Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 2: Miljøministerens redegørelse af 11. marts 2014

Miljøudvalget 2013-14
SB 6 2
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

Ministeren

J.nr. 2013-1628

den 11. marts 2014

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 6/2013

Statsrevisorerne har med brev af 9. januar 2014 fremsendt Statsrevisorernes beret-

ning nr. 6/2013 om etableringen af nationalparker i Danmark med anmodning om

en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen giver an-

ledning til.

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens bemærkninger handler om klare og målbare

mål i nationalparkplanerne, systematisk opfølgning og evaluering af loven samt

nationalparkernes bidrag til at styrke og udvikle naturen.

Jeg har noteret mig bemærkningerne.

Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen har understøttet nationalparkerne i deres

etablering og udvikling af nationalparkerne inden for alle de 10 formål, der er i na-

tionalparkloven. Naturstyrelsen har med respekt for, at nationalparkerne i medfør

af nationalparkloven er uafhængige organer inden for den statslige forvaltning, haft

det udgangspunkt, at rammerne for nationalparkernes virke er dem, som fremgår af

loven. Nationalparkloven prioriterer lokal inddragelse, forankring og medejerskab

højt som grundlag for nationalparkernes udvikling. Miljøministeriet har i sit ulov-

bestemte sektortilsyn med nationalparkfondene især haft fokus på nationalparker-

nes økonomiske dispositioner.

1. Klare og målbare mål i nationalparkplanerne

Statsrevisorerne bemærker:

At Miljøministeriet fremover i højere grad bør

medvirke til, at bestyrelserne for nationalparkerne har effektive styringsredskaber i

form af klare og målbare mål i nationalparkplanerne og dermed grundlag for priori-

teringer.

Rigsrevisionen anbefaler, at Miljøministeriet fremadrettet prioriterer at under-

støtte nationalparkernes bestyrelser i at opstille mere klare og målbare mål i de

kommende nationalparkparkplaner, så de kan blive mere effektive styringsred-

skaber i nationalparkernes drift.

Jeg kan oplyse, at Naturstyrelsen vil prioritere at understøtte nationalparkerne i at

opstille klare og målbare mål i de kommende nationalparkplaner.

Naturstyrelsen har oplyst, at arbejdet med at understøtte nationalparkerne i at for-

mulere målbare mål for nationalparkernes udvikling bl.a. vil ske gennem Natursty-

relsens løbende administrative understøttelse, rådgivning og dialog med national-

parksekretariaterne om nationalparkernes udvikling. Naturstyrelsens repræsentant

i de enkelte nationalparkbestyrelser vil endvidere understøtte arbejdet med målbare

mål. Således vil behovet for og formuleringen af klare og målbare mål blive gen-

stand for lokale drøftelser i nationalparkbestyrelserne. Det vil være i overensstem-

melse med nationalparklovens intension om lokal inddragelse og forankring. Mil-

jøministeriet har jf. nationalparkloven ikke instruktionsbeføjelse over for national-

parkerne og skal ikke godkende planerne, men får dem i høring på lige fod med

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K

Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 2: Miljøministerens redegørelse af 11. marts 2014

andre interessenter. I sidste ende er det således nationalparkbestyrelsernes ansvar

at opstille målbare mål.

Rigsrevisionen konstaterer i sin beretning, at det er første gang, at bestyrelserne har

skullet udarbejde og vedtage nationalparkplaner. Udover at planerne gælder for en

6-årig driftsperiode, mens de langsigtede målsætninger har et tidsperspektiv på 20-

30 år, skal planerne også ses som et resultat af, hvad en nyetableret bestyrelse –

sammensat af forskellige interessenter – kan nå til enighed om. Sammensætningen

af lokale interessenter har således en afgørende betydning for nationalparkplaner-

nes indhold.

Det er min forventning, at det alt andet lige bliver lettere for den enkelte national-

parkbestyrelse at opstille målbare mål i 2. generation nationalparkplaner, da disse

kan basere sig på konkret driftserfaring fra nationalparkernes første levetid. Det

skal dog bemærkes, som det også fremgår af nationalparkloven, at det for arealrela-

terede projekter ikke forventes muligt at lave detaljerede beskrivelser i national-

parkplanen, da disse afhænger af indgåelse af frivillige aftaler.

2. Systematisk opfølgning og evaluering af loven

Statsrevisorerne bemærker:

At Miljøministeriet fremover bør følge mere sy-

stematisk op på nationalparkernes indsats og resultater. Ministeriet kan således få

et grundlag for at vurdere, om lovens hovedformål er opfyldt. Ministeriet planlæg-

ger først at evaluere nationalparkloven i 2018, og ministeriet har endnu ikke over-

vejet, hvilke kriterier evalueringen skal baseres på.

Rigsrevisionen konstaterer, at Miljøministeriet ikke systematisk indhenter viden

om den enkelte nationalparks indsats, men at ministeriet er i gang med at udvikle

en model herfor. Rigsrevisionen vurderer i den forbindelse, at ministeriet generelt

bør følge op på lovgivningen ved at indhente viden om nationalparkernes løbende

indsats, herunder fx nationalparkernes brug af frivillige aftaler og lovens øvrige

redskaber samt nationalparkernes eksterne finansiering.

Rigsrevisionen anbefaler, at Miljøministeriet fremover med jævne mellemrum

evaluerer nationalparkloven for at få et grundlag for at vurdere, i hvilket omfang

lovens hovedformål er opfyldt, dvs. om etablering af nationalparkerne har med-

virket til at styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammen-

hængende naturområder, og om nationalparkerne samlet set repræsenterer de

vigtigste danske naturværdier.

Jeg kan oplyse, at Naturstyrelsen vil følge systematisk op på nationalparkernes ind-

sats og resultater.

Naturstyrelsen har oplyst, at nationalparkerne hvert år udarbejder en beretning om

deres aktiviteter. Disse beretninger – som Naturstyrelsen har modtaget i 2011 og

2012 fra Nationalpark Thy og i 2012 fra Nationalpark Mols Bjerge - har Naturstyrel-

sen gennemgået, ligesom Naturstyrelsen gennemgår nationalparkernes årsregnska-

ber, herunder den eksterne medfinansiering. I 2013 har alle tre nationalparker væ-

ret i drift, og alle tre vil skulle aflægge beretninger om årets drift og udvikling. Na-

turstyrelsen vil gennemgå de tre beretninger, når disse foreligger. Herudover har

Naturstyrelsen en løbende dialog med nationalparkerne om deres drift og udvikling

gennem deltagelse i nationalparkbestyrelserne, fællesmøder med sekretariater og

formænd samt løbende dialog mellem nationalparksekretariaterne og Naturstyrel-

sens centrale og lokale enheder. Som det er oplyst i Rigsrevisionens beretning, er

Naturstyrelsen i gang med at udvikle en model for opfølgning på nationalparkernes

arbejde bl.a. med en systematisk brug af nøgletal med udgangspunkt i nationalpar-

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 2: Miljøministerens redegørelse af 11. marts 2014

kernes årsberetninger. Naturstyrelsen vil bl.a. indarbejde de kriterier, som Rigsrevi-

sionen anbefaler.

Det er Miljøministeriets indstilling, at evalueringen af nationalparkloven bør afven-

te, at nationalparkerne har gennemført første planperiode, og i den forbindelse

gennemfører den lovbestemte selvevaluering af nationalparkplanen.

3. Nationalparkernes bidrag til at styrke og udvikle naturen

Statsrevisorerne konstaterer:

At der ingen garanti er for, at nationalparkerne

bidrager til at styrke og udvikle naturen, bl.a. fordi nationalparkerne er afhængige

af, at lokale lodsejere vil samarbejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern fi-

nansiering. Fx har 2 ud af de 3 nationalparker tilsammen rejst ekstern finansiering

på 17,5 mio. kr., dog er ingen af disse midler øremærket til naturindsatsen.

Rigsrevisionen konkluderer, at de danske nationalparker ikke alene har til formål

at styrke og udvikle naturen, men også skal opfylde andre formål, fx naturformid-

ling, turisme og erhvervsudvikling. Derudover er nationalparkerne afhængige af,

at lokale lodsejere vil samarbejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finan-

siering. Der er således ingen garanti for, at etableringen af nationalparker bidra-

ger til at styrke og udvikle naturen.

Jeg er som udgangspunkt enig i Statsrevisorernes konstatering. Nationalparkerne

bygger på et fundament af frivillighed og lokalt ejerskab, og dermed kan der i sa-

gens natur ikke udstedes garantier. Omvendt er det netop dette fundament af frivil-

lighed og lokalt ejerskab, som potentielt set kan styrke og udvikle naturen udover,

hvad der sikres gennem den generelle lovgivning på naturområdet.

Jeg bemærker, at Rigsrevisionen i sin beretning gør status over de mange naturpro-

jekter, som nationalparkerne enten selv har iværksat eller støttet økonomisk. Det

bekræfter mig i, at nationalparkerne arbejder for at efterleve nationalparklovens

naturformål, om end det endnu er for tidligt at konkludere endeligt, idet national-

parkerne kun har eksisteret i få år.

Som det fremgår af lovbemærkningerne, så rækker målet med nationalparkernes

arbejde 20 – 30 år ud i fremtiden. Det er derfor naturligt, at nationalparker i deres

opstart bl.a. har haft fokus på udredningsprojekter, så de kan få det nødvendige

beslutningsgrundlag til at prioritere de vigtigste naturindsatser. Desuden skal det

tages med i betragtning, at styrkelse og udvikling af naturen er et af flere formål

med de danske nationalparker. Derfor må det også forventes, at indsatsen indenfor

de forskellige formål vil variere over tid afhængigt af de givne muligheder for at

indgå frivillige aftaler og søge medfinansiering.

Jeg forventer derfor, at der fremover skabes endnu bedre forudsætninger for, at

nationalparkerne gennem lokalt engagement og samarbejde styrker og udvikler

naturen, og arbejder for de øvrige formål som nationalparkerne har.

Et eksemplar af denne redegørelse er sendt til Rigsrevisor.

Med venlig hilsen

Kirsten Brosbøl

Bente Nielsen