Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
SB 25 2
Offentligt
1425944_0001.png
N O T AT
29. august 2014
Iværksatte tiltag i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet som opfølgning på Folketin-
gets kritik af 30. maj 2013.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har, som opfølgning på Folketingets kritik af 30. maj
2013 af ministeriets håndtering af problematikken vedrørende 400 kW-grænsen for solcelle-
anlæg, igangsat en række konkrete tiltag med henblik på at styrke ministeriets forvaltning af
solcellelovgivningen, det lovforberedende arbejde og håndtering af informationer til minister
samt ministerens informering af energiforligskreds og Folketinget. Følgende initiativer er
iværksat:
Udvidet overvågning af solceller:
Overvågning af den faktiske udbygning med solceller:
Siden 15. august 2013 har klima-, energi- og bygningsministeren ugentligt oversendt
en opgørelse over antallet af registrerede solcelleanlæg til Folketingets Klima-, Ener-
gi- og Bygningsudvalg med henblik på at kunne følge udbygningen tæt. Opgørelsen
udarbejdes i Energinet.dk. Ministeren har orienteret forligskredsen om, at forligskred-
sen indkaldes, når udbygningen på overgangsordningerne overstiger 120 MW. Der
indledes i givet fald drøftelser om en eventuel finansiering udover de aftalte 150 MW
på overgangsordningerne. Solceller er endvidere et fast punkt på dagsordenen ved
møder i energiforligskredsen.
Overvågning og analyse af den forventede udbygning uden for puljer:
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har i samarbejde med Skatteministeriet og Fi-
nansministeriet gennemført en grundig vurdering af den forventede udbygning med
solceller uden for puljer, som primært drives af en afgiftsfritagelse. Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget blev i januar 2014 orienteret om, at denne problematik vil blive
analyseret i den afgifts- og tilskudsanalyse, der er besluttet i energiaftalen fra marts
2012. Analysen skal undersøge, om der i det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem er
de rette incitamenter til at sikre omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og flek-
sibelt energisystem.
Der udarbejdes endvidere kvartalsmæssige rapporteringer til den interministerielle
kreds bestående af Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Finansministeriet og Skat-
teministeriet om udbygning med små VE-anlæg. Første rapport er sendt til kredsen i
maj 2014. Folketinget orienteres årligt om udbygningen uden for puljerne.
Overvågning af prisudvikling, rentabilitet og teknologi- og markedsudvikling m.v.:
Anlægspriser, rentabilitet og teknologi- og markedsudvikling m.v. overvåges regel-
mæssigt med henblik på at kunne følge og forudsige den fremtidige udvikling med
større sikkerhed. Overvågningen af priser på solcelleanlæg m.m. indgår bl.a. i den
Side 1
Statsrevisorerne beretning SB25/2013 - Bilag 2: Klima-, energi- og bygningsministerens redegørelse af 24. november 2014
kvartalsmæssige rapportering vedrørende udbygning med små VE-anlæg, som over-
sendes til den interministerielle kreds bestående af Klima-, Energi- og Bygningsmini-
steriet, Finansministeriet og Skatteministeriet, og som Folketinget orienteres om årligt.
Flere ressourcer til arbejdet med solceller:
Opnormering med flere medarbejdere til arbejdet med solceller:
Der er etableret en selvstændig enhed i Energistyrelsen, som alene beskæftiger sig
med solceller, og hvor der er tilført flere medarbejdere. I departementet er der omprio-
riteret ressourcer i energikontoret og i den juridiske enhed med henblik på at styrke
arbejdet på området.
Generel kvalitetssikring af sagsbehandling og det lovforberedende arbejde:
Styrkelse af det lovforberedende arbejde ved hjælp af Kammeradvokatens identifikati-
on og vurdering af væsentlige risikofaktorer:
Kammeradvokaten er i gang med at se på processen i forhold til lovforslag L 86 (Lov
nr. 1390/2012) og på den baggrund komme med anbefalinger til, hvordan Energisty-
relsens lovforberedende arbejde fremadrettet kan styrkes.
Opkvalificering af alle medarbejdere i god sagsbehandling:
I departementet har alle medarbejdere været gennem et kursus i efteråret 2013 om god
forvaltningsskik. I Energistyrelsen gennemføres kurset i august og september 2014.
Opfølgning på styringsmæssige og organisatoriske tiltag i Energistyrelsen:
Energistyrelsen har siden sommeren 2013 rapporteret kvartalsvis til departementet om
de styringsmæssige og organisatoriske aktiviteter, som er igangsat fra juni 2013. De
væsentligste initiativer er ændrede procedurer for håndtering af større sager gennem
øget forankring i direktionen, samt en mere fleksibel og løbende allokering af ressour-
cer. Der er endvidere stort fokus på kvalitet i ministersager, hvor der er indført kvali-
tetskontrol i forlængelse af kvalitetskravene i Energistyrelsens resultatkontrakt for
2014. Rapporterne følges op af møder mellem departementet og Energistyrelsen på
kontorchefniveau.
Side 2