Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

Finansudvalget 2013-14
EB 2013 2
Offentligt

END ELIG BE TÆ NK NING 2013

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

3. Statsrevisorernes afgivelsesbemærkning

Statsrevisorernes beretninger til Folketinget i beretningsåret 2013

Statsrevisorerne har afgivet 28 beretninger, som vedrørte beretningsåret 2013.

Statsrevisorernes beretninger afgivet til Folketinget fra oktober 2013 til oktober

2014, inkl.:

Beretning 1/2013 om brugervenlighed og brugerinddragelse i offentlige digitale løsninger

Beretning 2/2013 om sygehusbyggerier II

Beretning 3/2013 om forebyggelse af hackerangreb (afsluttet)

Beretning 4/2013 om det specialiserede socialområde – statens overførsler til kommuner og

regioner i 2012 (afsluttet)

Beretning 5/2013 om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel

Beretning 6/2013 om etableringen af nationalparker i Danmark

Beretning 7/2013 om regionernes præhospitale indsats

Beretning 8/2013 om kvindekrisecentre

Beretning 9/2013 om straffesagskæden

Beretning 10/2013 om fejludbetalinger af sociale ydelser

Beretning 11/2013 om Forsvarets fraflytning af Grønnedal

Beretning 12/2013 om indsatsen for at få sygemeldte tilbage i arbejde

Beretning 13/2013 om vandplaner

Beretning 14/2013 om statsanerkendte museers sikring af kulturarven (afsluttet)

Beretning 15/2013 om DSB’s økonomi

Beretning 16/2013 om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større

ulykker og katastrofer

Beretning 17/2013 om Bygningsstyrelsens anvendelse af totaløkonomi i statslige

byggeprojekter

Beretning 18/2013 om status på byggeriet af Cityringen

Beretning 19/2013 om sagsbehandlingstider ved omstruktureringen af statsforvaltningerne

Beretning 20/2013 om statens brug af konsulenter

Beretning 21/2013 om SKATs indsats på transfer pricing området

Beretning 22/2013 om indsatsen over for hjemløse

Beretning 23/2013 om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU’s fonde (afsluttet)

Beretning 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Beretning 25/2013 om ændringen af støtten til solcelleanlæg (afsluttet)

Beretning 26/2013 om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013

Beretning 27/2013 om anvendelse af periodiseringer i regnskabet ved årsskiftet (afsluttet)

Beretning 28/2013 om revisionen af statsregnskabet for 2013 (afsluttet)

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

EN DEL IG B E TÆ NKNI NG 2 013

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

Det fremgår af ovenstående, at 7 ud af 28

beretninger vedrørende beretningsåret 2013

er afsluttet i Endelig betænkning over

statsregnskabet for 2013. En af de afslutte-

de beretninger indeholder dog sager, som vil

blive fulgt i de årligt tilbagevendende

beretninger, jf. beretning 28/2013. Statsrevi-

sorerne har endvidere behandlet 28 beretnin-

ger fra tidligere år, hvoraf 20 sager er

afsluttet, jf. kapitel 9.

Sager i Endelig betænkning 2013

som Statsrevisorerne gør Folketinget

opmærksom på

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve en række sager på grund af deres

kritiske og/ eller principielle karakter:

Behov for brugervenlige

og sikre it-systemer i staten

Den offentlige forvaltning betjener sig i

stigende grad af digitale løsninger, der kan

bidrage til en effektiv og omkostningsbe-

vidst betjening af borgere og virksomheder.

Statsrevisorerne har i beretningsåret 2013

afgivet en række beretninger, der omhandler

denne digitalisering. Det drejer sig om

beretningerne

1/2013 om brugervenlighed

og brugerinddragelse i offentlige digitale

løsninger, 3/2013 om forebyggelse af

hackerangreb, 24/2013 om problemerne med

at udvikle og implementere Fælles Medicin-

kort og 28/2013 om revisionen af statsregn-

skabet for 2013.

Beretningerne viser bl.a., at nogle statslige

virksomheder ikke forbereder digitaliserings-

projekterne godt nok, fx ved at følge Finans-

ministeriets vejledninger og værktøjer til

projektstyring, business cases mv. Risikoen

er, at digitaliseringsprojekterne bliver for

dyre, forsinkede og ikke har den forventede

brugervenlighed og funktionalitet.

beretning 28/2013 om revisionen af

statsregnskabet for 2013

beskrev Statsrevi-

sorerne risikobilledet således: ”It-sikkerhe-

den og it-styringen er samlet set tilfredsstil-

lende, men revisionen har på tværs af staten

afdækket svagheder, som udgør risici for

hackerangreb, nedbrud, datatab, misbrug af

følsomme data mv. i bl.a. Sikkerhedsstyrel-

sen, Bygningsstyrelsen, politiet, National

Sundheds-It og SKAT”. I samme beretning

fandt Statsrevisorerne det meget utilfreds-

stillende: ”At Statens It endnu ikke har fulgt

tilstrækkeligt op på de væsentlige svagheder

i it-sikkerheden, som Rigsrevisionen påpege-

de ved revisionen af statsregnskabet for

2008”.

Behov for styrket

inddrivelsesindsats i SKAT

En række af dette og tidligere års beretning-

er viser, at SKAT har problemer med at

inddrive restancer (borgere og virksomheders

gæld til det offentlige). I

beretning 28/2013

om revisionen af statsregnskabet for 2013

henledte Statsrevisorerne således Folketin-

gets opmærksomhed på, at Statsrevisorerne

for 6. år i træk havde kritiseret Skattemini-

steriets forvaltning af inddrivelsen af

offentlige restancer. Inddrivelsesopgaverne

har gennem mange år været præget af

betydelige problemer med implementering af

den planlagte it-understøttelse ved EFI” Et

Fælles Inddrivelsessystem”. Statsrevisorerne

har netop afsluttet

beretning 13/2009 om

SKATs fusion af inddrivelsesområdet,

selv om

der ikke er fundet en løsning på problemerne.

Inddrivelsesområdet vil i stedet blive fulgt i

flere nye beretninger:

Beretning 3/2014 om

SKATs forvaltning af restancer, beretning

5/2014 om SKATs systemmodernisering

(bl.a.

EFI) og i de kommende års beretninger om

revisionen af statsregnskabet.

Statsrevisorerne ser med stor alvor på

problemerne og anmodede derfor i maj 2014

Rigsrevisionen om at gennemføre en generel

undersøgelse af Skatteministeriets styring

og tilsyn og af SKATs styring af aktiviteter og

resurser.

Utilstrækkelige oplysninger til Folketinget

Statsrevisorerne har i fire beretninger

vurderet, at Folketinget og dets udvalg ikke

har modtaget de fornødne oplysninger til

brug for Folketingets beslutninger.

• I

beretning 11/2013 om Forsvarets

fraflytning af Grønnedal

(Grønlands

Kommando i Grønnedal) kritiserede

Statsrevisorerne, at Forsvarsministeriet

ikke i beslutningsgrundlaget til Folketinget

havde oplyst en forventet omkostning på

50 mio. kr. til en eventuel nedbrydning af

bygningerne i Grønnedal, uanset at beløbet

havde været kendt siden 2010.

•

I beretning 18/2013 om status for bygge-

riet af Cityringen

bemærkede Statsrevi-

sorerne, at Metroselskabets og transport-

ministerens forklaringer på de hidtidige

forsinkelser af cityringsprojektet ikke

havde været fyldestgørende.

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

END ELIG BE TÆ N KNI NG 201 3

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

• I

beretning 24/2013 om problemerne med

at udvikle og implementere Fælles Medicin-

kort

kritiserede Statsrevisorerne Sundheds-

ministeriet for at give ukorrekte oplys-

ninger til Folketingets Finansudvalg i 2011

om, at kommunerne forventedes at nå

fristen i 2011.

• I

beretning 25/2013 om ændringen af

støtten til solcelleanlæg

kritiserede

Statsrevisorerne, at Folketingets beslut-

ningsgrundlag for at vedtage lovforslagene

om støtte til solcelleanlæg ikke havde

været fyldestgørende, idet beregningerne

af lovforslagenes økonomiske konsekven-

ser havde været mangelfulde.

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens

arbejde med regeringens lovforberedelse

Statsrevisorernes anmodning om ovennævn-

undersøgelse af ændringen af støtten til

solcelleanlæg

gav i oktober 2013 regeringen

anledning til at rette henvendelse til Folke-

tingets formand. Henvendelsen vedrørte

nogle principielle overvejelser om forholdet

mellem regeringen og Folketinget, og hvilken

rolle Statsrevisorerne og Rigsrevisionen

skulle have i den forbindelse. Regeringen

fandt bl.a., at der var lagt op til en vidtgåen-

de undersøgelse af det lovforberedende

arbejde i ministerierne, som er et arbejdsom-

råde med begrænsede lovregler eller andre

bindende normer. Folketingets Udvalg for

Forretningsordenen nedsatte herefter et

underudvalg, som skulle belyse, hvilken rolle

Statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal have

i forhold til regeringens lovforberedende

arbejde.

Udvalget for Forretningsordenen afgav 4.

februar 2015 beretning nr. 5 om Statsreviso-

rernes og Rigsrevisionens arbejde med

regeringens lovforberedelse.

I beretningen har Underudvalget konstateret,

at regeringens lovforberedende arbejde

alene har været inddraget i meget få

undersøgelser, og at det på nær et enkelt

tilfælde er sket efter anmodning fra Statsre-

visorerne. Underudvalget har videre konsta-

teret, at Rigsrevisionens faktisk gennemførte

undersøgelse af solcelleområdet konkret blev

tilrettelagt sådan, at den, for så vidt angår

lovforberedelsens kvalitet, alene har fokus på

spørgsmålet om kvaliteten af Klima-,

Energi- og Bygningsministeriets vurderinger

af de direkte økonomiske konsekvenser.

Samtidig har Underudvalget anerkendt, at

der ikke i lovgivningen er fastsat bestemmel-

ser om lovforberedelsen som sådan, og at

det lovforberedende arbejde således er

reguleret ved et cirkulære og vejledninger,

der efter omstændighederne vil kunne

fraviges. Endelig ligger det ifølge Underud-

valget i sagens natur fast, at en regering har

kompetence til at fremsætte lovforslag, og

at der heri ligger, at det i almindelighed er op

til regeringen alene at foretage vurderingen

af, hvorvidt og hvornår der skal udarbejdes et

lovforslag, og også, hvornår lovforslaget har

en tilstrækkelig kvalitet til, at det kan

fremsættes.

Statsrevisorerne har hæftet sig ved

• At Underudvalget har tillid til, at den

statslige revision og regeringen i praksis i

det samarbejde, der foregår i forbindelse

med revisionsundersøgelser, vil kunne

finde den rette balance mellem de forskel-

lige hensyn, herunder hensynet til, at den

statslige revision tilbundsgående kan

foretage sine undersøgelser, og hensynet

til, at revisionen ikke herved bliver norm-

skabende, for så vidt angår regeringens

lovforberedende arbejde.

• At det således sammenfattende er

Underudvalgets vurdering, at der ikke er

anledning til at foretage præciseringer i

lovgivningen vedrørende den statslige

revision.

Statsrevisorernes bemærkninger til den

fortsatte udvikling i beretningssager fra

tidligere år

Statsrevisorerne har fundet anledning til at

fremhæve den positive udvikling i følgende

ældre beretningssager, som nu er afsluttede:

I forbindelse med afslutningen af

beretning

16/2008 om politireformen

konstaterede

Statsrevisorerne med tilfredshed, at Rigspoli-

tiet og Justitsministeriet har gjort en indsats

for at forbedre mål- og resultatstyringen og

økonomistyringen i politiet. Statsrevisorerne

fandt det videre hensigtsmæssigt, at

Rigspolitiet har etableret nye procedurer for

budgetlægning og budgetopfølgning og

ledelsesinformation, så det kan undgås, at

budgetunderskud først opdages sent.

beretning 8/2010 om Forsvarets økonomi-

styring

konstaterede Statsrevisorerne med

tilfredshed, at Forsvarsministeriet og

Forsvarskommandoen har arbejdet målrettet

for at følge op på beretningens kritikpunkter.

Forsvarets økonomistyring er styrket, så der

Statsrevisorerne betænkning EB2013 - Bilag 2: Afgivelsesbemærkning

EN DELIG B ETÆ NKNI NG 20 13

3 . S TAT S R E V I S O R E R N E S A FG I V E L S E S B E M Æ R K N I N G

nu er bedre muligheder for prioritering af

opgaver, aktiviteter og resurser.

beretning 5/2011 om mål, resultater og

opfølgning på kræftbehandlingen

fandt

Statsrevisorerne det tilfredsstillende, at

Sundhedsministeriet og regionerne nu har

etableret et grundlag for den politiske og

ledelsesmæssige prioritering af sundheds-

væsenets fortsatte indsats for at styrke

kræftbehandlingen.

Ved at fastsætte mål for kræftpatienternes

overlevelse og ved at følge resultaterne af

kræftbehandlingen bliver det i højere grad

muligt at vurdere, om de mange initiativer og

tilførte bevillinger har haft en positiv effekt.