Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

Miljøudvalget 2013-14
SB 6 1
Offentligt

6/2013

Beretning om

etableringen af nationalparker i

Danmark

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

6/2013

Beretning om

etableringen af nationalparker i

Danmark

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2013

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkommende

minister.

Miljøministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen, hvilket

forventes at ske i april 2014.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Statsrevisorer-

nes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i marts måned – i dette tilfælde Endelig be-

tænkning over statsregnskabet 2013, som afgives i marts 2015.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls-Schultz Distribution

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls-schultzgrafisk.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-422-3

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne,

den 19. december 2013

BERETNING OM ETABLERINGEN AF NATIONALPARKER I DANMARK

Folketinget vedtog lov om nationalparker i 2007. Lovens hovedformål er at styrke og

udvikle naturen, herunder skabe og sikre større sammenhængende naturområder og

landskaber af national og international betydning. Nationalparkerne har 10 upriorite-

rede formål, hvoraf nogle vedrører andre formål end naturindsatsen, fx forskning, for-

midling og udvikling af lokalsamfund og erhvervsliv. Nationalparkerne skal etableres

og udvikles med lokal opbakning og i samarbejde med befolkningen, lodsejere og er-

hvervsliv.

Miljøministeren har indtil videre etableret 3 nationalparker i henholdsvis Thy, Mols

Bjerge og Vadehavet i perioden 2008-2010. Bevillingen til hver nationalpark var i 2013

på 7,5 mio. kr., uanset forskelle i nationalparkernes opgaveomfang. Det er forudsat,

at hver nationalpark skal finde ekstern finansiering til deres aktiviteter ud over den

statslige bevilling. Det er endvidere forudsat, at nationalparkloven skal evalueres, når

de første 3 nationalparker er etableret.

Denne beretning er Rigsrevisionens bidrag til en international fællesrevision af natio-

nalparker i 7 lande.

Statsrevisorerne finder, at Miljøministeriets faglige og styringsmæssige ram-

mer for nationalparkerne ikke har været helt tilstrækkelige til at sikre, at natio-

nalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturen.

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse:



At Miljøministeriet fremover i højere grad bør medvirke til, at bestyrelserne for na-

tionalparkerne har effektive styringsredskaber i form af klare og målbare mål i na-

tionalparkplanerne og dermed grundlag for prioriteringer.

At Miljøministeriet fremover bør følge mere systematisk op på nationalparkernes

indsats og resultater. Ministeriet kan således få et grundlag for at vurdere, om lo-

vens hovedformål er opfyldt. Ministeriet planlægger først at evaluere nationalpark-

loven i 2018, og ministeriet har endnu ikke overvejet, hvilke kriterier evalueringen

skal baseres på.

Peder Larsen

Henrik Thorup

Helge Adam Møller

Kristian Jensen

Klaus Frandsen

Magnus Heunicke



Statsrevisorerne konstaterer endelig:



At der ingen garanti er for, at nationalparkerne bidrager til at styrke og udvikle na-

turen, bl.a. fordi nationalparkerne er afhængige af, at lokale lodsejere vil samar-

bejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering. Fx har 2 ud af de 3

nationalparker tilsammen rejst ekstern finansiering på 17,5 mio. kr., dog er ingen

af disse midler øremærket til naturindsatsen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

Beretning til Statsrevisorerne om

etableringen af nationalparker i

Danmark

Rigsrevisionen afgiver hermed denne beretning til

Statsrevisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevi-

sorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar

2012. Beretningen vedrører finanslovens § 23. Mil-

jøministeriet.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

Indholdsfortegnelse

II.

Introduktion og konklusion ........................................................................................... 1

Indledning og baggrund ............................................................................................... 3

Baggrunden for etableringen af nationalparker i Danmark ................................... 3

Formål, afgrænsning og metode ........................................................................... 7

Miljøministeriets understøttelse af nationalparkernes mål ........................................... 9

Miljøministeriets mål for nationalparkerne .......................................................... 10

Miljøministeriets understøttelse af nationalparkernes planlægning .................... 13

Miljøministeriets opfølgning på nationalparkernes resultater .............................. 16

III.

Bilag 1. Fakta om Nationalpark Thy .................................................................................... 21

Bilag 2. Fakta om Nationalpark Mols Bjerge ....................................................................... 22

Bilag 3. Fakta om Nationalpark Vadehavet ......................................................................... 23

Bilag 4. Ordliste ................................................................................................................... 24

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

Beretningen vedrører finanslovens § 23. Miljøministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Hans Christian Schmidt: november 2001 - august 2004

Connie Hedegaard: august 2004 - november 2007

Troels Lund Poulsen: november 2007 - februar 2010

Karen Ellemann: februar 2010 - oktober 2011

Ida Auken: oktober 2011 -

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I. Introduktion og konklusion

1. Denne beretning handler om etableringen af nationalparker i Danmark. Nationalparkloven

blev vedtaget i 2007, og foreløbig har miljøministeren oprettet 3 nationalparker i henholdsvis

Thy, Mols Bjerge og Vadehavet.

Nationalparkloven opstiller 10 sidestillede formål for nationalparkerne. Samtidig fremgår det

af bemærkningerne til loven, at nationalparkernes hovedformål er at styrke og udvikle natur-

værdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder. Derudover skal natio-

nalparkerne samlet set repræsentere de vigtigste naturtyper i Danmark. Loven hviler på, at

nationalparkerne opfylder deres formål med frivillige virkemidler, fx at indgå aftaler med de

berørte lodsejere. Loven giver ikke i sig selv naturværdierne nogen beskyttelse. Naturvær-

dierne i Danmark er beskyttet af anden lovgivning, fx naturbeskyttelsesloven og skovloven,

hvorfor etableringen af nationalparker skal ses som et supplement til naturbeskyttelsen.

Bevillingen til nationalparkerne er i 2013 på i alt 22,5 mio. kr., dvs. 7,5 mio. kr. pr. national-

park. Ud over den statslige bevilling er det meningen, at nationalparkerne skal søge ekstern

finansiering til deres aktiviteter.

2. Undersøgelsen er igangsat i februar 2013 og udspringer af, at Rigsrevisionen deltager i

en international fællesrevision af nationalparker med rigsrevisionerne fra 6 andre lande. For-

målet med fællesrevisionen er at undersøge, hvordan nationalparkerne er styret og finansie-

ret, og hvordan de bidrager til at sikre biodiversiteten.

I kraft af at biodiversitet er et centralt emne i den internationale fællesrevision, og at natio-

nalparklovens hovedformål er at styrke og udvikle naturen, har denne beretning fokus på na-

tionalparkernes betydning for naturen. Da de danske nationalparker er oprettet langt senere

end de øvrige deltagerlandes nationalparker, er formålet med undersøgelsen at vurdere, om

etableringen af nationalparker i Danmark har skabt et grundlag for, at nationalparkerne på

længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængen-

de naturområder. Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Har Miljøministeriet understøttet og fulgt op på nationalparkernes målfastsættelse og re-

sultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, her-

under skabe større sammenhængende naturområder?

Lov om nationalparker

(lov nr. 533 af 6. juni 2007)

Oprettelse af en nationalpark

skal medvirke til afgørende at

styrke og udvikle naturværdier-

ne, herunder skabe større sam-

menhængende naturområder

(bemærkninger til § 1).

Nationalparkerne skal tilsam-

men kunne repræsentere de

vigtigste danske naturtyper

(§ 2, stk. 2).

Internationale fællesrevisio-

ner

Rigsrevisionen deltager jævn-

ligt i internationalt samarbejde

for at udveksle revisionsvinkler,

metoder og erfaringer med an-

dre lande.

Rigsrevisionen har tidligere del-

taget i internationale fællesrevi-

sioner af EU’s CO

-kvotesystem

og af klimaforandringer og del-

tager aktuelt i en fællesrevision

af Arktis.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

INTRODUKTION OG KONKLUSION

UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSION

De danske nationalparker har ikke alene til formål at styrke og udvikle naturen,

men skal også opfylde andre formål, fx naturformidling, turisme og erhvervs-

udvikling. Derudover er nationalparkerne afhængige af, at lokale lodsejere vil

samarbejde, og at nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering. Der er såle-

des ingen garanti for, at etableringen af nationalparker bidrager til at styrke og

udvikle naturen.

I dette lys vurderer Rigsrevisionen, at Miljøministeriet fremover bør understøt-

te nationalparkerne mere, så de på længere sigt vil være bedre rustet til at styr-

ke og udvikle naturen. Særligt bør ministeriet understøtte, at nationalparkernes

bestyrelser formulerer klare og målbare målsætninger, som nationalparkerne

kan prioritere deres indsats ud fra. Ministeriet har oplyst, at ministeriet frem-

over vil arbejde for, at der skabes mere klare og målbare målsætninger i natio-

nalparkplanerne.

Rigsrevisionen finder det vigtigt, at Miljøministeriet allerede nu følger med i og

op på nationalparkernes udvikling og resultater, så ministeriet får et grundlag

for at vurdere, om nationalparkerne på længere sigt kan bidrage til at opfylde

nationalparklovens formål om at styrke og udvikle naturen, herunder skabe stør-

re sammenhængende naturområder.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

INDLEDNING OG BAGGRUND

II. Indledning og baggrund

3. Denne beretning om etableringen af nationalparker i Danmark er sat i værk, fordi Rigsre-

visionen deltager i en international fællesrevision af nationalparker med rigsrevisionerne fra

Bulgarien, Kroatien, Litauen, Norge, Polen og Ukraine. Fællesrevisionen handler om natio-

nalparkernes betydning for biodiversiteten og nationalparkernes styring og finansiering og

skal munde ud i en rapport, der forventes offentliggjort ved udgangen af 2014.

De danske nationalparker er nyere end nationalparkerne i de andre deltagerlande. Mens de

3 danske nationalparker er oprettet i perioden 2008-2010, blev fx Polens første nationalpark

oprettet tilbage i 1932, mens Norge har haft nationalparker siden 1962.

I de øvrige deltagerlande gælder desuden, at en status som nationalpark indebærer en be-

skyttelse af naturværdierne – hvilket svarer til IUCN’s internationale definition – mens opret-

telsen af en nationalpark i Danmark ikke i sig selv medfører nogen naturbeskyttelse. I ste-

det er de danske nationalparker underlagt den regulering af naturen, som i forvejen gælder

i dansk lovgivning. Endelig omfatter de danske nationalparker – i modsætning til de fleste

udenlandske nationalparker – områder med beboelse og erhvervsliv. Fx ligger Ebeltoft by i

Nationalpark Mols Bjerge.

4. I dette kapitel beskriver vi den danske lovgivning om naturbeskyttelse samt nationalpark-

lovens baggrund, formål og virkemidler. På den baggrund præsenterer vi undersøgelsens

formål om, hvorvidt etableringen af nationalparkerne har bidraget til at styrke og udvikle na-

turværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder.

Følgende landes rigsrevisioner

deltager i den internationale fæl-

lesrevision af nationalparker:



Bulgarien

Danmark

Kroatien

Litauen

Norge

Polen

Ukraine.

Formålet med fællesrevisionen

er at undersøge:

1) om nationalparkernes beva-

relse og beskyttelse af biodi-

versiteten er effektiv

2) om nationalparkerne er dre-

vet hensigtsmæssigt i for-

hold til at opfylde nationale

målsætninger

3) om nationalparkerne er fi-

nansieret under hensyn til

nationalparkernes behov og

effektivitet.

International Union for Con-

servation of Nature (IUCN)

en global organisation, som har

defineret 6 alment brugte kate-

gorier af naturbeskyttelse. Den

næststærkeste grad af beskyt-

telse er kategori II – nationalpar-

ker. Nationalparker er defineret

som store naturområder, der pri-

mært er reserveret til at beskytte

de økologiske processer i større

områder.

Baggrunden for etableringen af nationalparker i Danmark

Den lovbestemte naturbeskyttelse

5. Den danske natur er beskyttet og reguleret ved en række love.

Naturbeskyttelsesloven

beskytter særlige naturtyper, bl.a. søer, vandløb, moser og enge af en vis størrelse – de

såkaldte § 3-områder. Dertil kommer

fredninger,

som er det ældste instrument til naturbe-

skyttelse fra 1917, og vildtreservater, der er oprettet i henhold til

jagt- og vildtforvaltnings-

loven.

Derudover sikrer gennemførelsen af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv be-

skyttelsen af en række truede arter og deres levesteder. Direktiverne er udmøntet i natur-

beskyttelsesloven og skovloven, som sætter rammen for udpegningen af de såkaldte Natu-

ra2000-områder. Der er 252 Natura 2000-områder i Danmark, og hvert område har tilknyt-

tet en handleplan. Disse handleplaner udgør sammen med vandplanerne fra EU’s vandram-

medirektiv en vigtig del af den danske naturbeskyttelsesindsats.

Natura 2000-områderne

er et

netværk af naturområder i EU,

der er udpeget for at beskytte

og bevare naturtyper og dyre-

og plantearter, som er sjældne

eller truede.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

INDLEDNING OG BAGGRUND

Figur 1 viser de danske Natura 2000-områder og placeringen af de 3 nationalparker.

Ifølge EU’s habitatdirektiv findes

der 58

naturtyper

i Danmark

fordelt på lysåbne, skov-, sø- og

marine naturtyper samt vandløb.

Nogle er mere sårbare og truede

end andre og er derfor vigtigere

at beskytte.

Nationalpark Thy har ca. 30 na-

turtyper, fx klithede og strand-

eng.

Nationalpark Mols Bjerge har ca.

40 naturtyper, fx overdrev og

kystskrænt.

Nationalpark Vadehavet har ca.

30 naturtyper, fx vadeflader og

marskeng.

Figur 1. Kort over Natura 2000-områder og nationalparker

Kilde: Naturstyrelsen.

Figur 1 viser de 252 Natura 2000-områder, som er markeret med grønt. Områderne dækker

8,3 % af det danske landareal og 17,7 % af det danske havområde. Natura 2000-områder-

ne er relativt små og fragmenterede. Figuren viser også de 3 nationalparker, som er marke-

ret med rødt.

Derudover dækker naturbeskyttelseslovens § 3-områder knap 10 % af det danske landareal,

mens ca. 5 % er fredet. Også disse områder er fragmenterede. Flere naturbeskyttelsesfor-

mer kan gælde samtidigt for det samme areal.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

INDLEDNING OG BAGGRUND

Vejen til etableringen af nationalparker i Danmark

6. OECD konkludede i 1999, at Danmark havde behov for en styrket indsats for naturbeskyt-

telse, og anbefalede bl.a. at oprette et netværk af nationalparker. Som opfølgning herpå ned-

satte regeringen det såkaldte Wilhjelmudvalg til at udarbejde et grundlag for en national hand-

lingsplan for biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse. Wilhjelmudvalgets rapport lå klar

i 2001 og anbefalede, at staten udpegede 6

nationale naturområder,

som skulle give

mulig-

hed for i større områder at sikre sjældne og truede arter.

I forlængelse af Wilhjelmudvalgets rapport igangsatte regeringen i 2002 i alt 10 pilot- og un-

dersøgelsesprojekter for nationalparker. Projekterne omfattede 5 af Wilhjelmudvalgets an-

befalede områder og 2 områder, hvor kommunerne selv havde henvendt sig. Derudover ind-

gik Miljøministeriet en aftale med Friluftsrådet om at igangsætte 3 undersøgelsesprojekter.

Den Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker samlede i 2006 op på de 10 projekter og

lagde vægt på, at udpegningen af nationalparker skulle ske på baggrund af et grundigt for-

arbejde, fx de 10 projekter. Oprettelsen skulle desuden ske efter inddragelse af borgerne i

lokalsamfundet. Dette skulle sikre tilstrækkelig lokal opbakning. Omvendt gjorde følgegrup-

pen det klart, at en enkelt lodsejer ikke burde kunne blokere for flertallets ønske om en na-

tionalpark. Følgegruppen angav i sin rapport, at det måtte være op til miljøministeren at vur-

dere, hvornår der var tilstrækkelig lokal opbakning til at etablere en nationalpark.

Nationalparklovens formål

7. Nationalparkloven af 6. juni 2007 er funderet på anbefalinger fra Wilhjelmudvalget og Den

Nationale Følgegruppe vedr. nationalparker. Forligskredsen bestod af Socialdemokraterne,

SF, Radikale, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti. Loven fastlægger rammerne for,

hvordan Miljøministeriet og nationalparkerne kan opfylde lovens formål. Boks 1 viser de 10

formål, som loven opstiller.

De 10 pilot- og undersøgel-

sesprojekter

Wilhjelmrapporten



Kongernes Nordsjælland



Lille Vildmose



Mols Bjerge



Møn



Thy.

Kommunal henvendelse



Læsø



Vadehavet.

Aftale med Friluftsrådet



Roskilde-Lejre (Skjoldunge-

landet)



Skjern Ådal



Åmosen-Tissø.

Det sydfynske øhav var oprin-

deligt også udpeget af Wil-

hjelmudvalget, men kommu-

nerne ønskede ikke at deltage i

pilotprojektet.

Den Nationale Følgegruppe

vedr. nationalparker

blev

nedsat i 2004 med henblik på

at evaluere pilot- og undersø-

gelsesprojekterne og komme

med anbefalinger til miljømini-

steren om etablering af natio-

nalparker.

BOKS 1. NATIONALPARKLOVENS 10 FORMÅL

Nationalparklovens § 1 opstiller 10 sidestillede formål med at oprette nationalparker:



skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international

betydning



bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed



sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen



bevare og styrke de landskabelige og geologiske værdier



bevare og synliggøre de kulturhistoriske værdier og mangfoldigheden i kulturlandskabet



understøtte forskning og undervisning i områdernes værdier



fremme befolkningens muligheder for at bruge og opleve naturen og landskabet



styrke formidlingen af viden om områdernes værdier og udvikling



understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, herunder erhvervslivet, med respekt for be-

skyttelsesinteresserne



styrke bevidstheden om områdernes værdier gennem inddragelse af befolkningen i nationalparkers

etablering og udvikling.

De 10 formål er sidestillede. Samtidig fremgår det dog af bemærkningerne til nationalpark-

loven, at det er lovens hovedformål at styrke og udvikle naturen, herunder skabe større sam-

menhængende naturområder. Ifølge lovens § 2 skal nationalparkerne samlet set repræsen-

tere de vigtigste danske naturværdier.

Det er yderligere en forudsætning i nationalparkloven, at oprettelsen og udviklingen af na-

tionalparker sker med lokal opbakning og i samarbejde med befolkningen, lodsejere og er-

hvervsliv. Loven lægger op til, at nationalparkernes udvikling skal ske over en periode på

20-30 år.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

INDLEDNING OG BAGGRUND

Nationalparkernes virkemidler og finansiering

8. Nationalparkloven giver nationalparkerne adgang til en række redskaber til at opfylde lo-

vens formål om at styrke og udvikle naturen:



Miljøministeren opretter

nationalparker

Miljøministeren kan i en bekendt-

gørelse fastsætte regler for for-

målet med den enkelte national-

park og målsætninger for natio-

nalparkens udvikling.

Dette skal ske på baggrund af et

nationalparkforslag, som de be-

rørte kommuner skal godkende,

og som skal offentliggøres og

sendes til offentlig debat med en

høringsfrist på mindst 16 uger.

Forslaget skal indeholde infor-

mation om nationalparkens ho-

vedformål, udviklingsmulighe-

der, beskyttelsesinteresser mv.

Nationalparkernes organise-

ring

Hver nationalpark er opbygget

som en fond med en bestyrelse.

Bestyrelsen udnævnes af miljø-

ministeren og består bl.a. af en

repræsentant fra Naturstyrelsen

og repræsentanter fra kommu-

ner, lokale erhvervsorganisatio-

ner (fx turisterhvervet og land-

bruget) og de grønne organisa-

tioner. Bestyrelsen har tilknyttet

et rådgivende organ – det så-

kaldte nationalparkråd.

indgå frivillige aftaler med lodsejere om anvendelsen af deres jord

købe, forvalte og sælge fast ejendom

afholde drifts- og anlægsudgifter

afholde udgifter til forskning og informationsvirksomhed mv.

yde lån og tilskud.

Redskaberne er som nævnt baseret på, at de lokale lodsejere ønsker at deltage i de enkel-

te projekter, og at de kan finansieres enten gennem nationalparkens bevilling eller gennem

andre kilder, fx EU-landdistriktsmidler, tilskud fra fonde eller samarbejde med kommuner og

det lokale erhvervsliv.

9. Hver nationalpark får en årlig bevilling på 7,5 mio. kr., som fremgår af finanslovens

§ 23.72.05. Nationalparker. Bevillingen er fastlagt med forliget om Grøn Vækst. Nationalpar-

kernes bevilling fastsættes ikke individuelt i forhold til opgaverne i den enkelte nationalpark.

Oprettelsen af nationalparker

10. Det er miljøministeren, som opretter en nationalpark ved at udstede en bekendtgørelse,

der opstiller formålet for nationalparken og målsætninger for dens udvikling. Før ministeren

kan oprette nationalparken, skal det dog godkendes af forligskredsen. Lokal opbakning har

været afgørende for, om forligskredsen har godkendt, at et område kunne blive nationalpark.

Hvis Miljøministeriet på baggrund af en lokal proces vurderer, at et område kan blive natio-

nalpark, jf. lovens § 2, har ministeriet mulighed for at understøtte den lokale proces for der-

ved at sikre lokal opbakning. Dette skete fx i Thy og Vadehavet, hvor især landbruget var

skeptisk over for tanken om en nationalpark. Miljøministeren indkaldte til offentlige møder

og informerede om nationalparkloven og de virkninger, en nationalpark ville få.

Fra miljøministeren opretter en nationalpark, til den kan gå i drift, skal nationalparkens be-

styrelse vedtage en såkaldt nationalparkplan, som fastsætter mål for nationalparkens udvik-

ling og beskriver, hvordan målene kan opnås. Hver nationalparkplan gælder for en 6-årig

driftsperiode, hvorefter bestyrelsen skal revidere planen. Datoerne for etableringen af de

3 nationalparker er vist i tabel 1.

Tabel 1. Etableringen af de 3 danske nationalparker

Nationalpark

Thy

Mols Bjerge

Vadehavet

Kilde: Naturstyrelsen.

Dato for

bekendtgørelse

18. august 2008

21. august 2009

30. september 2010

Dato for

vedtaget nationalparkplan

31. marts 2010

25. januar 2012

21. december 2012

Driftsperiode

1. april 2010 - 31. marts 2016

1. april 2012 - 31. marts 2018

1. januar 2013 - 31. december 2018

Det fremgår af tabel 1, at nationalparkerne først er kommet i drift for ganske nylig – for Na-

tionalpark Vadehavet så sent som 1. januar 2013. I forhold til nationalparkernes planlægning

fremgår det også af tabellen, at der er gået ca. 2 år, fra nationalparkerne blev oprettet, til be-

styrelserne vedtog en nationalparkplan.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

INDLEDNING OG BAGGRUND

11. Ud over de 3 etablerede nationalparker arbejder en styregruppe på at udarbejde et for-

slag til en nationalpark i Kongernes Nordsjælland, mens en anden styregruppe arbejder på

et forslag til en nationalpark ved Roskilde-Lejre. Sidstnævnte arbejde er så langt fremme, at

Miljøministeriet forventer at modtage en ansøgning fra Frederikssund, Roskilde og Lejre kom-

muner inden udgangen af 2013. Boks 2 viser en status for Miljøministeriets oprettelse af na-

tionalparker.

Styregruppen for Kongernes

Nordsjælland

består af repræ-

sentanter fra Helsingør, Fredens-

borg, Halsnæs, Gribskov og Hil-

lerød kommuner og repræsen-

tanter fra foreningen af lokale

lodsejere, flere landboforenin-

ger og Naturstyrelsen.

Styregruppen for Roskilde-

Lejre

består af repræsentanter

fra Lejre, Roskilde og Frederiks-

sund kommuner og repræsen-

tanter fra Friluftsrådet, Danmarks

Naturfredningsforening, forenin-

gen af lokale lodsejere, en ræk-

ke lokale turist- og erhvervsor-

ganisationer og Naturstyrelsen.

BOKS 2. STATUS FOR MILJØMINISTERIETS OPRETTELSE AF NATIONALPARKER

Oprettede nationalparker



Thy (2008)



Mols Bjerge (2009)



Vadehavet (2010).

Mulige nationalparker



Roskilde-Lejre (Skjoldungelandet)



Kongernes Nordsjælland.

Kilde: Naturstyrelsen.

Formål, afgrænsning og metode

12. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om etableringen af nationalparker har skabt

et grundlag for, at nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne,

herunder skabe større sammenhængende naturområder.

Fordi nationalparkerne først er gået i drift for nylig, og fordi nationalparkloven er baseret på

frivillige virkemidler og et usikkert finansieringsgrundlag, er undersøgelsens fokus på, hvor-

dan Miljøministeriet har understøttet, at nationalparkerne kan leve op til nationalparkloven på

længere sigt. Det har vi undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:



Har Miljøministeriet understøttet og fulgt op på nationalparkernes målfastsættelse og re-

sultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke og udvikle naturværdierne, her-

under skabe større sammenhængende naturområder?

Med ovenstående spørgsmål omfatter undersøgelsen 2 af de 3 formål i den internationale

fællesrevision, nemlig nationalparkernes betydning for biodiversiteten og styringen af natio-

nalparkerne. Vi undersøger således ikke nationalparkernes finansiering i sig selv.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

INDLEDNING OG BAGGRUND

Afgrænsning og metode

13. Undersøgelsesperioden er fra nationalparklovens vedtagelse i 2007 og frem til i dag.

Vi har besøgt de 3 nationalparker, hvor vi har talt med nationalparkens bestyrelsesformand

og sekretariat, skovrideren for Naturstyrelsens lokale enhed, som repræsenterer Natursty-

relsen i nationalparkens bestyrelse, og en repræsentant fra de pågældende kommuners mil-

jøforvaltning. Derudover har vi holdt en række møder med Miljøministeriets departement og

med Naturstyrelsen, som har det administrative ansvar for etableringen af nationalparkerne,

ligesom vi har talt med Dansk Naturfredningsforening, KL og arbejdsgruppen bag Natur- og

Landbrugskommissionens arbejde. Til grund for undersøgelsen ligger også diverse skriftligt

materiale i form af redegørelser, rapporter, baggrundsnotater, materiale fra forligskredsmø-

der m.m.

14. Beretningen har i udkast været forelagt Miljøministeriet og de 3 nationalparker, hvis be-

mærkninger i videst muligt omfang er indarbejdet.

15. Bilag 1-3 indeholder fakta om hver af de 3 eksisterende nationalparker, bl.a. hvor store

nationalparkerne er, hvor stor en del af deres areal der er ejet af staten, og hvor stor en del

af arealet der er beskyttet via andre former for lovgivning. Bilag 4 indeholder en ordliste, der

forklarer udvalgte ord og begreber.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

III. Miljøministeriets understøttelse af national-

parkernes mål

Miljøministeriets 3 nationalparkbekendtgørelser sætter rammen for, hvordan national-

parkerne skal bidrage til at styrke og udvikle naturværdierne. Rigsrevisionen konsta-

terer, at bekendtgørelserne ikke indeholder klare eller målbare målsætninger for na-

tionalparkernes indsats, men i stedet formulerer overordnede mål for nationalparker-

ne, som dernæst skal konkretiseres af nationalparkernes bestyrelser i nationalpark-

planerne. Rigsrevisionen vurderer, at det er vigtigt, at nationalparkplanerne indehol-

der klare og målbare mål, som nationalparkerne kan bruge til at styre deres indsats

og prioritere deres resurser efter. Dette er ikke tilfældet for de fleste af målene i natio-

nalparkplanerne.

Rigsrevisionen anbefaler, at Miljøministeriet fremadrettet prioriterer at understøtte na-

tionalparkernes bestyrelser i at opstille mere klare og målbare mål i de kommende na-

tionalparkplaner, så de kan blive mere effektive styringsredskaber i nationalparkernes

drift.

Undersøgelsen har vist, at Miljøministeriet ikke systematisk indhenter viden om den

enkelte nationalparks indsats, men at ministeriet er i gang med at udvikle en model

herfor. Rigsrevisionen vurderer i den forbindelse, at ministeriet generelt bør følge op

på lovgivningen ved at indhente viden om nationalparkernes løbende indsats, herun-

der fx nationalparkernes brug af frivillige aftaler og lovens øvrige redskaber samt na-

tionalparkernes eksterne finansiering.

Rigsrevisionen anbefaler, at Miljøministeriet fremover med jævne mellemrum evalu-

erer nationalparkloven for at få et grundlag for at kunne vurdere, i hvilket omfang lo-

vens hovedformål er opfyldt, dvs. om etablering af nationalparkerne har medvirket til

at styrke og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende natur-

områder, og om nationalparkerne samlet set repræsenterer de vigtigste danske natur-

værdier.

16. Dette kapitel handler om, hvorvidt Miljøministeriet har understøttet og fulgt op på national-

parkernes målfastsættelse og resultater, så nationalparkerne på længere sigt kan styrke og

udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder. Ud over

nationalparkloven er nationalparkernes indsats rammesat af de formål og målsætninger, som

fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelser og nationalparkernes egne nationalparkplaner.

Rigsrevisionen har derfor undersøgt følgende underspørgsmål:

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

A. Har Miljøministeriet i nationalparkbekendtgørelserne fastsat klare formål og målbare mål-

sætninger for nationalparkerne?

B. Har Miljøministeriet understøttet, at nationalparkerne i deres

planlægning

har et klart fo-

kus på at styrke og udvikle naturen og har opstillet klare og målbare mål for det?

C. Følger Miljøministeriet med i og op på, om nationalparkernes

drift

har fokus på at styrke

og udvikle naturværdierne?

Miljøministeriets mål for nationalparkerne

17. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet i nationalparkbekendtgørelserne

har fastsat klare formål og målbare målsætninger for nationalparkerne, har vist følgende:



Formål 1 i de 3 bekendt-

gørelser

Nationalpark Thy

(bekendtgørelse nr. 840 af

18. august 2008)

Bevare, styrke og udvikle natu-

ren, dens kontinuitet, sammen-

hæng og frie udvikling, især for

de nationalt og internationalt be-

tydningsfulde klit- og klithede-

landskaber og næringsfattige

søer og vådområder.

Nationalpark Mols Bjerge

(bekendtgørelse nr. 789 af

21. august 2009)

Bevare, styrke og udvikle natu-

ren, dens mangfoldighed, konti-

nuitet, sammenhæng og frie dy-

namik, især for de nationalt be-

tydningsfulde kyst-, overdrevs-

og skovlandskaber.

Nationalpark Vadehavet

(bekendtgørelse nr. 1159 af

30. september 2010)

Bevare, styrke og udvikle natu-

ren, dens mangfoldighed, sam-

menhæng og dynamik, især for

de internationalt betydningsfulde

lavvandede havområder, vade-

flader, marskenge og øvrige

kystnære naturarealer.

Miljøministeriet har i bekendtgørelserne sikret et formål om at styrke og udvikle naturen,

som er i overensstemmelse med nationalparkloven, og som tager udgangspunkt i de

konkrete naturtyper, som nationalparkerne skal beskytte, fx klitheder i Thy, overdrevs-

landskaber i Mols Bjerge og strandenge i Vadehavet.

Miljøministeriet har fastlagt målsætninger for nationalparkernes indsats for at styrke og

udvikle naturen, som angiver overordnede plejetiltag og indsatser, fx bekæmpelse af

invasive arter og sikring af sammenhæng mellem flere naturtyper. Ifølge ministeriet er

målsætningerne fastsat som rammebetingelser i bekendtgørelserne, da det er i de ef-

terfølgende nationalparkplaner, at målsætningerne skal konkretiseres. Rigsrevisionen

kan konstatere, at bekendtgørelserne ikke indeholder en prioritering af, hvordan mål-

sætningerne skal vægtes, og at målsætningerne heller ikke er målbare. Det er derfor

Rigsrevisionens vurdering, at det er særligt vigtigt, at ministeriet er opmærksom på, at

denne prioritering sker i nationalparkernes planlægning.



18. Nationalparkloven giver miljøministeren en række muligheder for at opstille rammer og

målsætninger for en nationalpark i bekendtgørelsen. Det fremgår af lovens § 3, at miljømi-

nisteren i bekendtgørelsen kan fastsætte regler om formålet med nationalparken, og at mi-

nisteren desuden kan opstille målsætninger for nationalparkens udvikling.

Nationalparkernes formål

19. Miljøministeriet har ansvaret for at udarbejde en bekendtgørelse om hver enkelt natio-

nalpark. Bekendtgørelserne opstiller 6 formål for hver nationalpark, hvoraf de 2 første for-

mål vedrører naturen. Det første formål er næsten enslydende for de 3 nationalparker og af-

viger kun ved at beskrive de naturtyper, som hver nationalpark skal styrke og udvikle. Der-

udover har hver nationalpark et særskilt formål, som vedrører den specifikke natur i den en-

kelte nationalpark. Disse formål fremgår af boks 3.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

BOKS 3. NATIONALPARKERNES FORMÅL I RELATION TIL AT STYRKE OG UDVIKLE NATUREN

Nationalpark Thy har et særskilt formål

om at

”bevare og forøge den biologiske

mangfoldighed af naturligt hjemmehøren-

de arter i plantagerne og på de dyrkede

arealer”.

Beplantningen i nationalparken

består nemlig i særlig grad af ikke-hjem-

mehørende arter, fx bjergfyr, contortafyr

og sitkagran, som udgør en trussel mod

klitheden og de naturligt hjemmehørende

arter.

Bekæmpelse af ikke-hjemmehørende arter i Nationalpark Thy.

Foto: Lærke Erika Lundsten, landskabsforvalter

Nationalparkerne Mols Bjerge og Vade-

havet har begge et særskilt formål om at

”bevare og styrke de landskabelige og

geologiske værdier”

i deres unikke hen-

holdsvis istidslandskaber og vadehavs-

landskaber. Dette formål tager udgangs-

punkt i de 2 nationalparkers natur, som

i modsætning til landskabet omkring Thy

er skabt af istiden.

Vadehavslandskab på det nordlige Rømø i Nationalpark Vade-

havet.

Foto: John Frikke

De øvrige 4 formål for hver nationalpark handler om at bevare og styrke kulturmiljøer, styrke

forskning, undervisning og naturvejledning, styrke mulighederne for friluftsliv og styrke en ud-

vikling til gavn for lokalsamfundet.

Bekendtgørelsen om Nationalpark Vadehavet har desuden et formål om, at nationalparken

skal

”understøtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet, med respekt for beskyttelsesinte-

resserne, og således at der fortsat kan drives og udvikles landbrug og fiskeri”.

Denne formu-

lering skyldes, at det var vigtigt for det lokale erhvervsliv, at dets fremtidige forhold blev frem-

hævet i bekendtgørelsen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

Målsætningerne for nationalparkernes udvikling

20. Nationalparkernes bekendtgørelser opstiller også en række målsætninger for national-

parkernes udvikling. Hver bekendtgørelse indeholder 12-13 målsætninger, som i store træk

ligner hinanden. 4-5 af disse målsætninger handler om at styrke og udvikle naturen. Som

eksempel er de 4 målsætninger for naturindsatsen i bekendtgørelsen om Nationalpark Va-

dehavet vist i boks 4.

BOKS 4. NATIONALPARK VADEHAVETS MÅLSÆTNINGER FOR NATURINDSATSEN

Målsætning 1

De væsentligste naturtyper som lavvandede havområder, tidevandsrender, vadeflader, højsander,

åmundinger, marsk- og strandenge, forstrande og klitter skal bevares, og deres kvalitet og mangfol-

dighed skal styrkes. De skal beskyttes mod næringsstofbelastning, invasive arter, forstyrrelse af fauna

mv. og bevares som bæredygtige og dynamiske økosystemer med naturlig dynamik ved så vidt mu-

ligt at undlade indgreb i den naturlige tidevandsdynamik.

Målsætning 2

Kulturskabte naturarealer som ferske enge og klæggrave skal bevares, og deres kvalitet og mangfol-

dighed skal styrkes, og der bør bevares og fremmes en landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet

og områdets karakterarter.

Målsætning 3

Nationalparkens karaktergivende landskabselementer og markante geologiske formationer skal be-

vares og synliggøres, og den dynamiske landskabsdannelse af klit- og marskområder skal fremmes.

Målsætning 7

Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrelse gennem formidling og plan-

lægning af zoner, stiforløb mv.

Note: I bilag 1-3 fremgår alle nationalparkernes målsætninger for naturindsatsen.

Kilde: Bekendtgørelse nr. 1159 af 30. september 2010.

De øvrige målsætninger vedrører bl.a. bevarelse af kulturmiljøer, styrkelse af mulighederne

for friluftsliv og turisme, forskning, formidling og vejledning, og at nationalparkernes udvik-

ling skal følges og evalueres. Derudover har Nationalpark Vadehavet en målsætning om

Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, som er et internationalt samarbejde blandt de øvrige

lande (Nederlandene og Tyskland), som Vadehavet strækker sig over.

21. Målsætningerne for naturindsatsen er klare i den forstand, at de angiver, hvilke natur-

typer nationalparkerne skal værne om. Samtidig opstiller målsætningerne nogle anvisninger

til, hvilke plejetiltag nationalparkerne skal gennemføre for at indfri den enkelte målsætning.

Dette gælder fx i målsætning 7 for Nationalpark Vadehavet, jf. boks 4.

Imidlertid indeholder bekendtgørelserne ingen prioritering af, hvordan de forskellige mål-

sætninger skal vægtes i forhold til nationalparkernes generelle udvikling. Målsætningerne

er heller ikke målbare, så det fremgår, hvornår de er opfyldt, men udgør derimod alene et

sæt overordnede rammer for nationalparkernes arbejde og udvikling fremadrettet. Det er

således op til nationalparkerne selv at opstille mere konkrete og målbare mål for national-

parkernes udvikling i nationalparkplanerne.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

Miljøministeriets understøttelse af nationalparkernes planlægning

22. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet har understøttet, at nationalparker-

ne i deres planlægning har et klart fokus på at styrke og udvikle naturen og har opstillet kla-

re og målbare mål for det, har vist følgende:



En stor del af de planlagte projekter og indsatser, som nationalparkplanerne beskriver,

har fokus på at styrke og udvikle naturen, fx i forhold til at skabe større sammenhængen-

de naturområder. Det er dog et fåtal af målene, som er klare og målbare, og derved er

det uklart, hvordan den enkelte nationalpark i sin drift

skal

prioritere og planlægge sin ind-

sats.

Miljøministeriet og nationalparkernes bestyrelser oplyser, at nationalparkplanerne er et

centralt redskab til at styre nationalparkernes udvikling. Rigsrevisionen finder, at hvis na-

tionalparkplanerne skal være et effektivt styringsredskab, bør planerne fremadrettet inde-

holde mere konkrete mål med angivelse af tid, sted og omfang. Sådanne mål vil angive

en klar retning og målsætning for nationalparkernes udvikling, uagtet at nationalparker-

ne efterfølgende vil være afhængige af, at projekterne kan aftales med lokale lodsejere,

og at der kan findes finansiering til dem.

Miljøministeriet har haft mulighed for at understøtte bestyrelserne i at formulere konkre-

te målbare mål for nationalparkernes udvikling. Dels er Naturstyrelsen repræsenteret i

nationalparkernes bestyrelser, dels har styrelsen kunnet give høringssvar på udkastene

til nationalparkplanerne. Rigsrevisionen vurderer, at Miljøministeriet fremover – dvs. fra

næste gang, nationalparkplanerne skal fornys, eller når der udarbejdes planer for nye na-

tionalparker – i højere grad bør benytte disse muligheder. Ministeriet har oplyst, at Natur-

styrelsen vil arbejde for, at der skabes mere klare og mere målbare målsætninger i na-

tionalparkplanerne i de kommende planperioder.



23. Når en nationalpark er oprettet, og bestyrelsen er nedsat, skal bestyrelsen udarbejde en

nationalparkplan, som fastsætter mål for nationalparkens udvikling, og som beskriver, hvor-

dan målene opnås, og hvordan den forventede indsats prioriteres. Nationalparkplanen gæl-

der for en 6-årig driftsperiode, hvorefter bestyrelsen – på baggrund af en evaluering af na-

tionalparkens opnåede resultater – skal revidere planen forud for næste driftsperiode.

Bestyrelsens nationalparkplan udgør dermed et vigtigt instrument, for at nationalparken kan

gennemføre sin indsats og prioritere sine resurser i overensstemmelse med lovens formål.

Klare og målbare mål i nationalparkernes planlægning

24. Det fremgår generelt klart af alle 3 nationalparkplaner, at nationalparkerne har fokus på

at styrke og udvikle naturen. I nationalparkplanen for Nationalpark Thy har naturen entydigt

den højeste prioritet, mens de 2 andre nationalparkplaner lægger vægt på samspillet mellem

hensynet til naturen og menneskene, der lever i den.

25. Nationalparkplanerne indeholder handleplaner med en række projektbeskrivelser eller ar-

bejdsmål og indsatser, som bestyrelserne vil gennemføre inden for driftsperioden, hvis det

aftalemæssigt og økonomisk er muligt. Disse projektbeskrivelser er de mest konkrete opera-

tionaliseringer af, hvordan nationalparkerne vil leve op til de målsætninger, som bekendtgø-

relserne opstiller for dem.

En stor del af projektbeskrivelserne handler om at afklare de fremadrettede muligheder for

at styrke og udvikle naturen, fx udarbejdelse af naturplejeplaner, hvor selve naturplejeind-

satsen først kan gennemføres efterfølgende. Handleplanerne indeholder også mere konkre-

te projektbeskrivelser, fx rydning af et tilgroet område eller genopretning af en sø. Boks 5 vi-

ser fordelingen mellem afklarende mål og indsatsmål i nationalparkplanernes naturprojekter.

Nationalparkplanernes fokus

på naturen

Nationalpark Thy



13 ud af 19 projektbeskrivel-

ser har fokus på natur.

Nationalpark Mols Bjerge



13 ud af 25 projektbeskrivel-

ser har fokus på natur.

Nationalpark Vadehavet



16 ud af 60 arbejdsmål og

14 ud af 44 indsatser har fo-

kus på natur.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

BOKS 5. FORDELING MELLEM AFKLARENDE MÅL OG INDSATSMÅL FOR NATURINDSATSEN

Nationalpark Thy



4 afklarende mål, fx projekt om naturovervågning og forskning



9 indsatsmål, fx projekt om genskabelse af naturlig hydrologi og forbedring af vådområder og tem-

porære søer.

Nationalpark Mols Bjerge



8 afklarende mål, fx projekt om kortlægning og overvågning af sjældne og truede plante‐ og dyre-

arter – top 20-gruppe



5 indsatsmål, fx projekt om skabelse og vedligeholdelse af lysåbne naturtyper og sandmarker.

Nationalpark Vadehavet



7 afklarende mål, fx indsats for at udarbejde en forvaltningsplan for gåsebestande



7 indsatsmål, fx indsats for at forbedre forholdene for især engfugle.

Det fremgår af boks 5, at alle nationalparker har haft brug for en række afklarende projekter

for at tilrettelægge den fremtidige indsats. Der er dog forskel på, hvor mange afklarende mål

og indsatsmål de 3 nationalparker har.

26. Naturstyrelsen og de 3 nationalparker har oplyst, at de anser nationalparkplanerne for

et vigtigt styringsredskab for den enkelte nationalpark. Generelt indeholder nationalparkpla-

nernes projektbeskrivelser dog ikke klare slutmål for, hvor og hvornår et projekt skal sættes

i værk, hvad det skal omfatte, og hvor mange resurser det kræver for at afslutte det.

Fx indeholder alle 3 nationalparkplaner et mål om at bekæmpe invasive arter, fx hybenrose

(Rosa Rugosa). Imidlertid angiver projektbeskrivelserne kun i begrænset omfang, hvordan

den enkelte nationalpark skal gribe opgaven an, hvilket gør det svært for nationalparken at

styre efter. Konkrete mål kunne fx være angivelse af, på hvilke arealer og med hvilke meto-

der indsatsen skal ske, hvor mange resurser der er afsat til projektet, og hvor langt man for-

venter at komme i den første driftsperiode.

Rosa Rugosa – også kendt som rynket rose eller hybenrose – er en kendt invasiv art i Danmark, som alle 3 nationalparker

har planer om at få bugt med.

Foto: Kristian Mandsberg Nielsen

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

Der er dog også enkelte eksempler på, at nationalparkplanerne opstiller konkrete og mål-

bare mål. Boks 6 viser 3 eksempler på planlagte naturprojekter, som indeholder mål for tid,

sted og omfang, og som gør det muligt dels at prioritere resurserne, dels at følge op på, om

målene er opfyldt.

BOKS 6. EKSEMPLER PÅ NATURPROJEKTER MED MÅLBARE MÅL

Eksempel 1: Nationalpark Thy vil etablere 3 fugleholme i Flade Sø

Nationalparkplanen indeholder et projekt om at etablere 3 fugleholme i Flade Sø. Projektet skal sæt-

tes i gang fra midten af den første driftsperiode og være afsluttet inden periodens udløb.

Eksempel 2: Nationalpark Mols Bjerge vil øge mængden af dødt ved i nationalparkens skove

Nationalparkplanen indeholder et projekt om at øge mængden af dødt ved i nationalparkens skove.

Mængden af dødt ved skal på langt sigt øges med 10 tons pr. hektar for udvalgte skovområder, mens

der i indeværende driftsperiode skal henlægges 2 tons ved til forfald.

Eksempel 3: Nationalpark Vadehavet vil øge naturindholdet i klæggravene

Nationalparkplanen har som målsætning at bevare kulturskabte naturarealer, fx ferske enge og klæg-

grave. For at øge naturindholdet i klæggravene vil bestyrelsen i anden del af driftsperioden gennem-

føre reetableringer i mindst 4 klæggrave.

27. Vores undersøgelse har vist, at bestyrelserne har haft en række udfordringer med at op-

stille klare målbare mål for nationalparkernes udvikling:



Det er første gang, bestyrelserne har skullet udarbejde og vedtage nationalparkplaner.

Ud over at planerne gælder for en 6-årig driftsperiode, mens de langsigtede målsætnin-

ger har et tidsperspektiv på 20-30 år, skal planerne også ses som et resultat af, hvad en

nyetableret

bestyrelse

– sammensat af forskellige interessenter – kan nå til enighed om.

Sammensætningen af lokale interessenter har således en afgørende betydning for na-

tionalparkplanernes indhold.

Jo flere private lodsejere der er i en nationalpark, desto flere individuelle interesser er

der at afveje i bestyrelsens arbejde. Nationalparken er afhængig af, at disse lodsejere

vil indgå samarbejdsaftaler. For Nationalpark Mols Bjerge, der har en stor andel privat

jord, bærer nationalparkplanen således præg af, at bestyrelsen har haft behov for at af-

klare grundlaget for den fremtidige naturindsats, før bestyrelsen kan formulere mere kon-

krete projekter.

Samarbejdet med myndighederne om at styrke og udvikle naturen kan understøtte kla-

re mål i nationalparkplanerne. Fx bærer nationalparkplanen for Nationalpark Thy præg

af samspil med Naturstyrelsens driftsplan for de statslige arealer og indeholder derfor

relativt konkrete mål for disse. Omvendt har nationalparkplanen for Nationalpark Mols

Bjerge fokus på de privatejede arealer og afgrænser sig fra de statslige arealer.

Der er en betydelig usikkerhed forbundet med finansieringen af nationalparkplanerne. Ud

over den årlige finanslovsbevilling på 7,5 mio. kr. skal nationalparkerne rejse deres mid-

ler via ekstern finansiering. Imidlertid estimerer ledelsen i Nationalpark Thy fx, at den ful-

de implementering af deres nationalparkplan vil koste over 100 mio. kr. Det kan være

vanskeligt for bestyrelsen at udforme konkrete mål, når der ikke er sikkerhed for finansie-

ringen.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at disse forhold er udfordrende for den enkelte besty-

relse, men at det er nødvendigt, at bestyrelsen foretager en klar prioritering i nationalpark-

planen, så nationalparken har en konkret plan at arbejde efter i sin drift.

Andelen af offentligt ejet og

privatejet jord i nationalpar-

kerne

Thy

75 %

25 %

Mols Bjerge

20 %

80 %

Vadehavet



Ca. 40 %

Ca. 60 %

Offentligt ejet jord

Privatejet jord



Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

Miljøministeriets involvering i nationalparkplanerne

28. Det fremgår af nationalparkloven, at Miljøministeriet ikke har instruktionsbeføjelse over

for nationalparkerne. Ministeriet skal således ikke godkende nationalparkplanerne, men får

dem i høring på lige fod med andre interessenter.

Fokus på erhvervsudvikling

I høringssvaret til nationalpark-

planen for Nationalpark Thy be-

mærkede Miljøministeriet bl.a.,

at bestyrelsen i sin handleplan

med fordel kunne udarbejde fle-

re konkrete forslag til, hvordan

fx turisterhvervet kunne udvik-

les.

Ministeriet havde ingen be-

mærkninger i forhold til mål

for naturindsatsen.

Miljøministeriet gav høringssvar på nationalparkplanen for Nationalpark Thy, men havde in-

gen bemærkninger til planens mål om at styrke og udvikle naturen. Ministeriet har ikke afgi-

vet høringssvar på nationalparkplanerne for de 2 øvrige nationalparker. Miljøministeriet har

således ikke via deres høringsadgang bidraget til, at nationalparkplanerne får mere målbare

mål for naturindsatsen.

Miljøministeriet har gennem Naturstyrelsens lokale repræsentant i den enkelte nationalparks

bestyrelse understøttet bestyrelsen i at udarbejde nationalparkplanen. Naturstyrelsens loka-

le repræsentant i de 3 bestyrelser har især rådgivet bestyrelsen om statslige regler og natio-

nalparklovens indhold. Ministeriet har ikke haft fokus på, at bestyrelserne opstiller konkrete

og målbare mål i nationalparkplanerne, fx ved at gøre dette til en målsætning for bestyrelser-

ne i bekendtgørelserne.

29. Miljøministeriet tilkendegiver, at præmisserne om frivillighed, inddragelse og konsensus

hidtil er blevet vægtet højere i nationalparkernes arbejde end krav om faste og målbare mål

i nationalparkplanerne, men oplyser, at Naturstyrelsen vil arbejde for, at der skabes mere kla-

re og mere målbare målsætninger i nationalparkplanerne i de kommende planperioder.

Miljøministeriets opfølgning på nationalparkernes resultater

30. Rigsrevisionens undersøgelse af, om Miljøministeriet følger med i og op på, om national-

parkernes drift har fokus på at styrke og udvikle naturværdierne, har vist følgende:



Nationalparkerne har været i drift i kort tid, og derfor er det for tidligt at vurdere, om natio-

nalparkplanerne er implementeret tilfredsstillende. På trods af den korte driftsperiode har

2 af de 3 nationalparker været i stand til at rejse ekstern finansiering – ca. 17,5 mio. kr.

i alt. Ingen af disse midler er dog øremærket til naturindsatsen, men i stedet til formidling,

anlæg e.l.

Miljøministeriet indhenter ikke viden om nationalparkernes indsats systematisk, men god-

kender nationalparkernes ind- og udbetalinger og fører deres regnskaber. Det ser mini-

steriet som en væsentlig del af ministeriets tilsyn. Ministeriet oplyser, at ministeriet er i

gang med at udarbejde en standardiseret model for fremover at følge op på nationalpar-

kernes nøgletal. Rigsrevisionen finder, at ministeriet i højere grad bør have fokus på at

understøtte nationalparkerne fagligt.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Miljøministeriets lovede evaluering af nationalpark-

loven dels bør forholde sig til, om nationalparkerne tilsammen dækker de vigtigste dan-

ske naturtyper, dels om nationalparkerne på længere sigt kan sikre og udvikle de natur-

typer, som ligger i deres formål. En sådan viden vil være relevant, for at ministeriet – og

i sidste ende Folketinget – kan vurdere, om der skal yderligere tiltag til for at opfylde lo-

vens formål.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Miljøministeriet umiddelbart efter nationalparklovens

vedtagelse burde have fastlagt kriterier for den lovede evaluering af loven i stedet for at

vente på en politisk vurdering heraf. Kriterierne kan både gælde den enkelte nationalparks

bidrag til at opfylde nationalparklovens

formål

, og om lovens formål generelt er opfyldt, fx

hvornår nationalparkerne omfatter de vigtigste naturtyper.



Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

31. Da nationalparkloven ligger inden for Miljøministeriets ressortområde, er det Miljømini-

steriets pligt at følge med i, om lovens formål bliver opfyldt. Denne forpligtelse forstærkes

af, at miljøministeren i betænkningen til nationalparkloven i 2007 har tilkendegivet over for

Folketinget, at loven vil blive evalueret, når de første 3 nationalparker er oprettet.

Da nationalparkerne tilmed er et nyt redskab, hvor naturindsatsen er ét blandt flere formål,

er det vigtigt, at både nationalparkerne og Miljøministeriet følger med i, om nationalparker-

ne på længere sigt vil kunne leve op til nationalparklovens overordnede formål om at styrke

og udvikle naturværdierne, herunder skabe større sammenhængende naturområder.

Nationalparkernes foreløbige drift og resultater

32. Nationalparkerne har været i drift i relativt kort tid. Nationalpark Thy har været i drift i ca.

3 år, mens de 2 andre nationalparker har været i drift i henholdsvis 1 år og 1�½ år. Der er så-

ledes 3-5 år tilbage af nationalparkernes første driftsperiode. Derfor er det endnu for tidligt

at vurdere, om nationalparkerne har implementeret nationalparkplanerne tilfredsstillende. Vo-

res fokus er derfor på, om nationalparkerne på nuværende tidspunkt har iværksat indsatser

til at styrke og udvikle naturen, og hvor meget ekstern finansiering de har været i stand til at

rejse indtil nu.

33. Nationalpark Thy har som den ældste nationalpark iværksat 10 af de 11 naturprojekter,

der indgår som projektbeskrivelser i nationalparkplanen. Det betyder ikke, at planen er gen-

nemført. En del af projekterne løber over en årrække, og desuden er en del af målene ikke

konkrete og målbare.

Nationalpark Thy har indtil videre modtaget ca. 9,2 mio. kr. i finansiering ud over sin finans-

lovsbevilling. Disse midler er dog ikke gået til at styrke og udvikle naturen, men primært til

anlæg af besøgsfaciliteter og formidling. Tabel 2 viser en oversigt over Nationalpark Thys

eksterne finansiering.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

Tabel 2. Oversigt over Nationalpark Thys eksterne finansiering

Tilskudsgiver

Radio- og tv-nævnet

(2009-2013)

Friluftsrådet

(2010)

Thisted Kommune

(2011)

Lokale og Anlægsfonden

(2011)

Thisted Kommune

(2011)

Naturstyrelsen

(2011)

Snedsted-Nørhå Sparekasses Jubilæumsfond

(2011)

Erhvervsministeriets konkurrenceudsatte pulje

(2012)

Region Nordjylland

(2012)

Arbejdsmarkedets Feriefond

(2012)

Friluftsrådet

(2012)

Færchfonden

(2013)

Friluftsrådet

(2013)

I alt

Formål

Tilskud til Nationalpark TV,

2009-2013

Tilskud til Formidlingsnetværk Nationalpark Thy,

2011-2013

Tilskud til istandsættelsesarbejder på Lodbjerg Fyr,

2011-2012

Tilskud til Svaneholmhus, faciliteter

(Center på Agger Tange)

Tilskud til Svaneholmhus, faciliteter

(Center på Agger Tange)

Tilskud til formidling på Lodbjerg Fyr

Tilskud til film om Ålvand Klithede

2014-2015

Tilskud til projekt ”Erhvervsudvikling i Nationalpark

Thy – netværksdannelse og kompetenceudvikling”

Tilskud til Svaneholmhus, besøgscenter

Tilskud til cykel- og vandreguiden ”På sporet af

Nationalpark Thy”

Tilskud til forprojekt, Lodbjerg Fyr

Løntilskud til formidlingsnetværk Nationalpark Thy

478.903 kr.

1.300.000 kr.

200.000 kr.

300.000 kr.

600.000 kr.

35.000 kr.

3.764.600 kr.

250.000 kr.

650.000 kr.

72.500 kr.

100.000 kr.

1.170.000 kr.

9.221.003 kr.

Tilskuddet udgør Nationalpark Thys andel af et samlet tilskud på 25.204.800 kr., som nationalparken har søgt sammen med

Danmarks Cyklistforbund, Sydvestjysk Udviklingsforum og Region Midtjylland.

Kilde: Nationalpark Thys egen opgørelse.

34. Nationalpark Mols Bjerge har ikke selv gennemført egentlige naturindsatser, men har

støttet andres naturindsatser i nationalparken økonomisk. Bestyrelsen har haft fokus på at

afklare grundlaget for den fremtidige naturindsats, herunder samarbejdet med Naturstyrel-

sen, hvilket er i tråd med nationalparkplanen. Derfor har nationalparken heller ikke søgt om

ekstern finansiering endnu.

35. Nationalpark Vadehavet har i sit første driftsår iværksat og bidraget til flere naturprojek-

ter. Da nationalparkplanen indeholder få konkrete projektbeskrivelser, fremgår det ikke di-

rekte, i hvilket omfang disse opfylder planen.

Nationalpark Vadehavet har indtil videre fået tilsagn om ca. 8,3 mio. kr. i finansiering ud over

sin finanslovsbevilling. En mindre del af beløbet afventer dog stadig endelig godkendelse.

Midlerne er givet til projekter om formidling, udvikling af turisme og til at bygge et national-

parkskib, der skal fungere som et mobilt besøgscenter.

36. Ud over den eksterne finansiering, som nationalparkerne indtil videre har modtaget, har

oprettelsen af de 3 nationalparker også medført, at kommunerne og Naturstyrelsen har kun-

net tiltrække tilskud, investeringer eller medfinansiering fra EU, fonde mv. til området, fx til

at anlægge cykelstier i alle 3 nationalparker.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

Miljøministeriets opfølgning på nationalparkernes resultater

37. I bemærkningerne til nationalparkloven fremgår det, at den statslige bevilling til national-

parkerne skal ske på baggrund af en vurdering af nationalparkernes aktivitetsniveau og fi-

nansieringsbehov, sådan som det fremgår af nationalparkplanerne.

Miljøministeriet har oplyst, at bevillingen indtil videre ligger fast som følge af aftalen om Grøn

Vækst. Hvis der er politisk ønske herom, vil ministeriet dog overveje en model for at fastsæt-

te nationalparkernes bevilling individuelt efter evalueringen af nationalparkloven.

38. Rigsrevisionen finder det væsentligt, at Miljøministeriet indsamler viden om nationalpar-

kernes resultater og aktivitetsniveau, og om nationalparkerne kan rejse ekstern finansiering,

for at kunne vurdere, om de kan leve op til bekendtgørelsernes formål. Det er også væsent-

ligt for at kunne vurdere nationalparkernes bevillinger fremover.

39. Nationalparkerne er, jf. nationalparkloven, selvstændige organer inden for den statslige

forvaltning, hvilket bl.a. betyder, at de kan disponere over deres egen bevilling. Naturstyrel-

sen godkender, at nationalparkernes budget ligger inden for finanslovens og budgetlovens

rammer, og godkender hver enkelt af nationalparkernes ind- og udbetalinger. Desuden fører

Naturstyrelsen nationalparkernes regnskab på baggrund af samarbejdsaftaler, så de bliver

integreret i statsregnskabet. Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen finder denne praksis nød-

vendig for at sikre, at nationalparkerne overholder de statslige regnskabsregler, men at na-

tionalparkerne stadig har fuld dispositionsret over deres midler. Naturstyrelsen ser denne

praksis som en væsentlig del af styrelsens understøttelse af og tilsyn med nationalparkerne.

Nationalparkerne har i forbindelse med undersøgelsen oplyst, at deres handlefrihed i det

daglige arbejde kan blive begrænset af, at Naturstyrelsen skal godkende hver enkelt udbe-

taling.

Miljøministeriets opfølgning på den løbende drift

40. Naturstyrelsen har oplyst, at styrelsen primært får sin viden om nationalparkernes løben-

de drift gennem styrelsens lokale repræsentant i nationalparkernes bestyrelser. Den centra-

le del af Naturstyrelsen hjælper dog også løbende nationalparkerne med afklarende spørgs-

mål om fx administrative forhold.

Ifølge Naturstyrelsen er nationalparkerne ikke forpligtede til at rapportere om deres resulta-

ter ud over at indberette regnskabsdata til brug for Naturstyrelsens årsrapport. Alle 3 natio-

nalparker har dog udarbejdet deres egne årsberetninger, hvor de beretter om nationalpar-

kens generelle indsats. Ud over årsberetningerne modtager Miljøministeriet ingen yderlige-

re rapportering om nationalparkernes resultater i forhold til at leve op til bekendtgørelsernes

målsætninger om at styrke og udvikle naturen.

Miljøministeriet har ikke tidligere fulgt systematisk op på oplysninger fra nationalparkernes

indberetninger. Ministeriet har oplyst, at Naturstyrelsen er i gang med at udvikle en model til

at følge systematisk op på nationalparkernes nøgletal med udgangspunkt i nationalparkernes

årsberetninger.

Miljøministeriets evaluering af nationalparkloven til Folketinget

41. Miljøministeren har tilkendegivet over for Folketinget, at nationalparkloven vil blive evalu-

eret, når de første 3 nationalparker er blevet etableret.

Ifølge nationalparkloven skal nationalparkerne evaluere sig selv i forbindelse med, at en

driftsperiode udløber, og bestyrelsen skal revidere nationalparkplanen. Miljøministeriet har

oplyst, at ministeriet påtænker at basere sin evaluering af nationalparkloven på de 3 natio-

nalparkers egne evalueringer, som foreligger ved udgangen af 2018. Det betyder, at mini-

steriets evaluering af nationalparkloven først gennemføres, efter at nationalparkerne har ved-

taget den næste plan. Nationalparkerne kan i så fald først indarbejde resultatet af ministeri-

ets evaluering i den 3. generation af nationalparkplanerne, som skal ligge klar omkring 2022-

2025.

I finansloven for 2013 fremgår

det af tekstanmærkning nr. 110

til Miljøministeriet, at national-

parkernes udgifter og indtæg-

ter regnskabsføres under

§ 23.71.02. Naturforvaltnings-

enheder, og nettoudgiften ud-

lignes ved intern statslig over-

førelse fra § 23.72.05. Natio-

nalparker.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

MILJØMINISTERIETS UNDERSTØTTELSE AF NATIONALPARKERNES MÅL

Miljøministeriet har ikke på forhånd gjort sig overvejelser om, hvilke kriterier der skal lægges

til grund for evalueringen, men vil lade dette være op til en politisk beslutning i forligskredsen

på det aktuelle tidspunkt.

42. Rigsrevisionen finder, at en evaluering af nationalparkloven som minimum bør give

grundlag for at kunne vurdere, i hvilket omfang lovens hovedformål kan blive opfyldt. Det be-

tyder, at evalueringen bør forholde sig til, dels om nationalparkerne har medvirket til at styr-

ke og udvikle naturværdierne, dels om de vigtigste danske naturtyper er tilstrækkeligt repræ-

senteret i nationalparkerne.

I forhold til at vurdere, om nationalparkerne har medvirket til at styrke og udvikle naturen, har

Miljøministeriet som nævnt opstillet overordnede rammesættende målsætninger for natio-

nalparkerne i de 3 nationalparkbekendtgørelser. Selv om disse målsætninger ikke indehol-

der faste slutmål for nationalparkernes indsats, angiver de dog, hvilke naturtyper national-

parkerne skal sikre, og hvilke plejetiltag de skal bruge. Således er der i nationalparkernes

lovgrundlag en række overordnede kriterier, som kan bruges til at evaluere, om nationalpar-

kerne kan medvirke til at styrke og udvikle naturværdierne.

I forhold til at vurdere, om de vigtigste danske naturtyper er repræsenteret i nationalparker-

ne, bør evalueringen se på, om de oprettede nationalparker i tilstrækkelig grad dækker de

vigtigste danske naturtyper og dermed, om nationalparklovens § 2 er opfyldt. Da udpegnin-

gen og oprettelsen af nationalparker er sket på baggrund af 10 pilotprojekter og Miljøministe-

riets indstilling til forligskredsen – og i sidste ende forligskredsens godkendelse – bør evalu-

eringen give Miljøministeriet og Folketinget et grundlag til at vurdere, om processen for at ud-

pege nationalparker i tilstrækkelig grad har sikret, at formålet i nationalparklovens § 2 er ble-

vet eller i fremtiden kan tænkes at blive opfyldt.

Natur- og Landbrugskommis-

sionen

blev nedsat af regerin-

gen i 2012. Kommissionen skul-

le komme med forslag til at løse

landbrugets strukturelle, økono-

miske og miljømæssige udfor-

dringer, herunder hvordan land-

brugserhvervet kan bidrage til

klimaindsatsen og til miljø- og

naturindsatsen.

43. I øvrigt har Natur- og Landbrugskommissionen i sin rapport fra april 2013 givet sin vurde-

ring af, om nationalparkerne kan bidrage til at styrke og udvikle naturværdierne i Danmark.

Kommissionen vurderer i rapporten, at nationalparkerne har potentiale til at udvikle sig til et

vigtigt element i den danske naturforvaltning. Det kræver dog, at nationalparkerne får nogle

mere målrettede virkemidler, og at der bliver udpeget nye nationalparker, hvor fokus kun er

på natur- og landskabsområder af særlig værdi.

44. Sidst finder Rigsrevisionen, at en evaluering af nationalparkloven også bør forholde sig

til nationalparkernes eksterne finansiering, så Miljøministeriet kan vurdere den fremadrette-

de bevillingsmodel til nationalparkerne. Som nævnt fremgår det af de almindelige bemærk-

ninger til nationalparkloven, at nationalparkernes bevilling bl.a. fastsættes på baggrund af

nationalparkernes planer og eksterne finansiering.

En sådan evaluering kan give overblik over nationalparkernes opgaver og eksterne finasie-

ringsmuligheder. Herved kan evalueringen danne grundlag for en model til at fastlægge na-

tionalparkernes bevilling fremover, som sikrer en betryggende forvaltning af naturværdierne

i nationalparkerne.

Rigsrevisionen, den 11. december 2013

Lone Strøm

/Inge Laustsen

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

FAKTA OM NATIONALPARK THY

Bilag 1. Fakta om Nationalpark Thy

En af Nationalpark Thys vigtigste naturtyper er klitheden med lobeliesøer.

Foto: Jon G. Detlefsen (natpark.dk)

Nøgletal



Oprettet: 18. august 2008



Driftsperiode: 1. april 2010 - 31. marts 2016



Areal: 244 km²



Offentligt ejet/privatejet jord: 75 % / 25 %



Ekstern finansiering (august 2013): ca. 9 mio. kr.

Lovmæssig naturbeskyttelse



Natura 2000-områder: 53 %



Fredede områder: 58 %



§ 3-områder: 63 %.

Kort over Nationalpark Thy

5 målsætninger for naturindsatsen



De væsentligste naturtyper som strande, klitter, klit-

heder, strandenge, kalkrige overdrev og søer skal

bevares, og deres udbredelse, kvalitet og mangfol-

dighed styrkes. De skal beskyttes mod tilgroning, af-

vanding, næringsstoftilførsel, invasive arter mv. og

udvikles til at blive bæredygtige og dynamiske øko-

systemer med naturlig vandbalance mv.



Der skal skabes større sammenhæng mellem natio-

nalparkens naturområder og landskaber, herunder

især klit- og klithedearealer. Områdernes samspil

med kysten og havet skal styrkes.



Omlægning af klitplantagerne til naturnært drevne

skove domineret af naturligt hjemmehørende træer

og buske skal ske med særlig fokus på styrkelse af

naturværdierne.



Nationalparkens karaktergivende landskabselemen-

ter og markante geologiske formationer og forekom-

ster skal bevares og synliggøres.



Sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og

forstyrrende færdsel og ophold.

Kilde: Bekendtgørelse nr. 840 af 18. august 2008.

Kilde: Naturstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

FAKTA OM NATIONALPARK MOLS BJERGE

Bilag 2. Fakta om Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge indeholder flere naturtyper.

Foto: Nationalpark Mols Bjerge

Nøgletal



Oprettet: 21. august 2009



Driftsperiode: 1. april 2012 - 31. marts 2018



Areal: 180 km²



Offentligt ejet/privatejet jord: 20 % / 80 %



Ekstern finansiering: endnu ingen.

Lovmæssig naturbeskyttelse



Natura 2000-områder: 35 %



Fredede områder: 27 %



§ 3-områder: 18 %.

Kort over Nationalpark Mols Bjerge

5 målsætninger for naturindsatsen



De væsentligste naturtyper som lavvandede havom-

råder, strandenge, strande og kystskrænter, overdrev,

løv- og fyrreskove skal bevares, og deres udbredel-

se, kvalitet og mangfoldighed styrkes. De skal beskyt-

tes mod tilgroning, afvanding, næringsstofberigelse,

invasive arter mv. og udvikles til at blive bæredygtige

og dynamiske økosystemer med naturlig vandbalan-

ce mv.



Der skal skabes større sammenhæng mellem natio-

nalparkens naturområder, herunder især overgange

mellem kyst-, overdrevs- og skovarealer.



Der skal udlægges sammenhængende skovområder,

hvor plantager omlægges til lysåbne og naturnært

drevne skove domineret af hjemmehørende træarter

og buske, og områder med åben græsningsmosaik

med sandmarker skal bevares og styrkes.



Nationalparkens karaktergivende landskabselemen-

ter og markante geologiske formationer, herunder

randmoræner og dødislandskaber, skal bevares og

synliggøres.



Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod sli-

tage og forstyrrelse ved hjælp af planlægning af stifor-

løb, formidling mv.

Kilde: Bekendtgørelse nr. 789 af 21. august 2009.

Kilde: Naturstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

FAKTA OM NATIONALPARK VADEHAVET

Bilag 3. Fakta om Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet er et vigtigt levested for mange fuglearter.

Foto: John Frikke

Nøgletal



Oprettet: 30. september 2010



Driftsperiode: 1. januar 2013 - 31. december 2018



Areal: 1.459 km² (heraf 300 km² landareal)



Offentligt ejet/privatejet jord: 40 % / 60 %



Ekstern finansiering (august 2013): ca. 2,5 mio. kr.

Lovmæssig naturbeskyttelse



Natura 2000-områder: 97 %



Fredede områder: 6 %*

)



§ 3-områder: 10 %*

)

Kun landområder beskyttes af fredning og § 3. Derfor udgør disse former for beskyt-

telse en relativt lav andel af den samlede nationalpark.

Kort over Nationalpark Vadehavet

4 målsætninger for naturindsatsen



De væsentligste naturtyper som lavvandede havom-

råder, tidevandsrender, vadeflader, højsander, åmun-

dinger, marsk- og strandenge, forstrande og klitter skal

bevares, og deres kvalitet og mangfoldighed skal styr-

kes. De skal beskyttes mod næringsstofbelastning, in-

vasive arter, forstyrrelse af fauna mv. og bevares som

bæredygtige og dynamiske økosystemer med natur-

lig dynamik ved så vidt muligt at undlade indgreb i den

naturlige tidevandsdynamik.



Kulturskabte naturarealer som ferske enge og klæg-

grave skal bevares, og deres kvalitet og mangfoldig-

hed skal styrkes, og der bør bevares og fremmes en

landbrugsdrift, som sikrer kulturlandskabet og områ-

dets karakterarter.



Nationalparkens karaktergivende landskabselemen-

ter og markante geologiske formationer skal bevares

og synliggøres, og den dynamiske landskabsdannel-

se af klit- og marskområder skal fremmes.



Særligt sårbare naturområder skal beskyttes mod sli-

tage og forstyrrelse gennem formidling og planlægning

af zoner, stiforløb mv.

Kilde: Bekendtgørelse nr. 1159 af 30. september 2010.

Kilde: Naturstyrelsen.

Statsrevisorerne beretning SB6/2013 - Bilag 1: Beretning om etableringen af nationalparker i Danmark

ORDLISTE

Bilag 4. Ordliste

Biodiversitet

De grønne organisationer

Driftsperiode

Dødt ved

En generel betegnelse for variationen i naturen, fx antallet af arter og naturtyper.

En fællesbetegnelse for de organisationer, som arbejder for naturen og miljøet, fx Danmarks

Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

Den 6-årige periode, hvor nationalparken implementerer en nationalparkplan.

En betegnelse for træ, der ikke er levende. Dødt ved kan være grene og stammer i skov-

bunden, stående døde træer eller det indre af levende træer, hvor det indre på grund af

afknækkede grene er begyndt en forrådnelsesproces og dermed er dødt. Dødt ved er en

af de vigtigste brikker i forhold til at sikre biodiversiteten i skovene.

Grøn Vækst-aftalen er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti i 2010 og afsætter

13,5 mia. kr. til mere natur og bedre beskyttelse af mennesker, dyr og miljø.

En selvstændig, ikke-statslig paraplyorganisation, der samler over 90 natur-, miljø- og fri-

luftsforeninger.

En ikke-hjemmehørende art, hvis introduktion og/eller spredning er en trussel mod den hjem-

lige flora og fauna.

En naturtype, som udgøres af stabile kalkfattige klitter bevokset med en række dværgbuske,

fx almindelig revling og lyng.

Vandhul eller sø, som er opstået ved afgravning af klæg (en jordtype) til at forstærke diger-

ne. Klæggravene tiltrækker bl.a. mange rastende svømmefugle, som tilfører stederne be-

tydelige mængder af gødning. Det medfører som oftest, at klæggravene indeholder høje

koncentrationer af næringsstof (fosfor).

En lokal forening under den landsdækkende organisation Landbrug & Fødevarer, som re-

præsenterer landbrugets interesser.

Kalk- og næringsfattig ferskvandssø, hvis vand er så klart, at der kan vokse planter på bun-

den. Dette giver grundlag for et særligt plantesamfund omfattende bl.a. tvepibet lobelie.

Jordejer, som i nationalparkerne enten er staten (repræsenteret ved Naturstyrelsen), kom-

munen eller en privat person (fx en landmand).

En 6-årig plan, som nationalparkens bestyrelse udarbejder, før nationalparken går i egent-

lig drift, og som revideres hvert 6. år.

Et netværk af naturområder i EU, der er udpeget for at beskytte og bevare naturtyper og

dyre- og plantearter, som er sjældne eller truede. Hvert område har en handleplan og er

primært beskyttet ved naturbeskyttelsesloven og skovloven.

Natura 2000-rammen inddeler naturen i nummererede naturtyper, som hver især er kende-

tegnet ved en særlig beplantning. Fx er naturtype 3110 (Lobeliesø) en underkategori af

”Vandområder”. Nogle naturtyper er særligt sårbare og kræver særlig beskyttelse.

Beskriver omfanget af den natur, som findes i et givet areal. Fx vil en opgørelse af natur-

værdierne i en nationalpark opgøre naturtyperne og de arter, som findes her.

Et område, som er afgræsset, så kun de arter, kvæget ikke spiser, står tilbage, fx torne-

buske.

Den danske natur er præget af små isolerede områder. Derfor er det et særligt formål med

nationalparkerne at sikre større sammenhængende naturområder, hvor naturen kan få stør-

re dynamik.

Områder i Vadehavet, som tørlægges ved lavvande, og hvor mange fuglearter søger føde.

Forliget om Grøn Vækst

Friluftsrådet

Invasive arter

Klithede

Klæggrav

Landboforening

Lobeliesø

Lodsejer

Nationalparkplan

Natura 2000-område

Naturtyper

Naturværdier

Overdrev

Sammenhængende natur

Vadeflader