Statsrevisorerne beretning SB19/2014 - Bilag 2: Transport- og bygningsministerens redegørelse af 4. januar 2016

Statsrevisorerne 2015-16
SB 19 2
Offentligt

MINISTEREN

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Dato

J. nr.

4. januar 2016

2015

–

2252

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Ministerredegørelse til Statsrevisorernes beretning nr. 19/2014 om

harmonisering af taksterne i den kollektive trafik

Statsrevisorerne har med brev af 27. august 2015 anmodet om min redegørelse

for de foranstaltninger og overvejelser, som beretning nr. 19/2014 om harmo-

nisering af taksterne i den kollektive trafik har givet anledning til.

Bestemmelsen i lov om trafikselskaber om at trafikselskaberne skal arbejde for,

at takstsystemerne for den offentlige servicetrafik bliver ensartede og overskue-

lige for passagererne, og skal tilstræbe, at taksterne er de samme i samtlige

takstområder inden for trafikselskabet, blev vedtaget i 2009. Som det fremgår

af Rigsrevisionens beretning, er der ikke i de år der er gået siden vedtagelsen

sket en sådan takstharmonisering.

På baggrund af Rigsrevisionens beretning og statsrevisorernes kritik er det

imidlertid nu lykkedes at få trafikselskaberne på Sjælland til at blive enige om

en konkret model for takstharmonisering, og vest for Storebælt er et parallelt

arbejde i gang.

I det følgende redegør jeg for mine synspunkter vedrørende Rigsrevisionens

overordnede konklusioner, samt de initiativer som Transport- og Bygningsmi-

nisteriet efter offentliggørelsen af beretningen har taget med henblik på at

fremme takstharmoniseringen i den kollektive trafik.

Opfølgningen på Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes

kritik

Statsrevisorernes kritik var både alvorlig og klar. Som opfølgning på kritikken

indkaldte jeg med det samme alle de relevante parter til møder om sagen

–

først trafikselskaberne, derefter DSB og endelig transportordførerne. Formålet

med møderne var at finde ud af, hvorfor det ikke var lykkedes at harmonisere

taksterne, og hvordan vi kunne komme videre med sagen.

På mødet med trafikselskaberne, som blev afholdt den 9. september, gav trafik-

selskaberne tydeligt udtryk for, at behovet for harmonisering var anderledes på

Sjælland end vest for Storebælt. Dette hænger sammen med, at Sjælland i dag

er ét stort pendlingsområde, og at passagererne på Sjælland i højere grad end i

Statsrevisorerne beretning SB19/2014 - Bilag 2: Transport- og bygningsministerens redegørelse af 4. januar 2016

resten af landet bruger flere forskellige kollektive transportmidler på den en-

kelte rejse (fx bus og tog eller S-tog og metro).

Movia tilbød i et brev efter mødet med trafikselskaberne at stille sig i spidsen

for at udvikle en model for takstharmonisering på Sjælland med udgangspunkt

i den såkaldte Takst Sjælland-model, som blev drøftet, men opgivet grundet

uenighed mellem de relevante selskaber, i foråret 2014. I forlængelse af mit

møde med transportordførerne den 29. september, blev der opnået enighed

med transportordførerne om at give Movia mandat til dette.

Der blev derefter oprettet

en koordinationsgruppe med henblik på dialog mel-

lem parterne om udviklingen af modellen. Ud over Movia, som har været an-

svarlig for udviklingen af selve takstmodellen, har koordinationsgruppen be-

stået af departementet, Trafik- og Byggestyrelsen, DSB, Metroselskabet og kon-

sulentfirmaet Incentive, som departementet havde engageret til at beregne

provenukonsekvenser for selskaberne samt kundekonsekvenser. Koordinati-

onsgruppen har mødtes ugentligt igennem de seneste måneder, hvor udviklin-

gen af modellen var i gang.

Parallelt med dette var der igangsat et arbejde hos transportvirksomhederne

vest for Storebælt med at analysere forskellige modeller for forenkling af tak-

sterne. Transportordførerne og jeg har besluttet at følge fremdriften i dette

arbejde og fra Transport- og Bygningsministeriets side er Trafik- og Byggesty-

relsens kompetencer stillet til rådighed for arbejdet.

Takstharmonisering på Sjælland

Øst for Storebælt (Sjælland, Lolland, Falster og Møn) er arbejdet med takst-

harmonisering nu kommet et stort skridt længere. Der er udarbejdet en model,

hvor taksterne gøres væsentligt mere sammenhængende og logiske på Sjæl-

land, end det i dag er tilfældet. Samtidig vil 97 pct. af kunderne på Sjælland

opleve stort set uændrede eller lavere priser, og løsningen kan gennemføres

inden for de nuværende økonomiske rammer.

Der blev 15. december 2015 afholdt et møde med transportordførerne, hvor

Movia præsenterede modellen. Modellen har på den baggrund fået opbakning

fra Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance, Sociali-

stisk Folkeparti, Alternativet og De Radikale.

DSB og Metroselskabet har endvidere accepteret løsningen, som er provenu-

neutral for alle relevante parter.

Modellen indebærer, at der etableres et system på Sjælland, hvor rejsekortet

altid er billigere end enkeltbilletter, og hvor kunderne altid med fordel vil kun-

ne erhverve sig et periodekort frem for rejsekort, hvis vedkommende rejser

Side 2/5

Statsrevisorerne beretning SB19/2014 - Bilag 2: Transport- og bygningsministerens redegørelse af 4. januar 2016

mere end ca. 26 gange om måneden i samme rejserelation. Endvidere etableres

samme zonesystem for bus og togrejser på hele Sjælland.

Der vil hermed være gjort op med langt hovedparten af de ulogiske takster, som

det nuværende system er præget af, f.eks. at taksten springer voldsomt ved

passage af en takstområdegrænse, eller at en længere rejse kan være billigere

end en kortere. Der vil dog fortsat vedblive at være enkelte forhold, som ikke

kan løses, uden at det enten giver anledning til betydelige takststigninger for

større grupper eller et betydeligt finansieringsproblem, herunder navnlig at det

ved rejser over Storebælt vil kunne være billigere at dele billetkøbet på to rejser

(fx København-Korsør og Korsør-Nyborg). Dette problem er dog søgt reduce-

ret.

Enkelte kundegrupper var ikke færdigbehandlet i det oplæg til Takst Sjælland,

som Movias løsning er baseret på. Det drejer sig om unge og pensionister, hvor

det vil kræve mere tid og grundigere analyser at finde en endelig løsning. For

disse grupper er der derfor besluttet overgangsordninger. Overgangsordnin-

gerne indebærer, at uhensigtsmæssigheder i prisstrukturerne i forhold til det

nye takstsystem er minimeret. Desuden skal der findes en konkret model for

opkrævning det såkaldte kvalitetstillæg i metroen.

Disse elementer indgår i fase 2, som begynder efter nytår. Det er dog vigtigt at

holde sig for øje, at der med fase 1 er fundet endelige løsninger for ca. 80 pct. af

rejserne på Sjælland.

Derudover skal takstreformen implementeres i selskabernes salgssystemer,

således at de relevante billetprodukter kan udbydes hos de enkelte selskaber.

Det foreløbige arbejde har peget på, at den største IT-mæssige udfordring bli-

ver at få implementeret reformen i DSB’s salgssystemer.

På den baggrund har ministeriet sat en proces i gang med henblik på at inddra-

ge en IT-faglig tredjepart, der kan komme med en faglig vurdering af, hvordan

salgssystemerne hurtigst muligt kan bringes i stand til at understøtte det nye

system. Konsulenten vil få til opgave at gennemgå samtlige selskabers salgssy-

stemer og identificere eventuelle overgangsordninger eller om nødvendigt mu-

lighederne for en faseinddelt implementering.

De umiddelbare meldinger fra selskaberne er, at rejsekortet er klar til at im-

plementere takstreformen. For periodekort forventes, at der inden for et halvt

år kan findes en løsning

–

enten i form af en to-korts rejsekortløsning eller

gennem de systemer, der i dag anvendes til udstedelse af ungdomskort. Den

væsentligste udfordring er således, som det ser ud nu, enkeltbilletterne. Efter

gennemførelsen af takstreformen forventes dette produkt dog at udgøre en

begrænset andel af det samlede marked, da rejsekort som udgangspunkt altid

bliver mindst 25 pct. billigere end enkeltbilletter.

Side 3/5

Statsrevisorerne beretning SB19/2014 - Bilag 2: Transport- og bygningsministerens redegørelse af 4. januar 2016

En konkret implementeringsplan vil kunne meldes ud, når den IT-faglige tred-

jeparts arbejde er tilendebragt i løbet af de første måneder af 2016, herunder

om takstreformens fase 1 gennemføres på én gang eller yderligere faseinddelt.

Det har været afgørende at sikre politisk opbakning til reformen, inden dette

arbejde igangsættes, da der i sagens natur ikke kan skabes en teknisk afklaring,

hvis det ikke er klart præcis, hvad det er for produkter mv. det ny system skal

kunne levere.

Takstharmonisering vest for Storebælt

Arbejdet med takstharmonisering vest for Storebælt er fortsat på et mere ind-

ledende stade. Jeg kan forstå, at de vestdanske trafikvirksomheder principielt

er enige om at opdele taksterne i hhv. bustakster og togtakster, men at der sta-

dig er et arbejde i forhold til at fastlægge de konkrete takstrækker.

Jeg har på vendt sagen med de øvrige ordførere, og i den kreds, der bakker op

om takstreformen på Sjælland, er der enighed om, at de vestdanske trafikvirk-

somheder på en række punkter bør lade sig inspirere af modellen på Sjælland.

Konkret er i det brev som er sendt til Movia med kopi til de øvrige trafikselska-

ber i Danmark anført, at reformen vest for Storebælt bør følge de samme pej-

lemærker om at være provenuneutral, at kundekonsekvenser skal begrænses,

og at man skal have fokus på en vis sammenhæng i priser og rabatprincipper

mellem øst og vest.

Jeg har netop den 17. december 2015 modtaget en status fra de vestdanske tra-

fikvirksomheder, hvor det overordnet oplyses, at det fortsat vurderes som reali-

stisk at udvikle en ny takstmodel, der på den ene side fastholder en række af de

fordele for kunderne i den nuværende takstmodel, og på den anden side tilfører

mere enkelhed. Jeg vil i den kommende tid studere materialet nærmere med

henblik på at tage stilling til, om der er behov for, at ministeriet går mere aktivt

ind i arbejdet.

Takstkompetence

Statsrevisorerne konstaterede, at en landsdækkende harmonisering af takster-

ne i den kollektive trafik reelt ikke er mulig, medmindre takstkompetencen

ændres, eller at trafikselskaberne seriøst bestræber sig på at blive enige.

Det er nu lykkedes trafikvirksomhederne på Sjælland at blive enige om en kon-

kret model. Det udestår dog at få sikret, at denne model ikke udvandes, når

trafikvirksomhederne i de efterfølgende år skal fastsætte deres takster.

Det er min holdning, at takstkompetencen som udgangspunkt fortsat bør være

placeret hos trafikvirksomhederne, men at der samtidig skal strammes op på de

mekanismer, der træder i kraft, hvis parterne ikke kan blive enige.

Side 4/5

Statsrevisorerne beretning SB19/2014 - Bilag 2: Transport- og bygningsministerens redegørelse af 4. januar 2016

Konkret kunne dette ske ved at takstområde Movia Hovedstaden udvides til at

dække hele Sjælland, mens områderne Movia Vest og Movia Syd nedlægges.

Dette vil indebære, at det aftalesystem der i dag er for taksterne i hovedstaden

udbredes til hele Sjælland, således at taksterne for hele Sjælland fremadrettet

aftales mellem Movia, DSB og Metroselskabet. Dette kan kombineres med en

ordning, hvor ministeriet får en konfliktløsningskompetence.

Der pågår pt. en juridisk afklaring af i hvilket omfang dette vil kræve ny lovgiv-

ning.

I forhold til situationen vest for Storebælt er det ligeledes min tilgang, at trafik-

virksomhederne i første omgang skal have en mulighed for at komme i mål

med en konkret model for takstharmonisering. Hvis dette lykkes, vil jeg på

baggrund af den konkrete model se nærmere på, hvordan takstkompetencen og

takstområderne vest for Storebælt mest hensigtsmæssigt kan indrettes for at

understøtte modellen.

Side 5/5

Med

venlig

hilsen

Hans Chr. Schmidt