Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

By- og Boligudvalget 2013-14
SB 22 7
Offentligt

December 2020

Rigsrevisionens notat om

beretning om

indsatsen over for

hjemløse

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

Fortsat notat til Statsrevisorerne

Opfølgning i sagen om indsatsen over for hjemløse

(beretning nr. 22/2013)

7. december 2020

RN 311/20

1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om indsatsen over for hjemløse,

som blev indledt med en beretning i 2014. Vi har tidligere behandlet sagen i notater

til Statsrevisorerne af 27. november 2014 og 8. januar 2016.

Sagsforløb for en større

undersøgelse

Beretning

Konklusion

Social- og Indenrigsministeriet har siden 2016 afdækket årsagerne til de stigende op-

holdstider på forsorgshjem. Transport- og Boligministeriet har taget en række initiati-

ver for at fremme etableringen af mindre og dermed billigere almene boliger. Trans-

port- og Boligministeriet har desuden gennemført 2 undersøgelser, der bidrager til at

belyse, om kommunerne anvender mulighederne i almenboligloven for at tilvejebrin-

ge passende boliger til hjemløse.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen

kan afsluttes.

Rigsrevisionen baserer denne konklusion på følgende:

•

Social- og Indenrigsministeriet har i 2017 og 2018 fået gennemført i alt 4 analyser

hos Ankestyrelsen og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

(VIVE) for at afdække årsagerne til de stigende opholdstider på forsorgshjem.

Transport- og Boligministeriet har gennemført flere initiativer, der skal skabe inci-

tament til etablering af mindre og dermed billigere almene boliger. Disse inklude-

rer bl.a. lovændringer og nedsættelse af 2 arbejdsgrupper. Ministeriet har desuden

gennemført 2 undersøgelser, der bidrager til at belyse, om kommunerne anvender

mulighederne i almenboligloven for at tilvejebringe passende boliger til hjemløse.

Ministerredegørelse

§ 18, stk. 4-notat

Fortsat notat

Sagen afsluttes

Du kan læse mere om

forløbet og de enkelte step

på

www.rigsrevisionen.dk

•

Social- og Indenrigsministeriet har ikke taget initiativ til nye analyser, der skal afdække

årsagerne til de store forskelle i stigningen i kommunernes refusionshjemtagelse til op-

hold på forsorgshjem. Ministeriet har oplyst, at den tilegnede viden fra sådanne analy-

ser ikke vil bidrage væsentligt til at understøtte arbejdet med at nedbringe antallet af

hjemløse og dermed heller ikke stå mål med de resurser, der ville skulle anvendes til

arbejdet. Rigsrevisionen tager til efterretning, at ministeriet har foretaget denne vurde-

ring. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at det ikke længere er relevant at følge

opfølgningspunktet, hvormed denne del af sagen afsluttes.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

Rigsrevisionen finder – som det også fremgik af Rigsrevisionens notat fra januar 2016 –

fortsat, at Social- og Indenrigsministeriets fremdrift i de øvrige af sagens punkter er util-

fredsstillende. Ministeriets initiativer har endnu ikke medført en større udbredelse af

handleplaner for hjemløse. Desuden har ministeriet ikke nedbragt opholdstiden på for-

sorgshjem og er fortsat ikke i stand til at vurdere og dermed sikre, at kommunerne eta-

blerer det nødvendige antal pladser på forsorgshjemmene. Ligeledes viser opfølgnin-

gen, at der ikke er etableret alternative opholdssteder til unge hjemløse i tilstrækkeligt

omfang.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Social- og Indenrigsministeriets initiativer til, at flere hjemløse får tilbudt og udar-

bejdet handleplaner af kommunerne

Social- og Indenrigsministeriets initiativer til at nedbringe opholdstiden på forsorgs-

hjem og de konkrete resultater heraf

Social- og Indenrigsministeriets initiativer i forhold til at vurdere og sikre, at kom-

munerne etablerer det nødvendige antal pladser på forsorgshjem til hjemløse

de konkrete resultater af Social- og Indenrigsministeriets initiativer i forhold til un-

ge hjemløse, herunder ministeriets initiativer til at få kommunerne til at etablere

de nødvendige alternative opholdssteder til unge hjemløse.

I. Baggrund

2. Rigsrevisionen afgav i august 2014 en beretning om indsatsen over for hjemløse. Be-

retningen handlede om den indsats, som Socialministeriet, Boligministeriet og kommu-

nerne yder over for hjemløse. Formålet med beretningen var at undersøge, om hjemlø-

se får en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp fra kommunerne, og om So-

cialministeriet og Boligministeriet har understøttet kommunerne i deres indsats.

3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de, at myndighedernes indsats

over for hjemløse ikke havde været tilfredsstillende.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på

følgende punkter:

Opfølgningspunkt

1. Socialministeriets initiativer til at få berigtiget

hjemtagne refusioner for ophold på Kofoeds Skole.

2. Socialministeriets initiativer til at skabe fælles

regler for takstfastsættelse mellem offentlige og

private tilbud på området.

3. Socialministeriets initiativer til, at flere hjemløse

får tilbudt og udarbejdet handleplaner af kommu-

nerne.

4. Socialministeriets initiativer til at nedbringe op-

holdstiden på forsorgshjem og de konkrete resulta-

ter heraf.

5. Socialministeriets afdækning af årsagerne til de

stigende opholdstider på forsorgshjem.

6. Socialministeriets initiativer i forhold til at vurde-

re og sikre, at kommunerne etablerer det nødvendi-

ge antal pladser på forsorgshjem til hjemløse.

7. Socialministeriets afdækning af årsagerne til

de store forskelle i stigningen i kommunernes refu-

sionshjemtagelse til ophold på forsorgshjem.

8. De konkrete resultater af Socialministeriets initi-

ativer i forhold til unge hjemløse, herunder ministe-

riets initiativer i forhold til at få kommunerne til at

etablere de nødvendige alternative opholdssteder

til unge hjemløse.

9. Boligministeriets arbejde med at afdække, om

kommunerne anvender mulighederne i almenbolig-

loven for at tilvejebringe passende boliger til hjem-

løse, de eventuelle barrierer herfor, og hvilke initia-

tiver afdækningen medfører.

Status

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. november 2014.

Afsluttet i forbindelse med notat til

Statsrevisorerne af 27. november 2014.

Behandles i dette notat.

Et opfølgningspunkt afsluttes,

når Statsrevisorerne på bag-

grund af indstilling fra Rigsre-

visionen vurderer, at myndig-

hedernes initiativer er tilfreds-

stillende.

Behandles i dette notat.

5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på de punkter, der ikke tid-

ligere er afsluttet.

6. Socialministeriets ressort hører nu under Social- og Indenrigsministeriet, og Bolig-

ministeriets ressort hører nu under Transport- og Boligministeriet. Derfor henviser vi

til Social- og Indenrigsministeriet og Transport- og Boligministeriet, når vi i det følgen-

de gennemgår initiativerne på området.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

II. Ministeriernes initiativer

7. Vi gennemgår i det følgende Social- og Indenrigsministeriets og Transport- og Bolig-

ministeriets initiativer i forhold til de udestående opfølgningspunkter. Rigsrevisionen

har løbende fulgt området. Gennemgangen er derfor baseret på materiale fra ministe-

rierne indhentet i marts og juni 2017, oktober 2018, september 2019 og august 2020.

Social- og Indenrigsministeriets initiativer til, at flere hjemløse får

tilbudt og udarbejdet handleplaner

8. Statsrevisorerne bemærkede, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad har til-

skyndet kommunerne til at efterleve serviceloven og styrke hjemløseindsatsen.

9. Det fremgik af beretningen, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad tilbød de hjem-

løse handleplaner efter serviceloven. Dermed benyttede kommunerne ikke det red-

skab, der netop har til formål at understøtte, at der er overblik over og sammenhæng

i indsatsen over for den enkelte hjemløse. Det fremgik af beretningen, at 22 % af de

hjemløse havde fået udarbejdet en handleplan ved den nationale kortlægning af hjem-

løshed i 2013.

10. Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at handleplaner efter serviceloven er et

vigtigt redskab til at sikre en mere helhedsorienteret indsats for borgeren, og at det

derfor er et centralt fokus for ministeriet at udbrede brugen af handleplaner i arbejdet

med at nedbringe antallet af hjemløse.

Housing First

Housing First-tilgangen beto-

ner, at hjemløse hurtigst mu-

ligt skal tilbydes en permanent

boligløsning og gives en inten-

siv bostøtte. En tidlig stabilise-

ring af boligsituationen anses

for at være afgørende for, at

borgeren kan komme ud af

hjemløshed. Ifølge Housing

First-tilgangen er midlertidige

boligløsninger og den medføl-

gende ustabile boligsituation i

sig selv en del af hjemløsepro-

blemet.

Siden Rigsrevisionens opfølgning i januar 2016 har Social- og Indenrigsministeriet

iværksat forskellige initiativer, herunder en national rådgivningsfunktion på hjemløse-

området, der bl.a. skal udbrede anvendelsen af handleplaner. Ministeriet har derud-

over igangsat satspuljeinitiativer, fx ”Udbredelse af Housing First” (2016-2019), der

bl.a. skal understøtte kommunernes arbejde med handleplaner.

Den seneste nationale kortlægning af hjemløshed fra 2019 viser, at 28 % af de hjem-

løse havde en handleplan i 2019, men at der er stor kommunal variation. Fx havde

57 % af de hjemløse i Frederiksberg Kommune en handleplan, mens 13 % af de hjem-

løse i Aalborg Kommune havde en handleplan.

11. Rigsrevisionen kan konstatere, at Social- og Indenrigsministeriets initiativer ikke har

været tilstrækkelige til at skabe en større udbredelse af handleplaner. Rigsrevisionen

vil fortsat følge Social- og Indenrigsministeriets initiativer til, at flere hjemløse får tilbudt

og udarbejdet en handleplan.

Social- og Indenrigsministeriets initiativer til at nedbringe opholds-

tiden på forsorgshjem

12. Statsrevisorerne bemærkede, at kommunernes indsats over for hjemløse har væ-

ret utilstrækkelig ifølge serviceloven, hvilket fx betyder for lange ophold på forsorgs-

hjem.

13. Det fremgik af beretningen, at de hjemløse havde lange ophold på forsorgshjem.

Forsorgshjem er alene tiltænkt som et midlertidigt tilbud.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

14. Rigsrevisionens gennemgang af Danmarks Statistiks opgørelse fra oktober 2020

over brugere af forsorgshjem og herberger i 2019 viser, at der i 2019 var sket en stig-

ning både i antallet af brugere af forsorgshjem og herberger og en stigning i antallet af

brugere, der overnattede i 120 dage eller mere.

15. Social- og Indenrigsministeriet har i 2019 nedsat en arbejdsgruppe med repræsen-

tanter fra Social- og Indenrigsministeriet, Transport- og Boligministeriet og Finansmi-

nisteriet, som bl.a. skal foreslå nye løsninger, der kan nedbringe antallet af hjemløse.

Arbejdsgruppen skal også se på boligløsninger, der skal være med til at nedbringe

dels antallet af borgere på herberger, dels opholdstiderne på herberger.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet forventer at fremsætte lovfor-

slag i februar 2021 på baggrund af ”Aftale om kommunernes økonomi for 2021”, som

bl.a. skal tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem tilbud og kommuner under og efter

et ophold og derigennem bidrage til, at borgerne hurtigere hjælpes i egen bolig med

den nødvendige støtte.

Social- og Indenrigsministeriet har også oplyst, at regeringen og KL med ”Aftale om

kommunernes økonomi for 2021” blev enige om, at tiltagene er et første skridt, som

skal følges op af et fortsat arbejde for at styrke kommunernes rammer for implemen-

tering af Housing First. Parterne vil i den forbindelse følge udviklingen i behovet for

yderligere faglig styring med herberger og kvindekrisecentre.

16. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at der fortsat er mange borgere med

lange ophold på forsorgshjem, hvor opholdene ikke kan siges at have midlertidig ka-

rakter. Rigsrevisionen vil fortsat følge Social- og Indenrigsministeriets initiativer til at

nedbringe opholdstiden på forsorgshjem og de konkrete resultater heraf.

Antallet af pladser på forsorgshjem i forhold til antallet af hjemløse

17. Statsrevisorerne bemærkede, at kommunernes indsats over for hjemløse har væ-

ret utilstrækkelig ifølge serviceloven, hvilket bl.a. betyder for få pladser på forsorgs-

hjem.

18. Social- og Indenrigsministeriet har som led i ministeriets datastrategi i flere år ar-

bejdet med data fra Tilbudsportalen med henblik på at kunne følge udviklingen i an-

tallet af pladser på forsorgshjem. Formålet har været at kunne vurdere, om kommu-

nerne lever op til deres forpligtelse til at etablere det nødvendige antal pladser på

forsorgshjem.

Rigsrevisionens opfølgning viser, at Tilbudsportalen nu indeholder oplysninger om det

antal pladser, som forsorgshjemmene er godkendt til, og at det derudover er obliga-

torisk at indberette, om tilbuddet har ledige pladser. Tilbudsportalen indeholder dog

ikke oplysninger om antallet af ledige pladser. Det er derfor ikke muligt at udarbejde

analyser af belægningsgraden på forsorgshjem.

Social- og Indenrigsministeriet har ikke fremlagt dokumentation for, at ministeriet har

anvendt oplysninger om antallet af pladser på forsorgshjem til at vurdere, om kommu-

nerne etablerer det nødvendige antal pladser på forsorgshjem til hjemløse.

Tilbudsportalen

Tilbudsportalen blev etableret

i forbindelse med kommunal-

reformen i 2007. Portalen er

en landsdækkende, statslig in-

ternetbaseret database med

oplysninger om kommunale,

regionale og private tilbud på

det sociale område. Portalen

drives af Socialstyrelsen og

indeholder oplysninger om

bl.a. pris på de konkrete tilbud.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

19. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har

etableret et overblik over, hvor der er ledige pladser. Overblikket er imidlertid ikke til-

strækkeligt til at kunne vurdere, om kommunerne lever op til deres forsyningsforplig-

telse. Rigsrevisionen vil fortsat følge Social- og Indenrigsministeriets initiativer i for-

hold til at vurdere og sikre, at kommunerne etablerer det nødvendige antal pladser på

forsorgshjem til hjemløse.

Social- og Indenrigsministeriets analyse af, hvorfor opholdstiden stiger

20. Det fremgik af beretningen, at Social- og Indenrigsministeriet gennem længere tid

havde haft kendskab til, at opholdstiderne på forsorgshjem var steget, men ikke hav-

de undersøgt årsagerne hertil nærmere.

§ 110-boformer

§ 110-boformer er det, Rigsre-

visionen betegner som for-

sorgshjem. § 110-boformer

kan også omfatte herberger,

natcaféer mv.

Analyser af årsager til

stigende opholdstider

21. Social- og Indenrigsministeriet fik med satspuljeaftalen for 2016 midler til, at Anke-

styrelsen kunne gennemføre 3 undersøgelser på hjemløseområdet, herunder en un-

dersøgelse fra 2018 om indsatsen over for hjemløse under ophold på boformer efter

servicelovens § 110.

Derudover har Social- og Indenrigsministeriet gennem VIVE fået gennemført 3 under-

søgelser, der bl.a. afdækker årsagerne til de stigende opholdstider på forsorgshjem.

22. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har til-

vejebragt viden om årsagerne til, at opholdstiden på forsorgshjem stiger. Rigsrevisio-

nen vurderer på den baggrund, at denne del af sagen kan afsluttes.

Social- og Indenrigsministeriets afdækning af årsager til forskelle i

udviklingen af refusionshjemtagelse

VIVE har gennemført under-

søgelserne ”Veje ind og ud af

hjemløshed” (2017), ”Hjemløs-

hed i Danmark 2017 – national

kortlægning” og ”Hjemløshed

blandt kvinder i Danmark”

(2018), der bl.a. belyser årsa-

ger til lange opholdstider på

forsorgshjem.

23. Det fremgik af beretningen, at udgifter til refusion af kommunernes udgifter til for-

sorgshjem steg væsentligt mere i nogle kommuner end i andre. Fx var udgifterne i pe-

rioden 2007-2012 steget med 48,6 % for én kommune, mens en anden kommune i

samme periode havde et fald på 3 %. Socialministeriet havde ikke vurderet, om for-

skellene i stigningen skyldtes antallet af hjemløse, der benyttede forsorgshjem, op-

holdslængden for de enkelte ophold eller en stigning i taksterne.

24. I forbindelse med Rigsrevisionens notat fra januar 2016 oplyste Social- og Inden-

rigsministeriet, at ministeriet ville iværksætte en undersøgelse af forskellene i stignin-

gen af udgifter til refusion af kommunernes udgifter til ophold på forsorgshjem. Mini-

steriet gennemførte i 2017 en foreløbig undersøgelse, men det var ikke muligt entydigt

at påvise, hvad der kan forklare forskellene i kommunernes refusionshjemtagelse.

25. Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet siden februar 2011 har ind-

ført vejledende udsvingsbånd for kommunale refusionsanmodninger. Det betyder, at

kommunerne skal redegøre for ændringer i de kvartalsvise kommunale refusionsan-

modninger, hvis disse afviger relativt meget i forhold til tidligere kvartalsvise refusions-

anmodninger. Ministeriet har også oplyst, at ministeriet hvert kvartal foretager en stik-

prøvekontrol af 3 tilfældigt udvalgte kommuners kommunale refusionsanmodninger.

Rigsrevisionen kan konstatere, at stikprøvekontrollen ikke er risikobaseret og dermed

ikke er målrettet kommuner med udsving i refusionsanmodningerne.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

Social- og Indenrigsministeriet har endnu ikke igangsat nye analyser efter den forelø-

bige undersøgelse i 2017. Ministeriet har oplyst, at ministeriet vurderer, at den tileg-

nede viden fra en sådan analyse ikke vil bidrage væsentligt til at understøtte arbejdet

med at nedbringe antallet af hjemløse og dermed heller ikke stå mål med de resurser,

der ville skulle anvendes til arbejdet.

26. Rigsrevisionen tager til efterretning, at Social- og Indenrigsministeriet har foreta-

get denne vurdering. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at det ikke længere er

relevant at følge opfølgningspunktet, hvormed denne del af sagen afsluttes.

Social- og Indenrigsministeriets initiativer i forhold til unge hjemløse

og alternative opholdssteder

27. Statsrevisorerne bemærkede, at Socialministeriet ikke i tilstrækkelig grad havde

tilskyndet kommunerne at efterleve serviceloven og styrke indsatsen, ikke mindst

over for unge hjemløse.

Det fremgik desuden af beretningen, at unge hjemløse i stort omfang opholdt sig på

forsorgshjem på trods af målsætninger om, at kommunerne skal finde alternativer til

forsorgshjem til de unge.

28. Social- og Indenrigsministeriet får hvert 2. år foretaget en kortlægning af hjemløs-

hed. Den seneste nationale kortlægning af hjemløshed fra 2019 viser, at antallet af un-

ge hjemløse er faldet med 20 % siden 2017. Dermed er der sket et fald i den kraftige

vækst af hjemløshed blandt unge siden den første nationale kortlægning af hjemløs-

hed i 2009.

29. Social- og Indenrigsministeriet har siden Rigsrevisionens notat fra januar 2016 eta-

bleret en række forskellige initiativer særligt målrettet unge hjemløse. I satspuljeafta-

len for 2018-2021 blev der afsat knap 35 mio. kr. til udvikling af en særlig ”Housing

First-indsats for unge”. Social- og Indenrigsministeriet forventer, at denne indsats af-

prøves i op til 5 kommuner i 2020 og 2021.

Social- og Indenrigsministeriet har desuden oplyst, at erfaringerne fra projektet ”Mid-

lertidige overgangsboliger til unge hjemløse” (2015-2018) er blevet indarbejdet i an-

søgningspuljen ”Ung under eget tag”, som kan søges af kommuner eller frivillige og pri-

vate organisationer. Her kan der søges om støtte til udviklingen af midlertidige bolig-

løsninger til unge i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed og om støtte til en tilknyttet

social indsats. Initiativet indgår i satspuljeaftalen for 2019-2022. Derudover udbyder

ministeriet kompetencekurser til fagpersoner med tilknytning til unge i hjemløshed el-

ler i risiko for hjemløshed.

Data fra Tilbudsportalen gør det muligt at følge udviklingen i antallet af tilbud og plad-

ser, der henvender sig til unge hjemløse. Data fra Tilbudsportalen viser, at der pr. 30

september 2020 er 29 afdelinger med i alt 294 pladser udelukkende godkendt til per-

soner, som er op til 30 år. Ved den seneste nationale kortlægning af hjemløshed fra

2019 blev der registreret 1.023 hjemløse unge i alderen 18-24 år og 905 hjemløse bor-

gere i alderen 25-29 år.

Definition på hjemløshed

Som hjemløs regnes personer,

som ikke disponerer over egen

(ejet eller lejet) bolig eller eget

værelse, men som er henvist

til midlertidige boalternativer,

eller som bor midlertidigt og

uden kontrakt hos slægtninge,

venner eller bekendte. Som

hjemløse regnes også perso-

ner uden et opholdssted den

kommende nat.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

30. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Social- og Indenrigsministeriet har

etableret en række initiativer målrettet mod unge hjemløse, og at den kraftige stig-

ning i antallet af unge hjemløse er vendt. Rigsrevisionen finder det ydermere tilfreds-

stillende, at ministeriet gennem Tilbudsportalen kan følge, hvor mange alternative til-

bud og pladser der er til unge hjemløse. Rigsrevisionen finder dog, at der fortsat ikke

er etableret de nødvendige alternative opholdssteder til unge hjemløse. Rigsrevisio-

nen vil fortsat følge Social- og Indenrigsministeriets initiativer i forhold at få kommu-

nerne til at etablere alternative opholdssteder til unge hjemløse i tilstrækkeligt om-

fang.

Boliger til hjemløse

31. Statsrevisorerne konstaterede, at mangel på passende boliger med tilstrækkelig

lav boligomkostning er en væsentlig barriere for at nedbringe antallet af hjemløse.

Desuden bemærkede Statsrevisorerne, at Boligministeriet ikke havde fulgt op på,

hvordan kommunerne anvender de eksisterende ordninger til at skaffe boliger til

hjemløse, og om ordningerne virkede.

Analyser fra Transport-

og Boligministeriet

Transport- og Boligministeriet

offentliggjorde i april 2020

”Analyse af alment nybyggeri

og social anvisning” og ”Un-

dersøgelse af anvendelse af

fleksible udlejningsregler i al-

mene familieboliger”.

Maksimumbeløb for fami-

lie- og ungdomsboliger

32. Transport- og Boligministeriet har gennemført 2 analyser, der bl.a. belyser anven-

delsen af den kommunale anvisningsret. Analyserne viser bl.a., at den kommunale an-

visningsret anvendes i varieret omfang på tværs af kommuner, og bidrager herved

med viden om, hvorvidt kommunerne anvender mulighederne i almenboligloven for

at tilvejebringe passende boliger til hjemløse.

33. Rigsrevisionens opfølgning på sagen viser, at der med virkning fra den 1. august

2020 er sket en ændring af maksimumbeløbet for familie- og ungdomsboliger, så be-

løbet bl.a. sættes op for mindre boliger af denne type. Transport- og Boligministeriet

anfører, at det kan være med til at skabe et større incitament for etablering af mindre

og dermed billigere almene boliger.

Transport- og Boligministeriet har desuden oplyst, at aftaleparterne i forbindelse med

”Grøn boligaftale 2020” af 19. maj 2020 blev enige om, at den midlertidigt nedsatte og

differentierede kommunale grundkapital forlænges til 2026, hvilket vil give kommu-

nerne økonomisk incitament til at bygge mindre og dermed billigere almene boliger.

I regi af samme aftale er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvilke mo-

deller der bedst kan understøtte tilvejebringelsen af nye, billige almene boliger med

støtte fra Nybyggerifonden. I tillæg hertil er der nedsat en arbejdsgruppe, som skal un-

dersøge mulighederne og forudsætningerne for en ændring af finansierings- og støtte-

modellen for finansiering af nybyggeri af almene boliger, som medfører en lavere hus-

leje.

Derudover har Transport- og Boligministeriet med virkning fra den 1. februar 2020 ud-

stedt en ny bekendtgørelse om skæve boliger, som følger af en evaluering af ordnin-

gen i marts 2017. Med den nye bekendtgørelse er ordningen om skæve boliger blevet

mere fleksibel at anvende for kommunerne.

Endelig er der vedtaget 3 lovforslag, som skal modvirke kortsigtede boliginvesteringer,

hvor huslejen hæves på grund af renoveringer. Disse tiltag skal også bidrage til at be-

vare de billige private udlejningsboliger.

Der er et maksimumbeløb pr.

kvadratmeter for, hvad det må

koste at etablere almene fami-

lie- og ungdomsboliger. Køk-

ken og badeværelse er de dy-

reste rum at etablere, og der-

for er det udfordrende at eta-

blere små og billige boliger, da

de har en højere gennemsnitlig

kvadratmeterpris. Et højere

maksimumbeløb for etablerin-

gen af mindre familie- og ung-

domsboliger vil alt andet lige

skabe bedre mulighed for at

etablere mindre – og dermed

billigere – almene boliger.

Skæve boliger

En skæv bolig er en bolig til

hjemløse og særligt udsatte

borgere, som har svært ved at

indpasse sig eller ikke magter

at bo i et traditionelt udlej-

ningsbyggeri. Der lægges

vægt på, at boligerne skal

kunne rumme beboere med

en væsentligt anderledes ad-

færd og ofte et misbrug.

Statsrevisorerne beretning SB22/2013 - Bilag 7: Rigsrevisionens fortsatte notat nr. 2 af 7. december 2020

34. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Transport- og Boligministeriet har ta-

get initiativer til at afdække, om kommunerne anvender mulighederne i almenboliglo-

ven, og at ministeriet har taget en række initiativer til at understøtte, at der kan etable-

res passende boliger til hjemløse. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at denne

del af sagen kan afsluttes.

Lone Strøm