opfylder alle for-

melle betingelser for at være

gældende. Det betyder, at kra-

vet lovligt kan kræves betalt,

og det kan inddrives med hjælp

fra fogedretten, hvis skyldne-

ren ikke betaler. Et krav er

ikke-

retskraftigt,

hvis fx SKAT ikke

kan dokumentere, at der er et

tilgodehavende, eller hvis det

er forældet.

EFI

er et system, der skal un-

derstøtte inddrivelsen af alle

offentlige restancer. EFI vurde-

rer automatisk alle kunder (re-

stanter) med hensyn til beta-

lingsevne og -vilje, og herud-

fra fastlægges en inddrivelses-

strategi, som systemet iværk-

sætter automatisk over for kun-

den, i det omfang det er muligt.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

SKATs proces for regnskabsaflæggelse på § 9 var svag og mangelfuld. De regn-

skabsmæssige rammer, forretningsgange og interne kontroller var i flere tilfælde ik-

ke betryggende. Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har i sin erklæring om

SKATs regnskab på § 9 taget forbehold for værdiansættelsen af it-systemet EFI og

for værdiansættelsen af hensatte forpligtelser. Herudover har SIR afgivet en række

supplerende oplysninger i erklæringen om SKATs regnskab på § 9. Rigsrevisionen

er enig i konklusionen i SIR’s erklæring om regnskabet på § 9.

SKATs proces for regnskabsaflæggelsen på § 38 var præget af betydelig usikker-

hed, og regnskabsforvaltningen var svag og utilstrækkelig. Skatteministeriets og

SKATs ledelse valgte at godkende regnskabet for 2014, selv om der manglede ba-

sale afstemninger og kvalitetssikring, og selv om regnskabet indeholdt betydelige

fejl og usikkerheder. Rigsrevisionen kritiserede tilsvarende forhold i regnskabet for

2013. SIR har i sin erklæring om SKATs regnskab på § 38 afgivet en række supple-

rende oplysninger om de nævnte forhold. Rigsrevisionen er enig i konklusionen i

SIR’s erklæring om regnskabet på § 38.

It-sikkerheden ved flere væsentlige forretningskritiske it-systemer i SKAT var util-

strækkelig. Der var bl.a. risiko for uautoriseret adgang til fortrolige oplysninger, in-

gen afprøvet it-beredskabsplan, udfordringer ved servere og systemsoftware af æl-

dre dato og manglende vished for sikkerhedsniveauet i it-systemer, hvis drift blev

varetaget af eksterne leverandører.

4.5.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

100. Skatteministeriet bestod i 2014 af 4 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Mini-

steren var også overordnet ansvarlig for Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd, jf. ta-

bel 7. Skatteministeriet er både ansvarlig for ministeriets regnskab på § 9. Skatteministeriet

og regnskabet på § 38. Skatter og afgifter. Derudover administrerer SKAT på vegne af Fi-

nansministeriet Danmarks bidrag til EU. Dette område er behandlet selvstændigt i kap. 6.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Tabel 7. Oversigt over revisionen af Skatteministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabets § 9:

SKAT

6.545

Svag og mangelfuld regnskabsforvaltning, jf. pkt. 103-105.

Utilstrækkelig adgangsstyring og it-sikkerhed i flere syste-

mer, jf. pkt. 118.

Væsentlige bemærkninger

Departementet

Skatteankestyrelsen

Spillemyndigheden

Statsregnskabets § 38:

Skatter og afgifter

310

167

126

694.683

Svag og utilstrækkelig regnskabsforvaltning, jf. pkt. 106.

Forbehold for rigtigheden af balancen, jf. pkt. 107.

Forbehold for SKATs værdiansættelse af tilgodehavender,

jf. pkt. 109.

Forbehold for, om SKATs inddrivelse af de offentlige re-

stancer er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig

måde, jf. pkt. 110-115.

Forbehold for, om SKATs inddrivelse af de offentlige re-

stancer er i overensstemmelse med reglerne, jf. pkt. 116.

Forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning af ejen-

domsvurderinger er varetaget på en økonomisk hensigts-

mæssig måde, jf. pkt. 117.

Højt fejlniveau på toldområdet, jf. kap. 6, pkt. 232.

Svagheder i SKATs forretningsgange for opgørelse, afreg-

ning og regnskabsaflæggelse vedrørende told og sukker-

afgifter, jf. kap. 6, pkt. 233.

Mangelfuldt toldtilsyn og kontrol af toldlempelsesordningen

”end-use”, jf. kap. 6, pkt. 234.

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Nordisk Skattevidenskabeligt Forskningsråd

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med Skatteministeriets Interne Revision.

Summen udgøres af indtægter fra skatter og afgifter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

101. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af SKATs regnskabsforvaltning, den

regnskabsmæssige konsekvens af systemmoderniseringen i SKAT, SKATs inddrivelse af

offentlige restancer samt adgangsstyring og it-sikkerhed i SKATs systemer.

Endelig har vi fulgt op på 6 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

4.5.2. Udvalgte revisionsresultater

Generel svag og mangelfuld regnskabsforvaltning i SKAT

102. Rigsrevisionen og SIR har konstateret, at Skatteministeriets regnskabsforvaltning i 2014

har været svag og mangelfuld, hvilket har påvirket SKATs regnskab på § 9 og regnskabet på

§ 38. Særligt regnskabet på § 38 er belastet, og den svage og utilstrækkelige regnskabsfor-

valtning er en stærkt medvirkende årsag til 2 af Rigsrevisionens 5 forbehold for regnskabs-

året 2014 – dels forbehold om rigtigheden af balancen, dels forbehold for værdiansættelsen

af tilgodehavender. De enkelte elementer i Rigsrevisionens kritik gennemgås under selvstæn-

dige overskrifter herunder.

Svag og mangelfuld regnskabsforvaltning vedrørende SKATs regnskab på § 9

103. SKATs proces for regnskabsaflæggelse på § 9 var i 2014 svag og mangelfuld. Den or-

ganisatoriske struktur i SKAT understøttede ikke i tilstrækkeligt omfang en hensigtsmæssig

styring af SKATs bogholderi- og regnskabsfunktion. Der var ikke en klar rolle- og ansvars-

fordeling mellem enhederne, og der manglede koordinering af flere opgaver. Endelig var de

regnskabsmæssige rammer, forretningsgange og interne kontroller i flere tilfælde ikke be-

tryggende. SKATs regnskabsforvaltning på § 9 understøttede således ikke fuldt ud, at regn-

skabet blev rigtigt, hvilket bl.a. resulterede i, at ledelsen godkendte regnskabet for 2014, selv

om det indeholdt fejl. Der manglede overblik over og beskrivelser af, hvad regnskabsgod-

kendelsen skulle omfatte. Fx havde SKAT ikke i virksomheds- og regnskabsinstruksen for

§ 9 beskrevet regnskabsopgaverne for den udgiftsbaserede del af SKATs regnskab, sva-

rende til ca. 25 % af det samlede regnskab. SKAT igangsatte i 4. kvartal 2014 udarbejdelsen

af en procedurebeskrivelse for regnskabsgodkendelsen. SKAT har oplyst, at arbejdet fort-

sætter i 2015.

104. Rigsrevisionen har konstateret, at der var usikkerhed om, hvorvidt værdiansættelsen

af de immaterielle anlægsaktiver i SKAT var retvisende. Revisionen af immaterielle anlægs-

aktiver viste, at SKAT på nogle områder ikke fulgte formaliserede processer. SKAT havde

heller ikke udarbejdet proces og retningslinjer for nedskrivninger, som sikrede, at regnskabs-

reglerne blev overholdt. Rigsrevisionen har tidligere påpeget disse mangler, og SKAT op-

lyste i 2013, at der ville blive rettet op på områderne.

SKAT ændrede i 2014 anvendt regnskabspraksis for håndtering af immaterielle anlægsakti-

ver, så kravene, der blev indført i Budgetvejledning 2010, om indregning af interne løn- og

produktionsomkostninger, nu efterleves for en række it-udviklingsprojekter. SKAT burde i

årsrapporten have oplyst om de regnskabsmæssige konsekvenser af den ændrede regn-

skabspraksis. Vi konstaterede endvidere, at der var uens praksis for indregning af interne

løn- og produktionsomkostninger for projekter med en værdi af 8-10 mio. kr. Vi konstate-

rede også, at SKAT og Moderniseringsstyrelsen var i dialog om den regnskabsmæssige be-

handling af interne løn- og produktionsomkostninger vedrørende EFI, der var omkostnings-

ført i tidligere år. Ved revisionens afslutning var der endnu ikke kommet en afklaring i sa-

gen. Der kan potentielt blive tale om væsentlige beløb, som skal aktiveres og afskrives.

105. Konsekvenserne af den svage og mangelfulde regnskabsforvaltning var, at der i regn-

skabet for 2014 blev konstateret en række fejl og usikkerheder. SIR tog 2 forbehold i sin er-

klæring om SKATs regnskab på § 9 og afgav en række supplerende oplysninger. Nedenfor

redegøres for konstaterede fejl og usikkerheder over 50 mio. kr.:



Usikkerhed omkring værdiansættelsen af it-systemet EFI

SIR tog i sin erklæring om SKATs regnskab på § 9 forbehold for værdiansættelsen af it-

systemet EFI, da det ikke var muligt at opnå tilstrækkeligt revisionsbevis for værdian-

sættelsen på 185,9 mio. kr. for it-systemet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET



Manglende hensatte forpligtelser

I regnskabsposten ”Hensatte forpligtelser” manglede SKAT at indregne en nettoforplig-

telse vedrørende rådighedsløn til fratrådte tjenestemænd og reetableringsforpligtelser.

SIR tog i erklæringen om SKATs regnskab på § 9 forbehold for værdiansættelsen af hen-

satte forpligtelser som følge af den manglende indregning. Fejlene bevirkede, at regn-

skabsposten ”Andre ordinære driftsomkostninger” var 125,7 mio. kr. for lav. På balancen

medførte fejlene, at ”Egenkapitalen” var 125,7 mio. kr. for høj, og at regnskabsposten

”Hensatte forpligtelser” var 125,7 mio. kr. for lav.

Rigsrevisionen er enig med SIR i de 2 konstaterede forbehold, men vi tager ikke forbehold

i indeværende erklæring. Dette skyldes, at Rigsrevisionen afgiver erklæring om hele Skat-

teministeriets regnskab, mens SIR erklærer sig om regnskabet for SKAT. Forbeholdene i

SIR’s erklæring er dermed under vores væsentlighedsniveau.

Rigsrevisionen finder, at SKATs proces for regnskabsaflæggelse på § 9 har været svag og

mangelfuld, og at SKAT bør styrke området.

Svag og utilstrækkelig regnskabsforvaltning på § 38

106. Rigsrevisionen har fulgt op på den svage og mangelfulde regnskabsforvaltning vedrø-

rende § 38. Skatter og afgifter, der senest er omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar

2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 39.

SKAT har i 2014 arbejdet med at styrke regnskabsaflæggelsen på § 38 og igangsat flere

tiltag, der skal styrke regnskabsaflæggelsen yderligere. Der blev bl.a. igangsat en ekstern

analyse af området, som blev afsluttet i 2015 med en række anbefalinger til SKAT.

SKATs regnskabsforvaltning var også i regnskabsåret 2014 påvirket af implementeringen

af 2 it-systemer – DMO og EFI. Siden idriftsættelsen af DMO i august 2013 har der været

væsentlige problemer. Problemerne bestod i, at der fortsat ikke i tilstrækkeligt omfang var

implementeret kontroller til sikring af fuldstændig og korrekt bogføring af de regnskabsdata,

der overføres til DMO. Fx afstemte SKAT ikke løbende mellem DMO og øvrige fødesyste-

mer, ligesom SKAT ikke gennemførte manuelle kontroller, som kompenserede for de mang-

lende afstemninger. Problemerne i DMO betød, at flere af perioderegnskaberne i 2014 var

behæftet med væsentlige fejl og mangler.

SKAT havde ikke en organisatorisk struktur, der i tilstrækkelig grad understøttede styrin-

gen af regnskabsfunktionen i SKAT. Bl.a. manglede der en entydig opgave- og ansvars-

placering for udarbejdelse af tilstrækkeligt dokumentations- og regnskabsmateriale. Dette

medførte, at SKAT ikke havde et samlet overblik over regnskabsmaterialet.

SKATs krav til interne kontroller var ikke veldefinerede eller kendt af medarbejderne, og de

udførte kontroller var hverken veldokumenterede eller udført med ensartet og tilstrækkelig

kvalitet. Desuden var der ikke konsekvent implementeret funktionsadskillelse mellem de

enkelte funktioner, fx mellem disponering, betaling og kontrol, hvilket medførte øget risiko

for fejlregistreringer. Væsentlig kvalitetssikring blev først tilendebragt efter regnskabsgod-

kendelsen. Dette gjorde SKATs kvalitetssikring nyttesløs, særligt fordi flere fejl og mangler

blev konstateret så sent, at de ikke kunne rettes i det endelige regnskab. I revisionen ved-

rørende 2013 kritiserede Rigsrevisionen, at ledelsen havde godkendt regnskabet, selv om

der manglede basale afstemninger og kvalitetssikring. Revisionen af regnskabet vedrøren-

de 2013 viste desuden, at der var en del betydelige fejl og usikkerheder. På trods af kritik-

ken vedrørende regnskabet for 2013 har ledelserne i Skatteministeriets departement og i

SKAT ikke sikret, at SKAT kunne aflægge et regnskab for 2014, der var uden betydelige

fejl og usikkerheder. SKAT og departementet valgte at godkende regnskabet, selv om det

indeholdt fejl.

SKATs opkrævning af virksom-

hedskrav behandles af opkræv-

ningssystemet Én Skattekonto

– også benævnt Debitor-Motor

Opkrævning (DMO). En stor

del af SKATs debitorhåndte-

ring, dvs. håndtering af tilgode-

havender, behandles i dette sy-

stem. DMO har et integreret

regnskabsmodul.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

SIR har i sin erklæring om SKATs regnskab på § 38 afgivet en række supplerende oplys-

ninger om de nævnte forhold. SIR’s supplerende oplysninger er indarbejdet som væsent-

lige revisionsbemærkninger i Rigsrevisionens erklæring. Rigsrevisionen er enig i konklusio-

nen i SIR’s erklæring om regnskabet på § 38.

Rigsrevisionen vurderer, at regnskabsforvaltningen trods forbedringstiltagene fortsat var

svag og utilstrækkelig, og at det er nødvendigt at styrke området yderligere. Rigsrevisionen

vil følge sagen.

Forbehold for rigtigheden af balancen i regnskabet på § 38

107. Rigsrevisionen har i 2014 konstateret fejl i en række poster i regnskabet på § 38. Skat-

ter og afgifter. Fejlene har tilsammen bevirket, at balancen var 6,7 mia. kr. for høj, mens re-

sultatopgørelsens regnskabsførte indtægter var 0,4 mia. kr. for lave. Fejlene er en konse-

kvens af den svage og utilstrækkelige regnskabsforvaltning vedrørende § 38, jf. pkt. 106.

Tabel 8 viser de konstaterede fejl i regnskabsposterne.

Tabel 8. Summen af alle konstaterede fejl i regnskabsposterne på § 38

(Mia. kr.)

Fejl i resultatopgørelsen:

Indtægter

Fejl i balancen:

Aktiver

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Passiver

Egenkapital

Anden gæld

Periodeafgrænsningsposter

Kilde: SIR’s revision af årsafslutningsprocessen for regnskabet på § 38.

+6,7

+3,7

+3,0

+6,7

+2,8

+4,3

÷0,4

Det fremgår af tabel 8, at indtægterne var 0,4 mia. kr. for lave. Aktiverne var 6,7 mia. kr. for

høje, idet tilgodehavenderne var 3,7 mia. kr. for høje, og periodeafgrænsningsposterne var

3,0 mia. kr. for høje. Passiverne var også 6,7 mia. kr. for høje. Det skyldtes, at egenkapita-

len var 2,8 mia. kr. for høj, anden gæld var 4,3 mia. kr. for høj, og periodeafgrænsningspo-

sterne var 0,4 mia. kr. for lave.

Nedenfor redegøres for konstaterede fejl over 1 mia. kr. Tallene kan ikke afstemmes direk-

te til tabellen, da det kun er et uddrag af de fundne fejl, og da nogle af fejlene beløbsmæs-

sigt udligner hinanden:



Fejlagtig bogføring på periodeafgrænsningsposter

Et forudbetalt bidrag til EU på 1,6 mia. kr. skulle i 2014 flyttes fra § 38. Skatter og afgif-

ter til § 7. Finansministeriet. Omposteringen blev foretaget med forkert fortegn, hvorved

regnskabsposten ”Periodeafgrænsningsposter” under aktiver i regnskabet på § 38 blev

3,2 mia. kr. for høj.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET



Fejlagtig ompostering vedrørende pensionsskatter

SKAT har i forbindelse med en ompostering af forudbetalte pensionsskatter begået en

regnskabsfejl, der berører 3 regnskabsposter. SKAT opgjorde fejlagtigt de forudbetalte

pensionsskatter til 4,1 mia. kr., hvilket var 3,7 mia. kr. for højt.

Derudover omposterede SKAT fejlagtigt beløbet fra ”Tilgodehavender” til ”Anden gæld”.

Posteringen burde være foretaget fra ”Tilgodehavender” til ”Periodeafgrænsningsposter”

under passiver.

Endvidere blev der i 2013 konstateret en række fejl, som også påvirkede regnskabet for

2014. Den største fejl var:



Fejlagtig periodisering af A-skatter mv.

SKAT har i 2014 indtægtsført 4,3 mia. kr., der burde have været indtægtsført i 2013.

Rigsrevisionen tager forbehold for rigtigheden af balancen i regnskabet på § 38.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet er enig i de konstaterede fejl, og at SKAT har ta-

get initiativ til at forbedre kvalitetssikringen vedrørende manuelle efterposteringer. Rigsrevi-

sionen vil følge SKATs arbejde med processen for regnskabsafslutningen for 2015.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

SKATs forvaltning af tilgodehavender og restancer

108. De næste 3 sager handler om SKATs forvaltning af tilgodehavender og restancer. Ind-

ledningsvist er forholdet mellem SKATs tilgodehavender og de samlede offentlige restancer

forklaret i boks 4.

tilgodehavende

er det, som

borgeren eller virksomheden

skal betale i en konkret sag.

Det kan fx være en bøde eller

et momskrav vedrørende en

bestemt periode.

restance

er et tilgodeha-

vende, som ikke er betalt efter

sædvanlig rykkerprocedure og

derefter er oversendt til inddri-

velse i SKAT.

BOKS 4. SONDRINGEN MELLEM SKATS EGNE TILGODEHAVENDER OG DE SAMLEDE

OFFENTLIGE RESTANCER

Inddrivelsen af offentlige myndigheders restancer er samlet hos SKAT. Ét af hovedformålene med

at samle restanceinddrivelsen hos én myndighed er, at borgere og virksomheder mv. skal opleve en

ensartet kvalitet i sagsbehandlingen i forbindelse med inddrivelse af gæld til det offentlige.

SKAT er således inddrivelsesmyndighed for andre offentlige myndigheder, samtidig med at SKAT selv

har tilgodehavenderne ”Skatte- og afgiftsrestancer”, som udgør størstedelen af de samlede offentlige

restancer. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder den del af SKATs tilgodehavender, som er sendt til

inddrivelse og dermed er blevet restancer. Hvis et tilgodehavende ikke bliver håndteret i tide, er der

risiko for, at tilgodehavendet forældes. Forældes ét af SKATs tilgodehavender, skal det afskrives og

må dermed ikke indgå i SKATs tilgodehavender eller restancer.

Forholdet mellem SKATs tilgodehavender og de offentlige restancer for 2014 er vist i figuren nedenfor.

SKATs

tilgodehavender

I alt 94,5 mia. kr.

Skatte- og

afgiftsrestancer

I alt 45,8 mia. kr.

Restancer i

det offentlige

I alt 70,4 mia. kr.

Note: Tallene er ikke direkte sammenlignelige, da SKATs tilgodehavender (skatte- og afgiftsrestan-

cerne) regnskabsmæssigt er nedskrevet med 1,4 mia. kr., som SKAT på daværende tidspunkt

vurderede var ikke-retskraftige. I de samlede restancer er de forventede ikke-retskraftige re-

stancer derimod ikke afskrevet.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKATs regnskab for 2014 og SKATs redegø-

relse til Skatteudvalget.

Det fremgår af figuren i boks 4, at SKAT opgjorde egne tilgodehavender til 94,5 mia. kr. ul-

timo 2014. Samtidig havde SKAT som inddrivelsesmyndighed ansvaret for at inddrive de i

alt 70,4 mia. kr., som det offentlige ifølge SKATs redegørelse til Skatteudvalget havde i sam-

lede restancer. Af de 70,4 mia. kr. har SKAT opgjort de 45,8 mia. kr. som skatte- og afgifts-

restancer – altså restancer, der var en del af SKATs egne tilgodehavender.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Forbehold for værdiansættelsen af SKATs tilgodehavender på § 38

109. Rigsrevisionen har siden 2012 fulgt SKATs forvaltning af tilgodehavender på § 38. Sa-

gen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisio-

nen af statsregnskabet for 2013, pkt. 38.

SKAT opgjorde de samlede tilgodehavender ultimo 2014 til 94,5 mia. kr. mod 86,1 mia. kr.

ultimo 2013 – en stigning på 8,4 mia. kr. Der var i 2014 i lighed med 2012 og 2013 usikker-

hed om opgørelsen af tilgodehavender. I 2014 var usikkerheden forbundet med opgørelsen

så stor, at Rigsrevisionen tager forbehold for værdiansættelsen af SKATs tilgodehavender.

SKAT havde i 2014 fortsat problemer med, at tilgodehavender blev forældet, jf. pkt. 112. Pro-

blemer i SKATs it-systemer og problemer med datakvaliteten medførte, at SKAT var usikker

på, om krav, der så ud til at være forældede, reelt var forældede og derfor burde afskrives.

Derfor afskrev SKAT ikke de forældede tilgodehavender løbende.

SKAT foretog en efterpostering i regnskabet på § 38 for at kompensere for de manglende

afskrivninger og dermed regnskabsmæssigt at nedjustere de bogførte tilgodehavender.

SKAT havde dog ikke i tilstrækkeligt omfang sikret og dokumenteret, at alle ikke-retskrafti-

ge krav var afskrevet regnskabsmæssigt ultimo 2014, så de bogførte tilgodehavender kun

dækkede over retskraftige krav. SKAT kunne ikke opgøre et pålideligt skøn over, hvor stor

summen af ikke-retskraftige krav var. På grund af SKATs mangelfulde dokumentation har

det ikke været muligt for Rigsrevisionen at opgøre omfanget af fejlene på SKATs tilgodeha-

vender.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Forbehold for, om SKATs inddrivelse af de offentlige restancer er varetaget på en

økonomisk hensigtsmæssig måde

110. Rigsrevisionen kritiserede forvaltningen af inddrivelsesopgaven første gang i 2008.

Sætterigsrevisor tog i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2009 forbehold for Skat-

teministeriets forvaltning af inddrivelsen af de offentlige restancer på grundlag af resulta-

terne i beretning til Statsrevisorerne om SKATs fusion af inddrivelsesområdet. Rigsrevisio-

nen tog i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2013 igen forbehold for SKATs for-

valtning af inddrivelsen af de offentlige restancer. Efterfølgende er sagen bl.a. omtalt i no-

tat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 34-37. Sagen blev senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 1. april 2015

om beretning om SKATs forvaltning af restancer.

Rigsrevisionen tager forbehold for, om SKATs forvaltning af inddrivelsen af offentlige re-

stancer er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. SKAT har opgjort de samle-

de offentlige restancer til 70,4 mia. kr.

Problemer med at løse væsentlige inddrivelsesopgaver

111. Revisionen viste, at inddrivelsen af restancer også i 2014 var præget af, at EFI fortsat

ikke var fuldt idriftsat, og at der var fejl i datagrundlaget. Dette betød, at SKAT ikke kunne

løse væsentlige inddrivelsesopgaver, fx udsende rykkere, foretage udlæg, iværksætte lønin-

deholdelser, håndtere forældelse, vedligeholde og overvåge betalingsordninger samt

håndtere fortrinsret i fast ejendom. Skatteministeriet har hertil oplyst, at funktionerne ved-

rørende udsendelse af rykkere, betalingsordninger og lønindeholdelse i 2014 har fungeret

på enkelte områder, dog ikke fuldt automatisk. Den mangelfulde opgaveløsning har med-

ført, at sager blev fejlbehæftede.

SKAT havde i 2014 afsat betydelige resurser til manuelt at gennemgå fejlbehæftede sager

og til at sikre, at sager ikke utilsigtet blev forældede. SKAT har imidlertid ikke formået fuldt

ud at kompensere for de systemmæssige problemer og rette op på de mange fejl i data-

grundlaget.

SKATs tilgodehavender

Et tilgodehavende eller en re-

stance bliver

forældet,

hvis

myndigheden, der har tilgode-

havendet, ikke aktivt har fore-

taget en forældelsesafbrydel-

se inden forældelsesdatoen.

Forældelse sker efter hen-

holdsvis 3, 5 eller 10 år, af-

hængigt af tilgodehavendets

type.

Restancer i det offentlige

Forældelsen afbrydes,

når

skyldneren over for fordringsha-

veren udtrykkeligt eller ved sin

handlemåde erkender sin for-

pligtelse. Derudover kan for-

ældelse afbrydes ved, at SKAT

giver skyldneren underretning

om afgørelse om lønindehol-

delse, eller hvis SKAT tager

retslige skridt mod skyldneren.

Utilsigtet forældelse

sker,

hvis tilgodehavendet bliver for-

ældet, uden at myndigheden

aktivt har besluttet at undlade

at afbryde forældelsen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Utilsigtet forældelse af restancer

112. Ultimo 2014 var det samlede antal af restancer på ca. 31 mio. Den største del af de ca.

31 mio. restancer var konverterede restancer fra SKATs gamle inddrivelsessystemer. Ved

idriftsættelsen af EFI var antallet af konverterede restancer på ca. 20 mio., og det var blandt

disse restancer, at risikoen for forældelse var størst.

SKAT har gennemgået ca. 2 mio. restancer ud af de ca. 31 mio. offentlige restancer for at

undersøge, hvor mange der var forældede. Resultatet er vist i figur 3.

Figur 3. SKATs manuelle gennemgang af restancer i 2014

Ca. 0,4 mio

restancer var

forældede

Ca. 2 mio.

restancer er

gennemgået

Samlede offentlige restancer

Ca. 31 mio. restancer

Ca. 2 mio. gennemgåede

restancer

Note: Ud af det samlede antal offentlige restancer på ca. 31 mio. vedrører de ca. 5 mio. restancer inddri-

velsesrenter. Inddrivelsesrenter blev først indført i august 2013 og kan tidligst forælde efter

3 år. De ca. 5 mio. restancer kan derfor kun være ikke-retskraftige, hvis de bagvedliggende

restancer er ikke-retskraftige.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra SKAT.

Det fremgår af figur 3, at SKAT har gennemgået ca. 2 mio. restancer, og heraf var ca. 0,4

mio. restancer forældede.

SKAT har ved den manuelle gennemgang konstateret og korrigeret fejl. SKAT blev efterføl-

gende opmærksom på, at nogle af de allerede gennemgåede restancer fortsat indeholdt fejl

og usikkerheder, hvilket har medført, at SKAT har været nødsaget til at gennemgå nogle af

restancerne igen. SKAT har endnu ikke afsluttet dette arbejde. Rigsrevisionen konstaterede,

at der var restancer med forkert forældelsesdato, både blandt de ca. 2 mio. manuelt gen-

nemgåede restancer og blandt de resterende restancer. En del af restancerne kan derfor

fremstå som retskraftige, selv om de reelt er forældede.

Det fremgår af en redegørelse til Skatteudvalget, at de ca. 0,4 mio. restancer var foræl-

dede, svarende til et samlet tab på mindst 1,3 mia. kr. for det offentlige. Beløbet er behæf-

tet med usikkerhed, eftersom SKAT endnu ikke har afsluttet gennemgangen. De ca. 2 mio.

gennemgåede restancer blev udvalgt ud fra en risikovurdering. Derfor kunne de gennemgå-

ede restancer ikke bruges som grundlag for at estimere det samlede antal forældede restan-

cer. Rigsrevisionen konstaterer således, at SKATs utilstrækkelige forældelseshåndtering

har medført, at restancer for mindst 1,3 mia. kr. er tabt for det offentlige. Hertil kommer, at

der med stor sandsynlighed må påregnes et større, men endnu ikke opgjort tab.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Skatteministeriet har oplyst, at SKAT vurderer, at 68 % af de forældede restancer vedrørte

kunder, hvor muligheden for inddrivelse af gælden var begrænset. Så selv hvis forældelsen

var blevet afbrudt, ville muligheden for at inddrive gælden være begrænset. SKAT vurderer

således, at der er tale om et betydeligt mindre reelt tab for det offentlige end det opgjorte tab

af restancer. Rigsrevisionen finder, at SKAT som inddrivelsesmyndighed i sin forvaltning bør

sikre, at restancerne ikke unødigt bliver forældede, uanset at de utilsigtede forældede re-

stancer kun i nogle tilfælde medfører reelle tab for det offentlige. Kun hvis SKAT anser fort-

sættelse af inddrivelsen for åbenbart formålsløs eller forbundet med uforholdsmæssige om-

kostninger, kan SKAT beslutte at undlade at afbryde forældelsen af den enkelte restance,

og i så fald skal fordringen afskrives, jf. § 16 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Rigsrevisionen vil følge sagen i regi af beretningen om SKATs forvaltning af restancer.

Usikkerhed i størrelsen af de samlede offentlige restancer

113. De samlede offentlige restancer var opgjort til 70,4 mia. kr. i redegørelsen til Skatteud-

valget. I denne opgørelse indgik der med stor sandsynlighed fortsat en betydelig mængde

ikke-retskraftige restancer.

SKAT har i 2014 arbejdet med at forbedre de regnskabsmæssige afstemninger og kvalitets-

sikringen ved opgørelsen af de samlede offentlige restancer. Der forelå dog fortsat ikke kvali-

tetssikrede afstemninger mellem de it-systemer, hvor SKAT opgør sine tilgodehavender,

og DMI (EFI), hvor SKAT registrerer restancerne. Fx blev det ikke kontrolleret, om alle over-

førsler blev gennemført korrekt. Der var således ikke sikkerhed for, at alle tilgodehavender,

overført til inddrivelse, var modtaget korrekt i EFI.

Manglende udsendelse af rykkere på SKATs egne tilgodehavender

114. SKAT har ikke i tilstrækkeligt omfang sikret, at der rettidigt blev udsendt rykkere på

SKATs egne tilgodehavender. Dette øgede risikoen for, at tilgodehavenderne ikke blev ind-

betalt hurtigst muligt, eller at de alternativt blev overført til restanceinddrivelse. Manglende

overførsel til restanceinddrivelse medførte øget risiko for tab, bl.a. som følge af forældelse.

Opgørelsen af restancer indeholdt kun tilgodehavender, der var sendt til inddrivelse i EFI,

jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I opgørelsen indgår derfor ikke de forfaldne

tilgodehavender, der på grund af SKATs manglende rykkerprocedurer ikke var blevet sendt

til inddrivelse. SKAT havde dog i 2014 arbejdet på at overføre inddrivelsesmodne tilgode-

havender fra SKATs egne tilgodehavender til SKAT som inddrivelsesmyndighed. SKAT

havde overført tilgodehavender for ca. 2,5 mia. kr. vedrørende personskatter, ligesom der

på motorområdet var væsentlige fremskridt.

På trods af fremskridt på de enkelte områder kunne SKAT ikke over for Rigsrevisionen op-

gøre, hvor mange tilgodehavender der burde have været rykket for og sendt til inddrivelse.

Stigende offentlige restancer

115. De samlede offentlige restancer steg ifølge SKATs opgørelse fra 64,5 mia. kr. i 2013

til 70,4 mia. kr. ultimo 2014, hvilket udgjorde en stigning på 9,1 %. I lighed med 2013 hav-

de SKAT således fortsat problemer med stigende offentlige restancer.

I 2014 har SKAT ikke realiseret finanslovsmålet om en inddrivelsesprocent på 110 % for

øvrige restancer. Inddrivelsesprocenten blev fastsat ud fra en forudsætning om, at EFI var

fuldt implementeret i 2014. Den opnåede inddrivelsesprocent på øvrige restancer blev af

SKAT opgjort til 52,9 %.

Rigsrevisionen vil følge området i regi af beretningen om SKATs forvaltning af restancer

og i den årlige revision af regnskabet for regnskabsåret 2015.

lov om inddrivelse af gæld

til det offentlige

fremgår det, at

der først er tale om en re-

stance, når tilgodehavendet

forgæves er blevet rykket for

og derfor er blevet oversendt til

inddrivelse.

Regnskabsmodulet i EFI hed-

der

DMI

og behandler regn-

skabsdata for EFI.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

Forbehold for, om SKATs inddrivelse af de offentlige restancer er i overensstem-

melse med reglerne

116. På baggrund af den manglende systemunderstøttelse og det fejlbehæftede datagrund-

lag i EFI fremstod et ukendt antal restancer fejlagtigt som retskraftige, selv om de reelt var

forældede. Dette medførte, at SKAT inddrev på ikke-retskraftige restancer i 2014. Skatteud-

valget er orienteret om, at der var risiko for, at SKAT inddrev på ikke-retskraftige restancer,

i Skatteministeriets svar til Skatteudvalget 2014-15, SAU, Alm. del, bilag 134. SKAT har ef-

terfølgende oplyst til Rigsrevisionen, at der har været konkrete eksempler på, at SKAT har

inddrevet på ikke-retskraftige restancer, hvilket kompromitterede retssikkerheden hos de be-

rørte borgere og virksomheder.

Rigsrevisionen tager forbehold for, om SKATs inddrivelse af restancer er sket i overensstem-

melse med reglerne.

Forbehold for, om Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderinger er varetaget

på en økonomisk hensigtsmæssig måde

117. Rigsrevisionen tog i erklæringen om Skatteministeriets regnskaber for 2012 og 2013

forbehold for, om forvaltningen af ejendomsvurderinger var varetaget på en økonomisk hen-

sigtsmæssig måde. Forbeholdet var baseret på beretning til Statsrevisorerne om den offent-

lige ejendomsvurdering. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015

om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 33.

Skatteministeriet har i forlængelse af beretningen iværksat en række initiativer for at gen-

oprette ejendomsvurderingsområdet, genskabe borgernes tillid til forvaltningen af området

og højne vurderingernes kvalitet. Initiativerne var ved regnskabsårets afslutning endnu ikke

udmøntet i forbedringer af vurderingssystemet. Rigsrevisionen tager derfor igen forbehold

for, om Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderingsområdet er foretaget på en øko-

nomisk hensigtsmæssig måde.

Et nedsat eksternt ekspertudvalg (Engberg-udvalget) kom i september 2014 med anbefa-

linger til, hvordan et nyt vurderingssystem kunne etableres. I forlængelse heraf har Skatte-

ministeriet i oktober 2014 etableret Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger, som

skal arbejde videre med disse anbefalinger. Den foreløbige tidsplan for det videre arbejde

med vurderingssystemet er, at der fra oktober 2014 til ultimo 2015 udarbejdes lovforslag til

en ny vurderingslov, og beregningsmodeller mv. videreudvikles og testes. I foråret 2016 for-

venter Skatteministeriet, at et lovforslag om en ny vurderingslov bliver fremsat. I efteråret

2016 forventer Skatteministeriet at arbejde med implementering af den nye vurderingslov.

I 2017 kan der ifølge tidsplanen foretages vurdering af ejerboliger til udsendelse til bolig-

ejerne i april 2018.

Rigsrevisionen vil fortsat følge sagen med at etablere det nye vurderingssystem med større

træfsikkerhed i regi af beretningen om den offentlige ejendomsvurdering.

Utilstrækkelig adgangsstyring og it-sikkerhed i flere af SKATs systemer

118. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om it-sikkerhed og adgangsstyring i

flere af SKATs systemer. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar

2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 44.

Angivelser for moms, lønsum,

told og A-skat/arbejdsmarkeds-

bidrag registreres i Debitorre-

stancesystemet (DR). DR er et

fødesystem til DMO. De data,

som virksomhederne angiver,

registreres og opkræves i DR

og oversendes til debitorhånd-

tering i DMO.

Rigsrevisionens og SIR’s it-revisioner vedrørende SKAT har haft fokus på væsentlige for-

retningskritiske systemer, og adgangsstyring til systemerne var et gennemgående tema ved

revisionerne. De gennemgåede systemer var bl.a. eIndkomst (A-skat, AM-bidrag), NTSE

(Ny TastSelv Erhverv) (moms mv.), DMO (Skattekontoen, tilgodehavender hos borgere og

virksomheder), Debitorrestancesystemet (DR), DMR (Motorregistret) og SAP (økonomisy-

stem).

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 9. SKATTEMINISTERIET

SKAT benytter ca. 150 forskellige it-systemer, hvor it-driften sker hos forskellige leverandø-

rer. It-anvendelsen er derfor kompleks og forretningskritisk for SKAT. Desuden behandler

SKAT mange fortrolige oplysninger om borgere og virksomheder og er derfor meget afhæn-

gig af, at it-sikkerheden omkring disse systemer og data er tilstrækkelig.

Flere af revisionerne viste, at SKAT ikke foretager regelmæssig revurdering af oprettede bru-

gere og disses rettigheder. Dette kan medføre, at en bruger har adgang til systemer, som

vedkommende ikke har et arbejdsbetinget behov for, hvilket øger risikoen for uautoriseret

adgang til fortrolige oplysninger.

Opfølgningen på tidligere konstaterede svagheder viste, at SKAT fortsat ikke havde sikret

elektronisk systemintegration mellem SKATs Bruger Rettigheds Administrations System

(BRAS) og hovedparten af SKATs it-systemer. Det øger risikoen for fejl i den daglige bru-

geradministration og fejl ved revurderingen af brugerrettighederne. SKAT har dog oplyst, at

man er i gang med at implementere elektronisk dataudveksling om brugere mellem BRAS

og flere it-systemer, og at denne implementering fortsætter i 2015.

SKAT havde ikke udarbejdet en klar definition af sikkerhedshændelser og havde heller ikke

tilrettelagt en proces for, hvordan sikkerhedshændelser skal håndteres, eller hvem der skal

rapporteres til. Dette øger risikoen for manglende eller utilstrækkelig håndtering af hændel-

ser, som kan påvirke informationssikkerheden negativt.

SKAT havde heller ikke en tværorganisatorisk og afprøvet beredskabsplan for genetable-

ring af forretningsprocesser og understøttende it-systemer. Det medfører risiko for, at forret-

ningsprocesser og understøttende it-systemer ikke kan genetableres inden for en accepta-

bel tid.

For Debitorrestancesystemet (DR) anvendte SKAT servere og systemsoftware af ældre

dato, som ikke kan genanskaffes, eller hvor systemet ikke længere kan opdateres, eller

hvor der ikke ydes support. SKAT har dog oplyst, at man har sikret sig reservedele til flere

år, og at man samtidig har igangsat en analyse af, om de resterende funktioner i systemet

kan overføres til en anden it-løsning, der kan give en større driftssikkerhed.

SKAT indhenter erklæringer om generelle it-kontroller (fælles basiskontroller) for mange it-

systemer, der er outsourcet til leverandører. Rigsrevisionen har dog konstateret, at for en

række væsentlige it-systemer, der er outsourcet i henhold til ældre kontrakter, indhenter

SKAT hverken erklæring om generelle it-kontroller eller it-erklæringer om programkontrol-

ler. Dette skyldes, at SKAT i kontrakterne med leverandørerne ikke har stillet krav om it-er-

klæringer. De manglende erklæringer betyder imidlertid, at SKAT ikke kan fastslå, om leve-

randørerne har etableret de nødvendige kontroller, herunder om disse kontroller har funge-

ret tilfredsstillende hele året. Manglende indhentning og gennemgang af it-revisorerklærin-

ger medfører risiko for, at eventuelle svagheder i beskyttelse af persondata eller svagheder

i kontroller af regnskabsdata ikke kommer til SKATs kendskab.

Rigsrevisionen finder, at SKAT i samarbejde med leverandørerne bør overveje, hvordan

SKAT kan følge bedre op på leverandørernes it-sikkerhed, og i hvilket omfang SKAT skal

indhente it-erklæringer for de it-systemer, hvor der ikke indhentes erklæringer.

Rigsrevisionen finder, at SKATs it-sikkerhed er utilstrækkelig på de undersøgte områder,

og finder det afgørende, at SKAT hurtigt iværksætter tiltag for at forbedre it-sikkerheden.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

En definition på

sikkerheds-

hændelser

kan fx omfatte ned-

brud i it-driften, uautoriseret ad-

gang til eller utilsigtet offentlig-

gørelse af fortrolige data, men-

neskelige fejl, overtrædelse af

politikker og retningslinjer, uau-

toriserede systemændringer og

brud på den fysiske sikring.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

4.6. § 10. Økonomi- og Indenrigsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Økonomi- og Indenrigsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Danmarks Statistik havde i 2014 et akkumuleret overskud på den indtægtsdækkede

virksomhed på 26,8 mio. kr. Danmarks Statistik befinder sig i en monopollignede

situation, og prisen på ydelserne må derfor maksimalt fastsættes, så omkostningerne

er dækket. Rigsrevisionen finder det derfor problematisk, at det akkumulerede over-

skud på den indtægtsdækkede virksomhed har været støt stigende over de seneste

år.

Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning (KORA)

har i 2014 betalt 2,8 mio. kr. i konsulenthonorarer til et eksternt konsulentfirma. KORA

benyttede fortsat en generel tidsubegrænset kontrakt fra 2012, som Rigsrevisionen

kritiserede i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2013.

4.6.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

119. Økonomi- og Indenrigsministeriet bestod i 2014 af 6 virksomheder, der indgik i stats-

regnskabet, jf. tabel 9.

Tabel 9. Oversigt over revisionen af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Danmarks Statistik

Statsforvaltningen

CPR-administrationen

Det Nationale Institut for Kommuners og Re-

gioners Analyse og Forskning (KORA)

De Økonomiske Råd

Væsentlige bemærkninger

199.899

533

453

147

129

Tilfredsstillende administration af partistøtten, jf. pkt. 121.

Større akkumuleret overskud under indtægtsdækket virk-

somhed, jf. pkt. 122.

Manglende sparsommelighed i forbindelse med anven-

delse af eksternt konsulentfirma, jf. pkt. 123.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Økonomi- og Indenrigsministeriet havde endvidere indtægter på 60 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

120. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af departementets administration af

blok- og særtilskuddene til kommunerne. Departementet administrerer bloktilskud og øvrige

tilskud til kommuner og regioner, herunder statstilskud til sundhedsområdet i regionerne for

84,3 mia. kr. samt statstilskud og beskæftigelsestilskud til kommunerne for henholdsvis 70,1

mia. kr. og 11,8 mia. kr.

Revisionen omfattede også besøg i de 5 regioner og hos regionernes revisorer. Vi gennem-

gik bl.a. revisorernes beretninger om resultatet af de gennemførte revisioner i regionerne.

Vores revision af Danmarks Statistik har haft fokus på styring af projekter under indtægts-

dækket virksomhed og under tilskudsfinansierede forskningsprojekter. Hos KORA var fokus

ligeledes rettet mod styringen af projekter og i tilknytning hertil også på udgifter afholdt i for-

bindelse med implementering af en ny omkostningsfordelingsmodel.

4.6.2. Udvalgte revisionsresultater

Tilfredsstillende administration af partistøtten i departementet

121. Departementet administrerer partistøtten. Partistøtten udbetales til de partier eller kan-

didater uden for partierne, som ved det seneste folketingsvalg har modtaget mindst 1.000

stemmer. Støtten, der udgør 30 kr. pr. stemme, skal anvendes til politisk arbejde i Danmark.

Støtten udgjorde i alt 107,5 mio. kr. i 2014. Rigsrevisionen reviderer ikke partiernes anven-

delse af partistøtten, men kun departementets administration af udbetalingen.

Revisionen viste, at departementet havde opgjort støttebeløbet pr. stemme og pr. parti kor-

rekt i 2014, ligesom midlerne var udbetalt korrekt til tilskudsmodtagerne. Departementet

havde kontrolleret, om de krævede ansøgninger, erklæringer og regnskaber var indsendt i

rette tid, ligesom departementet havde gennemgået og vurderet det indsendte materiale.

Revisionen viste, at der i alle sagerne var de krævede erklæringer og underskrifter.

Rigsrevisionen finder, at departementets administration er tilfredsstillende.

Større akkumuleret overskud under indtægtsdækket virksomhed i Danmarks Stati-

stik

122. Danmarks Statistik driver indtægtsdækket virksomhed, hvor der udføres statistiske op-

gaver for private og offentlige kunder mod betaling. Opgaverne omfatter udtræk fra etable-

rede statistiksystemer, bistand ved undersøgelser og øvrige opgaver i tilknytning til statistik-

produktion og det økonomiske modelarbejde.

I 2014 havde Danmarks Statistik ca. 2.000 projekter under indtægtsdækket virksomhed

med samlede indtægter på 76,8 mio. kr. De seneste 6 år er det akkumulerede overskud på

det indtægtsdækkede område steget støt fra 4,6 mio. kr. i 2008 til 26,8 mio. kr. i 2014. Da

Danmarks Statistik har monopol eller befinder sig i en monopollignende situation, skal pri-

sen på produkterne fastsættes, så de langsigtede gennemsnitsomkostninger dækkes, men

så der ikke bliver overskud set over en årrække.

Rigsrevisionen finder det på den baggrund problematisk, at det akkumulerede overskud

på den indtægtsdækkede virksomhed har været støt stigende over de seneste år.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 10. ØKONOMI- OG INDENRIGSMINISTERIET

Manglende sparsommelighed i forbindelse med anvendelse af ekstern konsulent

hos KORA

123. Rigsrevisionen kritiserede KORA’s køb af konsulentydelser i beretning til Statsreviso-

rerne om revisionen af statsregnskabet for 2013. KORA havde i 2012 indgået en tidsube-

grænset kontrakt med et konsulentfirma om assistance til økonomistyring, implementering

af en ny omkostningsfordelingsmodel mv. KORA havde ikke haft opgaven i EU-udbud, på

trods af at KORA brugte mere end 3 mio. kr. på opgaver til konsulentfirmaet i 2013. EU’s

tærskelværdi for, hvornår opgaver skal i udbud, var ca. 1 mio. kr. i 2013. KORA havde i re-

lation hertil oplyst, at de fra 2014 kun ville gøre brug af konsulentfirmaet i et begrænset om-

fang, da KORA’s medarbejdere herefter i større grad skulle varetage opgaverne på økono-

mi- og ledelsesområdet.

Rigsrevisionen valgte derfor at lukke sagen.

Rigsrevisionen har efterfølgende konstateret, at KORA alligevel har afholdt væsentlige ud-

gifter til konsulenthonorarer i 2014. KORA’s udgifter i forbindelse med implementering af

økonomistyringsprojektet var i 2014 på i alt 2,8 mio. kr. Projektets implementering var ble-

vet ca. 1 år forsinket, og revisionen viste, at KORA stadig gjorde brug af den omtalte tids-

ubegrænsede kontrakt. Ud over den omtalte kontrakt var der også indgået en fastpriskon-

trakt i 2014 med konsulentfirmaet, som udgjorde 0,7 mio. kr. ud af de 2,8 mio. kr.

Rigsrevisionen finder det problematisk, at projektet er blevet forsinket og dermed fordyret,

samtidig med at KORA fortsat har anvendt den tidsubegrænsede kontrakt. Dette skal ses i

lyset af, at økonomi- og indenrigsministeren i redegørelsen til beretningen om revisionen af

statsregnskabet for 2013 oplyste, at ministeriet ville følge KORA’s brug af konsulentydel-

ser. Ministeren oplyste samtidig, at der for hele ministerområdet var udarbejdet og udsendt

en politik, som angav retningslinjerne i forhold til anvendelse af eksterne konsulenter.

Rigsrevisionen kan konstatere, at Økonomi- og Indenrigsministeriets tiltag ikke har haft ef-

fekt.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

4.7. § 11. Justitsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Justitsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Politiet og anklagemyndighedens forvaltning af ferieområdet var mangelfuld. En ræk-

ke chefer og medarbejdere havde fx ikke registreret flere ugers ferie, de havde afholdt,

og flere chefer og medarbejdere havde uretmæssigt fået udbetalt feriedage og fået

overført ferie. Rigsrevisionen finder det problematisk, at politiet og anklagemyndighe-

den ikke systematisk har sikret, at chefer og medarbejdere registrerer afholdt ferie, og

at der bl.a. er chefer og medarbejdere, der uberettiget har fået udbetalt væsentlige

beløb, svarende til mere end en månedsløn.

Anklagemyndigheden har i en række sager udbetalt engangsvederlag som faste til-

læg til fx specialanklagere. Begrundelsen var, at der ikke var flere midler i chefløns-

puljen til forhøjelse af medarbejdernes personlige tillæg. Rigsrevisionen finder det pro-

blematisk, at anklagemyndigheden har etableret en praksis, der omgår cheflønscir-

kulæret og dermed styringen af lønniveauet for de øverste lønrammer.

4.7.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

124. Justitsministeriet bestod i 2014 af 9 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Ministe-

ren var også overordnet ansvarlig for 3 virksomheder uden for statsregnskabet, jf. tabel 10.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Tabel 10. Oversigt over revisionen af Justitsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Politiet og anklagemyndigheden

14.748

Uretmæssig udbetaling af feriedage, jf. pkt. 126.

Anklagemyndigheden har omgået cheflønscirkulæret,

jf. pkt. 127.

Styring af softwarelicenser, jf. afsnit 3.1.

Kriminalforsorgen

Domstolsstyrelsen

Udlændingestyrelsen

Departementet

Civilstyrelsen

Datatilsynet

Politiklagemyndigheden

Tilsynet med Efterretningstjenesterne

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Dansk Røde Kors’ Asylafdeling

Rådet for Sikker Trafik

Det Kriminalpræventive Råd

Væsentlige bemærkninger

3.437

2.860

1.885

329

228

Styring af softwarelicenser, jf. afsnit 3.1.

1.171

130

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

125. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af politiet og anklagemyndigheden,

Kriminalforsorgen, Domstolsstyrelsen og Udlændingestyrelsen. Virksomhederne er relativt

løntunge med driftsmæssige opgaver og samfundsvigtige it-systemer. Revisionen har der-

for især været rettet mod lønforvaltningen, regnskabsforvaltningen og it-sikkerheden i ud-

valgte virksomheder.

Endelig har vi fulgt op på 4 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.7.2. Udvalgte revisionsresultater

Uretmæssig udbetaling af feriedage i politiet og anklagemyndigheden

126. Ved lønrevisionen i politiet og anklagemyndigheden konstaterede Rigsrevisionen en

række fejl ved forvaltningen af ferieområdet.

Vi konstaterede, at en række chefer og medarbejdere ikke havde registreret flere ugers alle-

rede afholdt ferie. De havde derfor mulighed for at holde ferien flere gange eller få udbetalt

feriedage, der allerede var afholdt.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 11. JUSTITSMINISTERIET

Et andet eksempel var, at en ledende medarbejder i februar 2014 fik udbetalt feriedage for

ca. 125.000 kr., uden at antallet af tilgodehavende feriedage samtidig blev nedskrevet i sy-

stemet. Rigspolitiet har oplyst, at den manglende nedskrivning skyldes en teknisk fejl. I et an-

det tilfælde fik en medarbejder fejlagtigt udbetalt feriedage til en værdi af ca. 50.000 kr. Rigs-

politiet har oplyst, at man i samarbejde med Koncern IT er ved at undersøge, hvordan fejlen

er opstået, ligesom Rigspolitiet vil undersøge, om det er muligt at kræve pengene tilbagebe-

talt.

Ved revisionen konstaterede vi endvidere, at reglerne i forhold til overførsel af ferie mellem

2 ferieår ikke var blevet overholdt, idet der var overført for meget ferie. Ifølge ferieloven skal

medarbejdere afholde mindst 20 dages ferie, inden restferie kan overføres, hvilket ikke var

sket i politiet. Herudover viste revisionen, at flere medarbejdere og chefer havde meget gam-

mel restferie til gode, der ikke fremgik af medarbejdernes feriesaldi.

Det har ikke været muligt ved revisionen at opgøre, hvor mange medarbejdere fejlene om-

fatter, fordi det bl.a. omhandler oplysninger om afholdt ferie, der ikke er registreret. Rigspo-

litiet har oplyst, at der vil blive gennemført en grundig undersøgelse af forvaltningen af ferie-

området. Endvidere vil Rigspolitiet videreudvikle controllingen på ferieområdet, så den inklu-

derer øget fokus på lederes, især øverste lederes, registrering af ferie.

Rigsrevisionen finder det problematisk, at politiet og anklagemyndigheden ikke systematisk

har sikret, at chefer og medarbejdere registrerer afholdt ferie, så der ikke sker uretmæs-

sige udbetalinger, eller at der uretmæssigt overføres ferie. Rigsrevisionen finder Rigspoliti-

ets initiativer nødvendige.

Anklagemyndigheden har omgået cheflønscirkulæret

127. Rigsrevisionen har gennemgået politiet og anklagemyndighedens udbetaling af en-

gangsvederlag til 9 medarbejdere. I 5 af sagerne, der vedrørte tjenestemænd på gammel

løn, fandt vi, at anklagemyndigheden havde omgået cirkulæret om aftale om chefløn. Ankla-

gemyndigheden havde udbetalt engangsvederlag som erstatning for faste tillæg til fx spe-

cialanklagere. Vederlagene blev udbetalt enten månedsvist, kvartalsvist eller halvårligt. I

2 tilfælde fremgik det direkte af lønaftalerne, at engangsvederlagene var givet som udlig-

ningstillæg for at udligne forskellen mellem den aftalte løn og den løn, der maksimalt kan

gives. Samtidig fremgik det i en mail fra anklagemyndighedens eget HR-center til lederne i

de lokale anklagemyndigheder, at nye specialanklagere, der allerede var udnævnt til tjene-

stemænd, ikke skulle have forhandlet nyt personligt tillæg, idet der ikke var flere midler i

cheflønspuljen til forhøjelse af tillægget. I stedet skulle der tildeles engangsvederlag sva-

rende til det lønniveau, en overenskomstansat chefkonsulent ville have opnået. Engangs-

vederlag indgår modsat midlertidige og faste tillæg ikke i cheflønspuljen, men fastsættes

lokalt af ledelsen efter forhandling med den enkelte ansatte.

Det fremgik endvidere af lønbilagene, at engangsvederlagene var tillagt 18 % ved udbeta-

ling. De 18 % fremgik ikke af lønaftalen, og det fremgik ikke af lønbilaget, hvorfor de var til-

lagt. De 18 % indikerer efter Rigsrevisionens opfattelse, at der tillægges pension, som ud-

betales sammen med engangsvederlaget, hvilket der ikke er hjemmel til.

Rigsrevisionen finder det problematisk, at anklagemyndigheden har etableret en praksis,

der omgår cheflønscirkulæret og dermed styringen af lønniveauet for de øverste lønram-

mer. Formålet med cirkulæret er at sætte rammerne for den lokale løndannelse, ved at

hvert ministerium tildeles en begrænset cheflønspulje, fra hvilken der kan ydes varige og

midlertidige tillæg. Rigspolitiets Koncern HR havde gjort anklagemyndigheden opmærk-

som på problemstillingen, men det til trods havde anklagemyndigheden fortsat den anvend-

te praksis.

Anklagemyndigheden har oplyst, at de har ændret praksis, hvilket Rigsrevisionen finder

tilfredsstillende.

Staten har forskellige ordninger,

der skal styre lønniveauet for

de øverste lønrammer, så sta-

ten ikke er lønførende. Lønnen

for de øverste lønrammer skal

herefter virke regulerende for

de øvrige lønninger, så der

ikke sker lønglidning. Styrin-

gen af de øverste lønniveauer

sker bl.a. i form af en

chefløns-

pulje,

der regulerer og begræn-

ser den sum, der decentralt kan

bruges på tillæg til chefer. En-

gangsvederlag indgår ikke i pul-

jen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

4.8. § 12. Forsvarsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Forsvarsministeriets regnskab er rigtigt.

Supplerende oplysning om forståelsen af regnskabet

Regnskabet indeholder en eventualforpligtelse om erstatninger for skader, som ud-

sendte medarbejdere har pådraget sig i forbindelse med internationale operationer.

Forsvarskommandoen har i årsrapporten oplyst, at hvis anerkendelsesprocenten fx

udgør 50 %, kan forpligtelsen vedrørende ikke-afgjorte sager opgøres til 600 mio. kr.

Hertil kommer, at et antal tidligere afviste sager kan blive genoptaget. Rigsrevisionen

finder, at Forsvarskommandoen har oplyst tilstrækkeligt i årsrapporten om usikker-

heden ved eventualforpligtelsen.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriets orientering af Finansudvalget om Joint

Strike Fighter-udviklingsprojektet ikke var rettidig. Finansudvalget blev først oriente-

ret om udviklingen i sagen i 2015 og ikke i 2011. Hertil kommer, at orienteringen med

fordel også kunne havde indeholdt oplysninger om, at det estimerede budget for det

samlede Joint Strike Fighter-udviklingsprojekt over perioden 2007-2014 var steget

markant.

Forsvarsministeriet er omorga-

niseret pr. 1. oktober 2014.

Regnskabsmæssigt er omorga-

niseringen først gennemført i

2015. Vi anvender derfor de or-

ganisatoriske betegnelser, som

var gældende i 2014.

eventualforpligtelse

er en

forpligtelse, hvis eksistens eller

omfang først kan bekræftes af

én eller flere usikre fremtidige

begivenheder, og som ikke alle-

rede er indregnet i regnskabet,

fx i form af hensættelser til tab.

En eventualforpligtelse indreg-

nes ikke i virksomhedens regn-

skab, men angives til gengæld

i årsrapporten i noterne til ba-

lancen.

4.8.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

128. Forsvarsministeriet bestod i 2014 af 5 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Mini-

steren var også overordnet ansvarlig for Beredskabsforbundet, jf. tabel 11.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Tabel 11. Oversigt over revisionen af Forsvarsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Forsvarskommandoen inkl. Hjemmeværnet

2) 3)

20.620

Supplerende oplysning om forståelsen af regnskabet, jf.

pkt. 130.

Utilstrækkelig kvalitet i kontrollen af regnskabsposterne

”Varelager” og ”Ændring af varelager”, jf. pkt. 131.

Mangelfuld økonomisk styring af udenlandske repræsen-

tationer, jf. pkt. 132.

Utilstrækkelig opgørelse af gevinster ved ny proces for be-

manding, jf. pkt. 133.

Store afvigelser i materielanskaffelser, jf. pkt. 134.

Manglende risiko- og beredskabsstyring af it-anvendelsen,

jf. pkt. 135.

Redningsberedskabet (Beredskabsstyrelsen)

Forsvarets Efterretningstjeneste

Departementet

Forsvarsministeriets Interne Revision

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Beredskabsforbundet

Væsentlige bemærkninger

688

644

205

Utilstrækkelig orientering af Finansudvalget om Joint Strike

Fighter-udviklingsprojektet, jf. pkt. 136.

Præsident var både politisk leder og konsulent, jf. pkt. 137.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Hjemmeværnets aktiver og passiver indgår i Forsvarskommandoens balance.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

129. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af Forsvarskommandoens regn-

skabsaflæggelse, som er kompleks, og hvor der til regnskabet for 2013 var væsentlige revi-

sionsbemærkninger. Vi har desuden haft fokus på revisionen af Forsvarskommandoens

arbejde med den videre udvikling af økonomistyringen.

Endelig har vi fulgt op på 3 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.8.2. Udvalgte revisionsresultater

Supplerende oplysning om forståelsen af Forsvarskommandoens regnskab

130. Forsvarskommandoen havde i regnskabet for 2014 oplyst om en eventualforpligtelse

om erstatninger for skader, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i forbindelse med

deltagelse i internationale operationer, herunder posttraumatisk belastningsreaktion, som

identificeres, i takt med at verserende sager færdigbehandles i Arbejdsskadestyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Forsvarskommandoen oplyste i årsrapporten, at eventualforpligtelsen omfattede 393 anmeld-

te, men ikke afgjorte sager i Arbejdsskadestyrelsen. De ikke-afgjorte sagers udfald og beløb

var behæftet med betydelig usikkerhed. Forsvarskommandoen har i årsrapporten oplyst, at

hvis anerkendelsesprocenten fx udgør 50 %, kan forpligtelsen vedrørende ikke-afgjorte sa-

ger opgøres til kr. 600 mio. kr. Hvis anerkendelsesprocenten bliver højere, stiger forpligtel-

sen, og tilsvarende vil en lavere anerkendelsesprocent medføre, at forpligtelsen falder. Her-

til kommer, at et antal tidligere afviste sager kan blive genoptaget. I 2013 afgav Rigsrevisio-

nen også en supplerende oplysning om den regnskabsmæssige usikkerhed forbundet med

erstatninger for skader, som udsendte medarbejdere har pådraget sig i forbindelse med in-

ternationale operationer.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarskommandoen har oplyst tilstrækkeligt i årsrapporten om

usikkerheden ved eventualforpligtelse til erstatninger for skader, som udsendte medarbej-

dere har pådraget sig i forbindelse med internationale operationer. Da usikkerheden er af

stor betydning for forståelsen af Forsvarskommandoens omkostningsbaserede regnskab,

har Rigsrevisionen afgivet en supplerende oplysning for at gøre opmærksom på den betyde-

lige usikkerhed.

Utilstrækkelig kvalitet i kontrollen af regnskabsposterne ”Varelager” og ”Ændring af

varelager” i Forsvarskommandoen

131. Forsvarsministeriets Interne Revision har revideret Forsvarets Materieltjenestes kon-

trol af regnskabsposterne ”Varelager” på 14 mia. kr. og ”Ændring af varelager” på 2,6 mia.

kr. Revisionen viste, at Forsvarets Materieltjeneste ikke havde en tilstrækkelig risikovurde-

ringsproces, der sikrede, at kontroller, som understøttede et rigtigt omkostningsbaseret regn-

skab, blev defineret og udført. Fx blev det ikke kontrolleret, om posten ”Prisdifferencer” be-

stod af reelle prisdifferencer eller fejlindtastninger. Revisionen viste desuden, at de kontrol-

ler, som blev udført, havde en utilstrækkelig kvalitet. Der var bl.a. eksempler på kontroller,

som ikke blev udført systematisk, så fejlregistreringer ikke blev opdaget. Rigsrevisionen kon-

kluderer dog, at regnskabet er rigtigt på baggrund af de afsluttende kontroller og fejlretnin-

ger, som blev udført ved årsafslutningen af Forsvarets Regnskabstjeneste.

Rigsrevisionen finder, at kvaliteten af regnskabskontrollen var utilstrækkelig.

Mangelfuld økonomisk styring af Forsvarskommandoens udenlandske repræsentati-

oner

132. Forsvarsministeriets Interne Revision har revideret økonomistyringen i Forsvarskom-

mandoens udenlandske repræsentationer. Revisionen viste, at den økonomiske styring var

mangelfuld. Bl.a. tog budgettildeling og budgetstyring ikke i tilstrækkeligt omfang udgangs-

punkt i de udenlandske repræsentationers opgaver/aktiviteter, og der var en mangelfuld cont-

rolling.

Der blev ved 4 ud af 7 reviderede udenlandske repræsentationer konstateret tilfælde, hvor

repræsentationerne ikke havde udvist sparsommelighed. I ét tilfælde var der udbetalt bo-

liggodtgørelse på knap 3,8 mio. kr. til en medarbejder i en længere årrække, selv om den

ansatte havde tjenestefri. I et andet tilfælde havde en repræsentation dækket udgifter til en

privatskole til et barn af en udsendt medarbejder. Da staten allerede støttede en privatsko-

le i området, medførte det en ekstraudgift for Forsvaret på knap 1 mio. kr. over en år-

række. Staten har derfor været dobbelt belastet af denne skoleudgift. Beløbene var i begge

tilfælde ikke tilbagebetalt og var derfor en ekstraudgift for staten.

Rigsrevisionen finder, at den økonomiske styring af Forsvarskommandoens udenlandske

repræsentationer har været mangelfuld.

Forsvarets Materieltjeneste

hører under Forsvarskomman-

doen. Materieltjenesten køber,

vedligeholder og udfaser mate-

riel for Forsvarskommandoen,

fx kampvogne, skibe, fly, støv-

ler og lommeknive.

Forsvarets

udenlandske re-

præsentationer

udgør 259

mio. kr. Forsvaret har uden-

landske repræsentationer i

flere europæiske lande og i

USA.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Utilstrækkelig opgørelse af gevinster ved ny proces for bemanding i Forsvarskom-

mandoen

133. Forsvarsministeriets Interne Revision har revideret Forsvarskommandoens implemente-

ring af en ny proces for bemanding på det militære område. Målet med den nye proces var

bl.a., at stillingerne som udgangspunkt skulle besættes ved ansøgning frem for at beordre

personale til at besætte ledige stillinger. Personale, der beordres til at besætte en stilling, har

ret til ydelser i forbindelse med midlertidig tjeneste. Ved at besætte stillingerne ved ansøg-

ning kunne Forsvaret opnå en besparelse på disse ydelser. Den nye proces for bemanding

skal medvirke til at opnå en effektiviseringsgevinst på 258 mio. kr. årligt i perioden 2013-2017

på arbejdstid og midlertidig tjeneste.

Revisionen viste, at ca. 75 % af ansættelserne i 1. halvår 2014 var beordret uden ansøgning.

Forsvarskommandoen forklarede, at det havde været nødvendigt at beordre personalet til

at besætte stillinger i forbindelse med de omfattende forligstilpasninger og at besætte forret-

ningskritiske stillinger.

Forsvarsministeriets Interne Revision fandt endvidere, at datagrundlaget for at opgøre de

realiserede effektiviseringsgevinster var mangelfuldt. Bl.a. var årsager til beordring ikke spe-

cificeret.

Rigsrevisionen finder, at datagrundlaget for opgørelse af gevinster ved den nye proces for

bemanding i Forsvarskommandoen har været utilstrækkeligt. Datagrundlaget er et vigtigt

redskab i arbejdet for målrettet at implementere den nye proces. Forsvarsministeriet har op-

lyst, at ministeriet i maj 2014 indførte centrale koncernfælles retningslinjer for kontering af

udgifter til midlertidig tjeneste.

Store afvigelser mellem budget og forbrug i Forsvarskommandoens materielanskaf-

felser

134. Forsvarskommandoen havde i 2014 en bevilling på 2,4 mia. kr. til materielanskaffel-

ser (§ 12.23.40). Forsvaret havde et mindreforbrug på materielanskaffelser på 1,3 mia. kr.

Mindreforbruget udgør således 54 % af bevillingen. Rigsrevisionen har desuden konstate-

ret, at halvdelen af de aktiviteter, der var budgetteret som igangværende i 2014, har haft et

væsentligt mindreforbrug. I 2014 var der således budgetteret med 12 igangværende materi-

elanskaffelsesaktiviteter. Af de 12 anskaffelsesaktiviteter havde halvdelen et mindrefor-

brug på 46-100 % af budgettet.

Forsvarskommandoen har forklaret, at mindreforbruget bl.a. skyldes udskudte materielpro-

jekter som følge af implementeringen af nye regler for industrisamarbejde, forsinkelser på

rammeaftaler, leverandørforsinkelser, herunder i forhold til nye pansrede mandskabsvogne,

og forsinkelse af flere bygge- og anlægsprojekter. Forsvarsministeriet har desuden forkla-

ret, at der i 2014 ikke var budgetteret med forbrug af hele bevillingen på 2,4 mia. kr., men

med et forbrug på 2,1 mia. kr.

Forsvarsministeriet har oplyst, at ministeriet har implementeret nye styringsværktøjer for at

sikre bedre budgetforudsætninger fremover. Der er ifølge ministeriet tale om dynamiske

værktøjer, som bl.a. afspejler de operative behov. Ministeriet har også oplyst, at forslag til

finansloven for 2015 og 2016 blev udarbejdet på baggrund af udkast til planlægningsværktø-

jet ”Materielkapacitetsplan” for henholdsvis 2014-2027 og 2016-2029.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriet, herunder Forsvarskommandoen, fortsat bør

arbejde med at forbedre grundlaget for budgetteringen af materielanskaffelser, så der op-

nås større overensstemmelse mellem budget og forbrug i finansåret.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Manglende risiko- og beredskabsstyring af it-anvendelsen i Forsvarets Koncernfælles

Informatiktjeneste

135. Revisionen af it-sikkerheden viste, at Forsvarskommandoen ikke havde udarbejdet en

samlet risikovurdering af Forsvarets Integrerede Informatiknetværk (FIIN), og at risikovur-

deringen af DeMars (Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem) kun hav-

de omfattet et mindre antal forretningsprocesser. En manglende eller utilstrækkelig risiko-

vurdering af FIIN og DeMars kan medføre, at det etablerede niveau for it-sikkerhed ikke le-

ver op til Forsvarsministeriets bestemmelser om it-sikkerhed. Rigsrevisionen finder, at kri-

tikken er særlig alvorlig, da Forsvarsministeriets Interne Revision allerede tilbage i 2012 på-

pegede, at it-beredskabsstyringen ikke var tilfredsstillende, idet beredskabsplanen fx ikke

var ajourført siden 2009, ikke byggede på dokumenterede risikoanalyser og ikke havde væ-

ret testet.

Forsvarskommandoen havde fortsat ikke udarbejdet retningslinjer for beredskabsstyringen

og havde heller ikke en opdateret beredskabsplan for it-infrastrukturen, ligesom beredskabs-

planen for DeMars ikke var opdateret og testet siden 2012. Manglerne ved beredskabssty-

ringen og test af beredskabet medfører en risiko for, at Forsvaret ikke kan løfte sin opgave

nationalt og internationalt i forbindelse med et større it-nedbrud.

Forsvarsministeriet har i marts 2015 oplyst, at der i 2012-2013 blev udarbejdet en bered-

skabsplan for driften af it-infrastrukturen, som imidlertid ikke blev kommunikeret eller foran-

kret i ledelsen og i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at risiko- og beredskabsstyringen af it-anven-

delsen i Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste er mangelfuld.

Utilstrækkelig orientering af Finansudvalget om Joint Strike Fighter-udviklingspro-

jektet

136. Rigsrevisionen har undersøgt Forsvarsministeriets orientering af Finansudvalget om

Joint Strike Fighter-udviklingsprojektet. Det fremgår af aktstykke nr. 79 af 30. januar 2007,

at Finansudvalget vil blive orienteret, hvis der sker ændringer af Danmarks udgiftsandel. I

2011 blev udgiftsandelen reduceret fra ca. 1,5 % til 1,0 %, men Forsvarsministeriet orien-

terede først Finansudvalget om ændringen i januar 2015 på baggrund af Rigsrevisionens

revision.

Det estimerede budget for det samlede Joint Strike Fighter-udviklingsprojekt var over perio-

den 2007-2014 steget markant. Stigningen medførte, at de økonomiske forudsætninger for

beregningen af Danmarks budget på ca. 2 mia. kr. var ændret markant. Danmarks reduce-

rede udgiftsandel fra 1,5 % til 1,0 % i 2011, svarende til reduktionen fra 48 kampfly til 30

kampfly, medførte derfor ikke den forventede reduktion med ⅓ i Danmarks estimerede bud-

get.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at orienteringen af Finansudvalget med fordel også

kunne havde indeholdt oplysninger om, at det estimerede budget for det samlede Joint

Strike Fighter-udviklingsprojekt over perioden 2007-2014 var steget markant.

Rigsrevisionen finder, at Forsvarsministeriets orientering af Finansudvalget om Joint Strike

Fighter-udviklingsprojektet ikke var rettidig, da orienteringen først kom i 2015 og ikke i 2011,

og at ministeriet med fordel kunne have omtalt det ændrede budget for det samlede udvik-

lingsprojekt.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 12. FORSVARSMINISTERIET

Beredskabsforbundets præsident var både politisk leder og konsulent

137. Rigsrevisionen har konstateret, at Beredskabsforbundets sekretariat på anmodning fra

præsidiet havde ansat præsidenten på konsulentvilkår til at sikre samarbejde og kommuni-

kation mellem præsidiet og Beredskabsforbundets sekretariat i november og december 2014.

Anmodningen om ansættelsen af præsidenten er efter Rigsrevisionens opfattelse sædvan-

ligvis ikke i overensstemmelse med god selskabsledelse.

Rigsrevisionen konstaterede samtidig, at det ikke fremgik, hvordan konsulentopgaverne ad-

skilte sig fra de opgaver, der allerede lå i præsidentembedet. Der forelå ikke forud for konsu-

lentydelsens levering en præcis skriftlig kontrakt med beskrivelse af opgavens indhold mv.,

og det fremgik ikke af den endelige faktura, hvilke ydelser der var leveret til hvilken pris mv.

Rigsrevisionen finder, at manglerne er betydningsfulde, og har afgivet en supplerende op-

lysning om forholdet i Beredskabsforbundets revisionspåtegning.

Præsidenten

er Beredskabs-

forbundets politiske leder.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

4.9. § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters regnskab er rigtigt.

4.9.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

138. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter bestod i 2014 af departementet, jf. tabel 12.

Tabel 12. Oversigt over revisionen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

1.470

Mangelfuld regnskabsaflæggelse, jf. pkt. 140.

Opfølgning på usikkerhed om fastsættelse af gebyrer i

departementet, jf. pkt. 141.

Væsentlige bemærkninger

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Note: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde endvidere indtægter på 1.057 mio. kr. og udgifter på 2.658 mio. kr. på

finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

139. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af departementets regnskabsforvalt-

ning og tilskudsadministration, da områderne er risikofyldte.

Endelig har vi fulgt op på sagen om fastsættelse af gebyrer i departementet, som vi følger

fra beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2013, jf. bilag 2.

4.9.2. Udvalgte revisionsresultater

Mangelfuld regnskabsaflæggelse i departementet

140. Revisionen viste en række fejlkonteringer og mangler i regnskabet. Departementet

havde ikke foretaget tilstrækkelige afstemninger, og derfor blev fejlene ikke opdaget, inden

regnskabet blev godkendt.

Fejlene bestod af flere klassifikationsfejl inden for det omkostningsbaserede regnskab.

Disse fejl betød, at både aktiver og passiver var opgjort 25,1 mio. kr. for lavt. Der vil fremad-

rettet blive indført procedurer, så lignende fejl undgås. Rigsrevisionen finder dette nødven-

digt.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 14. MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Departementet havde ikke afstemt en række tilskudsordninger administreret uden for tilskuds-

systemet. Departementet gav i 2014 tilsagn til fx energibesparelser i den private boligsek-

tor. De manglende afstemninger medførte, at tilsagn for i alt 7,1 mio. kr. ikke var registreret

i regnskabet. Rigsrevisionen har tidligere påpeget over for departementet, at en udvidet ud-

nyttelse af tilskudssystemet vil kunne bidrage til, at sådanne fejl undgås, og at systemet i hø-

jere grad vil kunne bidrage til en effektiv opgavevaretagelse.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at departementet endnu ikke har taget stilling til,

hvilke ordninger der skal administreres i tilskudssystemet.

Opfølgning på usikkerhed om fastsættelse af gebyrer i departementet

141. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om usikkerhed om fastsættelse af ge-

byrer, hvor departementet ikke systematisk havde udarbejdet for- og efterkalkulationer. De-

partementet havde heller ikke systematisk opgjort balancekravet i overensstemmelse med

reglerne om fastsættelse af gebyrer eller de særlige regler, der gælder for den enkelte ge-

byrordning. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beret-

ning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 55.

Revisionen viste, at departementet havde fulgt op på hovedparten af Rigsrevisionens tidli-

gere bemærkninger. Departementet havde systematisk udarbejdet efterkalkulationer af ge-

byrordningerne i 2014 og generelt opgjort balancekravet i overensstemmelse med de reg-

ler, som gælder for fastsættelse af gebyrer.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 15. MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD

4.10. § 15. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds regnskab er rigtigt.

4.10.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

142. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold bestod i 2014 af 9 virk-

somheder, der indgik i statsregnskabet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for Helse-

fonden, jf. tabel 13.

Tabel 13. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Socialstyrelsen

Ankestyrelsen

SFI – Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd

Kofoeds Skole

Børnerådet

Rådet for Socialt Udsatte

Frivilligrådet

Det Centrale Handicapråd

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Helsefonden

Væsentlige bemærkninger

172.134

698

593

254

Forbedret tilskudsadministration, jf. pkt. 144.

Hjælp til økonomisk vanskeligt stillede borgere, jf. afsnit 3.3.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 15. MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD

143. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen og til-

skudsforvaltningen i departementet, Socialstyrelsen og SFI. Resultaterne af tilskudsrevisi-

onen indgår bl.a. i beretning til Statsrevisorerne om satspuljen, som blev afgivet i juni 2015.

Herudover har vi haft fokus på revisionen af departementets tilsyn med Udbetaling Dan-

mark. Udbetaling Danmark administrerede 149,3 mia. kr. for ministeriet i 2014, fx folke- og

førtidspension for samlet ca. 136 mia. kr. Revisionen har også omfattet departementets ad-

ministration af ordninger med statsrefusion på det sociale område for i alt 4,7 mia. kr., her-

under besøg i 8 udvalgte kommuner, hvor deres procedurer for refusionshjemtagelsen er

gennemgået.

Endelig har vi fulgt op på sagen om departementets tilskudsforvaltning, som vi følger fra

beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2011, jf. bilag 2.

4.10.2. Udvalgte revisionsresultater

Departementet har forbedret tilskudsadministrationen

144. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011 om departementets tilskudsforvaltning.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 12.

Rigsrevisionen har ved tidligere revisioner kritiseret departementet for mangelfuld opfølg-

ning på regnskaber og rapporter fra projekter, der har fået tildelt tilskudsmidler. Den man-

gelfulde opfølgning skyldtes et større antal ubehandlede faglige rapporter og projektregn-

skaber fra før 2012. Revisionen viste, at departementet nu har gennemgået de ubehandle-

de rapporter og regnskaber. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstillende.

Ligeledes har Rigsrevisionen tidligere kritiseret departementet for manglende bogføring af

tilsagn og tilgodehavender i forbindelse med tilskudsmidler. Revisionen viste, at departe-

mentet nu bogfører tilsagn og tilgodehavender efter budgetvejledningens regler efter at

have implementeret et nyt tilskudsadministrationssystem. Det finder Rigsrevisionen tilfredsstil-

lende.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

4.11. § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Statens Serum Institut har over en årrække på 15 år haft tilfælde, hvor den regnskabs-

mæssige behandling af udgifter ved om- og tilbygninger afviger fra praksis, hvilket har

påvirket det regnskabsmæssige resultat. Instituttet har desuden ikke i tilstrækkelig grad

vedligeholdt enkelte bygninger i afdelingen i Allerød. Konsekvensen er, at disse byg-

ninger er i ringe stand.

Statens Serum Institut havde et indtægtsfald på grund af et større antal åbentstående

salgsordrer, der ikke kunne leveres. Det skyldtes, at varerne ikke var frigivet fra insti-

tuttets kvalitetskontrol, der var forsinket. Instituttet havde åbentstående salgsordrer til

eksport fra 2013 og 2014 på i alt 72,3 mio. kr.

Statens Serum Institut havde et underskud på 124,6 mio. kr. i 2014. Underskuddet

betød bl.a., at instituttet ikke kunne overholde bevillingsforudsætningen om en soli-

ditetsgrad på 35 %.

4.11.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

145. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bestod i 2014 af 5 virksomheder, der indgik i

statsregnskabet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 3 virksomheder uden for stats-

regnskabet, jf. tabel 14.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Tabel 14. Oversigt over revisionen af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Statens Serum Institut

4.172

2.757

Utilstrækkelig forvaltning af bygninger, jf. pkt. 147.

Indtægtsfald som følge af forsinket kvalitetskontrol, jf.

pkt. 148.

Manglende overholdelse af soliditetsgrad, jf. pkt. 149.

Sundhedsstyrelsen

Patientombuddet

Fællessekretariat for Det Etiske Råd og

Den Nationale Videnskabsetiske Komité

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Sundhed.dk

MedCom

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sund-

hedsvæsenet

Væsentlige bemærkninger

1.376

718

119

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

146. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af departementets tilsyn med Sta-

tens Serum Instituts vaccineproduktion og departementets tilskudsforvaltning af satspulje-

midler. Resultatet af revisionen af tilskudsforvaltningen blev afrapporteret i beretning til Stats-

revisorerne om satspuljen, som blev afgivet i juni 2015. Vi har desuden haft fokus på revisio-

nen af den regnskabsmæssige behandling af udgifter til investeringsprojekter i Statens Se-

rum Institut og på bygningernes vedligeholdelse og tilstand, da vi vurderer, at disse anlægs-

aktiver har finansiel væsentlighed.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.11.2. Udvalgte revisionsresultater

Utilstrækkelig forvaltning af bygninger i Statens Serum Institut

147. Statens Serum Institut har bygninger for en samlet værdi af 513,8 mio. kr. Instituttets

udgifter til vedligeholdelse og ombygning var i 2014 på 41 mio. kr., svarende til 8 % af byg-

ningsmassens værdi. Rigsrevisionen gennemgik stikprøvevist instituttets regnskabsmæs-

sige behandling af udgifter ved om- og tilbygninger i perioden 2000-2014. Revisionen viste,

at instituttet ikke havde fastsat retningslinjer for skøn og vurderinger for den regnskabsmæs-

sige behandling af udgifter, der kunne medvirke til at sikre en ensartet behandling. Dette er

navnlig påkrævet i ombygningsprojekter, som både indeholder elementer af forbedringer og

vedligeholdelse. I nogle om- og tilbygningssager vurderede instituttet, at udgifterne var vedli-

geholdelsesudgifter, som instituttet udgiftsførte, mens instituttet i lignende tilfælde vurde-

rede, at udgifterne vedrørte bygningsforbedringer, som instituttet aktiverede og dermed op-

førte som et anlægsaktiv.

Statens Serum Institut ejer 95

bygninger i København og i Al-

lerød. Instituttets bygninger er

opført i perioden 1889-2013. In-

stituttet overtog de ældste byg-

ninger og grunde i København

fra Artillerivejens Kaserne, som

blev nedlagt i 1973. Instituttets

bygninger og grunde havde ul-

timo 2014 en bogført værdi på

674,9 mio. kr.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Rigsrevisionen finder, at Statens Serum Institut bør fastlægge retningslinjer for, hvornår om-

og tilbygninger er bygningsforbedringer, der skal aktiveres, og hvornår om- og tilbygninger

er udgifter til vedligeholdelse, der skal udgiftsføres.

I perioden 2002-2012 havde Statens Serum Institut en betydelig nettotilgang af især special-

bygninger, som instituttet opførte til brug for vaccineproduktion, forskning og forsøg, og som

instituttet indregnede til kostpris som et aktiv på balancen. Revisionen viste imidlertid, at in-

stituttets udnyttelse af bygningernes kapacitet var vigende, og at overskudsgraden var fal-

dende, da vaccineproduktionen gav underskud.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at der er indikationer på værdifald på produktionsbygnin-

gerne. I betragtning af den økonomiske væsentlighed finder Rigsrevisionen, at Statens Se-

rum Institut bør vurdere, om den bogførte værdi er korrekt.

Ved revisionen af Statens Serum Institut besigtigede Rigsrevisionen instituttets bygninger i

afdelingen i Allerød. Vi konstaterede, at instituttet prioriterede vedligeholdelsen af de byg-

ninger, som indgik i den daglige drift. De andre bygninger bliver kun vedligeholdt i meget be-

grænset omfang, fx ved stormskader, da istandsættelsen af disse bygninger vil være kost-

bar og dermed belaste afdelingens økonomiske resultat. Konsekvensen er, at disse bygnin-

ger er i dårlig stand. En enkelt bygning, der er bevaringsværdig, er i så dårlig stand, at de

murede felter i bindingsværket er ved at falde ud. Instituttet har oplyst, at konkrete planer

om at udleje bygningen blev sat i bero, da salget af SSI Diagnostica blev annonceret. Når

salget af SSI Diagnostica er gennemført, skal bygningerne enten istandsættes eller sælges.

Instituttet har fået udarbejdet et eksternt bygningssyn med en 10-årig istandsættelses- og

vedligeholdelsesplan på én af bygningerne i Allerød. Udgiften i den 10-årige periode anslås

til 2,7 mio. kr.

Rigsrevisionen vurderer, at Statens Serum Instituts vedligeholdelse af bygningerne i Alle-

rød er utilstrækkelig, og at der bør igangsættes istandsættelse, da der er risiko for, at en-

kelte bygninger bliver nødlidende i en sådan grad, at instituttet må iværksætte større gen-

opretningsarbejder, der kan være meget omkostningstunge sammenlignet med løbende

vedligeholdelse. Rigsrevisionen finder derfor, at instituttet ikke har en økonomisk hensigts-

mæssig forvaltning, som drager omsorg for at statens værdier, herunder at bygninger be-

vares tilfredsstillende.

Indtægtsfald som følge af forsinket kvalitetskontrol i Statens Serum Institut

148. Værdien af Statens Serum Instituts samlede varebeholdning af primært vacciner ud-

gjorde 196,7 mio. kr. ultimo 2014. Instituttet havde i marts 2015 åbentstående ordrer til eks-

port af vacciner til en værdi af 112,6 mio. kr. Heraf var der åbentstående ordrer fra 2013 og

2014 til en samlet værdi af 72,3 mio. kr., som ikke var frigivet til levering. Det skyldtes, at

varerne endnu ikke var kvalitetskontrolleret af instituttet. Instituttet oplyste, at den forsinke-

de kvalitetskontrol skyldtes, at mange af de særligt uddannede medarbejdere, der må fore-

tage kvalitetskontrollen, havde forladt instituttet i 2014, og at det erstatningspersonale, som

løbende var blevet ansat, først skal gennemgå betydelig og krævende virksomhedsspecifik

uddannelse, før de må udføre kvalitetskontrolopgaverne i henhold til internationale krav til

GMP-produktion.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Statens Serum Institut ikke har leveret ordrer

tilbage fra 2013 og 2014 for 72,3 mio. kr., hvilket kan føre til indtægtstab for instituttet. Rigsre-

visionen finder det ligeledes utilfredsstillende, at instituttet ikke har sikret, at den interne

kvalitetskontrol råder over et tilstrækkeligt antal fagligt kvalificerede medarbejdere.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 16. MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Manglende overholdelse af soliditetsgrad i Statens Serum Institut

149. Statens Serum Institut var ifølge en særlig bevillingsbestemmelse i finansloven for 2014

ikke omfattet af reglerne i cirkulæret om selvstændig likviditet for så vidt angik låneramme og

langfristet gæld. Ifølge bevillingsbestemmelsen skulle instituttet i stedet have en soliditets-

grad af de forretningsmæssige aktiviteter på mindst 35 %. Rigsrevisionen konstaterede, at

instituttets soliditetsgrad var 32,1 %. Den lave soliditetsgrad skyldtes, at egenkapitalen var

reduceret på grund af et realiseret underskud på 124,6 mio. kr. i 2014 mod et forventet un-

derskud på 25 mio. kr. Instituttet oplyste i årsrapporten, at underskuddet i 2014 primært kun-

ne henføres til vaccineområdet, og at resultatet ikke var tilfredsstillende. Resultatet skal ses

i lyset af, at det ikke længere er rentabelt, at staten producerer vacciner, og at instituttet for-

venter at frasælge vaccine- og diagnostikområderne.

Rigsrevisionen finder, at Statens Serum Institut burde have haft større fokus på det forøgede

underskud og på konsekvenserne for egenkapitalen og dermed for instituttets overholdelse

af kravet om soliditetsgrad. Rigsrevisionen forventer, at instituttet fremadrettet fokuserer på

at overholde den særlige bevillingsbestemmelse i finansloven.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

4.12. § 17. Beskæftigelsesministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Beskæftigelsesministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse har ikke tilbageført uforbrugte tilskud og an-

nullerede tilsagn for i alt 97,2 mio. kr. i perioden 2008-2013.

Arbejdstilsynets forvaltning af tilskud til branchearbejdsmiljørådene var mangelfuld.

Bl.a. har Arbejdstilsynet ikke udvist sparsommelighed ved at stille store likvide beløb

til rådighed for branchearbejdsmiljørådene, hvorved staten har lidt et likviditets- og

rentetab.

Arbejdstilsynet har ikke rapporteret retvisende om antallet af gennemførte risikobase-

rede tilsynsbesøg i årsrapporten for 2014. Antallet af tilsynsbesøg var aftalt i et poli-

tisk forlig. Arbejdstilsynet oplyste, at de havde gennemført ca. 27.000 risikobaserede

tilsynsbesøg. Arbejdstilsynet havde dog kun gennemført egentlige tilsynsbesøg i ca.

22.000 tilfælde. I de resterende ca. 5.000 tilfælde var besøgene blevet aflyst på grund

af forhold hos den besøgte virksomhed.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har fortsat ikke overholdt en særlig

bevillingsbestemmelse, idet forskningscentret også i 2014 har videreført 3,6 mio. kr.,

der skulle være bortfaldet ved bevillingsafregningen for 2013.

4.12.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

150. Beskæftigelsesministeriet bestod i 2014 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnskabet.

Ministeren var også overordnet ansvarlig for 11 branchearbejdsmiljøråd uden for statsregn-

skabet, jf. tabel 15.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Tabel 15. Oversigt over revisionen af Beskæftigelsesministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdstilsynet

103.012

1.089

809

Mangelfuld forvaltning af tilskud til branchearbejdsmiljø-

rådene, jf. pkt. 153.

Ikke retvisende rapportering om opfyldelse af mål, der er

fastsat i politisk aftale, jf. pkt. 154.

Fortsat manglende overholdelse af bevillingsregler, jf.

pkt. 155.

Manglende tilbageførsel af uforbrugte tilskud i Fonden for

Forebyggelse og Fastholdelse, jf. pkt. 152.

Væsentlige bemærkninger

Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø

Departementet

Tværgående it-understøtning i beskæftigelses-

indsatsen

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

11 branchearbejdsmiljøråd

228

209

162

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

151. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af Styrelsen for Arbejdsmarked og

Rekruttering. Styrelsen blev oprettet den 1. januar 2014 ved at sammenlægge de 2 tidli-

gere styrelser Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Revisionen omfattede bl.a. kommunale refusioner på beskæftigelsesområdet, herunder be-

søg i 8 udvalgte kommuner, hvor procedurerne for refusionshjemtagelsen er gennemgået.

På beskæftigelsesområdet udgjorde de kommunale refusioner i alt 29,3 mia. kr. Desuden

administrerede Udbetaling Danmark i 2014 ca. 9,5 mia. kr. for Beskæftigelsesministeriet

(primært barselsdagpenge på 9,4 mia. kr.).

Revisionerne på ministerområdet havde i øvrigt fokus på forvaltningen af tilskud, herunder

tilskud fra satspuljen, som indgår i beretning til Statsrevisorerne om satspuljen, som blev

afgivet i juni 2015.

Endelig har vi fulgt op på sagen om overholdelse af bestemmelser i Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø, som vi følger fra beretning til Statsrevisorerne om revisionen

af statsregnskabet for 2013, jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

4.12.2. Udvalgte revisionsresultater

Manglende tilbageførsel af uforbrugte tilskud i Fonden for Forebyggelse og Fast-

holdelse

152. Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse blev oprettet i 2007 med en kapital på 3 mia.

kr., der ved udgangen af 2014 var nedbragt til ca. 1,5 mia. kr. Fondens formål er at yde

støtte til projekter, der kan forebygge og forhindre fysisk og psykisk nedslidning på arbejds-

pladserne. Fonden hørte fra 2008 til februar 2012 under Arbejdstilsynet og fra februar 2012

til januar 2014 under Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering. Ved sammenlægningen af

denne styrelse med Arbejdsmarkedsstyrelsen overgik fonden til den nye Styrelse for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering konstaterede ved udgiftsopfølgningen efter

2. kvartal 2014, at sekretariatet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse i en række til-

fælde ikke havde fulgt Moderniseringsstyrelsens retningslinjer. Fondens uforbrugte midler

fra afsluttede eller annullerede projekter var ikke blevet indtægtsført i det år, hvor projektet

blev afsluttet eller annulleret. En del tilsagn var desuden konteret på forkerte regnskabs-

konti. Det har medført, at der i statsregnskabet over årene blev bogført flere udgifter, end

der reelt var afholdt. Det har endvidere medført, at de uforbrugte midler fra afsluttede pro-

jekter ikke var blevet tilbageført i fondens regnskab, og derfor kunne de ikke genanvendes

til nye projekter.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse gen-

nem flere år ikke har tilbageført uforbrugte og annullerede tilsagn.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksatte i 2014 en ekstraordinær regnskabs-

gennemgang. Gennemgangen viste, at der manglede at blive tilbageført i alt 97,2 mio. kr.

fra afsluttede og annullerede projekter i perioden 2008-2013. Styrelsen foretog en tilbage-

førsel af midlerne ved en konkret teknisk berigtigelse af fondens og dermed styrelsens regn-

skab i statsregnskabet for 2014. Styrelsen foretog en tilsvarende oprydning i fondens til-

sagnsregister for regnskabsåret 2014. Oprydningen afdækkede yderligere fejlposteringer

på i alt 23,2 mio. kr.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering iværksat-

te en oprydning.

Ved bevillingsafregningen for 2014 videreførte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-

ring de tilbageførte midler til 2015. Rigsrevisionen finder, at styrelsen forud for disponerin-

gen burde have indhentet eksplicit tilslutning fra Finansministeriet til at videreføre de 97,2

mio. kr. Det skyldes, at den manglende indtægtsføring af uforbrugte og annullerede tilsagn

har fundet sted over en længere årrække, og at fejlen udgør et væsentligt beløb.

Arbejdstilsynets forvaltning af tilskud til branchearbejdsmiljørådene var mangelfuld

153. Arbejdstilsynet havde ydet tilskud, der dækkede flere års aktiviteter i branchearbejds-

miljørådene, selv om Arbejdstilsynets bekendtgørelse på området fastsætter, at der kun

kan tildeles tilskud til rådenes aktiviteter det pågældende år. Hermed har Arbejdstilsynet

stillet stor likviditet til rådighed for rådene. Den likvide beholdning i branchearbejdsmiljørå-

dene udgjorde 49,9 mio. kr. primo 2014, svarende til mere end 1 års samlet tilskud.

Rigsrevisionen vurderer, at Arbejdstilsynets forvaltning af ordningen ikke var økonomisk

hensigtsmæssig, fordi Arbejdstilsynet stillede stor likviditet til rådighed for branchearbejds-

miljørådene, hvorved staten har lidt et likviditets- og rentetab.

Endvidere viste revisionen, at Arbejdstilsynet ikke havde fulgt reglerne om bogføring for til-

skudsordninger. Arbejdstilsynet havde ikke registreret tilskuddene som forudbetalinger i

regnskabet og manglede dermed primo 2014 at indregne tilgodehavender for 49,9 mio.

kr., hvilket udgjorde en væsentlig fejl i regnskabet. Arbejdstilsynet havde ved udgangen af

2014 rettet bogføringsfejlene, så regnskabet var rigtigt ved udgangen af 2014.

Det enkelte

branchearbejds-

miljøråd

skal inden for rådets

område bistå branchens virk-

somheder med information og

vejledning om arbejdsmiljø.

Det enkelte branchearbejdsmil-

jøråd kan iværksætte og del-

tage i særlige virksomhedsret-

tede arbejdsmiljøaktiviteter in-

den for branchen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Revisionen afdækkede desuden en række fejl og mangler, som ikke var blevet afdækket af

de interne kontroller. Fejlene vedrørte bl.a. kontrol med indholdet af tilskudsmodtagernes pla-

ner for anvendelse af tilskuddet, rapportering om anvendelsen af tilskuddet og tilskudsmod-

tagernes regnskabsaflæggelse. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at den interne kon-

trol var mangelfuld. Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at ministeriet arbejder videre med

at styrke forvaltningen af området, herunder at sikre, at de interne kontroller kan afdække

eventuelle fejl og mangler.

Arbejdstilsynet rapporterede ikke retvisende om opfyldelse af mål, der er fastsat i

politisk aftale

154. Revisionen af Arbejdstilsynets årsrapport for 2014 viste, at der var behov for at for-

bedre rapporteringen om opfyldelsen af et væsentligt resultatmål.

Arbejdstilsynets resultatkontrakt for 2014 med Beskæftigelsesministeriets departement in-

deholdt bl.a. et resultatkrav om at gennemføre 27.000 risikobaserede tilsynsbesøg. Kravet

var fastsat i forbindelse med den politiske aftale mellem Venstre, Det Konservative Folke-

parti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om ”En strategi for ar-

bejdsmiljøindsatsen frem til 2020” fra marts 2011.

I årsrapporten oplyste Arbejdstilsynet, at de havde gennemført 27.319 risikobaserede tilsyns-

besøg og dermed indfriet resultatkravet. Revisionen viste dog, at opgørelsen medregnede

både egentlige gennemførte tilsynsbesøg og ”forsøgte besøg”, hvor det på grund af forhold

hos den besøgte virksomhed ikke var muligt at gennemføre tilsynsbesøget. Der var således

kun gennemført egentlige tilsynsbesøg i ca. 22.200 tilfælde. I de resterende ca. 5.200 til-

fælde var der tale om forsøgte besøg. Arbejdstilsynet havde således reelt gennemført ca.

82 % af de aftalte risikobaserede tilsynsbesøg.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Arbejdstilsynet i årsrapporten ikke har afrap-

porteret klart og retvisende om opfyldelsen af det fastsatte mål. Arbejdstilsynet har efterføl-

gende oplyst, at de fremadrettet vil justere opgørelsen af de risikobaserede tilsyn, så det

fremgår, hvor mange tilsyn der er gennemført, og hvor mange tilsyn der er forsøgt gennem-

ført.

Fortsat manglende overholdelse af bevillingsregler i Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø

155. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om manglende overholdelse af bevil-

lingsreglerne vedrørende overført overskud og reserverede bevillinger i Det Nationale Forsk-

ningscenter for Arbejdsmiljø. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. ja-

nuar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 61.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde i strid med en særlig bevillingsbe-

stemmelse på finansloven videreført 3,6 mio. kr., der skulle være bortfaldet ved bevillingsaf-

regningen for 2013.

Opfølgningen viste, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2014 fortsat havde

videreført overskuddet fra 2013. Beskæftigelsesministeriet var i dialog med Finansministe-

riet om forholdet, men havde ikke modtaget et endeligt svar. Beskæftigelsesministeriets

departement havde valgt, at overskuddet skulle videreføres til 2015. Det fremgår af cen-

trets årsrapport for 2014, at forholdet fortsat er under behandling, og at eventuelt bortfald

af overført overskud vil blive indarbejdet ved bevillingsafregningen for 2015. Rigsrevisio-

nen konstaterer, at Beskæftigelsesministeriet ikke havde sikret sig forudgående hjemmel

til at videreføre overskuddet, hvilket er et krav. Finansministeriet har i juli 2015 oplyst, at

ministeriet giver dispensation fra finanslovens bestemmelse, så Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø kan videreføre de 3,6 mio. kr. Rigsrevisionen vurderer, at sagen

kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 17. BESKÆFTIGELSESMINISTERIET

Rigsrevisionen konstaterede desuden ved revisionen af regnskabet for 2013, at Det Natio-

nale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde reserveret bevillinger for i alt 19,7 mio. kr.,

som ikke vedrørte projekter, der kan reserveres bevilling til, men i stedet skulle have været

overført som overskud. Endvidere havde centret reserveret 2,8 mio. kr., uden at der forelå til-

strækkelig dokumentation for, at det vedrørte opgaver, der kunne reserveres bevilling til.

Opfølgningen viste, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø havde rettet fejlen

vedrørende de reserverede bevillinger, der burde have været overført som overskud. Der-

imod henstod reservationen på 2,8 mio. kr. fortsat, uden at der havde været forbrug på pro-

jektet i 2014. Finansministeriet har i august 2015 givet dispensation til, at den reserverede

bevilling på 2,8 mio. kr. kan opretholdes.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

4.13. § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Uddannelses- og Forskningsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

(KADK) har fortsat den omfattende oprydning i regnskabet, som de påbegyndte i 2013.

Egenkapitalen er dog på et lavt niveau efter flere års underskud. Samtidig har KADK

oplyst, at de har politianmeldt en medarbejder for muligt underslæb begået i perioden

2009-2015. Den regnskabsmæssige konsekvens kan endnu ikke opgøres fuldt ud.

KADK har derudover iværksat en række initiativer og forbedringer på lønområdet.

Rigsrevisionen vurderer dog, at lønadministrationen er usikker og sårbar over for be-

svigelser. En medarbejder havde i en længere periode haft fuld råderet over lønsy-

stemet. Revisionen viste dog ikke besvigelser på lønområdet.

4.13.1.

Overblik over ministeriet og den udførte revision

156. Uddannelses- og Forskningsministeriet bestod i 2014 af 10 virksomheder, der indgik

i statsregnskabet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for 38 virksomheder uden for

statsregnskabet, jf. tabel 16.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

Tabel 16. Oversigt over revisionen af Uddannelses- og Forskningsministeriet

Finansiel

væsentlighed

1),2)

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Styrelsen for Forskning og Innovation

Det Kongelige Danske Kunstakademis Sko-

ler for Arkitektur, Design og Konservering

59.238

5.376

352

Muligt underslæb, jf. pkt. 159.

Opfølgning på regnskabsaflæggelse og regnskabsforvalt-

ning, jf. pkt. 160.

Opfølgning på forbehold for dispositionernes lovlighed i

forbindelse med ansættelser og lønudbetalinger, jf. pkt.

161-163.

148

123

105

Forbedrede afstemninger på SU-området, jf. pkt. 158.

Væsentlige bemærkninger

Uddannelsesministeriets It

Arkitektskolen Aarhus

Departementet

Dansk Dekommissionering

Danmarks Akkrediteringsinstitution

Studenterrådgivningen

Det Administrative Bibliotek

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

8 universiteter

8 professionshøjskoler

9 erhvervsakademier

9 maritime uddannelsesinstitutioner

Danmarks Grundforskningsfond

Innovationsfonden

Designskolen i Kolding

54.632

11.635

3.750

795

789

147

Forbedret økonomistyring på Aalborg Universitet, jf. pkt.

164.

Omgåelse af regnskabsreglerne på VIA University College,

jf. pkt. 165.

Erhvervsakademi Aarhus forelagde ikke en huslejekontrakt

for Finansudvalget, jf. pkt. 166.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision, som varetages af en statsautoriseret privat

revisor, der skal erklære sig om årsrapporten.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

157. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af indkøbsfunktionen på Køben-

havns Universitet, Aarhus Universitet, Erhvervsakademi Aarhus og professionshøjskolen

UCC. Det skyldes, at indkøbsområdet på de videregående uddannelsesinstitutioner samlet

set har en stor volumen. Revisionen bidrog til at belyse, om institutionerne foretager deres

indkøb bedst, billigst og i overensstemmelse med statens regler. Resultaterne af revisionen

dannede udgangspunkt for beretning til Statsrevisorerne om indkøb på videregående ud-

dannelsesinstitutioner, som blev afgivet i august 2015. Beretningen omfatter bl.a. VIA Uni-

versity College og 7 andre videregående uddannelsesinstitutioner.

Endelig har vi fulgt op på 5 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

4.13.2. Udvalgte revisionsresultater

Styrelsen for Videregående Uddannelser har forbedret afstemningerne på SU-området

158. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012 om etablering af en effektiv proces for

løbende afstemning af SU-området mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og Sta-

tens Administration. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 57.

Opfølgningen viste, at Styrelsen for Videregående Uddannelser har etableret afstemnings-

procedurer vedrørende overførsel af udbetalte lån til Statens Administration, der er hensigts-

mæssige og fungerer tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterede desuden, at styrelsen

som led i opfølgningen på tidligere revisioner har udarbejdet procesbeskrivelser for udbeta-

ling og afstemning vedrørende SU-lånene.

Rigsrevisionen vurderer, at Styrelsen for Videregående Uddannelser har etableret tilfreds-

stillende afstemningsprocedurer, og at sagen kan afsluttes.

Muligt underslæb hos Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering (KADK)

159. KADK oplyste i marts 2015 Rigsrevisionen om, at en medarbejder hos KADK i perio-

den 2009-2015 muligvis har begået underslæb i størrelsesordenen 3,5 mio. kr.

KADK politianmeldte og bortviste medarbejderen, straks efter at forholdet blev kendt, og

iværksatte en intern undersøgelse af forholdet. Den interne undersøgelse viste bl.a., at

KADK på baggrund af forholdet kan risikere yderligere tab på op til 1,5 mio. kr. i 2015.

Rigsrevisionen må på den baggrund konstatere, at den regnskabsmæssige konsekvens af

forholdet endnu ikke kan opgøres fuldt ud.

Opfølgning på regnskabsaflæggelse og regnskabsforvaltning hos Det Kongelige

Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (KADK)

160. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om KADK’s regnskabsforvaltning og

regnskabsaflæggelse, der i perioden 2011-2013 ikke har fungeret tilfredsstillende. Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2013, pkt. 64.

Vores opfølgning viste, at KADK i 2014 havde fortsat med en omfattende oprydning i regn-

skabet. Oprydningen medførte, at KADK ekstraordinært måtte afskrive 5 mio. kr. på sine

anlægsaktiver og ekstraordinært hensætte 11 mio. kr. til at reetablere flere lejemål. Derud-

over indebar oprydningen, at KADK gennemgik sine eksternt finansierede projekter, hvilket

påvirkede regnskabet positivt med 5,2 mio. kr.

Oprydningen er endnu ikke er afsluttet.

KADK’s økonomiske resultat viste i 2014 et underskud på 2,4 mio. kr. og en egenkapital

reduceret til 0,8 mio. kr. ud over det oprindelige statslige indskud (statsforskrivning) på 5,4

mio. kr.

Rigsrevisionen vurderer, at KADK ikke har råderum til gentagne negative driftsresultater,

uden at det vil kunne true KADK’s økonomiske fundament og være nødvendigt at trække

på statsforskrivningen.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

Opfølgning på forbehold for dispositionernes lovlighed i forbindelse med ansættelser

og lønudbetalinger hos Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,

Design og Konservering (KADK)

161. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013, hvor Rigsrevisionen tog forbehold for

dispositionernes lovlighed i forbindelse med ansættelser og lønudbetalinger hos KADK.

Statsrevisorerne kritiserede, at forvaltningen af ansættelser og lønudbetalinger hos KADK

havde været i strid med usædvanligt mange regler, overenskomster mv. Revisionen afdæk-

kede så mange fejl og mangler, at medarbejderne ikke kunne forvente at være ansat på

korrekte vilkår eller være korrekt aflønnet. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorer-

ne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 63.

Rigsrevisionens opfølgning viste, at KADK generelt har forbedret dokumentationen af an-

sættelsesprocedurerne og personalesagerne. Som led i KADK’s handlingsplan til forbed-

ring af personale- og lønforvaltningen havde KADK iværksat en gennemgang af alle per-

sonalesager og en stikprøvevis gennemgang af engangsydelser. Vores stikprøvevise gen-

nemgang af nye sager viste, at ansættelser og lønudbetalinger var i overensstemmelse

med regler og overenskomster på området.

Rigsrevisionen finder, at KADK har iværksat en række initiativer og forbedringer på områ-

det, og vurderer, at denne del af sagen kan afsluttes.

162. Rigsrevisionen konstaterede også i 2013, at KADK’s bestyrelse havde godkendt åre-

målsvilkår for rektor og prorektor, som dels overtrådte åremålscirkulæret, dels lå ud over

de vilkår, som Styrelsen for Videregående Uddannelser havde godkendt.

Opfølgningen viste, at KADK havde forhandlet med Akademikernes Centralorganisation

(AC), der repræsenterede rektor og prorektor som lønmodtagere. KADK vurderede på

baggrund af forhandlingerne, at det ikke var realistisk at opnå et forhandlingsresultat. AC

stillede både principielle krav til åremålskontrakter i staten og krav om fuld kompensation

for at ændre vilkårene i kontrakten. Den afgående bestyrelsesformand besluttede derfor at

indstille forhandlingerne og ikke genforhandle kontrakterne. Rigsrevisionen kan konstatere,

at KADK har afsluttet forhandlingerne med AC, og vurderer, at denne del af sagen kan af-

sluttes.

En medarbejder havde i en periode fuld råderet over lønsystemet

163. Rigsrevisionen konstaterede i 2014, at en medarbejder hos KADK i en længere pe-

riode havde fuld råderet over lønsystemet. Medarbejderen var alene om at sende bilag til

lønindrapportering i ØSC og varetog desuden den kontrol, der skal foretages efter lønind-

rapportering. KADK havde dermed ikke sikret personmæssig adskillelse i kontrollerne,

hvilket giver risiko for besvigelser. Ved de lønudbetalinger, som KADK selv varetog i HR-

Løn, havde en medarbejder endvidere i en periode haft fuld råderet over lønsystemet, da

der ved revisionens start var 25 bilag, som var gået til udbetaling, uden at disse var god-

kendt af en anden medarbejder.

KADK har oplyst, at de foretager en månedlig kontrol af lønnen i forbindelse med budgetop-

følgningen, og det er derfor KADK’s opfattelse, at medarbejderen dermed ikke havde fuld

råderet over lønsystemet. Rigsrevisionen finder dog ikke, at denne kontrol er effektiv,

da revisionen viste fejl, der ikke blev opdaget ved budgetopfølgningen. Rigsrevisionen

vurderer, at kontrollen dermed ikke er tilstrækkelig til at hindre mulige besvigelser.

Derudover havde en tidligere medarbejder stadig adgang til at indrapportere udbetalinger

via HR-Løn, selv om ansættelsen var ophørt i 2013. Det skyldtes, at vedkommendes ko-

de til systemet stadig stod åben.

Rigsrevisionen vurderer, at lønadministrationen hos KADK er usikker og sårbar over for

besvigelser. Den stikprøvevise gennemgang ved revisionen viste dog ikke besvigelser på

lønområdet.

Virksomheder kan enten an-

vise løn til udbetaling fra Sta-

tens Lønsystem (SLS) via Fi-

nansministeriets løncenter

ØSC eller for visse løndele via

lønsystemet HR-Løn.

Når

indberetningerne sker via HR-

Løn, bliver ØSC ikke involve-

ret.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 19. UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

Forbedret økonomistyring på Aalborg Universitet

164. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013, hvor vi konstaterede, at Aalborg Uni-

versitet fortsat havde en mangelfuld økonomistyring. Universitetets økonomirapportering var

utilstrækkelig, og universitetet havde ikke kunnet opgøre omkostningerne ved at etablere

Aalborg Universitets campus i Sydhavnen. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorer-

ne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 66.

Aalborg Universitet havde udarbejdet en handlingsplan til forbedring af økonomistyringen

og havde iværksat mange initiativer for at styrke økonomistyringen. Universitetet havde bl.a.

etableret en selvstændig økonomirapportering for de forskellige campusområder, hvilket

medførte en mere tæt styring med de decentrale enheders forbrug, og en månedlig økono-

miopfølgning. Herudover havde universitetet besluttet at anskaffe et indkøbs- og dispone-

ringssystem, som universitetet ønsker at tage i brug i 2015-2016.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Omgåelse af regnskabsreglerne på VIA University College

165. Professionshøjskolen VIA University College havde en uhensigtsmæssig indregning

af anskaffelser i regnskabet. Professionshøjskolen havde anskaffet en traktor til 350.000

kr. ekskl. moms og fået købet opdelt i 7 separate fakturaer på hver 50.000 kr. Fakturaerne

var dateret samme dag.

Professionshøjskolen oplyste, at de anså indkøbet som et køb af 7 delelementer frem for

én samlet investering. Professionshøjskolen havde derfor budgetteret med at omkostnings-

føre indkøbet i anskaffelsesåret i stedet for at aktivere og afskrive værdien løbende, som

reglerne foreskriver.

Rigsrevisionen vurderer, at anskaffelsen reelt var et samlet anlægsaktiv, og at professions-

højskolen dermed omgik regnskabsreglerne.

Erhvervsakademi Aarhus forelagde ikke en huslejekontrakt for Finansudvalget

166. Revisionen af Erhvervsakademi Aarhus viste, at erhvervsakademiet ikke havde fore-

lagt en huslejekontrakt for Finansudvalget.

Ifølge budgetvejledningen skal huslejekontrakter, som indgås med en privat udlejer, fore-

lægges for Finansudvalget, hvis lejeforpligtelsen for hele uopsigelighedsperioden er på 60

mio. kr. eller derover. Derudover kræves Finansudvalgets tilslutning til lejemål, som er uopsi-

gelige i 10 år eller mere, hvis den samlede forpligtelse er på 30 mio. kr. eller mere.

Erhvervsakademi Aarhus havde lejet lokaler til undervisningsbrug af en privat udlejer. Udle-

jer opførte bygningen i 2013/2014 som en skræddersyet bygning til erhvervsakademiet.

Grundlaget var en lejeaftale mellem udlejer og erhvervsakademiet fra 2012. Aftalen inde-

bærer, at erhvervsakademiet lejer den nyopførte bygning i en uopsigelig periode på 9 år og

11 måneder til en samlet lejesum på min. 68 mio. kr.

Da den samlede lejesum udgør min. 68 mio. kr. i uopsigelighedsperioden, skulle Erhvervs-

akademi Aarhus have forelagt huslejekontrakten for Finansudvalget, inden kontrakten blev

indgået. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at erhvervsakademiet brød budgetvej-

ledningens regler ved ikke at forelægge huslejekontrakten for Finansudvalget.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

100

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

4.14. § 20. Undervisningsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Undervisningsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens administration af vederlag til censorer var usikker. Det

medførte et usædvanligt højt fejlniveau og manglende dokumentation.

Rigsrevisionen konstaterede i 2013 en væsentlig opsparing af midler på kontoen for

støtte til deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Kontoen finan-

sieres i fællesskab mellem staten og arbejdsgiverne. Rigsrevisionens opfølgning på

sagen har vist, at opsparingen er steget med 506,4 mio. kr. til 1.931,9 mio. kr. i 2014.

4.14.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

167. Undervisningsministeriet bestod i 2014 af 6 virksomheder, der indgik i statsregnskabet.

Ministeren var også overordnet ansvarlig for Sydslesvigudvalget, nationalt center for under-

visning i natur, teknik og sundhed (NTS-centeret) og 233 statsfinansierede selvejende ud-

dannelsesinstitutioner uden for statsregnskabet, jf. tabel 17.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

101

Tabel 17. Oversigt over revisionen af Undervisningsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

Styrelsen for It og Læring

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Sorø Akademis Skole

Danmarks Evalueringsinstitut

Danmarks Center for Undervisningsmiljø

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

233 statsfinansierede selvejende virksom-

heder, herunder gymnasier og erhvervsret-

tede uddannelser

Sydslesvigudvalget

Nationalt center for undervisning i natur, tek-

nik og sundhed (NTS-centeret)

Væsentlige bemærkninger

42.394

475

137

Fortsat væsentlig opsparing, jf. pkt. 169.

Administration af vederlag til censorer medførte usædvan-

ligt mange fejl i lønudbetalinger, jf. pkt. 170.

24.934

Opfølgning på stigende egenkapital på social- og sund-

hedsskolerne (SOSU-skoler), jf. pkt. 171.

Aflønning og repræsentation på erhvervsskolerne, jf.

afsnit 3.2.

458

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med institutionsrevisor (intern revision).

Note: Undervisningsministeriet havde endvidere indtægter på 2 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, tal fra Undervisningsministeriet, årsrapporter fra virk-

somhederne og årsrevisionen.

168. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af Undervisningsministeriets forvalt-

ning og tilsyn vedrørende taxametertilskud på erhvervsskoleområdet. Vi har også haft fokus

på revisionen af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens udbetaling af vederlag til censorer.

Endelig har vi fulgt op på 7 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.14.2. Udvalgte revisionsresultater

Fortsat væsentlig opsparing i departementet

169. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om opsparing på Undervisningsministeri-

ets konto for støtte til deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU). Sagen

er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2013, pkt. 67.

Støtten gives i form af godtgørelse, tilskud til kost og logi samt befordringstilskud til delta-

gere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Opsparingen har i flere år været stigende, hvilket skyldtes faldende elevtal og dermed fær-

re udbetalinger. Ved revisionen for 2013 gjorde vi departementet opmærksom på, at det

faldende elevtal over årene burde resultere i en tilsvarende nedjustering af bevillingen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

102

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

Opsparingen var i 2014 yderligere steget med 506,4 mio. kr. til 1.931,9 mio. kr. Undervis-

ningsministeriet har oplyst, at opsparingen består af en statslig andel på 321,3 mio. kr. og

en arbejdsgiverfinansieret andel på 1.610,6 mio. kr. De arbejdsgiverfinansierede midler er

ved lov øremærket til deltagerstøtte og kan derfor ikke umiddelbart bortfalde. Rigsrevisionen

finder, at de 2 finansieringskilder bør holdes adskilt, da en sammenblanding medfører mang-

lende gennemsigtighed.

Undervisningsministeriet og Finansministeriet samarbejder om forskellige tekniske løsnin-

ger på, hvordan opsparingen på kontoen for deltagerstøtte bogføres i regnskabet, og hvor-

dan de arbejdsgiverfinansierede midler skal budgetteres fremover.

Rigsrevisionen konstaterer, at opsparingen er vokset betragteligt, og vil følge sagen.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens administration af vederlag til censorer medførte usæd-

vanligt mange fejl i lønudbetalinger

170. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udbetaler vederlag til censorer og medlemmer af eksa-

menskommissioner. I 2014 udbetalte styrelsen vederlag til de pågældende for i alt 42 mio.

kr. Revisionen viste en usædvanlig høj andel af fejl. Medarbejdernes kendskab til regler på

lønområdet var utilstrækkeligt, og i de fleste tilfælde var udbetalingerne ikke tilstrækkeligt

dokumenterede.

Rigsrevisionen konstaterede fejl i 23 ud af 25 sager i stikprøven, herunder systematiske

fejl. I 10 ud af de 23 sager havde ansatte fået forkert løn. Ud over fejlene i stikprøven gjor-

de manglende dokumentation og beslutningsnotater det generelt svært for os at genskabe

sagsforløb og følge transaktionssporet for de enkelte lønbilag. I flere tilfælde var det ikke

muligt at få sagerne tilstrækkeligt oplyst, og disse sager kunne derfor ikke revideres fuldt

ud.

Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen havde selv opdaget en fejl, hvor en censor skulle have haft

udbetalt vederlag for 357 rettede opgaver, svarende til 15.763 kr., men hvor udbetalingen

var blevet fordoblet. Revisionen viste, at da styrelsen skulle rette op på fejlen, blev fejlen

ikke korrigeret. Frem for at rette fejlen udbetalte styrelsen løn for det samme fejlagtige an-

tal opgaver én gang til og løn for det korrekte antal opgaver. Censoren fik dermed udbetalt

63.052 kr. for meget, svarende til, at censoren havde rettet 5 gange så mange opgaver, dvs.

i alt 1.785 opgaver. En anden censor fik ligeledes fordoblet antallet af opgaver, så der blev

udbetalt løn for 832 opgaver i stedet for 416 opgaver. Censoren havde derfor fået 71.700

kr. udbetalt i løn i stedet for 35.850 kr. Styrelsen har stillet krav om, at censorerne tilbage-

betaler for meget udbetalt vederlag.

Videre viste revisionen eksempler på, at der ved aflønning af timelønnede censorer blev

udbetalt løn for flere timer end aftalt, uden at årsagen til merudbetalingen var dokumente-

ret.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen havde et usæd-

vanligt højt fejlniveau ved udbetalingen af vederlag til censorer og medlemmer af eksamens-

kommissioner, og at flere sager ikke kunne revideres fuldt ud på grund af manglende doku-

mentation. Undervisningsministeriet erkender, at administrationen ikke har levet op til for-

ventelige krav til præcision og sikkerhed. Rigsrevisionen vurderer, at de mange fejl bl.a.

skyldes manglende ledelsesmæssigt fokus på området.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 20. UNDERVISNINGSMINISTERIET

103

Opfølgning på stigende egenkapital på social- og sundhedsskolerne (SOSU-skoler)

171. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om stigende egenkapital på SOSU-sko-

lerne. Rigsrevisionen har senest omtalt sagen i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om

beretning om revisionen af statsregnskabet for 2012, pkt. 60.

Rigsrevisionen konstaterede i forbindelse med revisionen af regnskabet for 2012, at SOSU-

skolerne de seneste år generelt havde haft stigende egenkapital. Rigsrevisionen fandt, at en

stigende egenkapital ikke er positiv i sig selv, men kan accepteres, hvis der er tale om en

midlertidig udvikling som led i langsigtede investeringsplaner.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet har analyseret udviklingen i alle statsfinan-

sierede selvejende institutioners driftsresultat og egenkapital i perioden 2010-2014. Analy-

sen viste, at der generelt var forskel på udviklingen i institutionernes egenkapital, og at for-

skellen bl.a. beror på demografiske forhold og institutionernes bygningsmasse. SOSU-sko-

lerne havde ved udgangen af 2014 en høj disponibel egenkapital på 33 %. Ministeriet vil ind-

skærpe over for SOSU-skolerne, at de skal have fokus på at nedbringe den disponible egen-

kapital til et passende niveau.

Undervisningsministeriet vil ved sit tilsyn med institutionerne have fokus på, om institutio-

nernes bestyrelser arbejder strategisk med udviklingen og sammensætningen af egenkapi-

talen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

104

§ 21. KULTURMINISTERIET

4.15. § 21. Kulturministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Kulturministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Kulturstyrelsen har uafsluttede tilskudssager, og der er fejl i sagernes slutdatoer. Yder-

ligere er der fejl i tilskudsadministrationssystemet, som vanskeliggør afstemning med

Navision Stat. Kulturstyrelsen og departementet har været i gang med dette opryd-

ningsarbejde siden 2012.

Nationalmuseet har bevidst valgt ikke at hensætte 2,3 mio. kr. til særlig feriegodtgø-

relse for at undgå at øge museets underskud i 2014.

4.15.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

172. Kulturministeriet bestod i 2014 af 26 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Mini-

steren var også overordnet ansvarlig for 8 virksomheder og 3 nævn uden for statsregnska-

bet, jf. tabel 18.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 21. KULTURMINISTERIET

105

Tabel 18. Oversigt over revisionen af Kulturministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Kulturstyrelsen

Det Kongelige Teater og Kapel

Departementet

4.233

1.072

808

Manglende regnskabsmæssig registrering af morarenter

i regnskabet, jf. pkt. 175.

Forbedrede regler for TV 2-regionernes anvendelse af

finansielle instrumenter, jf. pkt. 176.

Mangelfuld administration af tilskudssager, jf. pkt. 174.

Væsentlige bemærkninger

Det Danske Filminstitut

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

Nationalmuseet

Det Kongelige Bibliotek, Danmarks National-

bibliotek og Københavns Universitetsbibliotek

Statens Arkiver

Statsbiblioteket og statens avissamling i Aar-

hus

Statens Museum for Kunst

Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Det Jyske Musikkonservatorium

Nota

Den Danske Filmskole

Kunstakademiets Billedkunstskoler

Ordrupgaard

Syddansk Musikkonservatorium & Skue-

spillerskole

Statens Scenekunstskole

Rytmisk Musikkonservatorium

Dansk Landbrugsmuseum

Den Hirschsprungske Samling

Dansk Sprognævn

Danmarks Kunstbibliotek, Det Kgl. Danske

Kunstakademi

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Statens Værksteder for Kunst

Det Kongelige Akademi for de Skønne

Kunster

589

568

516

456

268

242

191

121

Undladt at hensætte til særlig feriegodtgørelse, jf. pkt. 177.

Forbedret administration af indkøb, jf. pkt. 178.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

106

§ 21. KULTURMINISTERIET

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

TV2/Nord

TV 2|ØSTJYLLAND

TV2/Lorry

TV ØST

TV MIDTVEST

TV 2/FYN

TV 2/Bornholm

Folkeuniversitetsnævnet

Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning

om Europa

Tipsungdomsnævnet

Væsentlige bemærkninger

8.949

148

146

145

144

140

103

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Note: Kulturministeriet har endvidere indtægter på 3 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

173. Rigsrevisionen har haft fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i departementet,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Det Kongelige Teater og Kapel og Nationalmuseet

samt Kulturstyrelsens administration af tilskud.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.15.2. Udvalgte revisionsresultater

Mangelfuld administration af tilskudssager i Kulturstyrelsen

174. Rigsrevisionen har i 2014 fokuseret revisionen af Kulturstyrelsens tilskudsadministra-

tion til primært at omfatte nye tilskudssager fra 2014. Vores fokus på nyere sager skal ses

på baggrund af, at vi i et tidligere tværgående bidrag om forvaltning af statslige tilskud på

5 ministerområder bl.a. kritiserede Kulturstyrelsens praksis. Det tværgående bidrag er om-

talt i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet for 2013.

Styrelsen for Bibliotek og Me-

dier, Kunststyrelsen og Kultur-

arvsstyrelsen blev pr. 1. januar

2012 sammenlagt til Kultursty-

relsen.

Kulturstyrelsen administrerede i 2014 tilskud for 3,3 mia. kr. til bl.a. scenekunst, museer, bib-

lioteker, kunstnere og forfattere. Styrelsen har siden 2012 i samarbejde med departementet

arbejdet på at forbedre administrationen og regnskabsforvaltningen af tilskud, herunder op-

rydning i ældre, uafsluttede sager.

Kulturstyrelsen igangsatte i 2014 et større oprydningsarbejde fokuseret på afslutning af sa-

ger inden for tips- og kunststøtte, hvor størsteparten af de uafsluttede sager fandtes. Arbej-

det var i første omgang fokuseret på sager, hvor der var åbentstående registreringer i Navi-

sion Stat vedrørende tilskuddet. Derudover havde styrelsen fokuseret sin oprydning på

sager, som var nyere end 1. januar 2009. Styrelsen havde dog fortsat også en del sager,

som var ældre end 2009. Men styrelsen valgte at prioritere de ældre sager lavest.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 21. KULTURMINISTERIET

107

Revisionen viste, at Kulturstyrelsen i en periode af 2014 undlod at afslutte sager. Det skyld-

tes, at en fejl i det tilskudsadministrative system (TAS) medførte, at afslutning af sagerne vil-

le have genereret fejl i Navision Stat i form af fejlkonteringer eller manglende konteringer.

Vi fandt også, at der var flere uoverensstemmelser mellem slutdatoer i tilsagnsbreve og re-

gistreringer i TAS, fordi datoerne i TAS ikke altid blev opdateret. Dette bevirkede, at der var

tilskudsager fra 2014 i det nye TAS, som burde have været afsluttet. De forkerte slutdatoer

og registreringer medvirkede også til, at ledelsesinformationen om opfølgningen af tilskuds-

sager ikke var pålidelig.

Revisionen viste endvidere, at Kulturstyrelsen og departementet i 2014 havde fortsat arbej-

det med at afdække og udligne differencerne mellem Navision Stat og TAS. Dette arbejde

startede i forbindelse med sammenlægningen af de 3 styrelser pr. 1. januar 2012. Til trods

for oprydningsarbejdet var omfanget af differencer i 2014 fortsat højt. Der var differencer på

i alt 12,5 mio. kr. opstået på tværs af en række underliggende regnskaber. Da differen-

cerne var både negative og positive, udlignede de delvist hinanden, så den samlede diffe-

rence var netto 3,9 mio. kr.

Rigsrevisionen finder, at Kulturstyrelsen i samarbejde med departementet bør fortsætte ar-

bejdet med at udligne differencerne mellem Navision Stat og TAS. Rigsrevisionen finder

endvidere, at styrelsen fremadrettet bør have fokus på at rydde op i såvel ældre som nyere

tilskudssager.

Manglende regnskabsmæssig registrering af morarenter i departementets regnskab

175. Departementets tilsyn med udlån, som blev administreret af Statens Administration,

var utilstrækkelig. Bl.a. viste revisionen, at Statens Administration ikke havde bogført mo-

rarenter i 10 år for et misligholdt lån med en hovedstol på 1,4 mio. kr. Morarenterne på i alt

0,4 mio. kr. blev først bogført i maj 2014. Lånet var ydet til renovering af en fredet lagerbyg-

ning, som låntager ville ombygge til kulturhus. Lånet var sat i bero, da låntager gik konkurs,

og den endelige opgørelse af tabet afventede salg af bygningen. Lånet blev tabsafskrevet i

oktober 2014 med et samlet tab på 2,1 mio. kr. inkl. morarenter. Morarenterne blev ikke regi-

streret i Navision Stat, fordi lånet havde været sat i bero i fagsystemet GLAS, som Statens

Administration anvender til administration af lånesager.

Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at der i 10 år har været registreret morarenter

i fagsystemet GLAS, som ikke har været registreret i departementets regnskab. Kulturmini-

steriet bør være opmærksom på, at alle lånesager er optaget korrekt i regnskabet.

Departementet har forbedret reglerne for TV 2-regionernes anvendelse af finansielle

instrumenter

176. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012, hvor vi bemærkede, at regelgrundla-

get for de regionale TV 2-virksomheders anvendelse af finansielle instrumenter var uklart.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014 om beretning om revisi-

onen af statsregnskabet for 2012, pkt. 64.

Kulturministeriet har i en bekendtgørelse udstedt i december 2014 præciseret finansieringsbe-

stemmelsen i vedtægten for TV 2-regionerne, så det nu er tydeliggjort, hvilke finansielle in-

strumenter TV 2-regionerne må anvende. TV 2-regionerne skal ifølge bekendtgørelsen un-

der størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe likvide midler i fx obligationer udstedt

af den danske stat, danske realkreditinstitutioner eller andre danske finansieringsinstitutter

samt i værdipapirer, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, fra et EU-/

EØS-land, der kan sidestilles med fx danske statsobligationer. Da TV 2-regionerne ikke

måtte finansiere deres drift gennem optagelse af lån, præciserede ministeriet, at operatio-

nel leasing ikke sidestilles med lån, hvis leasingperioden er væsentlig kortere end det lea-

sede aktivs levetid. Rigsrevisionen finder ministeriets præcisering nødvendig.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

108

§ 21. KULTURMINISTERIET

Nationalmuseet har undladt at hensætte til særlig feriegodtgørelse

177. Ved revisionen af Nationalmuseet konstaterede Rigsrevisionen, at museet undlod at

hensætte 2,3 mio. kr. til særlig feriegodtgørelse, hvilket ikke var i overensstemmelse med de

regnskabsmæssige regler. Museet vurderede i forbindelse med regnskabsafslutningen for

2014, at hensættelsen ville forøge museets underskud i 2014 fra 2,7 mio. kr. til 5,0 mio. kr.,

hvorfor museet bevidst valgte ikke at foretage hensættelsen i 2014.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at Nationalmuseet bevidst vælger at omgå de

regnskabsmæssige regler for at forbedre årets resultat.

Nationalmuseet har forbedret administrationen af indkøb

178. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013, hvor vi bemærkede, at Nationalmuseet

ved køb af varer og tjenesteydelser ikke i alle tilfælde kunne dokumentere, at der var udvist

sparsommelighed, idet der ikke var anvendt procedurer, som sikrede valg af den økonomisk

mest fordelagtige løsning på grundlag af en afsøgning af markedet. Rigsrevisionen fandt, at

museet burde stramme op på forretningsgange og dokumentation for køb af varer og tjene-

steydelser. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beret-

ning om revisionen af statsregnskaber for 2013, pkt. 72.

På baggrund af Rigsrevisionens anbefalinger har Nationalmuseet udarbejdet retningslinjer,

der medvirker til at sikre, at der udvises sparsommelighed ved køb af varer og tjenesteydel-

ser. Vi konstaterede, at Nationalmuseet fulgte retningslinjerne og sikrede, at der forelå den

fornødne dokumentation for, at museet havde indhentet alternative tilbud og begrundet valg

af leverandør. Desuden konstaterede vi, at der forelå skriftlige overvejelser i forbindelse med

udbud forud for indgåelse af aftaler om køb af varer og tjenesteydelser med en samlet kon-

traktsum, som oversteg tærskelværdierne i EU’s udbudsdirektiv.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 22. KIRKEMINISTERIET

109

4.16. § 22. Kirkeministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Kirkeministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Kirkeministeriet har implementeret 2 nye administrationssystemer. Rigsrevisionen fin-

der ikke, at projektforløbet for udvikling og implementering af systemerne er gennem-

ført tilfredsstillende. Revisionen viste bl.a., at projektets kontraktgrundlag ikke var dæk-

kende, og at den løbende projektstyring ikke var tilstrækkelig. Desuden blev projektet

8,6 mio. kr. dyrere end budgetteret, hvilket er mere end en fordobling af omkostnin-

gerne.

4.16.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

179. Kirkeministeriet bestod i 2014 af departementet, der indgik i statsregnskabet. Ministe-

ren var også overordnet ansvarlig for Folkekirkens fællesfond og 10 stiftsmiddelregnskaber

uden for statsregnskabet, jf. tabel 19.

Tabel 19. Oversigt over revisionen af Kirkeministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Departementet

563

Kirkeministeriets styring ved udviklingen og implemente-

ringen af 2 nye it-systemer var mangelfuld, jf. pkt. 181.

Tilskud blev ikke bogført på tilsagnstidspunktet, jf. pkt. 182.

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Folkekirkens fællesfond

2.397

Medarbejdere i stifterne havde fuld råderet over lønsyste-

met, jf. pkt. 183.

Folkekirkens It’s styring af softwarelicenser, jf. afsnit 3.1.

10 stiftsmiddelregnskaber

Væsentlige bemærkninger

356

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

180. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af Kirkeministeriets udvikling og im-

plementering af 2 nye it-systemer. Desuden har vi haft fokus på revisionen af departemen-

tets tilskudsforvaltning samt beregning og fordeling af landskirkeskatten. Endelig har vi haft

fokus på revisionen af det nyetablerede center for uddannelse og viden, den nyetablerede

forsikringsenhed og løncentret under Folkekirkens fællesfond.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

110

§ 22. KIRKEMINISTERIET

4.16.2. Udvalgte revisionsresultater

Kirkeministeriets styring ved udviklingen og implementeringen af 2 nye it-systemer

var mangelfuld

181. Kirkeministeriet har i perioden 2009-2014 implementeret 2 it-systemer – KapitalAdmi-

nistrationsSystemet (KAS) og GravstedsIndberetnings- og AdministrationsSystemet (GIAS).

KAS erstatter den del af Stifternes Økonomi System (SØS), som stifterne anvendte ved for-

valtningen af stiftsmidler og gravstedsaftaler. Da ministeriet i 2009 besluttede at iværksætte

projektet, var det som ét samlet projekt, men på grundlag af et første udbud i 2010, der over-

skred budgettet, besluttede ministeriet at opdele projektet i et KAS-projekt og et GIAS-pro-

jekt. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem ministeriet, stifternes KAS-GIAS-center

og Folkekirkens It. Implementeringen af KAS og GIAS skulle bl.a. effektivisere stifternes ar-

bejde med kapitaladministrationen og processerne mellem sognenes administration og stifts-

administrationerne ved forvaltningen af gravstedsaftaler.

Kirkeministeriet identificerede ved projektets start en række risikofaktorer, der kunne hindre,

at formålet blev realiseret. Ministeriet vurderede løbende udviklingen i risici, men efter Rigsre-

visionens opfattelse var ministeriets opfølgning utilstrækkelig, da ministeriet bl.a. ikke iværk-

satte de nødvendige tiltag for at afværge eller reducere væsentlige risici.

Revisionen viste, at kontraktgrundlaget ikke var egnet til projekter, der rummer store elemen-

ter af udvikling, da kontrakterne ikke gav Kirkeministeriet de nødvendige redskaber til at styre

udviklingsprojektet hensigtsmæssigt. Konsekvensen var, at ministeriet ikke havde de nød-

vendige redskaber til at sikre, at det forudsatte økonomiske, tidsmæssige og funktionsmæs-

sige resultat blev realiseret.

Konverteringen af data fra det gamle system SØS til KAS gav problemer, dels fordi stifterne

havde forskellige opsætninger i SØS, dels fordi Folkekirkens It og stifterne ikke i tilstrække-

lig grad kvalitetssikrede dataene. Ved konverteringen af de uens data fra SØS opstod der

fejl i KAS, som skulle rettes, hvilket medvirkede til, at projektet både blev forsinket og for-

dyret. Forsinkelsen af projektet medførte væsentlige meromkostninger.

I 2011 fastlagde Kirkeministeriet budgetrammen for KAS og GIAS til 7 mio. kr., men i ram-

men indgik kun eksterne omkostninger til gennemførelsen af andet udbud og til anskaffel-

sen. I budgetrammen indgik hverken interne lønomkostninger eller omkostninger ved gen-

nemførelsen af det første udbud. Den endelige opgørelse af omkostningerne til KAS- og

GIAS-projektet pr. 31 december 2014 viste, at de samlede etableringsomkostninger var me-

re end dobbelt så høje som budgetteret. Omkostningerne var 15,6 mio. kr. inkl. 1,3 mio. kr.

til gennemførelsen af det første udbud. Merforbruget på 8,6 mio. kr. skyldtes især forøgede

omkostninger til Folkekirkens It’s projektledelse og til datakonvertering.

Rigsrevisionen vurderer, at budgetrammen var utilstrækkelig, da bl.a. interne lønomkostnin-

ger ikke var medregnet. Rigsrevisionen finder, at især Folkekirkens It’s og stifternes mang-

lende kvalitetssikring af de data, der skulle konverteres, gav anledning til store udfordringer

ved implementeringen. Ligeledes burde de fejl og mangler, som KAS og GIAS var behæf-

tet med, i højere grad have været afhjulpet, inden systemerne blev sat i drift.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Kirkeministeriet ikke har gennemført projektforløbet til-

fredsstillende. Rigsrevisionen finder, at ministeriet ved gennemførelsen af fremtidige it-ud-

viklingsprojekter bør sikre, at aftalegrundlaget er dækkende, at projektstyringen er tilstræk-

kelig, og at budgettet indeholder alle relevante interne og eksterne omkostninger.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 22. KIRKEMINISTERIET

111

Departementet bogførte ikke tilskud på tilsagnstidspunktet

182. Departementet ydede i 2014 tilskud på 19,8 mio. kr. til istandsættelse af kirker mv. un-

der en gammel og en ny ordning. Departementet ophørte med at give tilsagn under den gam-

le ordning den 1. marts 2012, men da der fortsat er uafsluttede sager, som har fået tilsagn

under den gamle ordning, forventer departementet at skulle fortsætte udbetalingen af tilskud

under den gamle ordning frem til 2018. Departementet gav såkaldte velvillighedstilsagn un-

der den gamle ordning. Disse tilsagn er ikke regnskabsmæssigt registreret som afgivne

tilsagn. Det skyldtes ifølge departementet, at tilsagnene ikke var retligt bindende, da depar-

tementet først traf afgørelse om tilskuddets størrelse og tidspunktet for udbetaling, når det

endelige projektregnskab forelå for den enkelte istandsættelse. Departementet havde ul-

timo 2014 givet velvillighedstilsagn til projekter under den gamle ordning til en samlet værdi

af i alt 36,9 mio. kr. Departementet har efterfølgende oplyst, at der i 2015 er blevet udbetalt

til projekter under den gamle ordning, hvilket har nedbragt de samlede velvillighedstilsagn

til 23 mio. kr.

Revisionen viste, at den regnskabsmæssige registrering af afgivne tilsagn under den nye ord-

ning, der trådte i kraft den 1. marts 2012, skete på tidspunktet for afgivelsen af tilsagnene.

Rigsrevisionen finder, at departementet snarest bør afklare, om den gamle ordning kan luk-

kes før 2018.

Medarbejdere i stifterne havde fuld råderet over lønsystemet

183. Folkekirkens fællesfond har i de senere år centraliseret væsentlige opgaver. I 2013 blev

lønadministrationen af præstelønninger således overtaget af Fyens Stift fra de øvrige stif-

ter. I 2014 udgjorde præstelønningerne ca. 460 mio. kr.

Stifterne havde ikke etableret centrale kontroller på lønområdet, der skulle sikre mod fejl og

besvigelser. Det medførte, at enkeltpersoner på flere områder havde fuld råderet over løn-

systemet. De pågældende medarbejdere i de øvrige stifter, der sendte bilag til løncentret i

Fyens Stift, havde mulighed for at sende bilag, der ikke var godkendt af en dispositionsbe-

myndiget. For at imødegå denne usikkerhed skulle de øvrige stifter foretage en kontrol af

alle lønninger, inden lønnen blev frigivet. Ved mindst 6 ud af 10 stifter blev denne kontrol

foretaget af en person, der også måtte sende bilag til løncentret. Med denne organisering

havde den oversendelsesbemyndigede fuld råderet over lønsystemet. Løncentret har op-

lyst, at fokus har været rettet mod at få lønsystemet til at virke ved omlægningen, så der sik-

res udbetaling af korrekt løn til tiden, og at fokus dermed ikke i tilstrækkelig grad har været

på kontroldelen.

Kirkeministeriet har efterfølgende foranlediget, at der gennemføres en undersøgelse af stifts-

administrationernes særligt bemyndigede medarbejderes lønudbetalinger 1 år tilbage i tid,

hvilket Rigsrevisionen finder tilfredsstillende.

Rigsrevisionen har forståelse for, at udbetaling af korrekt løn har været prioriteret højt, men

finder, at stifterne bør sikre, at ingen medarbejdere har fuld råderet over lønsystemet, så

risikoen for besvigelser mindskes.

Folkekirkens fællesfonds regn-

skab er et konsolideret regn-

skab, der bliver udarbejdet på

grundlag af regnskaberne for

de 10 stifter, de 4 uddannelses-

institutioner, det administrative

fællesskab og Folkekirkens It.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

112

§ 23. MILJØMINISTERIET

4.17. § 23. Miljøministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Miljøministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Naturstyrelsens regnskabsaflæggelse for 2014

er blevet styrket siden 2011 og 2012, hvor vi tog forbehold for regnskabet, og siden

2013, hvor vi konstaterede, at der fortsat var væsentlige svagheder i regnskabsaf-

læggelsen. Revisionen for 2014 viste, at Naturstyrelsen har rettet hovedparten af de

tidligere konstaterede fejl.

Rigsrevisionen finder, at it-sikkerheden i Geodatastyrelsen samlet set er utilstræk-

kelig. Rigsrevisionen konstaterede bl.a., at alle medarbejdere i Miljøministeriet var til-

delt lokale administratorrettigheder, hvilket øger risikoen for, at medarbejderne fx ved

en fejl installerer programmer på deres computere, som kan kompromittere system-,

data- og driftssikkerheden. Hertil kommer, at Geodatastyrelsen benyttede uperson-

lige brugerkonti til en række opgaver, hvilket betyder, at det ikke er muligt at spore,

hvem der fx har slettet eller ændret i flere af styrelsens databaser.

4.17.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

184. Miljøministeriet bestod i 2014 af 7 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Ministe-

ren var også overordnet ansvarlig for Vandsektorens Teknologiudviklingsfond og Dansk Pro-

ducentansvarssystem uden for statsregnskabet, jf. tabel 20.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 23. MILJØMINISTERIET

113

Tabel 20. Oversigt over revisionen af Miljøministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Naturstyrelsen

3.446

Styrket regnskabsforvaltning, jf. pkt. 186.

Usikkerhed om værdien af grunde, jf. pkt. 187.

Forbedret løn- og personaleadministration, jf. pkt. 188.

Meget sen orientering af Rigsrevisionen i sag om mulige

besvigelser, jf. pkt. 189.

Miljøstyrelsen

Geodatastyrelsen

Kystdirektoratet

Departementet

Danmarks Miljøportal

Natur- og Miljøklagenævnet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

Dansk Producentansvarssystem

Væsentlige bemærkninger

1.373

472

267

222

Mangler i it-sikkerheden, jf. pkt. 190.

Afvikling af fonden, jf. pkt. 191.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

185. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i Natur-

styrelsen, hvor Rigsrevisionen har flere opfølgningssager fra tidligere år. Vi har desuden haft

fokus på revisionen af regnskabsforvaltningen i Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet og Natur- og

Miljøklagenævnet. Kystdirektoratet overgik i 2014 til Miljøministeriets ressortområde, og re-

visionen af Kystdirektoratet omfattede særligt forvaltningen af anlæg til kystsikring.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.17.2. Udvalgte revisionsresultater

Styrket regnskabsforvaltning i Naturstyrelsen

186. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2012 om Naturstyrelsens regnskab. Rigsrevi-

sionen tog forbehold for regnskaberne for 2011 og 2012. For 2013 konstaterede Rigsrevisi-

onen, at regnskabet var rigtigt, men at regnskabsaflæggelsen ikke var helt tilfredsstillende.

Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revi-

sionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 76.

Departementet nedsatte i efteråret 2013 en styregruppe med en afdelingschef fra departe-

mentet i spidsen. Formålet var, at der skulle aflægges et rigtigt regnskab, og at der skulle

fastlægges procedurer til sikring af den fremadrettede regnskabsaflæggelse i Naturstyrel-

sen. Oprydningen i 2013 var i høj grad præget af omfattende regnskabsmæssig assistance

fra et eksternt konsulentfirma.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

114

§ 23. MILJØMINISTERIET

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Naturstyrelsens regnskabsaflæggelse for 2014 er blevet

styrket, bl.a. som følge af, at styrelsen har opnormeret regnskabsfunktionen. Styrelsen har

rettet op på de fleste af de tidligere konstaterede fejl uden brug af væsentlig ekstern konsu-

lentassistance.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde

187. Rigsrevisionen konstaterede, at Naturstyrelsens grunde ikke er korrekt værdiansat. I

styrelsens regnskab er de enkelte grunde i det udgiftsbaserede anlægskartotek fra åbnings-

balancen ikke optaget og udskilt med en individuel værdi, men er samlet i én post til en vær-

di af 1,5 mia. kr. Ved køb og salg af enkelte grunde har det derfor ikke været muligt for sty-

relsen at regulere samleposten på en retvisende måde. Dette har over tid medført, at den

samlede værdi bliver mere og mere usikker. Styrelsen er enig i, at den regnskabsmæssige

værdi af grundene er usikker.

Naturstyrelsen har spurgt Moderniseringsstyrelsen, hvordan problemet skal håndteres. Mo-

derniseringsstyrelsen har tilkendegivet, at en opsplitning i enkeltaktiver kan skabe en

bedre sammenhæng til den fremadrettede styring. Moderniseringsstyrelsen har imidlertid

besluttet, at værdiansættelsen af de enkelte grunde i det udgiftsbaserede anlægskartotek

skal afvente de fælleseuropæiske regnskabsprincipper, der forventes at blive indført om ca. 5

år.

Når de nye regnskabsprincipper foreligger, vil samleposten formentlig skulle optages til en

anden værdi. Alt efter hvilket princip der vil blive anvendt til værdiansættelse, kan det med-

føre en væsentlig ændring af samleposten.

En opsplitning kan foretages inden for de nuværende regnskabsregler og forudsætter så-

ledes ikke færdiggørelsen af de fælleseuropæiske regnskabsprincipper. Det er derfor Rigs-

revisionens anbefaling, at Naturstyrelsen opsplitter grundene i regnskabet.

Forbedret løn- og personaleadministration i Naturstyrelsen

188. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2011, hvor vi konstaterede fejl og mangler i

Naturstyrelsens løn- og personaleadministration. Sagen er senest omtalt i notat til Stats-

revisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2011, pkt.

65.

Vi har fulgt sagen ved revisioner i 2012, 2013 og 2014. Revisionerne i 2012 og 2013 viste,

at Naturstyrelsen havde etableret de manglende kontroller, og at styringen af brugerprofi-

lerne blev håndteret tilfredsstillende. Miljøministeriets Personaleadministration havde endvi-

dere indført procedurer for personadskilt kontrol af ansættelsesbreve mv. Ved revisionen

i 2014 kunne vi konstatere, at der også blev foretaget systematisk ferielønregulering.

Rigsrevisionen finder samlet set, at Naturstyrelsen har fulgt op på de væsentligste udestå-

ender på tilfredsstillende vis.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Meget sen orientering af Rigsrevisionen i sag om mulige besvigelser i Naturstyrel-

sen

189. Rigsrevisionen er i forbindelse med revisionen for 2014 blevet orienteret om en sag

vedrørende mulige besvigelser fra medarbejdere vedrørende hjemtagelse af adskillelige

vognlæs med træ fra Naturstyrelsen. Sagen, der er fra sommeren 2013, omhandler flere

ansatte, som har hjemtaget træ til eget forbrug uden registrering og betaling.

Naturstyrelsen foretog i relation til sagen 2 afskedigelser og udleverede 3 advarsler, som

klart indskærpede reglerne på området.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 23. MILJØMINISTERIET

115

Rigsrevisionen har konstateret, at Naturstyrelsen har strammet op på procedurerne for op-

bevaring af de forskellige typer træ og har sikret en bedre registrering og kontrol med styrel-

sens store mængder af træ.

Som udløber af sagen har Naturstyrelsen konstateret, at medarbejderne flere steder lokalt

har haft den opfattelse, at der var en aftale med styrelsen om, at de kunne hjemtage bræn-

de til eget forbrug uden beregning. Styrelsen har i november 2014 opsagt enhver kutyme,

praksis e.l., der måtte afvige fra tjenestemandsbrændeordningen.

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at vi først blev orienteret om sagen over 1 år

efter, at Naturstyrelsen blev opmærksom på de mulige besvigelser. Rigsrevisionen burde

have været orienteret om sagen allerede ved mistanken om besvigelserne, jf. rigsrevisor-

lovens § 10, stk. 1.

Rigsrevisionen finder det endvidere ikke tilfredsstillende, at Naturstyrelsen først i oktober

2014 – og ikke allerede i sommeren 2013 – undersøgte, om der også andre steder var en

opfattelse af, at der forelå kutymemæssige aftaler om, at styrelsens medarbejdere kunne

hjemtage træ til eget forbrug uden afregning.

Mangler i it-sikkerheden i Geodatastyrelsen

190. Geodatastyrelsen varetager funktionen som koncernfælles it-center på Miljøministeri-

ets område. Ved en it-revision i 2014 konstaterede Rigsrevisionen, at tildeling af brugerret-

tigheder til ministeriets medarbejdere ikke skete ud fra et arbejdsbetinget behov, og at alle

medarbejderne i ministeriet var tildelt lokale administratorrettigheder på deres computere.

Dermed er der en væsentlig risiko for, at medarbejderne fx ved en fejl installerer skadelige

programmer på deres computere, hvilket vil kompromittere system-, data- og driftssikkerhe-

den.

Revisionen viste også, at den daglige administration af Geodatastyrelsens databaser for

bl.a. styrelsens matrikelsystem blev foretaget via fælles brugerkonti med administratorret-

tigheder. Anvendelse af upersonlige brugerkonti medfører risiko for, at det ikke er muligt at

spore, hvem der fx har foretaget sletning eller ændringer af data i databasen eller foretaget

ændringer i databasens sikkerhedsopsætning.

Vi konstaterede også, at Miljøministeriets it-beredskabsplan ikke var blevet opdateret siden

2010 og ikke havde været testet. Manglende eller forældede beredskabsplaner medfører

en øget risiko for tab af data og risiko for, at driften af systemerne ikke kan reetableres in-

den for det ønskede tidsrum.

Geodatastyrelsen har oplyst, at igangværende og planlagte indsatser vil adressere Rigsre-

visionens bemærkninger til it-sikkerheden i styrelsen. Dette finder Rigsrevisionen hen-

sigtsmæssigt, da it-sikkerheden i Geodatastyrelsen samlet set er utilstrækkelig.

Afvikling af Vandsektorens Teknologiudviklingsfond

191. Miljøministeriet ophørte ultimo 2013 med at give tilskud til Vandsektorens Teknologiud-

viklingsfond. Fondens bestyrelse har vurderet, at der i løbet af 2015 ikke længere vil væ-

re økonomisk grundlag for det fortsatte arbejde i fonden. Bestyrelsen har derfor truffet be-

slutning om at fortsætte, indtil de igangværende projekter er afsluttet. Bestyrelsen forven-

ter, at der efterfølgende i samråd med det relevante ministerium vil blive truffet beslutning

om likvidation af fonden i 2018.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

116

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

4.18. § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regnskab er rigtigt.

4.18.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

192. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet) bestod i 2014 af

3 virksomheder, der indgik i statsregnskabet. Ministeren var også overordnet ansvarlig for

Madkulturen og Dansk Hunderegister uden for statsregnskabet, jf. tabel 21.

Tabel 21. Oversigt over revisionen af Fødevareministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

NaturErhvervstyrelsen

19.101

NaturErhvervstyrelsen har hensat 11,3 mio. kr. til tilbage-

betaling af fejlagtig nedsat landbrugsstøtte, jf. kap. 6, pkt.

228.

Færre fejl i Den Europæiske Fond for Udvikling af Land-

distrikternes regnskaber, jf. kap. 6, pkt. 229.

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion,

jf. kap. 6, pkt. 230.

Styring af softwarelicenser, jf. afsnit 3.1.

Fødevarestyrelsen

Departementet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Madkulturen

Dansk Hunderegister

Væsentlige bemærkninger

1.746

134

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision.

Note: Fødevareministeriet havde endvidere indtægter på 33 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

193. Revisionen har haft særligt fokus på NaturErhvervstyrelsens administration af EU-mid-

ler. Udvalgte revisionsresultater er omtalt i kap. 6 om revisionen af EU-midler. Det drejer sig

om følgende sager:

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 24. MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI

117



Det Godkendende Organ har ikke taget forbehold for Den Europæiske Fond for Udvik-

ling af Landdistrikternes regnskab for 2014, hvilket var tilfældet for regnskabsårene 2012

og 2013.

NaturErhvervstyrelsen har gennemgået 13 sager, hvor én af landbrugets organisationer,

Videncenter for Svineproduktion, har modtaget projekttilskud fra EU og landbrugets

fonde. Der er konstateret uregelmæssigheder i 12 af sagerne.

NaturErhvervstyrelsen har hensat 11,3 mio. kr. til tilbagebetaling til danske landmænd,

fordi de ansvarlige danske myndigheder i perioden 2005-2014 ikke har haft en tilstræk-

kelig klar hjemmel til at nedsætte landmændenes støtte.



Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

118

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

4.19. § 28. Transportministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Transportministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Departementet har registreret garantiforpligtelserne for Transportministeriet med be-

løb, der netto er 4,3 mia. kr. for høje. Garantiforpligtelserne er registreret i en oversigt

i statsregnskabet og påvirker ikke balancen eller årets resultat i departementets regn-

skab.

Der er fejl i Vejdirektoratets regnskab vedrørende værdien af infrastrukturaktiverne.

Den samlede værdi af infrastrukturaktiverne er værdiansat 1,6 mia. kr. for lavt. Vær-

dien af infrastrukturaktiverne som helhed i Vejdirektoratets regnskab er dog ikke væ-

sentligt påvirket af fejlen.

Rigsrevisionen har i samarbejde med medrevisor afgivet en supplerende oplysning

om Udviklingsselskabet By og Havn I/S for at gøre opmærksom på den betydelige

usikkerhed, der er knyttet til værdiansættelsen af selskabets investeringsejendomme.

4.19.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

194. Transportministeriet bestod i 2014 af 8 virksomheder, som indgik i statsregnskabet.

Ministeren var endvidere overordnet ansvarlig for 6 virksomheder uden for statsregnska-

bet, jf. tabel 22.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

119

Tabel 22. Oversigt over revisionen af Transportministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Banedanmark

11.898

Forvaltningen af køb og salg af kørestrøm er mangelfuld,

jf. pkt. 196.

Forbedret tidsregistrering i Banedanmark Produktion,

jf. pkt. 197.

Styring af softwarelicenser, jf. afsnit 3.1.

Departementet

Vejdirektoratet

Trafikstyrelsen

Haverikommissionen for Civil Luftfart og

Jernbane

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer

på Øerne

Haverikommissionen for Vejtrafik

Kommissarius ved Statens Ekspropriationer

i Jylland

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

DSB

Metroselskabet I/S

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Naviair

Ring 3 Letbane I/S

Aarhus Letbane I/S

Væsentlige bemærkninger

8.251

5.750

1.613

Fejl i registrering af garantiforpligtelser, jf. pkt. 198.

Fejl i værdien af infrastrukturaktiverne, jf. pkt. 199.

Styring af softwarelicenser, jf. afsnit 3.1.

Fortsat usikkerhed om beregning af tilskud til trafikselska-

ber, jf. pkt. 200.

25.098

9.313

4.096

2.456

127

Ring 3 Letbane I/S er oprettet den 19. juni 2014.

Supplerende oplysninger om værdiansættelsen af investe-

ringsejendomme, jf. pkt. 201.

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Note: Transportministeriet havde endvidere indtægter på 48 mio. kr. på finanslovens § 37. Renter.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

195. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af infrastrukturaktiver i Vejdirektora-

tet, Banedanmarks regnskab for kørestrøm og departementets garantier, da områderne er

økonomisk væsentlige. Vi har endvidere påtegnet regnskaberne for virksomhederne uden

for statsregnskabet.

Endelig har vi fulgt op på 6 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

120

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

4.19.2. Udvalgte revisionsresultater

Banedanmarks forvaltning af køb og salg af kørestrøm er mangelfuld

196. Banedanmark forsyner en række jernbanevirksomheder med kørestrøm. Det er bl.a.

DSB og DB Schenker, der opererer på de jernbaneanlæg i Danmark, som er elektrificerede.

Banedanmark foretager én gang årligt en slutafregning af kørestrøm over for jernbanevirk-

somhederne og aflægger et særskilt regnskab for kørestrøm i årsrapporten. Revisionen vi-

ste, at Banedanmark ikke havde dokumentation for et godkendt budget for 2014 for køb og

salg af kørestrøm og dermed ikke et fyldestgørende grundlag for budgetopfølgning. Bane-

danmark har dog for 2015 udarbejdet et budget. For nogle af jernbanevirksomhederne fore-

lå der ikke tilstrækkelig dokumentation for et pålagt ekstra nettab på 4 %. Derudover havde

Banedanmark i enkelte tilfælde afholdt administrative omkostninger vedrørende kørestrøm,

som ikke indgik i regnskabet for kørestrøm og dermed ikke belastede jernbanevirksomhe-

derne.

Banedanmark har oplyst, at de har nedsat en arbejdsgruppe, som har til hensigt at af-

dække alle processer på området, så der sikres korrekt forvaltning af området, herunder

periodiseringer, hensættelser og dokumentation.

Rigsrevisionen vurderer samlet set, at regnskabet for kørestrøm er rigtigt, men finder, at

Banedanmarks forvaltning af køb og salg af kørestrøm er mangelfuld. Rigsrevisionen finder

det positivt, at der er igangsat initiativer på området.

Forbedret tidsregistrering i Banedanmark Produktion

197. Rigsrevisionen har fulgt op på 2 sager om systemfejl i tidsregistreringssystemet i Ba-

nedanmark Produktion.

Vi har fulgt op på en sag fra 2011, hvor vi bemærkede, at Banedanmark i flere tilfælde af-

lønnede forkert og ikke fulgte reglerne for intern kontrol af tidsregistreringerne. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2011, pkt. 72.

Derudover har vi fulgt op på en sag fra 2013, der omhandlede en række fejl og svagheder

i Banedanmarks administration af engangsydelser, herunder systemfejl i tidsregistreringssy-

stemet, hvor der var risiko for, at der blev udbetalt forkert løn. Sagen er senest omtalt i no-

tat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for

2013, pkt. 82.

Revisionen i 2014 viste, at Banedanmark løbende havde øget kontrolindsatsen i tidsregi-

streringssystemet og igangsat tiltag for at følge op på de kendte systemfejl, som blev fun-

det ved revisionerne i 2011, 2012 og 2013. Ved revisionen i 2014 blev der fortsat fundet

enkelte systemfejl i tidsregistreringssystemet. Vi vurderer dog, at de er mindre væsentlige,

og desuden udbedrer Banedanmark løbende de kendte fejl.

Rigsrevisionen finder, at Banedanmark fortsat bør have fokus på at finde og udrede de sy-

stemfejl, der er i tidsregistreringssystemet, men vurderer, at begge sager kan afsluttes.

Fejl i departementets registrering af garantiforpligtelser

198. Garantiforpligtelserne er oplyst i statsregnskabets fortegnelse over statsforskrivnin-

ger, garantiforpligtelser mv. Transportministeriets samlede garantiforpligtelser er registre-

ret til 57,2 mia. kr. ud af statens samlede garantiforpligtelser på 436,3 mia. kr.

Revisionen viste, at der var flere fejl i oplysningerne om Transportministeriets garantifor-

pligtelser. Garantiforpligtelsen til Metroselskabet I/S var registreret 2,5 mia. kr. for lavt som

følge af en aflæsningsfejl. Garantiforpligtelsen til Metroselskabet I/S var i statsregnskabet

oplyst til at udgøre 1,0 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

121

Desuden havde departementet fejlagtigt ikke fratrukket statsgaranterede lån i beregnin-

gerne af garantiforpligtelserne. De statsgaranterede lån fremgik af en anden kategori i

statsregnskabets fortegnelse og indgik dermed 2 gange i fortegnelsen. Fejlen betød, at ga-

rantiforpligtelserne var registreret med beløb, der samlet set var 17,0 mia. kr. for høje.

Endelig havde departementet for interessentskaberne Metroselskabet I/S, Udviklingsselska-

bet By og Havn I/S og Øresundsbro Konsortiet I/S kun registreret en garantiforpligtelse, der

svarede til statens ejerandel af virksomhederne. Andelen varierede fra 41,7 % til 50 %. Det-

te var sket efter aftale med Moderniseringsstyrelsen. Da der er tale om solidarisk hæftelse,

er det Rigsrevisionens opfattelse, at den samlede garantiforpligtelse burde have været op-

lyst i statsregnskabet. Fejlen betød, at garantiforpligtelserne for interessentskaberne var re-

gistreret med beløb, der samlet set var 10,2 mia. kr. for lave.

De konstaterede fejl på i alt 29,7 mia. kr. udlignede delvist hinanden og betød samlet set, at

garantiforpligtelserne på Transportministeriets område var registreret med beløb, der netto

var 4,3 mia. kr. for høje. Garantiforpligtelserne er registreret i en oversigt i statsregnskabet,

men påvirker ikke balancen eller årets resultat i departementets regnskab. Rigsrevisionen

vurderer derfor, at departementets regnskab samlet set er rigtigt.

Rigsrevisionen forventer, at departementet fremadrettet sikrer, at sådanne fejl undgås.

Fejl i værdien af infrastrukturaktiverne i Vejdirektoratet

199. Vejdirektoratets infrastrukturaktiver har en samlet værdi af 147,3 mia. kr., hvoraf fær-

diggjorte infrastrukturaktiver udgør 139,6 mia. kr., mens igangværende anlægsarbejder ud-

gør 7,7 mia. kr. Revisionen viste, at værdien af igangværende anlægsarbejder i relation til

infrastrukturaktiverne er værdiansat 1,1 mia. kr. for lavt i Vejdirektoratets regnskab, og at

de færdiggjorte infrastrukturaktiver er værdiansat 0,5 mia. kr. for lavt. Den samlede værdi

af infrastrukturaktiverne er således indregnet forkert med 1,6 mia. kr. i Vejdirektoratets regn-

skab og i statsregnskabet.

Fejlene skyldtes, at Vejdirektoratet ikke havde aktiveret alle medgåede udgifter til opførel-

se af nye anlæg og til vedligeholdelse af infrastrukturaktiverne. Forholdet havde særligt be-

tydning for opgørelsen af igangværende anlægsarbejder i statsregnskabets oversigt over

immaterielle og materielle anlægsaktiver.

Værdien af infrastrukturaktiverne som helhed i Vejdirektoratets regnskab er ikke væsentligt

påvirket af den manglende aktivering af anlægsudgifter. Fejlene er endvidere omtalt under

statens status, jf. pkt. 222.

Rigsrevisionen forventer, at Vejdirektoratet fremadrettet sikrer, at sådanne fejl undgås.

Fortsat usikkerhed om Trafikstyrelsens beregning af tilskud til trafikselskaber

200. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om utilstrækkelig forvaltning af årlige

tilskud på ca. 75 mio. kr. til 6 trafikselskaber i Danmark, bl.a. Movia og Midttrafik. Sagen er

senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 om beretning om revisionen af

statsregnskabet for 2013, pkt. 84.

Tilskuddene er givet som kompensation for, at aldersgrænsen for betaling af fuld takst er

hævet. Udbetaling af tilskuddene er baseret på fordelingsnøgler beregnet i 1998 og på

selvangivelser fra trafikselskaberne.

Infrastrukturaktiver

er bl.a.

vejanlæg og broer. Infrastruk-

turaktiverne indgår under ma-

terielle anlægsaktiver i stats-

regnskabet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

122

§ 28. TRANSPORTMINISTERIET

Opfølgningen viste, at Trafikstyrelsen har konkluderet, at der ikke foreligger et klart grund-

lag for at kunne foretage en egentlig genberegning af tilskuddene. Transportministeriets de-

partement har på den baggrund anmodet styrelsen om at anvise løsningsforslag, og depar-

tementet har tilkendegivet, at de arbejder på forskellige modeller, der kan gøre udbetalingen

af børnerabatten mere entydig og kontrollerbar. Departementet har også bedt styrelsen om

at inddrage ordningen om gratisgrænse op til 12 år i genberegningen, da denne ordning ad-

ministreres på samme måde som ordningen om hævet aldersgrænse.

Trafikstyrelsen udbetaler på de 2 tilskudsordninger årligt ca. 125 mio. kr., som fordeles mel-

lem de 6 trafikselskaber på et historisk og utilstrækkeligt grundlag. Rigsrevisionen finder det

nødvendigt, at styrelsen og departementet finder en løsning, og vurderer, at det er utilfreds-

stillende, at opfølgningen har trukket ud.

Departementet har oplyst, at de snarest muligt vil fremsætte et forslag til udmåling og forde-

ling af kompensationsbeløbet.

Rigsrevisionen vil følge sagen.

Supplerende oplysninger om værdiansættelsen af Udviklingsselskabet By og Havn I/S’

investeringsejendomme

201. Udviklingsselskabet By & Havn I/S revideres af Rigsrevisionen i samarbejde med en

revisor valgt af Københavns Kommune. Rigsrevisionen og medrevisor afgav revisionspå-

tegning på Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ årsrapport for 2014 uden forbehold, men med

en supplerende oplysning, hvor revisorerne – ligesom ved påtegningerne i de foregående

år – gjorde opmærksom på den betydelige usikkerhed, der var knyttet til værdiansættelsen

af selskabets investeringsejendomme, og henledte opmærksomheden på regnskabets op-

lysninger herom.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

123

4.20. § 29. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

ERKLÆRING OM MINISTERIETS REGNSKAB

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets regnskab er rigtigt.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

Der er usikkerhed forbundet med værdiansættelsen af Bygningsstyrelsens ejendoms-

portefølje af uddannelses- og forskningsejendomme. Ejendomsporteføljen udgjorde

ca. 30,3 mia. kr. ultimo 2014. Bygningsstyrelsen har ved værdiansættelsen af byg-

ningsmassen ikke sikret, at der var tilstrækkelig dokumentation for værdiansættelsen,

og styrelsen har ved værdiansættelsen af udnyttede byggeretter anvendt en metode,

der har medført betydelige forskelle mellem bogførte værdier og valuarens konkrete

vurderinger.

4.20.1. Overblik over ministeriet og den udførte revision

202. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet bestod i 2014 af 7 virksomheder, der indgik i

statsregnskabet. Ministeren var endvidere overordnet ansvarlig for Energinet.dk uden for

statsregnskabet, jf. tabel 23.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

124

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

Tabel 23. Oversigt over revisionen af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Finansiel

væsentlighed

(Mio. kr.)

Virksomheder inden for

statsregnskabet:

Bygningsstyrelsen

6.113

Har redegjort for usikkerhederne ved værdiansættelsen

af kontorejendomme i årsrapporten for 2014, jf. pkt. 204.

Usikkerhed om værdiansættelsen af uddannelses- og

forskningsejendomme og udnyttede byggeretter, jf. pkt.

205-207.

Manglende indregning og oplysning om de frie arealer i

årsrapporten og anlægskartoteket, jf. pkt. 208.

Uhensigtsmæssig forvaltning af indtægtsdækket virksom-

hed, jf. pkt. 209.

Uhensigtsmæssig forvaltning af tilskudsfinansierede forsk-

ningsprojekter, jf. pkt. 210.

Væsentlige bemærkninger

Energistyrelsen

Danmarks Meteorologiske Institut

1.849

512

De Nationale Geologiske Undersøgelser

for Danmark og Grønland

Departementet

Energitilsynet

Energiklagenævnet

Virksomheder uden for

statsregnskabet:

Energinet.dk

456

22.671

Summen af løn, øvrige udgifter/omkostninger og indtægter.

Revisionen er gennemført i samarbejde med virksomhedens interne revision eller medrevisor.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af tal fra Statens Koncernsystem, årsrapporter fra virksomhederne og årsrevisionen.

203. Rigsrevisionen har haft særligt fokus på revisionen af Bygningsstyrelsen og Energisty-

relsen, da virksomhederne er økonomisk væsentlige for ministerområdets samlede regn-

skab.

Endelig har vi fulgt op på 2 sager, som vi følger fra tidligere beretninger til Statsrevisorerne

om revisionen af statsregnskabet, jf. bilag 2.

4.20.2. Udvalgte revisionsresultater

Bygningsstyrelsen har redegjort for usikkerhederne ved værdiansættelsen af kontor-

ejendomme i årsrapporten for 2014

204. Rigsrevisionen har fulgt op på en sag fra 2013 om Bygningsstyrelsens manglende op-

lysninger i årsrapporten om væsentlige usikkerheder og risici ved værdiansættelsen af sty-

relsens kontorejendomme. Sagen er senest omtalt i notat til Statsrevisorerne af 22. januar

2015 om beretning om revisionen af statsregnskabet for 2013, pkt. 85.

Bygningsstyrelsen har i sin årsrapport for 2014 redegjort for de væsentlige usikkerheder og

risici ved værdiansættelsen af styrelsens kontorejendomme, herunder usikkerhederne om

den anvendte markedsleje og det anvendte afkastkrav. Styrelsen har desuden oplyst om

konsekvenserne af en ændring i disse faktorer.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

125

Usikkerhed om værdiansættelsen af Bygningsstyrelsens uddannelses- og forsknings-

ejendomme og udnyttede byggeretter

205. Bygningsstyrelsens samlede ejendomsportefølje af uddannelses- og forskningsejen-

domme udgjorde ultimo 2014 ca. 30,3 mia. kr. inkl. igangværende anlægsarbejder for ca.

2,5 mia. kr.

Bygningsstyrelsen skal ifølge SEA-vejledningen værdiregulere ejendomsporteføljen hvert

4. år på baggrund af en vurdering fra en uafhængig valuar. Valuaren skal værdiansætte

ejendomsporteføljen med udgangspunkt i ejendommenes genanskaffelsespriser med fra-

drag for slid og ælde, tillagt værdierne for de udnyttede byggeretter. Denne værdiregulering

af ejendomsporteføljen indgår i reguleringen af huslejeopkrævningen. Valuaren gennem-

går ejendomsporteføljen på stikprøvebasis. Stikprøven, der dannede grundlag for værdian-

sættelsen af bygningsmassen og de udnyttede byggeretter i regnskabet for 2014, udgjorde

ca. 13 % af den samlede ejendomsportefølje. Stikprøven var udvalgt som repræsentativ for

ejendomsporteføljens sammensætning og efterfølgende godkendt af Bygningsstyrelsen.

206. Bygningsmassen udgjorde ca. 23,5 mia. kr. af ejendomsporteføljens samlede værdi

ultimo 2014. Valuaren vurderede, at stikprøvens bygningsværdi, der primo 2013 udgjorde

2.927,5 mio. kr., var faldet til 2.761,1 mio. kr. ultimo 2013. Dette svarede til et fald på 5,7 %.

En ændring på ±1 % i denne regulering ville betyde en op- eller nedskrivning på ca. 225

mio. kr. for hele bygningsmassen.

Bygningsstyrelsen vurderede, at den anvendte stikprøve ikke afspejlede sammensætnin-

gen af den samlede bygningsmasse, da der var en procentuel overvægt af nyere bygnin-

ger i stikprøven sammenlignet med den samlede bygningsmasse. Styrelsen fandt derfor

ikke, at resultatet af stikprøven kunne anvendes på den samlede bygningsmasse, idet nyere

bygninger udgjorde 25 % i stikprøven, mens de i den samlede portefølje kun udgjorde

12 %. Styrelsen fandt derfor, at valuarens resultat af stikprøven skulle vægtes med ande-

len af nyere bygninger i den samlede bygningsmasse. Styrelsen valgte herefter at opskrive

værdien af bygningsmassen med 0,5 %. Styrelsen har over for Rigsrevisionen tilkendegi-

vet, at valuaren tilsluttede sig denne fremgangsmåde, idet valuaren i sin rapport bemær-

kede, at bygningsværdierne skulle reguleres med 0,5 %, da det var valuarens overordne-

de indtryk, at ejendomsporteføljen fremstod velvedligeholdt. Rigsrevisionen finder ikke, at

reguleringen på de 0,5 % i øvrigt er underbygget i valuarens rapport, der leder frem til et

fald i stikprøvens bygningsværdi på 5,7 %.

Rigsrevisionen finder, at Bygningsstyrelsen burde have sikret sig valuarens klare tilslut-

ning til at ændre vægtningen i stikprøven og dermed reguleringsprocenten fra en nedskriv-

ning på 5,7 % til en opskrivning på 0,5 %. Rigsrevisionen finder derfor ikke, at dokumenta-

tionen for værdiansættelsen af bygningsmassen er tilstrækkelig.

207. De udnyttede byggeretter udgjorde 4,3 mia. kr. af ejendomsporteføljens samlede

værdi.

Bygningsstyrelsen fremskrev de bogførte værdier af de udnyttede byggeretter med den

procentvise udvikling i byggeretspriserne. Styrelsens bogførte værdier var imidlertid ikke

identiske med valuarens udgangspunkt for fastsættelse af den procentvise udvikling. Styrel-

sens fremgangsmåde medførte, at værdiansættelsen af de udnyttede byggeretter i stikprø-

ven var værdiansat 82 mio. kr. højere i styrelsens regnskab end i valuarens konkrete vur-

deringer.

Rigsrevisionen finder, at dette medfører usikkerhed om værdiansættelsen af Bygnings-

styrelsens udnyttede byggeretter.

Rigsrevisionen finder endvidere, at Bygningsstyrelsen – som anbefalet i valuarens rapport

– som minimum bør eftergå de bogførte værdier af de udnyttede byggeretter, da der er

mange markante udsving mellem de bogførte værdier og valuarens konkrete vurderinger.

SEA-ordningen er en særlig

huslejeordning for statslige

ejendomme, hvor bl.a. ram-

merne for fastsættelse af hus-

leje er defineret.

SEA-vejled-

ningen

udmønter SEA-ordnin-

gen og fastsætter retningslin-

jer for indregning af ejendoms-

værdier i årsrapporten.

byggeret

er retten til at

bygge et givent antal etage-

meter på et nærmere define-

ret areal.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

126

§ 29. KLIMA-, ENERGI- OG BYGNINGSMINISTERIET

Manglende indregning og oplysning om de frie arealer i Bygningsstyrelsens årsrap-

port og anlægskartotek

208. Bygningsstyrelsen har arealer uden tilknyttede byggeretter (frie arealer), som styrelsen

ikke havde oplyst om i årsrapporten for 2014. Styrelsen har oplyst, at styrelsen fremadret-

tet overvejer at oplyse om de frie arealer i årsrapporten.

Bygningsstyrelsen har ligeledes ikke registreret de frie arealer i styrelsens anlægskartotek.

Styrelsen oplyste, at SEA-vejledningen ikke omtaler de frie arealer, hvorfor de skal værdi-

ansættes til kostpris, som styrelsen for disse arealer vurderer til at være 0 kr.

Rigsrevisionen vurderer, at Bygningsstyrelsen bør registrere de frie arealer i anlægskartote-

ket, selv om styrelsen vurderer, at værdien er 0 kr., da styrelsen har ejerskab til dem.

Uhensigtsmæssig forvaltning af indtægtsdækket virksomhed i Danmarks Meteorolo-

giske Institut (DMI)

209. DMI sælger varer og ydelser, fx meteorologiske data, vejrprognoser og rutevejledning

til skibe, som indtægtsdækket virksomhed, hvoraf en del er konkurrenceudsat. Indtægts-

dækket virksomhed omhandler salg for 57,4 mio. kr.

Revisionen af DMI’s indtægtsdækkede virksomhed viste, at DMI’s prisliste siden 2008 kun

var blevet pris- og lønreguleret. Prisfastsættelsen af varer og ydelser var ikke baseret på

de faktiske omkostninger, og DMI har dermed ikke en direkte kobling mellem de faktiske

omkostninger og prisfastsættelsen. Rigsrevisionen vurderer, at den manglende kobling mel-

lem faktiske omkostninger og prisfastsættelsen medfører, at DMI ikke kan dokumentere, at

priserne bliver fastsat, så omkostningerne bliver dækket. DMI efterlever derfor ikke budget-

vejledningens krav til indtægtsdækket virksomhed, og grundlaget for DMI’s økonomistyring

og opgørelse af omkostningsdækning bliver efter Rigsrevisionens opfattelse meget over-

ordnet og usikker.

Rigsrevisionen finder, at DMI snarest bør gennemgå området.

Uhensigtsmæssig forvaltning af tilskudsfinansierede forskningsprojekter i Dan-

marks Meteorologiske Institut (DMI)

210. Revisionen af DMI’s forvaltning af tilskudsfinansierede forskningsprojekter viste, at

DMI’s forretningsgange og forvaltningsgrundlag for området ikke var tydeligt og ikke blev

anvendt konsekvent. Tilskudsfinansierede forskningsprojekter udgør 24,6 mio. kr. Revisio-

nen viste også, at DMI ikke foretog afstemning mellem DMI’s projektstyringssystem og for-

bruget i bogføringssystemet, ligesom DMI ikke løbende rettede differencer mellem bogfø-

ringssystemet og forbruget på projekterne. Rigsrevisionen vurderer, at DMI’s forvaltning af

de tilskudsfinansierede forskningsprojekter er usikker, og at der er risiko for overforbrug på

projekterne.

Rigsrevisionen finder, at DMI bør forbedre forvaltningen af området.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

127

5. Statens driftsregnskab og status

RIGSREVISIONENS SAMLEDE VURDERING

Statens driftsregnskab og status for 2014 er samlet set rigtige.

Statens virksomheder havde i 2014 udgifter på 683,7 mia. kr. og indtægter på 690,4

mia. kr. Statens driftsregnskab viser således et samlet overskud på 6,7 mia. kr. Der

var oprindeligt budgetteret med et underskud på 11,1 mia. kr., hvilket giver en forbed-

ring af resultatet med 17,8 mia. kr. i forhold til de samlede bevillinger for 2014.

Ved udgangen af 2014 havde staten en negativ egenkapital på 49,3 mia. kr. Statens

samlede aktiver steg fra 2013 til 2014 med 42,0 mia. kr., så de ultimo 2014 udgjorde

1.049,2 mia. kr.

Regnskabet for udgifter og indtægter

Formål og resultater

211. Rigsrevisionen har revideret statens driftsregnskab for 2014. Det er Rigsrevisionens

vurdering, at driftsregnskabet er rigtigt og i overensstemmelse med regnskabs- og bevillings-

reglerne. Nedenfor gennemgår vi forklaringen på de største afvigelser mellem bevillingen og

resultatet.

Regnskabet for udgifter og indtægter

212. Tabel 24 viser driftsregnskabet for udgifter og indtægter specificeret på finanslovspa-

ragraffer.

Fra og med 2014 er der indført et udgiftsloft for staten, jf. budgetlov nr. 547 af 18. juni 2012,

som bevirker, at udgifterne i statsregnskabet for 2014 er opdelt i ”Udgifter under delloft for

driftsudgifter”, ”Udgifter under delloft for indkomstoverførsler” og ”Udgifter uden for udgifts-

lofter”.

Afvigelsen mellem bevillings- og regnskabstallene fremgår endvidere af tabellen.

Folketinget fastsætter hvert fi-

nansår 3

udgiftslofter

for hen-

holdsvis stat, kommuner og re-

gioner. Formålet er at sikre ba-

lance eller overskud på de sam-

lede offentlige finanser og en

hensigtsmæssig udgiftsstyring

i stat, kommuner og regioner.

Ved et udgiftsloft forstås en

øvre grænse for nærmere be-

stemte faktiske udgifter i fi-

nansåret. Det statslige udgifts-

loft består af 2 særskilte dellof-

ter for henholdsvis driftsudgif-

ter og indkomstoverførsler.

Visse udgiftstyper, fx bloktil-

skud til kommuner og regioner,

er holdt uden for udgiftsloftet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

128

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

Tabel 24. Regnskabet for udgifter og indtægter 2014

(Mio. kr.)

Regnskab

Udgifter

under

delloft for

drifts-

udgifter

§ 1. Dronningen

§ 2. Medlemmer af det

kongelige hus mfl.

§ 3. Folketinget

§ 5. Statsministeriet

§ 6. Udenrigsministeriet

§ 7. Finansministeriet

§ 8. Erhvervs- og Vækst-

ministeriet

§ 9. Skatteministeriet

§ 10. Økonomi- og

Indenrigsministeriet

§ 11. Justitsministeriet

§ 12. Forsvarsministeriet

§ 14. Ministeriet for By,

Bolig og Landdistrikter

§ 15. Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration

og Sociale Forhold

§ 16. Ministeriet for Sundhed

og Forebyggelse

§ 17. Beskæftigelsesministe-

riet

§ 19. Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet

§ 20. Undervisningsministeriet

§ 21. Kulturministeriet

§ 22. Kirkeministeriet

§ 23. Miljøministeriet

§ 24. Ministeriet for Fødeva-

rer, Landbrug og Fiskeri

§ 28. Transportministeriet

§ 29. Klima-, Energi- og

Bygningsministeriet

§ 35. Generelle reserver

§ 36. Pensionsvæsenet

§ 37. Renter

§ 38. Skatter og afgifter

I alt

DAU-saldoen

§ 40. Genudlån mv.

§ 41. Beholdningsbevægelser

mv.

§ 42. Afdrag på statsgælden

(netto)

Total

108,6

15.597,8

21.692,3

1.633,1

5.454,2

921,6

17.595,5

19.310,3

687,4

Udgifter

under

delloft for

indkomst-

overførsler

360,8

Udgifter

uden for

udgifts-

lofter

77,7

26,4

1.004,9

1.180,5

340,5

÷32,1

196.923,8

1.040,5

÷77,2

Indtægter

Afvigelse mellem bevilling og regnskab

Udgifter

under

delloft for

drifts-

udgifter

1,5

469,7

1.618,4

÷9,6

180,6

14,1

÷116,6

528,4

163,6

Udgifter

under

delloft for

indkomst-

overførsler

÷15,0

Udgifter

uden for

udgifts-

lofter

÷5,4

÷1,6

5,6

÷3,6

81,6

÷3,4

÷930,4

1.451,1

925,6

Indtægter

141,4

759,7

2.055,3

1.329,4

10,3

1.665,0

6,4

÷44,4

529,3

÷156,0

2,3

÷333,9

4.135,5

2.597,1

1.876,7

28.388,0

29.859,1

6.364,8

534,9

2.154,7

2.919,6

8.221,2

1.173,6

7.393,9

1,2

185,9

178.807,1

141.373,3

48.235,3

20.456,5

25,4

1,1

22.849,6

14.487,1

247.789,1

1.571,5

2.850,3

17.227,8

173,5

÷78,5

148,8

19,8

56,8

÷62,1

11.031,9

20,2

2.601,3

20.888,8

150,3

257.085,3

÷24.240,4

22.583,5

÷1.656,9

11.326,7

24,4

0,3

25,4

0,2

984,6

370,5

÷1.923,9

673.623,7

690.393,0

6.711,5

÷8.368,4

1.656,9

295,9

100,4

260,5

85,2

448,4

÷5,0

7,7

43,2

112,0

678,8

165,3

÷42,3

0,2

5.000,3

1.383,9

745,5

123,0

507,4

0,0

÷118,8

÷47,1

2.578,8

233,1

÷914,3

÷936,6

÷118,9

12,2

28,9

4,0

39,5

11,8

1.462,2

÷19,8

÷461,1

671,6

÷39,3

1.492,9

9.539,6

÷25.399,4

÷15.859,7

÷520,5

4,3

0,3

2,4

0,2

8,0

÷117,7

÷200,0

÷452,1

10.051,5

8.780,1

÷17.851,2

÷4.297,3

13.554,9

Note: En positiv afvigelse mellem bevilling og regnskab er udtryk for merindtægter eller mindreudgifter i forhold til bevillingen, og en negativ

afvigelse er udtryk for mindreindtægter eller merudgifter i forhold til bevillingen. Indtægter indgår både i indtægtsregnskabet og i udgifts-

regnskabet. Indtægter, der efter de internationale statistiske definitioner indregnes i skattetrykket, placeres i statsregnskabet på indtægts-

regnskabet. Øvrige indtægter henføres til udgiftsregnskabet, der dermed omfatter de nettoudgifter, som skal finansieres. Sumtal i tabellen

kan afvige på grund af afrundingsdifferencer.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

129

213. Forskellen mellem de samlede udgifter og indtægter på §§ 1-38 betegnes DAU-saldoen

(drifts-, anlægs- og udlånsregnskabet), der stort set kan betegnes som statens driftsresultat.

Det fremgår af tabel 24, at DAU-saldoen for 2014 udviste et overskud på 6,7 mia. kr. Der var

oprindeligt budgetteret med et underskud på 11,1 mia. kr., hvilket giver en forbedring af re-

sultatet med 17,8 mia. kr. i forhold til de samlede bevillinger for 2014.

Hovedparten af kontiene på § 40. Genudlån mv. vedrører statens nettoudlån, som udgør

25,6 mia. kr., til statsinstitutioner og statslige selskaber mv. Disse selskaber er primært selv-

stændige enheder, hvis regnskaber ikke fremgår af statsregnskabet. Kontoen kan opdeles

i bruttoindtægter på 46,6 mia. kr. vedrørende tilbagebetaling af genudlån fra bl.a. Finansiel

Stabilitet A/S og Kreditpakken og forøgede genudlån på brutto 21,0 mia. kr. til bl.a. Metro-

selskabet I/S, Femern Bælt A/S, Energinet.dk og Eksport Kredit Fonden. Ud over disse po-

ster indeholder § 40 ligeledes nettoudgifter på 1,4 mia. kr. vedrørende ”Ordningen om selv-

stændig likviditet”.

§ 41. Beholdningsbevægelser mv. indeholder en række mere regnskabstekniske konti.

Disse vedrører fx ændringerne mellem primo og ultimo finansåret for en række af statens

statusposter.

På § 42. Afdrag på statsgælden (netto) registreres årets bruttooptag og -afdrag af inden-

landsk og udenlandsk statsgæld. Endelig vises årets nettoregulering på statens konto i Dan-

marks Nationalbank.

Driftsregnskabet for udgifter

214. Driftsregnskabet for udgifter udviste en mindreudgift på 9,1 mia. kr., svarende til 1,3 %

af de bevilgede udgifter. Mindreudgifterne er opdelt på:

(Mia. kr.)

Udgifter under delloft for driftsudgifter

Udgifter under delloft for indkomstoverførsler

Udgifter uden for udgiftslofter

I alt

5,0

2,6

1,5

9,1

Udgifter under delloft for driftsudgifter

215. Det største fald under ”Udgifter under delloft for driftsudgifter” forekom på § 7. Finans-

ministeriet, hvor der var en samlet mindreudgift på 1,6 mia. kr., svarende til 6,9 % af bevil-

lingen. Mindreudgiften vedrører hovedsageligt bidrag til EU vedrørende moms og BNI på

1,5 mia. kr., som skyldes en reduktion i det danske EU-bidrag som følge af tilbagebetalin-

ger fra EU, jf. kap. 6 om revisionen af EU-midler.

Det næststørste fald forekom på § 28. Transportministeriet, hvor der var en samlet mindre-

udgift på 0,7 mia. kr., svarende til 7,6 % af bevillingen. Den største mindreudgift vedrører

driften af statsvejnettet og vintertjenesten, som har haft et fald på 0,3 mia. kr. Den reste-

rende del af faldet er fordelt på en række mindre afvigelser på tværs af kontiene.

Det tredjestørste fald forekom på § 12. Forsvarsministeriet, hvor der var en samlet mindre-

udgift på 0,5 mia. kr., svarende til 2,7 % af bevillingen. Mindreudgiften vedrører hovedsa-

geligt lønsum og kan primært forklares med tilpasning af udgiftsniveauet generelt i Forsva-

ret i finansåret 2014 til den lavere lønsumsramme i 2015.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

130

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

Udgifter under delloft for indkomstoverførsler

216. Det største fald under ”Udgifter under delloft for indkomstoverførsler” forekom på § 15.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, hvor der var en samlet min-

dreudgift på 1,4 mia. kr., svarende til 1 % af bevillingen. Mindreudgiften vedrører hovedsage-

ligt udgifter til folkepension på 0,6 mia. kr. og førtidspension på 0,4 mia. kr. Den resterende

del af faldet er fordelt på en række mindre afvigelser på tværs af kontiene.

Det næststørste fald forekom på § 17. Beskæftigelsesministeriet, hvor der var en samlet min-

dreudgift på 0,7 mia. kr., svarende til 1,5 % af bevillingen. Mindreudgiften vedrører hoved-

sageligt udgifter til efterløn på 0,6 mia. kr. Der forekom endvidere enkelte merudgifter. Den

største merudgift er på 1,1 mia. kr. og vedrører jobrotationsordningen og er fordelt på regn-

skabstekniske korrektioner på 0,4 mia. kr. og 0,7 mia. kr. i merforbrug primært forårsaget af,

at aktiviteten er steget mere end forventet. Stigningen skyldes større anvendelse af de så-

kaldte elev- og lærlingeforløb end forventet og en generel større tilgang til ordningen end for-

ventet. Dertil kommer, at den gennemsnitlige udgift pr. helårsperson er steget, da en større

andel af jobrotationsordningerne end forventet er gennemført i private virksomheder. Den

resterende del af mindreudgiften er fordelt på en række mindre afvigelser på tværs af kon-

tiene.

Det tredjestørste fald forekom på § 20. Undervisningsministeriet, hvor der var en samlet min-

dreudgift på 0,5 mia. kr., svarende til 95,2 % af bevillingen. Den primære forklaring på min-

dreudgiften er, at der har været et mindre forbrug af de afsatte midler til deltagerstøtte ved-

rørende erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse mv. som følge af et faldende elev-

tal, jf. pkt. 169.

Udgifter uden for udgiftslofter

217. Det største fald under ”Udgifter uden for udgiftslofter” forekom på § 28. Transportmi-

nisteriet, hvor der var en samlet mindreudgift på 1,5 mia. kr., svarende til 11,7 % af bevillin-

gen. Den største mindreudgift på 0,4 mia. kr. vedrører udgifter i tilknytning til anlæg af ho-

vedlandeveje. Hertil kommer mindreudgifter på 0,3 mia. kr., som vedrører vedligeholdelse

af statens veje mv. og mindre anlægsforbedringer. Den resterende del af faldet er fordelt

på en række mindre afvigelser på tværs af kontiene.

Det næststørste fald forekom på § 12. Forsvarsministeriet, hvor der var en samlet mindre-

udgift på 1,5 mia. kr., svarende til 58,2 % af bevillingen, heraf vedrørte de 1,3 mia. kr. ma-

terielanskaffelser. Mindreudgiften skyldes udskudte materielprojekter som følge af imple-

menteringen af nye regler for industrisamarbejde, forsinkelser på rammeaftaler, leverandør-

forsinkelser, herunder i forhold til nye pansrede mandskabsvogne, og forsinkelse af flere

bygge- og anlægsprojekter, jf. pkt. 134.

Det tredjestørste fald forekom på § 14. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvor der

var en samlet mindreudgift på 0,9 mia. kr., svarende til 109,1 % af bevillingen. Mindreudgif-

ten vedrører hovedsageligt hensættelser vedrørende alment og privat boligbyggeri og kan

forklares med reguleringer, så hensættelserne bringes i overensstemmelse med det forven-

tede fremtidige forbrug på kontiene.

Modsat var der et merforbrug på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 0,9 mia. kr., svarende

til 5,7 % af bevillingen. Merudgiften vedrører hovedsageligt dagpenge ved arbejdsløshed

og udgør 0,6 mia. kr. Den resterende del af merforbruget er fordelt på en række mindre afvi-

gelser på tværs af kontiene.

Det næststørste merforbrug var på § 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på 0,9

mia. kr., svarende til 47,2 % af bevillingen. Merudgiften vedrører ”Fremtidens sygehusstruk-

tur”, hvor der i 2014 er anvendt 1 mia. kr. af videreførelsesbeløbet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

131

Driftsregnskabet for indtægter

218. På driftsregnskabet for indtægter var der en merindtægt på 8,8 mia. kr., svarende til

1,3 % af de budgetterede indtægter.

Størstedelen af merindtægten vedrører § 38. Skatter og afgifter, hvor der var en samlet mer-

indtægt på 10,1 mia. kr., svarende til 1,5 % af de budgetterede indtægter. Merindtægten

stammer primært fra merindtægter fra personskatter og selskabsskatter, mens pensionsaf-

giftsskatter og afgift af dødsboer og gaver modsat havde mindreindtægter.

Den største del af merindtægten på § 38 vedrører personskatter og udgør netto 24,9 mia.

kr. Merindtægten skyldes, at effekten af rabatordninger ved omlægning fra kapitalpension

til alderspension var undervurderet med 29,1 mia. kr. Modsat var der enkelte skatter, hvor

provenuet blev mindre end forudsat, fx udeblivelse af ekstraordinær stor indtægt fra døds-

bobeskatning på 2,1 mia. kr., som var forudsat i Økonomisk Redegørelse fra december

2013.

Den næststørste del af merindtægter vedrører selskabsskatterne og udgør netto 10,1 mia.

kr. Merindtægten kan forklares som summen af en række merindtægter på restskatteaf-

regningen og regulering af skatteansættelsen for tidligere år på ca. 6,5 mia. kr. og større

indtægter vedrørende acontoskatten for 2014 på ca. 3,6 mia. kr.

Den tredjestørste del af merindtægten vedrører renteindtægter og udgør netto 2,5 mia. kr.

Merindtægten skyldes, at budgetteringen af indtægten på finansloven for 2014 er sket ud

fra renteindtægterne de seneste år. SKAT har i 2014 igangsat renteberegningsdelen af det

nye inddrivelsessystem EFI, hvilket har medført, at der i december 2014 er indtægtsført et

rentebeløb på 1 mia. kr. vedrørende 2013. Endvidere er der i december 2014 indtægtsført

resterende inddrivelsesrenter på ca. 1,6 mia. kr. vedrørende 2013. Renteperiodiseringen

er sket efter aftale med Moderniseringsstyrelsen.

Modsat var der i 2014 indtægter fra pensionsafkastskatten på 20 mia. kr., hvilket var 21,5

mia. kr. mindre end forventet. Mindreindtægten opstod som følge af forskellen mellem den

skønnede og det faktiske afkast, som bl.a. var påvirket af usikkerheden omkring aktiekur-

serne og renteniveauet pr. 31. december 2013. Dertil kommer porteføljeforskydninger, som

kan gøre, at den anvendte model for skøn over pensionsafkastskatten ikke helt afspejler

den faktiske portefølje. Fx er andelen af aktier overvurderet, og andelen af obligationer er

undervurderet i den formuesammensætning, der er skønnet i Økonomisk Redegørelse fra

december 2013.

Statens status

Formål og resultater

219. Rigsrevisionen har gennemgået statens aktiver og passiver ultimo 2014. Formålet

med gennemgangen var at undersøge, om primokorrektionerne var velbegrundede, og at

beskrive og kommentere de væsentligste forskydninger i status for 2014.

Statens aktiver og passiver

220. Tabel 25 viser statens balance primo og ultimo 2014. Ændringerne fra primo til ultimo

2014 er anført i tabellens sidste kolonne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

132

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

Tabel 25. Statens status 2014

(Mio. kr.)

Primo 2014

AKTIVER

Anlægsaktiver:

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

Varebeholdninger

Igangværende arbejder for fremmed regning

Debitorer

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender vedrørende afgivne tilsagn

Tilgodehavende hos Danmarks Erhvervsfond

Øvrige tilgodehavender

Mellemværende med Danmarks Nationalbank

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Andre aktiver:

Aktiver for særlige fonde

Andre aktiver i alt

Aktiver i alt

PASSIVER

Egenkapital:

Egenkapital

Egenkapital i alt

Hensættelser:

Hensættelser vedrørende statens drift

Afgivne tilsagn

Hensættelser i alt

Langfristet gæld:

Indenlandsk statsgæld

Udenlandsk statsgæld

Periodiserede renter på statsgælden

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Donationer

Langfristet gæld i alt

Kortfristet gæld:

Modtagne forudbetalinger på igangværende arbejder

Skyldige feriepenge

Leverandører af varer og tjenester

Periodeafgrænsningsposter

Gæld til Eksport Kredit Fonden mv.

Reserveret bevilling

Forpligtelse vedrørende ikke-statslige indeståender i SKB

Anden kortfristet gæld

Kortfristet gæld i alt

Andre passiver:

Kapitaler for særlige fonde

Andre passiver i alt

Passiver i alt

Note: Sumtal i tabellen kan afvige på grund af afrundingsdifferencer.

109.557,6

1.007.344,7

99.124,4

1.049.219,0

÷10.433,2

41.874,3

801,2

5.214,0

15.828,0

1.242,0

7.197,0

1.473,5

11.108,2

12.889,7

55.753,7

918,1

5.142,3

15.720,0

1.397,2

7.626,9

1.241,3

10.677,5

16.976,2

59.699,6

116,9

÷71,7

÷108,0

155,2

429,9

÷232,2

÷430,7

4.086,6

3.946,0

667.793,9

75.908,2

2.151,1

47,5

71.457,1

3.007,4

820.365,0

702.043,7

58.985,7

1.999,5

44,5

73.774,7

3.586,6

840.434,7

34.249,8

÷16.922,5

÷151,6

÷3,0

2.317,7

579,3

20.069,7

2.992,4

95.829,1

98.821,4

3.203,2

96.092,1

99.295,3

210,9

263,0

473,9

÷77.152,9

÷49.335,0

27.817,9

109.557,6

1.007.344,7

99.124,4

1.049.219,0

÷10.433,2

41.874,3

14.096,0

373,2

96.546,5

10.920,7

23.243,5

355,4

57.648,3

156.722,3

12.020,5

371.926,5

14.225,7

394,4

104.519,7

14.158,1

22.065,8

243,0

59.448,5

212.828,3

12.664,1

440.547,6

129,6

21,2

7.973,2

3.237,3

÷1.177,7

÷112,4

1.800,2

56.106,0

643,6

68.621,1

4.332,1

269.974,7

251.554,0

525.860,7

4.134,5

277.826,1

227.586,6

509.547,1

÷197,6

7.851,4

÷23.967,4

÷16.313,6

Ultimo 2014

Nettotilgang

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

133

Primokorrektioner til statens status

221. Statens status ultimo 2013 blev primo 2014 korrigeret med netto 0,1 mia. kr. Korrektio-

nerne, der betegnes primokorrektioner, fremgår af statsregnskabet i en særlig kolonne, men

er ikke medtaget i tabel 25.

Primokorrektionerne medførte, at statens status steg fra 1.007,2 mia. kr. ultimo 2013 til

1.007,3 mia. kr. primo 2014.

Primokorrektionerne er hovedsageligt en følge af ændringer i regnskabspraksis, ressortæn-

dringer eller indarbejdelse af aktiver og gæld, der til- eller fragår staten. Primokorrektionerne

registreres direkte på den enkelte statuskonto uden udgifts- eller indtægtsvirkning på statens

driftsregnskab.

Rigsrevisionen finder, at primokorrektionerne, der er foretaget til statens status, generelt er

velbegrundede og bl.a. er en konsekvens af tilpasningen af virksomhedernes balancer til æn-

dret regnskabspraksis.

Udviklingen i statens status i 2014

222. Det fremgår af tabel 25, at statens samlede aktiver og passiver steg med 41,9 mia. kr.

fra primo 2014 til ultimo 2014.

”Materielle anlægsaktiver” er steget med 7,9 mia. kr. Heraf kan hovedparten henføres til

Banedanmark med 3,1 mia. kr., Vejdirektoratet med 3,4 mia. kr. og Bygningsstyrelsen med

2,7 mia. kr. Herudover er der en række mindre ændringer, som netto medfører et fald på

1,3 mia. kr.

Vi har ved revisionen konstateret, at Vejdirektoratets materielle anlægsaktiver er værdian-

sat 1,6 mia. kr. for lavt. Fejlen kan hovedsageligt henføres til, at værdien af igangværende

anlægsarbejder i relation til infrastrukturaktiver var værdiansat 1,1 mia. kr. for lavt, idet Vej-

direktoratet ikke havde aktiveret alle medgåede udgifter i den udgiftsbaserede balance til

opførelse af nye anlæg og til kapitalbevarende vedligeholdelse af infrastrukturaktiverne. Desu-

den havde Vejdirektoratet værdiansat færdiggjorte infrastrukturaktiver 0,5 mia. kr. for lavt, jf.

pkt. 199.

Bygningsstyrelsen skal, jf. SEA-vejledningen, værdiregulere bygningsmassen hvert 4. år

på baggrund af en vurdering fra en uafhængig valuar. Valuaren vurderede på baggrund af

en stikprøve, at bygningsværdierne var faldet med 5,7 %. Bygningsstyrelsen vurderede, at

den anvendte stikprøve ikke afspejlede sammensætningen af den samlede bygnings-

masse. Bygningsstyrelsen valgte herefter at opskrive værdien af bygningsmassen med

0,5 %, jf. pkt. 205-206.

”Finansielle anlægsaktiver” er faldet med 24 mia. kr. Hovedparten af faldet kan henføres til

fald i kapitalindskud og genudlån på netto 24,9 mia. kr. Faldet skyldes hovedsageligt tilba-

gebetaling af genudlån fra bl.a. kapitalindskud i medfør af Kreditpakken og Finansiel Sta-

bilitet A/S. Derimod er der forøgede genudlån til bl.a. Eksport Kredit Fonden, Metroselska-

bet I/S, A/S Storebælt og Energinet.dk. Hertil kommer øget genudlån til Styrelsen for Vide-

regående Uddannelser og Uddannelsesstøtte på 1,6 mia. kr.

”Debitorer” er steget med 8 mia. kr. Hovedparten af stigningen vedrører § 38. Skatter og af-

gifter, som er steget med 8,4 mia. kr. Stigningen på § 38 påvirkes dog af konstaterede fejl

vedrørende opgørelse af de forudbetalte pensionsskatter på 3,7 mia. kr. Derved bliver den

reelle stigning på ”Debitorer” kun på 4,3 mia. kr. fra 2013 til 2014, jf. pkt. 107.

”Mellemværende med Danmarks Nationalbank” er steget med 56,1 mia. kr. Stigningen skyl-

des overskud på statens finanser og likviditeten fra en forøgelse af den samlede statsgæld.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

134

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

”Indenlandsk statsgæld” er steget med 34,2 mia. kr., hvorimod ”Udenlandsk statsgæld” er

faldet med 16,9 mia. kr.

”Anden kortfristet gæld” er steget med 4,1 mia. kr. Hovedparten af stigningen vedrører § 38.

Skatter og afgifter, som er steget med 3,7 mia. kr. Stigningen på § 38 modvirkes dog af fejl

og usikkerheder på netto 4,1 mia. kr. Hertil kommer andre fejl på netto 0,2 mia. kr., som for-

højer ”Anden kortfristet gæld”. Derved bliver den reelle stigning på ”Anden kortfristet gæld”

kun på 0,2 mia. kr. fra 2013 til 2014.

223. Det fremgår af tabel 25, at staten havde en negativ egenkapital på 49,3 mia. kr. ved ud-

gangen af 2014. Statens egenkapital er forskellen mellem statens samlede aktiver og sta-

tens samlede gæld. Opgørelsen af egenkapitalens størrelse og fortegn har ikke den samme

betydning for vurderingen af soliditeten som i private virksomheder.

Den negative egenkapital faldt med netto 27,4 mia. kr. i 2014 fra 76,7 mia. kr. ultimo 2013

til 49,3 mia. kr. ultimo 2014. Tabel 26 viser de væsentligste poster.

Tabel 26. Bevægelser i egenkapitalen

(Mio. kr.)

Egenkapital, beholdning pr. 31. december 2013

Primokorrektioner

Egenkapital, beholdning pr. 1. januar 2013

Resultatet på drifts-, anlægs- og udgiftsbudgettet (DAU)

Egenkapital overført fra særlige fonde til DAU (underskudsdækning)

DAU-resultat for udgiftsbaserede bevillinger, der ikke indgår i egenkapitalen

Indtægter og udgifter uden for bevillingsregnskabet

Forskydninger i reserverede bevillinger

Forskydninger i egenkapitalen vedrørende §§ 40-42

Bogføring direkte under egenkapitalen

Egenkapital, beholdning pr. 31. december 2014 i statens status

÷76.747,2

÷405,7

÷77.152,9

6.711,5

10.433,2

16.041,6

÷4.620,6

124,7

135,7

÷1.008,1

÷49.335,0

Egenkapitalen bliver korrigeret negativt med 0,4 mia. kr. som følge af primokorrektioner, der

skal sikre, at en række teknisk betingede udgifter og indtægter samt ændringer i anvendt

regnskabspraksis ikke får udgifts- eller indtægtsvirkning på statsregnskabet. Resultatet af

statens drifts-, anlægs- og udlånsregnskab påvirker egenkapitalen positivt med 6,7 mia. kr.

Egenkapitalen bliver endvidere påvirket positivt med 10,4 mia. kr., fordi underskuddet i de

særlige statslige fonde trækkes ud, da underskuddet skal påvirke fondenes og ikke statens

egenkapital. Egenkapitalen påvirkes endvidere positivt med netto 16,0 mia. kr. Det skyldes,

at nettoinvesteringer i anlægsaktiver mv., der er udgiftsført i et udgiftsbaseret regnskab, ef-

terfølgende bliver aktiveret som en statuspost. Egenkapitalen bliver endvidere påvirket ne-

gativt med 4,6 mia. kr., der hovedsageligt vedrører reguleringer vedrørende Forsvarskom-

mandoen. Der foretages endvidere bogføringer direkte under egenkapitalen på netto 1 mia.

kr., som hovedsageligt vedrører modpostering af afskrivninger og resultat ved salg af akti-

ver på udgiftsbaserede bevillinger. Beløbet udgøres primært af årets afskrivninger vedrø-

rende Banedanmark og Kystdirektoratet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

135

Virksomhederne anvender uensartede regnskabsprincipper

224. Rigsrevisionen gør opmærksom på, at størstedelen af de materielle og immaterielle an-

lægsaktiver i balancen er opgjort og reguleret på baggrund af uensartede regnskabsprincip-

per.

I forbindelse med statens implementering af omkostningsreformen i 2007 blev nogle større

virksomheder under bl.a. Forsvarsministeriet og Transportministeriet undtaget fra at op-

gøre og regulere værdien af deres immaterielle og materielle anlægsaktiver i statsregnska-

bet efter den omkostningsbaserede regnskabspraksis. Regnskabspraksis for disse an-

lægsaktiver fortsatte derfor med at være udgiftsbaseret. Værdien af de immaterielle og

materielle anlægsaktiver udgjorde 282 mia. kr. i 2014. Heraf er 58,4 mia. kr. opgjort og re-

guleret efter den omkostningsbaserede regnskabspraksis, og de resterende 223,6 mia. kr.

er opgjort og reguleret efter den udgiftsbaserede regnskabspraksis.

For de omkostningsbaserede anlægsaktiver skal virksomhederne anvende samme leveti-

der og dermed afskrivningsperioder for ensartede typer af anlægsaktiver. Der er derfor en

ensartet værdiregulering af de omkostningsbaserede anlægsaktiver på tværs af virksomhe-

derne i staten. For de udgiftsbaserede anlægsaktiver har Rigsrevisionen derimod konstate-

ret, at der eksisterer forskellige nedskrevne værdireguleringsprincipper fra virksomhed til

virksomhed i relation til de materielle og immaterielle anlæg. Værdireguleringen af de ud-

giftsbaserede anlægsaktiver er derfor ikke ensartet på tværs af virksomhederne.

Statens udgifter fordelt efter formål

225. Staten havde i 2014 indtægter på 690,4 mia. kr. og udgifter på 683,7 mia. kr. På finanslo-

ven og dermed statsregnskabet er udgifterne og indtægterne inddelt efter de 20 ministerom-

råder, der havde ansvaret for at forvalte midlerne i 2014. Inddelingen i ministerområder gi-

ver et overblik over, hvordan midlerne anvendes på forskellige politikområder. Inddelingen

giver dog ikke et fuldstændigt indblik i, hvilket formål midlerne anvendes til, fordi de enkelte

politikområder kan dække flere formål. Fx varetager Justitsministeriet uddannelsen af politi-

betjente, og Forsvarsministeriet har opgaver, der vedrører forureningsbekæmpelse og miljø-

beskyttelse. Rigsrevisionen har i samarbejde med Danmarks Statistik udarbejdet en over-

sigt over, hvordan statens udgifter i 2014 blev anvendt på formål. Oversigten er udarbejdet

efter en international klassifikation, oprindeligt udviklet af FN/OECD, der gør det muligt at ud-

arbejde en formålsfordeling af de samlede statslige udgifter. Dermed er det muligt at give et

tværgående overblik over, hvilke formål statens udgifter fordeles på, jf. figur 4.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

136

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

Figur 4. Statens udgifter fordelt efter formål

SOCIAL BESKYTTELSE

Øvrig social beskyttelse, fx

boligsikring, børneydelser

og sygehjælp

GENERELLE OFFENTLIGE TJENESTER,

FX OFFENTLIG ADMINISTRATION OG

UDENRIGSANLIGGENDER

FORSVAR

Understøttelse til syge

og invalide

OFFENTLIG ORDEN OG SIKKERHED

Transport

Øvrige økonomiske anliggender

MILJØBESKYTTELSE, HERUNDER

AFFALDSHÅNDTERING

BOLIGBYGGERI

ØVRIGE ØKONOMISKE

ANLIGGENDER, FX

ADMINISTRATION AF

ERHVERVSFORHOLD

OG ENERGI

Ældre- og førtidspension

Arbejdsløshedsunderstøttelse

Almen læge- og tandbehandling,

inkl. speciallæger

Hospitalstjenester

Øvrigt sundhedsvæsen

FRITID, KULTUR

OG RELIGION

Øvrig under-

visning og

uddannelse

SUNDHEDSVÆSEN

Folkeskolen

Ungdoms- og

erhvervsuddannelse

Videregående uddannelse

UNDERVISNING OG UDDANNELSE

Note: Statens udgifter omfatter også de udgifter, som staten har til tilskud til private og offentlige, herunder kommuner og regioner. Figuren

indeholder således bl.a. udgifter for 397,1 mia. kr., som administreres af kommuner og regioner. Figuren indeholder ikke den andel af

kommunernes udgifter, der finansieres af deres egne indtægter, og afviger bl.a. derfor fra den COFOG-opgørelse af nationalregn-

skabet, som Danmarks Statistik offentliggør.

Kilde: Data modtaget fra Danmarks Statistik og bearbejdet af Rigsrevisionen.

COFOG

(Classification of the

functions of government) er en

international klassifikation, der

anvendes til at inddele offent-

lige udgifter efter formål. Klas-

sifikationen anvendes også af

Eurostat, så sammenligninger

på tværs af lande er muligt.

COFOG er også en integreret

del af det nationalregnskab,

som Danmarks Statistik offent-

liggør. Det er Danmarks Stati-

stik, der står for kodningen og

vedligeholdelsen af COFOG i

Danmark, og Rigsrevisionen

har modtaget data fra Dan-

marks Statistik til brug for ind-

delingen af statens udgifter i

2014 efter formål.

Statens udgifter kan efter COFOG inddeles i 10 hovedgrupper. De 10 hovedgrupper er vist

med fed skrift i figur 4.

Langt den største post er udgifter til social beskyttelse, der i 2014 udgjorde 280,9 mia. kr.,

svarende til 41 % af statens udgifter. Social beskyttelse omfatter overførselsudgifter, bl.a.

pensioner, sygedagpenge og arbejdsløshedsunderstøttelse.

Udgifter til generelle offentlige tjenester er fx skatteinddrivelse, offentlig administration og

udenrigsanliggender, herunder ulandsbistanden. Generelle offentlige tjenester udgjorde

118,3 mia. kr. i 2014, svarende til 17 % af statens udgifter. Udgifter til generelle offentlige

tjenester omfatter også den andel af bloktilskuddet, kommuner og regioner anvender til ad-

ministration, der i 2014 beløb sig til 14,3 mia. kr.

Statens udgifter til uddannelse og undervisning udgjorde 99,6 mia. kr. i 2014, mens statens

udgifter til sundhedsvæsenet udgjorde 98,2 mia. kr., hver post svarende til ca. 15 % af sta-

tens udgifter i 2014.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

STATENS DRIFTSREGNSKAB OG STATUS

137

Transport udgjorde 28,9 mia. kr. af statens udgifter i 2014, hvilket var den største post i den

hovedgruppe, der betegnes økonomiske anliggender, som ud over transport også indehol-

der udgifter til bl.a. råstofudvinding, landbrug og fiskeri.

Statens udgifter til forsvaret beløb sig til 18,9 mia. kr., offentlig orden og sikkerhed til 15,2

mia. kr. og fritid, kultur og religion til 10,5 mia. kr. i 2014.

Endelig gik 4,6 mia. kr. af statens udgifter til miljøbeskyttelse, herunder affaldshåndtering,

og 1,0 mia. kr. til boligbyggeri i 2014.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

138

REVISIONEN AF EU-MIDLER

6. Revisionen af EU-midler

226. Dette kapitel handler om revisionen af de midler, som Danmark har modtaget fra EU el-

ler betalt til EU. Rigsrevisionen udarbejder hvert år en erklæring om de danske EU-midler.

EU-erklæringen

er baseret på

vores egne revisioner af EU-

midlerne og på revisioner ud-

ført af NaturErhvervstyrelsens

Interne Revision og Skattemini-

steriets Interne Revision. End-

videre baserer vi EU-erklærin-

gen på den interne kontrols ar-

bejde (Det Godkendende Organ

m.m.), Den Europæiske Revi-

sionsrets revisionsbesøg i Dan-

mark og Kommissionens kon-

trolbesøg i Danmark.

ERKLÆRING OM EU-MIDLER I DANMARK I 2014

Rigsrevisionen vurderer, at regnskaberne for EU-indtægter og EU-udgifter for 2014 er

udarbejdet i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler. Regnskaberne

giver et retvisende billede af indtægter og udgifter for regnskabsåret og for den finan-

sielle stilling ved regnskabsårets udløb.

På baggrund af resultaterne af revisionen er det Rigsrevisionens opfattelse, at de

transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne for 2014 for EU-indtægter og EU-

udgifter, som helhed betragtet er lovlige og formelt rigtige.

Supplerende oplysning om justering af Danmarks BNI-bidrag

Danmark har betalt 2,4 mia. kr. mindre til EU i 2014 end oprindeligt bevilget. Det skyl-

des, at Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) og EU’s BNI-udvalg for pe-

rioden 1995-2013 har ændret opgørelsesmetoden for, hvordan fx velgørenhed og

illegale aktiviteter medregnes i nationalregnskaberne.

ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER

NaturErhvervstyrelsen har gennemgået 13 sager, hvor én af landbrugets organisati-

oner, Videncenter for Svineproduktion, har modtaget projekttilskud fra EU og land-

brugets fonde. Der er konstateret uregelmæssigheder i 12 af sagerne. Tilbagebeta-

lingskravet til EU er opgjort til 18,6 mio. kr. af et samlet støttebeløb på 35,9 mio. kr.

Skatteministeriets Interne Revision (SIR) har taget forbehold for SKATs afregning af

deposita for fortoldningsafgifter til EU for finansåret 2014. Fejlen er opgjort til ca. 40

mio. kr. og overskrider dermed SIR’s væsentlighedsniveau på 15 mio. kr. for regn-

skabet vedrørende told og sukkerafgifter. Fejlen giver ikke Rigsrevisionen anledning

til at tage forbehold i erklæringen om det samlede EU-regnskab, da fejlen ikke er væ-

sentlig set i forhold til de samlede EU-udgifter på 18,2 mia. kr.

SKATs toldtilsyn og kontrol af toldlempelsesordningen ”end-use” lever ikke op til EU’s

krav om, at SKAT som national toldmyndighed skal gennemføre et effektivt toldtil-

syn med varer, der indføres til EU. Der er derfor risiko for, at EU i fremtiden vil holde

den danske stat ansvarlig for tab af toldprovenu.

BNI-udvalget

er et udvalg, hvor

repræsentanter for de forskel-

lige landes statistikkontorer

samarbejder med Kommissio-

nen om kontrol og forbedring

af udregningen af medlemslan-

denes BNI.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

REVISIONEN AF EU-MIDLER

139

Statsregnskabets oversigt over EU-indtægter og -udgifter i 2014

227. Tabel 27 gengiver statsregnskabets oversigt over de EU-indtægter, som den danske

stat har modtaget fra EU, og de EU-udgifter, som den danske stat har betalt til EU.

Tabel 27. EU-indtægter og -udgifter i 2014 og resultaterne af revisionen

(Mio. kr.)

Beløb

EU-indtægter:

Landbrugs- og strukturfonde

Den Europæiske Garantifond for Landbruget

Væsentlige bemærkninger

7.508,9

6.798,2

NaturErhvervstyrelsen har hensat 11,3 mio. kr.

til tilbagebetaling af fejlagtig nedsat landbrugs-

støtte, jf. pkt. 228.

Færre fejl i regnskaberne, jf. pkt. 229.

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svine-

produktion, jf. pkt. 230.

Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne

(Landdistriktsfonden)

Den Europæiske Fiskerifond

Den Europæiske Socialfond

Den Europæiske Regionalfond

Ordninger uden for landbrugs- og strukturfonde

Transportinfrastruktur

Forskning og udvikling

Undervisning

Øvrige EU-indtægter

EU-indtægter i alt

EU-udgifter:

Formålsbestemte udgifter

Bidrag til Helsinki-Kommissionen

Bidrag til Det Europæiske Miljøkontor

Skatte- og afgiftsfinansierede bidrag

Bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for BNI

Bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for moms

Bidrag til EU vedrørende told og sukkerafgifter

426,3

217,9

37,2

29,4

124,7

84,8

36,2

3,7

208,0

7.841,7

2,1

1,9

0,2

18.154,7

12.185,9

3.539,9

2.220,5

Højt fejlniveau på toldområdet, jf. pkt. 232.

Svagheder i SKATs forretningsgange for op-

gørelse, afregning og regnskabsaflæggelse

vedrørende told og sukkerafgifter, jf. pkt. 233.

Mangelfuldt toldtilsyn og kontrol af toldlempel-

sesordningen ”end-use”, jf. pkt. 234.

Supplerende oplysning om justering af Dan-

marks BNI-bidrag, jf. pkt. 231.

Medansvarsafgift, mælk

EU-udgifter i alt

Andre bemærkninger

208,4

18.156,8

Finansministeriet afgiver ikke et konsolideret

EU-regnskab, jf. pkt. 235.

Revisionen er gennemført i samarbejde med de interne revisioner i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og SKAT.

Kilde: Rigsrevisionen og statsregnskabet for 2014.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

140

REVISIONEN AF EU-MIDLER

Det fremgår af tabel 27, at den danske stat i 2014 samlet havde indtægter på 7,8 mia. kr. fra

EU og udgifter på 18,2 mia. kr. til EU.

Indtægterne fra landbrugs- og strukturfondene udgør hovedparten af de samlede EU-indtæg-

ter og er i alt på 7,5 mia. kr. i 2014. Staten fungerer som mellemled i finansielle overførsler

mellem EU og den endelige støttemodtager i forhold til landbrugs- og strukturfondene. Natur-

Erhvervstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (herefter Fødevare-

ministeriet) varetager udbetalingen fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget, Den Eu-

ropæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Fiskerifond. Erhvervs-

styrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet varetager udbetalingen fra Den Europæiske

Socialfond og Den Europæiske Regionalfond. Ordninger uden for landbrugs- og strukturfon-

dene omfatter tilskud på i alt 124,7 mio. kr., hvor Kommissionen udbetaler tilskud direkte til

de statslige støttemodtagere. Øvrige EU-indtægter på i alt 208 mio. kr. er overførsler fra Kom-

missionen til staten.

EU-udgifterne er opdelt i formålsbestemte udgifter på 2,1 mio. kr. og skatter og afgifter på

18,2 mia. kr. Formålsbestemte udgifter udgør Danmarks direkte bidrag til programmer og pro-

jekter uden for EU’s almindelige budget. Skatter og afgifter dækker over Danmarks bidrag

til EU’s udgifter, som indgår i EU’s almindelige budget. For så vidt angår betalinger fra Dan-

mark til EU baseret på moms og bruttonationalindkomst tager revisionen udgangspunkt i de

tal, som Danmarks Statistik og SKAT har præsenteret i deres opgørelser over moms og BNI

til Kommissionen.

Det er ikke alle Danmarks EU-indtægter, der fremgår af oversigten i statsregnskabet. Kom-

missionens direkte betalinger til kommuner, regioner, selvejende institutioner, organisatio-

ner og private indgår således ikke.

Rigsrevisionen har gennemgået Kommissionens seneste opgørelse af ”EU-expenditure and

revenue” for Danmark, som vedrører 2013. Opgørelsen viser, at der var ca. 2 mia. kr. af

Kommissionens betalinger til Danmark, der ikke fremgik af statsregnskabets oversigt. Rigs-

revisionen gør opmærksom på, at de ca. 2 mia. kr. er et anslået beløb. Det skyldes bl.a., at

Kommissionens tal er faktiske betalinger foretaget i løbet af et regnskabsår, mens stats-

regnskabets oversigt over EU-indtægter i vid udstrækning er baseret på budgettal.

Udvalgte revisionsresultater

NaturErhvervstyrelsen har hensat 11,3 mio. kr. til tilbagebetaling af fejlagtig nedsat

landbrugsstøtte

228. NaturErhvervstyrelsen har hensat 11,3 mio. kr. til tilbagebetaling til danske landmænd,

fordi de ansvarlige danske myndigheder i perioden 2005-2014 formentlig ikke har haft en

tilstrækkelig klar hjemmel til at nedsætte landmændenes støtte. NaturErhvervstyrelsen fø-

rer på vegne af Kommissionen kontrol med overensstemmelsen mellem udbetaling af EU-

støtte og overholdelse af en række EU-krav til bl.a. natur, miljø og sundhed for dyr. Kryds-

overensstemmelse er en del af EU’s landbrugspolitik.

I juli 2014 sagsøgte en landmand Fødevareministeriet med påstand om mangelfuld forvalt-

ning i ministeriet. I oktober 2014 fremsatte sagsøger desuden nye påstande, bl.a. om at

ministeriet ikke havde haft hjemmel til at nedsætte landmandens støtte med henvisning til

et krydsoverensstemmelseskrav om udledning af gødning nær vandløb. Den konkrete rets-

sag endte med, at ministeriet gav landmanden fuldt medhold og accepterede stævnings-

kravet, fordi NaturErhvervstyrelsen i en fornyet gennemgang af sagen i forbindelse med

retssagen ikke fandt, at der i det konkrete tilfælde forelå tilstrækkelige beviser for, at der

var sket en overtrædelse af det konkrete krydsoverensstemmelseskrav. Hjemmelsspørgs-

målet blev således ikke afgjort ved retssagen.

Fødevareministeriet centralise-

rede pr. 1. januar 2015 kontrol-

len med krydsoverensstem-

melse og placerede ansvaret

hos NaturErhvervstyrelsen.

Bl.a. kommunerne havde indtil

da forskellige opgaver i forhold

til kontrollen med krydsover-

ensstemmelse.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

REVISIONEN AF EU-MIDLER

141

I forbindelse med retssagen indhentede NaturErhvervstyrelsen i samarbejde med Miljømi-

nisteriet, der havde ansvaret for dele af den relevante lovgivning, en juridisk vurdering fra

Kammeradvokaten. Kammeradvokaten tog stilling til, om krydsoverensstemmelseskravet

havde klar hjemmel i en national regel, der implementerer EU’s nitratdirektiv, som er det di-

rektiv, der omhandler udledning af gødning. Kammeradvokaten vurderede, at NaturErhverv-

styrelsen formentlig ikke – som hidtil antaget – havde tilstrækkelig hjemmel til at nedsætte

landbrugsstøtten med henvisning til vandløbsloven. NaturErhvervstyrelsen foretog på den

baggrund en hensættelse til forventet kompensation af andre landmænd, hvis støtte styrel-

sen havde nedsat på samme hjemmelsgrundlag.

Hensættelsen til forventet tab til danske landmænd på 11,3 mio. kr. repræsenterer et tab for

staten, fordi NaturErhvervstyrelsen løbende har tilbagebetalt størstedelen af den sanktione-

rede støtte til EU. Da fejlen skyldes uklar implementering af et EU-direktiv i dansk lov, er der

tale om en udgift, som den danske stat må forventes at afholde. Der kan ifølge Kammerad-

vokaten desuden være risiko for fremtidige underkendelser fra EU for manglende gennem-

førelse af krydsoverensstemmelseskravet om udledning af gødning nær vandløb. Det er

Fødevareministeriets vurdering, at denne risiko er væsentligt reduceret, fordi NaturErhverv-

styrelsen har gennemført kontrol af krydsoverensstemmelseskravet mod udledning af gød-

ning nær vandløb, og fordi denne kontrol må antages at have haft en forebyggende effekt

på miljøet.

NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at Miljøstyrelsen på nuværende tidspunkt har indskrevet

et krav mod gødning i 2 meter bræmmer nær vandløb i en bekendtgørelse vedrørende gød-

ning fra husdyr. Derved er der ifølge NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen nu etableret

en tilstrækkelig hjemmel.

Rigsrevisionen finder, at NaturErhvervstyrelsen bør have særligt fokus på forvaltning af

krydsoverensstemmelseskontrollen, da der er tale om et væsentligt og komplekst område

med risiko for tab for den danske stat.

Færre fejl i Landdistriktsfondens regnskaber

229. Det Godkendende Organ tog i sine revisionsrapporter for EU-årene 2012 og 2013 for-

behold for den del af Landdistriktsfondens regnskab, som vedrørte projektstøtten. Det skyld-

tes, at opgørelsen af den mest sandsynlige fejlprocent overskred Kommissionens væsent-

lighedsniveau på 2 %. Den mest sandsynlige fejlprocent var 3,9 % i 2012 (oprindeligt op-

gjort til 8,3 %), og i 2013 var den på 2,1 %. Sagen er senest omtalt i beretning til Statsrevi-

sorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013.

Det Godkendende Organ har for EU-året 2014 ikke taget forbehold for Landdistriktsfon-

dens regnskab. Det skyldes, at Det Godkendende Organ for 2014 har opgjort den mest

sandsynlige fejlprocent til 0,78 %, svarende til 4,2 mio. kr. NaturErhvervstyrelsen har på

den baggrund og i henhold til EU’s regler valgt at reducere refusionsanmodningen til EU

med 4,2 mio. kr.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at sagen kan afsluttes.

underkendelse

er et krav

om tilbagebetaling af EU-støt-

te til Kommissionen. Hvis Kom-

missionen ved en revision vur-

derer, at der er udbetalt EU-

støtte uden opfyldelse af alle

støttekriterier eller tilstrækkelig

kontrol, kan Kommissionen

rejse krav om tilbagebetaling

fra NaturErhvervstyrelsen.

I Danmark varetager en privat

revisor på Kommissionens veg-

ne revisionen af Garantifonden

og Landdistriktsfonden. Denne

revisor betegnes som

Det God-

kendende Organ.

Opgaven va-

retages på nuværende tidspunkt

af Deloitte.

EU’s regnskabsperiode (EU-

året)

løber fra oktober det inde-

værende år til medio oktober

det efterfølgende år for nogle

tilskudsordninger. Det betyder,

at Det Godkendende Organs

revisionsrapport for 2014 for

Den Europæiske Garantifond

for Landbruget og for Den Eu-

ropæiske Fond for Udvikling af

Landdistrikterne dækker perio-

den 16. oktober 2013 - 15 ok-

tober 2014.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

142

REVISIONEN AF EU-MIDLER

VSP

er en del af Landbrug &

Fødevarer. VSP arbejder for

de danske svineproducenter

inden for områder som forsk-

ning, udvikling, rådgivning og

politisk interessevaretagelse.

Uregelmæssigheder i Videncenter for Svineproduktion

230. I december 2013 fandt Det Godkendende Organ for landbrugsfondene, at der var ure-

gelmæssigheder i 3 sager, hvor Videncenter for Svineproduktion (VSP) havde fået udbetalt

projekttilskud. Fejlene i de 3 sager blev på det tidspunkt estimeret til 2,1 mio. kr., hvor den

største fejl for en enkelt sag var opgjort til 1,5 mio. kr. Tilskuddene var udbetalt i 2012 under

Erhvervsudviklingsordningen. Projekterne havde fået 50 % i støtte fra EU’s landdistriktspro-

gram, mens den nationale medfinansiering på 50 % kom fra landbrugets fonde.

Uregelmæssighederne bestod i, at VSP i anmodninger om udbetaling af støtte havde med-

taget udgifter, som havde været afholdt, efter projekterne officielt var slut, eller før projekter-

ne officielt var startet, og at VSP havde problemer med at dokumentere, at udgifterne var støt-

teberettigede, herunder om udgifterne vedrørte det projekt, som de var bogført på. Sagen

førte bl.a. til, at direktøren for VSP blev sagt op i januar 2014.

NaturErhvervstyrelsen har på baggrund af uregelmæssighederne i den sag, hvor der var op-

gjort fejl for 1,5 mio. kr., stoppet for udbetaling af yderligere støtte til alle projekter under Er-

hvervsudviklingsordningen. Det skyldes, at NaturErhvervstyrelsen undersøger, om der er lig-

nende fejl i andre sager, og om der foreligger svig. Hvis myndighederne har mistanke om

svig, kan en ansøger ifølge EU’s regler blive udelukket fra at søge om støtte fra ordningen i

2 år. Undersøgelsen omfatter 13 projekter under Erhvervsudviklingsordningen, hvor der tidli-

gere er udbetalt tilskud med EU-finansiering til VSP 3 år tilbage. I denne undersøgelse ind-

går de 3 sager, hvor der blev fundet fejl i 2013. Sagerne har et samlet tilskud på 35,9 mio. kr.

NaturErhvervstyrelsen har i juli 2015 afgjort alle 13 sager, hvoraf der er tilbagebetalingskrav

i 12 af sagerne. Tilbagebetalingskravet til EU er opgjort til 18,6 mio. kr. Ca. halvdelen af be-

løbet er en sanktion for de uregelmæssigheder, der blev fundet i ansøgningen. Den anden

halvdel af beløbet dækker over udgifter, hvor VSP ikke kunne fremlægge tilstrækkelig do-

kumentation for, at udgiften kunne indgå i det konkrete projekt. NaturErhvervstyrelsen un-

dersøger nu, om der er tale om svig i nogle af de 12 sager, hvor der er tilbagebetalingskrav.

Undersøgelsen forventes afsluttet i november 2015. Indtil alle undersøgelser mod VSP er

afsluttet, bliver der således ikke udbetalt støtte under Erhvervsudviklingsordningen til Land-

brug & Fødevarer.

Tilbagebetalingskravet omhandler hovedsageligt støtte fra EU. Beregningen af tilbagebeta-

lingskravet tager således ikke højde for, at Svineafgifts- og Promilleafgiftsfonden også har

valgt at kræve tilbagebetaling af uberettiget støtte for de 12 omtalte sager. Tilbagebetalings-

kravet er for fondene opgjort til ca. 8,5 mio. kr. Da fondenes finansiering udgør national medfi-

nansiering under landdistriktsforordningens regler, er der opstået usikkerhed om, hvorvidt

tilbagebetalingskravet skal pålægges en sanktion. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at det-

te vil blive afklaret med Kommissionen.

Landbrug & Fødevarer sammenlagde pr. 1. januar 2015 VSP og Videncenter for Landbrug

til SEGES. Sammenlægningen skete formelt ved, at VSP blev overført fra Landbrug & Fø-

devarer til Videncenter for Landbrug. Rigsrevisionen finder, at dette rejser en række spørgs-

mål vedrørende overdragelse af tilsagn, udbetalinger af støtte til igangværende projekter

og eventuel udelukkelse af VSP fra at søge om støtte, hvis det viser sig, at der er tale om

svig. NaturErhvervstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil tage stilling til disse spørgsmål, når

undersøgelsen er afsluttet.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

REVISIONEN AF EU-MIDLER

143

Supplerende oplysning om justering af Danmarks BNI-bidrag

231. EU’s budget finansieres primært ved bidrag baseret på medlemslandenes bruttonatio-

nalindkomst (herefter BNI-bidraget).

BOKS 4. BNI-BIDRAGET

Ved fastlæggelse af EU’s budget opgøres udgiftssiden først, hvorefter finansieringen opgøres. Først

indregnes told og landbrugsafgifter, dernæst momsbidraget og til sidst BNI-bidraget. BNI-bidraget er

således fastlagt som en residual mellem EU’s udgifter og de øvrige indtægter, dvs. told og landbrugs-

afgifter og momsbidraget.

Hvert år mødes Kommissionen og medlemslandene for at fastsætte et skøn over det kommende års

BNI-bidrag på grundlag af en procentsats af et estimeret BNI. Procentsatsen varierer alt efter EU’s

restfinansieringsbehov og har de seneste år været på mellem 0,6 % og 0,8 % af medlemslandenes

skønnede BNI. I de følgende år efterreguleres BNI-bidraget på grundlag af BNI-indberetningerne mv.

fra fx Danmarks Statistik. Det endelige BNI bliver først fastlagt efter 4 år. Disse BNI-indberetninger er

baseret på Danmarks nationalregnskab, der i vidt omfang er baseret på makroøkonomiske statistikker.

Rigsrevisionen har i sin erklæring om EU-midler i Danmark i 2014 en supplerende oplysning

om, at tidligere års BNI-grundlag er justeret, så Danmark samlet får ca. 2,4 mia. kr. tilbage-

betalt fra Kommissionen. Justeringen skyldes bl.a., at Kommissionen og EU’s BNI-udvalg har

ændret opgørelsesmetoden for, hvordan fx velgørenhed og illegale aktiviteter medregnes i

nationalregnskaberne. Illegale aktiviteter omfatter bl.a. prostitution og salg af narkotika.

På den baggrund foretog Kommissionen i oktober 2014 en genberegning af medlemslande-

nes BNI-bidrag og momsbidrag for perioden 1995-2013, som medførte en meropkrævning

på i alt 9,5 mia. euro til medlemslandene. Samtidig nedjusterede Kommissionen BNI-bidra-

gene for 2014, så der skulle tilbagebetales i alt 9,9 mia. euro til medlemslandene. For Dan-

marks vedkommende gav de 2 justeringer anledning til en tilbagebetaling fra EU på henholds-

vis 936 mio. kr. og 1.458 mio. kr.

Finansministeriet har oplyst, at de 936 mio. kr. vedrørende genberegning for perioden 1995-

2013 blev modtaget i december 2014. De resterende 1.458 mio. kr. vedrørende nedjusterin-

gen af BNI-bidraget for 2014 vil først blive modtaget i løbet af 2015.

Finansministeriet har bogført begge reduktioner af EU-bidraget i regnskabet for 2014, da kra-

vene kunne gøres gældende og opgøres pålideligt den 17. december 2014, hvor de ende-

lige EU-ændringsbudgetter blev vedtaget. Dette bevirker, at statsregnskabets opgørelse over

bidrag efter det fælles beregningsgrundlag for BNI bliver ca. 12,2 mia. kr. i stedet for 14,6

mia. kr., hvorved statens finanser i 2014 er blevet forbedret med 2,4 mia. kr.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

144

REVISIONEN AF EU-MIDLER

SKAT opkræver på vegne af

EU told af varer, der importeres

til Danmark fra lande uden for

EU. Ved importen opretter virk-

somhederne en

toldangivelse

i SKATs elektroniske toldsy-

stem, hvor de indberetter de

oplysninger, der er nødven-

dige for fortoldningen.

MoFia

(Monitoreringsgruppen

for Importtransaktioner) vedrører

kontrol af varer, der importeres

til Danmark, hvor der kontrolle-

res for fejl i virksomhedernes

toldangivelser. Kontrollen sker

fortrinsvist på baggrund af en

tilfældig stikprøveudvælgelse.

DG-budget

(Generaldirektora-

tet for Budget) har bl.a. til opga-

ve at sikre en forsvarlig forvalt-

ning af fællesskabsmidlerne og

at aflægge regnskab for anven-

delsen af bevillingerne.

Højt fejlniveau på toldområdet

232. Revisioner af toldområdet har gennem flere år vist, at der i toldangivelserne er mange

fejl, og at fejlene skyldes manglende kvalitet i virksomhedernes indberetninger. Fejlene be-

tyder, at nogle virksomheder afregner for meget told, og andre for lidt. Dette blev senest be-

skrevet i beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2012.

I 2012 udtog SKAT 0,097 % af importangivelserne til dokumentkontrol. Dengang blev im-

portangivelserne udtaget til kontrol på basis af stikprøver under den såkaldte MoFia-kontrol.

Kommissionens DG-budget kritiserede SKATs kontrolniveau, idet Kommissionen fandt, at

kontrolniveauet var for lavt til at sikre en passende beskyttelse af EU’s finansielle interesser.

Kommissionen anmodede derfor SKAT om at øge antallet af dokumentkontroller og gøre

kontrollen risikobaseret.

SKAT svarede Kommissionen, at MoFia ville blive nedlagt ved udgangen af 2014 og afløst

af en mere risikobaseret dokumentkontrol.

Kommissionen har i maj 2015 oplyst SKAT om, at DG-budget anser sagen for lukket. Kom-

missionen minder dog stadig SKAT om, at den risikobaserede toldkontrol ikke kan stå

alene, men bør suppleres af tilfældigt udvalgte kontroller. Kommissionen bemærker samti-

dig, at sagen er henvist til det direktorat i Kommissionen, der beskæftiger sig med beskat-

ning og told, med henblik på en eventuel opfølgning.

SKAT har oplyst, at de har taget Kommissionens bemærkning om, at den risikobaserede

toldkontrol ikke kan stå alene, til efterretning. SKAT planlægger at supplere den risikobase-

rede toldkontrol med tilfældigt udvalgte kontroller.

Tabel 28 viser antallet af dokumentkontroller i perioden 2011-2014 og de planlagte kontrol-

ler for 2015.

Tabel 28. Dokumentkontroller i perioden 2011-2014 og de planlagte kontroller for 2015

(Antal)

2011

1.599

Kilde: SKAT.

2012

1.292

2013

1.222

2014

1.067

2015

(planlagt)

725

Det fremgår af tabel 28, at SKAT kun planlægger at udføre 725 kontroller i 2015, på trods af

at Kommissionen tidligere har vurderet, at kontrolniveauet i 2012 var for lavt.

Fra 2015 har dokumentkontrollerne i højere grad været baseret på den risikovurdering, som

er tilknyttet forskellige varer i SKATs toldsystem. SKAT har ikke planlagt at øge antallet af

kontroller i 2015. SKAT vurderer, at den risikobaserede dokumentkontrol vil medføre, at

SKAT vil finde flere og mere væsentlige fejl i toldangivelserne end hidtil.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

REVISIONEN AF EU-MIDLER

145

Figur 5 viser udviklingen i fejlprocenten i MoFia-kontrollerne.

Figur 5. Fejlprocent i MoFia-kontrollerne i perioden 2011-2014

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

2011

2012

2013

2014

Kilde: Skatteministeriets Interne Revision.

Det fremgår af figur 5, at andelen af toldangivelser med fejl steg i 2013 og 2014 sammenlig-

net med 2011 og 2012. Fejlniveauet var således i 2014 på ca. på 35 %. Der er overordnet

set tale om et område med et højt fejlniveau over en længere periode.

Ud over den risikobaserede dokumentkontrol gennemfører SKAT også complianceunder-

søgelser. Complianceundersøgelser er undersøgelser af regelefterlevelsen på udvalgte om-

råder. Da SKAT har nedlagt MoFia-kontrollen fra 2015, vil SKAT fremover kun kunne følge

virksomhedernes regelefterlevelse på udvalgte toldområder med udgangspunkt i SKATs

complianceundersøgelser. Der kan gå flere år, fra en complianceundersøgelse er afsluttet,

til en ny iværksættes.

SKAT afsluttede i februar 2015 Told Compliance II, der vedrører 2012 og 2013. Told Com-

pliance II konstaterede fejl i 41,3 % af kontrollerne, hvoraf hovedparten var uden økonomisk

betydning. Der var tale om et fald i fejlprocenten fra 54,3 % i Told Compliance I til 41,3 % i

Told Compliance II. Begge undersøgelser dækkede de udvalgte områder toldværdi, tarife-

ring, præference og nettovægt, mens MoFia dækkede hele toldområdet. SKAT har oplyst,

at det ikke er muligt at forudsige, hvornår der vil blive gennemført en ny complianceunder-

søgelse.

Rigsrevisionen bemærker, at det er en konsekvens ved at nedlægge MoFia, at det kun vil

være muligt at følge udviklingen i fejlniveauet og dermed effekten af omlægningen til den

risikobaserede kontrol, hvis SKAT igen vælger at gennemføre en ny complianceundersø-

gelse.

Rigsrevisionen finder, at SKAT – givet det høje fejlniveau i toldangivelserne og SKATs stra-

tegiske ændring af indsatsen, der indebærer, at SKAT nu foretager færre dokumentkontrol-

ler – bør prioritere at følge effekten af SKATs indsats i forhold til regelefterlevelsen på told-

området over tid. Rigsrevisionen vil i de kommende år følge SKATs opsamling af effekt på

området.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

146

REVISIONEN AF EU-MIDLER

Svagheder i SKATs forretningsgange for opgørelse, afregning og regnskabsaflæggelse

vedrørende told og sukkerafgifter

233. Skatteministeriets Interne Revision (SIR) reviderer og afgiver 3 særskilte erklæringer til

Rigsrevisionen for afregningen til EU. Erklæringerne vedrører moms, BNI samt told og suk-

kerafgifter. Den revision, der understøtter erklæringen vedrørende afregning af told og suk-

kerafgifter til EU i 2014, viste en større bruttofejl. SKAT har således siden 2006 i nogle tilfæl-

de afregnet for meget og i nogle tilfælde for lidt, når SKAT har behandlet deposita for fortold-

ningsangivelser. SKAT har netto betalt ca. 40 mio. kr. for meget til EU i perioden 2006-2014.

Fejlen i afregningen med EU kan henføres til en fejl i kontoopsætningen af deposita i import-

systemet. SIR har i regnskabet for afregningen med EU for told og sukkerafgifter fastsat et

væsentlighedsniveau på 15 mio. kr., hvorfor SIR har taget forbehold i erklæringen vedrøren-

de told og sukkerafgifter. SIR vurderer, at SKATs regnskab for afregningen til EU er udarbej-

det i overensstemmelse med de statslige regnskabsregler, når der ses bort fra deposita.

Der gælder over for Kommissionen et 3-årigt forældelseskrav for regnskabsmæssige berig-

tigelser. SIR vurderer, at de forældede berigtigelser på nuværende tidspunkt beløber sig til

et tab for den danske stat på ca. 10 mio. kr. SKAT har den 1. juni 2015 rettet henvendelse

til Kommissionen vedrørende den resterende del af fejlen, der ikke er forældet.

SKAT har oplyst, at de først i marts 2016 kan foretage de nødvendige systemmæssige ret-

telser, som sikrer en korrekt håndtering af deposita. SIR identificerede allerede i 2014 den

systemmæssige fejl. SIR påpegede dengang, at fejlen i systemopsætningen medførte en

øget risiko for, at toldbeløb ikke blev korrekt afregnet med EU.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT så hurtigt som muligt bør rette op på de konsta-

terede svagheder i systemopsætningen og i forvaltningen af området for at reducere de iden-

tificerede risici for økonomisk tab for den danske stat. Rigsrevisionen finder, at SKAT tidli-

gere burde have korrigeret fejlen og gjort Kommissionen opmærksom på problemet, så for-

ældelsen med det samme kunne afbrydes.

Fejlen på ca. 40 mio. kr. giver ikke Rigsrevisionen anledning til at tage forbehold i erklærin-

gen om det samlede EU-regnskab, da fejlen ikke er væsentlig set i forhold til de samlede

EU-udgifter på 18,2 mia. kr.

Mangelfuldt toldtilsyn og kontrol af toldlempelsesordningen ”end-use”

234. EU stiller krav til medlemslandenes toldmyndigheder om, at varer indført under end-

use-ordningen skal være underlagt et effektivt toldtilsyn. End-use-ordningen omhandler va-

rer, der er indført til EU, og som på grund af deres særlige anvendelsesformål har toldlem-

pelse. SIR har gennemført en revision af SKATs forvaltning af end-use-ordningen i fælles-

skab med Kommissionen i 1. og 2. kvartal 2014 (under en såkaldt joint audit-procedure).

Overordnet set viste revisionen, at SKAT ikke levede op til EU’s krav til de nationale told-

myndigheder om at sikre et effektivt toldtilsyn af 2 grunde.

For det første havde SKAT ikke etableret tilsynet og kontrollen med end-use-ordningen

som en landsdækkende driftsopgave. SKAT havde således i perioden 2011-2014 kun gen-

nemført kontrol med end-use-ordningen som et lokalt indsatsprojekt, der dækkede Region

Syddanmark.

Nogle varer kan ved import til

EU gives hel eller delvis toldfri-

tagelse på grund af deres sær-

lige anvendelsesformål (end-

use).

Formålet med toldlempel-

serne under denne ordning er

at fremme visse former for indu-

stri og handel i EU, og ordnin-

gen er således et værktøj i EU’s

handelspolitik. Fx kan talg fra

hornkvæg, der skal anvendes

industrielt, men ikke til fremstil-

ling af levnedsmidler, indføres

som end-use.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

REVISIONEN AF EU-MIDLER

147

For det andet levede SKAT ikke op til kravet om, at tilsynet med end-use-ordningen skal

være effektivt, fordi SKATs tilsyn ikke er risikobaseret og ikke tager hensyn til EU’s 3-årige

forældelsesfrist på området. SKAT har således ikke etableret forretningsgange, der gør det

muligt for SKAT at overvåge området og gennemføre en risikobaseret kontrol. Varer, der

toldangives som end-use, indgår alene i den ”almindelige” risikoanalyse i SKATs importsy-

stem, der ikke tager hensyn til den 3-årige forældelsesfrist.

Revisionen viste desuden, at SKATs forhåndsgodkendelse af virksomheder, der vil an-

vende end-use-ordningen, ikke var tilstrækkelig. Som en del af godkendelsen skal toldmyn-

digheden kontrollere, at virksomhederne lever op til de regnskabsmæssige krav, der gælder

for ordningen. SKAT har generelt ikke udført denne kontrol. Toldmyndigheden kan i den for-

bindelse også stille krav om sikkerhedsstillelse for en eventuel efteropkrævning af told og

afgifter, hvilket SKAT som udgangspunkt ikke har gjort.

Den manglende kontrol på godkendelsestidspunktet af de regnskabsmæssige krav har van-

skeliggjort SKATs efterfølgende kontrol af korrekt brug af end-use-ordningen. For virksom-

hederne har den manglende kontrol betydet, at de ved en efterfølgende fortoldningskontrol

risikerer at blive efterkrævet beløb – alene fordi deres produktionsregnskab ikke lever op til

de regnskabsmæssige krav for end-use og altså ikke nødvendigvis, fordi de ikke opfylder

kravene til at opnå toldlempelse. Endelig er konsekvensen af den manglende sikkerheds-

stillelse på godkendelsestidspunktet, at SKAT bliver holdt finansielt ansvarlig over for EU,

når toldbeløb ikke kan efteropkræves hos virksomhederne.

Det er karakteristisk for toldangivelser under end-use-ordningen, at der forekommer mange

og beløbsmæssige større fejl. SKAT har som en del af en joint audit mellem SIR og Kom-

missionen gennemgået 40 vareposter fordelt på 34 fortoldningsangivelser fra 23 virksom-

heder under toldordningen. SKAT fandt, at der var fejl vedrørende 37 vareposter, og at der

var brug for at foretage en efterfølgende regnskabskontrol i 8 af virksomhederne, fordi do-

kumentationen var utilstrækkelig.

SKAT har som konsekvens af Kommissionens revision sammen med SIR forbedret kontrol-

len af de forhåndsgodkendte virksomheder. SKAT har oplyst, at SKAT siden medio 2014

har arbejdet med en handleplan for at øge toldtilsynet og kontrollen med end-use-ordnin-

gen. Ifølge SKAT er end-use etableret som en landsdækkende driftsopgave pr. 1. april 2015

for at sikre, at end-use overvåges og indgår i en 3-årig kontrolcyklus.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at det er nødvendigt, at SKAT foretager en målrettet ind-

sats for at rette op på de identificerede svagheder og realiserer de mål, der fremgår af hand-

leplanen for 2015.

Finansministeriet afgiver ikke et konsolideret EU-regnskab

235. Rigsrevisionen har gennem en årrække drøftet muligheden for at offentliggøre et kon-

solideret regnskab for EU-midlerne i Danmark med Finansministeriet. Drøftelserne førte i

første omgang til, at statsregnskabet for 2008 kom til at indeholde en oversigt over EU-ind-

tægter og EU-udgifter. Rigsrevisionen har siden da været i dialog med Finansministeriet om

muligheden for, at ministeriet kunne aflægge et konsolideret EU-regnskab vedrørende alle

de EU-midler, der indgår i statsregnskabet. Sagen er senest omtalt i beretning til Statsrevi-

sorerne om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013, pkt. 14.

Finansministeriet har i forbindelse med aflæggelsen af statsregnskabet for 2014 arbejdet

på at aflægge et konsolideret EU-regnskab. Ministeriet har i forbindelse med arbejdet fo-

kuseret på NaturErhvervstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, da de administrerer hovedparten

af EU-tilskuddene i Danmark.

For at sikre, at EU’s finansielle

interesser bliver beskyttet bedst

muligt, finder Kommissionen, at

forældelsesfristen

er et vigtigt

og væsentligt element i med-

lemslandenes kontrolplanlæg-

ning (risikoanalyse).

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

148

REVISIONEN AF EU-MIDLER

Finansministeriet har imidlertid ikke været i stand til at opstille en konsolideret balance for

2014. Ministeriet vurderer, at en konsolideret balance kun kan opstilles, hvis der oprettes en

helt ny åbningsbalance, hvilket ifølge ministeriet vil være meget resursekrævende. Ministe-

riet oplyser endvidere, at det kun er muligt at opstille en fuldstændig balance, hvis bevillin-

gen indtægtsføres. Dette er i modstrid med regnskabsreglerne for det udgiftsbaserede regn-

skab.

Rigsrevisionen tager til efterretning, at det på nuværende tidspunkt vil være for resursekræ-

vende at opstille et samlet dansk konsolideret EU-regnskab. Rigsrevisionen og Finansmini-

steriet vil drøfte mulighederne for at få rettet de fejl, der er blevet konstateret i forbindelse

med arbejdet med EU-regnskabet.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

METODE

149

Bilag 1. Metode

Den udførte revision

Afgrænsning

Rigsrevisionen reviderer alle statslige indtægter og udgifter, der er opført på statsregnska-

bets §§ 5-29 og fællesparagrafferne 35-38 og 40-42. Revisionen i 2014 omfattede 20 mini-

sterområder.

Herudover reviderer vi regnskaberne for en række virksomheder uden for statsregnskabet,

hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov, hvor virksomheden

er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent, fx Rådet for Sikker Trafik, universi-

teterne, Udviklingsselskabet By & Havn I/S og DSB.

Vi reviderer ikke statsregnskabets § 1. Dronningen, § 2. Medlemmer af det kongelige hus

mfl. og § 3. Folketinget, herunder Rigsrevisionen. Disse regnskaber revideres af et privat re-

visionsfirma. Det er Statsministeriet, der udbetaler statsydelse til dronningen og årpenge til

medlemmerne af det kongelige hus mfl. I forbindelse med vores revision af Statsministeriet

efterprøver vi, om statsydelse og årpenge mv. er opgjort korrekt og udbetalt rettidigt.

Vi reviderer ikke regnskaberne for aktieselskaber, der er helt eller delvist ejet af staten og

underlagt en ministers tilsyn. Disse aktieselskaber revideres af private revisorer. Ved udgan-

gen af 2014 ejede staten aktier i 19 aktieselskaber, fx Danske Spil A/S og Sund & Bælt Hol-

ding A/S. Vi gennemgår ministeriernes varetagelse af tilsynsrollen over for aktieselska-

berne og har for ikke-børsnoterede statslige aktieselskaber adgang til at foretage større un-

dersøgelser af selskabernes forvaltning.

Begrebet

virksomhed

anvendes i denne beretning om en forvaltningsenhed, hvis ledelse er

budget- og regnskabsmæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene.

Virksomhed anvendes dermed i den betydning af begrebet, der er fastlagt i regnskabsbe-

kendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv.).

Virksomhed anvendes endvidere om enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men

som falder under rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2-4, tilskudsmodtagere, hvis årlige regn-

skab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4, samt regioner og kommuner.

Årsrevision

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er base-

ret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder

(ISSAI 100-999). Dette indebærer, at vi planlægger og udfører revisionen for at opnå høj

grad af sikkerhed for, at regnskabet er fuldstændigt og uden væsentlig fejlinformation.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

150

METODE

Årsrevisionen er en helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regn-

skabsåret. Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret og afslutten-

de revision, når regnskabet er aflagt. Den løbende revision har bl.a. fokus på departementer-

nes tilsyn og styring af de underliggende virksomheder samt virksomhedernes forretnings-

gange og interne kontroller, tilskudsforvaltning, lønforvaltning, brugersystemer og it-sikker-

hed. Den afsluttende revision omfatter en vurdering af, om ministeriets valg af regnskabs-

praksis er passende, og om de regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af

den samlede præsentation af oplysningerne i statsregnskabet. Ved den afsluttende revision

sammenholder vi regnskabstallene med bevillingerne på de enkelte hovedkonti.

Årsrevisionen er en proces, der indeholder følgende elementer:

Strategisk analyse

af ministerområdet

Opfølgning

på revisions-

bemærkninger

Dialog med

departementet og

virksomhederne

Rapport om

resultaterne af

revisionen

Revision med fokus

på særlige

indsatsområder

Strategisk analyse af ministerområdet og dialog med departementerne og virksomhederne

Rigsrevisionen planlægger revisionen ud fra en strategisk analyse af risiko og væsentlig-

hed. Analysen giver grundlag for at vurdere, hvilken revision der skal gennemføres for at

opnå tilstrækkeligt revisionsbevis til at udtrykke en konklusion om regnskabets rigtighed.

Revisionen tilrettelægges endvidere, så vi for udvalgte områder kan vurdere dispositioner-

nes lovlighed og forvaltningen. På baggrund af analysen tilrettelægger vi således en revi-

sion, der er rettet mod væsentlige og risikofyldte områder på ministerområdet. I vurderin-

gen af risiko og væsentlighed indgår virksomhedernes vilkår, opgavernes karakter og stør-

relsen af indtægterne og udgifterne.

Vi har dialog med ledelsen i både departementerne og virksomhederne om den strategiske

analyse. Formålet er at få oplyst, hvordan ledelsen forholder sig til risici, og hvilke områder

ledelsen selv ser som risikofyldte. Informationerne indgår i Rigsrevisionens risikoanalyse,

og dermed minimeres risikoen for, at væsentlige områder overses i revisionen. Vi lægger

stor vægt på dialog med departementer og virksomheder, hvor synspunkter og erfaringer

udveksles. Vi mener, at en gensidig forståelse for hinandens opgaver, vilkår og rammer gi-

ver det bedste udgangspunkt for en effektiv og effektfuld revision. Vores kontakt til departe-

menterne består derudover af regelmæssige drøftelser om økonomiforvaltningen, regn-

skabsaflæggelsen mv. Rigsrevisor holder årligt møder med hver departementschef.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

METODE

151

Revision med fokus på særlige indsatsområder

Årsrevisionen omfatter 3 aspekter: finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltnings-

revision.

Den

finansielle revisions

emne er de regnskabsoplysninger, som virksomhedernes ledelse

har fremlagt i statsregnskabet, i en årsrapport eller i et andet regnskab. Kriteriet er, at regn-

skabet skal være

rigtigt,

dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Regnskabet skal være udar-

bejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler, der er udstedt i medfør af lov om sta-

tens regnskabsvæsen mv., mens der for fx offentligt ejede selskaber også kan være tale om

årsregnskabsloven eller andre regnskabsprincipper og regnskabsstandarder. Regnskabet

skal desuden give brugerne og offentligheden et dækkende og pålideligt billede af, hvad de

offentlige midler anvendes til, og udgøre et tilfredsstillende regnskabsmæssigt grundlag for

parlamentarisk kontrol og politiske beslutninger om resurseanvendelse.

Ved revisionen af de enkelte virksomheder anvender vi systemanalytisk revision som det

overordnede revisionsprincip. Systemanalytisk revision har til formål at konstatere, om virk-

somheden har etableret forretningsgange og interne kontroller, som kan medvirke til at si-

kre regnskabets rigtighed, dispositionernes lovlighed og en hensigtsmæssig forvaltning.

Den systemanalytiske revision suppleres af substansrevision. Ved substansrevision verifi-

ceres indholdet af konkrete regnskabsposter, bilag eller sagsakter. Revisionshandlingerne

kan bestå af stikprøvevise undersøgelser og analyser. Substansrevisionens formål er at bi-

drage til vurderingen af, om regnskabet er rigtigt, om dispositionerne er lovlige, og om der

er en hensigtsmæssig forvaltning.

Den

juridisk-kritiske revisions

emne er de konkrete dispositioner, som de forvaltningsansvar-

lige har foretaget.

Den juridisk-kritiske revision omfatter for det første bevillingskontrol, hvor vi sammenholder

de reviderede regnskaber med de fastsatte rammer for den offentlige finansiering, fx de ved-

tagne bevillinger, eller de rammer for tilskud, kapitalindskud, lån, garantier eller anden of-

fentlig finansiering, der kan være fastlagt i tilsagn, aftaler, love eller andre bestemmelser

om finansieringen. Vi undersøger, om de fastlagte vilkår og forudsætninger for den offent-

lige finansiering af virksomheden er overholdt, og gør opmærksom på eventuelle væsent-

lige afvigelser. For det andet kan den juridisk-kritiske revision omfatte en legalitetskontrol

af, om forvaltningen af midlerne og de foretagne dispositioner er i overensstemmelse med

det øvrige (materielle) retsgrundlag. Heri ligger også en vurdering af, om forvaltningen er i

overensstemmelse med de målsætninger og intentioner, som Folketinget har udtrykt i lov-

givningen og forarbejderne hertil. For det tredje kan vi som led i den juridisk-kritiske revi-

sion vurdere de tiltag, som de forvaltningsansvarlige har taget for at sikre, at der kun fore-

tages dispositioner, som er i overensstemmelse med retsgrundlaget.

Ved

forvaltningsrevisionen

vurderer vi, om de forvaltningsansvarlige har taget skyldige øko-

nomiske hensyn, dvs. om de forvaltningsansvarlige har gjort, hvad der er muligt og rimeligt

for at sikre sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i anvendelsen af offentlige midler.

Vi kan desuden vurdere virksomhedens målfastsættelse, målopfyldelse og økonomistyring.

Forvaltningsrevision handler om et afgrænset fokusområde, fx indkøb eller ledelsesinfor-

mation. Rigsrevisionen gennemfører derudover større undersøgelser af dele af den stats-

lige forvaltning. Undersøgelserne behandler emner af økonomisk eller principiel betydning

og relaterer sig kun i mindre omfang specifikt til regnskabets rigtighed. Undersøgelsernes

resultater rapporteres i beretninger til Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

152

METODE

Rapport om resultaterne af revisionen og opfølgning på revisionsbemærkninger

Når vi har afsluttet revisionen af et område, formidles vores konklusion og vurdering til depar-

tementet og de omfattede virksomheder i en revisionsrapport.

Resultaterne fra alle årets revisioner af virksomhederne på et ministerområde sammenvæg-

tes og danner baggrund for Rigsrevisionens erklæring om ministerområdet.

Vi rapportere om resultaterne af revisionen i erklæringsform. Det betyder, at revisionen skal

lede frem til en standardkonklusion (eller påstand), der er lagt fast på forhånd, fx at regnska-

bet er rigtigt. Hvis revisionen leder frem til, at vi er enige i standardkonklusionen, afgiver vi

en erklæring uden modifikationer. Hvis revisionen derimod leder frem til, at vi ikke er enige

i konklusionen, afgiver vi en erklæring med modifikationer, dvs. vi ændrer i den faste konklu-

sion. Modifikationen kan fx bestå af et forbehold, der er en udtagelse fra konklusionen, dvs.

at regnskabet er rigtigt, bortset fra virkningen af nogle fejl, vi har konstateret, eller bortset fra

nogle dele af regnskabet, som vi ikke har haft grundlag for at udtale os om. Modifikationer

kan også bestå af en

afkræftende konklusion,

hvis vores revision viser, at konklusionen ikke

er sand, dvs. at regnskabet ikke er rigtigt. Endelig kan en modifikation bestå af en manglen-

de konklusion. Denne modifikation anvendes, når revisor ikke er i stand til at opnå tilstræk-

keligt og egnet revisionsbevis for konklusionen og derfor undlader at give en konklusion.

Begrebet

kontradiktorisk pro-

cedure

bruges om opfølgnin-

gen på beretningssager:



Når vi har afgivet en beret-

ning, afgiver Statsreviso-

rerne deres bemærkninger

til beretningen og videre-

sender den til Folketinget.



Ministeren skal afgive en

redegørelse til Rigsrevisio-

nen og Statsrevisorerne om,

hvordan ministeriet vil imø-

dekomme bemærkningerne.



Vi afgiver på den baggrund

et opfølgningsnotat til Stats-

revisorerne, hvor vi anbefa-

ler, om sagerne kan afslut-

tes eller bør følges (hvis der

stadig er udeståender).



Ministerredegørelser og vo-

res opfølgningsnotater opta-

ges i Endelig betænkning

over statsregnskabet, som

afgives til Folketinget én

gang om året, og som dan-

ner baggrund for Folketin-

gets godkendelse af stats-

regnskabet for det pågæl-

dende finansår.

Erklæringen rapporteres til Statsrevisorerne i denne beretning sammen med de revisions-

sager, som Rigsrevisionen finder det væsentligt at fremhæve over for Statsrevisorerne. Be-

retningen omtaler også væsentlige resultater af revisionen af virksomheder uden for stats-

regnskabet, fordi ministeren er overordnet ansvarlig, og forvaltningen dermed indgår i vores

samlede vurdering af det enkelte ministerium. Sager omtalt i beretningen indgår i den kon-

tradiktoriske procedure, og vi fortsætter med at holde Statsrevisorerne orienteret om forlø-

bet i sagerne, indtil Statsrevisorerne og vi vurderer, at sagerne er løst tilfredsstillende.

Resultaterne af revisionen indgår altid i Rigsrevisionens planlægning af kommende revisio-

ner, uanset om de er omtalt i beretningen. Alle revisionsresultater har således betydning for

den efterfølgende strategiske analyse af ministerområdet. Hvis der blev konstateret store

problemer ved revisionen, påvirker det Rigsrevisionens risikovurdering af virksomheden, ind-

til problemet vurderes at være forsvarligt løst.

Intern revision og medrevisor

For en række virksomheder er revisionerne gennemført i samarbejde med interne revisio-

ner eller en medrevisor. Tabellerne for hvert ministerområde i kap. 4 viser via en note, om

der er intern revision eller en medrevisor i de enkelte virksomheder.

Intern revision i en virksomhed bliver etableret efter aftale mellem rigsrevisor og de enkelte

ressortministre. Rigsrevisionen har ansvaret for revisionen og fører tilsyn med den interne

revisions arbejde, herunder om den interne revision generelt har udført sit arbejde tilfreds-

stillende, og om vi kan basere vores vurdering af virksomhedens regnskab på den interne

revisions arbejde. Rigsrevisionens samlede vurdering af virksomheden baseres både på

vores egne revisioner, revisioner gennemført i samarbejde med den interne revision og re-

sultaterne fra den interne revisions arbejde. Den interne revision kan udføres af en enhed i

virksomheden eller af en statsautoristeret revisor. En aftale om intern revision mellem rigs-

revisor og en minister bygger på rigsrevisorlovens § 9.

Revisionen af virksomhederne uden for statsregnskabet kan gennemføres i samarbejde

med en medrevisor. Rigsrevisionen har sammen med medrevisor et fælles ansvar for revisi-

onen, og begge parter har derfor et ansvar for at koordinere revisionen, så dobbeltarbejde

undgås, og så alle væsentlige områder og emner revideres. Ved afslutningen af revisionen

underskriver vi og medrevisor en fælles påtegning og udarbejder sammen en revisionsproto-

kol.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

METODE

153

Sammenhæng mellem statsregnskabet, årsrapporter og virksomhedernes

interne og eksterne regnskaber

Statens regnskabsaflæggelse består af et statsregnskab og en årsrapport for hver virksom-

hed (for departementerne dog finansielle regnskaber).

Der findes imidlertid også andre typer regnskaber på det statslige område. Hovedrelationen

mellem de forskellige typer er følgende:



Virksomhedens interne regnskab bogføres i virksomhedens lokale regnskabssystem,

fx Navision Stat eller SAP. Oplysningerne fra virksomhedens lokale regnskabssystem

overføres til virksomhedens regnskab i Statens Koncernsystem (SKS).

SKS-regnskabet er virksomhedens eksterne regnskab, som virksomheden godkender

over for departementet.

Departementerne godkender årligt ministerområdets regnskaber over for Modernise-

ringsstyrelsen og Rigsrevisionen.

Statsregnskabet er en sammenstilling af alle virksomhedernes SKS-regnskaber.

Virksomhederne aflægger også en årsrapport. Årsrapporten indeholder bl.a. tal fra SKS-

regnskabet og regnskabsmæssige forklaringer i relation til bevillingskontrollen. Årsrap-

porten afsluttes med ledelsens og departementets påtegning af regnskabet.



Regnskabsoplysningerne i årsrapporten skal være i overensstemmelse med SKS-regnska-

bets omkostningsbaserede drift og status. Hvis der ikke er overensstemmelse, skal eventu-

elle differencer mellem SKS-regnskabet og årsrapporten forklares i årsrapporten. Eventu-

elle korrektioner i årsrapporten skal efterfølgende korrigeres i SKS.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

154

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Bilag 2. Fortsatte sager fra tidligere beretninger

om revisionen af statsregnskabet

Bilaget indeholder en samlet oversigt over de sager, som Rigsrevisionen har omtalt i tidlige-

re beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, og hvor sagen endnu

ikke er afsluttet.

Bilaget omfatter i alt 58 sager, som Rigsrevisionen følger. Rigsrevisionen vurderer fremdrif-

ten i sagerne hvert år. Rigsrevisionen bringer kun en omtale af sagen i indeværende beret-

ning, hvis det vurderes, at sagen kan lukkes, eller hvis det vurderes, at der ikke er tilstræk-

kelig fremdrift i sagen.

Forhold, der skal følges

Projektforvaltningen i Institut for

Menneskerettigheder

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 151.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 17.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 173-174.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 17.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 86.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 25.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 82.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 54 og pkt. 61.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 9.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 84.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 24.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2008, afsnit IV.B.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 53.



Notat til Statsrevisorerne af 4. marts 2011, pkt. 10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 62.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 164.



Notat til Satsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 90.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 191.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 86.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 97.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 95-96.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 92.

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Departementets tilskudsforvalt-

ning

Opgørelse af regnskabsposten

”Kapitalindskud” i statsregnska-

bet

It-sikkerheden i Statens It/

Implementering af Statens It

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Sætterigsrevisor vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

155

Forhold, der skal følges

Indbetaling af pensionsbidrag

til tjenestemænd i Modernise-

ringsstyrelsen

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 55-85.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 6-10.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 187.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 20.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 91.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 97-120.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 85-87.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 192.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 87.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 98.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 97.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 93.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 166-167.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 91.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 186.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 84.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 95.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 94.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 89.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 42-65.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 6.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 66-77.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 7.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 178.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 81.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 94.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 93.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 179.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 82.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 91.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 92.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 85.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 184.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 19.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 198.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 22.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 103.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 30.

Bemærkning

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

En fællesoffentlig standard for

styring af it-sikkerheden efter

overgangen til Statens It

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Sætterigsrevisor vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Forældede it-systemer i Statens

Administration

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Sætterigsrevisor vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statens Indkøbsprogram

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Stillingskontrollen

Økonomiservicecentrets udbeta-

ling af tilskud mv. via den generi-

ske integrationssnitflade

Forsinket regnskabsaflæggelse i

departementet, Digitaliseringssty-

relsen, Statens Administration,

Moderniseringsstyrelsen og Sta-

tens It

Sagen behandles af sætte-

rigsrevisor.

Sætterigsrevisor vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Administration af tjenestemands-

pensioner i Statens Administration

Svagt kontrolmiljø i Koncern HR

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

156

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

It-sikkerheden i Sikkerhedsstyrel-

sen

Skatteministeriets udfordringer på

inddrivelsesområdet/SKATs ind-

sats over for skatterestancerne

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 104.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 31.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2008, pkt. 157-163.



Notat til Statsrevisorerne af 9. marts 2010, pkt. 14.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 164-167.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 52.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 93-95.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 13.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 181.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 26.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 206.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 24.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 109-113.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 34-37.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 110-115.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 101.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 16.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 182.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 27.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 212.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 30.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 118.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 40.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 204-205.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 23.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 108.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 33.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 117.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 209.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 28.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 114.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 109.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 115-116.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 39.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 106.

Bemærkning

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

SKATs forvaltning af re-

stancer.

(38)

Værdiansættelse af SKATs

tilgodehavender

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

(38)

Skatteministeriets forvaltning på

ejendomsområdet

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

den offentlige ejendoms-

vurdering.

(38)

Skatteministeriets forvaltning af

tilgodehavender på § 38

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

(38)

Svag og mangelfuld regnskabs-

forvaltning på § 38

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

157

(38)

Forhold, der skal følges

Toldangivelser og nedlæggelse

af MoFia

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Dan-

mark i 2009, pkt. 169-179.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Dan-

mark i 2011, pkt. 140-144.



Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-mid-

ler i Danmark i 2011, pkt. 22-25.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Dan-

mark i 2012, pkt.88 og pkt. 101-105.



Notat til Statsrevisorerne om revisionen af EU-midler i Danmark

i 2012, pkt. 12-16.



Beretning til Statsrevisorerne om revision af statsregnskabet

for 2014, pkt. 232.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 122.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 44.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 118.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 206.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 36.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 138.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 50.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 190.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 30.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 227.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 38.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 222.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 35.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 135.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015 pkt. 49.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 235.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 41.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 142.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 52.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 144.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 53.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 151.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 55.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 141.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 216.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 40.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 156.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 12.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 144.

Bemærkning

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

It-sikkerhed og adgangsstyring i

flere af SKATs systemer

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Problemer med indkvarterings-

systemet ISYS

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Kriminalforsorgens vagtplanlæg-

ning

Følges i regi af beretning

til Statsrevisorerne om

statens vagtplanlægning

It-sikkerheden i Rigspolitiets DNA-

It-sikkerheden i Rigspolitiets Kon-

cern IT

Sikkerhedsgodkendelse af væ-

sentlige produktionssystemer i

Forsvarskommandoen

Forsvarskommandoens udgifts-

baserede bevillingsregnskab

Forsvarskommandoens sanering

af lagre

Fastsættelse af gebyrer i depar-

tementet

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Departementets tilskudsforvalt-

ning

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

158

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

Departementets styring og tilsyn

med it-sikkerhed

It-sikkerheden hos National Sund-

heds-it (NSI)

Overholdelse af bevillingsbestem-

melser i Det Nationale Forsknings-

center for Arbejdsmiljø

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 265.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 51.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 162.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 57.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 171-172



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 61.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 155.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 279.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 57.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 158.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 283.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 58.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 182-185.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 66.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 164.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 180.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 64.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 160.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 176-179.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 63.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 161.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, afsnit 3.1.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 6.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 258-259.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 55.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 191-192.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 70.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 289.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 59.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 189.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 68.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 295.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 60.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 171.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 188.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 67.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 169.

Bemærkning

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Afstemninger på SU-området i

Styrelsen for Videregående Ud-

dannelser og Uddannelsesstøtte

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Økonomistyring på Aalborg Uni-

versitet

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Regnskabsaflæggelse og regn-

skabsforvaltning i Det Kongelige

Danske Kunstakademis Skoler

for Arkitektur, Design og Konser-

vering

Dispositioners lovlighed i Det Kon-

gelige Danske Kunstakademis

Skoler for Arkitektur, Design og

Konservering

Større engangsudbetalinger i

staten

De statslige selvejende institutio-

ners anvendelse af finansielle si-

kringsinstrumenter

Rigsrevisionen vil følge

sagen.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Finansieringen af likviditetsunder-

skud i Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Egenkapital på social- og sund-

hedsskoler (SOSU-skoler)

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Opsparing på 1,4 mia. kr. i depar-

tementet

Rigsrevisionen vil følge sa-

gen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

159

Forhold, der skal følges

Forretningsgange og interne kon-

troller hos ScienceTalenter på

Sorø Akademis Skole

Sydslesvigudvalgets tilskudsfor-

valtning

Uklart regelgrundlag vedrørende

anvendelsen af finansielle instru-

menter i TV 2-virksomheder

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 190.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 69.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 193



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 71.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 304.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 64.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 176.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 198.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 72.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 178.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 284.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 65.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 188.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 315.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 66.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 207.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 76.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 186.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2009, pkt. 447.



Notat til Statsrevisorerne af 25. februar 2011, pkt. 44.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 295-298.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 67.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 323-324.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 68.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 213-215.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 80.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 229.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2010, pkt. 307.



Notat til Statsrevisorerne af 6. marts 2012, pkt. 51.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 313.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 75.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 337.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 76.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 221.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 81.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2011, pkt. 306-308.



Notat til Statsrevisorerne af 12. marts 2013, pkt. 72.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 197.

Bemærkning

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Overholdelse af EU’s udbudsreg-

ler i Nationalmuseet

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Lønadministrationen i Naturstyrel-

sen

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Regnskabsforvaltningen i Natur-

styrelsen

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Forvaltningen af EU’s landbrugs-

støtteordninger

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Banedanmarks køb og anven-

delse af konsulentydelser

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Interne kontroller på lønområdet

i Banedanmark Produktion

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

160

FORTSATTE SAGER FRA TIDLIGERE BERETNINGER OM REVISIONEN AF STATSREGNSKABET

Forhold, der skal følges

Mulig omgåelse af stillingskontrol-

len i Vejdirektoratet

Overholdelse af arbejdstidsreg-

lerne i Banedanmark

Sagens omtale



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2012, pkt. 338.



Notat til Statsrevisorerne af 3. marts 2014, pkt. 77.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 222.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 82.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 197.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 224.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 83.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 225.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 84.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 200.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 232.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 85.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2014, pkt. 204.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 233.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 86.



Beretning til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet

for 2013, pkt. 235.



Notat til Statsrevisorerne af 22. januar 2015, pkt. 89.

Bemærkning

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Hjemmel til håndtering af projekt-

tilskud i Vejdirektoratet

Trafikstyrelsens forvaltning af til-

skud

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Rigsrevisionen vil følge sa-

gen.

Værdiansættelse af Bygningssty-

relsens ejendomsportefølje – kon-

torejendomme

Rigsrevisionen vurderer,

at sagen kan afsluttes.

Værdiansættelse af Bygningssty-

relsens ejendomsportefølje – ud-

dannelses- og forskningsbygnin-

ger

It-sikkerheden vedrørende ejen-

domsadministrationssystemet i

Bygningsstyrelsen

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Omtale afventer yderligere

udvikling i sagen.

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

ORDLISTE

161

Bilag 3. Ordliste

DAU-saldoen

Summen af statens drifts-, anlægs- og udlånssaldo. Saldoen viser forskellen mellem de

samlede udgifter og indtægter på finanslovens §§ 1-38 og kan stort set betegnes som

statens driftsresultat.

Erklæringen indeholder Rigsrevisionens vurdering af, om ministerområdets regnskab er

rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Vi afgiver en erklæring uden modifikationer,

hvis vi vurderer, at regnskabet er rigtigt. Vi afgiver en erklæring med modifikationer, hvis

vi vurderer, at der er grundlag for forbehold eller supplerende oplysninger.

Forbehold anvendes til at henlede læserens opmærksomhed på væsentlige og kritiske

fejl og mangler i regnskabet, i dispositioner, der knytter sig til regnskabet, eller ved for-

valtningen af et område, der er omfattet af regnskabet. Kriterierne for, hvornår der er tale

om en væsentlig og kritisk fejl og mangel, er ikke absolutte, men beror på et skøn:



Vi tager forbehold for hele regnskabet eller dele af regnskabet, hvis vi vurderer, at der

er fejl eller mangler, som er af væsentlig økonomisk betydning, eller hvis vi ikke kan

opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for udvalgte områder.



Vi tager forbehold for dispositionernes lovlighed, hvis vi vurderer, at dispositioner om-

fattet af regnskabet i væsentligt og/eller systematisk omfang ikke er i overensstem-

melse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.



Vi tager forbehold for forvaltningen, hvis vi vurderer, at der i væsentligt omfang ikke

er en hensigtsmæssig forvaltning af én eller flere af de forvaltningsområder, der er

omfattet af regnskabet.

Hensættelser optages på balancen til dækning af en retslig eller faktisk forpligtelse. For-

pligtelsen skal være resultatet af en begivenhed, der har fundet sted, men hvor man ikke

kender udgiften, fx:



en tabsgivende aftale/kontrakt



fratrædelsesordninger eller ordninger, hvor medarbejdere fritstilles



hensættelser til istandsættelse af lejemål, når der i huslejekontrakten er krav herom.

It-sikkerhed har til formål at beskytte kritiske og følsomme data og it-systemer.

Virksomhedernes styring af it-sikkerheden skal tilgodese 3 overordnede krav: tilgænge-

lighed, fortrolighed og integritet.

It-sikkerheden omfatter bl.a. sikker og pålidelig drift, fysisk sikkerhed (fx beskyttelse mod

vand- og brandskade) samt kontrol af adgang til systemer, data og netværk.

Rettelser i regnskabet som følge af fx ændrede regnskabsprincipper, ressortændringer

og overdragelser til/fra staten, der betyder ændringer i statens aktiver og gæld. Primo-

korrektioner foretages for at neutralisere de teknisk betingede udgifter/indtægter, der el-

lers ville opstå. Primokorrektioner registreres direkte på den enkelte statuskonto og har

således indflydelse på statens egenkapital uden udgifts- eller indtægtsvirkning på sta-

tens driftsregnskab.

Erklæring

Forbehold

Hensættelser

It-sikkerhed

Primokorrektioner

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

162

ORDLISTE

Påtegning

Påtegningen indeholder revisors samlede konklusion vedrørende revisionen af en virk-

somhed uden for statsregnskabet. Rigsrevisionen udarbejder sædvanligvis en fælles på-

tegning med de øvrige revisorer, der har ansvar for revisionen af en virksomhed uden

for statsregnskabet.

Påtegningen omhandler følgende 2 elementer:



Er regnskabet rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler?



Er der etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at de dis-

positioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med be-

villinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis?

Rigsrevisionen og medrevisor reviderer også virksomhedens årsrapport og kontrollerer,

om årsrapportens oplysninger om mål og resultater er dokumenterede og dækkende.

Endelig reviderer Rigsrevisionen og medrevisor udvalgte forvaltningsområder, hvor det

som led i årsrevisionen undersøges, om forvaltningen er hensigtsmæssig inden for den

enkelte virksomhed eller på tværs af flere virksomheder. Hvis revisionen af årsrappor-

ten eller forvaltningen giver anledning til forbehold, vil det fremgå af påtegningen.

Den tilhørende revisionsberetning eller det tilhørende protokollat indeholder en sammen-

fatning af de væsentligste revisionsresultater vedrørende regnskabsåret.

Regnskabsprincipper

Statsregnskabet er en sammenstilling af regnskaberne for de virksomheder, der har én

eller flere bevillinger på finansloven. Virksomhedernes regnskaber – og dermed stats-

regnskabet – bygger på både omkostningsbaserede og udgiftsbaserede regnskabstal:

Omkostningsbaserede regnskabsprincipper

har til formål at synliggøre de samlede om-

kostninger ved at drive virksomheden i regnskabsperioden. Ud over en resultatopgørel-

se indeholder regnskabet en balance, som viser virksomhedens aktiver (værdier, her-

under formue og tilgodehavender) og passiver (gæld). Princippet er, at de samlede om-

kostninger registreres i regnskabet, uanset hvornår betalingen falder. Fx afspejles inve-

steringer som et aktiv på balancen og i driften som afskrivninger. Omkostningsbaserede

principper er derfor mere velegnede til økonomistyring i virksomhederne end de traditio-

nelle udgiftsbaserede principper. Der er dog visse områder, som er undtaget de omkost-

ningsbaserede principper, fordi det ikke giver mening at værdiansætte fx national kul-

turarv, som ikke skal sælges.

Udgiftsbaserede regnskabsprincipper

fokuserer på indtægter og udgifter i perioden og

har traditionelt været de mest anvendte på det offentlige område både i Danmark og in-

ternationalt. Princippet er enkelt og forholdsvist velegnet til kontrolformål, da det er nemt

at opgøre forbruget i forhold til bevillingen. Begrænsningen er imidlertid, at selv mindre

forskydninger i tidspunktet for, hvornår en betaling falder, kan påvirke periodens resultat

signifikant. I Danmark anvendes derfor det såkaldte retserhvervelsesprincip, hvorved ud-

gifter og indtægter skal bogføres, så snart der kan opgøres et retsligt eller faktisk krav

på beløbet og ikke først, når betalingen gennemføres. Udgiftsbaserede regnskaber af-

spejler imidlertid ikke de samlede omkostninger ved en given aktivitet, fx investeringer.

Udgiftsbaserede principper er dermed heller ikke så velegnede til økonomistyring. I Dan-

mark er der derfor indført omkostningsbaserede regnskabsprincipper på flere områder i

staten. De områder, hvor der fortsat aflægges regnskab efter udgiftsbaserede principper,

er fx lovbundne bevillinger (overførselsindkomster, bloktilskud mv.), Forsvaret, SKAT og

infrastruktur.

Vi afgiver en supplerende oplysning til erklæringen for at henlede læserens opmærksom-

hed på forhold, der allerede er oplyst i regnskabet, og som har betydning for læserens

forståelse af regnskabet. Supplerende oplysninger gives endvidere for at gøre opmærk-

som på forhold, der ikke er oplyst i regnskabet, men som har betydning for læserens for-

ståelse af vores revision, vores ansvar eller vores erklæring.

Begrebet virksomhed bruges i denne beretning om:



forvaltningsenheder inden for et ministerområde, hvis ledelse er budget- og regnskabs-

mæssigt ansvarlig for én eller flere hovedkonti på bevillingslovene, jf. regnskabsbe-

kendtgørelsens § 3



enheder, der ikke er omfattet af statsregnskabet, men som falder under rigsrevisor-

lovens § 2, stk. 1, nr. 2-4



tilskudsmodtagere, hvis årlige regnskab er omfattet af rigsrevisorlovens § 4



regioner og kommuner.

Supplerende oplysning

Virksomhed

Statsrevisorerne beretning SB23/2014 - Bilag 1: Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2014

ORDLISTE

163

Økonomiservicecentret (ØSC)

ØSC varetager administrationen af løn og regnskab for ca. 160 lønkunder og ca. 140

regnskabskunder i statslige og selvejende institutioner. Centret er organisatorisk place-

ret i Statens Administration under Finansministeriet. Centret blev dannet i 2008 og var

fuldt udbygget i sommeren 2010.

En helhedsorienteret og sammenhængende revision, der dækker hele regnskabsåret.

Årsrevisionen omfatter derfor både revision i løbet af regnskabsåret, afsluttende revi-

sion efter regnskabsårets udløb af virksomhedens årsregnskab, gennemgang af års-

rapporten og bevillingskontrol. Indholdet i årsrevisionen er nærmere beskrevet i bilag 1

om metode.

Årsrevision